Aftale om kliniske professorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland
D. 2. juli 2021 (opdateret i januar 2022)
Gældende fra dato for sidste underskrift
Aftale om kliniske professorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland
Indholdsfortegnelse
Organisatorisk placering i hospitalsmiljøet 3
Forskning - rammer og indhold for samarbejde 6
Uddannelse – rammer og indhold for samarbejde 6
Bilag 1: Ansvars- og funktionsbeskrivelse: Klinisk lærestolsprofessor 9
Bilag 2: Ansvars- og funktionsbeskrivelse: Klinisk professor 12
Aftalens parter
Aftalens parter er:
• Region Midtjylland (RM), og
• Aarhus Universitet, Health (AU Health).
Indledning
Parterne har et tæt og velfungerende samarbejde, som omfatter det regionale sundhedsvæsen. På sundhedsområdet har samarbejdet tidligere være beskrevet i en hovedaftale. Der er primo 2021 igangsat arbejde med fornyelse af hovedaftalen.
Indeværende professoraftale er en underaftale på hospitalsområdet dvs. den vedrører alle regionens hospitaler inklusiv Præhospitalet. Aftalen omhandler de kombinerede klinisk-akademiske professorstillinger, der etableres i samarbejde mellem AU Healths institutter1 og RM. I aftalen vil det typisk være Institut for Klinisk Medicin (IKM), men det kan også være andre institutter. Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital Psykiatrien benævnes samlet som universitetshospitalet.
Aftalen vedr. professorer er gennem årene blevet fornyet, og denne aftale erstatter ”Aftale om professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland” af 25. maj 2018. Indeværende aftale omhandler ikke de akademiske koordinatorer på regionshospitalerne, idet disse stillinger er beskrevet i særskilt aftale mellem AU Health og RM.2
Baggrund
De kliniske afdelinger på regionens hospitaler har alle pligt til at varetage en række specialiserede opgaver i sundhedsvæsenet. Det drejer sig om varetagelse og udvikling af klinikken på højt niveau, forskning på internationalt niveau og uddannelse – herunder prægraduat uddannelse af medicinstuderende.
Universitetshospitalet udgør drivkraften i den faglige udvikling inden for specialerne. Universitetshospitalet er primær varetager af de højtspecialiserede funktioner i Region Midtjylland – og har et særligt ansvar for at sikre den faglige udvikling inden for specialerne og understøtte, at den nyeste viden bringes ud ikke blot på eget hospital, men også videre ud på regionens øvrige hospitaler.
Regionshospitalerne og regionspsykiatrien varetager primært hovedfunktioner og regionsfunktioner. Derved skaber og implementerer regionshospitalerne en stor andel af den nyeste viden inden for de mere udbredte sygdomme. På regionshospitalerne
1 Institutterne ved Health er følgende: Institut for Klinisk Medicin, Institut for Retsmedicin, Institut for Folkesundhed, Institut for Odontologi og Oral Sundhed og Institut for Biomedicin.
2 Aftale om akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland - Januar 2022
3 Reference: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/0000
er der desuden mulighed for at etablere universitetsklinikker, som er beskrevet i særskilt aftale mellem AU Health og RM.4
Samarbejdet mellem regionen og universitetet er afgørende for, at hospitalerne varetager disse opgaver på højeste videnskabelige niveau.
Denne aftale definerer og fastlægger indholdet herunder ansvarsfordelingen for samarbejdet mellem AU Health og RM for:
• Lærestolsprofessorer og kliniske professorer, som er ansat dels i regionen og dels på universitetet.
• Ledelse, samarbejdsfora og uddannelse
Formålet med aftalen er at sikre og understøtte de forsknings- og uddannelsesmæssige rammer og udvikling, herunder indhold og ansvar, for samarbejdet mellem AU Health og RM.
Organisatorisk placering i hospitalsmiljøet
På universitetshospitalet er der i forhold til indeværende aftale mellem AU Health og RM korresponderende ledelsesniveauer. Dette er illustreret i nedenstående figur 1.
Aarhus Universitet, Health
Region Midtjylland
Koncerndirektør
Hospitalsledelse
Lærestolsprofessor
Afdelingsledelse
Klinisk professor
Funktionsledelse/afsnitsledelse
Institutleder
Dekan
Fig. 1. Illustration af korresponderende ledelsesniveauer mellem AU Health og RM på universitetshospitalet.
