Resultataftale 2020 for
Resultataftale 2020
Resultataftale 2020 for
Sjællands Kirkemusikskole
1. Præsentation
1.1. Det formelle grundlag for kirkemusikskolens virke
Denne aftale vedrører Sjællands Kirkemusikskoles opgavevaretagelse. Sjællands Kirkemusikskole fungerer i henhold til Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 1132 af den 13. december 1996.
1.2. Formålet med kirkemusikskolens virke
Sjællands Kirkemusikskole har til formål at uddanne kirkemusikere: Organister, kirkesangere og kirkekorledere til folkekirken. Ud over basisuddannelse og anden grunduddannelse tilbyder skolen eksamensrettet undervisning samt efteruddannelse, herunder en bred palet af kurser.
Den eksamensrettede undervisning er nærmere beskrevet i Studie- og eksamensplanen for folkekirkens kirkemusikskoler fra 1999, revideret i 2005 og 2013.
Formålet kan deles op i tre kerneydelser:
1) Eksamensgivende uddannelse for organister, kirkesangere, kirkekorledere og klokkenister
Målet for den overvejende gruppe af organiststuderende er Den præliminære Organistuddannelse, der er en kompetencegivende uddannelse. Den reviderede studieplan leder frem mod Kirkemusikereksamen med orgel og korledelse. Denne eksamen ækvivalerer Den præliminære Organisteksamen.
Nogle studerende afslutter organistuddannelsen med et bevis for gennemført basisuddannelse, hvilket giver en begrænset faglig kompetence. Det vurderes, at der fortsat vil være behov for organister med denne mere begrænsede faglige kompetence til at dække de behov, der stilles i mindre, honorarlønnede stillinger samt til vikarvirksomhed.
Det faglige udgangspunkt for de organiststuderende kan variere fra beskedne færdigheder på klaver til en tidligere fuldført uddannelse fra et konservatorium eller universitet. For at imødekomme de varierende indgangsniveauer til uddannelserne søger kirkemusikskolerne efter behov at tilrettelægge individuelt tilpassede uddannelsesforløb. Studietiden og den dermed forbundne pris pr. studerende kan derfor variere ganske betragteligt. Det må anses for vigtigt at skolerne kan tilbyde mulighed for såvel et fuldtidsstudium som et deltidsstudium.
For kirkesangernes vedkommende er endemålet som regel en Kirkesangereksamen. I den reviderede studieplan fører uddannelsen på
Det faglige udgangspunkt er også her stærkt varierende, hvilket betyder at der på samme måde som ovenfor anført stilles krav til fleksibilitet fra skolens side i forhold til organiseringen af studiet.
Kirkekorlederstudiet er med undtagelse af orgeldisciplinerne identisk med organistuddannelsen. Der foreligger ikke reviderede studieplaner for kirkekorlederstudiet. Sjællands Kirkemusikskole har fra skoleåret 2014-2015 på forsøgsplan udbudt en revideret kirkekorlederuddannelse. Sommeren 2018 eksamineredes den første kandidat efter ordningen. Ved studiestart i aug. 2019 følger i alt seks studerende denne studielinje på forskellige studietrin.
2) Dækning af konkrete eksamensfri undervisningsbehov i Folkekirken
Den eksamensfri undervisning sigter primært på at give et fagligt løft til de, der allerede er ansat i folkekirken.
Sekundært kan den tjene til forberedelse for studerende, der ønsker at søge optagelse på eksamenslinjerne.
Stillingsstørrelse og faglig profil for ansættelserne som organister og kirkesangere er særdeles varierende i folkekirken. Især i mindre sogne med små stillinger rekrutteres ofte kirkemusikere, der har en beskeden eller ingen uddannelse. Dette nødvendiggør ofte en individuel tilpasning af undervisningen.
