Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering
Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering
FARUM FJERNVARME
a.m.b.a.
Almindelige bestemmelser
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.
1.1 Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering er gældende for forholdet mellem Xxxxx Xxxxxxxx- me a.m.b.a., i det følgende kaldet ”selskabet”, og andelshaveren/ejerne af bygninger, der er tilsluttet
fjernvarmeforsyningen, i det følgende kaldet ”andel- shaveren”.
1.2 Bestemmelserne er alene gældende for leverings- forholdet mellem selskabet og andelshaveren. Leveringsforholdet mellem en ejer og dennes lejer er selskabet uvedkommende.
1.3 Det retslige forhold mellem selskabet og andelsha- veren er foruden gennem ”Almindelige bestem- melser for fjernvarmelevering” reguleret gennem ”Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering”, ”Vedtægter for Farum Fjernvarme a.m.b.a.”, ”Pris- blad”, ”Kontraktaftale om fjernvarmelevering” og ”Velkomstbrev”.
2. Etablering/ændring af fjernvarmeforsyning
2.1 Såfremt andet ikke er fastsat i den kommunale var- meplan, og såfremt tekniske og økonomiske hensyn ikke er til hinder herfor, kan der etableres fjernvar- meforsyning.
Selskabet afgør i de enkelte tilfælde, om tilslutning kan finde sted.
2.2 Anmodning om en bygnings tilslutning til fjernvar- meforsyningen fremsendes skriftligt til selskabet af andelshaveren/ejerne af bygningen.
2.3 Andelshaveren stiller den fornødne plads til rådig- hed til brug for etablering af hovedhaner og hoved- målerarrangement m.v. Der skal sikres selskabet let adgang til måleraflæsning og vedligeholdelse.
2.4 Hvis det er nødvendigt at ændre interne ledninger
m.v. på ejendommens område, for at fjernvarme- stikledningen kan etableres, skal dette ske på andelshaverens foranledning, og omkostningerne hertil påhviler andelshaveren.
2.5 Andelshaveren skal tåle, at der føres fjernvarmeled- ninger gennem ejendommens grund, kælder m.v. til forsyning af andre bygninger, for så vidt der derved ikke skabes væsentlige hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse. Kun i særlige tilfælde kan selskabet yde ulempegodtgørelse.
Selskabet etablerer og vedligeholder dette led- ningsnet. Selskabet er ansvarlig for skader, der sker som følge af dette ledningsnets etablering, drift og vedligeholdelse, hvorfor selskabet til enhver tid skal have adgang til at foretage de nødvendige eftersyn og reparationer.
Hvis andelshaveren ønsker at foretage til- eller nybygninger på en sådan måde, at de eksisterende fjernvarmeledninger til forsyning af andre fjernvar- meforbrugere er til hinder herfor, skal selskabet udføre og bekoste de herved nødvendige ændringer, medmindre der er ydet ulempegodtgørelse for ledningernes tilstedeværelse. Xxxxxxxxxxxxx er i alle tilfælde forpligtet til at anvise en anden egnet placering på ejendommen.
2.6 Hvis leveringsforholdet ophører, har selskabet ret til at lade ledningsnettet blive liggende og har fortsat adgang til drift, eftersyn og reparation af dette.
2.7 Såfremt selskabet finder det fornødent i de i pkt.
2.5 og 2.6 angivne tilfælde, skal selskabet være berettiget til at fordre tinglyst deklaration til sikring af selskabets ret.
Omkostningerne herved betales af selskabet.
Tilslutningsafgift
2.8 Andelshaveren betaler tilslutningsafgift, jf. selska- bets tarif, for at blive tilsluttet varmeforsyningen. Denne afgift, der er anmeldt til Energitilsynet, skal betales inden stikledningen etableres.
2.9 Beregning af tilslutningsafgiften foretages af selska- bet.
På selskabets foranledning skal andelshaveren meddele de nødvendige oplysninger til brug for beregning af afgifterne, medmindre disse er til- gængelige i det offentlige BBR register.
2.10 Såfremt der i bygningen ønskes foretaget ændring- er, som har indflydelse på beregning af tilslut- ningsafgiften, har andelshaveren pligt til, inden ændringen, skriftligt at anmelde dette til selskabet. Selskabet kan i så tilfælde opkræve supplerende tilslutningsafgift og forbeholde sig ret til at foretage kontrolopmåling.
