Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 – 7700 Thisted
MASKINKASKOFORSIKRING
VERSION 0103
Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 – 7700 Thisted
Telefon: 00 00 00 00
E-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Indholdsfortegnelse
3. Forsikrede genstande og forsikringssted 3
4. Forsikringssum og underforsikri ng 3
6.3 Fællesbetingelser for partiel skade og totalskade 4
11.3 Direkte lønudgift (er kun omfattet, såfremt det fremgår af policen) 6
12. Forsikringstagerens pligter 6
13. Begrænsning af driftstab 6
17. Forsikringssummer efter skade 7
Fællesbetingelser for Thisted Forsikring a/s 8
4. Forsikring i andet selskab 8
6. Nedsættelse af erstatningen eller ingen erstatning 8
9. Flytning og risikoforandring 9
12. Minimumsbetingelser for bygningsbrandforsikring 10
1. Forsikringen dækker
1.1 Fremgår det af policen, at der er tegnet maskinkasko, dækker forsikringen skade på de forsikrede genstande ved pludselige, uforudsete og utilsigtede påvirkninger af hvilken som helst årsag med de i pkt. 2 angivne undtagelser og på de angivne betingelser.
1.2 Dækningen forudsætter, at de forsikrede genstande er færdigmonteret på forsikringsstedet og prøvekørt samt tilfredsstillende afleveret.
1.3 Forsikringen dækker tillige under udførelse af rensning, vedligeholdelse og flytning inden for forsikringssted-et, jf. dog fællesbetingelserne pkt. 9.1.a.
2. Forsikringen dækker ikke
2.1 Olie og kølemedier eller skade, der alene rammer pakninger, stempelringe, kiler, remme, snore, værktøj, forme, stanser, matricer, skriftsskiver eller andre sådanne dele, som fra tid til anden normalt fordrer udskiftning.
2.2 Tab eller skade, der er omfattet af en vedligeholdelseskontrakt.
2.3 Fundamenter og murværk.
2.4 Skade, der skyldes forsætlig handling eller grov uagtsomhed fra forsikringstageren eller dennes ansvarlige medarbejders side.
2.5 Skade, der skyldes mangelfuld pasning eller ikke behørig vedligeholdelse, for så vidt dette kan lægges forsikringstageren eller dennes ansvarlige medarbejder til last.
2.6 Skade, der skyldes, at maskinerne overbelastes eller ikke anvendes efter deres bestemmelse eller konstruktion.
2.7 Skade, der skyldes fejl eller mangler, som forelå ved forsikringens tegning og var eller burde være forsikringstageren eller dennes ansvarlige medarbejdere bekendt.
2.8 Skade, for hvilken en leverandør eller transportør er ansvarlig ifølge kontrakt eller lov.
2.9 Skade, der er en følge af forsikringsbegivenheder, som er eller kunne være dækket af en på almindelige danske betingelser tegnet brand-, tyveri- eller vandskadeforsikring.
2.10 Slid, rust, tæring, forbrænding eller kedelsten, driftstab eller andre indirekte følgeskader.
2.11 Begivenheder, der alene består i funktionsfejl.
2.12 Ud over de almindelige undtagelser der fremgår af fællesbetingelsernes pkt. 5, omfatter forsikringen ikke skade eller udbredelse af skade der indtræder som en direkte eller indirekte følge af neutralitetskrænkelser, foranstaltninger til værn mod sådanne, samt sabotage eller hærværk i forbindelse hermed, strejke eller lockout.
2.13 Skade eller tab, som direkte eller indirekte, helt eller delvist skyldes dato- forekomsters påvirkning af funktioner i anlæg, systemer eller kombinationer heraf.
2.13.1 Ved datoforekomst forstås enhver tidsangivelse, der baserer sig på et kalendersystem, når tidsangivelsen fungerer som oplysning, kode, signal eller på en hvilken som helst anden måde i et anlæg, system eller kombination heraf.
2.13.2 Ved anlæg forstås enhver maskine, produkt og enhver anden fysisk genstand eller gruppe af genstande, uanset om de har karakter af fast ejendom eller løsøre, herunder - men ikke begrænset til - EDB- hardware, -software eller integreret elektronik (herunder mirkoprocessorer og
chips).
