Indholdsfortegnelse - Bilag

Bilag 2: Tidslinje og proces for udpegelser til erhvervshuse 67

5.4 Forretningsorden for KKR Midtjylland 2022 - 2026 73

Bilag 1: Revideret forretningsorden for KKR 2022-2026 - KKR oktober 2021 73

Beskæftigelsesminister og Minister for ligestilling Xxxxx Xxxxxxxxxxx

Tak for deltagelsen i Ungetopmødet i Midtjylland

Vi vil gerne kvittere for Ministerens videooplæg til Ungetopmødet den 8. juni 2021.

Ungetopmødet er en del af et stærkt forankret regionalt samarbejde, som udsprin- ger fra Midtjysk Arbejdsmarkedskonference i 2019, hvor Ministeren ligeledes del- tog. Siden er det gået stærkt og samarbejdet har taget form. Parterne ønsker med samarbejdet at stå sammen om at sikre de bedst mulige vilkår for udvikling i vækst, beskæftigelse og kompetencer – med fokus på unges vej mod job og uddannelse.

Vi er derfor glade for, at det er et område som ministeren og regeringen også er optaget af, og vi deltager og bidrager gerne i de kommende drøftelser om Fremti- dens Danmark, som statsministeren lancerede den 23. august i Fredericia. Hvis vi skal indfri ambitionerne om fx højere beskæftigelse, er det afgørende, at vi får de unge med. Dertil er det også helt afgørende i den aktuelle arbejdsmarkedssituation, hvor mange virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft.

I Midtjylland har vi i fællesskab gensidigt fokus på sikring og optimering af de unges muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Vi bringer som repræ- sentanter for henholdsvis region, kommuner og arbejdsmarkedsråd forskellige til- gange og værktøjer ind i arbejdet, men vi deler det samme mål om at få hjulpet de unge bedst mulig i deres vej igennem uddannelses- og beskæftigelsessystemet. Allerede i dag understøtter vi på forskellig vis indsatsen, men for at realisere det fælles mål, skal vi i højere grad end i dag samarbejde og understøtte hinandens indsatser. Vores erfaring med målgruppen er, at det ofte er de konkrete lokale og regionale samarbejder om de unge, der gør en forskel.

På Ungetopmødet blev vi præsenteret for de mange gode midtjyske indsatser, der styrker unges vej mod job eller uddannelse. Vi tror på de gode eksemplers magt – og vi har mange succesfulde indsatser i Midtjylland, hvor koblingen mellem unge og erhvervslivet skaber værdi. Foruden to følgende kommunale eksempler, vil vi også gerne fremhæve en unge-case fra Ungetopmødet som findes uddybet i bila- get:

• Erhvervsmentorordningen i Viborg Kommune

• Samspil - virksomhedsrettet erhvervsvejledning i folkeskolen, Horsens Kom- mune

Vi vil ligeledes gerne kvittere for, at Ministerens i sit oplæg gjorde opmærksom på vigtigheden i den tidlige indsats. Et arbejdsmarkedskendskab blandt unge ved ek- sempelvis fritidsjob eller ved virksomhedssamarbejde i folkeskolen er vigtigt ift. at forebygge, at unge ender på offentlig forsørgelse. Vi håber derfor, at Ministe- ren vil arbejde for at styrke de unges muligheder for at have et fritidsjob i en tid- lig alder.

Vi ser frem til fremadrettet dialog og håber, Ministeren vil lade sig inspirere af de gode midtjyske unge-initiativer og samarbejder.

Med venlig hilsen Formandskaberne i

RAR Vestjylland, RAR Østjylland, Region Midtjylland og KKR Midtjylland

Sekretariater for: RAR Vestjylland RAR Østjylland KKR Midtjylland Region Midtjylland

Dato: 24. august 2021

2.1 Orientering ‌

14. september 2021

Bilag. Eksemplariske midtjyske ungeinitativer – Erhversmentorordningen i Viborg Kommune og Samspil i Horsens

På Ungetopmødet præsenterede virksomheder, kommuner, uddannelsesinstituti- oner m.fl. mange gode midtjyske indsatser, der styrker unges vej mod job eller uddannelse. Som eksempler fremhæves herunder Samspil og Erhvervsmentor- ordningen som to glimrende eksempler, hvor de pågældende aktører i fællesskab skaber værdi. Dertil beskrives en inspirerende ungecase.

Samspil – Erhvervsrettet vejledningsindsats i folkeskolen, Horsens Kom- mune

’Samspil’ er et formaliseret, systematiseret og tæt samarbejde mellem grundsko- ler, erhvervsliv og ungdomsuddannelser om alle folkeskolelever. Formålet er, at ruste elever til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg, ved at give dem erfaring med en bred vifte af jobfunktioner og uddannelser gennem hele deres skolegang.

Alle klasser fra 0.-9. i Horsens Kommune deltager i Samspil. Hver klasse arbejder hvert skoleår 25 timer med Samspil. Undervisningsforløbene er opbygget, så de dækker alle kompetencemål og videns- og færdighedsområder i det timeløse ob- ligatoriske emne Uddannelse og job. Eleverne opnår gennem erfaringsdannelse og refleksion over uddannelses- og jobmuligheder evnen til at træffe et uddan- nelsesvalg på et kvalificeret og vejovervejet grundlag. Undervisningsmaterialerne er opbygget med progression og tæt sammenhæng til de øvrige uddannelse og job-aktiviteter, som eleverne møder i udskolingen.

Samspilsforløbene inkluderer besøg på en lang række virksomheder og ungdoms- uddannelser i Horsens Kommune. Disse besøg er opbygget, så de rummer oplæg, rundvisning, dialog og hands-on-aktiviteter for eleverne.

Samspil drives som et tværfagligt samarbejde mellem Ungdomscenter, Jobcentret og Tværgående Enhed for Læring. Virksomheds- og uddannelsesbesøgene tilret- telægges og koordineres i samarbejde. På hver skole er der UJ-koordinatorer, som bl.a. er med til at understøtte lærernes arbejde med Samspil.

På grund af Samspil er søgetallene til både gymnasiale- og erhvervsuddannel- serne steget. Fra 2015 til 2020 er søgningen til gymnasiale uddannelser steget med 5,83 %. På landsplan faldt det i samme periode med 4,15 %. Søgningen til erhvervsuddannelser steg fra 2015 til 2020 i Horsens Kommune med 35,79 %. På landsplan var der en stigning på 8,07 %.

Samspil sikrer, at eleverne får et solidt arbejdsmarkedskendskab og ydermere kendskab til jobfunktioner og kendskab til job- og uddannelsesmuligheder.

Find mere info om Samspil her: xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/Xxxxxxxxx/Xxxxxxxxx/Xxx- spil

Frivillige erhvervsmentorer til unge 18-30 årige i alle jobcentrets mål- grupper, Viborg Kommune

Den frivillige erhvervsmentorindsats i Viborg Kommune er et tilbud til unge mel- lem 15-29 år, der har brug for en ekstra hånd for at komme videre mod job og uddannelse. En lang række lokale erhvervsfolk indenfor forskellige brancher, stil- ler sig frivilligt til rådighed i 3 timer om måneden i 3 måneder eller mere. Er- hvervsmentoren støtter op omkring det, som den unge ønsker at få hjælp til for at komme i job eller uddannelse.

Gruppen af erhvervsmentorer understøttes af Viborg Kommune. Mentorerne ar- bejder frivilligt og ulønnet og har som udgangspunkt for deres indsats deres egen hverdag – jobmæssig såvel som privat. Der er primært tale om ledere og mellem- ledere fra offentlige og private virksomheder. Der er aktuelt 80 erhvervsmentorer, heraf 65 aktive pt.

