En unit-lejeaftale med Brande Fjernvarme er billig, nem og tryg
BESTEMMELSER FOR UNIT LEJEAFTALE
En unit-lejeaftale med Brande Fjernvarme er billig, nem og tryg
Danfoss Redan AKVA LUX II
4. MARTS 2024
BRANDE FJERNVARME
Xxxxxx-Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx
LEJEAFTALE - FJERNVARMEUNIT
1. Baggrund
1.1 Denne aftale er indgået med henblik på at sikre Kunden den billigst mulige produktion af varme, idet Brande Fjernvarme A.m.b.a. således på nedenstående vilkår overlader brugsretten af fjernvarmeunitten til Kunden.
Kunden sikres med nærværende aftale at kunne få nuværende varmeinstallation udskiftet til en fjernvarmeunit i forbindelse med tilslutning til fjernvarmen og alene betale en leje på fjernvarmeunitten. Kunden undgår dermed omkostninger til vedligeholdelse og service på fjernvarmeunitten i aftalens løbetid.
2. Installation
2.1 Xxxxxx Xxxxxxxxxx, eller dennes samarbejdspartnere, påtager sig i enhver henseende at nedtage og bortskaffe eventuelt anlæg, som skal erstattes af en fjernvarmeunit, der leveres, opsættes, efterfølgende vedligeholdes og serviceres af Xxxxxx Xxxxxxxxxx eller dennes samarbejdspartnere.
I bilag 1 beskrives nærmere, hvad der er indeholdt i lejeaftalen og eksempler på, hvilke omkostninger, der ligger uden for aftalen, og som Kunden dermed selv skal afregne direkte med VVS-installatøren. I bilag 2 defineres eksempler på installationsarbejde, som ikke er omfattet af aftalen.
2.2 Installationsarbejdet udføres af en autoriseret VVS-installatør, som Brande Fjernvarme har indgået en rammeaftale med på installationsarbejdet knyttet til denne ordning.
2.3 Placeringen af fjernvarmeunitten aftales med ejer inden opsætning. Placering skal være i umiddelbar nærhed af eksisterende installationer og max. 3 meter rørtræk fra udvendigt fjernvarmeskab til unit.
2.4 Kunden er forpligtet til at følge Brande Fjernvarmes anvisninger, herunder til ikke at forvolde skade, ændre ved, udskifte, eller på anden måde lave om på fjernvarmeunitten.
2.5 Brande Fjernvarme sørger for at udskifte, ombytte eller anden form for tilretning af fjernvarmeunitten, såfremt dette skønnes nødvendigt, hvilket Kunden er forpligtet til at acceptere.
3. Besigtigelse
3.1 Brande Fjernvarme har til enhver tid ret til at besigtige fjernvarmeunitten. Brande Fjernvarme vil bestræbe sig på, i så god tid som muligt, at varsle Kunden forinden adgang til Kundens lokaler ønskes.
4. Fejl på fjernvarmeunitten
4.1 Ved fejl på fjernvarmeunitten skal Kunden alle ugens dage anmode om service og/eller vedligeholdelse til Brande Fjernvarme på 97 18 03 43, tast herefter 3 for henvendelser vedr. lejeordning.
Inden Kunden anmoder om service og/eller vedligeholdelse opfordres Kunden til selv at kontrollere, hvorvidt strømforsyningen til fjernvarmeunitten er i orden, samt om anlægsdele uden for fjernvarmeunitten, f.eks. radiatortermostaterne virker korrekt. Kunden skal desuden orientere sig, om der eventuelt er driftsforstyrrelser hos Brande Fjernvarme, i det område hvor fjernvarmeunitten er installeret. Dette vil fremgå af hjemmesiden; xxx.xxxxxx-xxxxxxxxxx.xx.
4.2 Såfremt Kunden over for Xxxxxx Xxxxxxxxxx eller dennes servicepartnere anmoder om service og/eller vedligeholdelse, der ikke er omfattet af nærværende aftale, skal Xxxxxx selv stå for denne udgift.
Eksempler på forhold, der ikke er omfattet af nærværende aftale ift. service og vedligeholdelse:
• Fjernvarmeunitten er mangelfuld, beskadiget eller defekt pga. forhold, som kan tilregnes Kunden (Kunden skal i dette tilfælde tillige svare erstatning, jf. pkt. 3 nedenfor).
