Udbud
Udbud
Køb af miljømåleudstyr til Ovnlinie 1 Slagelse Affaldsenergi
Generelle betingelser og beskrivelser for udbud
April 2019
1. Kontraktudkast - Leverancen
Miljømåleudstyr til Slagelse Affaldsenergi
Købskontrakt
Mellem
…………………
………………..
……………….. CVR .............
(Tilbudsgiver)
og
I/S AffaldPlus Ved Fjorden 20
4700 Næstved
CVR 65278316
(Ordregiver)
indgås hermed aftale om
* Levering af miljømåleudstyr til Slagelse Affaldsenergi
Købesummen opgøres som følger
Tilbudspris nyt miljømåleudstyr DKK
1. Kontrakt
Endelig aftale er først indgået, når en skriftlig kontrakt er underskrevet af begge parter.
Grundlaget for kontrakten er følgende dokumenter:
1. Tilføjelser og rettelser til udbudsdokumentet som angivet i ”Rettelsesblad” offentliggjort på den benyttede udbudsportal den 2019.
2. Udbudsdokumentet ”I/S AffaldPlus. Køb af miljømåleudstyr til Slagelse Affaldsenergi april 2019”.
3. Tilbudsgivers tilbud.
Bestemmelser og vilkår fastlagt i dokument 1 sætter de tilsvarende bestemmelser og vilkår i dokument 2 ud af kraft.
De nævnte dokumenter er alle vedlagt som bilag til denne kontrakt.
2. Leverancen
Leverancen skal udføres i overensstemmelse med kontrakten, herunder de nærmere krav fastsat i udbudsmaterialet.
Tilbudsgiver skal uden særskilt betaling levere alle fornødne ydelser til gennemførelse af leverancen, herunder indhentning af eventuelle tilladelser.
Tilbudsgiver skal snarest muligt underrette AffaldPlus, hvis der opstår forhold, der hindrer eller vanskeliggør leverancen eller gør det nærliggende, at AffaldPlus påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar overfor tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente anvisninger fra AffaldPlus, skal Tilbudsgiver bedst muligt træffe foranstaltninger for at undgå, at AffaldPlus lider tab og hurtigst muligt efterfølgende orientere AffaldPlus.
3. Betaling - Tilbageholdelse eller sikkerhedsstillelse
Udstyret betales kontant efter levering og AffaldPlus’ accept af leverancen på baggrund af faktura fremsendt af Tilbudsgiver. Dog tilbageholdes 10 % af købesummen i 2 år fra leveringstidspunktet som sikkerhed for udbedring af mangler i garantiperioden. Tilbudsgiver kan alternativt vælge at stille anfordringsgaranti i anerkendt pengeinstitut. Tilbudsgiver skal ved fremsendelse af faktura enten fremsende anfordringsgaranti på restbeløbet eller fremsende faktura på 90 % af den tilbudte pris for udstyret.
Fakturering skal ske elektronisk til EAN-nummer, EAN 5798007304591. Betaling forfalder 20 dage efter fakturadato.
Tilbudsgiver kan kun give transport på sit tilgodehavende til bank, sparekasse eller andet anerkendt pengeinstitut. AffaldPlus accepterer kun én transport.
4. Leveringstidspunkt
Miljømåleudstyret leveres, monteres og idriftsættes i uge 35-36 2019.
5. Ophævelse
AffaldPlus har ret til at ophæve kontrakten, hvis:
a) Tilbudsgiver væsentligt misligholder sine kontraktlige forpligtelser.
Ved væsentlig misligholdelse forstås en situation, hvor Xxxxxxxxxxxx trods påtale fortsat overtræder kontraktens vilkår, eller hvor overtrædelsens karakter er så grov, at AffaldPlus ikke kan have tillid til Tilbudsgiver. Som ikke udtømmende eksempler på sidstnævnte kan nævnes forsinket leverance eller ufuldstændig leverance (maskinen ikke opfylder de stillede krav).
b) Tilbudsgiver erklæres konkurs eller træder i likvidation.