De giver de unge sparring om og evt. hjælp vedrørende dagligdags udfordringer, som gør det svært at være i job eller uddannelse. Hvor det er muligt og relevant, bidrager de med konkrete jobåbninger. Formålet med erhvervsmentorernes ind- sats er, at den unge gennem en ordinær tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet overgår til selvforsørgelse. Delmålene er blandt andet at styrke den unges muligheder for og tro på en ordinær tilknytning til uddannelsessyste- met eller arbejdsmarkedet, og at hjælpe den unge til at se nye handlemuligheder og til at mestre egne udfordringer. Målgruppen for indsatsen er unge 15–29-årige i alle jobcenterets målgrupper.

Erhvervsmentorindsatsen har resulteret i omkring 100 match mellem unge og mentor. 30 % af de unge er blevet selvforsørgende. 50 % er kommet i virksom- hedspraktik, løntilskud eller har ordinære timer. Derudover er skabt 80 jobåbnin- ger til ungemålgruppen.

Mere info om erhvervsmentorordningen kan findes her: xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxxxx- og-selvbetjening/skole-og-uddannelse/raadgivning-og-vejledning-i-skoler/unge- indsats-og-uddannelsesvejledning/erhvervsmentor/

Case fra Ungetopmødet – Xxxx gik mod strømmen og fritidsjob blev fuldtidsjob

På Ungetopmødet var der i panelet en ung (Xxxx), som efter gymnasiet tog sabbatår som mange fra hendes gymnasieklasse gjorde. Xxxx tog et fuldtidsjob i en fakta-butik i hendes sabbatår, hvor hun havde haft et fritidsjob. I stedet for at jobbet i fakta blev job i sabbatåret, blev hun hurtigt bidt af opgaverne, og fandt det meget spændende at arbejde i detailhandlen. Her blev hun hjulpen på vej i forhold til kompetenceudvikling i butikken og arbejde sig op. Det afgørende for hende var den praktiske erfaring, som udviklede hendes kompetencer. Hun er i dag souschef i en COOP365 butik i en ung alder, og benytter lederjobbet til også at kompetenceudvikle sig gennem interne ledelseskurser hos COOP.

KKR Midtjylland, Region Midtjylland, RAR Vest- og Østjylland har samlet flere gode midtjyske ungeinitiativer i det fælles inspirationskatalog som kan findes her: xxxxx://xxx-xx.xx/xxx-xxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxx-xxx- ungeomraadet-rar-oestjylland/

3.1 Resultatkontrakt 2022 mellem KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland ‌‌

Resultatkontrakt 2022

mellem

KKR Midtjylland og

Erhvervshus Midtjylland

Indledning

KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland indgår for 2022 denne resultatkontrakt inden for rammerne af Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse af 25. oktober 2018 og Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023 af 27. januar 2021 indgået mellem KL og Erhvervsministeriet.

Resultatkontrakten mellem KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland indeholder de nationalt fastsatte mål, som følger af rammeaftalen mellem KL og Erhvervs- ministeriet for 2021-2023, samt et lokalt mål og en række særlige indsatsområder, som er defineret af KKR Midtjylland.

Om Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Midtjylland er et tværkommunalt kompetencecenter for alle virksom- heder med behov for specialiseret vejledning om drift og udvikling. Erhvervshuset er også den lokale indgang til statens ordninger inden for eksport, finansiering og innovation. Endvidere er Erhvervshus Midtjylland Danmarks Erhvervsfremme- bestyrelses lokale sparringspartner. Erhvervshus Midtjylland har kontorer i Aarhus, Herning og Horsens.

Erhvervshusenes overordnede opgave er at bidrage til at øge vækst, produktivitet og konkurrenceevne i erhvervslivet i Danmark. Det indebærer bl.a., at erhvervshusene skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder i hele landet. Det kan f.eks. være specialiseret vejledning i forhold til digitalisering og implementering af avanceret teknologi, innovative produkter og services, kapital, internationalisering, nye forretningsmodeller, samfundsansvar (CSR), grøn omstilling, krisehåndtering, ledelse- og organisationsudvikling, herunder forberedelse af ejerskifte eller salg mv.

Erhvervshusenes fire nedenstående hovedopgaver er nærmere beskrevet i kapitel 4 i rammeaftalen for 2021-2023.:

– Specialiseret og målrettet vejledning til alle typer af virksomheder og før- startere

– Knudepunkt i erhvervsfremmesystemet og samarbejde med innovationsfremmeaktører

– Operatør på erhvervsfremmeprojekter

– Strategisk sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

KKR Midtjylland varetager en styrende rolle for Erhvervshus Midtjylland, herunder indgåelse af en årlig resultatkontrakt med Erhvervshus Midtjylland, og inddrages i erhvervshusets bidrag til erhvervsfremmestrategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

KKR Midtjylland varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Erhvervshus Midtjylland, herunder beslutter de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og vidensinstitutioner, jf. lov om erhvervsfremme.

Resultatopgørelse og afrapportering

Efter vedtagelse indsendes resultatkontrakten til KL og Erhvervsstyrelsen.

Status på resultatopfyldelse skal afrapporteres til KKR Midtjylland årligt, eller når KKR Midtjylland i øvrigt anmoder om det. Den endelige resultatopfyldelse afrapporteres, når denne kan opgøres efter årets afslutning.

Erhvervshusene skal årligt afrapportere til KL og Erhvervsstyrelsen om resultatopfyldelse med udgangspunkt i de indgåede resultatkontrakter, jf. Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023.

Direktøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten.

Særlige indsatsområder

1. Samarbejde mellem erhvervshus og kommuner

Arbejdsdelingen og samarbejdet mellem den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Midtjylland skal sikre, at virksomhederne møder et sammenhængende erhvervsfremmesystem, herunder en optimal anvendelse af mulighederne i Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.

Virksomhederne skal møde et ensartet højt kompetenceniveau på alle Erhvervshus Midtjyllands lokaliteter, dvs. både i hovedkontoret i Aarhus og i filialerne i Herning og Horsens. Det indebærer, at Erhvervshus Midtjyllands ydelser skal være tilgængelige via filialerne, og at virksomhederne også ved kontakt med filialerne oplever let adgang til vejledning af høj kvalitet og til det sammenhængende erhvervsfremmesystem.

Den lokale erhvervsfremmeindsats i de 19 kommuner i Midtjylland omfatter vejledning af grundlæggende karakter (indledende afklaring), mens Erhvervshus Midtjylland tilbyder specialiseret vejledning til alle virksomheder. Parterne kan afholde fælles lokale arrangementer, som adresserer aktuelle emner af interesse for virksomhederne. Parterne har i 2019 udarbejdet et sæt af principper for god erhvervsservice samt givet disse et eftersyn i 2020. Heri er det vejledende beskrevet, hvorledes den overordnede arbejdsdeling/snitfladerne er mellem de forskellige dele af erhvervsservice-indsatsen.

Et aktivt samspil både strategisk og operationelt mellem mulighederne i Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx samt den lokale indsats i de 19 kommuner og Erhvervshus Midtjylland er en forudsætning for sammentænkning af initiativer og udnyttelse af viden og synergier mellem indsatserne. Samtidig er det vigtigt, at den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Midtjylland ledelsesmæssigt løbende afklarer eventuelle gråzoner i forhold til hvem, der tager sig af hvilke tilbud til virksomhederne.

For at sikre et godt samarbejde med løbende forventningsafstemning, så skal Erhvervshus Midtjylland 3-4 gange om året invitere den lokale erhvervsservice (herunder kommunale erhvervsmedarbejdere) til dialogmøder med fokus på relevante initiativer og løbende udvikling og opfølgning iht. den midtjyske erhvervsfremmestrategi.

Det er et konkret krav, at den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Midtjylland samarbejder om CRM-systemet, og at man begge steder som minimum kan se, hvilke virksomheder parterne har besøgt.

Kommuner, som måtte ønske det, har mulighed for at indgå en nærmere aftale med Erhvervshus Midtjylland om prioriteringen af lokale mål og indsatser inden for rammerne af nærværende resultatkontrakt mellem KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland – f.eks. en målrettet lokal indsats i forhold til styrkepositioner, vækstdrivere, betydende erhvervssektorer mv.

Erhvervshus Midtjylland er endvidere forpligtet til at samarbejde med alle relevante parter inden for erhvervshusets knudepunktsfunktion, som har tilbud til midtjyske iværksættere og virksomheder, og som der kan henvises til. Dvs. statslige aktører, videninstitutioner, rådgivere, klyngeorganisationer m.fl.

2. Erhvervshusets opsøgende indsats

Det er Erhvervshus Midtjyllands opgave at anspore og inspirere virksomhederne til at udvikle sig. Derfor skal Erhvervshus Midtjylland markedsføre sine ydelser over for de forskellige målgrupper af virksomheder med henblik på, at virksomhederne får kendskab til erhvervshusets tilbud. Erhvervshus Midtjyllands markedsføring fastlægges inden for rammerne af en kommunikationsstrategi med tilhørende markedsføringsplaner, som løbende opdateres ift. de aktuelle behov.

Kommunikationsstrategien fastlægges i Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse, og relevante fælles markedsføringsmaterialer gøres tilgængelige for den lokale erhvervsservice og kommunerne via en sharepoint-platform.

Erhvervshus Midtjylland skal være opsøgende overfor virksomhederne. Dette kan ske gennem direkte kontakt overfor den enkelte virksomhed, som måtte have behov, såvel erkendte som uerkendte, målrettede tiltag/kampagner (bl. a. med baggrund i fornøden big data-anvendelse) samt i øvrigt ved at være synlig, hvor virksomhederne er og i samspil med den lokale erhvervsservices opsøgende indsats i form af sambesøg mv.

Virksomhedskontakten koordineres mellem den lokale erhvervsservice og erhvervshuset med afsæt i det fælles CRM-system samt i øvrigt tæt og løbende dialog. Aktører fra beskæftigelses- og uddannelsessystemerne med virksomhedskontakt skal der være kontakt med i overensstemmelse med virksomhedernes behov, eks. i regi af Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi samt øvrige fælles initiativer.

3. Grøn og cirkulær omstilling

KKR Midtjylland har i 2021 udarbejdet en klimahandlingsplan med fem spor, herunder et spor om Grøn vækst med fokus på at understøtte virksomhedernes og erhvervslivets grønne omstilling.

Erhvervshus Midtjylland skal som del af et sammenhængende erhvervsfremme- system understøtte den grønne omstilling og KKR Midtjyllands klimahandlingsplan gennem uvildig vejledning om bl.a. grøn forretningsudvikling, energieffektivisering, ressourceanvendelse, værdikæder, ny regulering, og hvordan digitale teknologier og data kan bidrage til virksomhedernes grønne omstilling.

Erhvervshus Midtjylland skal sikre, at virksomhedsprogrammet og iværksætterindsatsen under REACT-EU sammen med Erhvervshusets øvrige tilbud bidrager til den grønne omstilling.

Erhvervshus Midtjylland skal dermed gøre den grønne omstilling og cirkulære økonomi konkret og vedkommende for virksomhederne og hjælpe dem med at få adgang til de værktøjer, som virksomhederne kan bruge for at tage næste skridt i en grøn retning. Det kræver, at Erhvervshus Midtjylland opbygger viden og erfaring om grøn omstilling og cirkulær økonomi, herunder i forhold til udvikling af produkter og processer. Erhvervshus Midtjylland kan som led i indsatsen indgå i dialog med kommunernes medarbejdere på miljø-, forsynings- og affaldsområdet samt forsynings- og spildevandsselskaber.

4. Digitalisering

Erhvervshus Midtjylland skal gennem indsigt i virksomhedernes daglige drift og vilkår samt viden og ekspertise i digitale teknologier og automatisering, hjælpe og anspore virksomhederne i deres digitale udvikling. Det kan fx være ved at fremme virksomhedernes anvendelse af data og digitale teknologier, der giver fleksibilitet og styrker virksomhedernes produktion, administration og salg etc. Vejledning om digitalisering skal gå hånd i hånd med digital sikkerhed og ansvarlig håndtering af data.

Erhvervshus Midtjylland skal sikre, at virksomhedsprogrammet under REACT-EU sammen med Erhvervshusets øvrige tilbud bidrager til at fremme digitaliseringen af det midtjyske erhvevsliv.

5. Opfølgning på anbefalinger fra Vækstteam Midtjylland

Vækstteam Midtjylland afleverede i maj 2021 sine anbefalinger til regeringen med fokus på 1) anbefalinger til udvikling af et midtjysk erhvervsfyrtårn inden for fremtidens innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger og 2) anbefalinger til genstart af det midtjyske erhvervsliv.

Erhvervshus Midtjylland skal understøtte og bidrage til opfølgningen på anbefalingerne, i det omfang indsatserne ligger i naturlig forlængelse af Erhvervshusets opgaver.

I forhold til udviklingen af et midtjyske erhvervsfyrtårn er det naturligt at Erhvervshusets, som led i sin specialiserede vejledning har fokus på, hvordan den brede gruppe af SMVer får gavn af og involveres i udviklingen af den samlede vision om et midtjyske erhvervsfyrtårn indenfor vandteknologi

I forhold til opfølgningen på anbefalinger til genstart af det midtjyske erhvervsliv kan Erhvervshuset naturligt have fokus på at fremme SMV’ernes digitale omstilling jf. pkt 4 ovenfor.

6. Medarbejdernes kompetencer og bestyrelsens ansvar

Erhvervshus Midtjyllands medarbejderstab skal have kompetencer, som matcher virksomhedernes behov for specialiseret erhvervsservice. Dette sker ved rekruttering af medarbejdere med relevante kompetencer og erfaring samt adgang til fornøden efteruddannelse. Efteruddannelsen kan bl. a. tilvejebringes via Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi.

Erhvervshus Midtjyllands medarbejdere forventes at have de fornødne kompetencer ift. at kunne honorere virksomhedernes behov for specialiseret erhvervsservice.

Bestyrelsen skal varetage erhvervshusets interesser. De vil således ikke handle under mandat eller instruktion fra de indstillings- og udpegningsberettigede organisationer. Det skal blandt andet sikre, at medlemmerne ikke instrueres i at varetage særinteresser, men at den samlede bestyrelse kan finde fælles løsninger for Erhvervshus Midtjylland og dets opland

Økonomi

De 19 midtjyske kommuner finansierer Erhvervshus Midtjyllands basisbevilling på 39,010 mio. kr. i 2022.

Beløbet faktureres kommunerne efter følgende fordelingsnøgle1:

Kommune

1.000 kr.

Favrskov

1.417

Hedensted

1.370

Herning

2.613

Holstebro

1.718

Horsens

2.701

Ikast-Brande

1.215

Lemvig

574

Norddjurs

1.082

Odder

673

Randers

2.876

Ringkøbing-Skjern

1.645

Samsø

108

Silkeborg

2.796

Skanderborg

1.856

Skive

1.330

Struer

609

Syddjurs

1.264

Viborg

2.831

Aarhus

10.331

Midtjylland i alt

39.010

1 Fordeling efter modtaget opgørelse fra KL.

Ikrafttræden

Samarbejdsaftalen træder i kraft d. 1. januar 2022.

For KKR Midtjylland For Erhvervshus

Midtjylland

d. /

Xxxxxx Xxxxxx

Xxxxx Xxxxxx

Formand for KKR Midtjylland

Formand for Erhvervshus Midtjylland

Bilag

Opsummering af mål for Erhvervshus Midtjylland

Nationalt fastsatte mål

De nationale mål for erhvervshusene er ens for alle seks erhvervshuse og fastsat i rammeaftalen 2021 – 2023 mellem KL og Erhvervsministeriet.