• Det konstateres ved besigtigelsen, at der ikke er mangler, beskadigede eller defekte forhold på fjernvarmeunitten.
• Anmodningen omfatter forhold, som i øvrigt ikke er dækket af Brande Fjernvarmes pligt til at vedligeholde og yde service.
5. Risikoovergang og erstatning
5.1 Kunden bærer risikoen for tilintetgørelse, bortkomst, beskadigelse, fejl eller mangler, som kan henføres til hændelige begivenheder, så snart fjernvarmeunitten er installeret på Kundens adresse.
I de anførte situationer udfører Xxxxxx Xxxxxxxxxx reparation for kundens regning.
5.2 Såfremt Kunden konstaterer fejl eller mangler ved fjernvarmeunitten, skal Kunden straks kontakte Xxxxxx Xxxxxxxxxx med henblik på udbedring af fejlen eller manglen.
5.3 Såfremt Kunden, en person fra Kundens husstand, eller en anden person, som med Kundens tilladelse opholder sig på Kundens ejendom, ved uagtsomhed eller forsæt forvolder skade på fjernvarmeunitten, kan Brande Fjernvarme kræve, at Kunden afholder Brande Fjernvarmes udgifter til udbedring af skaden.
5.4 Brande Fjernvarme kan i intet tilfælde blive gjort ansvarlig for Kundens eller andres eventuelle driftstab, avancetab eller for andet indirekte tab, der måtte opstå som følge af defekt på unitten.
5.5 Brande Fjernvarme og samarbejdspartnere kan i intet tilfælde blive gjort ansvarlig for skader på radiatorer, rørsystem eller skader ved vandspild på inventar eller i lokaler, der måtte opstå ifm. trykprøvning af fjernvarmeanlæg, der ombygges fra indirekte anlæg til direkte anlæg.
5.6 I øvrigt gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.
6. Leje af fjernvarmeunitten
6.1 Kunden betaler som vederlag for brugsretten til fjernvarmeunitten og til dækning af vedligeholdelse og service på denne en månedlig leje, som opkræves kvartalsvis i forbindelse med aconto-opkrævningen.
6.2 Unit-lejen fremgår af det til enhver tid gældende takstblad, der fremgår af Brande Fjernvarmes hjemmeside. Der er således tale om variabel ydelse.
Den årlige unit-leje fordeles ligeligt på det antal aconto-rater Brande Fjernvarme, til en hver tid anvender, for opkrævning af de almindelig varme acontobetalinger.
Ved forsinket betaling af unit-lejen beregnes en rente fra forfaldstidspunkt i overensstemmelse med Brande Fjernvarmes almindelige leveringsbetingelser og takstblad, for hvilke Kunden ved sin underskrift bekræfter at have modtaget kopi af i forbindelse med indgåelse af nærværende aftale.
6.3 Unit-lejen betales fra det tidspunkt, anlægget er idriftsat og færdigmeldt.
6.4 Kunden er forpligtet til at betale unit-lejen, omtalt i pkt. 6.1, selv om der konstateres beskadigelse, fejl eller mangler, medmindre Kunden godtgør, at forholdet kan henføres til Xxxxxx Xxxxxxxxxx. Det samme gælder ved fjernvarmeunittens undergang eller bortkomst.
7. Rettigheder over fjernvarmeunitten
7.1 Brande Fjernvarme er ejer af fjernvarmeunitten og således indehaver af ejendomsretten. Kunden kan ikke pantsætte, sælge, fremleje, udlåne, overlade eller på anden måde faktisk eller retligt disponere særskilt over fjernvarmeunitten.
7.2 Kunden accepterer at det lejede mærkes på en sådan måde, at det udtrykkeligt fremgår, at det lejede er Xxxxxx Fjernvarmes ejendom. Xxxxxx Xxxxxxxxxx har den fulde ejendomsret til genstande, der indføjes i eller erstatter dele af det lejede.
7.3 Såfremt ejendommen frakobles fjernvarmenettet, skal kunden opsige nærværende aftale jf. pkt.11.3 og øvrige regler under pkt. 11.3 vil her ligeledes være gældende.
8. Misligholdelse af betaling
8.1 Såfremt Kunden ikke rettidigt betaler, jf. nærværende aftales pkt. 6, udgør dette en væsentlig misligholdelse af aftalen.
