Contract

Årsberetning november 2006 - april 2008

– – –

1.800.000.000 KR.

... var det kontante resultat af FTF’s trepartsaftale med regeringen og de offentlige arbejdsgivere sommeren 2007. Det var den mest markante politiske begivenhed for FTF i denne beretningsperiode.

– – –

Ansvarshavende redaktør:

Xxxxxxxx Xxxxxxxx, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox

Layout: Designit Tryk: Trykkestedet

1. oplag 1.000 eksemplarer April 2008

ISBN-nummer: 000-00-0000-000-0

Bestilling:

Telefon: 00 00 00 00 eller xxx@xxx.xx Pris medlemmer: kr. 15,-

Pris ikke-medlemmer: kr. 50,- Download gratis på xxx.xxx.xx

KONTANTE RESULTATER AF FTF’S HANDLEKRAFT

Det har været en begivenhedsrig periode for FTF siden kongressen i 2006. Største politiske begivenhed var trepartsforhandlingerne mellem regeringen, FTF og de offentlige arbejdsgivere, hvor FTF forlod forhandlingerne en sen nattetime – og siden kom stærkt tilbage.

Vi fik vist regeringen – på den dyre måde – at man ikke kører 450.000 offentligt og privat ansatte over. Og jeg vil gerne takke alle deltagerne for vores hektiske og profes- sionelle politiske samarbejde, der førte til de kontante politiske resultater.

FTF halede 1,8 mia. kr. hjem til vores offentligt ansatte medlemsgrupper. Penge, der skal løfte efteruddan- nelserne i alle fag og giver en ny ret til lederuddannelse til FTF’s ca. 30.000 ledere. Aftalen lunede også ved forårets overenskomstforhandlinger, hvor trepartspenge blev om- sat til aftaler om kompetenceudvikling og nye seniordage, der skal få flere til at forlænge arbejdslivet.

På andre punkter går det for trægt med at realisere tre- partsaftalen. Ikke mindst når det gælder fjernelsen af det unødvendige bureaukrati og papirnusseri. Det er i gang på få områder, men tempo og ambitionsniveau skal op.

Måling og dokumentation kan og skal bruges til at udvikle kvaliteten, men alt for ofte sker det modsatte: Det bliver en hovedløs tidsrøver, der tager tid fra borgerne.

FTF har også været tæt på dette forårs overenskomst- forhandlinger, der har omfattet både vores privatansatte og offentligt ansatte medlemsgrupper. Det lykkedes hurtigt at få et flot forlig i hus på det private område, men det offentlige område var endnu ikke helt på plads, da beretningen gik til tryk.

Det er afgørende for danskernes velfærd – og for dansk økonomi – at langt flere får en videregående uddan- nelse. Derfor er det også et fundamentalt problem, at videregående uddannelse ikke betaler sig godt nok her til lands. Det holder ikke i længden, og vi må stå sammen i den kamp.

Det holder heller ikke, når regeringen nu sætter en spareplan i værk, der saboterer de helt nye profes- sionshøjskoler og bremser udviklingen af nye attraktive uddannelser. Det er beskæmmende og uambitiøst af en regering, der selv nedsatte Globaliseringsrådet, hvor alle kunne enes om at løfte de videregående uddan- nelser. FTF kæmper for at hæve regeringens ambitioner igen – og også her er der brug for en fælles strategi og forenede kræfter. Vi har vist, vi kan.

FTF har igen fra 2006 til 2007 haft fremgang i medlems- tallet, og vi går med sikkerhed mange nye politiske og organisatoriske begivenheder i møde, hvor vi vil få brug for den styrke. Vores styrke ligger i vores handlekraftige fællesskab og i omverdenens respekt for, at FTF altid prøver at forny og forbedre uddannelserne og arbejds- livet til medlemmernes og samfundets fælles bedste.

Det vil vi kendes på.

Xxxxx Xxxxxxxxxx Formand

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indsatsområde 1:

KVALITET I VELFÆRDEN STYRKER DANMARK 7

Kvalitet i velfærden 8

Balance mellem mål og rammer 12

Bedre samspil mellem offentlig og privat sektor 14

Indsatsområde 2:

KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT TIL FTF-OMRÅDERNE 17

Udvikling af kvalitetsuddannelser på FTF-områderne 18

Forebyggelse af stress og dårligt arbejdsmiljø 23

Skabelsen af attraktive arbejdspladser 26

Bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv 30

Forebyggende og tidlig indsats i jobcentrene 32

Indsatsområde 3:

EU OG FREMTIDEN 35

Lissabon-strategien 36

Den danske aftalemodel 36

Uddannelse 38

Arbejdsmiljø 42

Globale aspekter 42

Indsatsområde 4:

INDFLYDELSE I LOKALT PERSPEKTIV 43

Optimering af den nye lokale beskæftigelsesindsats 44

Indflydelse på uddannelsesområdet 45

Ledelsesområdet 47

Arbejdsmiljøarbejdet 50

Kvalitet

i velfærden styrker Danmark

”Den danske samfundsmodel udgør en særlig styrke i forhold til at bevare og udvikle velfær- den og væksten. FTF vil arbejde for at fastholde og udvikle en samfundsmodel, hvor velfærden og den offentlige sektor er dynamo for vækst.

Det skal sikre borgerne et samfund med social tryghed og lighed, fællesskab, demokratisk kontrol og mange og gode arbejdspladser.”

(Citat fra FTF’s indsatsområder 2006-2009 som besluttet af Kongressen)

Indsatsområde 1:

Kvalitet i velfærden styrker Danmark

KVALITET I VELFÆRDEN

Danmarks stærke position i den globale økonomi skyldes i høj grad den særlige danske samfundsmodel. I den dan- ske model er den offentlige sektor en væsentlig drivkraft for, at den private sektor klarer sig i den internationale konkurrence. Den velfærdsproducerende offentlige sek- tor bidrager direkte og indirekte til at styrke Danmarks position, fordi den sikrer velkvalificerede og fleksible medarbejdere og skaber stabilitet og sammenhængs- kraft i samfundet.

Den danske erfaring er, at velfærd og økonomisk vækst ikke er hinandens modsætninger, men understøtter og betinger hinanden på samme måde, som den offentlige og private sektor understøtter hinanden. Det har derfor været væsentligt for FTF at arbejde for at fastholde og udvikle en samfundsmodel, hvor velfærd og den of- fentlige sektor er dynamo for vækst, og hvor der derfor afsættes tilstrækkelige ressourcer til den offentlige sektor.

En offentlig sektor, der hele tiden udvikler kvaliteten og tilpasser sig samfundets behov, skal sikre borgerne et samfund med social tryghed og lighed, fællesskab, demokratisk kontrol og mange og gode arbejdspladser.

Arbejdet med udviklingen af kvaliteten i de offentlige vel- færdsydelser har derfor været centrale for FTF, og FTF har derfor arbejdet meget aktivt med kvalitetsreformen.

Stram offentlig økonomi

Økonomien i den offentlige sektor er fortsat meget stram, og væksten i det offentlige forbrug halter langt efter det private forbrug. I perioden 2000-2007 er det offentlige forbrug i gennemsnit vokset med 1,6 pct. årligt, mens den årlige vækstrate i det private forbrug har været 2,7 pct.

Presset på den offentlige sektor fortsætter i årene fremover. Det fremgår af regeringens 2015-plan, der fastlægger rammen for den offentlige økonomi fra 2008 og frem til 2015. Vækstraten for det offentlige forbrug i 2015-planen er historisk lav og fastlagt til gennemsnitlig 1 pct. årligt.

En stor del af disse midler er ydermere reserveret på forhånd til globaliseringspuljen, trepartsaftalen og kvalitetsreformen. Dertil kommer, at den demografiske udvikling med flere ældre vil lægge beslag på en stor del af væksten.

Kommuners og regioners økonomi presses Regeringens stramme økonomiske rammer smitter direkte af på kommunernes og regionernes økonomi, hvor der ikke er sammenhæng mellem borgernes krav og forventninger til den offentlige service og de økonomiske rammer, der er til stede. Et forhold som FTF gentagne gange har dokumenteret og gjort opmærksom på.

FTF-undersøgelser viser således, at både borgere og an- satte oplever, at der er sket besparelser i den offentlige sektor i de senere år, og at de ansatte har fået mindre tid til borgerne. FTF har også gennem afholdelse af tema- dage m.m. sat fokus på problemstillingen.

Kommuner straffes

Misforholdet mellem den økonomiske ramme og de kom- munale realiteter kom klart til udtryk ved kommunernes budgetlægning for 2008, hvor økonomiaftalen 2008 mellem KL og regeringen blev overskredet med ca. 1 mia. kr. Det skyldes bl.a. de mange nye opgaver i kommuner- ne, harmoniseringen af serviceniveauet i sammenlagte kommuner, udligningsreformen og den demografiske udvikling. Samtidig kunne kommunerne heller ikke over- holde skattestoppet, og indkræver i 2008 ca. 1 mia. kr. mere i skat end aftalt.

En FTF-undersøgelse blandt kommunaldirektørerne viste således, at i godt 80 pct. af de kommuner, hvor servi- ceudgifterne forventes at stige i 2008, var baggrunden for stigningen et øget antal brugere frem for et løft i kvaliteten i velfærdsydelserne.

På baggrund af kommunernes manglende overholdelse af økonomiaftalen med regeringen både i 2008 og i tidligere år fastlagde regeringen sammen med Dansk Folkeparti

og Ny Alliance med finansloven 2008 nye individuelle og kollektive sanktionsordninger overfor kommunerne.

Trepartsaftalen sikrer alle offentlige ledere ret til en betalt diplomuddannelse i ledelse

FTF mener, at stramningerne i aftalesystemet gør det endnu mere vanskeligt for kommunerne at få deres økonomi til at hænge sammen, og det kan meget vel resultere i besparelser i kommunerne. Problemet er ikke selve aftalesystemet, men derimod at kommunernes økonomiske rammer grundlæggende har været meget stramme over en årrække.

Behov for offentlige investeringer

Det er ikke alene den offentlige service, som er under pres. Der er også et stort behov for offentlige investe- ringer i bl.a. skoler, sygehuse og institutioner for børn og ældre. Det bekræftes bl.a. i en FTF-undersøgelse, der viser, at 60 pct. af offentlige ansatte FTF’ere op- lever, at bygninger, inventar og redskaber er nedslidt og utidssvarende.

I 2015-planen har regeringen i den såkaldte kvalitets- fond afsat 50 mia. kr. til offentlige investeringer over en 10-årig periode. Regeringen har lanceret puljen som et markant løft i de offentlige investeringer. Beregninger fra FTF viser imidlertid, at investeringernes andel af BNP ikke stiger de næste 10 år.

For at stramme skruen yderligere har regeringen med finanslovsaftalen for 2008 lagt et yderligere pres på de kommunale investeringer, idet kommunerne som noget nyt bliver økonomisk straffet, hvis de kommunale anlægs- udgifter for 2008 overstiger de budgetterede udgifter.

Det har allerede resulteret i, at kommuner må indstille investeringer i nye skoler, daginstitutioner mm.

FTF aktiv deltager i arbejdet med Kvalitetsreformen I august 2006 lancerede regeringen, at den ville igang- sætte en kvalitetsreform. På FTF’s kongres i november 2006 bebudede finansminister Xxxx Xxxxxxxx i sin tale

til kongressen, at man ville starte helt fra bunden og inddrage alle relevante parter. Målet med kvalitetsrefor- men var bedre og mere ensartet kvalitet i de offentlige ydelser, og her ville regeringen via temamøder inddrage interesserede parter og tage en fordomsfri debat.

FTF tog denne udfordring meget seriøst op og deltog in- tensivt i arbejdet med kvalitetsreformen. FTF deltog ak- tivt på alle de temamøder, der blev afholdt fra november 2006 til sommeren 2007 og fremlagde en række forslag til forbedringer af kvaliteten i den offentlige sektor.

Forud for temamøderne om kvalitetsreformen udsendte regeringen et oplæg til kvalitetsreform. FTF mente, at der var indbygget modsætninger i oplæggets forudsæt- ninger for en kvalitetsreform. Samtidig med, at der peges på, at borgerne har forventninger om øget velfærd, postuleres det, at skatten ikke kan sættes op. En række undersøgelser viser, at mange er villige til øget skatte- betaling, bare pengene går til velfærd.

Den samme modsætning kommer til udtryk i forud- sætningen om, at beskæftigelsen ikke kan øges i den offentlig sektor, for så må den mindskes i den private sektor. Men vi har et velstandsniveau, der gør, at det netop er den type velfærdsydelser, der produceres i den offentlige sektor, som befolkningen efterspørger. De ønsker fx kvalitet i institutionerne, i sundhedssektoren og på ældreområdet – med tilstrækkelig tid til borgerne. Der synes i regeringens oplæg at være indbygget en forud- sætning om, at borgerne med baggrund i den øgede vel- stand, gerne må øge deres forbrug – bare ikke til det, de gerne vil have i form af offentligt forbrug, men til forbrug produceret i den private sektor.

60 FTF-forslag om kvalitet

På baggrund af FTF’s arbejde med kvalitetsreformen i forhold til regeringens temamøde samlede FTF i maj

2007 sine mange forslag i et samlet bud på en kvalitets- plan: ”Mere kvalitet – sådan forbedrer vi den offentlige sektor”. Der var tale om 60 forslag indenfor en række områder:

- Generelle rammebetingelser for den offentlige sektor

- FTF’ernes arbejdsmarked

- Uddannelse

- Medindflydelse

- Dokumentation

- Innovation

- Ledelse

- Arbejdsmiljø

- Seniorpolitik

- Offentligt-privat samarbejde

- Ny teknologi

Lokale FTF/LO stormøder om kvalitetsreform

FTF afholdt i maj 2007 sammen med LO fire lokale stormøder for tillidsrepræsentanter. De fik lejlighed til at drøfte kvalitet i den offentlige sektor og komme med forslag til forbedringer. Der var stor interesse for at

drøfte kvalitetsreformen, og der var klare budskaber fra den offentlige sektors bagland i form af, at et tiltrængt kvalitetsløft kræver ressourcer, større frihedsgrader og god ledelse. De mange gode forslag fra tillidsrepræsen- tanterne blev samlet og udgivet i pjecen ”Faggruppe opråb – 20 bud sammensat af dagligdagens eksperter”.

Forslag til kvalitetsreform fra regeringen Regeringen offentliggjorde i august 2007 sit samlede oplæg til en kvalitetsreform af den offentlige sektor. Det skete på baggrund af, at en stor del af en reform for kvaliteten i den offentlige sektor i løbet af sommeren 2007 var blevet til en trepartsaftale med hhv. FTF og LO/AC.

Det var generelt FTF’s vurdering, at oplægget til kvalitetsreform indeholder en række gode initiati- ver. Mange af forslagene udsprang af de møder om

kvalitetsreformen, som bl.a. FTF har deltaget i det sidste års tid, og resultaterne af trepartsaftalerne før sommer- ferien indgik også i oplægget. Fokus var i trepartsforhand- lingerne på mere efteruddannelse, ret til lederuddan- nelse for offentlige ledere og initiativer vedr. arbejdsmiljø og seniorordninger.

Herudover skal det fremhæves, at regeringen nu også havde medtaget FTF’s forslag om en plan for forbed- ring af de fysiske rammer og bygninger i den offentlige sektor. På samme måde skulle der nu tages initiativ til at afskaffe lukkedage i daginstitutionerne, noget som FTF også havde foreslået.

Oplægget indeholder imidlertid ikke et bud på det hårdt tiltrængte lønløft i den offentlige sektor. FTF mente, at skal sektoren kunne fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere, er det afgørende, at der blev taget et politisk initiativ til at afsætte ekstra penge til OK08 med henblik på at påbegynde en udligning af lønskævheden mellem offentlig og privat sektor.

Samlet set var det FTF’s vurdering, at oplægget til kvalitetsreform og de økonomiske rammer for den offentlige sektors udvikling på trods af mange gode initiativer var ufuldstændig. Der var behov for, at der i de kommende politiske forhandlinger om kvalitetsrefor-

men rettes op på dette. De nødvendige muligheder for at genoprette og udvikle den offentlige sektor skal sikres, så borgernes forventninger kan imødekommes og de of- fentligt ansatte kan få attraktive og gode arbejdsvilkår.

Endelig kvalitetsreform: En tynd kop te

Regeringens endelige kvalitetsreform indeholdt, foruden trepartsaftalerne med hovedorganisationerne fra 2007 en række initiativer bl.a. om afbureaukratisering, hvor der i stat og kommuner skal laves forpligtende handlings- planer inden medio 2009, men også om en række nye målinger mv. såsom kommunale kvalitetskontrakter, brugertilfredshedsundersøgelser og akkrediteringer.

FTF mente, at ud over de for længst indgåede treparts- aftaler, var regeringens endelige kvalitetsreform en noget tynd kop te, når man tænker på de store fan- farer, som regeringens udspil i sommeren 2007 med 180 initiativer og otte delreformer blev præsenteret under. Regerin-gen lider efter FTF’s opfattelse af en gennemgående skizofreni, når den med den ene hånd vil afbureaukratisere og forenkle, mens den med anden hånd vil indføre nye former for dokumentation, måling,

akkreditering, kvalitetskontrakter osv. Desuden er meget af aftaleteksten forholdsvis luftig med karakter af blot at være en overordnet ramme.

FTF er selvfølgelig positivt indstillet overfor afbureaukra- tisering i den offentlige sektor. Derfor mener FTF, det er bekymrende, når der i den indgåede rammeaftale kun lægges op til en scanning på udvalgte serviceområder.

Der er en klar risiko for, at initiativet kan blive en sylte- krukke, idet der formentlig ikke udmøntes noget konkret vedrørende afbureaukratisering før om ét-to år. Desuden er det for FTF helt afgørende for udviklingen af ny do- kumentation mv., at medarbejderne inddrages – hvilket overhovedet ikke fremgik af aftaleteksten.

Skattestop hæmmer økonomien

Regeringen indførte ved sin tiltræden i 2001 et skatte- stop. FTF har gentagne gange peget på, at skattestoppet forhindrer nødvendig tilpasning af skattesystemet for at understøtte en god økonomisk udvikling. Også for kommu- nerne er skattestoppet en hæmsko, fordi regeringen har krævet, at kommunerne også overholder skattestoppet.

Xxxxx for fuldt finansierede skattelettelser på arbejde Behovet for at øge arbejdsudbuddet er en af disse års store udfordringer. Blandt de instrumenter, der er bragt

i spil, er skattelettelser. Regeringen har derfor nedsat en skattekommission med Xxxxxxx Xxxx som formand. Kom- missionens primære formål er at opstille modeller for en skattereform, som skal sigte mod at reducere skatten

på arbejdsindkomst. FTF er enig i, at der er behov for at

FTF har fået sat stress og vold på arbejdspladsen højt på den offentlige og politiske dagsorden

FTF SOM POLITISK AKTØR

Den vigtigste og mest overgribende af FTF’s fire roller er at være politisk aktør – fælles talerør for organisationerne ind i den politiske verden og i offentligheden. Som beslut- tet af kongressen i 2003 er målet at vise mod, vilje og hand- lekraft til at sætte en dagsorden og øve markant politisk indflydelse – regionalt, nationalt og internationalt.

