ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.
1.1 Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering er gældende for leveringsforholdet mellem Skørping Varmeværk a.m.b.a., Skørping Nord 11, 9520 Skørping og ejeren af ejendomme, der efter eget ønske eller ved tilslutningspligt er tilsluttet fjernvarmefor- syningen, samt for lejere, hvor der i henhold til 1.2 er aftalt et direkte kundeforhold.
Efterfølgende benævnes forsyningsselskabet som VÆRKET og ejeren samt lejere med et direkte kundeforhold som FORBRUGEREN.
1.2 Hvor det er teknisk gennemførligt, dvs. hvor der til den enkelte FORBRUGER forefindes et selvstændigt stik med mulighed for aflukning samt en selvstændig varmemåler, der ejes af VÆRKET, skal betaling for varme - på ejerens anmodning - ske i et direkte kundeforhold mellem VÆRKET og FORBRUGEREN, uanset om FORBRUGEREN er ejer, andelsbolighaver eller lejer.
Hæftelse for betaling af lejeres/andelsbolighavers løbende betalinger kan ikke pålæg- ges ejendommens ejer.
Øvrige leveringsforhold mellem en ejer og dennes lejere er normalt VÆRKET uved- kommende.
1.3 Det retslige forhold mellem VÆRKET og FORBRUGEREN er foruden gennem "Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering" fastlagt gennem ”Vedtægter”, ”Takstblad” og ”Pri- vatlivspolitik”.
1.4 I forbindelse med ejer-/lejerskifte fremsender VÆRKET et ”Velkomstbrev” til FORBRUGEREN, med oplysning om FORBRUGERENs indtræden i aftaleforholdet.
2. Etablering/ændring af fjernvarmeforsyning
2.1 Såfremt andet ikke er fastsat i den kommunale varmeplanlægning, og såfremt tekni- ske og økonomiske hensyn ikke er til hinder herfor, kan der etableres fjernvarmefor- syning.
VÆRKET afgør i de enkelte tilfælde, om tilslutning kan finde sted.
2.2 Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skrift- ligt til VÆRKET af ejeren af ejendommen. I områder med tilslutningspligt giver kom- munen pålæg om, hvornår tilslutning senest skal finde sted.
2.3 Ejeren stiller den fornødne plads til rådighed til brug for etablering af hovedhaner og hovedmålerarrangement m.v. Der må sikres VÆRKET let adgang til måleraflæsning og vedligeholdelse, jf. 5.1.
2.4 Hvis det er nødvendigt at ændre interne ledninger m.v. på ejendommens område, for at fjernvarmestikledningen kan etableres, skal dette ske på ejerens foranledning, og omkostningerne hertil påhviler ejeren.
2.5 VÆRKET er efter nærmere aftale berettiget til at føre fjernvarmeledninger gennem ejendommens grund, kælder m.v. til forsyning af ejendommen samt til eventuel for- syning af andre ejendomme, for så vidt der derved ikke skabes væsentlige hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse.
VÆRKET etablerer og vedligeholder dette ledningsnet. VÆRKET er ansvarlig for ska- der, der sker som følge af dette ledningsnets etablering, drift og vedligeholdelse, hvorfor VÆRKET til enhver tid skal have adgang til at foretage de nødvendige eftersyn og reparationer.
Er der tale om væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens ud- nyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan VÆRKET anvende ekspropriations- reglerne i varmeforsyningsloven.
Tilslutningsbidrag
2.6 Ejeren betaler tilslutningsbidrag, jf. VÆRKETs takstblad, for at blive tilsluttet varmeforsy- ningen. Tilslutningsbidraget består af hovedledningsbidrag og stikledningsbidrag, jf. ne- denstående. Bidraget skal betales, inden stikledningen etableres.
Hovedledningsbidrag
2.7 Beregning af hovedledningsbidragets størrelse foretages af VÆRKET. På VÆRKETs foran- ledning skal ejeren meddele de nødvendige oplysninger til brug for beregning af bidrag.