8.2 Betalingsmisligholdelse vil blive håndteret jf. Brande Fjernvarmes almindelige bestemmelser pkt. 6, hvor Brande Fjernvarme dog derudover har følgende reaktionsmulighed, såfremt betalingsmisligholdelsen medfører at varmeforsyningen til ejendommen afbrydes:
Lejeaftalen kan opsiges, og Brande Fjernvarme har ret til at fjerne den leverede fjernvarme-unit.
8.3 Ved betalingsmisligholdelse er Brande Fjernvarme i øvrigt berettiget til at opkræve renter og gebyrer i overensstemmelse med Brande Fjernvarmes til enhver tid gældende almindelige leveringsbestemmelser.
9. Forsikringsforhold
9.1 Det påhviler Kunden at sikre, at fjernvarmeunitten er omfattet af de forsikringer, som er tegnet for Xxxxxxx ejendom.
9.2 Kunden accepterer samtidig med underskrivelsen af nærværende kontrakt, at:
• Brande Fjernvarme hos de relevante forsikringsselskaber får noteret en deklaration om, at fjernvarmeunitten er udført på ejendommen
• Brande Fjernvarme er berettiget til at anmelde skader på fjernvarmeunitten over for de relevante forsikringsselskaber.
• Udbetaling af forsikringsbeløb vedrørende skader på fjernvarmeunitten alene kan ske med frigørende virkning til Brande Fjernvarme, idet Brande Fjernvarme udbedrer skaden i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende kontrakt.
• Xxxxxx Xxxxxxxxxx hæfter ikke for Xxxxxxx selvrisiko vedrørende forsikringsskader.
10. Skifte i ejendomsretten til kundens ejendom
10.1 Såfremt Kunden sælger, eller på anden måde overdrager ejendomsretten til sin ejendom, er Xxxxxx forpligtet til skriftligt at anmelde dette til Brande Fjernvarme.
10.2 Ved indtræden af ejerskifte skal ny ejer tage stilling til, om denne vil indtræde i le- jeaftalen og overtage Kundens forpligtelser.
Vil ny ejer ikke indtræde i lejeaftalen, anses aftalen for opsagt af Kunden, og regelsættet, beskrevet i pkt. 11.3, træder i kraft.
11. Aftaleperioden
11.1 Der er ingen tidsbegrænsning på aftalen.
11.2 Aftalen er uopsigelig fra Brande Fjernvarmes side, dog undtaget manglende beta- ling, jf. pkt. 8.1.
11.3 Kunden kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til en måneds udgang, hvoref- ter Brande Fjernvarme vil demontere fjernvarmeunitten.
12. Underskrifter
Når Xxxxxx Xxxxxxxxxx har modtaget udfyldt tilmeldingsformular med underskrift fra ejeren af installationsadressen, gives besked til den af Brande Fjernvarmes tilknyttede VVS-installatør, som vil kontakte Xxxxxx for besigtigelse af installationsadressen sam- men med ejeren.
I forbindelse med besigtigelsen af varmeinstallationen udfærdiger VVS-installatøren et tilbud til Kunden på det eventuelle nødvendige installationsarbejde, der ikke er inde- holdt i aftalen.
Tilbuddet på eventuelt ekstra arbejde sendes af VVS-installatøren til Kunden og aftale omkring udførelse af dette, skal være indgået inden nærværende lejeaftale på fjern- varmeunit er gyldig og arbejdet igangsættes.
Tilmeldingsformularen findes på xxx.xxxxxx-xxxxxxxxxx.xx under fanen ”Bestemmel- ser” og hedder ”Tilmeldingsformular til Unit leje aftale”.
Formularen udfyldes og sendes til xxxx@xxxxxx-xxxxxxxxxx.xx eller afleveres fysisk i Brande Fjernvarmes postkasse på Xxxxxx-Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx.
Herefter informerer Xxxxxx Xxxxxxxxxx den tilknyttede VVS-installatør, som kontakter Xxxxxx for aftale om besigtigelse af installationsadressen.
Bilag 1:
Indeholdt i lejeaftale mht. installationsarbejdet på udskiftning til fjernvarmeunit.