– – –

FTF’s politiske arbejde inden for de fire indsatsområder, kongressen vedtog i 2006, er beskrevet i hvert sit kapitel her i beretningen. Der har været stor efterspørgsel efter FTF’s politiske arbejde i beretningsperioden – både den del af det politiske arbejde, der handler om at få ideer, bygge alliancer, dokumentere effekter og skabe politisk ørenlyd. Og den del af arbejdet, der handler om at øge indflydelsen ved at skabe synlighed omkring FTF’s politik og analyser.

Trepartsforhandlingerne i sommeren 2007 har været en central politisk begivenhed i perioden. Og dén politiske proces, hvor resultatet lettest lader sig gøre op i penge, som allerede vist på forsiden af denne beretning. FTF’s arbejde med regeringens kvalitetsreform i den offentlige sektor har også fyldt. Desværre fik regeringen kolde fødder og lukkede luften ud af egne og andres ambitioner. I FTF-kredsen har processen dog medført en styrket politisk dialog og idéud- vikling, og FTF arbejder videre for at få realiseret de mange konkrete politikforslag til bedre kvalitet.

Kernen i FTF’s arbejde som politisk aktør er især at være fornyende. Det politiske arbejde i FTF er i stigende grad fokuseret på at komme med velbegrundede, veldokumen- terede løsninger, der ikke kun er til medlemmernes, men også samfundets bedste. Det vil vi kendes på, og FTF har fået mange positive reaktioner på vores både konstruk- tive og kritiske deltagelse i bl.a. trepartsforhandlingerne og kvalitetsreformen.

FTF må dog også af og til bruge sine kræfter til at forhindre fornyelse. Når den er skadelig for det danske arbejdsmarked. Som i SAS-sagen om underbetalte kinesiske stewardesser uden arbejdstilladelse. Det var en stor sejr i den sag, som FTF førte for CAU, da SAS 31. marts 2008 blev dømt skyldig og fik en 900.000 kr. stor bøde. Efter en ny politianmeldelse fik FTF omsider SAS til stoppe den ulovlige praksis.

På den regionale front har FTF også været handlekraftig og bl.a. sikret repræsentation i alle professionshøjskolers bestyrelser. Den repræsentation er afgørende for fortsat politisk indflydelse på uddannelsespolitikken lokalt og

nationalt – og i sig selv et godt politisk resultat frembragt i et tæt samspil mellem regionale og centrale kræfter.

Med repræsentation i en vifte af råd, nævn og udvalg – lokalt, nationalt og internationalt – varetager FTF dagligt organisa- tionernes og medlemmernes interesser dér, hvor politikken og analyserne ofte formes. Der er stigende efterspørgsel udefra efter at have FTF med i diverse politiske sammenhænge.

I løbet af året er FTF også høringspart på en lang række lovforslag, hvor proceduren som regel er, at sekretariatet udformer udkast til et svar, der sendes til høring i medlems- organisationer, før FTF – som fælles politisk talerør for organisationerne – sender sit svar til myndighederne. Også i den proces søger FTF at skabe et løsningsorienteret afsæt for den vitale politiske dialog i medlemskredsen.

FTF’s rolle som politisk aktør har også været drivende for den gennemgribende fornyelse af FTF’s design og hjemmeside

i 2007. Der er valgt et nyt logo i en stærk aqua-blå farve, der skal skabe synlighed og signalere både tyngde og fornyelse. Hjemmesiden er samtidig ændret fundamentalt for at fremme formidlingen af nyheder, holdninger og viden ind i den politiske proces – også med en ny indholdsstruktur, der gør det nemt for brugerne at finde det materiale og de kontaktper- soner, de har brug for. Den tidligere positive udvikling i FTF’s synlighed er også fortsat, og FTF’s presseomtale steg fra 2006 til 2007 med 62 pct. – vurderet ud fra Infomedias kildeunivers.

Se mere på xxx.xxx.xx

øge arbejdsudbuddet, både i forhold til den offentlige og private sektor. Skatteomlægninger, hvor skatten på arbej- de sænkes, kan bidrage hertil, men det er afgørende, at skattelettelserne er fuldt finansieret og ikke udhuler og forringer den offentlige sektors muligheder for at levere velfærd på et højt kvalitetsniveau. Der vil dog kunne indgå, at der er såkaldte dynamiske effekter af en lettelse af skatten på arbejdsindkomst i form af, at arbejdsudbud- det vil stige, hvilket vil være med til at finansiere skattel- ettelserne. Men der er ikke tale om, at en skattelettelse er fuldt selvfinansieret, så derfor skal der findes andre skattekilder. For FTF er det vigtigt, at lettelserne ikke

kun sker for de velstillede, og at de skattestigninger, der måtte komme, er fordelingsmæssigt afbalancerede.

Flertal af FTF’ere betaler mellemskat

På baggrund af diskussionen om at bruge skattesyste- met til at øge arbejdsudbuddet, og fordi regeringens skattestop er medvirkende til at bringe skattesyste- met i fokus, gennemførte FTF i 2007 en undersøgelse af FTF’ernes skattebetalinger – hvor meget betaler beskæftigede FTF’ere egentlig i indkomstskat.

Undersøgelsen viste, at i 2005 betalte FTF’erne i gns.

97.000 kr. i samlet indkomstskat

- 59 pct. af FTF’erne betaler mellemskat

- 40 pct. af FTF’erne betaler topskat

- 67 pct. bor i egen bolig og betaler ejendomsværdiskat

Regeringens ufinansierede skattelettelser

Med forslag til finanslov for 2008 fremlagde regeringen forslag om skattelettelser. Regeringen indgik i september 2007 aftale med Dansk Folkeparti om skattelettelserne, og som de eneste lovforslag nåede de at blive vedtaget, før regeringen udskrev valg i oktober 2007. Skattelettel- serne tilgodeser både de lavtlønnede og mellemindkom- sterne, idet både beskæftigelsesfradrag og grænsen for mellemskat sættes op til at svare til topskattegrænsen. Lettelserne er procentuelt størst for mellemindkom- sterne op til kr. 360.000. Mange FTF’ere vil få gavn af lettelsen. Regeringen hævdede, at skatteomlægningerne var fuldt finansieret. Det skyldes primært, at nedsæt- telsen af arbejdsmarkedsbidraget med 0,5 pct.-point

– der ifølge loven om arbejdsmarkedsbidraget skulle ske

– ophæves. Det ville ellers have givet et samlet prove- nutab på 4,2 mia. kr. FTF mener ikke, at der er tale om fuld finansiering, hverken i 2008 eller i de efterfølgende år. Der er blot tale om, at én form for skattelettelser

(sænkning af arbejdsmarkedsbidraget) erstattes af en anden form for skattelettelse.

BALANCE MELLEM MÅL OG RAMMER

Dokumentation/afbureaukratisering

Der har gennem mange år været et stadig stigende om- fang af krav og regler om dokumentation i den offentlige sektor. Det betyder, at medarbejderne bruger for meget tid på at dokumentere og alt for lidt tid på det, de er bedst til – nemlig kontakten med borgerne.

FTF har foretaget flere undersøgelser af dokumentations- omfanget blandt medlemmerne. Fx mener langt største- parten af medarbejderne, at dokumentationsopgaverne ikke bidrager til at gøre servicen bedre for borgerne, og kun 17 pct. af lederne er helt enig i, at dokumentations- arbejdet er godt givet ud i forhold til den tid, det tager.

Undersøgelserne viser samtidig også, at medarbejderne er mere tilbøjelige til at vurdere dokumentationsarbejdet positivt, hvis de har været inddraget i udvælgelsen af dokumentationsformerne.

Kilde: FTF-panelet, november 2007

Ældrepleje, døgninst. og

andre sociale inst. 0

Andel medarbejdere som slet ikke eller kun i lille grad oplever, at dokumentation bidrager til at gøre servicen bedre for borgerne, Pct.

Politi og forsvar

Skole Daginstitution Sygehus mm.

Administration

Dokumentation giver ofte ikke bedre service

FTF afslørede institutionernes mange lukkedage og fik arbejdslivskommissionen til at foreslå dem fjernet

Andel medarbejdere som i høj eller nogen grad oplever, at doku- mentation bidrager til at gøre servicen bedre for borgerne, fordelt efter grad af inddragelse, Pct.

Xxxxx ud inddraget i at udvælge doku- mentationsform

Delvist inddraget i at vælge dokumen-

tationsform

Ikke inddraget i at vælge dokumenta-

tionsform

0 20 40 60 80

Kilde: FTF-panelet, november 2007

Indragelse giver bedre service til borgerne

Medarbejder- og brugerdreven innovation Medarbejderdreven innovation sker, når medarbejderne bredt set bidrager aktivt og systematisk i innovations- processen. Det kan beskrives som innovation ”fra neden”, hvor medarbejdernes viden og kompetencer er et cen- tralt udgangspunkt, og hvor der er fokus på gensidig læring og ideudveksling. Resultatet kan være udvikling af nye/bedre ydelser, produkter eller arbejdsprocesser.

FTF har arbejdet aktivt for at fremme medarbejder- dreven innovation både på den politiske dagsorden og ude på arbejdspladserne. Der har været afholdt temamøde om medarbejderdreven innovation for

medlemsorganisationerne og andre interesserede med fokus på, hvad medarbejderdreven innovation indebæ- rer, og hvordan vi som faglige organisationer arbejder med det.

Grundlæggende har FTF det synspunkt, at dokumenta- tion i den offentlige sektor er kommet for at blive. Det er et vigtigt led i udviklingen af både den offentlige sektors kvalitet og medarbejdernes faglighed. Det er derfor ikke et opgør med al dokumentation og kontrol, men derimod en appel om, at vi får den rigtige dokumentation tilpasset de konkrete velfærdsområder og opgaver.

Med afsæt i bl.a. styreformsprojektet i 2005-06 har FTF derfor både arbejdet for at rydde op i reglerne og for, at den dokumentation, der så måtte være, er meningsfuld. At dokumentation er meningsfuld betyder, at de ansattes dokumentationsarbejde tilpasses opgaverne og bidrager til kvaliteten af opgavevaretagelsen. Medarbejdere og le-

deres faglige vurdering og sunde fornuft skal vægte højere end bevidstløse målinger, og i det hele taget skal der være mere udvikling og mindre kontrol i dokumentationen.

Det har været meget vigtigt for FTF at få sat afbureau- kratisering af den offentlige sektor på dagsordenen.

XXX arbejdede for at få afbureaukratisering ind som et element i trepartsaftalerne i 2007, og det lykkedes. Frem- adrettet skal de politiske hensigter om en afbureaukrati- seringsreform i det offentlige, som der senest er blevet aftalt nogle overordnede rammer for i forbindelse med kvalitetsreformen, udmøntes på de respektive områder. FTF vil her fokusere på, at afbureaukratisering bliver reel og bredt dækkende uden hellige køer, men dog selvføl- gelig under hensyntagen til de pågældende sektorers særtræk.

FTF har ligeledes udgivet en rapport om medarbejder- dreven innovation. Rapporten handler bl.a. om, hvordan man på arbejdspladserne kan inddrage medarbejderne i innovationsarbejdet. Der præsenteres en række gode råd og værktøjer. Rapporten indeholder desuden en række eksempler på god praksis, der kan inspirere til at arbejde med medarbejderdreven innovation på andre arbejds- pladser.

I forbindelse med drøftelserne om kvalitetsreformen og den efterfølgende trepartsforhandling har FTF leveret en række konkrete indspil til forhandlingerne, ligesom der er udarbejdet et sæt arbejdspladsrettede gode råd til arbejdet med innovation.

Som udløber af trepartsaftalerne er der afsat en pulje på 20 mio. kr. til udvalgte forsøg og demonstrationspro- jekter vedrørende medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor. FTF deltager i udmøntningen af puljen og vil være repræsenteret i den ekspertgruppe, som skal indstille projekter til støtte.

FTF har i den forløbne periode arbejdet for at påvirke udformningen af regeringens program for brugerdreven innovation og har desuden via temamøde og anden information søgt at udbrede kendskabet til programmet i FTF’s medlemsorganisationer.

I forbindelse med trepartsaftalerne er aftaleparterne enige om at opfordre offentlige arbejdspladser til at ansøge om midler fra programmet for brugerdreven in-

novation. Det foreslås, at der årligt igangsættes to-fire større projekter om brugerdreven innovation inden for fx børne-, ældre-, sundheds- og handicapområderne. Projekterne skal tage afsæt i dialog med medarbejderne og bedre forståelse af brugernes behov.

FTF vil også i den kommende periode understøtte medlemsorganisationernes arbejde med medarbejder- dreven og brugerdreven innovation og arbejde for at fremme disse på den politiske dagsorden.

Innovation i det offentlige

Et af initiativerne i trepartsaftalen er, at Rådet for Teknologi og Innovation skal udarbejde en strategi for innovation i det offentlige. I praksis er strategien en opdatering af Rådets innovationsstrategi for 2007-2010, InnovationDanmark. FTF er på nuværende tidspunkt involveret i udviklingen af strategien for innovation i det offentlige, som forventes at være færdiggjort i løbet af 2008.

BEDRE SAMSPIL MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

FTF-anbefalinger om OPP

Der er fra mange sider stor opmærksomhed på, om sam- arbejdet mellem det offentlige og private virksomheder kan indrettes og udvikles på nye måder. Kommuner og Stat har eksperimenteret med nye modeller for offentlige private samarbejder, blandt andet inspireret af erfaringer fra udlandet og udviklingen inden for byggebranchen,

og regeringen har afsat puljer med midler til at støtte igangsættelsen af OPP-projekter. Offentlig Privat Samar- bejde (OPS) bruges som en samlet betegnelse for alle

de tilfælde, hvor det offentlige samarbejder med private virksomheder om at udføre offentlige opgaver.

Hovedideen i de nye samarbejdsmetoder er tanken om et PARTNERSKAB mellem de offentlige myndigheder og private virksomheder. Her tænkes ikke kun på det, som hedder OPP (offentlig-privat partnerskab), men en ide om, at det giver bedre service, hvis samarbejdspart- nere i fællesskab har fokus på målet og i mindre grad på, hvordan målet nås. Der er typisk tale om langvarige samarbejder.

FTF har sammen med LO, DKK og StK lavet et sæt anbe- falinger på en række punkter i forhold til OPP på bag- grund af en forudsætning om, at målet for opgavevareta- gelsen dels er at yde god offentlig service dels at skabe en god arbejdsplads. Anbefalingerne skal ikke forholde sig til, om det er en fordel eller ej at anvende OPP, men skal derimod forholde sig til situationerne, hvor OPP

er valgt eller på vej til at blive valgt som en løsning for varetagelsen af en offentlig opgave.

Anbefalingerne vedrører kontraktperiodens længde, medbestemmelse og medindflydelse, finansiering, of- fentligt medansvar, kvalitetsudvikling og kompetence.

FTF etablerer Vækst- og erhvervspolitisk netværk FTF har etableret et nyt vækst- og erhvervspolitisk net- værk. Netværket afholdt sit første møde i januar 2008, hvor temaet var de regionale vækstfora, og har indtil vi- dere deltagelse af repræsentanter fra en række forskel- lige medlemsorganisationer primært fra sektion P samt fra et par af FTF-regionerne. Netværket beskæftiger

sig bredt med det erhvervspolitiske felt, og det drøftes løbende i netværket, hvilke temaer man ønsker at tage op. Det forventes, at netværket mødes to-tre gange årligt.

Fokus på regionale vækstfora

De i alt seks regionale vækstfora er omdrejningspunkt for den regionale erhvervspolitik. De har nu eksisteret i næsten to år og har alle udarbejdet såkaldte erhvervsud- viklingsstrategier, hvor uddannelse og kompetenceud- vikling står centralt. Herudover arbejder vækstforaene typisk med innovation, iværksætteri, forskning og teknologi samt internationalisering.

FTF har ikke en af de faste pladser i vækstforaene, men har dog haft en observatørplads i Vækstforum Sjælland og er flere steder involveret i arbejdsgrupper mv. med henblik på forberedelsen af vækstforamøderne. Endelig er FTF involveret i konkrete projekter i regi af vækst- foraene, bl.a. ”Kompetenceregnskab for Øresundsre- gionen”, jf. nedenfor. De nuværende vækstforamedlem- mer er valgt frem til udgangen af 2010, og FTF arbejder for her at øge repræsentationen i vækstforaene.

Kompetenceregnskab for Øresundsregionen Region Hovedstaden, Beskæftigelsesregion Hoved- staden og Sjælland arbejder sammen med region Sjæl-

land, region Skåne samt en række andre myndigheder og organisationer på at etablere et samlet kompetenceregn-

skab for Øresundsregionen. FTF har bidraget til udviklin- gen af projektet og vil fremadrettet indgå i projektets styregruppe.

Projektets overordnede formål er at synliggøre forholdet mellem hvilke kompetencer, der efterspørges, og hvilke kompetencer der udbydes i Øresundsregionen gennem udarbejdelse af et kompetenceregnskab samt at skabe et bedre grundlag for fremadrettede beslutninger i den regionale erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespoli- tik gennem analyser af fremtidige ubalancer og udarbej- delsen af et kompetencebudget.

Opfølgning på globaliseringsstrategien

FTF var meget aktiv i forbindelse med globaliserings- rådets drøftelser og fik på den baggrund sat en række aftryk på den samlede globaliseringsstrategi. I forlæn- gelse heraf arbejder FTF for at holde regeringen op på målsætningerne i globaliseringsstrategien. Det sker bl.a. i forbindelse med de årlige konkurrenceevneredegørelser, der udarbejdes som baggrund for Globaliseringsrådets årlige drøftelser om status og fremdrift på strategien.

FTF-REGIONER STYRKER INDFLYDELSEN

FTF’s fem nye regioner kom godt fra start den 1. januar 2007. Kongressens beslutninger om regionernes virke havde klart fokus på tre prioriterede opgaver:

– – –

Beskæftigelse:

Der har i regionerne været en omfattende indsats med opstarten af de nye jobcentre. Det har været en særlig stor opgave at sikre udpegning af FTF-repræsentanter til alle Lokale BeskæftigelsesRåd (LBR). Der er arbejdet med samarbejdsaftaler og beskæftigelsesplaner for jobcen- trene, flaskehalslisten, og der er oprettet og udviklet lokale netværk med A-kasserne og organisationerne. Der er på området et tæt regionalt samarbejde med LO.

Uddannelse:

Regionerne har afventet den endelige afklaring på etab- lering af professionshøjskolerne. Der har været udfoldet store anstrengelse for at sikre FTF en repræsenta-

tion. Udpegningen af FTF-repræsentanter til skolernes bestyrelser er nu afsluttet, og arbejdet med den fælles interessevaretagelse for de interesserede organisationer er gået i gang. Organiseringen er endnu i opstartfasen, hvor der arbejdes på at samle medarbejder-, studenter-, og organisationsrepræsentanter.

Medbestemmelse (MED):

Regionernes væsentligste opgave har bestået i at sikre udpegningen til de mange nye HovedMED-udvalg, der

blev etableret i forbindelse med kommune- og regions- sammenlægningerne. Der er ydet vejledning i forbindelse med indgåelse af de nye MED-aftaler og fastlagt princip- per for, hvordan udpegningen af FTF’s repræsentanter skulle foregå. Flere steder arbejdes der med kommune- grupper og fælles hovedorganisationsbaserede fora.