Med aftalen præciseres der en ledelsesmodel på Aarhus Universitetshospital, der tydeliggør en tre-personers ligeværdig afdelingsledelse, som udgøres af lærestolsprofessoren5 sammen med den ledende overlæge6 og oversygeplejersken7.
En sådan ledelsesmodel forudsætter et tæt samarbejde mellem lærestolsprofessoren og den udpegede afdelingsledelse, hvilket beskrives i AUH´s ledelsesgrundlag. Heri
4 Aftale om universitetsklinikker af den 28. juni 2019
5 I forbindelse med kommende implementering af OK 21 for overlæger forventes lærestolsprofessoren, der allerede er specialeansvarlig på AUH, at ændre ansættelse til ledende overlæge.
6 Betegnelsen ”ledende overlæge” forventes udskiftet med ”cheflæge” jf. OK 21 for overlæger.
7 Dette er en typisk afdelingsledelse, men der kan være andre faggrupper i afdelingsledelsen f.eks. ledende bioanalytikere og ledende terapeuter.
udfoldes det ledelsesmæssige samarbejde og fordeling af den fælles ledelsesopgave for lærestolsprofessoren og den øvrige afdelingsledelse.
I forhold til Aarhus Universitetshospital Psykiatrien samt regionspsykiatrien vil der skulle tages udgangspunkt i eget ledelsesgrundlag.
Stillinger og opgaver
Aftalen fastlægger rammerne og indhold for følgende stillinger:
• Klinisk lærestolsprofessor
• Klinisk professor
Kliniske lærestolsprofessorer er ansat på universitetshospitalet, og de kliniske professorer er ansat på enten universitetshospitalet eller regionshospitalerne. I aftalen skitseres overordnet rollerne for stillingerne. Ansvars- og funktionsbeskrivelser for hver af stillingerne fremgår af bilag 1 og 2.
Aftalen omfatter stillingskategorien klinisk professor jf. bekendtgørelse om stillingsstrukturen8. Stillingen er en kombinationsstilling med samtidig ansættelse i et klinisk professorat ved AU Health og i en hospitalsstilling, der som hovedregel vil være en overlægestilling. Stillingen er i udgangspunktet tidsbegrænset til en 5 årig periode.
Inden for hvert af de lægefaglige specialer er der én lærestolsprofessor. Lærestolsprofessoren er ansat i en lederstilling og indgår i ledelsesstrengen på både AU Health og på universitetshospitalet.
Lærestolsprofessoren er ansvarlig for egen afdelings og fagets prægraduate lægeuddannelse, forskning og udviklingen af faget, herunder bevarelse og udvikling af specialiserede funktioner.
Lærestolsprofessoren er ansvarlig for at understøtte vækstlaget for forskning og klinik, så der er en tydelig fødekæde af forskere og klinikere, der kan sikre fagets funktioner aktuelt og i fremtiden. Lærestolsprofessoren indtager med disse fælles ansvarsområder en ligeværdig placering i afdelingsledelsen. Medlemmerne af afdelingsledelsen har forskellige primære ansvarsområder, men har ligeværdig beslutningskraft i den fælles ledelsesopgave. Dette beskrives nærmere i AUH´s ledelsesgrundlag.
Driftsmæssige opgaver varetages således primært af den udpegede afdelingsledelse, men lærestolsprofessoren skal have indsigt og indflydelse for at sikre specialets udvikling og de universitære interesser, hvorfor driftstiltag altid effektures med lærestolsprofessorens medvirken. Dette beskrives ligeledes nærmere i AUH´s ledelsesgrundlag.
Foruden den kliniske lærestolsprofessor er der for hvert speciale ansat et antal kliniske professorer. Den kliniske professor er leder af eget forskningsområde og det
8 Reference: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/0000
forskningspersonale, der er knyttet hertil. Den kliniske professor deltager i den prægraduate undervisning.
Professor med funktion i sundhedsvæsenet
Højtkvalificerede forskere med lægelig eller anden faglig baggrund kan ansættes som ordinære professorer ved AU Health. Ansættelsen som professor kan være deltids eller fuldtids, tidsbegrænset eller varig. Professoren er leder af eget forskningsområde og kan tillige have andre særlige funktioner.
Den ordinære professor fremgår ikke af illustrationen ovenfor eller af aftalen i øvrigt, da rammerne for ansættelse under denne kategori vil variere.
Stillingen besættes efter reglerne i ansættelsesbekendtgørelsen for videnskabeligt personale ved universiteter. Professoren aflønnes i overensstemmelse med lønkataloget9 for medarbejdere på Health.
Forskningsledelse
Forskningsledelse på såvel universitetshospitalet som regionshospitalerne omfatter mange forskellige elementer:
• Ansvar for i samarbejde med den øvrige afdelingsledelse at sikre optimale vilkår for forskende klinikere
• Xxxxxx for forskningsøkonomien på afdelingen
• Ansvar for den prægraduate kliniske uddannelse på afdelingen
• Ansvar for, sammen med afdelingsledelsen og andre relevante fagpersoner, at udvikle det lægefaglige speciale i henhold til specialeplanen
• Ansvar for koordinering af den kliniske forskning med de øvrige kliniske professorer, og hvor et lokalt forskningsråd er etableret i samarbejde med dette
• Ansvar for initiering, afvikling og afrapportering af kliniske forskningsprojekter, herunder lægemiddelafprøvninger.
• Ansvar for at alle relevante tilladelser foreligger og overholdes, herunder regler vedrørende ”Ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed”10, ”Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health”11, Datasikkerhed (GDPR etc.) og ”Good Clinical Practice”
• Vejledning af medarbejdere, der udfører forskning.
• Ledelse af forskningsmedarbejdere.
• Personaleansvar for stabsmedlemmer som varetager universitære og forskningsopgaver.
• Sikre at der afholdes møder om forskning på afdelingen.
• Ansvar for at skabe et udviklende forskningsmiljø for hele afdelingen samt integrere forskning i klinikken.
• Ansvar for at fremme forskningssamarbejde med andre institutioner på universitetet, universitetshospitalet og i ind- og udland
I ansvars- og funktionsbeskrivelserne beskrives det konkrete ledelsesmæssige ansvar og funktioner for de enkelte stillinger.
9 Reference: xxxxx://xxxxxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxx.xxxxxx.xx.xx/Xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx.xxx
10 Reference: xxxxx://xxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxx/ 11Reference:xxxxx://xxxxxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxx.xxxxxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxx.xxxxxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxxx/X tandarder_for_ansvarlig_forskningspraksis_ved_Health_november_2020.pdf
Forskning - rammer og indhold for samarbejde
På universitetshospitalet er der på alle ledelsesmæssige niveauer jf. figur 1 et ledelsesmæssigt samarbejde. Dette har til formål at understøtte den faglige udvikling vedrørende forskning, uddannelse og patientbehandling.
Rammerne herfor er følgende:
• Afdelingsledelsens tre medlemmer holder løbende dialogmøder med hospitals- og institutledelsen.
• Lærestolsprofessoren holder dialogmøder med de kliniske professorer på afdelingen og andre forskningsledere på afdelingen. Dette gælder på universitetshospitalet såvel som de tilsvarende afdelinger på regionshospitalerne.
• Forskningsråd på universitetshospitalet og på instituttet er rådgivende fora for afdelingsledelserne.
Uddannelse – rammer og indhold for samarbejde
På universitetshospitalet har lærestolsprofessorer inden for den prægraduate uddannelse en nøglefunktion. De har i kraft af deres ansættelse ved universitetet det overordnede ansvar for:
• Tilrettelæggelsen af undervisning, eksamen og udvikling ved kandidatuddannelsen i medicin ved Aarhus Universitet for det enkelte speciale, herunder de uddannelsesansvarlige prægraduate lektorer (UPL-funktionen).
• Udarbejdelse af læringsmål for det enkelte speciale.
• Organisering af teoretisk undervisning og kliniktid for specialet i tæt samarbejde med semesterets kursusleder (se nedenfor).
• Den teoretiske og praktiske uddannelse på medicinstudiet i henhold til studieordning, herunder den praktisk-kliniske uddannelse, der foregår på universitetshospitalet og regionshospitalerne.
Alle der har en universitær ansættelse deltager i undervisning af medicinstuderende, og alle læger med regional ansættelse kan deltage i undervisning af medicinstuderende.
I ansvars- og funktionsbeskrivelserne beskrives uddannelsesopgaver for de enkelte stillinger.
Ved IKM er der for hvert semester på kandidatdelen af medicinstudiet udpeget en kursusleder, der er ansvarlig for koordination af undervisningen, planlægningen af eksamen samt videreudviklingen af kurset. Lærestolsprofessoren har ansvaret for udarbejdelse af læringsmål for det enkelte speciale plus organisering af teoretisk undervisning og kliniktid for specialet i tæt samarbejde med semesterets kursusleder og afdelingens skemalægger.
Rekruttering og ansættelse
AU Health og RM vil løbende fastholde et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde om de medarbejdere, der har en ansættelse hos både RM og AU Health.
Generelt henvises der til ansættelsesretslige regler, herunder at alle stillinger besættes ud fra et åbent opslag.12
Stillingen som lærestolsprofessor besættes efter åbent internationalt opslag af både overlæge- og professordelen. Når de to arbejdsgivere dvs. institut og hospital er enige om stillingens indhold, ansvar og organisatoriske placering, samt om samtlige krav og forventninger til stillingsindehaverens kvalifikationer (faglige, personlige og ledelsesmæssige) vil stillingen komme i opslag.
Institut og hospital opslår henholdsvis professorat og overlægestilling hver for sig, men teksterne i opslagene koordineres, så der bliver tale om en sammenhængende stilling.
Proceduren for ansættelse af ny lærestolsprofessor iværksættes umiddelbart, når opsigelsen foreligger, og det tilstræbes, at der ikke opstår vakancer.
I ansættelsesfasen skal det sikres, at de to arbejdsgivere har optimale muligheder for at udvælge den ansøger, som er bedst kvalificeret til at varetage arbejdsopgaverne i kombinationsstillingen.
Kvalifikationskravene til en lærestolsprofessor og klinisk professor svarer til kravene ved en ordinær professoransættelse ved AU Health. Herudover kræves opfyldelse af kravene til ansættelse som overlæge. Der tilbydes ledelsesmæssig kompetenceudvikling.
Hvis der i rekrutteringsfasen opstår principiel uenighed imellem de to arbejdsgivere, vil stillingen ikke blive besat.
For de specialer hvor der er en vakance med hensyn til lærestolsprofessoren er der ligeledes dialog mellem hospitalsledelsen og institutledelsen. På IKM følges følgende principper for vikarierende forskningsledere og kontaktpersoner:
• Lærestolsprofessorat, som forventes besat inden for et år
o IKM udpeger i samråd med hospitalsledelsen en kontaktperson for det pågældende speciale.
o Opgave: Kontaktpersonen får skriftlig information fra IKM svarende til den udvidede lederkreds og er forpligtet til at melde tilbage til IKM vedr. forsknings- og uddannelsesmæssige anliggender.
o Kvalifikationskrav: Kontaktpersonen skal have en IKM-ansættelse som klinisk lektor eller klinisk professor.
• Lærestolsprofessorat, der ikke er realistisk at have besat inden for et år
o IKM udpeger i samråd med hospitalsledelsen en person, som konstitueres som forskningsleder inden for specialet.
12 Ansættelsesprocedurerne på AU Health kan tilgås her: xxxxx://xxxxxx.xx.xx/xx-xxxxxx/xxxxxx- stillinger/ansaettelsesprocedurer-paa-health/
o Opgave: Den konstituerede forskningsleder får skriftlig information fra IKM svarende til den udvidede lederkreds og er forpligtet til at melde tilbage til IKM vedr. forskningsmæssige anliggender. Den konstituerede forskningsleder deltager derudover i møder med den udvidede lederkreds og deltager derudover i det årlige IKM-strategiseminar.
o Kvalifikationskrav: Den konstituerede forskningsleder skal være klinisk lektor eller klinisk professor.
Instituttet og hospital udarbejder i samarbejde en samarbejdsaftale for hver stilling. Aftalen følger en fælles skabelon, der sikrer klarhed om og præcisering af ansvar og kompetence, herunder beskrivelse af delegationslinjer og vilkårene (faglige, økonomiske mv.) for varetagelse af opgaven. I aftalen beskrives desuden finansieringen af stillingen og stillingens varighed.
For at sikre at samarbejdsaftalen afspejler de aktuelle ansættelsesforhold, skal der såfremt der sker ændringer heri, udarbejdes tillæg til samarbejdsaftale.
Alle medarbejdere der har en dobbelt reference, er forpligtet på at synliggøres deres uddannelses og forskningsaktiviteter på publikationer med reference til afdeling og hospitalets navn samt institut og Aarhus Universitet.
Ikrafttrædelse
Aftalen er gældende fra datoen for sidste parts underskrift, og derved ophører den tidligere aftale. Aftalen kan af hver part opsiges med et års varsel.
Efter tre år evaluerer parterne aftalen og vurderer på den bagrund, om der er behov for at revidere aftalen.