Fra sommeren 2015 benytter de tre skoler en fælles opdeling af den eksamensfri undervisning gældende for såvel organister som kirkesangere. Der opdeles nu i 3 kategorier af undervisning: basislinjer, eksamensfri hovedfag og fortsættelseslinjer.
Basislinjer
Basislinjerne opererer med en fast palet af udøvende fag og støttefag. Det faglige fundament, der her bygges op, giver den studerende en række basale færdigheder til brug i mindre stillinger og tjener desuden til at forberede den studerende til eventuelt at fortsætte på eksamenslinjen.
Efter de reviderede studieplaner udbydes der på basislinjen en fleksibel fagvifte tilpasset den enkelte studerende.
Eksamensfri hovedfag
Ved den eksamensfri undervisning i hovedfag tilrettelægges undervisningen individuelt ud fra den studerendes ønsker og behov. Den studerende kan tilkøbe supplerende undervisning i støttefag. Den eksamensfri undervisning i hovedfag tilbydes studerende der har stilling men ikke har mulighed for at tage en
Fortsættelseslinjer
I det omfang en studerende har behov for fordybelse i hovedfag i løbet af et forløb på en eksamenslinje, kan der tilbydes plads på en fortsættelseslinje, hvor der undervises i hovedfag, og – hvis den studerende ønsker at tilkøbe det – i et eller flere støttefag. Eksamensfri undervisning kan tillige tilbydes som efteruddannelse efter gennemført basisuddannelse eller efter en bestået eksamen.
3) Kurser
Kirkemusikskolernes kursusvirksomhed tager primært sigte på efteruddannelse og videreuddannelse af såvel kirkesangere som organister med Præliminær Organisteksamen og organister med højeste eksamen fra et musikkonservatorium. Enkelte kurser henvender sig tillige til sognemedhjælpere, præster og andre grupper.
Kurserne kan have skiftende former spændende fra inspirationsdage, kurser over flere dage til deciderede kursusrækker. Kursusvirksomheden giver mulighed for at opfange specielle behov/temaer og for at give forøgede kompetencer som supplement til den permanente undervisning og/eller allerede gennemførte uddannelser.
En del af kursusvirksomheden vil også i årene fremover bære præg af de senere års pilotprojekt med udvikling af en systematisk efteruddannelse af kirkemusikere. Et første projekt afsluttes primo 2015 og et nyt og udvidet efteruddannelsesprojekt med i alt seks fagpakker har været i planlægningsfase fra slutningen af 2014. Sjællands Kirkemusikskole har i 2018 udbudt et fagpakke- forløb omkring ledelse med eksamen i februar 2019 og et fagpakke-forløb, og har i første halvdel af 2019 gennemført et fagpakke forløb om korledelse i bred stilvifte med eksamen i juni 2019. Begge projekter har været samarbejdsprojekter, der gennemføres i samarbejde mellem folkekirkens kirkemusikskoler og Kompetencesekretariatet (tidligere SCKK / SCK) og faglige organisationer, herunder Xxxxxxxxxxx.xx (tidligere Sognemedhjælperforeningen). Fagpakke- projektet afsluttes med aflæggelse af rapport i foråret 2020
Kurserne giver en god kontakt til brugerne og fungerer i visse sammenhænge tillige som fora for rekruttering til den permanente undervisning.
Søgningen til kurserne har været vigende gennem en årrække, hvilket kan få indflydelse på udbuddet fremadrettet.
