Markedsafsøgning
Viderekonceptualisering, prototype og ready to produce af samleobjekt
1. Ordregiver
I forbindelse med projektet Gent nk Kulturturismen łnskes der indhentet til bud p viderek onceptualisering, prototype og ready to produce forslag til et samleopbjekt i forbindelse med g stedeling mellem 4 museer.
Ordregiver:
Destination Trekantomr det
¯xxxxx 00x 0000 Xxxxxxx
CVR: 41887583
Supplerende spłrgsm l vedrłrende opgaven rettes til: Xxxxxxx Xxxxxxx
Projektkoordinator , Destination Trekantomr det Telefon: 00000000
2. Baggrund
De 4 kommuner: Billund, Fredericia, Kolding og Vejle danner tilsammen turismedestinationen: Destination Trekantomr det. Det tv rkommunale destinationsselskab startede tilbage i jan 2021, med Billund, Kolding og Vejle. Siden er Fredericia tr dt til i starten af 2023.
Destinationsselskabet har overtaget ansvaret fra de tidligere offentlige turismefremmeorganisationer, og skal nu sikre udviklingen af turismesektoren i hele destinationen i t t samarbejde med de 4 kommuner samt private og offentlige virksomheder ind en - og udenfor turismesektoren.
Turismen er et vigtigt erhverv i de fire kommuner, der i dag har en 80% af sin indt gt i sommers sonen via et st rkt błrnefamiliesegment. Hele dette segment b res
frem af et mange rigt samarbejde i Legoland Billund Resort, hv orfor Destinationen
@ N 8 N ” ª @ ł 8 n N N 8 « ” ‡ potentiale i skulders sonen.
En af m derne der arbejdes med det, er via projekte r, ofte finansieret af aktłrer og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som fx det 3 rige projekt Gent nk Kulturturismen for hvilket dette udbud e r g ldende.
| J ” N ' ł k V N V 8 N V 8 ª @ ” @ | 8 ƒ omr det med s rlig fokus p kulturhistoriske attraktioner, og med henblik p at
tiltr kke flere hłjtforbrugende kulturturister over flere dage i skulders sonen. Projektet vil :
skabe en mere robust og b redygtig oplevelsesindustri til gavn for det lokale kultur - og erhvervsliv
- styrke attraktionsudviklingen
- styrke sammenh nge og flow p tv rs af museer
- skabe nye st rkere oplevelsesprodukter De involverede museer og partnere er:
Designskolen Kolding Visit Vejle
Visit Fredericia Museum Kolding
Billund Kommunes Museer Kongerne Jelling
Museerne i Fredericia
Projektet kłrer i flere spor:
- attraktionsudvikling (storytelling og test)
- produktudvikling 1k0 nye temapakker
- wayfinding
- vidensdeling
bkedste m de at dele g sterne p EkRFAgrupper, publikationer og konference
3. Formål & Opgavebeskrivelse
Den opgave der łnskes tilbud p her, er relateret til det spor der kaldes wayfindin g. Her er vi optagede af hvordan vi bedst muligt deler g sterne imellem de 4 partnermuseer, og i det hele taget generelt i destinationen.
Opgaven er derfor relateret til en tema pakke til internationale turister hvori de fire
Museer indg r Mk ARK - Billund Kommunes Museer, Kongernes Jelling, Museum
Kolding (Christiansfeld) og Museerne i Fredericia. S rligt for de fire Museer er
anl g/arkitektur , der har historisk v rdi, helt s rlig e unikke kendetegn der tilsammen sp nder over en lang tidsperiode. F lles for alle er en mulighed for at give turister et indblik i opbygningen og opfłrelsen af disse anl g/byer i formidlingen og derudover łnskes det at man kan lede turisterne rundt mellem de 4 museer via et
| ‡ -koncept hvor”ma|n i mindre formater kan samle kort mv. fra hvert sted. Alle
steder har 2 -4 kort , der viser udvikling over tid.
Se evt. ogs BILAG 1 Brutto -tekst om formidlingsindholdet i pakken.