Stikledning/stikledningsafgift og byggemodning
2.11 Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/ fordelingsledningen til bygningens yderside af det nærmeste fundament, benævnes i det følgende som ”stikledning”.
Det ledningsnet der, på ejers anmodning, føres fra yderside af bygningens fundament og ind til hovedhaner, benævnes i det følgende som ”intern forsyningsledning”.
Hovedhaner placeres på indersiden af ydermuren i den forsynede bygning. Hvis andelshaveren helt undtagelsesvis ønsker en anden placering, eller hvis hovedhaner allerede er placeret andet sted, betegnes den del af stikledningen, som forløber fra ydermurens inderside, som ”den interne del af stikledningen”.
Andelshaverens betaling for etablering af stikled- ningen fremgår af selskabets gældende og anmeldte tarif. Selskabet fastsætter stikledningens placering efter aftale med andelshaveren, dog under hensynta- gen til tekniske forhold i hoved- eller fordelingsnettet.
Byggemodningsbidrag:
Selskabets bestyrelse/ledelse kan beslutte, at der skal opkræves byggemodningsbidrag i forbindelse med nye udstykningsområder. Byggemodningsbi- dragets størrelse afhænger af de konkrete forhold i forbindelse med den enkelte byggemodning, men kan maksimalt udgøre selskabets faktiske omkost- ninger til etablering af hovedledninger i udstyk- ningsområdet. Evt. opkrævning af byggemodnings- bidrag vil fremgå af selskabets takstblad og skal betales inden etablering af hovedledningen.
2.12 Selskabets leveringsgrænse går til yderside af byg- ningens fundament.
Stikledningen afsluttes umiddelbart uden for byg- ningens yderside af fundament, hvorefter den fort- sætter som intern forsyningsledning, der afsluttes med hovedhaner i bygningens varmerum eller et andet lettilgængeligt rum udpeget af andelshaveren. Stikledning og hovedhaner etableres, ejes og vedligeholdes af selskabet. Ledningsnet inden for bygningens fundament betegnes som intern forsy- ningsledning, jf. pkt. 2.11 og etableres af selskabet. Den interne forsyningsledning ejes og vedligeholdes af andelshaveren.
2.13 Selskabet etablerer fælles stikledning til flere ejen- domme, såfremt selskabet finder det hensigtsmæs- sigt.
2.14 Giver forhold hos andelshaveren anledning til flyt- ning af stikledningen, udføres arbejdet af selskabet for forbrugerens regning (jf. pkt. 2.11).
2.15 Hvis en stikledning ved forøget varmebehov bliver for lille, omlægges den af selskabet efter nærmere aftale med andelshaveren. De faktiske udgifter hertil betales af andelshaveren.
2.16 Selskabet har til enhver tid ret til at reparere eller udskifte ledningsnet på en andelshavers ejendom. Efter udførte anlægs- og reparationsarbejder fore- tager selskabet retablering i henhold til ”Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering”, til samme standard som før arbejdets påbegyndelse.
Det er ikke tilladt andelshaveren at bygge oven på stikledningen eller at ændre terræn over/omkring stikledningen i væsentligt omfang. Må andelsha- veren nødvendigvis foretage tilbygning over stik- ledningen, overgår stikledningen til husets interne installation, og der etableres hovedhaner og måler i skab ved den nye tilbygning for andelshaverens regning.
Det er andelshaverens ansvar, at stikledning, intern forsyningsledning og installation til enhver tid efter etableringen opfylder de almindelige og tekniske leveringsbestemmelser for selskabet.
Giver forhold hos andelshaveren anledning til flyt- ning af stikledningen, udføres arbejdet af selska- bet efter aftale med ejeren og for dennes regning, jf. pkt. 2.11
Ejerskifte
2.17 Ejerskifte skal meddeles selskabet. I forbindelse med ejerskiftet skal hovedmåleren aflæses, og an- modning herom skal tilgå selskabet senest 8 dage før ejerskifte.
Den hidtidige ejer er forpligtet til at betale iht. gæl- dende tariffer indtil ejerforholdets ophør jf. pkt. 6.9 i nærværende bestemmelser samt § 7, stk. 7.3. i selskabets vedtægter.