2.13.3 Ved system forstås enhver informati- on, instruktion eller samling heraf og ethvert medium for informationer og instruktioner, uanset om det er på edb, papir eller i form af stråler, bølger, fysiske påvirkninger, kemiske processer eller andet materiel eller immateriel karakter.
2.13.4 Denne undtagelse omfatter ikke dæk- ningen for brand, eksplosion, ned- styrtning, tyveri og vandskade.
2.14 Tab eller skade på elektroniske data eller hardware, direkte eller indirekte forvoldt af computervirus eller datasabotage/hackerangreb.
3. Forsikrede genstande og forsikringssted
3.1 Forsikret er de i policen beskrevne maskiner eller genstande.
3.2 Forsikringsvilkår og præmie er fastsat på grundlag af de ved forsikringens tegning givne oplysninger, og forsikringstageren skal derfor straks anmelde til selskabet, hvis der sker forandringer i de forsikrede maskinanlægs konstruktion eller anvendelsesmåde, herunder forandringer, hvorved belastning, hastighed eller tryk ændres samt bygningsarbejde, som kan berøre de forsikrede genstande, jf. fælles- betingelserne pkt. 9.1.b.
3.3 Forsikringen dækker på det i policen angivne forsikringssted og forsikrings- tageren skal derfor ligeledes straks give selskabet meddelelse, hvis de forsikrede genstande flyttes til andet forsikringssted, jf. fællesbetingelserne pkt. 9.1.a.
4. Forsikringssum og underforsikring
4.1 Forsikringssummen skal svare til de forsikrede genstandes nyanskaffelses-
værdi.
4.2 Hvis det i skadetilfælde viser sig, at den faktiske nyværdi af de forsikrede genstande er højere end forsikrings- summen, foreligger der underforsikring og skaden erstattes kun forholdsmæssigt.
4.3 Indeholder policen mere end 1 position, behandles hver enkelt position som en selvstændig forsikring.
5. Sikkerhedsforskrifter
5.1 Det er en forudsætning, at:
a. forsikringstageren og dennes an- svarlige medarbejdere holder de forsikrede maskiner med tilbehør og fundamenter i god og driftssikker stand og straks lader fejl og mangler, som kommer til denne eller deres kundskab, afhjælpe, herunder lader de reparationer og ændringer udføre, som selskabet måtte anse for nødvendige,
b. de af offentlige myndigheder givne forskrifter overholdes,
c. de af fabrikant eller leverandør givne anvisninger om de forsikrede genstandes betjening, benyttelse, belastning og vedligeholdelse overholdes.
5.2 Forsømmer forsikringstageren det i pkt.
5.1 a, b eller c anførte, dækker forsikringen ikke før manglerne er af- hjulpet og reparation er udført.
6. Erstatningsopgørelse
6.1 Partiel skade
6.1.1 Selskabet godtgør de normale omkostninger ved istandsættelse af de forsikrede genstande til den brugsstand, hvori de befandt sig på tidspunktet for skadens indtræden, dog med fradrag af
selvrisiko.
6.1.2 I tilslutning hertil betaler selskabet for eventuelle af- og påmonteringsomkostninger, almindelig fragt til og fra reparationsværksted og eventuel told.
6.1.3 Kan reservedele ikke fremskaffes eller kun på uforholdsmæssig bekostelig måde, ydes erstatning i forhold til hvad det normalt ville have kostet at udbedre skaden.
6.1.4 Udgifter til foreløbig reparation er ikke dækket af forsikringen.
6.1.5 Anvendelse af andre materialekvaliteter end de oprindelige eller ændring af maskinens konstruktion i forbindelse med en skade må kun finde sted med selskabets samtykke.
6.2 Totalskade
6.1.6 Ved totalskade opgøres tabet som forskellen mellem de skaderamte gen- standes nyværdi og deres værdi efter skaden, dog med fradrag af selvrisiko.
6.3 Fællesbetingelser for partiel skade og totalskade
6.1.7 De beskadigede genstande skal, medmindre anden aftale er truffet med selskabet, være istandsat eller genan- skaffet inden 1 år fra skadedagen, re- spektiv istandsættelse eller genan- skaffelse efter selskabets skøn betryg- gende sikret, idet der i modsat fald kun ydes erstatning på grundlag af dagsværdien.