3.1 Leverancer
Destination Trekantomr det łnsker s ledes et tilbud p lłsning af denne opgave, som forventes at indeholde fłlgende hovedleverancer:
1) En uddybet konceptualisering, baseret på det foregående arbejde, der særligt kigger på at øge motivationen for turister for at bevæge sig rundt mellem de fire museer, og tre detaljerede skitseringer på mulige veje at gå med ideen om kort (se foreløbige skitseringer og inspiration i BILAG 2)
2) 3En high-fidelity prototype af en af de 3 detaljerede skitser, vælges af projektgruppen, som i samarbejde med projektgruppen testes med udvalgte fra målgruppen i en rundtur ved museerne
3) En medfacilitering af en workshop for museerne, der skitserer forretningsmodel og hvordan det tager sig ud på besøgsstederne (faciliteres sammen med partner i projektet, Designskolen Kolding)
4) Klargørel-tos-peroadfuc’er’eapdryotkootg oyveprselag pmå produktionsomkostninger (og evt. forslag på underleverandører)
Det er forventningen, at tilbudsgiver anskueliggłr hvordan opgaven lłses med afs t i ovenst ende opl g. Det forventes at tilbudsgiver har erfaring indenfor omr det, eller kan inddrage dette indenfor udbuddets rammer.
Den forventede v gtning ift. tilbudsgi vers. allokering af ressourcer er fłlgende:
1. Viderekonceptualisering og tre detaljerede, skitserede retninger
ed overbli
2k0 %
2. High -fidelity prototype og test 4k0 %
3. Forrretningsmodel 1k0 %
4. k 8 .
-8to -”
5 8@ ”
‡ V ‹ ”3k0 |% { 58 8”
N‡ u
N u 5 ”
3.2 Tidsplan og kontraktperiode
- Deadline for evt. spłrgsm l: | 07 -07 -2023 | |
- Deadline for indsendelse af tilbud: | 21-07 -2023 | |
- Meddelelse om tilbud er antaget eller forkastet | , senest : | 11-08 -2023 |
- Opstartsmłde med valgt r dgiver: | 21-08 -2023 | |
- Aftalens ikrafttr den: | 22 -08 -2023 |
Kontraktperiode
Kontrakten tr der i kraft efter opstartsmłde med valgt tilbudsgiver og lłber frem til og med 01-12-2023 Kontrakten udlłber dog fłrst, n r Tjenesteyderen har leveret de i
kontrakten foreskrevne opgaver .
4. Aflevering og behandling af tilbud
Tilbud og anden dokumentation sendes som pdf til anfłrte kontaktperson og skal v re ordregiveren i h nde ved deadline for indsendelse af tilbud.
Tilbud, der helt eller delvist modtages efter denne frist, vil ikke komme i betragtning.
Alle relevante oplysninger skal fremg af tilbuddet. Tilbudsgiver skal udfylde samtlige punkter.
Alle deltagere i tilbudsgivningen vil modtage skriftlig underretning, om det afgivne tilbud er antaget eller forkastet, hurtigst muligt, efter at Ordregiveren har truffet beslutning herom
Ordregiver kan til enhver tid aflys e indhentningen af tilbud, hvis der foreligger en saglig begrundelse herfor. En saglig begrundelse foreligger f.eks. ved manglende konkurrence eller utilfredsstillende bud eller fejl i tilbudsprocessen.
Ordregiver anser ikke valg af r dgiver for afsluttet, fłr der er indg et endelig kontrakt med en r dgiver.
Tilbudsgiveres eventuelle omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af tilbuddet samt dokumentation er Ordregiver uvedkommende.
4.1 Tilbudsforbehold
Tilbudsgiver opfordres til at undlade at tage forbeho ld overfor udbudsmaterialet, da tilbudsgiver derved risikerer, at Destination Trekantomr det vil v re b de berettiget og forpligtet til at afvise tilbuddet som ukonditionsm ssigt.
Tilbud med forbehold vil blive afvist som ukonditionsm ssige, medmindre der er tale om forbehold af ubetydelig art. Forbehold af ubetydelig art vil efter
omst ndighederne blive kapitaliseret uden drłftelser med tilbudsgiver, og v rdien heraf vil i s fald medg i vurderingen af tilbuddets łkonomiske v rdi.
Har tilbudsgiver spłrgsm l eller bem rkninger til opgaven, eller finder tilbudsgiver, at opgaven er uklar p Øt eller flere punkter, opfordres tilbudsgiver til at słge dette
afklaret ved at rette henvendelse til Destination Trekantomr det , jf. ovenn vnte tidsfrister.
Der kan ikke gives bud p dele af opgaven .
4.2 Præmisser
Man skal forvente et t t samarbejde med Destination Trekantomr det , partnermuseer og Designskolen Kolding.
Tilbuddet bedes indeholde et opl g p tilgang til opgavelłsningen og tidsplan. Tilbudsgiver skal for de allokerede medarbejdere oplyse og dokumentere fłlgende i tilbuddet (i det omfang det er muligt):
1 Virksomhedsprofil
2 Projektmedarbejder(e) p opgaven
3 Hvordan I vil g til opgaven Tilbuddet skal redegłre for de forventede leverancer af opgaven - gerne begrund et i erfaringer med lignende opgaver.
