Lokal Forsikring G/S
Lokal Forsikring G/S
Holsted Park 15
4700 Næstved
CVR-nr. 68 50 98 15
Forsikringsbetingelser for
GRUNDEJERANSVAR-ERHVERV
i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v.
Generelle oplysninger
Aftalegrundlag
Aftalen er indgået med Lokal Forsikring G/S, i det følgende kaldet Lokal Forsikring. Forsikringsaftalen består af policen, eventuelle tillæg og forsikringsbetingelser.
For forsikringen gælder endvidere Lov om Forsikringsaftalen og Lov om finansiel virksomhed i det omfang disse ikke er fraveget.
Tilsyn og Garantifond
Lokal Forsikring er underlagt tilsyn af Finanstilsynet og er tilsluttet Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
Behandling af personoplysninger og samtykke
På xxx.xxxxx.xx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx findes yderligere om, hvordan Lokal Forsikring behandler følsomme oplysninger. Her beskrives hvor oplysningerne bliver registreret, og hvem oplysningerne eventuelt bliver videregivet til. Lokal Forsikring kan altid kontaktes, såfremt virksomheden ønsker at vide mere.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om forsikringsdækningen findes på xxx.xxxxx.xx
Provision
Vi kan oplyse, at nogle af Lokal Forsikrings medarbejdere får provision, når de sælger en forsikring.
NemKonto
Lokal Forsikring benytter NemKonto-systemet til at udbetale penge til jer, hvis vi har registreret jeres CPR-
/CVR-nummer.
Ordforklaring
Ordforklaringen er en del af vilkårene. Ord og begreber markeret med en * er forklaret i afsnittet ordforklaring.
Indholdsfortegnelse
20 Hvornår anses et krav for rejst 4
50 Én eller flere forsikringsbegivenheder (serieskader) 4
60 Dækningssummer og selvrisiko 5
70 Omkostninger til afgørelse af erstatningsspørgsmål 5
100 Gebyrer for serviceydelser 6
110 Opsigelse eller ændring af forsikringen 6
130 Andre forsikringer mod samme risiko 7
200 Hvor dækker forsikringen? 8
220 Hvilke skader er dækket? 8
11 Hvornår dækker forsikringen
Forsikringen dækker erstatningskrav, som er rejst mod sikrede i forsikringstiden.
20 Hvornår anses et krav for rejst
Et erstatningskrav anses for rejst på det tidligste af følgende tidspunkter:
- Det tidspunkt, hvor sikrede modtager den første skriftlige henvendelse med krav om erstatning på grund af en skade eller et tab.
- Det tidspunkt, hvor den, der har ansvaret for at lede hele eller en del af virksomhedens drift, får sin første viden om, at der er sket, eller der er en umiddelbar fare for, at der vil ske en skade
eller et tab som kan være forårsaget af sikredes produkter, ydelser, handlinger eller undladelse af at handle.
Erstatningskrav, som er rejst mod sikrede i forsikringstiden, men som anmeldes til Lokal Forsikring mere end 2 år efter forsikringens ophør, dækkes ikke.
31
Et formodet erstatningskrav, jf. afsnit 20, som er anmeldt til Lokal Forsikring senest 2 år efter forsikringens ophør, dækkes kun, hvis sikrede modtager en skriftlig henvendelse med krav om erstatning i anledning af skaden eller tabet, og dette bliver anmeldt til Lokal Forsikring senest 5 år efter forsikringens ophør.
32
Hvis en skade, der ligger til grund for erstatningskravet, er konstateret før den dato, hvor ansvarsforsikringen træder i kraft, dækker forsikringen kun, hvis forsikringstageren godtgør, at kravet først er rejst efter ansvarsforsikringens ikrafttrædelsesdato.
Så snart sikrede får at vide eller må formode, at der vil blive rejst erstatningskrav mod virksomheden, skal der straks gives skriftlig meddelelse til Lokal Forsikring herom, og sikrede skal efter anmodning fra lokal Forsikring overlade varetagelse af hans interesser i enhver henseende til Lokal Forsikring eller Lokal Forsikrings advokat.