2.18 Gældende leveringsbestemmelser, tariffer samt eventuel kontrolbog/ aflæsningsbog kan rekvireres hos selskabet.
Udtrædelsesvilkår
2.19 På udtrædelsestidspunktet forpligter andelshaveren sig iht. selskabets vedtægter § 8.
3. Drift og vedligeholdelse af anlæg
3.1 Varmen leveres som cirkulerende varmt vand (fjern- varmevand) med en temperatur, der af selskabet kan reguleres såvel efter årstiderne som indenfor døgnet. Jf. selskabets ”Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering”.
3.2 Fjernvarmevandet må kun benyttes til cirkulering i bygningens varmeinstallation. Andelshaveren er
ansvarlig for, at der ikke sker aftapning eller spild af fjernvarmevand fra anlægget.
3.3 Bygningens varmeinstallation (varmeanlæg og vand- varmer) skal dimensioneres, styres, reguleres og overvåges således, at fjernvarmevandet afkøles iht. ”Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering”.
3.4 Andelshaveren er ansvarlig for, at bygningens var- meinstallation holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift og regulering. Såfremt andels- haveren udviser uagtsomhed ved vedligeholdelse eller pasning af anlægget, således at der derved påføres selskabet tab eller ulemper, og andelshave- ren ikke efter henstilling retter de påtalte forhold, er selskabet berettiget til at bringe forholdene i orden for forbrugerens regning og tillige, hvis sikkerheds- mæssige grunde taler herfor, at afbryde fjernvarme- forsyningen, indtil forholdene er bragt i orden.
3.5 Til enhver udførelse af arbejder på bygningens var- meinstallation skal anvendes firmaer med autorisa- tion som VVS-installatør eller fjernvarmeinstallatør.
3.6 Selskabet har pligt til at søge opretholdt en regel- mæssig forsyning med fjernvarme til rumopvarm- ning og fremstilling af varmt brugsvand. Selskabet forbeholder sig ret til, så vidt muligt med forudgå- ende varsel, at standse forsyningen for udførelse af nytilslutninger, ledningsændringer og reparationer. Større ledningsarbejder vil så vidt muligt blive udført udenfor den egentlige fyringssæson.
Kortvarige, nødvendige afbrydelser i forbindelse med havari kan foretages uden varsel.
I tilfælde af varmeafbrydelse og andre tilfælde af ikke kontraktmæssig levering som forbrugerkøb, gælder købelovens regler. Over for erhvervsdrivende er selskabet ikke ansvarlig for driftstab, ej heller for avancetab eller andet indirekte tab, med mindre der foreligger forsætlig eller grov uagtsomhed fra selskabets side.
Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne drift- stabsforsikring.
3.7 Selskabet påtager sig intet ansvar for følgevirkninger af svigtende levering, opstået ved naturkatastrofer, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejds- konflikter eller andre forhold, som er uden for selskabets kontrol.
Selskabet fritages i disse situationer for leveringsfor- pligtelsen.
3.8 Selskabets personale er i rimeligt omfang til rådig- hed for andelshaveren med information om fjern- varmeanlæggets drift og betjening samt påvisning af eventuelle fejl, men kan ikke drages til ansvar.
3.9 Selskabets personale skal, så længe ejendommen er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, mod behørig le- gitimation, til enhver tid have adgang til alle dele af bygningens varmeanlæg for eftersyn, trykprøvning, aflæsning samt afbrydelse.
3.10 Andelshaveren er ansvarlig for beskadigelse af selskabets ejendom, med mindre beskadigelsen har sin årsag i forhold, der ligger uden for den fjernvarmeforsynede bygnings ydermur, almindelig slitage eller manglende tilsyn og vedligeholdelse fra selskabets side.
4. Tariffer
4.1 Afregning af bidrag af enhver art, der indgår som led i fjernvarmeforsyningen, finder sted efter de til enhver tid gældende og til Energitilsynet anmeldte tariffer, jf. selskabets vedtægter § 7. Xxxxxxxxxxxxx er forpligtet til at meddele ændrin- ger, som har indflydelse på afregningen.
4.2 Selskabet er forpligtet til at oplyse andelshaveren om tariffer og om ændringer af disse på forlangen- de.
5. Måling af fjernvarmeforbrug
5.1 Selskabet leverer det for afregning mellem an- delshaver og selskab nødvendige måleudstyr og bestemmer målernes antal, størrelse, type og pla- cering.