4 Timebudget: Hvordan og hvor mange timer bruges i hver fase af opgaven og af hvem; lige fra opstartsmłder til levering inkl. afslutningsmłde og pr sentation af erfaringer.
5 Samlet tilbudspris for opgaven.
6 Jeres egne udgi fter (rejse, kost, logi, materialer, osv.) til lłsningen af opgaven skal ligeledes v re inkluderet i tilbuddet.
7 Kort beskrivelse af relevant erfaring p omr det / projektreferencer.
4.3 Pris
Den forventede totalpris p lłsning af opgaven er DKK 80.000 ,- eksk l. moms og inklusiv alle udgifter knyttet til lłsning af opgaven, herunder evt. kłb af data,
transport, hj lpematerialer osv. I fremsendte tilbud skal tilbudsgiver angive prisen
(DKK, ekskl. moms) for lłsning af hele opgaven samt pr. delleverance. | |||
5. Evaluering af tilbud | |||
Tildeling af opgaven sker p baggrund af det tilbud der form r bedst muligt at | svare | ||
p o pgaven s form l. Det mest fordelagtige tilbud udv lges ud fra fłlgende | v | gtning : | |
1) Kvalitet i lłsningsbeskrivelsen: | 70% . | ||
2) Erfaring med lignende opgaver: | 30% . | ||
Ad 1) Kvalitet: - Tilbudsgivers samlede opgaveforst else - Tilbudsgivers opl g til opgavelłsning - Tilbudsgivers opl g til formidling af leverancen | |||
Ad 2) Erfaring med lignende opgaver:
- Organiseringen af team og allokerede medarbejdere
- Anciennitet hos de allokerede medarbejdere
- Faglige kvalifikationer og referencer
- Tilbudsgivers erfaring og ekspertise inden for metodefeltet
- Sammens tning af team til lłsning af de identificerede opgaver, herunder opgavefordeling, ansvarsomr der og timefordeling p allokerede medarbejdere
- Tilbudsgivers ressourcer ift. at lłse opgaven inden for tidsrammen
- Leveringssikkerhed og fleksibilitet
Udv lgelsen foretages af:
- Xxxxxxx Xxxxxxx, Destination Trekantomr det
- Xxxx Xxxx Xxxxxxxx, Designskolen Kolding
- Xxxxx Xx rg rd Ha nsen, Kongernes Jell ing
- Evt. flere repr sentant er fra partnermuseerne
Indbudte tilbudsgivere
Walk Agency, xxx.xxxx.xxxxxx Stupid Studio, www.stupid -xxxxxx.xxx Designit, xxx.xxxxxxxx.xxx
D-sign Xxxxxxxxxx, www.d -xxxxxxxxxxxxxx.xx
6. Kontraktmæssige forhold
I forbindelse med indg else af kontrakt med tilbudsgiver indg r fłlgen de forhold som betingelser for samarbejdet:
- At tilbudsgiver bliver betalt for lłsning af opgavens leverance ud fra fłlgende:
o 50% ved indg else af kontrakten.
o 50% efter endt udarbejdelse og godkendelse af aftalte xxx e ra ncer
- At kontrakten kan oph ves ved misligholdelse, det vil sige manglende leverancer p aftalens opgave.
6.1 Ejerskab og rettigheder
Alle rettigheder til materiale der udarbejdes i forbindelse med opgaven, tilg r
ordregiver som frit kan formidle og offentliggłre materialet, fremstille eksemplar er af det, ndre det, overdrage det til tredjemand eller lade indholdet danne grundlag for
anden R dgivers viderebearbejdelse eller omarbejdelse.
Ordregiver har dog pligt til at kreditere R dgiver og dennes eventuelle navngivne underr dgivere som ophavsm n d til materialet.
R dgiver kan ikke offentliggłre projektmateriale uden godkendelse fra Ordregiver, men er berettiget til at anvende opgaven som reference.
6.2 Tavshedspligt
Parterne er forpligtede til at sikre, at indholdet af n rv rende aftale ikke afslłres for uvedkommende. Denne forpligtelse g lder ogs efter aftalens ophłr.
6.3 Kommunikation
Medmindre andet aftales konkret, forest r Ordregiver enhver ekstern kommunikation vedrłrende alle leverancerne i opgaven fra R dgiver i forbindelse med opgavens
lłsning. M edmindre andet konkret aftales, skal Tilbudsgiver derfor henvise enhver henvendelse fra pressen eller anden tredjemand vedrłrende opgaven til Tilbudsgiver og m ikke uden Ordregivers forudg ende godkendelse kommunikere eksternt
vedrłrende opgaven. Tilbudsgiver er forpligtet til at sikre, at eventuelle underleverandłrer ogs overholder denne forpligtelse.