Bilag 2:
Eksempler på installationsarbejde, som ikke er indeholdt i aftalen og dermed betales af Kunden til VVS-installatøren.
Indeholdt i lejeaftale mht. installationsarbejdet på udskiftning til fjernvarmeunit
• Demontering af eksisterende varmtvandsbeholder og varmekilde
• Montering af ny Danfoss Redan AKVA LUX 2 unit (direkte anlæg med brugsvands- veksler)
• Ny fjernvarmeunit placeres hvor eksisterende varmeanlæg var monteret og max 3 meter rørtræk fra udvendigt fjernvarmeskab.
o Ønsker kunden en anden placering af unitten og medfører dette meromkost- ning, aftales en fastpris og afregning sker direkte med installatøren
• Efterspænding af samtlige omløbere i fjernvarmeunitten.
• Nye rør tilkobles nærmeste rørinstallation, hvor eksisterende varmtvandsbehol- der/fyr var monteret.
• Skylning og påfyldning af vand på varmeanlægget samt udluftning af varmeanlæg- get.
• El-tilslutning til nærmeste stikudtag (inkl. evt. forlænger ledning). Eksisterende stik anvendes.
o Montering/installering af ude luft føler inkl. 10 meter ledning/kabel.
o Ude luft føler trækkes til nordsiden. Udførelse vil ske via mest tilgængelige og direkte vej.
o Ønsker kunden en anden løsning, aftales en fast pris og afregning sker di- rekte med installatøren.
• Opstart af fjernvarmeunitten samt indregulering
o Sikre tilstrækkelig varme og lavest mulig returtemperatur.
• Instruktion over for kunden i fjernvarmeunittens funktion.
• informere/henvise kunden omkring opsigelse af gas abonnement/afkobling fra gas- nettet.
o xxxxx://xxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx/xxxx-xx-xxxxxxx-xxxxxxxxxx/
• Udarbejdelse af teknisk dokumentationsmateriale, kvalitetssikring og indregule- ringsrapport.
• Installatøren afleverer samlet til Xxxxxx Xxxxxxxxxx, til kunden og beholder selv en kopi.
Eksempler på installationsarbejde, som ikke er indeholdt i aftalen og dermed betales af Kunden til VVS-installatøren
• Forskruninger på centralvarmen kobles på nærmeste mulige rør. I tilfælde af ejer ønsker yderligere rørændringer, skal dette aftales med VVS’er og er for ejers egen regning med denne.
• Ønsker kunden en placering af unitten mere end 3 meter fra det udvendige fjernvar- meskab og medfører dette meromkostning, aftaler installatøren en fast pris på mer- omkostningen med Kunden og afregner dette direkte med Kunden.
• Ønsker Kunden etablering af nyt el-stikudtag ved fjernvarmeunitten afregner instal- latøren dette direkte med Kunden.
• Lovliggørelse af elinstallation.
• Flytning af elinstallationer.
• Lovliggørelse af afløb for sikkerhedsventil eller fremføring eller ombygning af denne.
• Fjernelse af asbest, PCB eller andre sundheds- og/eller miljøskadelige stoffer, afta- ler og afregner VVS-installatøren direkte med Kunden.
• Fjernelse af vinter-/sommeromløb aftaler og afregner VVS-installatøren direkte med Kunden.
• Sammenbygning med andre varmekilder (solvarme, varmepumpe mv.).
• Malerarbejde/retablering efter endt installation.
• Fjernelse/afdækning af eksisterende skorsten/røggasaftræk.
Listen med eksempler på installationsarbejde, der ikke er indeholdt i aftalen, er ikke ud- tømmende. Generelt er alt arbejde ud over det, der i bilag 1 er ”Indeholdt i lejeaftale mht. installationsarbejdet på udskiftning til fjernvarmeunit”, arbejde, som VVS-installatøren afta- ler og afregner direkte med Kunden.
I forbindelse med besigtigelsen af varmeinstallationen udfærdiger VVS-installatøren et til- bud til Kunden på det eventuelle nødvendige installationsarbejde, der ikke er indeholdt i aftalen. Tilbuddet på eventuelt ekstraarbejde sendes af VVS-installatøren til Kunden, og aftale omkring udførelse af dette skal være indgået, inden nærværende lejeaftale på fjern- varmeunit er gyldig og arbejdet igangsættes.