KØBSAFTALE
Ejerlav: Tånum By, Tånum
Matr. nr.: 19k
Beliggende: Tånum
KØBSAFTALE
(tilbudsformular indtil underskrevet af sælger)
§1 - Parterne 1
§2 – Det solgte 1
§3 – Købesummen 2
§4 – Overtagelsesdag 2
§5 – Anvendelsesbegrænsninger og forpligtelser 2
§6 – Omkostninger 3
§7 – Betingelser for handlen 3
§8 – Bilag 3
§ 9 Ejendomsvurdering 4
§10 – Beløb, navn på køber (tilbudsformular). 4
§1 - Parterne
Randers Kommune Laksetorvet 1
8900 Randers C
cvr. nr. 29189668
sælger og endelig overdrager herved til køber i henhold til aftalens §10
§2 – Det solgte
stk. 1. Matrikel 19k, Tånum By, Tånum, med et areal på 11.390 m2.
stk. 2. Det solgte areal er beliggende ved Tånum.
stk. 3. Grunden sælges, som den er og forefindes, med træer, beplantninger, bevoksninger mv.
stk. 4. Arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16. Køber er pligtig at respektere de beskyttelsesregler, der følger af lovgivningen og som påhviler det solgte areal.
stk. 5. Grunden sælges endvidere med de rettigheder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger. Med hensyn til de på grunden hvilende servitutter og andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen.
§3 – Købesummen
stk. 1. Købesum fremgår af nærværende aftales § 11. Arealet udbydes med en mindste pris på
46.000 kr.
Stk. 2. Tilbudssummen anføres af køber på nærværende aftales § 11, og er at regne som et tilbud indtil sælger har accepteret tilbuddet og påført underskrift på aftalen. Købesummen skal tillægges moms i henhold til gældende lovgivning.
stk. 3. Køber skal afgive sit bud senest den 13. maj 2019.
stk. 4. Det solgte areal er ikke særskilt vurderet. Værdien af den solgte ejendom på anmeldelsestidspunktet svarer efter parternes bedste skøn til købesummen.
stk. 5. Senest 14 dage efter sælgers accept af handlen, erlægges købesummen i henhold til § 11. Beløbet bedes overført til kommunens konto i Nordea 2211-5908764988 under henvisning til sagsnr. 82.02.00-Ø54-12-17.
§4 – Overtagelsesdag
stk. 1. Grunden overtages af køber den 1. i måneden efter Randers Byråds godkendelse, med hvilken dag som skæringsdag, der skal udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse.
§5 – Anvendelsesbegrænsninger og forpligtelser
stk. 1. Arealet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16. Endvidere er størstedelen af arealet beliggende inden for åbeskyttelseslinjen. Der kan derfor ikke foretages ændringer ved arealet af nogen art, eller opføres bebyggelse.
Stk. 2. Der findes på arealet en trådt sti. Denne sti må intet tidspunkt efter erhvervelsen afspærres af køber.
§6 – Omkostninger
stk. 1. De med denne overdragelse forbundne udgifter til tinglysning af skøde afholdes af sælger under forudsætning af, at berigtigelsen varetages af sælger. Tinglysningsafgiften betales af parterne med en halvdel til hver.
§7 – Betingelser for handlen
stk. 1. Nærværende købsaftale er betinget af købesummens betaling. Når betingelserne er opfyldt, er sælger pligtig at udstede endeligt skøde.
Stk. 2. Køber erklærer ved sin underskrift at være bekendt med købsaftalens bestemmelser.
Stk. 3. Handlen er betinget af Randers Byråds godkendelse.
Stk. 4. Randers Byråd forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne tilbud, jf. bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme § 6.
Stk. 5. Såfremt der ved overdragelsen sker et mageskifte mellem køber og sælger, gælder samme vilkår for mageskiftet.
§8 – Bilag
stk. 1. Grunden sælges efter offentligt udbud og aftalegrundlaget består udover nærværende købsaftale af:
• Kort over matriklen
• Udbudsmaterialet inkl. udbudsannoncer
• Naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16
stk. 2. Køber erklærer ved sin underskrift af have modtaget kopi af udbudsmaterialet inkl. bilag.
stk. 3. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem udbudsmaterialet og nærværende købsaftale, har sidstnævnte forrang.
§ 9 Ejendomsvurdering
Stk. 1. Ejendommen er ikke selvstændigt vurderet. Køber skal inden 14 dage efter overtagelsen ansøge om at få matriklen selvstændigt vurderet, eller på anden vis sørge for, at køber overtager forpligtelsen for eventuel betaling af grundskyld og ejendomsværdiskat fra overtagelsesdagen.
§10 – Beløb, navn på køber (tilbudsformular).
Undertegnede køber/tilbudsgiver:
Navn:
Cvr. nr./Cpr. nr. E-mail:
køber en grund som nærmere specificeret i § 2 til følgende pris:
kr.
(Tilbuddet skal tillægges moms iht. Gældende lovgivning)
Indtil aftalen er underskrevet af sælger, er den at betragte som et tilbud til sælger. Tilbuddet er bindende for tilbudsgiver/køber til og med d. 25. juni 2019.
Underskrifter:
Som tilbudsgiver/køber: Sted:
den
navn og stilling bedes tillige angivet medblokbogstaver
Som sælger:
RANDERS BYRÅD, den
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx
Borgmester Kommunaldirektør