6.1.8 Forskellen mellem den til nyværdien og den til dagsværdien svarende del af erstatningen udbetales først, når de beskadigede genstande er istandsat, genanskaffet eller når istandsættelse eller genanskaffelse efter selskabets skøn er betryggende sikret.
6.1.9 Omfatter skaden tillige genstande nævnt under pkt. 2.1, ydes erstatning for disse genstande i overensstemmelse med deres restnytteværdi.
Det samme gælder for andre genstande, der som følge af almindelig slid og brug har en begrænset levetid og som derfor regelmæssigt udskiftes med nyt.
6.1.10 Selskabet er berettiget til at overtage en beskadiget genstand mod at erstatte dens nyværdi før skaden, ligesom selskabet er berettiget til at yde erstatning “in natura” og til at sætte beskadigede genstande i samme stand som før skaden.
6.1.11 Transport af maskindele eller reparationsgrej erstattes kun efter normale takster. Ekstraordinære udgifter, f.eks. som følge af gennembrydning eller afstivning af mure og gulve, rydning og reparation af veje eller lignende, eller som skyldes strejke, lockout, force majeure, over-, nat- eller helligdagsarbejde samt luft- og ekspresfragt erstattes kun, hvis policen indeholder særlig bestemmelse herom.
6.1.12 Forsikringen erstatter udelukkende den direkte udgift til reparation af/er- statning for de beskadigede genstande.
6.1.12.1 Tab sikrede eventuelt måtte lide, fordi ubeskadigede genstande bliver uan- vendelige eller kun kan anvendes i nedsat omfang som følge af den direkte skade, omfattes ikke af forsikringen.
6.1.13 Ved dagsværdi forstås genanskaffelsesprisen inkl. fragt, montage, told og andre afgifter umiddelbart før skadens indtræden med rimeligt fradrag for alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
6.1.14 Ved nyværdi forstås den under dagsværdi udregnede værdi uden fradrag for alder og brug, men alene med rimeligt
fradrag for nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
7. Selvrisiko
7.1 Af enhver skade bærer forsikringstageren den i policen anførte selvrisiko.
7.2 Er der sket beskadigelser ved flere af hinanden uafhængige hændelser gælder selvrisikoen for hver af disse selv om beskadigelserne opdages og/eller udbedres ved samme lejlighed.
Er der i henhold til policen tegnet ma- skindriftstabsforsikring, omfattende driftstab, dækker forsikringen følgende:
8. Forsikringens omfang
8.1 Tab som erstattes
8.1.1 I overensstemmelse med nedennævnte vilkår dækker forsikringen for den i policen anførte dækningsperiode - jf. pkt. 9 - forsikringstagerens tab ved nedgang i omsætning af varer og tjenesteydelser som følge af, at de forsikrede genstande på det i policen anførte forsikringssted lider skade, der er erstatningsberettiget i henhold til policens maskinkaskodækning.
8.2 Tab som ikke erstattes:
8.1.2 Erstatning ydes ikke for driftstab eller forøgelse af driftstab som følge af skade på andre genstande, f.eks. materialer, varer og andre maskiner, end de i policen nævnte.
8.1.3 Erstatning ydes ikke for forøgelse af driftstab, der skyldes sabotage, hærværk, strejke, lockout eller forsinkelse af virksomhedens genoptagelse som følge af kapitalmangel, forbedring, udvidelse, offentligt påbud eller lignende.
9. Dækningsperiode
9.1 Dækningsperioden er det i policen anførte tidsrum, for hvilket selskabet erstatter tab som følge af en forsikringsbegivenhed.
9.2 Dækningsperioden begynder ved karenstidens udløb, jf. pkt. 10.1.
9.3 Forsikringen omfatter ikke den nedgang i omsætning af varer og tjenesteydelser, som skyldes standsning - helt eller delvis
- af forsikringstagerens virksomhed i den i policen anførte karenstid, som begynder på det tidspunkt, hvor en forsikringsbegivenhed konstateres.
10. Karenstid
Forsikringen omfatter ikke den nedgang i omsætning af varer og tjenesteydelser, som skyldes standsning - helt eller delvis - af forsikringstagerens virksomhed i den i policen anførte karenstid, som begynder på det tidspunkt, hvor en forsikringsbegivenhed konstateres.
11. Forsikringsinteressen
11.1 Forsikringssummen skal svare til forsikringsinteressen, jf. pkt. 11.2 og 11.3.
11.2 Driftstab
11.2.1 For forsikring med en dækningsperiode på ikke over 12 måneder er forsikringsinteressen forsikringstagerens forventede samlede omsætning af varer og tjenesteydelser i de første 12 måneder efter dækningsperiodens be- gyndelsestidspunkt, jf. pkt. 9.2 og 9.3 med fradrag af forventet forbrug i samme periode af:
• indkøbte varer til videresalg,
• råvarer og halvfabrikata,
• direkte løn inkl. lønafhængige om- kostninger til medarbejdere, der ikke henhører under Funktionærlo- ven, respektive Lærlingeloven.
11.2.2 For forsikringer med en dækningsperiode på 18 eller 24 måneder, er forsikringsinteressen forsikringstagerens forventede samlede omsætning af varer og tjenesteydelser i de første 24 måneder efter dækningsperiodens be- gyndelsestidspunkt, jf. pkt. 9.2 og 9.3, med fradrag af forventet forbrug i samme periode af det under pkt. 11.2.1 anførte.
11.2.3 Ved omsætning forstås faktureret omsætning excl. merværdiafgift, ydede rabatter, bonus og andre salgsprisre- duktioner.
11.3 Direkte lønudgift (er kun omfattet, såfremt det fremgår af policen)
11.3.1 Forsikringsinteressen er den i policen anførte forsikringssum, som udgør den forventede direkte løn inkl. lønafhængige omkostninger til egne medarbejdere, der ikke henhører under Funktionærloven, respektive Lærlingeloven.
11.3.2 Den således definerede løn omfatter altid de første 12 måneder efter dæk- ningsperiodens begyndelsestidspunkt, jf. pkt. 9.2 og 9.3.
12. Forsikringstagerens pligter
12.1 Bestemmelserne i pkt. 3 om ændring af risikoforhold samt pkt. 5 om sikker- hedsforskrifter finder tilsvarende an- vendelse på maskindriftstabsforsikringen.
13. Begrænsning af driftstab
13.1 Er skade sket, er forsikringstageren forpligtet til i videst muligt omfang, at afværge og begrænse skadens virk- ninger, herunder at søge at opretholde sin omsætning af varer og tjenesteydelser for at afværge eller begrænse driftstabet.
13.2 Forsikringstageren er pligtig til effektivt at samarbejde med forsikringsselskabet med henblik på foranstaltninger til afværgelse
eller begrænsning af driftstabet, jf. pkt. 15.2.4.
14. Skadeopgørelse
14.1 Skadeopgørelse påbegyndes senest 14 dage efter dækningsperiodens udløb.
14.2 Driftstab
14.2.1 I skadetilfælde udarbejdes en opgø- relse af forsikringsinteressen, jf. pkt. 11.2.1 og 11.2.2.
14.2.2 Den således opgjorte interesse indgår i erstatningsberegningen, hvis den er lavere end forsikringssummen. I modsat fald anvendes forsikringssummen. Det beløb, der skal indgå i erstat- ningsberegningen, betegnes erstat- ningsgrundlaget.
14.3 Direkte lønudgift
14.3.1 I skadetilfælde udarbejdes en opgø- relse af forsikringsinteressen, jf. pkt.
11.3.1 der indgår i erstatningsbereg- ningen, hvis den er lavere end forsik- ringssummen. I modsat fald indgår forsikringssummen i erstatningsbereg- ningen.
15. Erstatningsberegning
15.1 Forsikringstageren kan ikke opnå mere i erstatning, end hvad der kræves til dækning af det faktisk lidte tab, der omfattes af forsikringen.
15.2 Driftstab
15.2.1 Erstatningen udgør så stor en del af erstatningsgrundlaget, som den af skaden forårsagede nedgang i omsætningen i dækningsperioden udgør af den forventede omsætning i 12 respektive 24 måneder efter dækningsperiodens begyndelsestidspunkt, jf. pkt. 9.2 og 9.3.
15.2.2 Dersom omsætningen hidrører fra produkter med varierende lønsomhed,
tages ved erstatningsberegningen rimelige hensyn hertil.
15.2.3 Dersom omkostninger spares under dækningsperioden, nedsættes erstat- ningen tilsvarende.
15.2.4 Efter samråd med selskabet erstattes rimelige omkostninger, der afholdes i henhold til pkt. 13, dog kun i det omfang de har virkning i dækningsperioden og for øvrigt med den begrænsning, at selskabets samlede ydelse (inkl. sådanne omkostninger) ikke kan blive større end, hvis de under pkt. 13 nævnte foranstaltninger ikke var foretaget.
15.2.5 Foreligger underforsikring, reduceres erstatning for pkt. 15.2 forholdsmæssigt.
15.3 Selskabet erstatter forsikringstagerens rimelige omkostninger til sagkyndig assistance - bortset fra forsikringstagerens omkostninger i forbindelse med eventuel voldgift (fællesbetingelserne pkt. 8) - i forbindelse med opgørelse af en erstatningsberettiget skade med indtil 1‰ af forsikringssummen for driftstab, dog maks. 100.000 kr.
15.3.1 Foreligger underforsikring, reduceres erstatning for pkt. 15.3 forholdsmæssigt.
15.4 Direkte lønudgift
15.4.1 Erstatningen udgør inden for de efter pkt. 14.3.1 fastsatte grænser de do- kumenterede lønudgifter, som forsik- ringstageren måtte have afholdt til egne medarbejdere, der ikke har været anvendelse for på grund af skaden, samt de hertil knyttede dokumenterede lønafhængige omkostninger.
15.4.2 Foreligger underforsikring, reduceres erstatning for pkt. 15.4 forholdsmæssigt.
16. Ophør af virksomhed
16.1 Hvis virksomheden efter skade ikke genoptages, udregnes erstatningsbeløbet for det tidsrum (maksimalt dæk- ningsperioden), der normalt ville hengå,
indtil virksomheden kunne være i drift.
16.1.1 Af det således udregnede beløb beta- les kun den del, der svarer til uundgåelige forsikrede omkostninger, som bevisligt er afholdt.
16.2 Dersom forhold, som forsikringstageren ikke er herre over, er skyld i, at virksomheden ikke genoptages, ydes erstatning uden hensyn til pkt. 16.1.1.
Generelle bestemmelser
17. Forsikringssummer efter skade
17.1 Efter en skade forbliver policens forsikringssummer uforandrede.
17.2 Dog er forsikringstageren - i tilfælde, hvor erstatningsbeløbet måtte overstige 10% af forsikringssummen - forpligtet til at betale en tillægspræmie, udregnet af erstatningsbeløbet, fra skadedagen til forsikringsårets udløb, medmindre forsikringssummen ønskes nedsat.
Fællesbetingelser for Thisted Forsikring A/S
1. Eftersyn
1.1 Selskabet har ret til at lade foretage eftersyn af forsikringsstedet eller af de forsikrede genstande.
2. Når skaden sker
Når skaden indtræffer, er følgende en betingelse for selskabets erstatningspligt:
2.1 Sikrede skal efter bedste evne bestræbe sig på at begrænse skadens omfang og drage omsorg for, at de forsikrede genstande beskyttes mod videre skade. Selskabet har ligeledes ret til at foretage skadebegrænsende foranstaltninger.
2.2 Sikrede skal straks anmelde skaden til selskabet, så selskabet har mulighed for at bistå med råd og vejledning.
2.3 Sikrede skal snarest muligt levere selskabet en fortegnelse over de skaderamte genstande, samt hvis selskabet forlanger det, en fortegnelse over ikke skaderamte genstande.
2.4 For indbrud-, ran-, røveri- og simpelt tyveriskaders vedkommende, skal anmeldelsen om skaden ske til det stedlige politi senest 24 timer efter, at skaden er kommet til sikredes kundskab. Forsømmes dette, dækker forsikringen ikke tab, der kan antages foranlediget herved.