Underskrift
Viborg, den
1.2.2022
Aarhus, den 25.1.2022
Koncerndirektør Xxx Xxxxxxx Dekan Anne-Xxxxx Xxxx
Region Midtjylland Aarhus Universitet, Health
Bilag 1: Ansvars- og funktionsbeskrivelse: Klinisk lærestolsprofessor
Ansættelse | Ansættelse sker i henhold til stillingsstruktur ved universiteter13 og ansættelse af overlæger i regionen14. Stillingen kommer i opslag i begge organisationer. Ved ansættelsen overgår vedkommende i forhold til sin regionale ansættelse til Aftale vedrørende lægelige chefer indgået mellem Danske Regioner og |
Stillingsvilkår | Stillingen er tidsubegrænset. Der er tilknyttet ½ sekretærstilling17 og ½ TAP- stilling. Den nødvendige forskningsmæssige infrastruktur aftaler institutleder og lærestolsprofessoren konkret i forbindelse med nyansættelsen som lærestolsprofessor. |
Organisatorisk placering | • Er ansat på universitetshospitalet og refererer vedr. sin kliniske funktion og ansættelse som overlæge til den ledende overlæge på den relevante afdeling. • Er ansat på et institut på AU Health, hvilket typisk er IKM, og refererer vedr. sin universitære funktion og ansættelse som klinisk professor til institutlederen. • Fordeling af arbejdstid er som udgangspunkt fordelt med 50% på forskning og universitære funktioner og 50% på klinik. De konkrete forhold og ændringer over tid aftales mellem institutlederen og hospitalsledelsen. |
13 Reference: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/0000
14 Reference: xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxxxxx/xx-xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xx/0.-xxxxxxxxxxx--xx- lonforhold/1.-rekruttering-og-ansattelse/ansattelse-af-speciallager/danske-regioners-falles-regional- vejledning-om-ansattelse-i-speciallages---.pdf 15Reference:xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxxx_xxxxxxxxxxxx_xx_xxxxxxx_xxxxxx_xxxxxxxxx de_laegelige_chefer_0.pdf
16 Reference: xxxxx://xxxxxx.xx.xx/xx-xxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxx/
17 Der henvises til aftalen mellem RM og AU Health om professorsekretærer.
Ansvarsområder og opgaver
Ledelse | Lærestolsprofessoren; • Indgår i afdelingsledelsen på universitetshospitalet på lige fod med den ledende overlæge og oversygeplejersken for så vidt angår de fælles ledelsesopgaver. • Har sammen med den øvrige afdelingsledelse ansvar for forskning inden for specialet på hospitalet, samt ansvar for at tage initiativer, der bidrager til specialets samlede udvikling på tværs af regionen. • Leder specialets faglige udvikling på universitetet og i regionen, understøtter herunder vækstlaget og rekrutteringen for forskning og klinik, så der er en tydelig fødekæde af forskere og klinikere, der kan sikre fremtidens produktion. • Har ansvar for administration af eksterne forskningsmidler i egen afdeling (for voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien inden for hele specialet), og at dette sker i overensstemmelse med de retningslinjer, der er gældende for RM og/eller AU. • Bestyrer af de forskningsunderstøttende midler, der tildeles specialet fra AU. • Har sammen med afdelingsledelsen ansvar for samarbejdsaftaler med industrien. • Har ansvaret for at afholde udviklingssamtaler med afdelingens forskere. • Leder forløbet ved ansættelse af kliniske professorer/lektorer inden for specialet, samt deltager i ansættelse af speciallæger i egen afdeling og efter behov i ansættelse af andre ledere. |
Forskning | • Varetager egen forskning på højt niveau • Ledelse af egen afdelings/specialets forskning • Forskningsadministration • Specialets forskningsfaciliteter • Ansættelse af forskningspersonale • Deltager i tiltrædelses- og afskedsforelæsninger samt PhD og disputatsforsvar inden for specialet • Er forpligtet af AU Healths ”Retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis og |
Uddannelse | • Har ansvaret for tilrettelæggelsen af undervisning, eksamen og udvikling af den prægraduate uddannelse ved AU Health inden for det enkelte speciale herunder UPL-funktionen. |
18Reference:xxxxx://xxxxxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxx.xxxxxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxx.xxxxxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxxx/X tandarder_for_ansvarlig_forskningspraksis_ved_Health_november_2020.pdf