Foruden de tre af kongressen prioriterede områder har regionerne valgt fortsat at have fokus på arbejdsmiljøar- bejdet, hvor der har været indsatser vedr. psykisk arbejds- miljø, stress, fremtidens arbejdsmiljø og sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Der er oprettet udvalg eller arbejdsgrupper på de prioriterede indsatsområder.

Desuden er det værd at bemærke, at tre af FTF-regio- nerne i kraft af observatørstatus og følgegrupper er med i arbejdet under de regionale vækstfora. Flere regioner har også et tæt samarbejde med LO om 1. maj aktiviteter.

Alle regioner redigerer nu selv deres egne hjemme- sider, der er oprettet som en integreret del af FTF’s nye hjemmeside.

Alle regionerne anvender HK-bistand og eller en faglig sekretær til de administrative rutiner bl.a. omkring organisationskontakt, hjemmesiden og styring af repræsentationerne. Ligesom alle regioner får betydelig støtte fra FTF centralt til en række af de aktiviteter, der sættes i værk under de tre prioriterede områder.

Kvalificeret arbejdskraft til

FTF-områderne

”Tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne i den private og offentlige sektor er afgørende for at sikre den danske velfærd og vækst – og gode arbejdsvilkår for de ansatte. Med udsigt til kamp om arbejdskraften vil FTF arbejde for, at FTF- områderne er attraktive og kan tiltrække flere unge, fastholde flere i beskæftigelse og få flere til frivilligt at udskyde deres til- bagetrækning.”

(Citat fra FTF’s indsatsområder 2006-2009 som besluttet af Kongressen)

Indsatsområde 2:

Kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne

UDVIKLING AF

KVALITETSUDDANNELSER PÅ FTF-OMRÅDERNE

Arbejdet med at sikre kvalificeret arbejdskraft til FTF- områderne har haft en central placering i FTF’s indsats i beretningsperioden. Det skyldes udviklingen på arbejds- markedet og vedtagelsen og implementeringen af store reformer på uddannelses-, arbejdsmiljø- og beskæfti- gelsesområdet, trepartsdrøftelserne i forbindelse med kvalitetsreformarbejdet samt OK08.

Den udbredte mangel på arbejdskraft har defineret den beskæftigelsespolitiske dagsorden og regeringens beskæftigelsespolitiske initiativer, hvor der har været et ensidigt fokus på de lediges rådighed og jobsøgning.

Således indeholdt aftalen om jobplan et omfattende ind- greb over for de supplerende dagpenge, uden at det øger arbejdsudbuddet på mangelområderne.

FTF har i den politiske proces dokumenteret kon- sekvenserne af indgrebene. FTF har samtidig peget på behovet for opkvalificering af ledige inden for mangelom- råder og behovet for at øge antallet af fuldtidsstillinger på mangelområderne og forbedre mulighederne for en mere gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Regeringen har nedsat en arbejdsmarkedskommission, der frem til midten af 2009 skal komme med forslag til, hvorledes arbejdsudbuddet kan øges. Arbejdsmarke- dets parter skal i løbet af perioden inddrages i arbejdet. FTF vil i et samarbejde med LO og AC løbende komme med indspil i forbindelse med kommissionens arbejde. Pejlemærkerne for FTF vil være forebyggelse, opkvalifi- cering og styrkelse af den aktive beskæftigelsespolitik. FTF har i efteråret 2007 igangsat et Projekt Arbejdsud- bud, der skal bidrage til at videreudvikle FTF’s politikud- vikling på området

På uddannelsesområdet har vedtagelsen af omfattende ny uddannelseslovgivning på store dele af FTF-om- råderne været omdrejningspunktet i FTF’s uddannelses- politiske arbejde for at sikre en bedre og mere attraktiv erhvervs- og professionsrettet videregående uddannel- sessektor.

På arbejdsmiljøområdet har det været en udfordring for FTF, at også FTF-grupperne omfattes, når forebyggelses- fondens aktiviteter prioriteres.

For FTF var det vigtigt, at attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor blev en central del af kvalitetsreformarbej- det og trepartsdrøftelserne. Dette afspejler sig i treparts- aftalen, hvor flere udannelsespladser, bedre muligheder for efter- og videreuddannelse, en forstærket indsats på led- erområdet, bedre muligheder for fuld tid, attraktive vilkår for seniorer samt en række initiativer, der skal forbedre arbejdsmiljøet, er væsentlige elementer i aftalen.

Fælles uddannelseslov, herunder akkreditering

I forlængelse af den uddannelsespolitiske målsætning om, at flere unge skal opnå en videregående uddannelse

målrettet de offentlige velfærds- og private vækstområder, har FTF arbejdet for en central placering af de erhvervsret- tede videregående uddannelser i regeringens globalise- ringsstrategi. FTF har derfor prioriteret arbejdet med den nye rammelovgivning for såvel uddannelserne som uddan- nelsesinstitutionerne.

I forhold til den fælles uddannelseslov for erhvervsakade- miuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne har FTF søgt at fremme 10 krav til lovens udformning.

Det er bl.a. kravene om en præcisering af uddannelsernes samspil med forskningen i lovens formålsparagraf, en klargøring af formålsbestemmelserne for uddannelserne, så forskellene i uddannelsesniveauerne fremstår tydeligt, en styrkelse af sammenhængen til videreuddannelse,

og at der ikke skal være mulighed for at anvende af- og påstigningsmuligheder på de eksisterende professions- bacheloruddannelser. Et evt. behov for af- og påstig- ningsmuligheder på fremtidige uddannelser skal afspejle et reelt arbejdsmarkedsbehov og dokumenteres gennem akkreditering.

I den vedtagne lov, der er trådt i kraft 1.4.2008, er der bl.a. opnået en præcisering af uddannelsesmålene for henholds- vis akademi- og professionsbacheloruddannelserne, og det er understreget, at af- og påstigningsmuligheden kun vil blive anvendt ved udvikling af nye uddannelser, og hvor en akkreditering har vist et behov.

FTF fik synliggjort manglen på medarbejdere i FTF-fagene og fik næsten alle omfattet af den regionale flaskehalsindsats

Det er ikke tilfredsstillende, at lovens formålsparagraf undlader eksplicit at omtale samspillet med forskningen som en del af uddannelsernes videngrundlag. Samspillet er dog understreget i lovens bemærkninger, men FTF finder ikke dette tilstrækkeligt.

Den fælles uddannelseslov fastlægger principper og ram- mer for akkrediteringen af akademi- og professionsbache- loruddannelserne. Disse bestemmelser skal ses i sam- menhæng med Videnskabsministeriets lovgivning om Akkrediteringsrådet, som også foretager den endelige afgørelse af akkreditering af akademi- og professions- bacheloruddannelserne. Selve den faglige akkreditering af uddannelserne skal foretages af Danmarks Evaluerings- institut.

FTF ønsker en flerstrenget kvalitetssikring af uddan- nelser og institutioner. Akkreditering er derfor en blandt flere værktøjer til kvalitetssikring, og skal ikke erstatte de procesorienterede kvalitetssikringsme- toder som fx evalueringer. Akkrediteringen skal have fokus på den faglige kvalitet og relevans og skal bygge på lovgivningens og bekendtgørelsernes fastsæt- telse af uddannelsernes mål, niveau, slutkompetencer, varighed mm.

Akkrediteringssystemet skal derimod ikke anvendes til at styre udbuddet af uddannelser. Det er efter FTF’s opfat- telse helt uacceptabelt, hvis akkrediteringssystemet i praksis også kan anvendes af fx universiteterne til at opnå ret til udbud af erhvervsrettede videregående ud- dannelser – og det uden om den af Folketinget vedtagne uddannelseslovgivning. Hvis der åbnes op for denne mu- lighed, vil der være stor risiko for, at hele målsætningen om at styrke de erhvervsrettede videregående uddan- nelser undermineres. Der vil i givet fald være behov for, at akkrediteringslovgivningen tages op til fornyet politisk drøftelse.

Nye love om professionshøjskoler og akademier

FTF havde foretrukket, at den samlede lovgivning for uddannelser og institutioner målrettet de erhvervsret- tede videregående uddannelser var blevet behandlet samtidig. Det ville have givet det bedste udgangspunkt for at vurdere de nye lovgivningsmæssige rammer.

I forhold til institutionslovgivningen har FTF generelt støttet loven om professionshøjskoler, der trådte i kraft 1.1.2008. Dannelse af professionshøjskoler er et

første skridt i retning af en samlet uddannelsessektor for de erhvervsrettede videregående uddannelser.

Professionshøjskolerne skal i de kommende år tiltrække flere unge til de videregående uddannelser, der sigter på beskæftigelse indenfor de offentlige velfærdsområder og vækstområder på det private arbejdsmarked. Det skal ske både ved at styrke de nuværende professionsbache- loruddannelser og ved at udvikle nye uddannelser, der imødekommer behovet for ændringer i fagligheder og kompetencer.

Professionshøjskolerne skal løfte den helt afgørende efter- og videreuddannelsesopgave for de mange voks- ne på arbejdsmarkedet, der har et stigende behov for opkvalificering, og de skal tillige være stærke centre for udvikling af viden fra praksis og profession. Det skal ske i samarbejde med aftagere, organisationer, virksomheder, vækstfora m.fl. Det forudsætter også et forpligtende samspil med forskningen. Professionshøjskolerne skal også være platform for en styrkelse af de erhvervsret- tede videregående uddannelsers internationale samar- bejde og anerkendelse.

FTF havde gerne set en opstramning af loven om profes- sionshøjskolerne særligt på spørgsmålet om institutio- nernes interne struktur. Xxxxx burde her have indeholdt en forpligtelse til dannelse af fakulteter el. lign. FTF har tidligere foreslået, at dannelse af et repræsentantskab med bred repræsentation fra professionshøjskolens interessenter blev en lovfastsat del af højskolernes styringsstruktur.

FTF’s arbejde for at opnå repræsentation i professions- højskolernes bestyrelse omtales i denne beretning under det regionale afsnit.

Lovforslaget om erhvervsakademier indebærer, at de hidtidige erhvervsakademisamarbejder erstattes af op til 10 nye selvstændige organisationer – benævnt erhvervsakademier – som har selvstændig ledelse og økonomi.

Erhvervsakademierne vil få til opgave at udbyde og udvikle akademiuddannelser, VVU og varetage videncen- terfunktion og udføre udviklingsarbejde. Akademiernes mulighed for at udbyde og udvikle professionsbache- loruddannelser på det tekniske og merkantile område forudsætter, at de enten indgår en partnerskabsaftale

med en professionshøjskole eller træffer beslutning om sammenlægning med en professionshøjskole. Det er et alvorligt problem, at der fortsat ikke foreligger en nær- mere beskrivelse af principper og indhold i partnerskabs- aftalen mellem akademier og professionshøjskoler. FTF har kraftigt efterspurgt denne.

FTF finder det positivt, at lovforslaget bidrager til at nå målet om en samlet sektor for de erhvervsrettede videregående uddannelser målrettet såvel det of- fentlige som private område. Loven understøtter såvel opbygningen af stærke erhvervsakademier med udbud af akademiuddannelser og VVU, som professionshøj-

skolernes udbud af professionsbacheloruddannelser på det teknisk/merkantile område.

Det er positivt, at alle merkantile og tekniske profes- sionsbacheloruddannelser senest i 2015 udbydes af professionshøjskolerne, og det er også positivt, at der sker en styrkelse af akademierne med dannelsen af færre og stærkere uddannelsesinstitutioner, der udbyder KVU og VVU.

Finanslov 2008 skar i videregående uddannelser Med globaliseringsaftalens økonomiske udmøntning og finanslovsbevillingerne i 2007, målrettet de erhvervsret- tede videregående uddannelser, var der udsigt til et godt økonomisk grundlag for implementeringen af den nye lovgivning på området. Med finansloven for 2008 har re- geringen imidlertid foretaget omfattede besparelser, der gør det særdeles vanskeligt at realisere den nye uddan- nelses- og institutionslovgivning.

De nødvendige investeringer i de erhvervsrettede vi- deregående uddannelser for at nå de opstillede målsæt- ninger er erstattet af besparelser. Finanslovforslaget fjerner institutions- og kvalitetsudviklingsmidlerne og videncentermidlerne samtidig med, at uddannelsesom- rådet er omfattet af den generelle opsparingsordning og kravet om indkøbseffektivisering. Det er tilmed besparelser, der skal realiseres over en otte måneders periode.

Regeringen ønsker at anvende kvalitets- og udviklings- midlerne til finansiering af trepartsaftalerne, som primært retter sig mod efter- og videreuddannelserne, herunder til sænkning af deltagerbetalingen. Midlerne vil derfor kun i begrænset omfang gå til uddannelsesinstitu- tionerne. De midler, der gør efter- og videreuddannelsen

billigere, kan hverken begrunde eller afhjælpe besparel- ser på grunduddannelserne. Inddragelse af kvalitets- og institutionsmidler målrettet akademi- og professions- bacheloruddannelserne har heller ikke på nogen måde indgået som en forudsætning for trepartsaftalerne.

FTF har bl.a. i breve til statsministeren og finansmini- steren, gennem møder med finansordførere og uddan- nelsesordførere og i medierne skarpt kritiseret be- sparelserne. I en fælles henvendelse fra AC, LO og FTF har formændene for hovedorganisationerne opfordret statsministeren til at holde fast i mål og ambitioner for de erhvervsrettede videregående uddannelser, herunder et økonomisk grundlag, der gør det muligt.

Investeringerne i videregående uddannelser har i de senere år været faldende, jf. figuren nedenfor, og mod- svarer slet ikke målsætningen om, at flere skal gennem- føre videregående uddannelse og ambitionerne om videregående uddannelser i verdensklasse.

Videregående uddannelser, mio kr, 2006. 19.000

18.500

18.000

17.500

17.000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Note: Eksklusiv udgifter til SU.

Xxxxx: Undervisningsministeriet, Tal der taler 2007, januar 2008.

Færre penge til videregående udd.

Ny lovgivning for erhvervsuddannelserne

Den nye lovgivning om erhvervsuddannelserne, der trådte i kraft 1.8.2007, har som overordnet målsætning, at det samlede udbud af erhvervsuddannelser skal give alle elever mulighed for at realisere deres potentiale. Uddan- nelserne skal både have et højt internationalt kvalitets- niveau og være attraktive for de elever, der ikke er motiv- eret for uddannelse, og har en svag faglig baggrund.

Det er FTF’s opfattelse, at der er mange positive ele- menter i loven, der på en række områder forbedrer

FTF fik sat på dagordenen, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er en vigtig barriere for bedre kvalitet i den offentlige sektor.

FTF SOM VIDENSBANK

Den ene af FTF’s fire roller er at være vidensbank, som det også direkte blev formuleret af kongressen i 2003. FTF har derfor gennem en årrække arbejdet målrettet med at sikre, at FTF’s politik og indflydelsesarbejde altid er baseret på ny viden, analyser og dokumentation.

– – –

Formålet med at arbejde videnbaseret er at udvikle og understøtte politikudviklingen, styrke FTF’s gennemslags- kraft over for beslutningstagere samt synliggøre FTF’s synspunkter i offentligheden og overfor medlemsor- ganisationerne. Et arbejde, der har båret frugt på alle områder.

Xxxx FTF-huset arbejder med videnbasering, og viden oparbejdes på mange måder alt efter arbejdets karakter.

Det foregår bl.a. ved at udarbejde egne analyser på prioriterede områder. Til det formål har FTF bl.a. opret- tet tre paneler – FTF-panelet, lederpejling og kommu- naldirektør-panelet. Deltagerne i panelerne modtager spørgeskemaundersøgelser om aktuelle temaer. FTF har bl.a. gennemført analyser vedr. dokumentation og kvali- tet i den offentlige sektor, efter- og videreuddannelse af ledere, og kommunernes økonomi.

Ud over FTF’s egne paneler rekvirerer FTF spørgeskemaun- dersøgelser gennem eksterne analysebureauer. Her har FTF bl.a. igangsat analyser om omfanget af lukkedage i daginsti- tutioner og forældres muligheder for at passe syge børn.

FTF udarbejder også registerbaserede analyser på baggrund af officielle dataregistre og bestiller gerne særkørsler, der målretter de officielle statistikker til en FTF-sammenhæng. FTF har fx i forbindelse med treparts- arbejdet lavet særkørsler om nyuddannede sygeplejer- skers, folkeskolelæreres og pædagogers mobilitet på arbejdsmarkedet samt opgjort manglen på arbejdskraft for en række centrale FTF-grupper frem til 2015.

Desuden udarbejdes FTF’s lønkort, der indeholder løn- og bidragssatser. I 2007 blev lønkortet solgt i over 32.000 eksemplarer. Dertil kommer, at der via nettet blev leveret

228.000 sider med lønoplysninger til lokale tillidsfolk.

FTF bestiller også analyserapporter fra eksterne konsu- lentbureauer. FTF har bl.a. fået udarbejdet en rapport om metodisk vurdering af forebyggelsesfondens målgrupper og en rapport om medarbejderdreven innovation.

Herudover arbejder FTF gennem råd og udvalg m.m. med at sikre forskningens relevans herunder også forsknin- gen inden for FTF-området. På en række områder har FTF dannet netværk til forskere med henblik på gensidig orientering om relevante forskningsområder.

Videnbaseringen sker også ved at udvikle ny viden på temamøder med forskere m.fl. for FTF og medlemsor- ganisationerne. På lederområdet har der også været nedsat en tænketank og gennem fokusgruppeinterview i FTF’s kursusafdeling er uddannelsesbehovet blandt tillidsrepræsentanter og ledere undersøgt.

FTF arbejder målbevidst på at formidle den oparbejdede viden både over for organisationerne, beslutningstagerne og offentligheden. Sidste skud i den proces er FTF’s nye hjemmeside, hvor der er oprettet en særlig ”vidensbank” med FTF’s viden, analyser og politik på FTF’s områder.

Og som i en rigtig bank kan man både klikke sig frem i ”netbanken”, og man kan få personlig betjening af den relevante rådgiver fra FTF, som man let finder navn,

e-mail og telefonnummer på.

Se mere på: xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx

EUD-systemet. Dette gælder den fælles rammelov og den store vægt, der lægges på, at også den sidste femtedel

af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddan- nelse. Mentorordning, kontaktlærerordning, styrket so- cial- og psykologisk rådgivning og længere strukturerede grundforløb er alle aktiviteter, der fokuserer på elever med svage forudsætninger.

Til gengæld er det betænkeligt, at der så tydeligt fokuseres på at oprette nye fleksible og individuelle erhvervsuddannelser. Endelig er det opfattelsen, at trindeling på en række uddannelser ikke giver mening, med mindre et givet trin modsvares af en klar jobprofil på arbejdsmarkedet, og at trinnet rummer en uddan- nelsesmæssig volumen.

FTF har understreget, at der i relation til en styrket kvalitetsudvikling i højere grad må sættes fokus på akti- viteter rettet mod lærerne.

Også her giver Finansloven for 2008 problemer. Be- sparelserne vil givet gå ud over de aktiviteter, som er rettet mod at mindske frafaldet og en ekstra indsats i forhold til unge med svage forudsætninger.

Xxxxx for kompetenceløft blandt AMU-lærere

På erhvervsuddannelsesområdet står en styrkelse af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer centralt. Det er derfor overraskende, at der ikke er afsat særlige midler til AMU-lærernes kompetenceløft.

I udmøntningen af de politiske aftaler om velfærd og globalisering og i regeringens finanslov for 2008 er der ikke afsat særlige midler til styrkelse af lærernes kompe- tencer.