BILAG 1
Det planlagte liv okg virkeligheden (Teaser )
Vi mennesker t nker store tanker og l gger fine planer. Det er vores natur. Men g r alt efter planen, n r tankerne fłres ud i livet? Eller er vi dłmt til at leve efter den kynisme, som milit ret har som dogme: Planer holder kun til fłrste młde med
virkel igheden.
Det tema dykker vi ned i p denne tur. Kom med. Młd en pralhals fra vikingetiden, som forandrede den europ iske historie, oplev nogle glade kristne fra Tyskland, der bragte verdensarv med til Danmark, en h ndfuld generaler , der tog fusen p den
slesvig -holstenske -preussiske h r i 1849 og endelig det planlagte landskab, der er endt med at tage livet af de dyr og planter, som ikke retter sig ind efter linealer og
krav til arealudbytte. Resultatet var ikke planlagte. Men det skete i virkeligheden. Tag
med p turen: Det planlagte liv okg virkeligheden.
Det planlagte liv okg virkeligheden (formidlingen)
Vi mennesker t nker store tanker og l gger fine planer. Det er vores natur. Men
hvordan g r det, n r planerne fłres ud i livet? Er vi i virkeligheden d łmt til at leve efter milit rets dogme #1: Planer holder kun til fłrste młde med virkeligheden.
Det tema dykker vi ned i p denne tur. Kom med. Młd en pralhals fra vikingetiden,
som forandrede den europ iske historie, hils p nogle glade kristne fra Tyskla nd, der bragte verdensarv med til Danmark samt en h ndfuld generaler , der tog fusen p den
tyske h r i 1849 og endelig det planlagte landskab skom b de łgede velstanden i
samfundet, men samtidig tog livet af de dyr og planter, der ikke retter sig ind efter linealer og krav til arealudbytte. Planerne var store. Men virkeligheden fulgte sj ldent
trop. Tag med p turen: Det planlagte liv okg virkeligheden.
Fra udkantsomr de til supermagt p tre g enerationer
Turen fłrer dig forbi en magtdemonstration af dimensioner, vi n ppe helt kan leve os ind i. Nemlig Kongernes Jelling , hvor Xxxxxx Xx tand byggede en enorm
monumentplads. Nok mest for bare at prale og vise sin magt. Monumentet kostede titusindvis af mandetimer, men var kun i brug i f r. Xxxxxx fik ogs bygget Ravningbroen, der dengang var Nordeuropas l ngste bro, og opfłrte ringborge
fordelt ud over landet. Men byggerierne fik ikke lo v til at st l nge. Den enorme palisade omkring monumentpladsen blev br ndt ned inden r 1000. Ravningbroen
aldrig blev repareret. Og ringborgene blev forladt kort tid efter Xxxxxx Xx tands dłd i 986/987.
Det kan virke som et meget stort spild af blod, sve d og t rer. Og for at finde
meningen, m vi kigge ud p den storpolitiske scene i Europa i sidste halvdel af 900 - tallet.
Den store nabo mod syd
Lige syd for den danske skanse mod syd, Dannevirke, og handelsbyen Hedeby havde den tyske kejser Xxxx x. 1. magt en i et imperium, der strakte sig fra den danske gr nse mod nord og helt ned syd for Rom. I 962 udr bte paven ham til kejser af det Helllige Romerske Imperium Den Tyske Nation. Herefter f r Xxxx tilnavnet Frelseren,
da han med pavens velsignelse kristnede store dele af det Europa, som endnu ikke var omvendt. Ofte med brug af magt.
Xxxxxxx far, Xxxx xxx Xxxxx, afviste stivnakket tiln rmelser fra kontinentet. Men Xxxxxx s det politiske, milit re og religiłse pres, der rejste sig udefra, og for at st mod de voldsomme kr fter indfłrte Xxxxxx xxxxx forandringer i det danske samfund. De indebar b de en centralisering af magten og en frivillig overgang til kristendommen.
Ved at kristne Danmark fjernede Xxxxxx Xxxxx undskyldning for at invadere landet. Samtidig blev samhandlen med kontinentet nemmere. Og med kirkens hj lp blev landet langt bedre organiseret.
Monumentpladsen i Jelling er rekordernes plads. Den er det stłrste bygningsanl g, vi
kender fra vikingetiden. Og rummer b de verdens stłrste runesten og den stłrste skibss tning. Alligevel har anl gget ingen milit r betydning. Det er et
prestigeprojekt, som skal vise kongens magt. Her indrammede Xxxxxx sine bedrifter i en magtsymbolik, hvor matematik og geometri b rer pr g af kristen tankegang.