5.2 Hovedmålere ejes og vedligeholdes af selskabet. Hovedmålere udskiftes af selskabet – efter fastsatte regler.
Selskabet er i øvrigt berettiget til at udskifte hoved- målere, når det findes påkrævet.
5.3 Uden selskabets godkendelse må hovedmålere ikke flyttes. De ved hovedmålere og ventiler anbragte plomber må kun brydes af selskabets personale eller af selskabet dertil bemyndigede personer.
5.4 Såfremt en andelshaver opsætter bimålere for in- tern fordeling af varmeforbruget, er dette selskabet uvedkommende.
5.5 Med henblik på afregning af fjernvarmeforbruget foretages periodiske aflæsninger af hovedmålere. Selskabets personale skal have uhindret adgang til hovedmålere (jf. 3.9). Så vidt som dette er muligt vil selskabet i fremtiden overgå til fjernaflæsning af målere.
5.6 På selskabets anmodning skal andelshaveren fore- tage aflæsning af hovedmålere og indsende aflæs- ningskort inden for et af selskabet fastsat tidsrum.
5.7 Modtager selskabet ikke en forbrugers aflæsnings- kort, eller kan aflæsning ikke opnås ved selskabets henvendelse, kan der udstedes regning iht. til gæl- dende regler herom og baseret på et af selskabet beregnet forbrug iht. graddageprincippet.
5.8 Selskabet er berettiget til at opkræve betaling for måleraflæsninger, som rekvireres af andelshaveren, medmindre disse udgifter i henhold til 5.11 skal afholdes af selskabet.
5.9 Såfremt der konstateres fejl ved målingen eller klar uoverensstemmelse mellem det af hovedmåleren registrerede og det sandsynlige forbrug, fastsættes forbruget efter de til enhver tid gældende regler for beregnet forbrug, og betalingen reguleres i over- ensstemmelse hermed. Såfremt andelshaveren kan dokumentere, at forbruget har været atypisk
i afregningsperioden, tages der hensyn til dette i fastsættelsen af forbruget.
5.10 Selskabet er til enhver tid berettiget til for egen reg- ning at udføre målerafprøvning, ligesom andelsha- veren ved skriftlig henvendelse og mod betaling til selskabet kan forlange at få hovedmåleren afprøvet (jf. pkt. 5.11).
5.11 Hovedmålere anses at vise rigtigt, når disse ved afprøvning inden for deres måleområde har en mak- simal afvigelse, som ikke overskrider de i ”Tekniske bestemmelser for fjervarmelevering” fastsatte maksi- malt tilladelige afvigelser for målere. Hvis afvigelsen
overskrider disse grænser, afholdes udgiften til såvel måleraflæsning som målerafprøvning af selskabet.
5.12 Såfremt andelshaveren har eller burde have for- modning om, at måleren er beskadiget, registrerer forkert eller står stille, er andelshaveren forpligtet til omgående at underrette selskabet herom.
6. Betaling
6.1 Der er betalingspligt for enhver form for fjernvarme- levering.
Selskabet kan udskrive et antal acontoafregninger. Antallet af acontoafregninger fastsættes af selska- bet. Hvis forbruget ændrer sig i forhold til acon- tofastsættelsen, kan selskabet vedtage at ændre de efterfølgende acontoafregninger i takt med omkost- ningsændringer/offentlige pålæg.
6.2 Endelig afregning af forbruget finder sted ca. 3 måneder efter årsaflæsningen.
6.3 Der er betalingspligt for al fjernvarmelevering, som er korrekt registreret. Hvis der konstateres et unormalt stort forbrug, forårsaget af en defekt varmeinstallation, og dette ikke kan henføres til
misbrug eller manglende vedligeholdelse, kan der, såfremt selskabet anser det for rimeligt, indrømmes en reduktion pr. kulance, baseret på et af selskabet beregnet forbrug.
6.4 Regninger vedrørende varmeforsyning skal betales til den på regningerne anførte betalingsdato. Sker betaling senere, er andelshaveren forpligtet til at betale restancegebyr og renter, hvis størrelse fast- sættes af selskabet jf. den til enhver tid gældende rentelov.