I en helt ny rapport fra KUBIX slås det fast, at de nye udfordringer skolerne står overfor, bl.a. i forhold til at matche svagere kursistgrupper, medfører et behov for et kompetenceløft blandt AMU-lærere.

FTF har derfor kraftigt anbefalet – bl.a. i drøftelse af VEU-trepartsaftalen fra oktober 07 – at der afsættes særlige midler til AMU-lærernes nødvendige kompeten- ceudvikling.

Lovgivning om realkompetence

Folketinget vedtog i juni 2007 ”Lov om udbygning af anerkendelse af realkompetencer på voksen- og efterud- dannelsesområdet.” Loven betyder, at alle ansøgere fra

1. august 2007 kan få vurderet deres realkompetencer i forhold til adgangskrav og uddannelsesmål. For FTF’ere er loven især interessant i forhold til VVU og diplomud- dannelser.

Anerkendelse af realkompetencer kan gives i forhold til:

- Adgangskravene for en uddannelse

- Dele af en uddannelse

- En hel uddannelse

Formålet er at give anerkendelse for ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvornår denne er opnået. Det kan fx være kompetencer opnået gennem tidligere uddannelse, erhvervsarbejde, udlands- ophold, deltagelse i kursus- og uddannelsesaktiviteter, herunder folkeoplysende undervisning samt frivilligt arbejde og lignende.

Realkompetencevurdering på de videregående uddan- nelser er omfattet af deltagerbetaling for personer, der uddannelsesmæssigt ligger over erhvervsuddannelses- niveau. Det sidste finder FTF helt uacceptabelt, da det vil svække ordningen på områder, hvor realkompetence- vurdering kan indgå, som en del af indsatsen på beskæfti- gelsesområder, der mangler arbejdskraft.

Hurtigere gennem uddannelser og mindre frafald

I perioden siden kongressen har FTF haft fokus på pro- blemstillingen om at forøge arbejdsudbuddet indenfor private og offentlige serviceområder ved at få de stu- derende hurtigere gennem uddannelsessystemet. Emnet har stået centralt i Velfærdsdrøftelserne, Globaliserings- rådets arbejde og i trepartsforhandlingerne om kvalitet i den offentlige sektor. I trepartsforhandlingerne er der fx afsat midler til at nedbringe frafaldet på visse studier og at opkvalificere praktikvejlederne.

I FTF har emnet været grundigt behandlet i UDU og via arbejdet med fx kvalitetsreformen og i forbindelse med ”Projekt Arbejdsudbud” er diskussionen ført videre.

Der er fortsat behov for initiativer i forhold til at få unge hurtigere i gang med en uddannelse og sikre, at frafaldet mindskes.

FTF er blevet repræsenteret i samtlige bestyrelser på de nyoprettede professionshøjskoler

I den gruppe af studerende, der begynder efter det 30. år, er det fx relevant at sætte fokus på vilkårene for stu- dieskiftere og studerende med børn, så modenhedsfak- tor indgår i studieplanen, etc.

Med hensyn til de alvorlige frafaldsproblemer på de mellemlange videregående uddannelser følger FTF de igangværende undersøgelser af frafald på en række MVU-uddannelser med henblik på at udvikle nye forslag.

På vejledningsområdet vil FTF igangsætte en kampagne for en obligatorisk vejledningssamtale efter tre måneders studietid for studerende, der har fraværs- og studietriv- selsproblemer. Dette tilbud kan udvides til at omfatte alle studerende indenfor de første seks-ni måneder. Det kan i givet fald være en bredere vejledningssamtale om studie- miljø, trivsel, teoretisk og praktisk undervisning etc.

Som vist i figuren, er der et klart stigende frafald på pro- fessionsbacheloruddannelserne. Største stigning i frafal- det ses på læreruddannelsen, mens fuldførelsesprocen- ten på sygeplejerskeuddannelsen er nogenlunde stabil hen over perioden. Det største frafald blandt de udvalgte uddannelser ses på læreruddannelsen, hvor under 65 pct. fuldfører uddannelsen.

Forskning

FTF’s interesser på forskningsområdet vedrører især samarbejde mellem universiteter/ andre forskningsin- stitutioner og professionshøjskoler samt erhvervsaka- demier. Det gælder samarbejde om udveksling af den nyeste viden fra forskning og fra professionerne, men også samarbejde om efter- og videreuddannelse. Det er et paradoks, at lovgivningen på Undervisningsministeri- ets område forudsætter, at der er et samarbejde, mens der ikke er en tilsvarende forpligtelse for universiteter til samarbejde, når man ser på Videnskabsministeriets lovgivning og politiske prioriteringer.

Den problemstilling er trukket frem i FTF’s høringssvar til Videnskabsministeriet. Samtidig har FTF i forbindelse med FORSK2015 lagt stor vægt på, at også nye forsk- ningsområder tilgodeses, og at tværfagligheden og formidlingsaspektet får en fremtrædende plads, når der fordeles forskningsmidler. Arbejdet med FORSK2015 er ikke afsluttet endnu.

Som en del af globaliseringsaftalen er der i løbet af 2007 sat gang i udvikling af forskningsprogrammer for pro- fessionernes arbejdsfelt og for uddannelsesforskning. FTF har været inddraget i forskningsprogrammerne. De endelige tilsagn gives i slutningen af 2008.

Endvidere har vi som del af trepartsaftalen sikret, at der igangsættes et forskningsprogram med fokus på at styrke forskningstilknytning og udviklingsprojekter bl.a. vedrørende genoptræning og rehabilitering. FTF ind- drages i den nærmere udmøntning.

Sekretariatet har i efteråret 2007 gennemført en spørge- skemaundersøgelse blandt medlemsorganisationerne om deres væsentligste forskningsinteresser, og resultaterne har været drøftet første gang i Uddannelsesudvalget.

FOREBYGGELSE AF STRESS OG DÅRLIGT ARBEJDSMILJØ

1996 1998 2000 2002 2004

Note: 2005 er seneste tællingsår, og der kan forekomme mangelfulde indberet- ninger fra institutionerne. 2005-tallene skal derfor betragtes som foreløbige.

Kilde: UNI-C Statistik & Analyse - Elevtal, 1978 til 2005.

Sygeplejerske

Fysio-/ ergoterapeut mv.

Pædagog

Socialrådgiver Professionsbachelorer

Lærer

Xxxxx, der gennemfører påbegyndte professionsbacheloruddannelser, Pct.

Flere falder fra uddannelser

Trivselsmålinger

Rigtig mange arbejdspladser inddrager ikke det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdspladsvurdering. Det betyder, at problemer i det psykiske arbejdsmiljø ikke bliver synlige og derfor ofte ikke bliver håndteret. Derfor har FTF været optaget af at styrke APV-arbejdet på dette punkt.

I trepartsaftalen mellem regeringen, KL, regionerne, LO, AC og FTF lykkedes det at blive enige om, at alle of- fentlige arbejdspladser mindst hvert tredje år skal lave trivselsmålinger – herunder målinger af det psykiske arbejdsmiljø. Målingerne kan laves i forbindelse med den lovpligtige APV.

Aftalen er implementeret i overenskomsterne på det offentlige område.

Retningslinier for APV-opfølgning

Kigger man generelt på arbejdspladsers APV-arbejde fremgår det, at de fleste laver en APV, men at mange ikke får fulgt op på de problemer, der måtte vise sig. Det betyder, at APV’en ikke har den forebyggende effekt, som var hensigten.

I trepartsaftalen mellem regeringen, KL, regionerne, LO, AC og FTF blev det aftalt, at samarbejdsudvalgs- MED-systemet skal lave retningslinier for, hvordan man udarbejder handlingsplaner, hvis arbejdspladsvurderin-

gen viser, at der er problemer i arbejdsmiljøet. Det skulle gerne medvirke til at løse problemet.

Aftalen er implementeret i overenskomsterne på det of- fentlige område.

Styrkelse af Videncenter for Arbejdsmiljø

Der findes i dag en bred viden om arbejdsmiljøet og dets betydning for helbredet, og om mulighederne for at forebygge. Ofte er det dog sådan, at den viden vi har, ikke når ud til dem, der skal bruge den – nemlig arbejdsplad- serne. Med trepartsaftalen er der afsat 25 mio. kr. årligt fra 2008-2015 til at afhjælpe dette problem. Det skal ske ved at styrke Videncenter for Arbejdsmiljø. Formålet er at kvalificere arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte arbejds-

plads ved at sikre, at den viden, vi har om arbejdsmiljø, også bruges i praksis. Initiativet omfatter konkret:

- Videncenteret indsamler, bearbejder og formidler eksisterende viden med fokus på gode eksempler fra arbejdspladser, der har haft succes med for eksempel forebyggelse af sygefravær og stress.

- Videncenteret opbygger et rejsehold, der står for virk- somhedsbesøg, temakonferencer m.v., der har til formål at formidle viden, udveksle erfaringer og skabe netværk mellem arbejdspladserne inden for udvalgte områder.

Formidlingen vil blive målrettet til de forskellige sektorer, så der fokuseres på forhold, der er relevante for det specifikke område.

Øget arbejdsmiljørådgivning

Med trepartsaftalen er der afsat 10 mio. kr. årligt fra 2008-2011 til at støtte brugen af arbejdsmiljørådgivning på den enkelte arbejdsplads. Initiativet skal fremme, at der gøres en indsats for at forebygge arbejdsskader, herunder fysisk og psykisk nedslidning, på den enkelte arbejdsplads. Ordningen skal motivere til at få hjælp til at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer, som den enkelte arbejdsplads ikke selv er i stand til at håndtere.

Initiativet betyder konkret, at offentlige arbejdspladser kan søge om medfinansiering på 50 pct., når de ønsker at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Midlerne bevilges efter først til mølle-princippet. Der ydes ikke økonomisk støtte til at opfylde rådgivningspåbud, som Arbejdstilsynet har givet.

Svagt fokus på FTF-områder i Forebyggelsesfond

I forbindelse med velfærdsaftalen i 2006 blev der oprettet en Forebyggelsesfond med tre mia. kr. Fondens formål er at forebygge fysisk og psykisk nedslidning. Det er et skridt i den rigtige retning for arbejdsmiljøet på de danske arbejds- pladser. Siden vedtagelsen af arbejdsmiljøreformen i 2004 og afskaffelsen af BST har det forebyggende ele- ment manglet i den danske arbejdsmiljøindsats. Derfor er det vigtigt, at der med denne fond igen afsættes midler til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Fondens målgruppe er dog begrænset til en række særligt nedslidningstruede brancher. Det betyder, at FTF-områderne i udgangspunktet ikke kan søge midler i Forebyggelsesfon- den. Derfor har FTF arbejdet målrettet på at sætte fokus på FTF-områderne i fonden. Dels gennem FTF’s repræsenta- tion i Fondens bestyrelse. Dels gennem dokumentation af problemet. Fx har COWI udarbejdet en rapport for FTF om den måde branchegrupperne er udpeget. FTF’s netværk om forebyggelse og arbejdsmiljø har også haft fokus på, at doku- mentere, at FTF-grupperne har behov for forebyggelse.

Indsatsen har resulteret i, at sygeplejersker, pædagoger og andre faggrupper kan søge Fondens midler, såfremt de arbejder sammen med nogle af de grupper, der er med på listen over nedslidningstruede brancher. Det er dog ikke lykkedes at få ændret listen over nedslidningstruede

brancher. FTF vil fortsat arbejde på at udvide fondens fokus.

Trepartsaftalen sikrede øget optag på mange FTF-uddannelser og øget indflydelse til parterne på den fremtidige dimensionering

Gennemsnitligt sygefravær pr. ansat (dagsværk), 2006, Pct.

Ergo- og fysioterapeuter

Folkeskolelærere Pædagogper-

sonale

Socialrådgivere

og social- formidlere

FTF-sundheds- personale (basisgr.)

Økonomaer

10 11 12 13 14 15 16

Kilde: FLDnet

Højt sygefravær blandt FTF-grupperne

klare forbedringer, der formodentlig vil medføre flere påbud og bedre og mere forebyggende rådgivning. Alt i alt retter serviceeftersynet op på en stor del af den kritik, som FTF har rejst.

Alt for få psykiske arbejdsskader bliver anerkendt 97 pct. af de 2.822 psykiske arbejdsskader, der blev anmeldt i 2006, blev afvist. Det er stort set umuligt at få anerkendt den slags sager. FTF arbejder på at synliggøre dette både politisk og i pressen. Fx har FTF’s netmagasin Resonans haft en artikelserie i 2007 om mulighederne for at få anerkendt psykiske arbejdsskader. FTF følger også nøje arbejdet med en høring på Christiansborg om psykiske arbejdsskader.

Dokumentation af FTF’ernes arbejdsmiljø

En af FTF’s opgaver er at synliggøre de arbejdsmiljø- forhold, som FTF-grupperne arbejder under. I den sam- menhæng har vi udarbejdet forskellige analyser, der doku- menterer, hvordan det står til på FTF-arbejdspladserne.

Andel FTF’ere, der føler sig stressede, 2006, Pct.

Slet ikke Kun lidt Noget Ret Virkelig

meget meget

Note: Stress er defineret som en situation, hvor man føler sig anspændt rastløs, nervøs, urolig eller ikke kan sove om natten.

Kilde: FTF-undersøgelse af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø, 2006

Mange FTF’ere er stressede

Fokus på psykisk arbejdsmiljø i serviceeftersyn Under titlen ”Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven” vedtog Folketinget i 2006 en række ændringer af Arbejds- miljøloven. FTF har deltaget aktivt i arbejdet med at udarbejde de nye bekendtgørelser.

Der er tale om en klar forbedring, når Arbejdstilsynet frem- over skal se på det psykiske arbejdsmiljø ved samtlige screeningsbesøg. Arbejdstilsynet har hidtil haft pro- blemer med at screene det psykiske arbejdsmiljø, men nu skal der udvikles særlige værktøjer til netop det.

De foreslåede lovændringer forbedrer også Arbejdstilsy- nets mulighed for at bruge undersøgelsespåbud i sager om dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet kan nu ud fra en konkret mistanke pålægge arbejdsgiveren at

undersøge det psykiske arbejdsmiljø ved hjælp af en auto- riseret arbejdsmiljørådgiver. Det sikrer, at alle relevante arbejdsmiljøfaktorer inddrages i undersøgelsen af, om forholdene er fuldt forsvarlige. Derudover er screenings- metoden effektiviseret og reglerne om Arbejdstilsynets kompetence på APV-området præciseret. Smiley-ordnin- gen er forbedret og er nu et lidt bedre udtryk for, om der er alvorlige arbejdsmiljøproblemer på en arbejdsplads.

FTF er også tilfreds med, at de hidtidige meget stramme regler for, hvad der kunne udløse et rådgivningspåbud, nu er blevet mere fleksible. Det er usikkert, hvor vidtræk- kende konsekvenserne bliver. Der er imidlertid tale om

Vi har i 2007 fået CASA til at lave en analyse, der giver en status over FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø. Desuden har vi fået kortlagt omfanget af vold og trusler om vold. Beg- ge dele har givet anledning til megen omtale i medierne og bidraget til at skabe pres for en ændring af screening og opfølgning på dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Har inden for seneste år været udsat for fysisk/psykisk vold i deres arbejde, 2006, Pct.

I alt

Service- og tjenesteydelser

Undervisning Sundhedssektoren

Finans- og forsikring

Dag- og døgninstitutioner

0 5 10 15 20 25

Kilde: FTF-undersøgelse af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø, 2006

Hver femte FTF’er udsat for vold

Det er og bliver en stor opgave at skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft med de rette kvalifikationer.

Xxxxx af de nyuddannede, der er beskæftiget inden for faget 1 og 5 år efter studiets afslutning. Dimittendårgang 1997, Pct.

Sygeplejersker Pædagoger Folkeskolelærere

Kilde: FTF-undersøgelse: Attraktive arbejdspladser er vejen frem, 2007

Nyuddannede forlader faget

FTF har i 2008 også fået en forskergruppe fra RUC til at udarbejde en udredning om fleksibilitet.

SKABELSEN AF ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER

Markant mangel på FTF-arbejdskraft

Stigning i mangel på arbejdskraft i 2006-2015, antal personer FTF-sundheds-

gruppen

Folkeskole-

lærere Sygeplejersker

Socialrådgivere

i off. adm.

Politi Pædagoger

1000 3000 5000 7000

2000 4000 6000

9000

8000 10.000

Note: Det antages, at erhvervsdeltagelsen og tilbagetrækningen frem til 2015 er som nu. Fuldførelsestid og frafald antages som nu. For pædagoger, sundhedsgrupper, politiet og socialrådgivere forudsættes uddannelses- fordelingen som i de sidste 10 års tendens. For skolelærere antages en uddannelsesfordeling som nu. Efterspørgslen er bestemt af demografien og en antaget vækst på årligt 0,5 pct. i personaleanvendelsen.

Kilde: Tal på baggrund af fremskrivninger fra AE 2007.

En hovedudfordring for det danske velfærdssamfund er den aktuelle og fremtidige mangel på arbejdskraft. I de kommende år vil mange ældre forlade arbejdsmarkedet.

Problemstillingen er særlig markant i den offentlige sektor, der har en forholdsvis stor andel af ældre ansatte. Pro- blemstillingen forstærkes af, at en del nyuddannede ikke tager arbejde inden for det fag, som de er uddannet til.

Arbejdskraftudfordringen har dannet rammen om FTF’s arbejde i trepartsforhandlingerne. Og FTF har gennem en politisk indsats og med målrettet analysevirksomhed sat manglen på FTF-arbejdskraft på dagsordenen. Det har sat markante aftryk i trepartsaftalen med regeringen.

Et vigtigt element i forhold til at sikre tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft på FTF-området er attraktive arbejdspladser. Godt halvdelen af de offentlig ansatte FTF’ere er ikke ansat på en attraktiv arbejdsplads. En stor del af heraf overvejer at forlade deres fag.

En FTF-undersøgelse, som FTF lavede i forbindelse med trepartsdrøftelserne, viser, at indsatsen, der skal igang- sættes for at skabe attraktive arbejdspladser til alle i den offentlige sektor i vid udstrækning handler om at:

- give de ansatte tid og ressourcer til at udføre service- opgaver af en ordentlig kvalitet

- afsætte ressourcer til at udvikle de offentlige ledere

Trepartsaftalen sikrede en markant reduktion i deltagerbetalingen på de efteruddannelser, som FTF-grupperne typisk bruger

- skabe rammer for faglig udvikling og spændende arbejdsopgaver

- sikre en aflønning, der svarer til det ansvar, som de offentligt ansatte har i opgaveløsningen.

Kilde: FTF-undersøgelse: Attraktive arbejdspladser er vejen frem, 2007

Attraktiv arbejdsplads

Ikke-attraktiv arbejdsplads

Andel offentligt ansatte FTF’ere på hhv. attraktive og ikke-attraktive arbejdspladser, Pct.

Stor mangel på attraktive arbejds- pladser i den offentlige sektor

En omfattende indsats på lederområdet

FTF har i perioden arbejdet målrettet for at sætte særligt fokus på FTF-ledernes rammer og vilkår, da sikring af mu- ligheder for god ledelse anses for at være et væsentligt element i forhold til at skabe attraktive arbejdspladser.