2.8 Såfremt der i ejendommen ønskes foretaget ændringer, som har indflydelse på bereg- ning af hovedledningsbidraget, har ejeren pligt til inden ændringen skriftligt at meddele dette til VÆRKET. I sådanne tilfælde kan VÆRKET opkræve supplerende hovedledningsbi- drag. VÆRKET forbeholder sig ret til at foretage kontrolopmåling.
Stikledning/stikledningsbidrag
2.9 Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejendommens hovedhaner, benævnes i det følgende som "stikledningen".
Ejerens betaling for etablering af stikledningen fremgår af VÆRKETs takstblad. Den faste del af betalingen for stikledningen indgår i hovedledningsbidraget, mens den variable del betales ud fra den fysiske længde af stikledningen målt i tracéet fra ejendommens skel og ind til soklen på ejendommen. VÆRKET fastsætter stikledningens placering efter afta- le med ejeren, under hensyntagen til tekniske forhold. Bidraget skal betales, inden stik- ledningen etableres.
2.10 Stikledningen afsluttes umiddelbart inden for ejendommens ydermur med hovedhaner i ejendommens varmerum eller et andet let tilgængeligt rum.
Stikledningen inkl. hovedhaner etableres, ejes og vedligeholdes af VÆRKET.
2.11 VÆRKET kan etablere fælles stikledning til flere ejendomme med selvstændige varmemå- lere, hvis VÆRKET finder det hensigtsmæssigt.
2.12 Det er ikke tilladt FORBRUGEREN at bygge oven på stikledningen eller at ændre terræn over/omkring stikledningen i væsentligt omfang. Må FORBRUGEREN nødvendigvis foreta- ge tilbygning over stikledningen, overgår stikledningen til husets interne installation, og der etableres hovedhaner og måler i skab ved den nye tilbygning for FORBRUGERENs regning.
Det er FORBRUGERENs ansvar, at stikledning og installation til hver en tid efter etablerin- gen opfylder de almindelige leveringsbestemmelser for VÆRKET.
Giver forhold hos FORBRUGEREN anledning til flytning af stikledningen, udføres arbejdet af VÆRKET efter aftale med ejeren og for dennes regning, jf. 2.9.
2.13 Hvis en stikledning ved forøget varmebehov bliver for lille, omlægges den af VÆRKET efter nærmere aftale med FORBRUGEREN. De faktiske udgifter hertil betales af FORBRUGEREN.
2.14 VÆRKET har til enhver tid ret til at reparere eller udskifte ledningsnet på en FORBRUGERs ejendom.
Efter udførte anlægs- og reparationsarbejder foretager VÆRKET retablering til samme standard som før arbejdets påbegyndelse.
Ejerskifte/lejerskifte
2.15 Ejerskifte skal meddeles VÆRKET. I forbindelse med ejerskiftet skal hovedmåleren aflæ- ses med henblik på udarbejdelse af opgørelse. Anmodning herom skal meddeles VÆRKET senest 8 dage før ejerskifte. Såfremt VÆRKET i stedet anvender selvaflæsning, skal selvaflæsningskortet, underskrevet af såvel hidtidig som ny ejer, fremsendes til VÆRKET.
Den hidtidige ejer er forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler, indtil ejerforholdet ophører eller overgår til den nye ejer, jf. 6.9. Den hidtidige ejer skal drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i den hidtidige ejers forpligtelser over for VÆRKET. VÆRKET fremsender et ”Velkomstbrev” til den nye ejer.
Hvor der er etableret et direkte kundeforhold, jf. 1.1 og 1.2, skal lejerskifte meddeles VÆRKET. I forbindelse med lejerskifte skal måleren aflæses med henblik på udarbejdelse af opgørelse. Anmodning herom skal meddeles VÆRKET senest 8 dage før aflæsning øn- skes foretaget. Såfremt VÆRKET i stedet anvender selvaflæsning, skal selvaflæsningskor- tet fremsendes til VÆRKET.