3. Udbedring af skaden
3.1 Udbedring af skade, nedrivning eller fjernelse af forsikrede genstande må ikke finde sted, før selskabet har givet sit samtykke hertil.
4. Forsikring i andet selskab
4.1 I det omfang, der er tegnet speciel forsikring for en interesse, der i øvrigt måtte være omfattet af denne forsikring, bortfalder dækningen for denne interesse.
4.2 Fremgår det af en eventuel anden forsikringsaftale, som dækker samme farer, at ansvaret falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er tegnet i andet selskab, gælder samme forbehold nærværende forsikring, således at erstatningen udredes forholdsmæssigt af selskaberne.
5. Almindelig undtagelser
5.1 Undtaget fra forsikring, er skader eller ansvar for skader, der indtræder som en direkte eller indirekte følge af krig eller krigslignende forhold, oprør, borgerlige uroligheder, stormflod, jordskælv og andre naturkatastrofer samt skade eller udbredelse af sådan skade, der direkte eller indirekte er forårsaget af eller står i forbindelse med atomkernereaktioner, f.eks. kerne-spaltning (fission), kernesammen-smeltning (fusion) og radioaktivt henfald, hvad enten sådan skade indtræder i krigstid eller fredstid.
5.2 Skade som forårsages af kernereaktioner anvendt til sædvanligt industrielt, medicinske eller videnskabeligt formål, erstattes dog, såfremt anvendelsen er forskriftsmæssig og ikke står i forbindelse med reaktor - eller acceleratordrift.
6. Nedsættelse af erstatningen eller ingen erstatning
6.1 Hvis den sikrede i væsentlig grad misligholder de ham ifølge vedtægter, policebetingelser eller særlige forbud påhvilende pligter og derved forvolder skade, vil retten til erstatning helt eller delvis fortabes.
6.2 Skade forårsaget med forsæt eller i selvforskyldt beruselse erstattes ikke.
6.3 Retten til erstatning vil ligeledes bortfalde, såfremt sikrede i forbindelse med skadeopgørelsen fremkommer med bevidst urigtige oplysninger jf. Forsikringsaftaleloven.
6.4 Er skade, uden at forsæt foreligger, forårsaget ved overtrædelse af straffe, brand-, og politilovgivningen, herunder stærkstrømsreglementet, eller i øvrigt ved uagtsomhed fra den forsikredes side, er selskabet berettiget til at nedsætte erstatningen.
6.5 Ovenstående bestemmelser gælder også, når den handling der medfører afslag eller nedsættelse af erstatningen, skyldes den sikredes samlevende.
6.6 Har den forsikrede mistet retten til erstatning helt eller delvist, forbeholdes erstatningen for bygningsbrandforsikringens vedkommende dog de tinglyste rettighedshavere, for så vidt disse ikke på anden måde kan blive holdt skadesløse af ejerens øvrige formue.
7. Moms (merværdiafgift)
7.1 Moms skal betales af sikrede, i det omfang, der er fradragsret for indgående afgift i henhold til merværdiafgiftsloven. Selskabet lægger i skadetilfælde ikke momsen ud, overfor reparatører eller leverandører.
8. Voldgift
8.1 Såvel forsikringstageren som selskabet er berettiget til at forlange skaden opgjort af upartiske vurderingsmænd, af hvilke forsikringstageren vælger den ene, mens selskabet vælger den anden.
8.2 Vurderingsmændene vælger inden forretningen foretages en på området kyndig opmand, som i tilfælde af
uoverensstemmelser mellem vurderingsmændene træder til, og inden for grænserne af uoverensstemmelserne træffer afgørelser om de punkter, om hvilke der måtte være uenighed.
8.3 Kan vurderingsmændene ikke enes om valget af kyndig opmand, udpeges denne af byretten i den retskreds hvor forsikringsstedet ligger.
8.4 Vurderingsmændene foretager opgørelsen i nøje overensstemmelse med policens bestemmelser og afgiver en skriftlig redegørelse for beregningen af tabet.