God ledelse står højt på listen, når FTF’erne selv vurderer, hvad der er med til at skabe attraktive arbejdspladser.

Konkret har der i foråret 2007 været gennemført en spørgeskemaundersøgelse om ’Ledernes rammer og vilkår’ i regi af FTF’s Lederpanel. Endvidere er der påbegyndt et ar- bejde med, at finde en samlet løsning for, hvordan FTF kan styrke og understøtte lederarbejdet lokalt i de fem regioner.

I forhold til arbejdet med optakten til kvalitetsreformen er der, i samarbejde med FTF’s Tænketank om ledelse og lederudvikling, udarbejdet forslag til en række initiativer,

der kan forbedre vilkårene for FTF-lederne med det formål at sikre såvel større velstand og bedre velfærd. Forslagene drejer sig bl.a. om at sikre lederne ret til lederuddannelse på diplomniveau, om at etablere et Ledelsespraktiker-

akademi, der skal indsamle og formidle viden om ledelse i praksis, og om at understøtte ledernes arbejde med

udvikling og innovation. Endvidere er der også forlag om at sætte særligt fokus på rekruttering og fastholdelse.

FTF har i forbindelse med Trepartsaftalen sikret de offentlige FTF-ledere ret til lederuddannelse på diplom- niveau. I trepartsdrøftelserne har FTF arbejdet hårdt for at sikre diplomniveauet, da det anses for vigtigt, at vi med den nye ret også kan være med til at sikre et højere ud- dannelsesniveau blandt de offentlige ledere. Udover den eksisterende Diplomuddannelsen i ledelse arbejdes der for indeværende på, som supplement, at etablere en ny fleksibel lederuddannelse på diplomniveau, ligeledes på et årsværk (60 ECTS-point).

Endvidere er der i forbindelse med Trepartsaftalen indgået aftale om, at der skal etableres en ny fleksibel masterud- dannelse i offentlig ledelse, at alle offentlige ledere skal tilbydes sparring og deltagelse i ledernetværk, samt at lederne skal have evalueret deres ledelseskompetencer hvert tredje år. Endeligt er det aftalt, at der skal oprettes et tværgående Dialogforum for offentlig ledelse, der skal følge, inspirere og evaluere de ledelsesaktiviteter, der iværksættes i tilknytning til trepartsdrøftelserne. Parterne indgår i dialogforummet.

Nye uddannelsespladser og bedre efteruddannelse Attraktive arbejdspladser kan fastholde og tiltrække højt kvalificerede medarbejdere – og det er en væsentlig forudsætning for at bevare og udvikle kvaliteten i velfærdssamfundet.

FTF har kunnet konstatere, at efter- og videreuddan- nelsesaktiviteten på de videregående uddannelser har været faldende fra 2002 samtidig med, at tilbud under åben uddannelse er blevet væsentligt dyrere for den en- kelte at deltage i, på grund af systematiske besparelser på uddannelsestaxametrene og bortfald af SVU til fag- specifikke kurser. Det er helt utilfredsstillende for FTF.

Trepartsaftalen fra juli 2007 rummer derfor en række initiativer, der skal øge uddannelsesaktiviteten, både på grund-, efter- og videreuddannelserne til FTF-områderne. Samlet er der over en fireårig periode afsat knap 1,5 mia. kr.

Trepartsaftalernes initiativer vedr. grund-, efter- og videreuddannelse på FTF’s område

Initiativerne falder i fire kategorier:

100 mio. kr. i perioden 2008-2011 til øget dimensionering af ud- dannelser til mangelområder.

10 mio. kr. til reduceret frafald på pædagoguddannelsen

15 mio. kr. til reduceret frafald på sygeplejerskeuddannelsen

35 mio. kr. til reduceret frafald ved at uddanne flere praktik- vejledere på mvu-uddannelserne

250 mio. kr. til øget kompetenceudvikling er afsat i puljer, der administreres lokalt

125 mio. kr. til nedsat deltagerbetaling på en række akademi- og diplomuddannelser, der retter sig mod offentligt ansatte, og 125 mio. kr. til større uddannelsesaktivitet på disse uddannelser

50 mio. kr. til nedsat deltagerbetaling og øget aktivitet på pædagogisk diplomuddannelse inden for grundskolens linjefag

50 mio. kr. til nedsat deltagerbetaling og øget aktivitet på åben uddannelse, der specielt er målrettet sygeplejersker

25 mio. kr. til specialuddannelse af kræftsygeplejersker

200 mio. kr. til løntabskompensation og øget aktivitet på fagspecifikke kurser

- Øget dimensionering af uddannelser til mangelom- råder. Det gælder fx fysioterapeuter og socialrådgi- vere. Der er samtidig afsat ressourcer til øget aktivitet på åben uddannelse, også på de fagspecifikke kurser. Der skal også årligt foretages systematiske vur- deringer af behovet for uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor

- Øget indsats for at sikre, at studerende gennemfører deres uddannelser. Der afsættes puljer til at nedbringe frafaldet på blandt andet sygeplejerskeuddannelsen og pædagoguddannelsen og til at sikre, at flere prak- tikvejledere får en praktikvejlederuddannelse.

- Øget kvalitet i uddannelserne. Det sker blandt andet ved, at pædagoguddannelsens praktik omlægges, så den i fremtiden bliver SU-finansieret, og ved et særligt tilskud til at styrke lærernes grunduddannelse.

- Bedre økonomiske muligheder for at gennemføre efter- og videreuddannelse. Højere statslige tilskud til åben uddannelse indebærer, at deltagerbetalingen falder væsentligt på en række diplom- og akademiud-

dannelser, og der genindføres en form for SVU til korte, fagspecifikke kurser. Samtidig er der afsat puljer til kompetenceudvikling, der administreres lokalt.

FTF har i trepartsforhandlingerne og de efterfølgende forhandlinger om aftalens implementering lagt meget stor vægt på, at der er opmærksomhed på, at de enkelte trepartsinitiativer realiseres som planlagt, og at de årlige drøftelser mellem parterne om, hvorvidt trepartsinitiati- verne er realiseret, understøttes af troværdige data. Det er udfordringen nu at sikre, at de muligheder, der ligger i trepartsaftalen, omsættes til virkelighed, så vi får mere varierede og bedre uddannelsestilbud, og at flere får mulighed for at benytte dem.

Opfølgning på trepartsaftalens vil udgøre fundamentet i den udviklingsstrategi for efter- og videreuddannelse, som FTF er i færd med at udarbejde. I den forbindelse er der inviteret til et samarbejde med sektion P om øn- skerne til FTF’s indsats for de privatansattes efter- og videreuddannelse.

Flere ansatte

I trepartsaftalerne mellem regeringen, regionerne, KL og FTF blev det aftalt, at det for deltidsansatte skulle gøres lettere få ansættelse på fuld tid, hvis det ønskes, bl.a. med baggrund i manglen på arbejdskraft til løsning af de of- fentlige velfærdsopgaver

Det aftaltes bl.a., at tjenestestedet skulle pålægges pligt til at tilbyde ledige timer til deltidsansatte, som ønsker en permanent forøgelse af arbejdstiden, og at en deltidsansat, der har søgt om flere timer, men fået afslag, efter anmodning har ret til en skriftlig begrun- delse for afslaget.

Der blev enighed om at igangsætte et arbejde mellem parterne bag aftalen med henblik på at komme med konkrete forslag til, hvordan denne forpligtelse praktisk kunne tilrettelægges med henblik på iværksættelse pr. 1. januar 2008.

Trepartsaftalen sikrede de seniormidler, der ved OK08 blev omsat til ekstra senior-fridage til ældre medarbejdere

Forhold, der kan få offentligt ansatte FTF’ere over 50 år til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning, Pct.

Nedsat arbejdstid med hel eller delvis lønkompensation

Nedsat arbejdstid med fuld

arbejdsgiver betalt pensionsindbetaling

Muligheden for at tilpasse arbejdstiden efter behov

Mindre pres og tempo i

arbejdet

Opbakning fra kolleger og ledelse om at fortsætte i

arbejdet

Højere løn for samme

arbejde

Et bedre psykisk arbejdsmiljø

Mindre belastende arbejdsopgaver

Bedre ledelse

Intet kan få mig til at ud- skyde min tilbagetrækning

Bedre mulighed for efteruddannelse

Nye udfordringer i arbejdet

Større selvstændighed

i arbejdet

10 20 30 40 50

Kilde: FTF-undersøgelse: Seniorer i den offentlige sektor, 2007

Stort potentiale for yderligere at udskyde tilbagetrækning

På den baggrund blev parterne, via forhandlingssamar- bejdet i KTO, enige om en aftale i KL og i regionerne, der bl.a. pålægger arbejdsstedet en pligt til at tilbyde ledige timer til de deltidsansatte. Derudover blev det aftalt, at de overordnede retningslinier for ordningen drøftes i de øverste medbestemmelsesudvalg.

I staten afviste man at indgå en egentlig aftale om vilkårene, men udarbejdede ensidigt retningslinier for implementeringen af trepartsaftalernes afsnit om deltids- ansattes adgang til en højere beskæftigelsesgrad.

Attraktive vilkår for seniorer

I trepartsaftalerne mellem regeringen, KL, regionerne og FTF lykkedes det at opnå enighed om, at der skulle iværksættes initiativer for effektivt at fremme, at flere seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet.

På FTF-området blev der til dette formål afsat en pulje på 300 mio. kr. til fordeling mellem stat, regioner og kom- muner, og det blev aftalt, at den konkrete anvendelse af pengene skulle afklares i forbindelse med overenskomst- forhandlingerne 2008.

Der var enighed om, at puljens virkning på regulerings- ordningen blev neutraliseret.

Derudover blev det aftalt, at ældre medarbejdere skulle have ret til særlige seniorsamtaler i forbindelse med de årlige medarbejdersamtaler.

Som et element i forhandlingsresultatet vedrørende fornyelsen af de offentlige aftaler og overenskomster pr.

1. april 2008, blev der indgået aftale om, at medarbejdere, der er fyldt 62 år den 1. januar 2009, får ret til en senior- bonus, der kan aftales konverteret til fx ekstra fridage eller ekstra pensionsindbetaling.

Desuden aftaltes der særlige seniorsamtaler.

Aftalerne om udmøntningen af trepartsaftalen om seniorpolitik varierer på de enkelte forhandlingsområder

– stat, region eller kommune – men indeholder i princip- pet de samme elementer.

Hemmelige jobklausuler

I foråret 2007 stillede Beskæftigelsesministeriet lov- forslag om forbud mod, at virksomheder indgår hem- melige aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbej- dere (jobklausuler). Efter massivt pres fra bl.a. FTF blev forslaget trukket tilbage som værende utilstrækkeligt. Forslaget er imidlertid genfremsat, men med den til- føjelse, at medarbejderen som udgangspunkt skal have økonomisk kompensation. FTF er fortsat utilfreds, da lovforslaget er utilstrækkeligt. FTF mener, at medarbej- derne frit må søge job andetsteds.

BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

Skab sammenhæng

Sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv står højt på dagsordenen i FTF, og vi har gennem de seneste år taget en lang række initiativer, der sætter fokus på behovet for at skabe bedre balance.

Anledningen har bl.a. været, at regeringen har nedsat en Familie- og Arbejdslivskommission, der i maj 2007 kom med en række anbefalinger, der har til formål at skabe balance mellem familie-, fritids- og arbejdsliv.

FTF har løbende udarbejdet og samlet dokumentation om de problemstillinger, der skaber ubalancen – og stillet konkrete forslag til, hvordan man kan skabe balance for den enkelte. FTF’s dokumentation, argumentationer og forslag er samlet i pjecen: ’Skab sammenhæng’. FTF’s politik bygger på den holdning, at det ikke alene er op til den enkelte at skabe sammenhæng. Det er i høj grad et fælles samfundsansvar at skabe rammerne for et liv, der levner god plads til både arbejde, familie og fritid.

Kilde: FTF-undersøgelse: Det hele liv, 2006

Balance

Ubalance

Andel FTF’ere med ubalance og balance mellem familie- og arbejdsliv, Pct.

Mange FTF’ere mangler sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv

Indsats mod lukkedage

I løbet af de sidste par år har FTF i høj grad sat sit præg på debatten om familie- og arbejdsliv. Lukkedage i daginsti- tutioner er et af de emner, FTF har fået sat på dagsorden både politisk og mediemæssigt. FTF var først til at doku-

mentere omfanget af lukkedage og konsekvenserne for sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv, og det er lykkedes at skabe opmærksomhed om problemet.

Familie- og arbejdslivskommissionen foreslår i sine anbe- falinger, at lukkedage i daginstitutioner bør afskaffes. De skønner, at det vil koste 475 mio. kr.

Det har resulteret i, at regeringen nu delvist vil afskaffe lukkedage. Forstået på den måde, at de vil afskaffe lukke- dage på ”almindelige hverdage”. Der er dog kun afsat 50 mio. kr. på finansloven i 2008. Det er langt fra tilstræk- keligt til at løse problemet, og det kan undre, eftersom der er et arbejdsudbudspotentiale på omkring 2.000 heltidsstillinger forbundet med at afskaffe lukkedage.

Afskaffelse af alle lukkedage vil dermed være næsten selvfinansierende.

Andel daginstitutioner med lukkedage, 2007, Pct.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Note: I gennemsnit har danske institutioner 8,6 lukkedage i 2007 (incl. institutioner uden lukkedage)

Kilde: FTF’s lukkedageundersøgelse, 2007

Lukkedage

Uden lukkedage

Institutioner med lukkedage

Barns første sygedag er ikke nok

FTF har sat fokus på, at forældres muligheder for at passe deres syge børn ikke er gode nok. FTF har spurgt

1.000 danske forældre om deres muligheder for at passe deres børn, når de er syge. Undersøgelsen viser, at mu- lighederne ikke er gode nok, og at mange må ty til nødløs- ninger, når fraværsretten ikke rækker. For eksempel har 53 pct. været nødt til at omgå overenskomsten og lade begge forældre benytte sig af barns første sygedag.

FTF har derfor arbejdet for at skabe bedre og mere fleksible muligheder for, at forældre kan passe deres syge børn.

I forbindelse med overenskomstfornyelserne på det offentlige område er der pr. 1. april 2008 aftalt, at fraværsretten skal udvides således, at alle forældre nu også har ret til barns anden sygedag. FTF ser med tilfreds-

FTF dokumenterede de problemer med pasning af syge børn, der ved OK08 blev fulgt op med ret til barns 2. sygedag

hed på de offentlige aftaler om barns anden sygedag. Det er et vigtigt skridt i retning af at skabe bedre balance mellem arbejde og familieliv og bør følges op for den resterende del af arbejdsmarkedet.

Øremærkning af barsel til mænd

Balance mellem familie- og arbejdsliv handler også om ligestilling mellem mænd og kvinder. FTF har der- for sat fokus på behovet for, at en del af barselorloven

reserveres til mænd. FTF har den holdning, at en del af barselsdagpengeperioden skal øremærkes til mændene i lovgivningen, samtidig med at der i overenskomsterne skal aftales fuld løn i perioden. Derved får man det mest effektive instrument til at få flere mænd til at holde barselsorlov, og man undgår negative økonomiske kon- sekvenser for familierne.

I forbindelse med overenskomstfornyelserne på det offentlige område er der pr. 1. april 2008 aftalt

øremærkning af xxxxxx til mænd. Parterne på både det kommunale, regionale og statslige område har aftalt at øremærke seks ugers barsel med fuld løn til mændene.

De offentlige aftaler om øremærkning af barselsorlov til mændene er et vigtigt skridt i den rigtige retning mod mere ligestilling, og bør følges op for den resterende del af arbejdsmarkedet.

Jobplan gør ondt værre

Der er på flere områder i både den private og offentlige sektor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Som svar herpå indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance i februar 2008 en aftale om en job- plan. Væsentlige elementer i jobplanen var et omfatten- de indgreb i forhold til de supplerende dagpenge og en indsats for øget udenlandsk rekruttering af arbejdskraft.

Indgrebet over for de supplerende dagpenge betyder, at det frem over for alle typer af supplerende dagpenge kun vil være muligt at oppebære supplerende dagpenge

i en periode på 30 uger inden for to år. I dag er ledige, der arbejder på fast nedsat tid med et opsigelsesvarsel, om- fattet af en varighedsbegrænsning på 52 uger inden for 70 uger, mens der ikke findes begrænsninger på de andre former for supplerende dagpenge fx ledighed i forbin- delse med korttidsansættelser, freelancearbejde mv.

De nye regler vil ikke som tilsigtet have en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Reglerne vil i stedet i vidt omfang tvinge ledige væk fra de fag, de er uddannet til, og be-

grænse fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Problemet er således, at der på store dele af arbejdsmarkedet ikke er heltidsstillinger. Enten fordi arbejdsgiverne ikke udbyder fuldtidsstillinger nok, eller fordi der ikke på de pågæl- dende arbejdsmarkeder findes fuldtidsstillinger fx på store dele af det kunstneriske arbejdsmarked.

Aftalens elementer om øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft lukker bredt op for, at uddannet arbejdskraft får lettere adgang til det danske arbejdsmarked. Det er positivt, at der bliver mulighed for at øge udenlandsk re- kruttering på områder med mangel på arbejdskraft. Det er imidlertid ikke tilfredsstillende, at arbejdsmarkedets parter ikke får indflydelse på udpegningen af mangelom- råderne, og at der ikke er mulighed for at kontrollere om udenlandsk arbejdskraft rekrutteres til de løn- og ansæt- telsesvilkår, der gælder på det danske arbejdsmarked.

Handlingsplan for nedbringelse af sygefravær

Som en del af aftalen om en jobplan bebuder regerin- gen en handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet frem til 2015 på 20 pct. Der er nedsat et tværministerielt udvalg, som skal analysere sygefravær og syge- dagpengeområdet og fremlægge en handlingsplan for, hvordan sygefraværet kan reduceres. Handlingsplanen fremlægges i juni 2008, og det forventes, at handlings- planen vil omfatte initiativer, der kan forbedre opfølg- ning og dialog om sygefravær, afklaring og udredning

af sygemeldte samt understøtte arbejdsfastholdelse af sygemeldte.

FTF følger processen og har over for beskæftigelsesmi- nisteren fremlagt forslag til nedbringelse af syge- fraværet. FTF´s overordnede og principielle forslag retter fokus mod en opprioritering af sundhedsfremme, trivsel og forebyggelse på arbejdspladserne – samt at arbejds- pladserne arbejder med udvikling af sygefraværspoli- tikker og sygefraværssamtaler som personalepolitiske redskaber, der kan medvirke til at gøre sygefravær på arbejdspladsen til et kollektivt og accepteret dialogtema. I forhold til jobcentrenes indsats peger FTF på vig- tigheden af en tidlig og effektiv indsats med socialfaglig kvalitet i opfølgningen – samt at jobcentrene påtager sig en koordinerende rolle i forhold til det øvrige sundheds- væsen, så den enkelte oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Arbejdsmarkedskommission

Regeringen nedsatte i december 2007 en arbejdsmarkeds-

kommission, der frem til medio 2009 skal komme med forslag, der kan øge udbuddet af arbejdskraft. Arbejds- markedets parter deltager i arbejdet via etableringen af et trepartsforum. Hovedorganisationerne har aftalt et forstærket samarbejde i relation til kommissionens arbejde.