I en sådan situation kan AffaldPlus ophæve kontrakten uden varsel ved skriftlig meddelelse til boet, henholdsvis likvidator, i det omfang, konkurslovens regler ikke er til hinder herfor. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i medfør af konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel inden for en frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde i kontrakten. I modsat fald er AffaldPlus berettiget til at indgå kontrakt til anden side.
c) Tilbudsgiver går i betalingsstandsning, der åbnes forhandling om tvangsakkord, eller Tilbudsgivers økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at Tilbudsgiver må antages at være ude af stand til at opfylde kontrakten. Hæveretten er dog betinget af, at Tilbudsgiver ikke har stillet - eller på AffaldPlus’ opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for opfyldelse af kontrakten.
d) Tilbudsgiver er et aktie- eller anpartsselskab og selskabet kræves opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis Tilbudsgiver inden 10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra AffaldPlus dokumenterer, at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til stede, eller hvis Tilbudsgiver stiller fuldstændig sikkerhed for opfyldelse af kontrakten.
6. Force majeure
Parterne er ikke bundne af aftalen i tilfælde af force majeure. Force majeure er en situation, hvor en af parterne pga. forhold, som denne ikke selv er skyld i, ikke er i stand til at opfylde sine kontraktlige forpligtigelser. Sådanne forhold er f.eks. naturkatastrofer, oprør, strejker, lovændringer og andre omstændigheder, hvor parterne selv ved iagttagelse af god købmandsskik ikke kan forhindre hændelsen.
Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser betragtes ikke som force majeure.
7. Voldgift
Parterne forpligter sig til at søge uenigheder løst ved forhandling.
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet Danish Arbitration efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom for forenklet voldgift, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen, se
xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx-xxxxxxx/xxxxxxx/0000/00/xxxxxx-xxx-xxxxxxxxx- voldgift-2013.pdf .
En efter disse regler nedsat voldgiftsret skal have hjemsted i København. Voldgiftsdommeren skal være af dansk nationalitet, ligesom voldgiftsrettens sprog er dansk.
Nærværende punkt skal dog ikke være til hinder for, at en af parterne anvender foreløbige retsmidler såsom indlevering af begæring om fogedforbud eller bevissikring.
8. Tredjemands rettigheder
Tilbudsgiver indestår overfor AffaldPlus for, at Tilbudsgivers leverance i henhold til denne kontrakt ikke krænker andres rettigheder, herunder patenter eller
ophavsrettigheder.
Rejses der sag mod AffaldPlus med påstand om retskrænkelse, giver AffaldPlus Tilbudsgiver skriftlig meddelelse herom, og AffaldPlus kan forpligte Tilbudsgiver til at overtage sagens førelse. Tilbudsgiver skal dog under alle omstændigheder afholde samtlige omkostninger, der påføres AffaldPlus som følge af retskrænkelsen.
Tilbudsgiver forpligter sig til at holde AffaldPlus skadesløs for ethvert krav, der rejses af tredjemand mod AffaldPlus for Tilbudsgivers tilsidesættelse af tredjemands rettigheder efter Tilbudsgivers leverance til AffaldPlus, herunder blandt andet
erstatningsbeløb, godtgørelse og sagsomkostninger. Tilbudsgiver skal tillige erstatte AffaldPlus’ eventuelle advokatomkostninger, som AffaldPlus med rimelighed har
afholdt med henblik på varetagelse af sine interesser.
9. Aftaleeksemplarer og fortrolighed
Aftalen er udarbejdet i 2 enslydende eksemplarer, som begge underskrives, og hver part har et eksemplar. Aftalen og dens indhold er fortrolig og må ikke videregives til tredjemand.
10. Underskrifter
For (Tilbudsgiver) For AffaldPlus
Dato og underskrift: Dato og underskrift: