Politisk dokument
Politisk dokument
08 Godkendelse af mandat til at Movia kan forhandle ny forhandlet kon- trakt på lokalbaneområdet
Indstilling:
Det indstilles, at
• Bestyrelsen godkender, at administrationen igangsætter en proces omkring indgåelse af nye forhandlede kontrakter mellem Movia og Lokaltog A/S om jernbanevirksomhed og infrastrukturforvaltning på lokalbanestrækningerne.
Beslutning:
Sagsfremstilling:
Baggrund
Movia har i dag enslydende forhandlede kontrakter med Lokaltog A/S om jernbanevirksomhed og infrastrukturforvaltning på lokalbanerne i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland. Da de nuværende kontrakter ud- løber ved udgangen af 2025, skal der indgås nye kontrakter gældende fra 1. januar 2026.
Movia er hovedaktionær i Lokaltog A/S og ejer ca. 75 pct. af aktierne. Lokal- tog har i dag det fulde ansvar som både operatør- og infrastrukturforvalter. Disse to roller er på det statslige banenet opdelt i operatører, hvor DSB er den største, og med Banedanmark som infrastrukturforvalter. Lokaltog ejer det rullende materiel, mens ejerskabet af infrastruktur, bygninger og arealer er placeret i Lokaltogs 100 pct-ejede datterselskaber.
Movias nuværende kontrakter med Lokaltog A/S er forhandlede kontrakter med hjemmel i PSO-forordningen1. Det betyder, at rammer og vilkår for Lo- kaltogs drift fastlægges ved forhandling mellem parterne. Alle kontrakter for lokalbaner i Danmark er i dag indgået som forhandlede kontrakter. Trans- portministeriet er aktuelt i gang med at aftale en ny forhandlet kontrakt med DSB om kørsel med fjern-, regional- og S-tog på det statslige banenet for gældende fra december 2022.
Juridisk vurdering
Movias eksterne advokat, DLA Piper, har redegjort for, der er hjemmel til at
Dokumentnummer 1371587
Bestyrelsen
Mødedato: 30.06.2022
1 Forordningen fastsætter rammebestemmelser for tildeling af kontrakter om offentlig trafikbetje- ning og for ydelse af kompensation for omkostninger i forbindelse med offentlige serviceforplig- telser. PSO-forordningen opretholder den dagældende regulering og fastsætter tillige fælles reg- ler for tildeling af kontrakter om personbefordring med jernbane.
fortsætte den nuværende praksis, hvor rammerne for Lokaltogs offentlige tra- fikservice fastlægges gennem forhandlede kontrakter, fordi Lokaltog A/S på grund af Movias ejerskab anses for at være intern operatør. Reglerne inde- bærer, dog at den Lokaltog som intern operatør kun må udføre offentlig per- sonbefordring inden for det geografiske område, der gælder for Movia, og at Lokaltog A/S ikke deltager i udbudsprocesser vedrørende offentlig personbe- fordring uden for Movias område.
Økonomisk vurdering
Movia har foretaget en vurdering af, hvorvidt en forhandlet kontrakt fortsat er en økonomisk hensigtsmæssig ramme for Movias styring af Lokaltog A/S’ le- verancer. Vurderingen er foretaget med bidrag fra Rambøll.
Vurderingen af Lokaltogs økonomi er gennemført med udgangspunkt i den tidligere proces og den daværende bestyrelses beslutning i 2016, hvor de nuværende kontrakter med Lokaltog blev indgået.
Beslutningen om den nugældende forhandlede kontrakt med Lokaltog blev truffet på et grundlag etableret i 2013, hvor der blev gennemført en dybdegå- ende benchmark analyse samt en markedsanalyse. Analyserne blev udført med udgangspunkt i økonomierne hos Lokalbanen A/S og Regionstog A/S, som sidenhen fusionerede til Lokaltog A/S i 2015.
Analyserne konkluderede overordnet set, at økonomien i begge lokalbane- selskaber var robust og effektiv sammenlignet med lignende lokalbanesel- skaber i Europa, og at der sandsynligvis ikke ville være en økonomisk ge- vinst ved et udbud, set i relation til de omkostninger et udbud ville medføre.
Effektiviseringerne ved fusionen mellem de to hidtidige lokalbaneselskaber er blevet udmøntet i kontrakterne fra 2017 gennem en reduktion af kontrakt- betalingen – og dermed regionernes tilskud - henholdsvis 1. januar 2019 og
1. januar 2022. Den samlede effektivisering i den nuværende kontraktperi- ode udgør ca. 4 pct. eller i alt ca. 75 mio. kroner (2015 prisniveau).
Administrationen har derfor med input fra Rambøll og med udgangspunkt i, at der ikke er sket væsentlige ændringer i de eksterne forudsætninger, som lå til grund for de daværende analysers konklusion, vurderet, om Lokaltogs økonomi fortsat kan anses for værende robust og effektiv.
Figur 1 viser udviklingen i kontraktbetalinger og kontraktbetalinger pr tog-km fra gennemførelsen af den seneste analyse til i dag. Af denne fremgår en po- sitiv og faldende kontraktbetaling, særligt når kontraktbetalingen bliver målt i forhold til produktionsomfanget (tog-km), hvor der ses et fald på knapt 6 pct. i perioden. Stigningen i kontraktbetalinger fra 2020 skyldes Lokaltogs overta- gelse af togdriften fra DSB mellem Roskilde og Køge. Lokaltog A/S har som udgangspunkt en robust og effektiv økonomi i 2022 sammenlignet med for- udsætningerne ved indgåelse af den nuværende kontrakt.
Side 2 / 5
Figur 1: Lokaltogs kontraktbetalinger i faste priser 2013 til 2021 (2013 = 100)
mio. kr.
470
465
460
455
450
445
440
435
430
425
kr.
61
60
59
58
57
56
55
54
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Kontraktbetaling Kontraktbetaling per Tog-km (højre akse)
Økonomien i udbudte kontrakter
Der kan ikke ud fra de gennemførte vurderinger konkluderes, om det vil give en besparelse på lokalbanedriften at udbyde kontrakterne. Dette afhænger bl.a. af markedssituationen og antallet af interesserede bydere.
En eventuel økonomisk gevinst ved et udbud skal dog sammenholdes med transaktionsomkostningerne for gennemførslen. Foruden udarbejdelse af selve udbudsmaterialet, ville der i forbindelse med et udbud skulle gennem- føres en opdeling af Lokaltogs virksomhed i henholdsvis togdrift og infra- strukurforvaltning svarende til opdelingen mellem DSB og Banedanmark på det statslige net. Transaktionsomkostningerne til et udbud må derfor forven- tes at være høje og som minimum udgøre et to-cifret millionbeløb.
Til sammenligning var de forventede omkostninger til fusionen af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S til Lokaltog A/S samlet set ca. 30 mio. kr. i 2015-pri- ser de første tre år. Erfaringsmæssigt er der højere transaktionsomkostnin- ger forbundet med en virksomhedsopdeling end ved en fusionering. Hertil kommer, at en virksomhedsopdeling må forventes at være tidsmæssig kræ- vende. Opdelingen af DSB og Banedanmark har taget flere år.
I transaktionsomkostningerne vil endvidere indgå udarbejdelse af en model for håndtering af det rullende materiel, som Lokaltog A/S i dag ejer.
Det er administrationens vurdering, at de nødvendige kompetencer til at gen- nemføre et jernbaneudbud skal findes eksternt.
Materiel og infrastruktur
Lokaltog A/S er aktuelt i proces med at indkøbe 14 batteritog til Region Sjæl- land og 4 batteritog til Nærumbanen. De første nye tog forventes leveret no- genlunde samtidig med udløbet af Lokaltogs nuværende kontrakter. Leve- randørstyringen i forbindelse med fremstilling og indsættelse af nyt togmate- riel er erfaringsmæssigt en kompleks proces, og det vurderes derfor hen- sigtsmæssigt at bevare størst mulig kontinuitet gennem denne proces ved at
Side 3 / 5
bevare ansvaret for anskaffelsen og idriftsættelsen af de nye togsæt hos Lo- kaltog A/S hele perioden. Materielindkøbet indebærer samtidig et teknologi- skift, der kræver uddannelse af værkstedspersonale og lokomotivførere samt ombygning af værkstedsforhold og etablering af ladeinfrastruktur.
Forhandlede kontrakter med Lokaltog A/S skal udover betaling for kørsel af tog også indeholde betaling til drift og vedligehold af infrastrukturen. Som be- kendt ligger udgifter til fornyelse eller opgradering af banerne eller statio- nerne, uden for de forhandlede kontrakter. Større anlægsprojekter på ba- nerne forudsættes fortsat udbudt særskilt og efter aftale med regionerne, der finansierer udgifterne særskilt.
Konklusion og anbefalinger
På baggrund af de gennemførte vurderinger anbefaler administrationen, at der nu igangsættes en proces omkring indgåelse af nye forhandlede kontrak- ter med Lokaltog A/S fra januar 2026. Administrationen forudsætter, at der indsættes krav om fortsatte, løbende effektiviseringsgevinster i en ny for- handlet kontrakt med Lokaltog A/S, så der ligesom i den nuværende kontrakt vil være en robust og effektiv økonomi. Det nærmere potentiale herfor skal afklares i det videre arbejde.
Samarbejde med regionernes administrationer og forelæggelse for regions- rådene
Regionernes administrationer inddrages løbende gennem hele kontraktpro- cessen via en følgegruppe. Følgegruppen orienteres om proces og forløb samt inddragelse i drøftelserne af de beslutninger, som forventes at skulle forelægges til Movias bestyrelse i løbet af processen. I forbindelse med pro- cessen skal regionerne politisk godkende et indkøbsgrundlag, der fastsætter de trafikale rammer for drifts- og betjeningsomfanget samt de overordnede serviceparametre - ligesom det er tilfældet, når der er tale om indkøb af bus- drift.
Den videre proces
Beslutningen om forhandlede kontrakter er den første af flere, som bestyrel- sen skal træffe inden kontrakten endeligt indgås. Administrationen vil fast- lægge den nærmere proces med tilhørende tidsplan frem til kontraktstart den
1. januar 2026. Det tilstræbes, at kontrakterne kan indgås i løbet af 2024.
Administrationen forventer i løbet af processen at fremlægge en række kon- traktprincipper til beslutning i Movias bestyrelse, der efterfølgende vil indgå i forhandlingsforløbet med Lokaltog A/S.
Når forhandlingerne er afsluttede, vil bestyrelsen få nærmere afrapportering, herunder om udmøntningen af principperne i kontrakterne.
Side 4 / 5
Økonomi:
Arbejdet med at aftale og indgå forhandlede kontrakter sker inden for de for- udsatte budgetmæssige rammer.
Åbent/lukket punkt:
Åbent punkt.
Kommunikation:
De to regioner orienteres om bestyrelsens beslutning og begrundelserne her- for jf. dette notat.
Side 5 / 5