Kommissionens temaer omfatter bl.a. bedre strukturer på arbejdsmarkedet, et mere rummeligt arbejdsmarked, bed- re integration, fastholdelse af seniorer og øget arbejdstid.

FTF vil både selvstændigt og sammen med de andre ho- vedorganisationer spille aktivt ind i forhold til kommissio- nens arbejde. For FTF er det væsentligt, at løsningerne på arbejdskraftudfordringen søges via kvalificerings- og forebyggelsesstrategier og ikke gennem forringelser i de beskæftigelsesmæssige og sociale sikringsordninger.

FOREBYGGENDE OG TIDLIG INDSATS I JOBCENTRENE

FTF er repræsenteret i det centrale Beskæftigelsesråd, i de fire Regionale Arbejdsmarkedsråd og i de 91 lokale jobcentre. Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæfti- gelses- og integrationsministeren om den beskæfti- gelsespolitiske indsats. Dette sker bl.a. i forbindelse med ministerens udmelding til de regionale og lokale beskæftigelsesråd om målene for jobcentrenes indsats.

FTF’s beskæftigelses-politiske indsats regionalt og lokalt er beskrevet under indsatsområdet Indflydelse i et lokalt perspektiv.

FTF har i arbejdet i Beskæftigelsesrådet haft to overord- nede prioriteringer i relation til arbejdskraftudfordringen. Det ene fokusområde vedrører en styrket flaskehalsindsats i forhold til at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det andet omhandler nedbringelsen af det langvarige sygefravær.

I forhold til flaskehalsindsatsen har FTF sat kritisk fokus på den såkaldte arbejdsmarkedsbalancemodel, der bl.a. danner grundlag for at udpege de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Modellen har hidtil på flere af FTF-områderne bl.a. på sundhedsområdet ikke givet

et retvisende billede af mangelsituationerne. FTF er derfor indgået i et samarbejde med AMS om at forbedre arbejdsmarkedsbalancemodellen. FTF har ligeledes sat spørgsmål ved virkningen af jobcentrenes flaskehalsind- sats, idet der ikke er overblik over, hvilke aktiviteter de

enkelte jobcentre sætter i gang på baggrund af arbejds- markedsbalancens opgørelse over områder med mangel på arbejdskraft.

På baggrund af at det langvarige sygefravær har været stigende siden 2001, har FTF i Beskæftigelsesrådet også fokus på nedbringelse af sygefraværet. Udgangspunk- tet er, at en forstærket tidlig indsats for at nedbringe sygefraværet mindsker afgangen fra arbejdsmarkedet som følge af langvarigt sygefravær, og bidrager positivt til at øge arbejdsstyrken. Allerede i 2007 foreslog FTF i Beskæftigelsesrådet, at nedbringelsen af det langvarige sygefravær skulle være et selvstændigt mål i ministerens

udmelding til jobcentrene. Men det er først i 2008, at mini- steren med opbakning fra et nu enigt beskæftigelsesråd har besluttet, at en nedbringelse af sygefraværet fra 2009 skal være en selvstændig målsætning for jobcentrene.

EU og fremtiden

”Den danske arbejdsmarkedsmodel er en grundpille under den danske velfærd og vækst. FTF arbejder på, at EU-reguleringen respekterer det kollektive danske aftalesy- stem – som en forudsætning for at fremme kollektive aftaler i EU-reguleringen. FTF arbejder for en øget satsning i EU på uddan- nelse og beskæftigelse som vej til at sikre EU-landenes konkurrencedygtighed og vel- færd for borgerne i bredeste forstand.”

(Citat fra FTF’s indsatsområder 2006-2009 som besluttet af Kongressen)

Indsatsområde 3:

EU og fremtiden

LISSABON-STRATEGIEN

Lissabon-strategien har efter midtvejsevalueringen i 2005 og dens opdeling i treårige cykler udviklet sig til ”EU’s motorrum”. På topmødet d. 13.-14. marts 2008 blev de nye integrerede retningslinier for den kommende treårige periode vedtaget.

Forud for topmødet fremsendte LO og FTF i fællesskab et brev til statsministeren, hvor organisationerne trak hovedpunkterne til de fælles forventninger vedr. den nye cyklus op. Som noget helt grundlæggende finder LO og FTF det afgørende, at Lissabon-strategien sikrer en balance mellem økonomiske, sociale og miljømæssige prioriteringer for at modvirke de tendenser, der er til

at se det sociale Europa som en modvægt til et konkur- rencedygtigt Europa.

LO og FTF har endvidere afholdt en fælles temadag, hvor de nye planer vedr. Lissabon-strategien blev fremlagt af repræsentanter for kommissionen og den danske cen- traladministration.

Endelig har FTF sammen med LO og AC lanceret en ny hjemmeside – EU-portalen – med nyheder og informa- tioner om EU, herunder arbejdsmarked, uddannelse, social dialog, indre marked osv. Det er hensigten, at por- talen skal være et arbejdsredskab for dem, der arbejder med konkrete EU-forslag samtidig med, at den skal give en bred orientering om nye tiltag i EU.

DEN DANSKE AFTALEMODEL

FTF har benyttet sin repræsentation i bl.a. EFS´ ek- sekutivkomite, EFS´s Collective Bargaining Committee og EU-kommissionens udvalg om den sociale dialog til at arbejde videre med at fremme den sociale dialog og

fremhævet vigtigheden af, at der åbnes for at indgå parts- aftaler på europæisk plan som et alternativ og supple- ment til lovgivning på ansættelsesområdet.

I forbindelse med det europæiske arbejde for at udbrede flexicurity-modellen har der været gode muligheder

for at understrege vigtigheden af, at arbejdsmarkedets parter skal have en central rolle, hvis flexicurity skal kunne udbredes til andre EU medlemslande, fordi en helt grundlæggende betingelse for en succesfuld indførelse af flexicurity er, at der er en gensidig tillid parterne imellem. Det opnås bl.a. ved at fremme og kvalificere den sociale dialog, fx ved at åbne for europæiske partsaftaler.

FTF har via initiativer i NFS og EFS været medvirkende til, at etableringen af et europæisk arbejdsretligt system til styrkelse af et aftalesystem efter danske principper, nu er blevet et punkt på den europæiske dagsorden. Det fremgår bl.a. af kommissionens grønbog om modernise-

ring af den europæiske arbejdsret, at det må overvejes at etablere et europæisk tvisteløsningssystem.

Imidlertid er det fortsat afgørende for FTF, at europæiske aftaler bliver juridisk bindende, hvor misligeholdelse kan sanktioneres. Indtil det sker, vil FTF have den holdning, at partsaftaler bør ophøjes til lov (direktiv) efter forhandling mellem parterne.

I samarbejde med FAOS har FTF og Finansforbundet etab- leret et projekt om “De internationale partsrelationer og den danske model”. Formålet med projektet er at beskrive og analysere, hvorledes FTF og Finansforbundet organi- satorisk og strategisk forholder sig til konsekvenserne af den intensiverede internationalisering.

Med specifikt fokus på FTF-privat og Finansforbun- det vil projektet analysere og diskutere de nuværende udfordringer og presset på den danske aftalemodel i international sammenhæng.

Laval/Vaxholm-dom skaber uklarhed

Den 18. december 2007 afsagde EF-domstolen en vigtig afgørelse i Laval/ Vaxholm-sagen. Sagen drejer sig om den lettiske virksomhed Laval, der fik til opgave at opføre en skole i den svenske kommune Vaxholm, og derfor ud- stationerede nogle arbejdere i kommunen. Den svenske fagforening Byggnads søgte gennem forhandlinger at

få virksomheden til at tiltræde deres kollektive overens-

FTF har gennem Ulandssekretariatet været med til at tage globalt ansvar for lighed, jobvækst og demokrati i ulandene

komst, men da Laval ikke ville det, etablerede Byggnads blokade over for samtlige Lavals byggepladser i Sverige.

I sagen traf EF-domstolen afgørelse om, at de kollektive kampskridt ikke var forenelige med EU-retten, bl.a. fordi man forsøgte at opnå mere fordelagtige betingelser end dem, der følger dels af udstationeringsdirektivet, dels af den svenske gennemførelseslovgivning om udstatione- ringsdirektivet.

Sagen handler på et principielt niveau om rækkevidden af fagforeningers ret til at konflikte, set i forhold til EU-trak- tatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser og retten til at etablere sig i en anden medlemsstat.

Der hersker fortsat usikkerhed om, hvad EF-domstolens præjudicielle afgørelse i Lavalsagen får af konsekvenser

for bl.a. den danske aftalemodel med muligheden for at iværksætte kollektive kampskridt for at opnå overen- skomst. Med henblik på at vurdere betydningen her- hjemme samt konsekvenserne af dommen for den dan- ske retsstilling, har Beskæftigelsesministeriet igangsat et udredningsarbejde med deltagelse af arbejdsmarke- dets parter, herunder FTF.

Arbejdstidsdirektiv ikke revideret

Der har i perioden været gjort flere forsøg på at få revideret direktivet om arbejdstid. Sidst forsøgte man at gennemføre en revision under det finske formandskab,

– men uden held, bl.a. fordi det blev forsøgt at sam- menkoble revisionen af arbejdstidsdirektivet med gen- nemførelsen af et nyt direktiv om vikarbureauarbejde. Angiveligt afventer man nu, at det franske formandskab til efteråret vil gøre et nyt forsøg.

FTF TAGER GLOBALT ANSVAR

FTF deltager i det internationale arbejde for at forbedre lønmodtagernes vilkår i en globaliseret verden. Det er vigtigt, at den økonomiske globalisering og frihandel kombineres med en social dimension, så uligheder og fattigdom kan blive mindsket. I ILO, der er FN’s or- ganisation for arbejdslivet, føres denne kamp under betegnelsen ”decent work”, som omfatter følgende fire elementer: Overholdelse af grundlæggende arbejds- tagerrettigheder, fremme af mulighederne for lønnet beskæftigelse, grundlæggende social beskyttelse og social dialog.

– – –

FTF arbejder på at fremme målsætningen om ”decent work for all” blandt andet gennem sit store engage- ment i Ulandssekretariatet og konkret gennem følgende aktiviteter:

Projekter i Afrika, Asien og Mellemamerika

FTF er med til at hjælpe hovedorganisationer i ulandene med at opbygge kapaciteten til at organisere arbejds- tagerne, uddanne tillidsrepræsentanter og sikkerheds- repræsentanter og indgå i et lokalt trepartssamarbejde med regeringer og arbejdsgivere. FTF deltager aktivt i Ulandssek- retariatets projekter i Afrika, Asien og Mellemamerika.

Deltagelse i ILO’s årlige arbejdskonferencer

Her fastlægges de internationale normer for arbejdslivet i et forum, hvor regeringer, arbejdsgivere og lønmod- tagere deltager på lige fod. ILO har også til opgave at overvåge, om landene overholder de grundlæggende rettigheder for arbejdstagerne.

Deltagelse i de internationale faglige organisationers arbejde ITUC er en global sammenslutning af nationale hoved- organisationer. ITUC repræsenterer 168 mill. arbejdere verden over, og dokumenterer blandt andet overgreb mod fagforeningsfolk, hvor de end finder sted. Do- kumentationen bruges bl.a. i ILO’s arbejde. TUAC er en sammenslutning af hovedorganisationer inden for OECD. Her ligger hovedvægten på at påvirke OECD til at inddrage arbejdstagerrettigheder og sociale forhold i deres anbe- falinger til landene. Også i forhold til G8 topmøderne spiller TUAC en aktiv rolle som talsmand for arbejdstagerne.

Alle regionerne anvender HK-bistand og/eller en faglig sekretær til de administrative rutiner bl.a. omkring organisationskontakt, hjemmesiden og styring af repræsentationerne. Ligesom alle regioner får betydelig støtte fra FTF centralt til en række af de aktiviteter, der sættes i værk under de tre prioriterede områder.

Forhandling om direktiv om samarbejdsudvalg Direktivet om europæiske samarbejdsudvalg skal revideres, og kommissionen har forespurgt parterne, om man ønsker at forhandle revisionen med henblik på indgåelse af en aftale.

Hidtil har EFS været tilbageholdende, fordi det kunne betyde en forhaling af en revision, idet arbejdsgiverne har afvist aftalemuligheden. Imidlertid tyder det nu på, at der er ved at være enighed om at gøre forsøget.

Kommissionen har lagt ud med, at der er behov for at ændre grænserne for, hvornår der kan etableres EWC´er til under 1000 medarbejdere således, at også små og middelstore virksomheder kan deltage. Derudover har kommissionen udtrykt ønske om, at organisationerne i højere grad får indflydelse på arbejdet i EWC´erne. Et for- slag, som også FTF har fremført i EFS´ eksekutivkomite og i EFS´ komite Workers Participation.

FTF har derudover foreslået, at der sker en forenkling af bestemmelserne om medarbejderrettigheder, information og konsultation i bl.a. fusionsdirektivet og direktivet om europæiske selskaber, så at man får samlet bestemmelser i ét direktiv samtidig med, at vilkårene forsøges forbedret.

EFS-projekt om stærkere organisationer

FTF har stillet forslag om, at der i EFS-regi gøres en fælles indsats med henblik på at dæmme op for afgangen fra de faglige organisationer og for at øge interessen

for at tilslutte sig organisationerne. Forslaget er henlagt til EFS´ styrekomite med henblik på senere behandling i eksekutivkomiteen.

UDDANNELSE

Fokus for FTF’s arbejde i forhold til internationalise- ring af uddannelse har været målet om at sikre gensidig anerkendelse af nationalt opnåede kvalifikationer og kompetencer. Gensidig anerkendelse kan styrke såvel

FTF’ernes muligheder for at opnå international anerken- delse af egne uddannelser, så adgang til job og videreud- dannelse i andre lande lettes. Det er samtidig en vej til

at sikre at nationale uddannelseskrav overholdes, når personer kommer til Danmark for at søge uddannelse og beskæftigelse.

Revision af kvalifikationsnøgle

FTF indgår i arbejdet med en revision af den danske kvalifikationsnøgle. Revisionen sker med baggrund i dels Bologna-processen og det seneste ministermøde i maj 2007, dels EU’s vedtagelse af henstillingen om en europæisk kvalifikationsnøgle (EQF). Den nye danske kvalifikationsnøgle forventes politisk besluttet i andet halvår 2008.

Et centralt punkt for FTF er, at den nye kvalifikations- ramme skal sikre fuld anerkendelse af de erhvervsret- tede videregående uddannelser – såvel på akademi- som professionsbachelorniveauet. Det er på denne baggrund positivt, at forslaget til ny dansk kvalifikationsnøgle for de videregående uddannelser bygger på en opdeling i fire niveauer, herunder ét for akademiuddannelserne og ét for bacheloruddannelserne. Professionsbacheloren og universitetsbacheloren ses derfor på samme niveau, hvilket FTF er meget tilfreds med.

FTF er ligeledes enig i, at kvalifikationsrammen ikke alene beskrives med baggrund i princippet om læringsudbyt- tet. Der indgår også formelle forhold som adgangskrav, arbejdsomfang angivet i ECTS-point og sammenhæng til videreuddannelse.

FTF kan støtte, at kvalifikationsrammen implementeres som en bindende national ramme.

FTF har deltaget i referencegruppen for udvikling af den danske kvalifikationsramme, afholdt et medlemsmøde for organisationerne og afgivet høringssvar i sagen.

Attraktive for udenlandske studerende

FTF indgår i dialoggruppen for arbejdsmarkedets in- teressenter om markedsføring af Danmark som uddan- nelsesland. Dialoggruppen er nedsat i regi af CIRIUS, og er en del af opfølgningen på aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2006 og regeringens handlings- plan om Danmark som uddannelsesland.

Dialoggruppen skal bl.a. medvirke til at sikre sammen- hæng mellem arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft og initiativer til at tiltrække flere udenland- ske studerende, herunder medvirke til at udenlandske studerende får bedre kendskab til beskæftigelsesmulig- hederne i Danmark efter endt uddannelse.

FTF har fået den europæiske fagbevægelse til at samle sig bag ønsket om et fælles europæisk tvisteløsningssystem

FTF SOM SERVICELEVERANDØR

En af FTF’s fire roller er at levere service til medlems- organisationer, der via hovedorganisationen ønsker at købe fx IT-systemer, leje kursuslokaler, få hjælp til inter- netbaserede undersøgelser eller købe sagsbehandling af juridiske sager, sociale sager eller arbejdsskadesager.

– – –

Juridiske sager

I den juridiske ordning indgår pr. 1. april 2008 otte or- ganisationer med tilsammen cirka 7.300 medlemmer. Er man medlem af denne ordning, får man juridisk bistand, telefonisk rådgivning og konkret sagsbehandling af medlemssager ved de retlige instanser.

Arbejdsskadesager

I arbejdsskadeordningen er der 34 medlemsorganisatio- ner tilmeldt, som tilsammen har 50.357 medlemmer.

I 2007 havde arbejdsskadeordningen 270 verserende sag- er fra medlemsorganisationerne, hvoraf en stor andel er psykiske arbejdsskader. I tilknytning til arbejdsskadeord- ningen servicerer FTF også i erstatningsansvarssager.

Denne ordning dækker 13 medlemsorganisationer.

Sociale sager

FTF´s socialrådgiverordning yder socialrådgiverbistand for 26 tilmeldte organisationer med i alt 63.618 medlem- mer. I 2007 modtog FTF i alt 124 sager om sygemeldte medlemmer, der var i fare for at miste eller havde mistet deres forsørgelsesgrundlag. I 73 pct. af sagerne lå der en psykiatrisk diagnose bag – i mange tilfælde med en belastning i arbejdsmiljøet, som den udløsende faktor. I

de resterende 27 pct. af sagerne lå der en fysisk diagnose til grund.

Lej et godt og billigt kursuslokale i FTF Medlemsorganisationerne har mulighed for at leje et vel- udstyret IT-lokale og et rummeligt kursuslokale i FTF til en fordelagtig pris. FTF har også indgået en række ram- meaftaler med leverandører af papir, møbler, IT mv., som medlemsorganisationerne også nyder godt af. Aftalerne kan findes på xxx.xxx.xx.

Bedre hjemmesider via FTF’s IT-center

Der er sket en kraftig udbygning af den tekniske plat-

form for hjemmesider. Alle medlemsorganisationer kan få etableret og driftet sin hjemmeside via FTF’s IT center. Platformen bygger på TYPO3, der er et af de mest profes- sionelle CMS-systemer. Udvikling og drift af systemet kan foretages til en økonomi, som vil give enhver FTF-organi- sation store økonomiske fordele. Der er nu mere end 10

organisationer, som bruger FTF’s system. I 2007 kom både KFL, FTF-A og FTF på samme systemløsning. Også de IT- professionelle i Prosa hare netop valgt FTF’s løsning.

IT-system til uddannelse og debat

FTF’s groupware og learning management system (ILIAS) er også i stærk vækst med seks organisationer, som har valgt det. Systemet kan understøtte en organisations samlede kommunikation for bestyrelser, udvalg, projekt- gruppe, medlemsfora, netværk og meget andet.

Spamfilter og anti-virus

FTF’s IT-center kan også levere webhotel, anti-spam og antivirus med høj kvalitet til lav pris på grund af stordrift. Der er også indgået en aftale med firmaet CBrain, som giver økonomiske fordele ved køb af deres medlemssys- tem – og en aftale med et firma, der leverer et system til at organisere MUS, APV mv.