Den hidtidige lejer er forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler i henhold til VÆRKETs opgørelse, indtil slutaflæsning er foretaget i forbindelse med fraflytningen. VÆRKET fremsender et ”Velkomstbrev” til den nye lejer.
Såfremt VÆRKET ikke modtager meddelelse om ny lejer, er ejeren forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler, indtil VÆRKET har modtaget medde- lelse om ny lejer. Ejeren modtager skriftlig underretning herom af VÆRKET.
2.16 Gældende leveringsbestemmelser, takstblad samt eventuel aflæsningsbog kan rekvireres på VÆRKET.
Udtrædelsesvilkår
2.17 Andelshavere indtrådt før 1. januar 2010
Andelshavere, der er indtrådt før 1. januar 2010, kan udtræde af selskabet med 18 må- neders skriftlig varsel til et regnskabsårs udløb.
Xxxxxxxxxxxx indtrådt fra og med den 1. januar 2010
Andelshavere, der er indtrådt fra og med den 1. januar 2010, kan udtræde af selskabet med en måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder fra aftales indgåelse.
Udtræden er dog til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutning.
2.18 På udtrædelsestidspunktet er der pligt til at betale:
a. Bidrag i henhold til årsopgørelse.
b. Skyldige bidrag.
c. Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen ved hoved- /fordelings- ledningen, nedtagning af måler og andet tilhørende VÆRKET.
d. VÆRKETs omkostninger ved eventuel fjernelse af de VÆRKET tilhørende ledninger på ejendommen i det omfang sådanne ledninger alene vedrører FORBRUGERENs varmeforsy- ning.
Hvis det ikke er muligt at overdrage den ledigblevne kapacitet til nye FORBRUGERE, kan endvidere kræves:
e. Andel af anlægs- og renoveringsudgifter, der er specificeret i VÆRKETs regnskab - tidli- gere end 2-årsdagen før udtrædelsestidspunktet, og hvorpå VÆRKET foretager afskriv- ninger. Beløbet beregnes som ejerens andel af VÆRKETs samlede anlægsudgifter på op- sigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne.
Andel af VÆRKETs ovennævnte anlægsudgifter med fradrag af foretagne afskrivninger beregnes på grundlag af den udtrædende ejers andel af VÆRKETs samlede registrerede - tilslutningsværdi (afgiftspligtige areal, rumfang, hedeflade etc.) i regnskabsåret inden opsigelsen.
2.19 En udtrædende FORBRUGER har ikke krav på nogen andel af VÆRKETs formue.
2.20 Hvis leveringsforholdet ophører, har VÆRKET efter nærmere aftale ret til at lade led- ningsnettet blive liggende og har fortsat adgang til drift, eftersyn og reparation af dette. Såfremt ledningernes forbliven medfører væsentlige og omfattende hindringer for rum- menes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan VÆRKET an- vende ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven.
3. Drift og vedligeholdelse af anlæg
3.1 Varmen leveres som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand), med en temperatur, der af VÆRKET kan reguleres såvel efter årstiderne som indenfor døgnet, jf. "Tekniske be- stemmelser for fjernvarmelevering", hvor sådanne forefindes.
3.2 Fjernvarmevandet må kun benyttes til cirkulering i ejendommens varmeinstallation. FORBRUGEREN er ansvarlig for, at der ikke sker aftapning eller spild af fjernvarmevand fra anlægget.
3.3 Ejendommens varmeinstallation (varmeanlæg og vandvarmer respektive varmeveksler) skal dimensioneres, styres, reguleres og overvåges således, at fjervarmevandet afkøles i henhold til "Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering", hvor sådanne forefindes, og/eller i henhold til de af VÆRKET fastsatte krav.