2. Mål og resultatkrav
Sjællands Kirkemusikskole skal i 2020 opfylde følgende:
2.1 Mål for kerneydelserne
A) Eksamensgivende uddannelse for organister, kirkesangere og kirkekorledere
Eksamensgivende uddannelse | |
Mål: Der findes tre studieretninger, som kan afsluttes med eksamen på forskelligt niveau jf. afsnit 1.2. Det er kirkemusikskolens mål, at uddannelserne på et højt fagligt niveau giver alle studerende på afgangslinjerne en afsluttende eksamen. Antallet af studerende på afgangslinjerne er i skoleåret 2019/20 opgjort pr 1.10.2019: 12 Organister 2 organister, der som forsøgsordning følger sidste år på KM OK samtidigt med første år på Konservatoriet 12 Kirkesangere 2 Kirkekorleder og det forventes, at alle gennemfører og at der dermed i sommeren 2020 kan udstedes eksamensbeviser til alle, dog med den bemærkning at det forudses at de to organister på forsøgsordning kan få behov for udsat eksamen. | |
Resultatkrav | Målepunkter og skalering |
At alle studerende på afgangslinjerne får en afsluttende eksamen. Eventuelt frafald skal uddybes og begrundes. | • Målet er opfyldt, hvis mindst 90 % får udstedt eksamensbevis • Målet er delvist, opfyldt hvis mindst 70 % får udstedt eksamensbevist • Målet er ikke opfyldt, hvis under 70 % får udstedt eksamensbevis |
B) Eksamensfri undervisning for organister og kirkesangere
Dækning af konkrete eksamensfri undervisningsbehov i Folkekirken | |
Mål: Sikre at de studerende gennemfører årets undervisningsforløb | |
Resultatkrav | Målepunkter og skalering |
At 94 studerende på eksamensfri linjer gennemfører undervisningsforløbet i skoleåret 2019/20. De studerende fordeler sig som følger: Basislinje orgel 21 Basislinje sang 23 Eksamensfri linje orgel 12 Eksamensfri linje sang 13 Efteruddannelse orgel 12 Efteruddannelse sang 15 Evt. frafald skal uddybes og begrundes. | • Målet er opfyldt hvis mindst 90 % gennemfører undervisningen med mindst 80 % fremmøde. • Målet er delvist opfyldt hvis mindst 70 % gennemfører undervisningen med mindst 80 % fremmøde. • Målet er ikke opfyldt hvis under 70 % gennemfører undervisningen eller hvis fremmødet er under 80 % |
2.2. Mål for særlige indsatser
Indsatser i relation til handleplan for Sjællands Kirkemusikskole 2019-2022 | |
Mål: Gennemførelse af konkrete indsatser | |
Resultatkrav | Målepunkter og skalering |
• Skolen opsætter i samvirke med interessenter rammer for et pilotprojekt for rådgivning vedr. kirkemusikalske forhold - forventes afsluttet med udgangen af 2. kvartal • Der etableres debatforum for menighedsråd og andre interesserede omkring kirkemusikken i relation til de liturgiske overvejelser iværksat af biskopperne – - forventes afsluttet inden udgangen af 3. kvartal • Skolen udarbejder og gennemfører et pilotprojekt med proaktiv indsats for studiemiljø og dannelse af studiegrupper og fremlægger en beskrivelse og en vurdering af forløb for de respektive bestyrelser. - forventes afsluttet med udgangen af 4. kvartal | • Målet er opfyldt hvis alle tre punkter er rettidigt gennemført • Målet er delvist opfyldt, hvis mindst to af de tre punkter er rettidigt gennemført • Målet er ikke opfyldt, hvis et eller ingen punkter er rettidigt gennemført |
Fælles (samarbejds)mål for de tre kirkemusikskoler
Handleplaner relateret til Strategi-proces | |
Mål: At omsætte dele af de opstillede fælles handleplaner for 2018-2022 i praksis | |
Resultatkrav | Målepunkter og skalering |