Store rabatter hos Microsoft via FTF

FTF’s meget vidtrækkende aftale omkring indkøbsrabat på Microsofts software bruges flittigt af en række af medlemsorganisationerne – og resulterer i meget store besparelser til de mange organisationer, der ofte er helt afhængige af programmer som Word, Excel m.fl.

Se mere på xxx.xxx.xx/xxxxxxx

FTF har i dialoggruppen understreget, at arbejdet med at gøre det danske uddannelsessystem mere attraktivt for udenlandske studerende bør have et dobbelt formål,

nemlig både tiltrække studerende til områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, og bidrage til kvalitetsudvikling af danske uddannelser. Drivkraften bag initiativerne skal derfor ikke være økonomiske hensyn.

Det er ligeledes vigtigt for FTF, at målet om at tiltrække flere udenlandske studerende ses i forhold til såvel det private som offentlige arbejdsmarkeds behov. FTF har yderligere foreslået, at målgruppen ikke alene ses som unge. Den skal også omfatte voksne fra europæiske eller

3. verdens lande, der gennem efter- og videreuddan- nelse kan opnå beskæftigelse på mangelområderne. I denne sammenhæng er der behov for at afdække, om de relevante uddannelsesinstitutioner har de nødvendige vilkår og ressourcer til at tiltrække denne gruppe af voks- ne udenlandske studerende.

EU’s beskæftigelsesstrategi

Den danske arbejdsmarkedsmodel har på baggrund af de seneste års positive udvikling vakt betydelig interna- tional opmærksomhed. I de landevurderinger, der er en

del af kommissionens opfølgning på Lissabon-strategien, hører Danmark til blandt de lande, der har de allerbedste resultater, når det gælder arbejdsmarkedsudviklingen.

Populær dansk flexicurity-model

Den danske udgave af flexicurity-modellen har påkaldt sig stor opmærksomhed også i forhold til udformningen af beskæftigelsesdelen i Lissabon-strategien. Således indgår det som en målsætning i Lissabon-strategien, at anvendelsen af flexicurity fremmes i landenes beskæf- tigelsesstrategi. FTF har i EFS arbejdet for at fremme flexicurity-modellen, der af mange faglige organisationer i EU-landene betragtes med betydelig skepsis.

Trusler mod flexicurity

Den aktive beskæftigelsespolitik og livslange læring er centrale elementer både i den danske model og i de overordnede principper for landenes beskæftigelses-

politik, der indgår i Lissabon-strategien. Som et led i et fælles LO- og FTF-projekt om Lissabon-strategien har det europæiske fagforeningsinstitut ETUI-REHS udar- bejdet rapporten ”Arbejdsmarkedspolitikkens fornyelse

– innovation eller trussel mod dansk ”Flexicurity”.

I rapporten peges bl.a. på skismaet mellem, at den danske regering på den ene side internationalt xxxxx sig i flexicurity-modellens succes, og på den anden side via

besparelser på uddannelsesområdet og svækkelse af den aktive beskæftigelsespolitik undergraver grundlæggende elementer i den danske model. FTF og LO har med bag- grund i rapporten holdt en konference om temaet og i medierne problematiseret truslerne mod den danske flexicurity-model.

Parters inddragelse bør styrkes

FTF og LO har i forbindelse med regeringschefernes forårstopmøde i 2008 om Lissabon-strategien skrevet til statsministeren vedrørende de faglige organisation- ers prioriteringer. I henvendelsen pointerer LO og FTF vigtigheden af partsinddragelsen både på europæisk og

nationalt niveau og kritiserer regeringen for ikke at være tilstrækkelig ambitiøs i beskæftigelsespolitikken.

Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter er en cen- tral del af den danske model, og er også en del af EU’s Lissabon-strategi på beskæftigelsesområdet, herunder i udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer, der

implementerer de fælles retningslinier i Lissabon-strate- gien. Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i udarbej- delsen af det danske reformprogram er imidlertid meget begrænset. Der er således ikke nogen reel dialog mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om reformpro- grammets indhold.

På den baggrund har FTF, med henblik på at give parts- inddragelsen et reelt indhold, sammen med de øvrige kommunale parter over for Beskæftigelsesministeriet rejst spørgsmålet om procedurer og indhold i partssam- arbejdet vedrørende udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer.

Xxx bevægelighed diskuteres indgående

FTF repræsenterer den danske lønmodtagerside i Kom- missionens Rådgivende udvalg om Arbejdskraftens fri Bevægelighed. Her er overgangsordningerne for de nye EU-lande (”Østaftalen”) blevet diskuteret indgående, idet de enkelte EU-lande har valgt meget forskellige ordnin- ger, og de fleste lande har i dag slet ingen særordninger. Fra FTF’s side er det blevet fremhævet, at problemet med arbejdskraft fra de nye EU-lande ikke så meget er overgangsordningen, men mere misbruget af udstatio- neringsdirektivet og falske ”self-employed”.

FTF fik SAS dømt i byretten for at flyve med ulovlig kinesisk arbejdskraft – og fik SAS til at stoppe den ulovlige praksis

Nye direktivforslag gælder ikke Danmark

Udvalget har også beskæftiget sig med nye direktiv- forslag om reglerne for indvandring af arbejdskraft fra lande uden for EU. Direktiverne kommer ikke til at gælde for Danmark på grund af det retslige forbehold, men på længere sigt kan de meget vel få betydning.

Der er fremsat tre forslag til regulering af området. Det første handler om sanktioner over for arbejdsgivere, der

ansætter illegal arbejdskraft. Det andet er et ramme- direktiv, som skal definere et fælles sæt af rettigheder og administrative procedurer for dem, der allerede har fået opholdstilladelse i et givet land. Det tredje forslag er ”Blue Card”-forslaget om lettere adgang for højtud- dannede til det europæiske arbejdsmarked.

SKRÆDDERSYEDE KURSER

FTF’s kursusafdeling har i 2007 haft et stort og varieret tilbud i vores kursuskataloger til tre målgrupper:

– – –

Tillids- og fællestillidsrepræsentanter Tillidsrepræsentanterne er den oprindelige og stadig centrale målgruppe for FTF’s kursusvirksomhed. Det er også i 2007 i denne målgruppe, at der især har været rift om de udbudte kurser fx TR-grundkurser, personalejura og kollektiv arbejdsret.

Ledere

Siden 2001/02 har FTF også haft målrettede kursustilbud til de ca. 30.000 af FTF-organisationernes medlemmer, der er ansat i lederstillinger. I 2007 har der imidlertid ikke været særlig stor søgning til lederkurserne af forskel- lige årsager, og vi vil i det kommende år revurdere FTF’s kursustilbud til lederne.

Politisk valgte og ansatte i FTF’s medlemsorganisationer Denne målgruppe har typisk behov for at udvikle særlige kompetencer, der relaterer sig til det hverv, de er valgt

til eller det specielle job, de er ansat i. I 2007 har der især været succes med kurser, der inspirerer til nye metoder

i det organisatoriske arbejde med kurser om netværks- dannelse og inspirerende møder. Desuden er der atter i 2007 blevet gennemført et forløb af FTF’s forhandlerud- dannelse, som er et specielt og omfattende kursustilbud til organisationernes valgte eller ansatte forhandlere.

Kursusafdelingen tilbyder også at skræddersy kurser til medlemsorganisationerne, og en del medlemsorganisa-

tioner vælger at købe kurser hos FTF til afholdelse i eget regi, hvad enten det er lokale eller landsdækkende kurser. Her er det afgørende, at FTF fleksibelt kan tilpasse sig det behov, der er hos den enkelte organisation. Emner for disse kurser har bl.a. været forhandling og personalejura.

I det kommende år vil kursusafdelingen især have fokus på, hvordan man gennem dialog med organisationerne kan udvikle de kursustilbud, som bedst muligt understøt- ter organisationernes interessevaretagelse, såvel den politiske som den forhandlingsmæssige.

Kursusprogrammer for Ledere, Tillidsrepræsentanter og Politisk valgte og ansatte

ARBEJDSMILJØ

Kommissionen har udsendt en meddelelse om en ny arbejdsmiljøstrategi for perioden 2007 - 2012. Indholdet er i høj grad præget af et forslag, der blev udarbejdet af FTF, LO, DA og Arbejdstilsynet, og som efterfølgende blev den danske regerings officielle udspil. Udmøntningen af strategien skal til dels ske nationalt og til dels gennem det europæiske trepartssystem på arbejdsmiljøområdet: Kommissionens rådgivende udvalg om arbejdsmiljø i Luxembourg.

Kommissionens meddelelse om arbejdsmiljøstrategien har senere været behandlet i Ministerrådet og i Europa- Parlamentet. Strategien vil i de kommende år være styrende for arbejdet i Arbejdsmiljøagenturet i Bilbao, hvor FTF sidder i bestyrelsen og forventes også at få stor indflydelse på arbejdet i Dublin-Instituttet, hvor FTF ligeledes sidder i bestyrelsen.

GLOBALE ASPEKTER

Kinesisk kabinepersonale arbejdede ulovligt

Den danske aftalemodel er ikke kun under pres fra EU, men også som følge af globaliseringen. Et eksempel herpå er SAS’ ulovlige anvendelse af kinesisk kabinepersonale.

Efter pres fra FTF politianmeldte Integrationsmini- steriet SAS for at have beskæftiget japansk og kinesisk kabinepersonale i strid med udlændingelovens regler om arbejdstilladelse. Anklagemyndigheden stoppede sin efterforskning som følge af, at Integrationsministeriet påtænkte at ændre reglerne om arbejdstilladelse for

netop den pågældende gruppe. Efter et massivt pres trak ministeren lovforslaget tilbage, hvorpå anklagemyndig- heden genoptog sagen.

SAS blev idømt en bod på 900.000 kr. I dagene efter dom- men fortsatte SAS med at flyve med det ulovlige perso- nale, hvilket fik FTF til at skride til en ny politianmeldelse. Kort efter valgte SAS at tage det omstridte kinesiske personale af flyene.

Øget fokus på kapitalfonde

FTF har i løbet af 2007 sat fokus på kapitalfondenes indtog i Danmark. Kapitalfondene er i dag præget af en stor grad af lukkethed omkring deres regnskaber og dis-

positioner og undergraver i mange tilfælde samarbejdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

I samarbejde med bl.a. Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx har FTF bidraget til, at debatten om pensionskassernes investe- ringer i kapitalfonde er kommet på dagsordenen. Bl.a. har FTF peget på, at lønmodtagerne har krav på en større sikkerhed for, at kapitalfondene ikke investerer deres penge til skade for medarbejdere og miljø.

FTF’s formand deltager i foråret 2008 i en arbejdsgruppe nedsat af kapitalfondenes brancheforening. Arbejds- gruppen skal fremkomme med forslag til ”retningslinier for ansvarligt ejerskab og god ledelsesskik for kapital- fondenes virke”.

Indflydelse i lokalt

perspektiv

”Forhandlings- og samarbejdskulturen på arbejdsmarkedet bidrager til samfundets velfærd og vækst ved at skabe gode, flek- sible og udviklende arbejdspladser. FTF vil arbejde for, at medarbejderne inddrages i arbejdspladsernes udvikling og på at sikre, at de lokale og regionale FTF-repræsen- tanter får størst mulig indflydelse og kan udveksle erfaringer på tværs af offentlige og private arbejdspladser.”

(Citat fra FTF’s indsatsområder 2006-2009 som besluttet af Kongressen)

Indsatsområde 4:

Indflydelse i lokalt perspektiv

Med først kommunalreformen, så trepartsaftalen og siden en kvalitetsreform er indsatsområdets fokuspunk- ter blevet endnu mere centrale. Der er skabt nye og bedre muligheder for indflydelse.

Trepartsaftalens vægtning af personalepolitiske ele- menter, som skal medvirke til at skabe attraktive arbejds- pladser, har understreget betydningen af sammenhæn- gen mellem FTF’s centrale arbejde og den servicering, der sker af de lokale repræsentanter i FTF’s regioner.

FTF’s overordnede synspunkter på velfærd og vækst skal forfølges i praksis i det regionale og lokale arbejde – og markeres i den lokale og regionale debat.

Der er opstået nye indflydelsesveje på beskæftigelses-, uddannelses- og samarbejdsområdet, der udfordrer FTF’s indsats både centralt og lokalt.

Trepartsaftalens fokus på at skabe attraktive arbejds- pladser giver en platform for nye initiativer. Bl.a. har delforlig ved OK08 lagt grunden for at styrke medar- bejderindflydelsen vedrørende kompetenceudvikling, seniorinitiativer og trivsel.

FTF udvikler politiske og organisatoriske forslag til arbejds- pladsernes konkrete udvikling af velfærd og vækst.

Lovgivningen om professionshøjskoler blev vedtaget før sommerferien 2007, og der har både regionalt og centralt været udfoldet store anstrengelser for at sikre FTF indflydelse både på den konkrete lovgivning og gennem pladser i bestyrelser mv.

OPTIMERING AF DEN NYE

LOKALE BESKÆFTIGELSESINDSATS

Fagligt forum på beskæftigelsesområdet

Det beskæftigelsespolitiske område er stadig ikke faldet helt til ro efter de store omlægninger af indsatsen i forbindelse med kommunalreformen. Der er kommet mere systematik ind i samspillet mellem den regionale og

lokale indsats. Den regionale beskæftigelseskontrakt for 2009 er blevet fremrykket til marts 2008, så de kommu- nale beskæftigelsesplaner, som er færdige efter sommer- ferien, kan udarbejdes med skyldigt hensyn til indholdet i kontrakterne.

RBR – de regionale beskæftigelsesråd

FTF centralt servicerer FTF’s regionale repræsentanter i forbindelse med møderne i de regionale beskæftigelses- råd. Der er regionalt udtalt tilfredshed med denne ord- ning, som samtidig sikrer FTF overblik over de regionale problemstillinger og styrker samspillet mellem BER og RBR. FTF deltager, i den udstrækning det kan lade sig gøre, i de konkrete formøder og giver under alle om- stændigheder konkret input til dagsordenen.

I 2007 har der været stor fokus på arbejdsmarkedsbalan- cen og arbejdet med at sikre den rette placering af FTF- grupperne, ikke mindst på flaskehalslisten. Dette arbejde forventes at fortsætte gennem hele 2008.

Der afholdes endvidere kvartalsvise møder med RBR- repræsentanterne. Her drøftes blandt andet tiltagene for LBR-repræsentanterne og samarbejdet med det regio- nale beskæftigelsespolitiske system.

Det er vurderingen, at arbejdsopgaverne løses godt, og at samarbejdet er fortrinligt.

BAN – de regionale beskæftigelsesankenævn Der er mange sager, et stort forberedelsesarbejde og lang transporttid til møderne i de regionale beskæf- tigelsesankenævn. Ankenævnene er typisk placeret yderligt i regionerne. På baggrund af en konkret hen-

vendelse fra et presset BAN-medlem besluttede FTF at supplere kørselsgodtgørelsen fra statens lave takst til statens høje takst. FTF rettede henvendelse til beskæf- tigelsesministeren desangående, og siden har DA gjort det samme. Det har medført, at kørselsgodtgørelsen pr.

1. januar 2008 er statens høje takst.

FTF’s presseomtale er øget med 62 pct. fra 2006 til 2007 – målt på kilderne i Infomedia

Det er fortsat primært sager af social karakter, der er på møderne, herunder mange sygedagpengesager. Med de meget få ledige, som i øvrigt hovedsageligt bliver ”vendt i døren”, er der heller ikke udsigt til nogen særlig overvægt af den slags sager foreløbig.

Centralt har FTF i samarbejde med LO og AC udarbejdet to gange én kursusdag for BAN-medlemmer. Kurserne blev afviklet den 11. og den 18. juni 2007 i regi af AK-Sam- virke. Der planlægges tilsvarende møder i efteråret 2008.

Regionale møder for LBR-folk

Der afholdes i 2008 ét heldagsmøde i hver FTF-region. Hovedmålgruppen er FTF’s repræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd, desuden er de lokale og regionale A-kasser i målgruppen. FTF centralt er sammen med regionsbestyrelsen ansvarlig for planlægning og gen- nemførelse af møderne.

Der blev inviteret til i alt 10 regionale møder i 2007. På møderne deltog FTF’s lokale repræsentanter i regio- nen fortsat kun i begrænset omfang. Og to af de plan- lagte møder i efteråret måtte aflyses på grund af for få tilmeldinger.

Det er derfor besluttet, at forsøge en ny model i 2008, hvor der afholdes et heldagsmøde i hver region i foråret med hovedvægt på den beskæftigelsesplan, der skal udarbejdes op mod sommerferien. Om efteråret er det hensigten i stedet at forsøge at danne netværk mellem de enkelte LBR medlemmer indenfor geografisk afgræn- sede områder, hvor der kan være udbytte af fællesskab.

RBR-repræsentanterne (som i fire af de fem regioner har personsammenfald med regionsformanden) og tovholderkasserne er stærkt involverede i såvel plan- lægning som konkret praktisk afvikling af møderne.

Der har i efteråret 2007 været foretaget en spørgeske- maundersøgelse hos LBR. Hovedresultatet er, at de alle er vældigt engagerede også i andre fagpolitiske emner, og dermed har svært ved at få plads til alle ønskede prioriteringer.

Der gives konkret support til møderne i henholdsvis Jobcenter København, Jobcenter Odense og Jobcenter København. LBR-repræsentanterne i disse jobcentre får således fremsendt skriftlige bemærkninger til de kon- krete dagsordener.

Beskæftigelsespolitisk årsmøde

FTF’s beskæftigelsespolitiske årsmøde finder sted den

19. og 20. august 2008. Målgruppen til mødet er både de lokale og regionale repræsentanter, a-kasserne og de centrale aktører på det beskæftigelsespolitiske område, herunder BEU.

Tovholderkasserne

De fire store a-kasser i FTF har hver påtaget sig tovhol- derfunktioner i den regionale beskæftigelsespolitiske indsats. Det betyder, at de bl.a. varetager sekretariats- funktionen for RBR-repræsentanten med indkaldelse til formøder osv. Samarbejdet fungerer glimrende.

Jobcenterprojekt med LO

I regionerne Nordjylland, Hovedstaden/Sjælland og Syddanmark er iværksat et Jobcenterprojekt, som FTF sammen med LO afvikler frem til udgangen af 2009. Mere konkret handler det om jobcentrene Holbæk/Kalundborg, Esbjerg/Vejen og Brønderslev/Dronninglund.

Projektet tager sigte på at styrke lønmodtagersidens gennemslagskraft og indflydelse i det nye system, så nytteværdien af tæt samarbejde med parterne erkendes i jobcentrene. Projektets andet ben er at øge synligheden af lønmodtagersidens indsats i beskæftigelsespolitikken lokalt. Som en rød tråd i projektet indgår, at det skal sikres, at der også fremover er et forsikringssystem med sammenhæng til det faglige system.

Der har i 2007 været afholdt en særlig synlighedsdag, hvor deltagerne fik input til at synliggøre deres arbejde over for såvel lokalsamfund som Jobcentrene og ikke mindst medlemmerne. Dette følges op i løbet af foråret 2008, hvor de tre delprojekter får støtte til at synliggøre et konkret tiltag.