1. Virksomhedernes kendskab til erhvervshusene

2. Bred geografisk spredning

3. Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed

4. Erhvervshusenes knudepunktsfunktion

5. Grøn omstilling og cirkulær økonomi

6. Effekt i virksomhederne

7. Digitalisering og nye teknologier

Lokale mål

De lokale mål aftales mellem KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland.

8. Geografisk spredning, omfang og opsøgende indsats

Nationalt fastsatte mål

Mål 1 – Virksomhedernes kendskab til erhvervshusene

Erhvervshusene skal kunne betjene alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning. For at virksomhederne kan få gavn af erhvervshusene kræver det, at de kender erhvervshusene og deres ydelser.

For at erhvervshusene kan løfte den opgave, kræver det et bredt kendskab til erhvervshusene hos dansk erhvervsliv. I september 2020 blev der gennemført en måling af virksomhedernes kendskab til erhvervshusene, som viste en kendskabsgrad på 33 pct. på landsplan.

Mål

Virksomhedernes kendskab til hvert erhvervshus skal i efteråret 2022 være steget med 5 procentpoint sammenlignet med kendskabet i efteråret 20212. For Erhvervshus Midtjylland skal virksomhedernes kendskab til erhvervshuset i efteråret 2022 være 45 pct.

I 2023 skal kendskabsgraden for hvert erhvervshus være mindst 50 pct.

Mindst 50 pct. af de vejledte virksomheder skal være nye i

forhold til de virksomheder, der modtog vejledning fra erhvervshuset året før.

Metode

Kendskabsmål opgøres af Erhvervsstyrelsen, der i tredje kvartal 2023 udsender en spørgeskemaundersøgelse til et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. I undersøgelsen vil virksomhederne i Erhvervshus Midtjyllands geografi blive spurgt, om de har hørt om Erhvervshus Midtjylland.

Andelen af virksomheder der svarer bekræftende på det spørgsmål, vil derved være Erhvervshusets kendskabsgrad.

Målet om andelen af nye vejledte virksomheder opgøres på baggrund af registreringerne i Erhvervshus Midtjyllands CRM-system af, hvorvidt erhvervshuset har vejledt virksomheden året forinden.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til erhvervshusene og KL vedr. virksomhedernes kendskab i efteråret 2023.

Erhvervsstyrelsen afrapporterer årligt til KL og erhvervshusene vedr. andelen af nye vejledte virksomheder i forhold til året før.

Erhvervshus Midtjylland afrapporterer på den baggrund til KKR Midtjylland.

2 Ved kendskabsmålingen i september 2020 er kendskabsgraden på landsplan 33 pct., og for de enkelte erhvervshuse: Nordjylland 40 pct., Midtjylland 36 pct., Sjælland 34 pct., Fyn 33 pct., Sydjylland 32 pct. og Hovedstaden 26 pct.

Mål 2 – Bred geografisk spredning

For at understøtte erhvervsudviklingen i hele Danmark og virksomhedernes brug af erhvervshusene i både land og by, er det vigtigt, at virksomheder i landdistriktskommuner såvel som bykommuner kender til og gør brug af erhvervshusenes ydelser.

Mål	Der skal sikres en geografisk spredning blandt de virksomheder det enkelte erhvervshus hjælper, så hele det kommunale opland afspejles.
Metode	Målet fastsættes nærmere under de lokale mål.
Afrapportering	Afrapportering fra Erhvervshus Midtjylland til KKR Midtjylland, KL og Erhvervsstyrelsen sker en gang årligt.

Mål 3 – Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed

Virksomhederne skal opleve en høj kvalitet i vejledningen og kompetente medarbejdere, så erhvervshusene opbygger et godt omdømme.

På den baggrund er der i rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2020-2023 aftalt et mål om, at mindst 80 procent af de vejledte virksomheder, der har modtaget vejledning og som er sendt til brugerevaluering, angiver at de er meget tilfredse med erhvervshusmedarbejderens kompetencer. Målet er uddybet i tabellen nedenfor.

Mål

Mindst 80 pct. af de vejledte virksomheder angiver i brugerevalueringen, at de er ”Meget tilfredse” med erhvervshusmedarbejdernes faglige kompetencer. Målet skal være opfyldt for hvert af erhvervshusenes drifts- og vækstsegmenter.

Målet er en Net Promotor Score på min. 70

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2021 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt virksomheden er tilfreds med erhvervshusmedarbejderens faglige kompetencer.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du med erhvervshusmedarbejderens faglige kompetencer” besvares med ”Meget tilfreds”, ”Xxxxxxxx”, ”Hverken/eller”, ”Utilfreds”, ”Meget Utilfreds” eller ”Ved

ikke”.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Midtjylland afrapporterer årligt til KKR Midtjylland.

Mål 4 – Erhvervshusenes knudepunktsfunktion

Erhvervshusene fungerer som indgang og knudepunkt i det samlede erhvervsfremmesystem, og skal kunne henvise de vejledte virksomheder, som har brug for yderligere sparring og rådgivning til relevante private rådgivere og andre aktører og ydelser i det offentlige erhvervsfremme- eller innovationssystem. På den baggrund fastsættes følgende målepunkt:

Mål

I 2022 angiver mindst 48 pct. af de henviste virksomheder, at de har benyttet den eksterne rådgivning eller vejledning efter henvisning fra erhvervshuset. I 2023 er niveauet 50 pct.

Erhvervshuset tilbyder alle 19 kommuner at afholde et oplæg om Erhvervshuset i forbindelse med et møde i Kommunalbestyrelsen, relevante politiske udvalg og/eller lokale erhvervsfora.

Erhvervshuset viderefører tilbuddene i regi af Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2021 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt virksomheden har benyttet sig af den henvisning til eksterne rådgivning de fik henvist af Erhvervshus Midtjylland.

Virksomhederne tæller med, hvis de angiver at de har modtaget henvisning til ekstern rådgivning eller vejledning af erhvervshuset. Virksomheder tælles med i andelen hvis de har benyttet eller forventer at benytte henvisningen indenfor det næste halve år. Virksomheder der ikke ved om de har benyttet henvisningen, udgår af beregningen.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Midtjylland afrapporterer årligt til KKR Midtjylland.

Mål 5 – Grøn omstilling og cirkulær økonomi

Grøn omstilling og cirkulær økonomi kan både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til de danske målsætninger på klimaområdet.

Erhvervshusenes skal understøtte og konkretisere grøn omstilling og cirkulær økonomi for virksomhedernes herunder forretningsmuligheder i forbindelse hermed. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter:

Mål

Baseret på erhvervshusenes eksisterende værktøjer og aktiviteter inden for grøn omstilling og cirkulær økonomi, skal erhvervshusene i 2021 udvikle og implementere et fælles dialogværktøj, der kan understøtte en ensartet og kvalificeret vejledning af virksomheder om grøn omstilling og cirkulær økonomi. Udviklingen af værktøjet skal koordineres med Erhvervsstyrelsen og KL med henblik på at kunne danne grundlag for et grønt, digitalt selvhjælpsværktøj, der vil kunne finde bred anvendelse på Virksomhedsguiden.

I 2021 skal virksomhedernes kendskab til erhvervshusenes ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi være steget med 5 procentpoint for hvert erhvervshus i forhold til kendskabsmålingen i september 2020, og i 2023 med yderligere 5 procentpoint3. For Erhvervshus Midtjylland skal virksomhedernes kendskab til erhvervshuset i efteråret 2022 være 65pct.

I 2022 og 2023 vurderer 70 pct. af de virksomheder der har modtaget vejledning inden for bære-

dygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have

en positiv effekt for virksomheden.

Metode

Målet vedr. udvikling af det fælles dialogværktøj opgøres af KL og Erhvervsstyrelsen efter dialog med erhvervshusene.

Målet vedr. kendskab til erhvervshusets ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, opgøres af Erhvervsstyrelsen, der i tredje kvartal 2022 udsender en spørgeskemaundersøgelse til et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. I undersøgelsen vil virksomhederne i Erhvervshus Midtjyllands geografi blive spurgt, om de har hørt om Erhvervshus Midtjylland.

Såfremt en virksomhed har hørt om Erhvervshus Midtjylland, vil de blive spurgt ind til hvilke tilbud de mener Erhvervshus Midtjylland tilbyder. Andelen der under dette spørgsmål angiver at de tror erhvervshuset tilbyder ydelser inden for at arbejde mere med bæredygtighed, grøn

omstilling og cirkulær økonomi, anvendes som mål.

3 Ved kendskabsmålingen i september 2020 er kendskabsgraden til erhvervshusenes ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi for virksomheder der kender erhvervshusene på landsplan 61 pct., og for de enkelte erhvervshuse: Sydjylland 68 pct. Nordjylland 64 pct., Hovedstaden 60 pct., Midtjylland 60 pct., Fyn 59 pct., Sjælland 53 pct.

Virksomheder der ikke kender erhvervshuset, indgår ikke i beregningen.

Afrapportering

Erhvervshus Midtjylland afrapporterer vedr. udviklingen af fælles dialogværktøj til KKR Midtjylland på baggrund af dialogen mellem KL, Erhvervsstyrelsen og erhvervshusene om målopfyldelse.

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene

om kendskabet i 2021 og 2023. Erhvervshus Midtjylland afrapporterer på den baggrund til KKR Midtjylland.

Mål 6 – Effekt i virksomhederne

Erhvervshusenes formål er at styrke erhvervsudviklingen i hele Danmark, herunder bl.a. at forbedre virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter:

Mål

I 2022 vurderer 70 pct. af de virksomheder, der har modtaget hjælp i erhvervshusene at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

For virksomheder i erhvervshusenes vækstsegment skal der to år efter endt vejledning, kunne måles en mervækst på mindst 10 procentpoint i omsætning og mindst 5 procentpoint i beskæftigelse i forhold til en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder.

Virksomheder i erhvervshusenes driftssegment har to år efter endt vejledning en øget produktivitet sammenlignet med en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder. I beregningen måles væksten i virksomhedernes omsætning per årsværk.

Metode

Målet omkring forventet positiv effekt opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget vejledning i 2021 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt vejledningen i høj grad forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”I hvor høj grad vurderer du at vejledning vil have en positiv effekt for virksomheden” kan besvares med ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I lav grad”, ”Slet ikke” eller ”Ved ikke”. .

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Midtjylland afrapporterer årligt til KKR Midtjylland.

Mål 7 – Digitalisering og nye teknologier

For mange virksomheder kan styrket digitalisering og brug af nye teknologier være et vigtigt element i forhold til at udvikle eller gentænke virksomhedens drift og forretningsudvikling med henblik på at øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. På den baggrund fastsættes følgende målepunkt:

Mål

I 2022 vurderer 70 pct. af de virksomheder der har modtaget vejledning indenfor digitalisering og brug af nye teknologier, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2021, er tilmeldt brugerevaluering samt angiver at de har modtaget vejledning indenfor digitalisering og automatisering, giver udtryk for, at erhvervshusets vejledning i høj grad forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”i hvor høj grad forventer du at erhvervshusets vejledning vil have en positiv effekt for virksomheden” kan besvares med ”i høj grad”, ”i nogen grad”, ”i lav grad”, ”slet ikke” eller ”ved ikke”. Kun virksomheder, der har svaret, at de har modtaget vejledning indenfor digitalisering og automatisering medtages i opgørelsen.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Midtjylland afrapporterer årligt til KKR Midtjylland.

Lokalt mål aftalt mellem KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland

Mål 8 – Geografisk spredning, omfang og opsøgende indsats

Erhvervshus Midtjyllands ydelser og tilbud skal være synlige i hele Midtjylland og henvende sig til både drifts- og vækstorienterede virksomheder. Samtidig skal Erhvervshus Midtjylland medvirke til en så sømløs overgang til andre aktører som mulig, når virksomhederne har behov for henvisning til andre aktører.

Mål

Med henblik på at sikre en geografisk spredning mellem land og by (jf. bilag 1 til Aftale om rammerne for Erhvervshuse 2021-2023) og samtidig sikre fleksibilitet til at imødekomme forskellige i virksomhedernes efterspørgsel, skal erhvervshusets vejledningsaktivitet afspejle den indbyggermæssige fordeling i de enkelte kommuner +/- 10% samt dække behovet for specialiseret erhvervsservice hos hhv. vækst- og driftsorienterede virksomheder.

Målet er 5.000 iværksættere og virksomheder i 2022 gør brug af enten individuel vejledning eller deltagelse i et kollektivt tilbud, heraf er min. 600 vækstforløb. Det forventes, at der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem antallet af individuelt vejledte og deltagere i kollektive tilbud. Det er et mål, at 80% af individuelt vejledte henvises til andre aktører/tilbud.

Erhvervshus Midtjylland skal være synlig og opsøgende overfor iværksættere og virksomheder, herunder i samspil med lokal erhvervsservice og andre relevante aktører.

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Midtjylland ved afrapportering af de specialiserede vejledninger og deltagere i kollektive aktiviteter i 2022 fordelt på målgruppe og kommune samt opgørelse over henvisningsprocent.

Afrapportering

Afrapportering fra Erhvervshus Midtjylland til KKR Midtjylland, KL og Erhvervsstyrelsen sker en gang årligt.

3.1 Resultatkontrakt 2022 mellem KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland ‌

27. januar 2021

Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023

mellem

Erhvervsministeriet (EM) Slotsholmsgade 10-12

1216 København K og

Kommunernes Landsforening (KL) Xxxxxxxxxxxxxx 00

2300 Københavns S

I det følgende benævnt ”parterne”.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 3

1.1. Prioriteter for erhvervshusene 4

2. Grøn og cirkulær omstilling 5

3. Digitalisering og automatisering 6

4. Erhvervshusenes hovedopgaver 7

4.1. Specialiseret vejledning 7

4.2. Knudepunkt 9

4.3. Projektoperatør 14

4.4. Sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 15

5. Kompetencer 16

6. Bestyrelsens ansvar 17

6.1. Særlige indsatsområder for bestyrelserne 17

7. Målsætninger for erhvervshusene 18

7.1. Nationale mål for erhvervshusene 18

7.2. Xxxxxx for mål i erhvervshusenes resultatkontrakter 22

8. Afrapportering, evaluering og kommunikation 22

9. Årshjul 23

10. Sammenhæng mellem filialer og erhvervshuse 24

11. Organisering og finansiering 24

12. Dokumentation 24

13. Ikrafttræden og udløb 25

14. Bilag 1 26

Aftalegrundlaget for erhvervshusene er beskrevet i lov om erhvervsfremme. Parterne er enige om, at Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse af 25. oktober 2018 fortsat er grundlag for erhvervshusenes virke i det sammenhængende erhvervsfremmesystem. Nærværende rammeaftale for erhvervshusene beskriver de nærmere opgaver og målsætninger for erhvervshusene i 2021 -2023, og sætter rammerne for de årlige resultatkontrakter, som indgås mellem det enkelte erhvervshus og Kommunekontaktrådene (KKR). Aftalen har til formål at videreudvikle de rammer, som blev givet i erhvervshusenes første rammeaftale (2019-2020).

1. Indledning

Erhvervshusene blev etableret ved indgangen til 2019 som tværkommunale kompetencecentre, der samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Erhvervshusene er tilgængelige for alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning.

