Dansk Folie A/S
Dansk Folie A/S
Betaling- og leveringsbetingelser
1 Anvendelse
1.1 Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser gør sig gældende for alle aftaler indgået imellem Dansk Folie A/S og kunde, såfremt der ikke er fortaget anden skriftlig aftale imellem parterne.
2 Aftalegrundlag
2.1 Betingelserne udgør, sammen med Dansk Folie’ s tilbud og ordrebekræftelser, det samlede aftalegrundlag for virksomhedens salg og levering til kunden.
2.2 Der vil ikke forlægge nogen gyldig aftale mellem parterne, før Dansk Folie A/S har modtaget underskrevet bekræftelse på fremsendt ordrebekræftelse.
2.3 Stemmer ordrebekræftelse ikke overens med købers bestilling, skal dette reklameres straks uden ugrundet ophold, inden arbejdet påbegyndes. Bliver dette ikke overholdt, vil kunde være bundet af ordrebekræftelsens indhold.
2.4 Ændringer af og tillæg til aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftlig.
2.5 Kundens købsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til virksomheden udgør ikke en del af aftalegrundlaget.
3 Serviceydelser
3.1 Salg og ydelser som Dansk Folie sælger og leverer til kunden, udføres håndværksmæssigt korrekt.
3.2 Dansk Folie sørger for kvalitetssikring af det udførte arbejde hvis dette er påkrævet.
3.3 Kunden skal give virksomheden adgang til oplysninger og stille ansatte til rådighed som i det omfang er nødvendigt for udførsel af arbejdet.
4 Pris og betaling
4.1 Priser er fastsat efter Dansk Folie’ s gældende prisliste på det tidspunkt, hvor virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms.
4.2 Dansk Folie forbeholder sig ret til at ændre priser i tilfælde af væsentlige ændringer i produktionsomkostninger, arbejdsløn, råmaterialer, underleverancer, valutakurser, diskonto samt ved krig, strejke, lockout, politiske forhold eller anden force majeure, som er ude af Dansk Folie’ s hænder.
4.3 Dansk Folie A/S forbeholder sig ret til at ændre priser 60 dage efter tilbudsdato.
4.4 Alt kørsel som har med udførelsen af arbejdet refunderes af kunden til de satser, der til enhver tid fastsættes af staten, såfremt dette ikke er oplyst i tilbud.
4.5 Udgifter til kost og logi m.v. i forbindelse med arbejdet refunderes af kunden til kostpris plus et håndteringstillæg, såfremt dette ikke er oplyst i tilbud.
4.6 Fakturaer skal betales 20 dage netto fra fakturadato, hvorefter der tilskrives 1 % i morarenter samt rykkergebyr på 200 kr. pr. påbegyndt måned.
4.7 Såfremt kunden ikke har betalt forfaldent beløb inden forfaldstidspunktet, er Dansk Folie A/S berettiget til, ved skriftlig meddelelse, at ophæve aftalen med kunde eller tilbageholde leverancen helt eller delvis. Dansk Folie A/S er i denne forbindelse berettiget til uden varsel at ændre betalingsbetingelser for fremtidige leverancer.
4.8 Hvis der mellem, kunden og Dansk Folie A/S, er uenighed om adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i Dansk Folie A/S ’s betalingskrav, vil der, for at sikre bevisets stilling, ønskes udmeldt syn og skøn. Begæring herom vil blive fremsat, hvorefter Voldgiftsnævnet for Bygge og Anlægs virksomhed vil vurdere sagen.
5 Leveringstid
5.1 Leveringstiden fremgår af underskrevet ordrebekræftelse/kontrakt under forudsætning af, at alle tekniske detaljer og formaliteter foreligger forude for gennemførelse af arbejdet. I modsat fald regnes leveringstiden fra tidspunkt, hvor alle forbehold er bragt i orden.
5.2 Har levering ikke fundet sted 90 dage efter dato for aftalt levering, er køber berettiget til, ved skriftlig meddelelse, at hæve aftalen. Dette gør sig gældende for den del af leverancen, der ikke har kunnet tages i brug.
5.3 Skulle kunde nægte at modtage leverance eller dele heraf på aftalt dato for levering, forpligter kunde sig til at erlægge betaling, såfremt anden skriftlig aftale ikke er indgået.
5.4 Dansk Folie A/S vil være berettiget til at kræve erstatning for ekstra udgifter og/eller skade, som ved kundes forsømmelse er påført Dansk Folie A/S.
5.5 I tilfælde af forsinkelse pga. krig, strejke, lockout, politiske forhold eller anden force majeure, som er ude af Dansk Folie’ s hænder, forlænges leveringstiden tilsvarende.
6 Tidsfrister
6.1 Dansk Folie A/S har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet der er en følge af, ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af kunde, anden entreprenørs forsinkelse, forhold der opstår uden Dansk Folie A/S ´ s skyld og som virksomheden ikke er herre over, jf. punkt 4.2
6.2 Anser kunde sig berettiget til forlængelse af en tidsfrist, skal Dansk Folie A/S snarest muligt underrettes skriftligt om grundlaget herfor.
6.3 Dansk Folie A/S har ret til godtgørelse, hvis årsag til forsinkelse kan henføres til, ændringer i arbejdets art og omfang som kræves af kunden, anden entreprenørs forsinkelse, kunde forhold hvor kunden har udvist fejl eller forsømmelse, offentlige påbud eller forbud som ikke skyldes Dansk Folie’ s egne forhold.
7 Reklamation og mangler – påvist ved aflevering
7.1 Dansk Folie A/S har, indenfor 12 måneder, regnet fra idriftsættelse og/eller dato for afleveringsdokumentet, pligt og ret til at afhjælpe mangler i udført arbejde som påvises ved aflevering.
7.2 Dansk Folie A/S er ikke ansvarlig for slitage, montage eller folie skader mm., som er opstået fra udefrakommende entreprenører eller anden instans end Dansk Folie A/S.
7.3 Kunde skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt.
7.4 Skulle kunde, efter udredning af fejl og mangler, ikke mene at afhjælpningen har været fyldestgørende skal denne, inden 10 arbejdsdage, skriftlig informere Dansk Folie A/S hvilke mangler der stadig på råbes.
7.5 Dansk Folie A/S er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab.
8 Reklamation og mangler – påvist efter aflevering
8.1 Dansk Folie A/S har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen
8.2 Ved reklamationer og mangler påvist efter afleveringer gør punkt 7.2, 7.3 og 7.5 sig også gældende.