Jelling blev s tedet, hvor Xxxxxx viste sin magt.
Den korte levetid for Xxxxxxx bygningsv rker skyldes efter alt at dłmme, at den
5 ª N ª @ ł ” @ ª N V N ª ª 0 V romerske kejserrige mistede pusten. Samtidig fik Xxxxxx s słn, Xxxx Xxxxx g, styrket sin magtposition og satte sig op mod faderen i et opgłr, som kostede Xxxxxx livet.
Den sv kkede trussel fra syd frigjorde styrker, der kunne inds ttes andre steder. Og
Xxxx rettede sit fokus mod de łvrige nordiske lande og ikk e mindst England. Udviklingen fjernede ringborgenes milit re betydning, mens Xxxxxxx symbolbyggeri omkring monumentpladsen blev br ndt af. Muligvis for at udslette mindet om
Xxxxxx.
-8 5
Xxxxxxx store planer holdt vand, s l nge han var i live. Men byggeriet bl ev destrueret eller negligeret og gik i glemmebogen. Xxxxxx Xx tands indsats var dog s
betydningsfuld, at han forandrede det politiske billede i hele Europa. Danmark gik fra
at v re et lovlłst udkantsland til et kristent kongerige og en del af det europ i ske f llesskab. Sammen med Xxxx Xxxxx gs ekspansionsiver og Xxxx den Stores
politiske evner voksede rigets magt til en dominerende position i Europa. P bare tre generationer p virkede de danske konger den storpolitiske udvikling flere hundrede r frem.
(grundplan over Jelling Monumentplads)
Efter fundet af den store skibss tning og den endnu stłrre palisade st r det klart, at intet er tilf ldigt p Monumentpladsen i Jelling. Geometrien er stringent, og der er en
klar arkitektonisk sammenh ng mellem monu menterne. Palisaderne fłlger en rombeform, hvor diagonallinjerne krydser hinanden ved Nordhłjens gravkammer og
głr den til centrum for b de skibss tning og palisaden. Romben kan opdeles i fire
lige store retvinklede trekanter, hvor palisadestykket er den l ngste side i trekanten (c -siden i ligningen A 2 + B 2 = C 2). Denne form for geometri og symmetri er ikke set fłr i danmarkshistorien, matematikken kan v re et symbol p den kristne tro,
byggetradition og -kultur. Xxxxxx lod sig inspirere af andre magthaveres bygninger sydp , l nte det bedste herfra og brugte Nordens vigtigste materiale, tr .
Idealet af en by
Du kan ogs udforske den planlagte by, Christiansfeld . Det er en af Danmarks fłrste
byer
skammen med Fredericia
skom er resultatet af en ege ntlig byplanl gning.
Brłdremenighedens byplan blev skabt med klarhed og stringens. I dag er Christiansfeld udn vnt som verdensarv. Projektet var umiddelbart en succes, men den łkonomiske og sociale saltvandsindsprłjtning gik i sig selv, da Danmark m tte af st Slesvig.
Det startede med byen Herrnhut i Tyskland
I 1722 słgte en religiłst forfulgt brłdremenighed asyl hos Xxxxxx xxx Xxxxxxxxxx. Han
n 8 ‡ @ ” ” 8 ª ‡ ‹ @ ” P ” 8
8 u ” ‡ ” 8r den He‡rrn”huti8skeVBrłdremeªnigNhed”skaNbt. | P ( ” 8 ” ‡
Menigheden s sig selv som missionerende og etablerede brłdremenigheder i andre lande som Amerika, England, Holland og Sverige. De var kendt som flittige og dygtige
h ndv rkere. Og i 1771 blev de inviteret til at an l gge en brłdreby i Danmark for at
fremme den łkonomiske v kst og handel, prim rt i Slesvig og Holstein. Menigheden takkede ja til tilbuddet, som ogs gav ti rs skattefrihed og tilskud til byggeomkostninger.
Fra bar mark til verdensarv
Brłdremenigheden ha vde i 1771 gode erfaringer med at anl gge byer. Xxxxxxxxxxxxxx er s ledes den femogtyvende by med menigheden som bygherre. Det er ogs den by,
der er t ttest p det ideal, Brłdremenigheden bestr bte sig p at realisere. De
mange byggetekniske, arkitektonis ke og byplansm ssige erfaringer kulminerede i Christiansfeld.