3.4 FORBRUGEREN er ansvarlig for, at ejendommens varmeinstallation holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift og regulering. Såfremt FORBRUGEREN udviser uagt-
somhed ved vedligeholdelse eller pasning af anlægget, således at der derved påføres VÆRKET tab eller ulemper, og FORBRUGEREN ikke efter henstilling retter de påtalte for- hold, er VÆRKET berettiget til at bringe forholdene i orden for FORBRUGERENs regning, og tillige, hvis sikkerhedsmæssige grunde taler herfor, at afbryde fjernvarmeforsyningen, indtil forholdene er bragt i orden.
3.5 Til enhver udførelse af arbejder på ejendommens varmeinstallation bør anvendes firmaer med autorisation som VVS-installatør, der tillige er registreret i Fjernvarmebranchen re- gistreringsordning for servicemontører (også kaldet FjR-ordningen).
3.6 VÆRKET har pligt til at søge opretholdt en regelmæssig forsyning med fjernvarme til rumopvarmning og fremstilling af varmt brugsvand. VÆRKET forbeholder sig ret til, så vidt muligt med forudgående varsel, at standse forsyningen ved udførelse af nytilslutnin- ger, ledningsændringer og reparationer. Større ledningsarbejder vil så vidt muligt blive udført uden for den egentlige fyringssæson.
Kortvarige, nødvendige afbrydelser i forbindelse med havari kan foretages uden varsel.
I tilfælde af varmeafbrydelse og andre tilfælde af ikke kontraktmæssig levering i forbru- gerkøb gælder købelovens og aftalelovens regler, og VÆRKET er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Over for erhvervsdrivende er VÆRKET ikke ansvarlig for driftstab, ej heller for avancetab eller andet indirekte tab, med mindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra VÆRKETs side. Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne driftstabsforsikring.
3.7 VÆRKET påtager sig intet ansvar for følgevirkninger af svigtende levering, opstået ved naturkatastrofer, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter, eller an- dre forhold, som er uden for VÆRKETs kontrol.
VÆRKET fritages i disse situationer for leveringsforpligtelsen.
3.8 VÆRKETs personale er i rimeligt omfang til rådighed for FORBRUGEREN med information om fjernvarmeanlæggets etablering, drift og betjening samt påvisning af eventuelle fejl.
3.9 VÆRKETs personale skal, så længe ejendommen er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, mod behørig legitimation, til enhver tid have adgang til alle dele af ejendommens varmeanlæg for eftersyn, trykprøvning, aflæsning samt afbrydelse.
3.10 FORBRUGEREN er - såfremt det skyldes fejl eller forsømmelser fra hans side - ansvarlig for beskadigelse af VÆRKETs ejendom.
3.11 VÆRKET er til enhver tid berettiget til at ændre leveringskonditioner, f.eks. ændring af tryk og temperatur, som myndighederne foreskriver eller anbefaler.
Leveringsændringer skal meddeles både til lejere med direkte kundeforhold og til ejer med et passende varsel, jf. 8.3.
Såfremt de ovenfor nævnte ændringer vil kræve forandring af installationer tilhørende ejeren, påhviler udgifterne hertil denne.
Påføres ejendommen herved urimelige forsyningsforhold eller udgifter, skal ejeren være berettiget til at udtræde af VÆRKET, uden at der derved skal betales udtrædelses- godtgørelse eller afbrydelsesomkostninger.
4. Tariffer
4.1 VÆRKET udarbejder tarifferne under hensyntagen til Energitilsynets retningslinjer om kostægte tariffastsættelse, og tarifferne vil til enhver tid fremgå af VÆRKETs takstblad.
Afregning af bidrag af enhver art, der indgår som led i fjernvarmeforsyningen, finder sted efter de til enhver tid gældende og til Energitilsynet anmeldte tariffer.
4.2 FORBRUGEREN er forpligtet til at meddele VÆRKET enhver ændring, der har indflydelse på afregningen.
4.3 VÆRKET er forpligtet til at oplyse såvel ejer som lejer med direkte kundeforhold om ta- riffer og om ændringer af disse.
5. Måling af fjernvarmeforbrug, herunder anvendelse af fjernaflæsning
5.1 VÆRKET leverer det for afregning mellem FORBRUGER og værk nødvendige måleudstyr og bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering.