Skolerne skal i 2020 • på baggrund af besvarelser fra ansøgerne i 2019 udarbejde en strategi med angivelse af de vigtigste steder for kontakt og synlighed for skolerne. - forventes afsluttet med udgangen af 2. kvartal • ud fra dialog med relevante faglige organisationer om muligheder for at tiltrække studerende til særligt tilrettelagte forløb for studerende med særlige musikalske forudsætninger fremlægge redegørelse for bestyrelser med indstilling til handlingsplan - forventes afsluttet med udgangen af 3. kvartal • med udgangspunkt i afsluttet projekt med fagpakker ud fra afsluttende rapport i bestyrelserne fastlægge det videre arbejde med uddannelsesudbud. - forventes afsluttet med udgangen af 3. kvartal • i dialog med Kirkeministeriet iværksætte opfølgning på Budgetanalyse 2015 - forventes afsluttet med udgangen af 4. kvartal • gennemføre pilotprojekt vedr. rådgivning af menighedsråd i kirkemusikalske anliggender. - forventes afsluttet med udgangen af 4. kvartal. | • Målet er opfyldt hvis alle fem punkter er rettidigt gennemført • Målet er delvist opfyldt, hvis mindst tre af de fem punkter er rettidigt gennemført • Målet er ikke opfyldt, hvis et eller ingen punkter er rettidigt gennemført |
Mål: Kvalitetssikring af brugen af F2 | |
Resultatkrav Kirkeministeriet vil en gang i kvartalet lave et udtræk af kirkemusikskolens sager og akter i F2 og udsende dette til skolen. I forbindelse med det udsendte udtræk udsendes også et bilag til opfølgning på kvalitetssikring af data. Kirkemusikskoen skal aflevere det udfyldte bilag til ministeriet i forbindelse med budgetopfølgningen hhv. den 24. april, 24. august, 1. november og med aflevering af årsrapporten. | Målpunkt og skalering • Målet er opfyldt, hvis der i alle kvartaler er gennemført kvalitetssikring. • Målet er delvist opfyldt, hvis der i ét af kvartalerne ikke er gennemført kvalitetssikring. • Målet er ikke opfyldt, hvis der i to eller flere af kvartalerne er gennemført kvalitetssikring. |
Resultataftalens generelle vilkår og påtegning
Resultataftalen indgås mellem Kirkeministeriet og Sjællands Kirkemusikskole. Det skal præciseres, at det aftale- og kontraktlignende begreb, der anvendes i denne resultataftale, ikke udgør en kontrakt i egentlig aftaleretlig betydning.
Kirkeministeren har det sædvanlige parlamentariske ansvar under hensyntagen til, at Sjællands Kirkemusikskole er en selvstændig institution. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, bevillingsregler, budget- og regnskabsregler, overenskomster m.v. skal følges, medmindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse.
Kirkemusikskolen er forpligtet til løbende at følge op på målopfyldelse, og der skal indgå en vurdering heraf i den kvartalsvise budgetopfølgning til bestyrelsen og Kirkeministeriet. Efter udløbet af kalenderåret udarbejder Sjællands Kirkemusikskole en analyse og vurdering af institutionens opfyldelse af de for kalenderåret fastsatte resultatkrav. Den endelige afrapportering foretages i årsrapporten.
Eventuel genforhandling af resultataftalen kan finde sted, såfremt der sker væsentlige ændringer i det grundlag, hvorpå resultataftalen er indgået. Sjællands Kirkemusikskole har pligt til at tage initiativ til genforhandling, såfremt institutionen bliver opmærksomt på sådanne forhold.
Resultataftalen træder i kraft d. 1. januar 2020. Dato: 17. november 2019
Dato: 17. december 2019
[Departementschefen]
4. Faktaark om kirkemusikskolen
Kirkemusikskolernes hovedopgave som uddannelsesinstitution for kirkemusikere i folkekirken udmønter sig i et bredt udbud i uddannelsestilbud, herunder kursustilbud.
Uddannelser og kurser har god og bred søgning.
Ud af skolens samlede antal af indskrevne studerende (169) er 15 – eller lidt under 10 % - at betegne som fuldtidsstuderende. Resten studerer på 2/3 tid, ½ tid eller endnu mindre, helt ned til et årskursus med ca. en månedlig undervisningslektion.
De kirkemusikere m.fl., der følger skolens kurser, ligger i et vist mål ud over de nævnte 169 indskrevne studerende, idet dog skolen i stigende grad indbyder studerende til at deltage i de kurser, der har ledige pladser..