Planen er enkel og stringent. Kirken og kirkepladsen indtager det centrale rum i byplanen. Herfra er hele byplanen udlagt og opm lt. Forbi kirken lłber byens to
vigtigste gader parallelt i łst/v estlig retning og indrammer kirkepladsen. Omkring pladsen ligger byens vigtigste huse: Kirken/Salshuset, Słsterhuset, Enkehuset samt
pr stens og forvalterens boliger. Słster - og Enkehuset er s kaldte korhuse, som ogs omfatter Brłdrehuset. Menigheden var n emlig delt op efter bl.a. kłn. Derfor boede ugifte kvinder i Øt f lleshus og ugifte brłdre i et andet.
Kłnsopdelingen blev ogs h ndh vet under kirkegangen. Og selv p Gudsageren k
Brłdremenighedens kirkeg rd bkliver brłdre begravet mod vest og słstre mo d łst.
Til geng ld er der ingen forskel p de enkelte gravsteder. Stenene er ens i udtrykket k
som mennesker er vi lige dket g lder ogs i dłden.
De glade pietister
Xxxxxxxxxxxxxx er en ren, lys og stringent by med stetisk overskud. Bygningerne er opfłrt i lyse sten. Lyset v lter ind p byens pladser. Tr er og haver hylder den grłnne by l nge fłr, det blev moderne. Fra byen var der udsyn til naturen. Det gode
h ndv rk kan ses med det blotte łje.
Det var en lys og optimistisk udl gning af kristendommen, s om Brłdremenigheden tog med til Danmark. Og i den kristne idealby er der plads til alle i et f llesskab, der er
b ret af sociale hensyn og individuel udvikling i en stadig str ben efter et liv i Guds lys. Brłdremenigheden er da ogs blevet kaldt for de gla de pietister.
Hvordan gik det s med planerne? Ja, kongens plan om at give Słnderjylland v kst og velstand gik fint nogle r. Den led dog et tilbageslag med den tabte krig i 1864 og
ikke mindst, da industrialiseringen tog fart i 1800 -tallets sidste halvdel . Her vandt kvantitet over kvalitet. Brłdremenighedens plan om at komme til Danmark lykkedes
til geng ld. I Christiansfeld er der stadig en levende menighed med ca. 150 medlemmer. Og det er en af grundene til, at Christiansfeld kom p Unescos verdensarvsli ste.
Vi bygger en by, hvor ingen by burde ligge
Som Christiansfeld blev Fredericia bygget p en bar mark. Men her var det p et łde sted, hvor ingen by burde bygges. Omr det gav dog god mening milit rt. Efter at
Xxxxxxx havde v ret besat, plyndret og afbr ndt i perioden fra 1626 -29 og igen i 1643 -
45 stod det klart, at Jylland havde brug for et forsvar med blandet andet en st rk f stning. Og omr det ved Bersodde var ideelt. Ogs selv om store dele var urłrt
sump. Odden l med vand til to sider. Derfor kunne milit ret med relativt f kilometers voldanl g bef ste byen og samtidig f forsyninger og tropper ind og ud
af f stningen via słvejen.
Kong Xxxxxxxx XXX satte gang i anl gsarbejdet i 1650. Planerne var store. Stilen trak p
tidens tanker, hvor ren ssance n var ved at klinge af for at give plads til barokken. Her stod kongen lysende i centrum for en svulmende og monumental iscenes ttelse. De
fłrste planer var gennemsyret af pral, magt og v lde. Byen skulle have havn og
kanaler, s varer, forsyninger og trop per kunne sejles helt ind i centrum af f stningen.
Byen skulle rumme b de Kongen og Dronningens Plads, slotsholm og et kongeligt slot, samt błrs og flere andre prestigebyggerier.
De vilde planer for byggeriet, kanaler m.v. blev dog aldrig realiseret. Men f stningen blev anlagt med matematisk pr cision og lange lige gader.
Det tog r at bygge voldanl gget, ogs selv om arbejdsstyrken var p 5.000 mand. Men inden de var helt f rdige med voldene, s var svenskerne over os igen.
F stningen blev indtaget via en halvf rdig del af volden, og byen blev raseret. S da svenskerne trak sig tilbage i 1660, begyndte man forfra med at opbygge
voldanl gget.
(byplan vises akkkordeon)
S t den spidse ende af en passer i Kongens Punkt (som i dag ligger i krydset mellem Kongensgade og Oldenborggade) og tegn et cirkelslag med en radius p 1070 m. S rammer du hver bastions yderpunkt (markeret som B, C og D p tegningen fra xxx). Hver bastio n ligger med 15 s forskydning p cirkelslaget. Afstanden mellem bastionernes spidser svarer til den r kkevidde et gev r havde i 1650, og soldaterne kunne dermed forsvare f stningen, n r fjenden kom helt op til voldene.