5.2 Hovedmålere ejes og vedligeholdes af VÆRKET.
VÆRKET er i øvrigt berettiget til at udskifte hovedmålere, når det findes påkrævet.
5.3 Uden VÆRKETs godkendelse må hovedmålere ikke flyttes. De ved hovedmålere og ho- vedhaner anbragte plomber må kun brydes af VÆRKETs personale eller af VÆRKET dertil bemyndigede personer.
5.4 Såfremt en FORBRUGER opsætter bimålere for intern fordeling af varmeforbruget, er det- te VÆRKET uvedkommende.
5.5 Med henblik på afregningen af fjernvarmeforbruget foretages periodiske aflæsninger af hovedmålere. VÆRKETs personale skal have uhindret adgang til hovedmålere, jf. 3.9.
VÆRKET anvender, hvor dette er muligt, fjernaflæsning af måleren.
5.6 På VÆRKETs anmodning skal FORBRUGEREN foretage aflæsning af hovedmålere og ind- sende aflæsningskort inden for et af VÆRKET fastsat tidsrum.
Ved installationer, hvor måleren er fjernaflæst, foretager VÆRKET selv aflæsning. FORBRUGEREN vil på forhånd modtage meddelelse om tidspunkt gennem dagspressen.
5.7 Modtager VÆRKET ikke en FORBRUGERs aflæsningskort, eller kan aflæsning ikke opnås ved VÆRKETs henvendelse, kan der udstedes regning baseret på et af VÆRKET beregnet forbrug i overensstemmelse med gældende regler herom.
5.8 VÆRKET er berettiget til at opkræve betaling for måleraflæsninger, som rekvireres af FORBRUGEREN, med mindre disse udgifter i henhold til 5.11 skal afholdes af VÆRKET.
5.9 Såfremt der konstateres fejl ved målingen eller klar uoverensstemmelse mellem det af hovedmåleren registrerede og det sandsynlige forbrug, kontrolleres måleren for eventu- elle fejl, og forbruget fastsættes efter de til enhver tid gældende regler for beregnet for- brug, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed. Såfremt FORBRUGEREN kan dokumentere, at forbruget har været atypisk i afregningsperioden, tages der hensyn til dette i fastsættelsen af forbruget.
5.10 VÆRKET er til enhver tid berettiget til for egen regning at udføre målerafprøvning, lige- som FORBRUGEREN ved skriftlig henvendelse og mod betaling til VÆRKET kan forlange at få hovedmåleren afprøvet, jf. 5.11.
5.11 Hovedmålere anses for at vise rigtigt, når disse ved afprøvning inden for deres måleom- råde har en maksimal afvigelse i henhold til de af VÆRKET fastsatte afvigelser.
Hvis afvigelsen overskrider disse grænser, afholdes udgiften til såvel måler-
aflæsning som målerafprøvning af VÆRKET, og afregning med FORBRUGEREN reguleres, jf. Dansk Fjernvarmes vejledning om Beregning af fjernvarmeforbrug.
5.12 Såfremt FORBRUGEREN har eller burde have en formodning om, at måleren er beskadiget, registrerer forkert eller står stille, er FORBRUGEREN forpligtet til omgående at underrette VÆRKET herom.
5.13 Ved installationer med fjernaflæsning kan der foretages hyppige/løbende aflæsninger, uden efterfølgende afregning, udelukkende for afklaring af forhold vedrørende VÆRKETs drift og/eller ledningsnet (varmetab, temperatursvingninger, svingende belastning, løbsk måler) samt forhold, der alene er nødvendige for den daglige drift og forbrugerservice. Der foretages alene hyppigere fjernaflæsninger efter aftale med den enkelte FORBRUGER.
6. Betaling m.v.
6.1 Der er betalingspligt for enhver form for fjernvarmelevering.
VÆRKET kan udskrive et antal acontoregninger. Antallet af acontoregninger fastsættes af VÆRKET. Hvis forbruget ændrer sig i forhold til acontofastsættelsen, kan VÆRKET vedta- ge at ændre de efterfølgende acontoregninger.