Under den første rammeaftale for erhvervshusene (2019-2020) har erhvervshusene opbygget et stærkt fundament og mødt små- og mellemstore virksomheder i alle dele af Danmark med vejled- ning om alt fra ejerskifte til digitalisering. I tæt samarbejde med andre offentlige og private aktører på erhvervsfremmeområdet har de været med til at understøtte og løfte erhvervslivet ved at have fokus på den enkelte virksomheds behov. Det gælder navnlig samspillet med lokal erhvervsservice og Virksomhedsguiden.

Som knudepunkt i erhvervsfremmesystemet har erhvervshusene understøttet et sammenhængende erhvervsfremmesystem, hvor virksomheder har adgang til relevante ydelser og tilbud i hele landet.

Erhvervshusenes bestyrelser har etableret et nært partnerskab med Danmarks Erhvervsfremmebe- styrelse. Med en tæt inddragelse i strategien for Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023 har er- hvervshusenes bestyrelser været med til at sætte en klar og sammenhængende retning for den de- centrale erhvervsudvikling i Danmark og bidraget til en lokal forankring af strategien.

Virksomhederne blev i 2020 ramt af corona-krisen, der kom på bagkant af en længere periode med økonomisk vækst. Krisen har betydet, at mange virksomheder har oplevet et voldsomt økonomisk tilbageslag og markant ændrede markedsvilkår. Erhvervshusene har fra krisens start ydet en vigtig indsats for at hjælpe virksomhederne med at få overblik over deres situation som følge af de æn- drede markedsvilkår samt vejlede om hjælpepakker, restriktioner og krisehåndtering i virksomh e- derne. For at få hele Danmark godt ud af krisen, skal erhvervshusene spille en vigtig rolle ved at give virksomheder i både land og by adgang til kompetent og uvildig vejledning i en svær tid.

Erhvervshusenes faglige kompetencer og evne til at sætte sig i den enkelte virksomheds sted er et væsentligt bidrag til at hjælpe virksomheder gennem krisen, så vi fortsat har et erhvervsliv i udvik- ling, der bidrager til at skabe fremtidens arbejdspladser på tværs af landet. Her bliver den grønne og digitale omstilling af virksomhederne afgørende. Derfor sættes der i denne rammeaftale særligt fokus på erhvervshusenes arbejde med at anspore og vejlede i digital omstilling, automatisering og anvendelse af robotter samt at inspirere og tydeliggøre forretningsmulighederne i den grønne og cirkulære omstilling.

Denne rammeaftale gælder for årene 2021-2023 og udløber således samtidig med strategien for Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023. Erhvervshusene vil spille en central rolle i at gøre strategien til virkelighed, både som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses lokale sparringspartner og som kompetencecentre for den specialiserede vejledning.

1.1. Prioriteter for erhvervshusene

De tværkommunale erhvervshuse skal bidrage til at øge vækst, produktivitet og konkurrenceevne i erhvervslivet i hele Danmark. Med dette formål skal erhvervshusene have følgende prioriteter i deres arbejde:

▪ Erhvervshusene skal sammen med kommunerne og Virksomhedsguiden udgøre centrale dele i den decentrale erhvervsfremmeindsats.

▪ Erhvervshusene skal gennem varetagelsen af sin opgave, som sparringspartner til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og gennem dialog med kommunerne samt erhvervsorganisationer understøtte et sammenhængende og lokalt forankret erhvervsfremmesystem, som også ople- ves relevant langt fra erhvervshusenes placering.

▪ Erhvervshusene skal både betjene vækstvirksomheder og den store, brede gruppe af øvrige virksomheder med behov for specialiseret erhvervsservice.

▪ Erhvervshusenes ydelser skal være af høj kvalitet, tage udgangspunkt i den enkelte virksom- hed, være nemt tilgængelige i alle dele af landet og anspore og understøtte virksomhedernes forretningsudvikling, herunder den grønne omstilling og digitalisering samt virksomhedernes arbejde med FN’s verdensmål.

▪ Erhvervshusenes ydelser skal være tilgængelige lokalt, og der skal være et tæt samarbejde om erhvervsfremmeindsatsen mellem de enkelte kommuner og de tværkommunale erhvervshuse.

▪ Erhvervshusene skal være virksomhedernes knudepunkt i et sammenhængende erhvervs- fremme- og innovationssystem, herunder til Trade Council, Vækstfonden, Innovationsfonden, EKF – Danmarks Eksportkreditfond, klyngerne og GTS-institutterne.

▪ Erhvervshusene skal indgå i udviklingen af digitale værktøjer og vejledning på Virksomheds- guiden for at øge tilgængeligheden og anvendelsen af erhvervshusenes viden.

2. Grøn og cirkulær omstilling

Der er i Danmark bred politisk enighed om en gennemgribende, grøn omstilling af samfundet. Det indebærer bl.a., at drivhusgasudledningen skal reduceres med 70 procent frem mod 2030. Det kræ- ver store investeringer i energieffektivisering, omstilling til cirkulær økonomi m.v. Danske virk- somheder er en del af løsningen, og mange har stærke forudsætninger for at gribe de erhvervsmu- ligheder, den grønne omstilling indebærer. Mange virksomheder, og særligt SMV’erne, mangler imidlertid viden om, hvordan de kan komme i gang med den grønne omstilling, samt hvor de finder hjælp og værktøjer. Der er derfor behov for, at erhvervshusenes indsats for understøttelse af virk- somhedernes grønne omstilling styrkes.

Erhvervshusene skal som del af et sammenhængende erhvervsfremmesystem understøtte den grønne omstilling gennem uvildig vejledning om bl.a. grøn forretningsudvikling, energieffektivise- ring, ressourceanvendelse, værdikæder, ny regulering, og hvordan digitale teknologier og data kan bidrage til virksomhedernes grønne omstilling.

Erhvervshusene skal dermed gøre den grønne omstilling og cirkulære økonomi konkret og vedkom- mende for virksomhederne og hjælpe dem med at få adgang til de værktøjer, som virksomhederne skal bruge for at tage næste skridt i en grøn retning. Det kræver, at erhvervshusene opbygger viden og erfaring om grøn omstilling og cirkulær økonomi, herunder i forhold til udvikling af produkter og processer.

Samtidigt skal erhvervshusene have indsigt i og overblik over den viden og de tilbud, der findes hos andre aktører og myndigheder, og som kan matche virksomhedernes behov. Dette omfatter bl.a. at hjælpe virksomhederne videre til fx Vækstfonden og Innovationsfonden for at understøtte adgang til kapital og et tæt samarbejde med innovationsfremmesystemet, herunder klyngerne, GTS’erne og videninstitutionerne, der bl.a. kan hjælpe virksomhederne med innovationsforløb og grønne pro- grammer, livscyklusanalyser, værdikædesamarbejder og test af produkter.

Derudover skal erhvervshusene samarbejde med kommunerne, der qua myndighedsopgaver på miljø, forsyning og affaldsområdet har kontakt med virksomhederne på flere områder med betyd- ning for den grønne omstilling. Det er derfor relevant for erhvervshusene bl.a. at samarbejde med kommunale miljømedarbejdere og energirådgivere om at nå ud til virksomheder, som ønsker at komme i gang med den grønne omstilling. Hertil kan virksomheders samarbejde med kommunale

forsynings- og spildevandsselskaber bidrage med indsigt i forsyningskæder og tilgængelige data til brug for virksomhedernes udvikling af grønne forretningsmodeller.

Erhvervshusenes vejledning om grøn omstilling skal understøttes af Virksomhedsguiden, og er- hvervshusene skal kende til den digitale vejledning og relevante værktøjer på Virksomhedsguiden, herunder Klimakompasset, som måler virksomhedernes klimaaftryk.

KL, Erhvervsstyrelsen og erhvervshusene vil i 2021 gå i dialog om udvikling af et fælles grønt dialogværktøj, som kan finde bred anvendelse i både erhvervshusene, det øvrige erhvervsfremme- system og som selvhjælpsværktøj for virksomheder på Virksomhedsguiden.