• Har ansvaret for udarbejdelse af læringsmål for det enkelte speciale. • Har ansvaret for organisering af teoretisk undervisning og kliniktid for specialet i tæt samarbejde med semestrets kursusleder. • Har det overordnede ansvar for den teoretiske og praktiske uddannelse på medicinstudiet inden for specialet, herunder den praktisk-kliniske uddannelse, der foregår på de relevante hospitalsafdelinger på universitetshospitalet og regionshospitalerne. • Har ansvaret for forskeruddannelse inden for specialet. | |
Mødefora | • Er ansvarlig for at sikre, at der afholdes møder om forskning i afdelingen, herunder at der efter behov etableres et lokalt forskningsråd. • Xxxxxxxx i møder og seminarer i den udvidede lederkreds i ledelsesstrengen på AU Health. • Deltager i dialogmøder mellem afdelingen og instituttet. |
Bilag 2: Ansvars- og funktionsbeskrivelse: Klinisk professor
Ansættelse | Enhver ansættelse forudsætter, at ansøgeren erklæres kvalificeret og indstilles til såvel professorat som hospitalsstilling, og at der er enighed mellem AU Health og hospitalet om ansættelse af den pågældende. Ansættelse sker i henhold til stillingsstruktur ved universiteter19 og ansættelse af overlæger i regionen20. For kliniske professorer allerede med varig ansættelse fastsættes løn- og ansættelsesforhold i henhold til Aftale vedrørende lægelige chefer indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.21 Nyansatte kliniske professorer har tidsbegrænset ansættelse hvor løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til Overenskomst for overlæger22 eller Aftale vedrørende lægelige chefer23 i overensstemmelse med den stillingstype (overenskomstansat eller tjenestemand), overlægen har inden den tidsbegrænsede ansættelse. Stillingen kommer i opslag i begge organisationer. |
Stillingsvilkår | Stillingen er en kombinationsstilling med samtidig ansættelse i et klinisk professorat ved AU Health og i en hospitalsstilling, der som hovedregel vil være en overlægestilling. Stillingen er i udgangspunktet tidsbegrænset til en 5 årig periode, med mulighed for bedømmelse med henblik på forlængelse efter vurdering af indsatsen og ekstern finansiering. Der ydes honorar for professorfunktionen ved AU, jf. |
19 Reference: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/0000
20 Reference: xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxxxxx/xx-xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xx/0.-xxxxxxxxxxx--xx- lonforhold/1.-rekruttering-og-ansattelse/ansattelse-af-speciallager/danske-regioners-falles-regional- vejledning-om-ansattelse-i-speciallages---.pdf 21Reference:xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxxx_xxxxxxxxxxxx_xx_xxxxxxx_xxxxxx_xxxxxxxxx de_laegelige_chefer_0.pdf 22Reference:xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx_xx_xxxxxxx_xxxxxxxxxxxx_xxx_xxxxxx eger_22041.pdf 23Reference:xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxxx_xxxxxxxxxxxx_xx_xxxxxxx_xxxxxx_xxxxxxxxx de_laegelige_chefer_0.pdf
24 Reference: xxxxx://xxxxxx.xx.xx/xx-xxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxx/
Organisatorisk placering | • Er ansat på universitetshospital eller regionshospital og refererer vedr. sin kliniske funktion og ansættelse som overlæge til afdelingsledelsen på den relevante afdeling. • Er ansat på et institut på AU Health, hvilket typisk er IKM, og refererer vedr. sin universitære funktion til lærestolsprofessoren. • Fordeling af arbejdstid er som udgangspunkt fordelt med 50% på forskning og universitære funktioner og 50% på klinik. De konkrete forhold og ændringer over tid aftales mellem institutlederen og hospitalsledelsen. |
Ansvarsområder og opgaver
Forskning | • Er leder af eget forskningsområde og det forskningspersonale, der er knyttet hertil • Forskningsadministration • Er ansvarlig for egne forskningsfaciliteter • Ansættelse af egen afdelings forskningspersonale • Deltager i forskningsmøder i afdelingen • Er forpligtet af AU Healths ”Retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed”.25 |
Uddannelse | • Deltager i prægraduat undervisning i afdelingen efter aftale mellem lærestolsprofessoren og viceinstitutlederen for uddannelse på instituttet. |
25Reference:xxxxx://xxxxxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxx.xxxxxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxx.xxxxxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxxx/X tandarder_for_ansvarlig_forskningspraksis_ved_Health_november_2020.pdf