En by befolket af soldater, gavtyve, mordere og troende fra hele Europa
P den tid var tanken, at en f stning skulle have en by som grundlag for at fungere k
handel og h ndv rk skulle levere r varer, fłdevarer og manufakturvarer kom med arbejdskraft og skaffede indkvartering af so ldaterne
bkorgerne okg kunne ogs
bidrage som en reservestyrke gennem borgerv bning. Men ingen ville bo der. Xxxx gjorde man s ? Kongen tvangsnedlagde de n rmeste landsbyer og flyttede folkene
til byen. Det var ikke nok. S gav kongen byen s rprivilegier som fx gra tis grund at bygge p , till gsjord uden for byen og 10 rs skattefrihed. En stund overvejede
kongemagten at nedl gge Kolding og Vejle og flytte borgerne til Fredericia. Det
opgav man dog og lod i stedet kriminelle bos tte sig i byen ved at give dem asylret . Det tiltrak skyldnere og drabsm nd. Desuden fik forskellige trosretninger
religionsfrihed inden for byens volde hkvilket huguenotter, katolikker, jłder og
takkede ja til. Og den mangfoldighed satte sit pr g p byen langt op i 1900 -tallet.
Besejret, bele jret, forladt
Tre gange var f stningen involveret direkte i krig.
x I 1657, hvor svenskeren brugte en halvf rdig vold som bagdłr til et flankeangreb og vandt.
x I fłrste slesvigske krig, hvor f stningen modstod en to m neders lang
belejring. Her giv de dansk e generaler mod herskende konventionel milit r logik. De gjorde udfald om den 6. juli kl. et om natten, angreb de overraskede
slesvig -holstenske tropper og vandt skelv om de kun var omkring halvdelen af
det antal soldater, som man mente skulle til for at sl modstanderen.
x Endelig var f stningen belejret igen under anden slesvigske krig, men blev rłmmet efter nederlaget ved Dybbłl til den preussiske h r.
Efterm let
Efter krigen i 1864 mistede f stningen hurtigt sin milit re betydning. Og i 1909 afskrev mil it ret f stningen. Heldigvis kłbte Fredericia By f stningsanl gget allerede i 1914. Og allerede i 1917 blev anl gget fredet. Og dermed sikrede eftertiden sig et af Europas bedst bevarede f stningsanl g, der i dag ligger som en grłn cirkel
rundt om bykernen . Her kan du nyde historien og naturen via over 18 km grłnne stier.
Du kan ogs f historien i łrene i form at en podwalk: Voldens Vidner fkind den p
appen Useeum k ” ” 8 5 8 . n 5 ‡ ‹ @ N ” | I 8 ” ‡ fort ller om f st ningen og byens historie. Den er gratis, og du finder den der, hvor du
8 N ª ‡ ” 8 5 ‡ ‹ @ N @ P ( V n ” ” 8 | I 8 ” ‡ ” 8 ª ‹ ª « u ' @ N ª
Hvad udad tabes...
I 1864 tabte Danmark de rige hertug dłmmer, Slesvig og Holsten, til tyskerne. Landets areal skrumpede dramatisk. Antallet af borgere faldt med n sten 50%. Og store dele
af den bedste landbrugsjord gik tabt. Nederlaget kaldte p selvransagelse og en ny
N ª « ” n ªN ‡ @ « N” @ ” K ‡ P
@ łx N N ª
” ‡ N ‡ |
Dermed kom de store uopdyrkede omr der i Jylland i fokus, og opdyrkningen af heden gik for alvor i gang.
Fra overtro til overmod
Midt i 1800 -tallet st r menneskeheden i et paradigmeskifte af de helt store i histor ien.
Oplysningstiden havde lagt grunden til et opgłr mod gamle dogmer, kongemagt og kirke. Og med industrialiseringen satte vi damp p at udvikle det moderne samfund, hvor naturen er underlagt menneskers str ben efter udbytte. Naturvidenskaben overhaler ki rkens sandhedsmonopol. Fornuft, frihed og fremskridt bliver tidens mantra.
I sidste halvdel af 1700 -tallet gennemfłrte staten en r kke jordreformer. nsket var at łge landbrugsproduktionen. Det traditionelle landsbyf llesskab blev brudt op.
F stebonden ble v (langsomt) sat fri. Og med lineal som vigtigste redskab blev nye jordfordelinger skabt. De mange sm jordlodder, som en landsbybonde dyrkede, blev samlet i Øn eller f marker. De f lles gr sningsarealer blev inddraget og indgik i udskiftningen. Nye hegn blev sat. Det traditionelle cykliske landbrug m tte vige. Nu skulle fremskridtet til. Der bl ste nye vinde.