3. Digitalisering og automatisering

Digitalisering og automatisering kan medføre store gevinster for virksomheder og er ofte et vigtigt redskab i virksomhedernes omstilling til nye måder at drive virksomhed på. For mange virksomhe- der har corona-krisen og ændrede markedsforhold understreget behovet for en digital omstilling. Digitalisering og automatisering kan være en drivkraft for øget produktivitet og vækst for den en- kelte virksomhed, men kan også være et middel i omstilling til f.eks. nye forretningsmodeller og markeder.

Danske virksomheder er generelt blandt de mest digitale i EU og halvdelen af danske virksomheder er højt eller meget højt digitaliseret. Det gælder særligt på anvendelse af teknologier, der automati- serer opgaver inden for regnskab, administration og drift eller har fokus på at bruge ny teknologi til effektivisering. Dog er der stadig et stort potentiale, blandt andet inden for automatisering og brug af robotteknologi, som er afgørende i at sikre fremtidens arbejdspladser i Danmark. Anvendelsen af avancerede digitale teknologier er navnlig lav hos mange danske SMV’er; Danmark halter derfor efter lande, vi normalt sammenligner os med i brugen af avanceret teknologi som Big Data og kun- stig intelligens. Derudover har ca. 40 pct. af SMV’erne et IT-sikkerhedsniveau, der er utilstrække- ligt i forhold til deres forretning.

Erhvervshusene har allerede stor erfaring med at hjælpe virksomhederne inden for digitalisering, både inden for basale teknologier til optimering af fx ressourceplanlægning, men også mere avan- cerede teknologier som middel til skalering af virksomheder med vækstpotentiale.

Erhvervshusene skal gennem deres indsigt i virksomhedernes daglige drift og vilkår samt viden og ekspertise i digitale teknologier og automatisering hjælpe og anspore virksomhederne i deres digi- tale udvikling. Det kan fx være ved at fremme virksomhedernes automatisering og brug af robotter

samt anvendelse af data og digitale teknologier, der giver fleksibilitet og styrker virksomhedernes produktion, administration og salg etc. Vejledning om digitalisering skal gå hånd i hånd med digital sikkerhed og ansvarlig håndtering af data.

I sin sparring med virksomhederne om digitalisering, skal erhvervshusene være en kvalificeret spar- ringspartner og have et godt kendskab til andre relevante tilbud og programmer, som kan flytte virksomhederne til et mere avanceret digitaliseringsniveau, der fremmer anvendelsen af nye avan- cerede teknologier og digitale forretningsmodeller. Erhvervshusene skal derfor have et tæt samar- bejde med aktører som f.eks. klynger, GTS-institutter, private rådgivere m.v. Et konkret tiltag for at styrke en sammenhængende indsats er European Digital Innovation Hubs, der er et europæisk initiativ, som skal fremme den digitale omstilling og brede optag af digitale teknologier blandt virksomheder. I Danmark tilrettelægges indsatsen rundt om erhvervshusenes rolle som knudepunkt i erhvervsfremmeindsatsen og skal tilbyde adgang til en række ydelser i samarbejder på tværs af erhvervshuse, klynger, GTS’er, viden- og forskningsinstitutioner mv.

4. Erhvervshusenes hovedopgaver

Erhvervshusene har fire hovedopgaver, som uddybes nedenfor:

– Specialiseret og målrettet vejledning til alle typer af virksomheder og før-startere i alle egne af Danmark

– Knudepunkt i erhvervsfremmesystemet og samarbejde med innovations - og eksportfremmeak- tører samt aktører inden for kapitalformidling

– Operatør på erhvervsfremmeprojekter

– Strategisk sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

4.1. Specialiseret vejledning

Erhvervshusene skal være stærke kompetencecentre, der samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling samt om love og regler, der knytter sig til virksomhedsdrift og forretningsudvikling. De skal tilbyde uvildig vejledning med høj faglig kvalitet til alle typer af virksomheder. Erhvervshusets andre hovedopgaver som knudepunkt i erhvervsfremmesystemet og operatører på udvalgte projekter tager udgangspunkt i rollen som kompetencecentre for den speci- aliserede vejledning.

Erhvervshusene skaber i samarbejde med virksomheden et overblik over forretningen og identifi- cerer konkrete indsatsområder, der kan styrke virksomhedernes drift og -udvikling. Det skal danne grundlag for, at der i virksomheden kan træffes konkrete ledelsesbeslutninger om videre udvikling

af virksomheden. Vejledningen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og har grundlæg- gende til formål at øge virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne.

Specialiseret vejledning vedrører faglige problemstillinger i virksomhedens forretning, f.eks. digi- talisering og implementering af avanceret teknologi, innovative produkter og services, kapital, in- ternationalisering, nye forretningsmodeller, samfundsansvar (CSR), grøn omstilling, krisehåndte- ring, ledelse- og organisationsudvikling, herunder forberedelse af ejerskifte eller salg mv.

Vejledning kan bestå af et eller flere fysiske eller digitale møder. De fysiske møder kan foregå i erhvervshuset eller hos den enkelte virksomhed. Erhvervshusene kan også selvstændigt eller sam- men med kommunerne, andre erhvervsfremmeaktører samt private rådgivere, tilrettelægge kollek- tive tilbud til grupper af virksomheder med ensartede udfordringer og behov, f .eks. fælles lærings- eller udviklingsforløb eller facilitere netværk.

Derudover kan erhvervshuse og enkeltkommuner indgå aftale om samarbejde, der indebærer, at erhvervshusene varetager funktioner, som går udover den arbejdsdeling, der er beskrevet i etable- ringsaftalen. Det kan eksempelvis dreje sig om lokale erhvervsfremmeydelser eller lokalt speciali- serede vejledningsforløb.

Erhvervshusene blev bl.a. etableret for at gøre specialiseret vejledning af høj kvalitet tilgængelig for alle virksomheder med behovet, fremfor kun en smal gruppe af vækstvirksomheder. Vækstvirk- somheder er en vigtig målgruppe for erhvervshusene, men den store, brede målgruppe af virksom- heder, der typisk har brug for at optimere deres drift eller tage et nyt udviklingstrin for at fastholde og udvikle markedsmuligheder, udgør fortsat for lille en del af erhvervshusenes kunder. Erhvervs- husene skal derfor frem mod 2023 intensivere indsatsen for at gøre ydelser tilgængelige for en bredere gruppe af virksomheder. Det skal finde sted ved at udvikle, målrette, markedsføre og ekse- kvere flere ydelser inden for fx salg og markedsføring, automatisering og generel driftsoptimering. Derudover skal erhvervshusene bidrage til udvikling af digitale værktøjer og vejledning på Virk- somhedsguiden, der øger tilgængeligheden og anvendelsen af erhvervshusenes viden, og er med til at anspore nye målgrupper til at søge den specialiserede vejledning, de har behov for.

For at erhvervshusenes ydelser når den brede målgruppe, skal erhvervshusene være til stede, der hvor virksomhederne er. Det nødvendiggør, at erhvervshusene er opsøgende overfor virksomhe- derne og er til stede i de lokale miljøer, hvor virksomhederne er, herunder iværksættermiljøer og relevante branchefællesskaber. Indsatsen skal være koordineret med den lokale erhvervsindsats.