6.5 Er betaling af det skyldige beløb ikke sket inden for den anførte betalingsfrist, fremsender selskabet en erindringsskrivelse, hvoraf det fremgår:
• at betalingsfristen er overskredet, og at der derfor over næste regning vil blive opkrævet det foran- nævnte restancegebyr og renter,
• at såfremt regningsbeløbet ikke er indbetalt senest 8 dage efter erindringsskrivelsesdato, vil sagen overgå til inkasso, og andelshaveren vil være forpligtet til at betale et inkassogebyr, hvis størrelse fastsættes af selskabet,
• at andelshaveren ved skriftlig eller personlig hen- vendelse til selskabet i almindelighed vil kunne træffe aftale om en betalingsordning, der normalt vil forudsætte, at restancen afvikles over højst
3 måneder, og at andelshaveren sideløbende med afdragene betaler eventuelle nye forfaldne regninger rettidigt.
6.6 Hvis andelshaveren ikke inden for den i erindrings- skrivelsen anførte frist, har betalt det skyldige beløb eller truffet aftale med selskabet om en betalings- ordning, eller hvis en således truffet aftale er mislig- holdt, fremsender selskabet en inkassomeddelelse, hvoraf det fremgår,
- at den forlængede betalingsfrist er overskredet, og at der derfor vil blive opkrævet det varslede inkasso- gebyr, samt at
- restancen herefter vil overgå til inkasso, hvilket indebærer, at forsyningen vil blive afbrudt, med- mindre restancen betales forinden, eller der stilles sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug, ved bankgaranti, kautionsforsikring, depositum eller anden tilfredsstillende garanti, f.eks. fra den sociale forvaltning, eller
- at der træffes aftale om en betalingsordning, hvil- ket dog ikke kan indrømmes, hvis inkassomeddelel- sen er foranlediget af misligholdelse af en tidligere aftalt betalingsordning.
- omkostningerne i forbindelse med betalingsord- ning, inkassobesøg, afbrydelse og retablering af forsyning vil blive pålignet andelshaveren.
- såfremt der er etableret et direkte afregnings- forhold med en lejer, bør andelshaveren samtidig informeres om, at forsyningen kan blive afbrudt.
6.7 Opfylder andelshaveren ikke de i pkt. 6.6 anførte betingelser, er selskabet berettiget til ved inkassobe- søg hos andelshaveren at afbryde forsyningen, så- fremt betaling af restancen ikke opnås ved besøget. Eventuelle følger af afbrydelse af varmeforsyningen er selskabet uvedkommende.
6.8 Forsyningen kan genoptages, når:
• restancen med påløbne gebyr, omkostninger vedrørende afbrydelsen og genoplukningen, samt eventuelle renter og omkostninger ved restancens inddrivelse er betalt, eller
• der er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug (jf. 6.6), eller
• der indgås en betalingsordning, hvilket dog kun kan indrømmes, hvis afbrydelsen ikke er sket som følge af misligholdelse af en tidligere indgået betalingsordning.
6.9 Ved ejerskifte hæfter den tidligere ejer, respektive dennes bo, for alle krav i forbindelse med varmele- veringen, indtil ejerforholdet ophører eller overgår til ny ejer efter meddelelse om ejerskifte, jf. pkt. 2.17. Ved lejerskifte, hvor der er etableret et direkte kundeforhold, hæfter den hidtidige lejer, respektive dennes bo, for alle krav i forbindelse med varmele- veringen, indtil det tidspunkt, hvor andelshaveren har meddelt selskabet, at kundeforholdet ophører, jf. pkt. 2.17.
7. Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne
7.1 Bestyrelsen er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne, dog først efter at have meddelt andelshaverne dette samt at anmeldelse har fundet sted til Energitilsynet.
7.2 Nærværende ”Almindelige bestemmelser for fjern- varmelevering” er vedtaget med virkning fra
1. januar 2013.
Aktuel information om selskabets til enhver tid gældende vedtægter m.v. kan ses på selskabets hjemmeside xxx.xxxxx-xxxxxxxxxx.xx eller fås ved henvendelse til selskabet.
Farum, den 6. december 2012 og anmeldt til Energitilsynet.
FARUM FJERNVARME
a.m.b.a.
Xxxxxxxxxxxxx 00