VÆRKET kan endvidere regulere acontoregninger i takt med omkostningsændringer.
6.2 Endelig afregning af forbruget finder sted senest 3 måneder efter årsaflæsningen, og senest 1 måned efter fraflytning fra ejendommen/lejemålet.
6.3 Der er betalingspligt for al fjernvarmelevering. Hvis der konstateres et unormalt forbrug forårsaget af en defekt varmeinstallation og/eller fejlbetjening af varmeinstallationen, defekt måler, målerstop etc., og dette ikke kan henføres til misbrug eller manglende
vedligeholdelse, foretages beregning af forbruget, jf. Dansk Fjernvarmes til enhver tid gældende vejledning om Beregning af fjernvarmeforbrug. VÆRKET er berettiget til at kræve betaling for sine meromkostninger til drift og administration som følge af et even- tuelt merforbrug.
6.4 Regninger vedrørende varmeforsyning skal betales til den på regningerne anførte beta- lingsdato. Regningerne skal fremsendes så betids, at betalingsfristen overskrider et må- nedsskifte. Sker betaling ikke rettidigt, er FORBRUGEREN forpligtet til at betale rykkerge- byr, jf. VÆRKETs takstblad.
Gebyret, der dækker VÆRKETs omkostninger som følge af restancen, skal fremgå af reg- ningen.
6.5 Er betaling af det skyldige beløb ikke sket inden for den anførte betalingsfrist, fremsen- der VÆRKET et rykkerbrev, hvoraf det fremgår:
- at betalingsfristen er overskredet, og at der derfor over en senere opgørelse vil blive opkrævet rykkergebyr,
- at såfremt regningsbeløbet ikke er indbetalt senest 10 dage efter rykkerbrevets be- talingsdato, vil sagen overgå til inkasso ved advokat, og FORBRUGEREN vil være for- pligtet til at betale et inkassogebyr, hvis størrelse fastsættes af VÆRKET,
- at FORBRUGEREN ved skriftlig eller personlig henvendelse til VÆRKET i almindelig- hed vil kunne træffe aftale om en betalingsordning, der normalt vil forudsætte, at restancen afvikles over højst 3 måneder, og at FORBRUGEREN sideløbende med af- dragene betaler eventuelle nye forfaldne regninger rettidigt.
6.6 Hvis FORBRUGEREN ikke inden for den i rykkerbrevet anførte frist, har betalt det skyldige beløb eller truffet aftale med VÆRKET om en betalingsordning, eller hvis en således truf- fet aftale er misligholdt, fremsender VÆRKET en inkassomeddelelse, hvoraf det fremgår,
- at den forlængede betalingsfrist er overskredet, og at der derfor vil blive opkrævet det varslede inkassogebyr, samt
- at restancen herefter overgår til inkasso ved advokat, hvilket indebærer, at for- syningen vil blive afbrudt, med mindre restancen betales forinden, eller der stilles sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug, ved bankgaranti, kautionsforsikring, depositum eller anden tilfredsstillende garanti, f.eks. garanti fra den sociale forvalt- ning, eller
- at der træffes aftale om en betalingsordning, hvilket dog ikke kan indrømmes, hvis inkassomeddelelsen er foranlediget af misligholdelse af en tidligere aftalt betalings- ordning.
- Omkostningerne i forbindelse med betalingsordning, inkassobesøg, afbrydelse og retablering af forsyning vil blive pålignet FORBRUGEREN.
- Såfremt der er etableret et direkte kundeforhold med en lejer, bør ejeren samtidig informeres om, at forsyningen kan blive afbrudt.
6.7 Opfylder FORBRUGEREN ikke de i 6.6 anførte betingelser, er VÆRKET berettiget til ved inkassobesøg hos FORBRUGEREN at afbryde forsyningen, såfremt der ved inkassobesøget ikke opnås betaling af restancen eller stilles sikkerhed for fremtidige leverancer.