At så mange af de indskrevne studerende er deltidsstuderende, stiller store krav til skolens skemalægning, da der her må tages vidtgående individuelle hensyn. Skolens muligheder for at imødekomme folkekirkens uddannelsesbehov er direkte afhængige af, at skolerne afsætter de nødvendige midler til dette ganske ressourcekrævende arbejde.
Den ovenfor nævnte meget store variation i studie-forudsætninger blandt de studerende og kursister, spændende fra det næsten forudsætningsløse til udgangspunkt i akademiske uddannelser, betyder, at studievejledning er en meget vigtig og derfor højt prioriteret funktion, hvortil der ligeledes må afsættes midler.
Kirkemusikskolerne fungerer tillige som kompetencecentre, idet der foregår en meget væsentlig videns opsamling, som kommer hele kirkemusikmiljøet til gode.
Kirkemusikskolerne arbejder med fælles administrationssystem, som imødekommer krav om effektivitet og om digital forvaltning.
Skolernes ælles hjemmeside, der blev taget i brug i aug. 2016 er en god fælles platform for orientering om skolernes uddannelsestilbud.
4.1. Hovedopgaver
Opstilling af kerneydelser i punktform (det fremhævede er udvalgt til målbeskrivelse):
Undervisning:
• undervisning af kirkemusikere i henhold til eksamensplan:
1. Præliminær Organistuddannelse / Kirkemusikeruddannelse med Orgel og Korledelse
2. Kirkesangeruddannelse / Kirkemusikeruddannelse med Sang
3. Kirkekorlederuddannelse / Kirkemusiker med Sang og Korledelse
4. Klokkenistuddannelse
• undervisning på basislinjer
• eksamensfri undervisning på årskurser for ansatte i folkekirken, herunder som efteruddannelse
• specialkurser inden for kirkemusik for ansatte i folkekirken
• rekrutteringskurser
• koncertaktiviteter og salmesangsprojekter
• evaluering af undervisning
• studievejledning
• pædagogisk udviklingsarbejde
• videns opsamling og formidling
Ledelse, administration samt rådgivning:
• tilrettelæggelse og administration af undervisningsaktiviteter, prøver og eksaminer,
• udvikling af efteruddannelseskurser og anden kursusvirksomhed
• udvikling af administrationssystem, m.v.
• studieplansarbejde
• administration af Statens Uddannelsesstøtte
• udvikling og vedligeholdelse af bibliotek samt undervisningsmidler
• intern mødevirksomhed: Samarbejdsudvalg, lærerråd, lærermøder, m.v.
• ekstern mødevirksomhed: fællesmøder mellem de tre kirkemusikskoler; ADF; ministerium;
• kirkemusikalsk kompetencecenter; konferencer
• PR og kommunikation, især gennem hjemmeside og opsøgende virksomhed
• løn, samt personale- og økonomiadministration
• bygningsvedligehold
• administration af rekrutteringsopgaver
4.2. Ressourceoversigt
Budget 2020
Der foreligger p.t. endnu ikke budget opstillet med og fordelt på hovedopgaver. Nedenfor anførte budgettal fremstår som indsendt med budgetforslag af 30. april 2019:
Sjællands kirkemusikskole 2020 | Budget i t. kr. | |
11 | salg af varer og tjenesteydelser | -614 |
18 | Lønninger | 7.031 |
22 | øvrig drift | 1.969 |
8.386 |
Budget 2020 vil blive nøjere beskrevet gennem budget med opdeling på hovedopgaver.
Årsværk 2020 | |
Rektor | 1 |
Undervisning | 8,9 |
Administration | 2 |
Servidemedarbejder | 0,9 |
12,8 |
Årsværksopgørelsen bygger på nuværende aktivitets niveau og tager ikke højde for konsekvenser efter optag august 2020.