Fra udstrakt hede til l hegn
Store dele af Jylland var d kket af hede i 1700 -tallet. Der var enkelte błnder, der fik et liv ud af at dyrke hedejord en. Men hedebłnderne m tte havde flere hundrede tłnder
land og en r kke bierhverv for at klare sig. De var f og levede p hedens betingelser.
Flere konger havde haft kig p heden for at se, om de udstrakte arealer ikke kunne
komme landet til gavn. Freder ik V fik fx lokket omkring 1.000 błnder fra Tyskland til heden i 1758. En del faldt fra. Men andre blev tilbage p den magre jord. De dyrkede
bl.a. xxxxxxxxx og fik navn derefter.
Det battede dog ikke rigtig noget. I perioden fra 1830 -70 blev det danske la ndbrugsareal kun forłget med ca. 3%
Xxxxx af hertugdłmmerne satte for alvor gang i hedeopdyrkningen. Men der var dog flere faktorer, som hjalp med at f skovlen under heden i denne omgang:
x Błnderne havde bedre v rktłjer, s de magre jorde kunne give et acceptabelt
udbytte gkłdning, bedre redskaber og st rkere heste
x Ved at plante l hegn
aknfłrt af Hedeselskabet
fkik man bugt med sandflugt
og opn ede bedre v kstbetingelser
x Landbruget gik fr a prim rt at dyrke korn til at holde dyr
mkalkekv g,
slagtekv g, svin og heste hkvilket igen gav głdning til markerne
Med Hedeselskabet i spidsen ndrede landskabet udtryk. Fra tr lłse vidder til
parceller indhegnet af l hegn udlagt med matematisk pr cis ion. Plantager med tr er p r kker trukket efter en lineal. Og indsatser for afvanding og regulering af
vandlłb.
Planerne lykkedes. Hederne d kkede oprindeligt ca. en tredjedel af Jyllands areal. Omkring 1950 var der kun 2% tilbage.
Triumferende kunne Hede selskabet fejre sejren med et vers:
z ª 8 ” N u 8 8 n ” @ N ” K det er stormen,
det er bl sten.
Kun et r d mod den vi fandt:
¤ N M z
C. F. Xxxxxx, Xxxxxxxxxxxxx
Produktiviteten steg og steg. Men naturen forsvandt
Stigningen i produktivitet i landbrug et fra 1864 og 50 r frem er imponerende. Antallet af svin steg til den fem -dobbelte. Kv gbestanden voksede med 100%. Der kom tre
gange s mange heste til. Kłerne gav tre gange s meget m lk i 1914 end i
udgangspunktet. Og stadig stłrre dele af landet kom under plov og blev dyrket mere intensivt end nogensinde fłr.
Den udvikling er fortsat frem til i dag, hvor grise har f et ekstra ribben, s der er plads til et par koteletter mere pr. svin, og kłerne nu yder ti gange s meget, som kłerne gjorde i 1864.
I d e senere r har is r de łkologiske landbrug vundet frem med en ide om at s tte mindre pres p dyr, jord og afgrłder. Samtidig er vi i gang med at rette op p noget af
det, som gik galt i hedeopdyrkningen vki genopretter v domr der og genslynger er.
Og vi giver mere plads til naturen r for r, blandt andet ved at opgive at dyrke marginaljorderne. Indsatsen betyder, at beskyttet natur nu folder sig ud p omkring 12 % af Danmarks areal. Der er dog stadig langt op til de 28 % beskyttet natur, som forskere an befaler, at vi skal have i Danmark.
I dette tilf lde lykkedes planerne for opdyrkningen af heden til fulde. Resultatet blev dog problematisk. Vi sejrede ad helvede til.
Kom og se vores udstilling Mennesket og naturen. F en guidet tur rundt p museet.
Og tag ud p heden og forestil dig, hvordan landet har set ud, da heden strakte sig, s langt łjet kunne se.
Akkordion:
Hvor kommer heden fra?
Hedelandskabet er paradoksalt nok menneskeskabt. Paradoksalt, fordi vi mange
steder i dag begr der, at vi mennesker n sten udryddede heden. I mange r var Jylland d kket af skov, men de tidligere błnder ryddede skoven for at dyrke korn og give plads til gr sning. Det startede allerede i stenalderen. Men n r de n ringsfattige
jorde presses, kommer sandflugten, hvis de ikke er beskyttet af skov. Og s kan heden tage over.
BILAG 2
Vi har vedlagt de t kort materiale , som partnermuseerne har budt ind med i prekonceptualiseringen og et mindre opl g her .