Sikrede er forpligtet til at yde Lokal Forsikring enhver bistand til sagens oplysning, behandling og afslutning. Sikrede er ikke berettiget til at udbetale nogen erstatning eller anerkende nogen erstatningspligt med bindende virkning for Lokal Forsikring, med mindre han derved kun opfylder sin retspligt.
Er sikredes erstatningspligt fastslået, og er erstatningens størrelse bestemt, betaler selskabet skadeserstatningen umiddelbart til den skadelidte, med mindre denne er fyldestgjort af sikrede. Sikredes øvrige kreditorer kan kun i sidstnævnte tilfælde erhverve nogen ret til erstatning.
50 Én eller flere forsikringsbegivenheder (serieskader)
Flere erstatningskrav, som er rejst mod sikrede på grund af skade eller tab, der skyldes det samme ansvarspådragende forhold, betragtes som én forsikringsbegivenhed (serieskadekrav).
For kravene tilsammen er dækningen, selv om kravene er rejses over flere forsikringsår, maksimeret til policens dækningssummer i det år, hvori det første krav af denne art rejses, med fradrag af, hvad der måtte blive udbetalt af anledningen af andre i det år rejste krav.
Serieskadekravet anses for rejst på det tidspunkt, hvor det første krav i serien rejses. Er første krav i serien rejst udenfor forsikringstiden, er ingen del af serieskaden dækket af denne forsikring.
60 Dækningssummer og selvrisiko
61 Dækningssum
Policens dækningssummer er den højeste grænse for selskabets forpligtigelse for erstatningskrav, som efter punkt 10 er rejst mod sikrede inden for det enkelte forsikringsår, og indeksreguleres
ikke.
62 For ansvarsdækningen gælder den for policen angivne dækningssum og selvrisiko. Beløbene indeksreguleres ikke.
Det præciseres, at ved en forsikringsbegivenhed, der udløser selvrisici samt erstatninger under forskellige dækninger på policen, er udelukkende den højeste selvrisiko gældende.
63. Er dækningssummen mindre end det idømte erstatningsbeløb, er Lokal Forsikring kun pligtig at tilsvare den del af renter og sagsomkostninger, som forholdsmæssigt svarer til det erstatningsbeløb Lokal Forsikring skal betale.
70 Omkostninger til afgørelse af erstatningsspørgsmål
Omkostninger ved afgørelse af erstatningsspørgsmål dækkes, hvis de er afholdt med Lokal Forsikrings godkendelse. Sådanne omkostninger og renter af erstatningsbeløb, som sikrede
er blevet idømt for skader, der er dækket af forsikringen, erstattes fuldt ud i Norden, selvom dækningssummerne derved overskrides.
Uden for Norden dækkes de kun i det omfang, dækningssummerne ikke overskrides.
Hvis de idømte erstatningsbeløb overskrider dækningssummerne, dækkes kun en forholdsmæssig andel af omkostninger og renter, som svarer til forholdet mellem idømte erstatningsbeløb og det erstatningsbeløb, Lokal Forsikring skal betale.
Den selvrisiko, der er fastsat i policen, beregnes af:
• Erstatning til skadelidte, inklusive renter og omkostninger.
• Fareafværgelsesudgifter.
• Omkostninger, der er foranlediget af den sikredes forsvar mod krav fra tredjemand.
91 Prisen fastsættes efter Lokal Forsikrings gældende tarif. Sammen med beløbet opkræves eventuel skadeforsikringsafgift og andre afgifter til det offentlige i henhold til gældende lovgivning.
92 Forsikringstageren betaler alle udgifter ved opkrævningen.
93 Beløbet bliver opkrævet via betalingsservice, indbetalingskort eller efter aftale på anden vis, med angivelse af sidste rettidige betalingsdag.
94 Påkrav om betaling sendes til den opgivne betalingsadresse. Ændres betalingsadressen skal Lokal Forsikring have besked hurtigst muligt.
95 Bliver beløbet ikke betalt rettidigt, sender Lokal Forsikring et rykkerbrev. Dette indeholder oplysning om, at forsikringens dækning ophører, hvis beløbet ikke bliver betalt inden 14 dage. Ved udsendelser af rykkerbreve er Lokal Forsikring berettiget til at opkræve gebyr og renter af forfaldne beløb i henhold til renteloven. Gebyrer kan ses på xxx.xxxxx.xx
96 Herudover er Lokal Forsikring berettiget til at opkræve renter af det forfaldne beløb i henhold til renteloven.
100 Gebyrer for serviceydelser
Lokal Forsikring har ret til at forhøje eksisterende gebyrer eller indføre nye gebyrer, fx for at få dækket øgede omkostninger til serviceydelser såsom opkrævninger, ekspeditioner og andre ydelser i forbindelse med police- og skadebehandling. Vi forhøjer et eksisterende gebyr med en måneds varsel til den første i en måned. Vi indfører nye gebyrer med 1 måneds varsel til den første i en måned. Vi varsler forhøjelser og nye gebyrer via vores hjemmeside.
Lokal Forsikring kan uden varsel sætte gebyrer ned
Gældende gebyrer vil altid fremgå på www.Lokal Xxxxxxxxxx.xx. Beløbene kan også blive oplyst ved henvendelse til Lokal Forsikring.
110 Opsigelse eller ændring af forsikringen
111 Opsigelse til periodeudløb
Forsikringen gælder i den periode, der fremgår af forsikringsaftalen, og kan af forsikringstageren eller Lokal Forsikring opsiges skriftligt med 1 måneds varsel til periodens udløb. Er forsikringen oprettet for en flerårig periode, kan forsikringstageren tidligst opsige forsikringen til ophør ved periodens udløb. Opsiges forsikringen ikke, bliver den fornyet for et tilsvarende tidsrum, forudsat Lokal Forsikring har givet forsikringstageren meddelelse herom tidligst 3 og senest 1 måned før opsigelsesfristens udløb.
I modsat fald bliver forsikringen fornyet for 1 år ad gangen, og rabatten for flerårig forsikringsperiode bortfalder.
112 Opsigelse ved skade
Fra den dag Lokal Forsikring har modtaget en skadeanmeldelse og indtil 1 måned efter at selskabet har betalt erstatning eller afvist at dække skaden, kan både forsikringstageren og Lokal Forsikring opsige forsikringen skriftligt med 14 dages varsel. I stedet for at opsige forsikringen kan Lokal Forsikring – også med mindst 14 dages varsel – gøre en fortsættelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår, fx begrænsninger i forsikringens dækningsomfang, særlige selvrisikobestemmelser eller forhøjelse af prisen. Forsikringstageren kan vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. Lokal Forsikring skal have skriftlig besked forinden.
113 Lokal Forsikring kan ændre betingelser og pris med virkning fra enhver forfaldsdag. Ændringen skal ske skriftligt med mindst 1 måneds varsel.
Hvis Lokal Forsikring har ændret betingelser eller pris, har forsikringstageren ret til at lade forsikringen udgå fra forfaldsdagen. Reglen om skriftlig information med mindst 1 måneds varsel og forsikringstagerens ret til at lade forsikringen udgå gælder ikke, når der udelukkende er tale om indeksregulering af prisen.
121 Hvis der sker ændringer i den i policen anførte risiko, skal dette uden ophold anmeldes til selskabet, der da træffer bestemmelse om, hvorvidt og på hvilke vilkår forsikringen kan fortsætte.