6.8 Forsyningen genoptages, når
- restancen med påløbne gebyrer, omkostninger vedrørende afbrydelsen og genop- lukningen, samt eventuelle renter og omkostninger ved restancens inddrivelse er betalt, eller
- der er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug (jf. 6.6), eller
- der indgås en betalingsordning, hvilket dog kun kan indrømmes, hvis afbrydelsen ikke er sket som følge af misligholdelse af en tidligere indgået betalingsordning.
6.9 Ved ejerskifte hæfter den hidtidige ejer, respektive dennes bo, for alle krav i forbindelse med varmeleveringen, indtil ejerforholdet ophører, jf. 2.15.
Ved lejerskifte, hvor der er etableret et direkte kundeforhold, hæfter den hidtidige lejer, respektive dennes bo, for alle krav i forbindelse med varmeleveringen, indtil det tids- punkt, hvor lejeren har meddelt VÆRKET, at kundeforholdet ophører, jf. 2.15.
Depositum/anden sikkerhedsstillelse
6.10 VÆRKET kan stille krav om depositum som sikkerhed for fremtidig levering i tilfælde, hvor der er nærliggende risiko for, at VÆRKET uden denne sikkerhed vil lide tab ved fort- sat levering til FORBRUGEREN.
Der vil altid ske en individuel bedømmelse af FORBRUGERENs forhold, inden der stilles krav om depositum eller anden sikkerhedsstillelse. Og der kan kun stilles krav om depo- situm, såfremt FORBRUGEREN, umiddelbart inden kravet stilles, har haft et uregelmæssigt betalingsmønster med gentagne væsentlige overskridelser af betalingsfristerne.
Renter
6.11 Hvis VÆRKET ikke modtager sit tilgodehavende hos en FORBRUGER rettidigt, giver lov- givningen mulighed for at opkræve morarenter af restancebeløbet. I renteloven er fastsat nærmere regler for rentetilskrivning i forbindelse med restancer.
6.12 Gebyrer
VÆRKET anvender følgende gebyrer:
• Rykkerskrivelse *)
• Inkassomeddelelse *)
• Genoplukning for varmen
*) Momsfrie gebyrer
Gebyrernes størrelse fremgår af VÆRKETs til enhver tid gældende takstblad.
7. Tilsyns – og klagemyndighed m.v.
For god ordens skyld skal nævnes, at Tilsyns- og klagemyndigheden på energiområdet er:
Energitilsynet Xxxxxxxxxx 00
1780 København V
Tlf.: 0000 0000
xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx xx@xxxx.xx
Energitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktionen på energiområdet efter energiforsy- ningslovene, hvilket vil sige kontrol med priser og generelle leveringsbestemmelser.
Energiklagenævnet Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00
1360 København K
Tlf.: 0000 0000
xxx.xxx.xx xxx@xxx.xx
Energiklagenævnet behandler klager over myndighedsafgørelser i enkeltsager. Energiklagenævnets afgørelser er endelige administrative afgørelser.
Forbrugerklager kan rettes til: Ankenævnet på Energiområdet Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35
2500 Valby
Tlf.: 0000 0000
xxx.xxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbrugerklager, som eksempelvis klager over målere, restanceinddrivelse, flytteafregning, ejerskifte m.v.
8. Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne
8.1 Nærværende "Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering” er vedtaget på bestyrelsesmøde
den 18.06.2018
Formand Xxxxx Xxxxxxxxxxx Næstformand Rikke-Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx og anmeldt til Energitilsynet.
8.2 VÆRKET er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.
8.3 Ændringer
Meddelelse om ændringer af ”Vedtægter”, ”Almindelige bestemmelser for fjernvarmele- vering” og ”Takstblad” sker ved direkte henvendelse til ejer/lejer. Meddelelse herom gi- ves pr. brev, via betalingsservice eller annoncering i det lokale dagblad.