8.5 Vurderingsmændene er ikke berettiget til at afgøre spørgsmålet om, hvorvidt en skade er dækningsberettiget.
8.6 Hver af parterne betaler den af ham valgte vurderingsmand, medens udgifterne til opmand deles lige mellem parterne.
8.7 Vurderingsmændenes afgørelse er endelig og bindende for parterne.
9. Flytning og risikoforandring
9.1 Forsikringstageren skal straks anmelde til selskabet når:
a. det forsikrede flyttes til et andet sted end det i policen angivne
b. der med forsikringstagerens vidende sker sådanne ændringer i risikoforholdene, at faren derved forøges,
c. der tegnes forsikring andetsteds
d. den forsikrede virksomhed skifter ejer, eller
e. såfremt virksomheden ophører med at være momsregistreret
9.2 Selskabet træffer herefter bestemmelse om, hvorvidt og på hvilke betingelser forsikringen kan fortsætte.
9.3 Ved ejerskifte på fast ejendom, ophører forsikringen ved ejerskiftet. Skader, der er konstateret inden for 14 dage efter
ejerskifte, er dog omfattet af forsikringen, medmindre anden tilsvarende forsikring er tegnet.
10. Præmiens betaling
10.1 Første præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden, og senere præmier på forsikringens forfaldsdage.
10.2 Eventuelle afgifter til staten samt udgifterne ved indbetaling/opkrævning af præmien betales af forsikringstageren, og opkræves sammen med præmien.
10.3 Opkrævning af præmie finder sted på den af forsikringstageren opgivne betalingsadresse. Ændres betalingsadressen skal selskabet straks underrettes.
10.4 Tilsendelse af giroindbetalingskort eller anden meddelelse om forfalden præmie anses for opkrævning.
10.5 Betales præmien ikke efter første påkrav, sender selskabet en skriftlig påmindelse om præmiebetalingen til forsikringstageren. Denne påmindelse vil bl.a. indeholde en opsigelse af forsikringen, såfremt præmien ikke betales inden 21 dage efter modtagelse af påmindelsen. Påmindelsen fremsendes tidligst 14 dage efter udløbet af den i første påkrav angivne betalingsfrist.
10.6 Betales beløbet ikke rettidigt, således at selskabet må erindre om betalingen, kan selskabet beregne et ekspeditionsgebyr, der opkræves sammen med næste præmie. Selskabet er berettiget til sammen med præmie – og udover denne
– at opkræve et inkassogebyr.
10.7 Selskabet kan ikke ophæve en tegnet bygningsbrandforsikring på grund af manglende præmiebetaling, men har panteret og kan foretage udlæg for brandpræmien med renter og andre omkostninger.
11. Fornyelse og opsigelse
11.1 Forsikringen gælder, medmindre andet fremgår af policen, for 1 år ad gangen og fortsætter, hvis ikke forsikringstageren eller selskabet opsiger den skriftlig med mindst 1 måneds varsel til hovedforfald.
11.2 Efter enhver anmeldt skade er såvel forsikringstageren som selskabet indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, berettiget til skriftligt at ophæve forsikringen med 14 dages varsel.
11.3 En eventuel bygningsbrandforsikring kan dog ikke bringes til ophør, medmindre forsikringstageren dokumenterer, at forsikringen er overført til andet forsikringsselskab, således at de eventuelle rettighedshavere, der har tinglyst ret over ejendommen ikke får deres retsstilling forringet.
11.4 For bygninger, der ikke er forsvarligtindrettet mod brandfare, samt forladte bygninger kan forsikringen ophæves med øjeblikkelig virkning. I forhold til de i pkt. 11.3 omhandlende rettighedshavere ophører selskabets ansvar dog med 14 dages varsel.
12. Minimumsbetingelser for bygningsbrandforsikring
12.1 Selskabet kan ikke med retsvirkning fravige de ved bekendtgørelse godkendte minimums betingelser for bygningsbrandforsikring til ugunst for forsikringstageren og/ eller for de berettigede ifølge adkomster og hæftelser, der er tinglyst på ejendomme.
13. Indeksregulering
13.1 Præmien, de angivne summer og selvrisici, indeksreguleres hvert år, efter et for området relevant indeks.
13.2 Såfremt en selvrisiko eller dækningssum, bestemt af forsikringsbetingelserne, er indeksreguleret, fremgår det umiddelbart efter beløbet i bestemmelsen.