INDFLYDELSE PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

Da FU i januar 2007 besluttede, hvordan det videre arbej- de med indsatsområdet om indflydelse i lokalt perspektiv skulle implementeres, blev uddannelsesområdet udskudt, indtil der ville være en politisk afklaring af den nye uddan- nelsesstruktur med professionshøjskoler. Afklaringen af den lovgivningsmæssige ramme har strakt sig over hele 2007, og er for erhvervsakademiernes vedkommende ikke afsluttet endnu.

Professionshøjskolerne

FTF har i forbindelse med etableringen af professions- højskolerne i juni 2007 udgivet to sæt anbefalinger:

- Anbefalinger, der retter sig mod dannelsen af professionshøjskoler – om hvordan lovens rammer omsættes til praksis

- Anbefalinger, der retter sig mod det at varetage en fælles FTF-repræsentation i fx en professionshøj- skoles bestyrelse.

FTF opnåede ikke repræsentation i professionshøjsko- lernes midlertidige bestyrelser, der fungerende i perioden fra august 2007 og året ud, men gennem en stor fælles FTF-indsats på regionalt og centralt niveau har medlems- organisationerne fået indflydelse på højskolernes endelige vedtægter fra deres pladser i CVU-bestyrelserne og på anden vis. Resultatet af både den regionale og centrale indsats har været tilfredsstillende, idet der i

de respektive vedtægter er sikret en FTF-plads i alle de permanente bestyrelser for professionshøjskoler.

Professionshøjskolerne var primo marts 2008 alle i færd med at konstituere sig – først og fremmest med bestyrelse og dernæst med nedsættelse af uddannelsesudvalg mv.

I forbindelse med udpegning af FTF-repræsentanter til professionshøjskolernes permanente bestyrelser vedtog FU, at FU traf beslutning om udpegningen på grundlag af indstilling fra de regionale FTF-bestyrelser på FU-mødet den 28. januar. Her blev samtidig åbnet for en drøftelse af, at det fremover er FTF-regionerne, der forestår ud- pegning.

FTF-regionerne har fået en række forslag og anbefalin- ger fra FTF’s sekretariat om processen i forbindelse med udpegning af medlemmer til professionshøjskolernes bestyrelser. Der er specielt lagt vægt på, at det enkelte bestyrelsesmedlem skal indgå i et forpligtende regio- nalt uddannelsesnetværk sammen med repræsentanter fra regionsbestyrelsen, studenter- og medarbejder- repræsentanter fra professionshøjskolens bestyrelse, FTF-organisationernes repræsentanter i uddannelsesud- valg m.v. samt andre interesserede.

De enkelte FTF-regioner har fulgt anbefalingerne op med bredere indkaldte møder i forbindelse med udpeg- ningen af bestyrelsesmedlemmer mv., og sekretariatet

har deltaget i møder i samtlige FTF-regioner undervejs i processen.

Erhvervsakademierne

Den politiske proces om lovgivning om erhvervsakademier har været langtrukken, og lovforslaget er endnu ikke ved- taget, men forventes at træde i kraft pr. 1. maj 2008. På grund af bl.a. folketingsvalget i efteråret 2007 er ikraft- træden dermed forskudt, så erhvervsakademierne først etableres pr. 1. september 2008 og kan udbyde uddan- nelser som selvstændige institutioner fra januar 2009.

Det er ikke forventningen, at FTF opnår direkte repræsentation i erhvervsakademiernes bestyrelser, men muligvis indirekte repræsentation gennem FTF-organi- sationer, der har repræsentation i erhvervsskoler, der indgår i et erhvervsakademi eller gennem medarbejder- eller studenterrepræsentanter i bestyrelserne.

Der etableres også uddannelsesudvalg ved erhvervs- akademierne, og her er det oplagt, at de relevante

FTF-organisationer får plads(er), ligesom FTF-repræsen- tanter og studenterrepræsentanter fra erhvervs- akademi-sektoren kan indgå i det regionale uddannelses- netværk.

Vækstfora

De i alt seks regionale vækstfora er omdrejningspunkt for den regionale erhvervspolitik. De har nu eksisteret i næsten to år, og har alle udarbejdet såkaldte erhvervsud- viklingsstrategier, hvor uddannelse og kompetenceud- vikling står centralt. Herudover arbejder vækstforaene typisk med innovation, iværksætteri, forskning og teknologi samt internationalisering.

FTF har ikke fast plads i vækstforaene, men har dog haft en observatørplads i Vækstforum Sjælland og er flere steder involveret i arbejdsgrupper mv. med henblik på forberedelsen af vækstfora-møderne. Endelig er FTF involveret i konkrete projekter i regi af vækstforaene, bl.a. ”Kompetenceregnskab for Øresundsregionen”,

der er omtalt yderligere andetsteds i denne beretning. De nuværende vækstfora-medlemmer er valgt frem til udgangen af 2010, og FTF arbejder for at øge repræsen- tationen i vækstforaene.

LEDELSESOMRÅDET

FTF indgår som en aktiv del af Væksthus for ledelse, der er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og

KTO-organisationerne. Konkret i projekter om ’Ledelse af ledere’ og ’Ledelsesevaluering’ samt et førleder-projekt om ’Ledere der spirer’.

FTF har bidraget til udviklingen af Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodekset er udviklet i regi af Væksthus for ledelse i samarbejde mellem parterne og en lang række ledere fra praksis. Formålet med udviklingen af et kodeks har været at skabe et fælles afsæt for den lokale dialog om god ledelse. De 11 kodekspunkter og de uddybede underpunkter er således til lederens og arbejds- pladsens refleksion, inspiration og eftertanke. Det er

FTF SOM NETVÆRKSORGANISATION

En af FTF’s fire roller som hovedorganisation er at drive de formelle og uformelle netværk og politiske fora, der i dagligdagen binder medlemsorganisationernes inte- resser og ideer sammen i FTF. To af FTF’s fem visioner handler om denne rolle, hvor det hedder, at FTF skal ”styrke sammenhold og samarbejde mellem medlemsor- ganisationerne” og ”bygge på dialog, åbenhed og aktiv inddragelse af medlemsorganisationerne”.

– – –

Xxxx FTF’s formelle politiske struktur er bygget op med dette sigte – med kongres og repræsentantskab som øverste instanser og et forretningsudvalg, formandskab og politiske udvalg som besluttende i den løbende politik- fastlæggelse.

I den seneste beretningsperiode har der også været nedsat et visionsudvalg, hvor sekretariatscheferne for alle FU-organisationerne sammen med FTF’s chefgruppe har debatteret nye muligheder og initiativer for at kon- kretisere og efterleve FTF’s visioner. Udvalget fortsætter sin møderække med en halvårlig kadence.

Samtidig har FTF flere end 20 andre mere eller mindre formelle netværk om bl.a. arbejdsmiljø, økonomisk politik, ledelse, pension, internationalt arbejde, web, arbejds- skader, jura og kommunikation. Netværkene mødes med varierende intervaller, men bidrager alle på forskellig måde til at styrke samarbejdet og dele viden og ’best practice’ mellem organisationerne og sekretariatet og direkte mellem organisationerne.

Som supplement til den formelle politiske struktur understøtter netværkene dermed også en politik- og

produktudvikling i FTF, der er funderet i medlemsorgani- sationernes behov og virkelighed. Og netværkene har for mange også karakter af et personligt fagligt netværk på tværs af organisationerne, som man kan trække på, når man har behov for faglig sparring eller en koordineret handling på et område.

FTF udnytter også sine fordele som hovedorganisa- tion ved at tilbyde ”coachede netværk” for ledere inden for FTF-fagene, hvor man som daginstitutionsleder, skoleleder, leder i finanssektoren eller fra andre fag kan

mødes med andre ledere for at udveksle gode erfaringer og lære af hinanden som ledere på tværs af fag og på tværs af den offentlige og private sektor. Netværkene understøttes af en coach – se mere under ”kursus” på FTF’s hjemmeside.

Se liste over FTF’s netværk på: xxx.xxx.xx/xxxxxxxx

vigtigt at understrege, at kodekset ikke skal ses som en facitliste over, hvordan man som leder skal agere, men netop til inspiration og fælles drøftelse på de enkelte arbejdspladser.

FTF’s Ledernetværk for organisationsansatte kon- sulenter på lederområdet har i perioden afholdt en række møder. Kvalitetsreform og trepartsdrøftelserne har været i fokus, men der har også været drøftelser af, hvordan medlemmerne i netværket i stigende grad kan gøre brug af hinandens viden og erfaringer. Der er således udarbejdet et ’videndelingsskema’, der løbende vil blive opdateret. I december 2007 påbegyndes end- videre en række foredrag med eksterne forskere, der

skal inspirere og udfordre organisationerne i forhold til, hvordan en faglig organisation kan arbejde professionelt og tidssvarende med lederområdet.

FTF’s Tænketank for Ledelse blev nedsat for at styrke lederområdet i FTF. Tænketanken har derfor afholdt en række møder, hvor man har inviteret forskellige oplæg- sholdere, der kunne bidrage med inspiration. I perioden har der været særlig fokus på FTF-ledernes udfordringer i såvel den offentlige som den private sektor. Tænketan- ken er sammensat af FTF-ledere fra praksis samt poli- tikere fra medlemsorganisationerne, der alle har ledere og ledelse som ansvarsområde. For at give luft til nye måder at skabe synlighed om ledelsesområdet på, er det besluttet at afvikle Tænketanken om ledelse og lederud- vikling pr. 1. februar 2008.

I samarbejde med Børsens Forlag udgives der løbende bøger for FTF-ledere i den offentlige sektor. I 2007 udkom to bøger: ‘Den sunde arbejdsplads – i det offentlige’ af Xxxxx Xxxxxxxx, og ‘Lean med hjertet – i det offentlige’

af Xxxxx Xxxx Xxxxx og Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx. Paral- lelt hermed afholdtes der eftermiddagskonferencer for ledere i hhv. København og Jylland. Der findes nu fem bøger i serien. Det forventes, at der også i 2008 udkom- mer to bøger i serien.

FTF har i perioden gennemført en mindre Lederpanelun- dersøgelse om ’Ledernes rammer og vilkår’ og en større Lederpejling om ’FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering’. Målet med den sidste har især været at undersøge temaer, der kan give FTF

et bedre grundlag for det aktuelle politiske arbejde på lederområdet. Særligt i den offentlige sektor har ledernes lederuddannelse været til debat, og det bliver spændende

at følge udviklingen i udbredelsen af lederuddannelse på det offentlige område efter indgåelsen af trepartsaftalen.

Styrket indflydelse til medarbejderne

FTF har i 2007 og vil i 2008 i væsentlig grad øge sin ser- vicering af repræsentanterne i det øverste Hovedudvalg i kommuner og regioner gennem følgende aktiviteter og løbende gøre temaet relevant for sektion S og P:

Næstformandsmøder

Der gennemføres ”næstformandsmøder” for de kommu- nale repræsentanter to gange om året, med ét møde i øst og ét møde i vest. På de møder, der indtil nu er afholdt, har deltagere fra 80 forskellige kommuner har været med.

På møderne gives information og inspiration, og der erfa- ringsudveksles om centrale temaer.

Regionernes hovedudvalg

For regionernes hovedudvalg et der etableret et regions- netværk som mødes to gange om året. Deltagerne er her alle ca. 60 repræsentanter på B-siden fra FTF, LO og AC.

På møderne gives information og inspiration, samt erfa- ringsudveksles omkring centrale temaer. Møderne ar- rangeres i samarbejde med Sundhedskartellet og FOA for at sikre den sundhedspolitiske dagsorden på møderne.

Konferencer for alle MED-repræsentanter

Der blev i august 2007 i samarbejde med OAO afholdt en konference for alle medarbejderrepræsentanter i regioners og kommuners Hovedudvalg. Cirka halvdelen, nemlig 450, deltog. Indenrigsministeren gav oplæg om kvalitetsreform og trepartsaftale, og Xxxxx Xxxxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxxxx havde indlæg herom.

Den 19. juni 2008 arrangeres en lignede landsdækkende konference for MED/SU.

Budget-temadage

Der er i samarbejde med OAO indbudt til en kursusrække på tre temadage om budgetforståelse og indflydelse på budgettet. Indholdet på temadagene følger budgethjulet. På den første temadag deltog 125 personer.

Inspirationsnotater til MED-arbejdet

På de centrale indsatsområder som budget, information og drøftelse, stress, kompetenceudvikling, seniorpolitik osv. er der eller vil der blive lavet inspirationsnotater,

FTF fik presset afbureaukratisering af den offentlige sektor ind som en del af trepartsaftalen med regeringen og arbejdsgiverne

som kan hjælpe de lokale repræsentanter med at løse de vigtige opgaver i MED og SU. Inspirationsnotaterne findes på FTF’s hjemmeside.

Samarbejde med OAO

FTF har siden etableringen af de midlertidige tværgående Hovedsamarbejdsudvalg (MTHSU) under opstarten til kommunalreformen, haft et tæt samarbejde med OAO om at servicere Hovedudvalgsrepræsentan-

terne. Samarbejdet er givende, fordi de lokale repræsen- tanter bringes sammen på tværs af hovedorganisations- skel på en konstruktiv måde.

MED-netværk for organisationerne

FTF har et netværk for de repræsentanter i organisa- tionerne, der arbejder med medbestemmelse. Netværket drøfter FTF’s initiativer, som beskrevet ovenfor, og følger i øvrigt MED-områdets udvikling i regi af KTO og SHK.

HOVEDORGANISATION FOR 465.526 …

FTF har pr. 1.1.2008 i alt 87 tilsluttede organisationer samlet i 34 organisationer/grupper med et aktivt medlemstal på 359.319. Når man medregne de medlem- mer, der stadig er under uddannelse eller på efterløn mv. er det samlede medlemstal pr. 1.1.2008 i alt 465.526

– – –


Medlemstal	Ændring		procent pr. år	Samlet i hele	udvikling perioden
1.1.2001	351.981
1.1.2002	356.639			1,3
1.1.2003	363.086			1,8
1.1.2004	358.989	-		1,1
1.1.2005	361.003			0,7		2,1
1.1.2006	362.691			0,5
1.1.2007	355.867	-		1,9
1.1.2008	355.867			1,0

Udviklingen i antallet af aktive medlemmer i årene 2001 – 2008 ser således ud:

Medlemsudviklingen i samme periode, fordelt på sek- tioner, ser således ud:

Nyt grønlandsk medlem og fusion

I beretningsperioden er der sket enkelte ændringer i medlemssammensætningen:

Pr. 1. januar 2008 blev den grønlandske tjenestemands- forening Attorfillit Kattuffiat (AK) optaget i FTF. Forenin- gen indgår i sektion S.

I september 2007 besluttede tre medlemsorganisa- tioner at fusionere. Organisationerne er Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL), Danske Produktionshøjskolers Lærerforening (DPL) og Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU). De tre forbund bliver til Ud- dannelsesforbundet fra 1. januar 2009.

Ingen sager i LO-FTF-grænsenævn

I 2007 har der ikke været sager for LO-FTF- grænsenævnet, men der har været en sag mellem DFL og Dansk Funktionærforbund vedrørende organiseringen

af medarbejderne, der blev løst forligsmæssigt ved en imødekommelse af DFL´s krav, ligesom Luftfartsfunk- tionærerne har en sag under opsejling med HK ved- rørende personalet i Air France-KLM.


Sektion K		Sektion P	Sektion S
1.1.2001	217.554	87.253	47.174
1.1.2008	230.665	83.235	45.419
Udvikling i Pct.	6,0	-4,6	-3,7

Indflydelse i MED

FTF gennemførte i december 2007 to regionale kursus- dage i at få indflydelse som MED/SU-repræsentant i forhold til det politiske niveau, embedsværket og lokale medier.

FTF’s ny hjemmeside

FTF nye hjemmeside har også et fagligt område om med- bestemmelse. Her samles og præsenteres de aktuelle indsatsområder med fakta og inspiration.

Medbestemmelse i sektion S og P

FTF har en traditionsbunden opgave med at service det kommunale medbestemmelsesområde, men også en ambi- tion om at inspirere repræsentanter i sektion S og sektion P.

Udviklingen mod at de større personalepolitiske el- ementer som kompetenceudvikling, seniorpolitik, stress og sygefravær gøres til genstand for aftaler, der skal eller kan implementeres i medbestemmelsessystemet, giver nye muligheder for, at den servicering FTF yder det kommunale område, også kan tilpasses mod FTF’s øvrige sektioner.

Skræddersyet diplomuddannelse for TR m.fl. FTF’s kursusafdeling har i samarbejde med KLEO/Pro- fessionshøjskolen København udviklet et tilbud om

en diplomuddannelse i ledelse for organisations- og tillidsrepræsentanter. 1. modul af uddannelsen starter i september 2008.

Den helt nye uddannelse skal give repræsentanterne i sa- marbejdsudvalg og medindflydelsessystemet i den private og offentlige sektor mulighed for at kvalificere sig yder- ligere og samtidig udnytte deres kompetencer til at få en meritgivende uddannelse. Gennem uddannelsen vil nogle af organisationernes mest aktive og engagerede medlem- mer få et begrebsapparat, metoder og værktøjer til at håndtere de udfordringer, de møder i deres tillidshverv.

ARBEJDSMILJØARBEJDET

Arbejdsmiljøarbejdet har også fået en høj prioritet i det regionale arbejde. Der har været initiativer i gang for at genetablere det centrale netværk for regionernes arbejds- miljøansvarlige, men på grund manglende tilmeldinger har det ikke være muligt.

FTF har i stedet valgt at lave en arbejdsmiljøpakke til re- gionerne – bestående af fem temamøder om arbejdsmiljø med det formål at inspirere regionerne til at sætte arbejds- miljø på dagsordenen lokalt. Temaerne for møderne er: Stress – hvad kan arbejdspladsen gøre?; Balance mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv; Få trivslen i top på din arbejdsplads; Sundhed – hvilken rolle spiller arbejds- pladsen? Sæt fokus på vold og trusler på arbejdspladsen.

I forbindelse med indgåelse af de nye MED-aftaler i de sammenlagte kommuner har FTF tilbudt at vurdere, om aftalerne lever op til arbejdsmiljølovens krav.

FTF’s fire roller ...

Kongressen i 2003 vedtog fem visioner for FTF som hovedorganisation. FTF skal vise mod, vilje og styrke:

- ved at være dagsordensættende og øve markant politisk indflydelse regionalt, nationalt og internationalt,

- ved aktivt at bidrage til samling og samarbejde i fagbevægelsen om at fremme fælles mål,

- ved at være vidensbank og levere professionel oplysning, rådgivning og vejledning,

- ved at bygge på dialog, åbenhed og aktiv inddragelse af medlemsorganisationerne, og

- ved at styrke sammenhold og samarbejde mellem medlemsorganisationerne.

Men hvordan gør man lige det i det daglige? Det kan du finde meget mere om i denne beretning, der gennemgår FTF’s arbejde og resultater på de fire politiske indsatsområder, kongressen vedtog i 2006. Du kan også læse en faktaboks om hver af de fire roller, FTF udfylder:

... som fælles talerør for medlemsorganisationerne ind i den politiske verden og i offentligheden.

– – –

… ekstra tilbud til organisa- tioner om juridisk bistand, indkøbsrabatter, billig IT

og meget mere.

– – –

… en ”netbank” af viden og holdninger på xxx.xxx.xx og mulighed for personlig rådgivning.

– – –

… mange netværk og politiske fora, der i dagligdagen binder organisationernes interesser og ideer sammen i FTF.

– – –

Document Metadata

Table of Contents

Contract

Document Metadata