122 Har sikrede ikke foretaget sådan anmeldelse, hæfter selskabet i skadetilfælde kun på de vilkår og i det omfang, i hvilket det mod den aftalte præmie ville have fortsat forsikringen, hvis forandringen havde været bekendt. Selskabet hæfter dog ikke for skade eller tab omfattet af afsnit 240, hvis skaden eller tabet er forvoldt af andre produkter eller ydelser end de i policen angivne, eller hvis skaden er indtrådt uden for det i policen angivne dækningsområde, jf. afsnit 210.
130 Andre forsikringer mod samme risiko
131 I det omfang, der er tegnet speciel forsikring for en interesse, der i øvrigt måtte være omfattet af denne forsikring, bortfalder dækningen for denne interesse.
132 Er det fastsat i anden forsikringsaftale, som dækker samme interesse, at ansvaret falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring er eller bliver tegnet andet sted, gælder nærværende forsikring med samme forbehold.
Tvister vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret ved danske domstole.
Ubebyggede grunde og matrikler på den eller de adresser der er nævnt i policen.
Sikret er forsikringstageren, som ejer eller bruger af den forsikrede grund.
Forsikringen dækker ansvar for skade, som forsikringstager kan pådrage sig i egenskab af ejer eller bruger af den forsikrede grund.
Forsikringen dækker desuden forsikringstagers ansvar for skade forvoldt af medhjælp, der er ansat til pasning af grunden.
Forsikringen omfatter skader konstateret i forsikringstiden, uanset på hvilket tidspunkt et ansvar pådragende forhold måtte være begået.
221 Grundejeransvarsforsikringen dækker ikke ansvar for:
a) skade, når ansvaret følger af et tilsagn fra forsikringstager om en anden erstatningsydelse eller om et videregående ansvar, end hvad der følger af almindelige erstatningsregler udenfor kontrakt.
b) formuetab, der ikke er en følge af en dækningsberettiget skade på person eller ting.
c) skade på ting, som forsikringstager eller de med forsikringstager boende familiemedlemmer:
- ejer
- har til lån, leje, opbevaring, afbenyttelse, befordring, bearbejdning eller behandling,
- har sat sig i besiddelse af,
- har i varetægt af anden grund.
d) skade forvoldt af forsikringstager med forsæt, under selvforskyldt beruselse eller påvirkning af narkotika,
e) skade på ting forårsaget ved udgravnings- eller opgravningsarbejder, jordborings-, jordgrubnings- og jordgennempresningsarbejder, nedbrydnings- eller nedramningsarbejder, nedrivning, afgravnings-, påfyldnings- eller andre terrænreguleringsarbejder, grundvandssænkninger eller andre grundvandsreguleringer, optrækning af spunsvægge samt ved brug af sprængstoffer.
f) skade på ting forårsaget ved nybygning, ombygning eller tilbygning til den forsikrede ejendom,
g) forurening af eller igennem luft, jord eller vand samt derved forvoldt skade på person eller ting. Dog dækkes sådant ansvar, hvis skaden er opstået uventet, utilsigtet og ved et pludseligt uheld og ikke er en følge af, at forsikringstager har tilsidesat de til enhver tid gældende offentlige forskrifter.
Dækningssummen kan aldrig overstige kr. 2.000.000 (indeksreguleres ikke)
h) skade forvoldt ved benyttelse af motordrevet køretøj, bortset fra motorredskaber under 10 HK, når lovpligtig ansvarsforsikring for disse ikke er eller skulle have været tegnet.
e) Skade forvoldt af hunde
222 Erstatningsansvar der aldrig dækkes
Erstatningsansvar, der pådrages ved udøvelse af en på grunden dreven virksomhed.
Forsikringens dækningssummer (indeksreguleres ikke) er pr. forsikringsbegivenhed for 231 Ting- og personskade: Indtil kr. 10.000.000.
241 Selvrisikoen fremgår af policen. 242 Selvrisikoen beregnes af:
a) erstatning, inkl. renter og omkostninger til skadelidte,
c) omkostninger, der er foranlediget af den sikredes forsvar mod krav fra tredje mands side.