Virksomhedsguiden yder digital vejledning direkte til virksomhederne, men fungerer også som et værktøj for erhvervshusenes medarbejdere til at vejlede virksomhederne i drift og udvikling såvel som love og regler, der knytter sig til virksomhedsdrift og forretningsudvikling, f.eks. forud for en 1:1-vejledning. Virksomhedsguiden vil generere viden om virksomhedernes efterspørgsel, som kan supplere erhvervshusenes kendskab til virksomhederne, og som kan bruges til at videreudvikle vej- ledningen i erhvervshusene. Erhvervshusenes viden om virksomhedernes behov er tilsvarende et afgørende bidrag til Virksomhedsguidens indhold. Det understøtter, at vejledningen på Virksom- hedsguiden møder virksomhedernes behov. Derfor indgår erhvervshusene i en fælles redaktions- gruppe med Erhvervsstyrelsen. Virksomhedsguiden vil i 2021 indeholde en back-office funktion, hvor operatører kan se data om erhvervsdemografi i forskellige landsdele, erhvervsfremmesyste- mets udbud, Virksomhedsguidens trafikdata og foretage opslag på enkelte virksomheder. Back- office funktionen skal på sigt gøre det muligt for bl.a. kommunale erhvervsfremmeaktører, er- hvervshusene og statslige ordninger at udstille oplysninger for hinanden og på baggrund heraf skræddersy indsatsen til den enkelte virksomhed.

4.2. Knudepunkt

Erhvervshusene er indgang og knudepunkt i det samlede erhvervsfremmesystem. Det indebærer, at erhvervshusene samler de aktører og ressourcer, der kan bidrage til virksomhedernes vækst og kon- kurrenceevne, og gør dem tilgængelige lokalt for virksomheder i hele landet. Redskaberne i et knu- depunkt kan både være fysisk indstationering af medarbejdere fra statslige ordninger, indblik i det private rådgivermarked, samarbejder med relevante lokale aktører, f.eks. lokal erhvervsfremme, business angels netværk eller iværksættermiljøer, og overblik over programmer og projekter fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der kan være relevante for virksomhederne.

Knudepunktsfunktionen er central for erhvervshusenes evne til at kunne være kompetencecenter for den specialiserede vejledning, da det gør erhvervshusene i stand til efterfølgende at henvise og matche virksomhederne med relevante ydelser eller aktører, hvis det vurderes, at virksomheden har et konkret behov herfor.

Som knudepunkt vil erhvervshusene være et naturligt samlingspunkt for en række programmer, aktører og virksomheder. Derfor har erhvervshusene en særlig forpligtelse i forhold til at have ind- blik i tilbud og virkemidler hos de øvrige aktører.

Adgang til kapital

Adgang til kapital er en fundamentalt vilkår for, at virksomhederne kan vækste og skalere deres virksomhed. Erhvervshusene har et tæt samarbejde med de statslige aktører på området, og skal desuden have indsigt i tilbud i regi af private aktør, fx business angels, banker m.v.

Vækstfonden vil gennem et gensidigt tæt samarbejde med erhvervshusene medvirke til, at der er en nem adgang for virksomheder over hele landet til Vækstfondens finansielle produkter, herunder Vækstfondes produkter til virksomheder, der vil arbejde med grønne løsninger og teknologier. Dette sker ved en kompetenceudvikling af erhvervshusenes konsulenter, ved afholdelse af fælles arran- gementer og aktiviteter, der skal styrke virksomhedernes indsigt i produkter fra Vækstfonden. Dette tager udgangspunkt i individuelle aftaler med erhvervshusene, der indeholder konkrete kriterier så- som målgrupper, temaer m.v. med henblik på at understøtte, at virksomhederne har de bedst mulige forudsætninger for i størst muligt omfang at bruge Vækstfondens finansieringsmuligheder.

Erhvervshusene og Vækstfonden vil sammen udvikle modeller for, hvordan parterne kan under- støtte hinandens arbejde for at styrke danske virksomheders adgang til kapital og rådgivning i hele det danske økosystem.

Vækstfondens medarbejdere deltager efter aftale som en del af den samlede indsats i erhvervshusene og indgår i et kollegialt fællesskab med medarbejdere i erhvervshuset. Den konkrete model tilrette- lægges i samarbejdsaftaler mellem det enkelte erhvervshus og Vækstfonden med henblik på, at omfanget og formen matcher behovet i det enkelte område, herunder en løbende opfølgning.

EKF- Danmarks Eksportkredit (EKF) vil være til stede i erhvervshusene og samarbejde tæt med erhvervshuset og dets medarbejdere med henblik på at give virksomheder over hele landet adgang til og indsigt i EKF’s produkter, herunder finansiering af internationaliseringsaktiviteter og af ek- sportkundernes finansiering af deres køb i Danmark.

EKF vil i den forbindelse kompetenceudvikle erhvervshusenes konsulenter i eksportfinansiering, herunder gennemføre særlige forløb for udvalgte internationaliserings- og kapitalkonsulenter i er- hvervshusene. Det vil klæde erhvervshusenes konsulenter på til at kunne gennemføre indledende vejledning om mulighederne for eksportfinansiering i virksomhederne, mens EKF vil forestå den dybere vejledning.

Omfanget af EKF’s tilstedeværelse i erhvervshusene, deltagelse i arrangementer og kundemøder vil være behovsafstemt, og aftales individuelt med det enkelte erhvervshus i form af en samarbejdsaf- tale.

EKF vil samarbejde med de øvrige højt specialiserede statslige ordninger, der er til stede i erhvervs- huset, herunder Vækstfonden og The Trade Council, og hvor relevant lave fælles arrangementer og særlige internationaliserings- og kapitalforløb for relevante virksomheder.

Innovation

Innovation er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor skal erhvervshusene have et tæt og indgående samarbejde med relevante innovations- og videnmiljøer, herunder Innovations- fonden, klyngerne og GTS-institutterne med det formål, at flere virksomheder begynder at arbejde med forskning og udvikling, og at ny og relevant teknologi optages af flere SMV’er i hele landet.

Sammen med erhvervshusene vil Innovationsfonden samarbejde med andre relevante innovations- og erhvervsfremmeaktører, herunder klyngeorganisationer, GTS o.l., så virksomhederne oplever en sammenhængende indsats med landsdækkende adgang til relevante ydelser.

Erhvervshusene og Innovationsfonden skal udvikle modeller for, hvordan parterne kan understøtte hinandens arbejde for at styrke danske virksomheders videnbaserede innovation. Modellerne kan eksempelvis have fokus på tilstedeværelse af Innovationsfonden i erhvervshusene og øge virksom- hedernes indsigt i fondens individuelle programmer og deres forskellige målgrupper, kriterier, mål- sætninger mv. med henblik på at understøtte kvalificerede ansøgninger fra virksomhederne til fon- dens programmer og at flere virksomheder dermed igangsætter værdiskabende innovationsprojek- ter, ansætter erhvervsforskere, etc.

Dertil kan et øget samarbejde med Innovationsfonden fremme virksomhedernes kendskab til kon- krete muligheder i de internationale samarbejdsprojekter, fx i EU, som Innovationsfonden medfi- nansierer.

Innovationsfondens medarbejdere i erhvervshusene er en del af den samlede indsats i erhvervshu- sene og indgår i et kollegialt fællesskab med de øvrige medarbejdere i erhvervshuset. Den konkrete model inkl. mål for samarbejdet tilrettelægges i samarbejdsaftalen mellem det enkelte erhvervshus og Innovationsfonden med henblik på, at omfanget og formen matcher behovet i hver enkel region.

De landsdækkende klyngeorganisationer skal fremme innovation inden for Danmarks stærkeste og spirende erhvervs- og teknologiområder gennem samarbejde om innovation og overførsel af viden mellem virksomheder, videninstitutioner og andre aktører.

Erhvervshusene og klyngerne er centrale aktører i hhv. erhvervs- og innovationsfremmesystemet, og det er derfor afgørende, at aktørerne har kendskab til og forståelse for hinandens services og samarbejder tæt når og hvor det giver mening for brugere, så virksomhedernes behov og udfordrin- ger imødekommes ved det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt alle steder i landet, og så der undgås uhensigtsmæssige overlap. Samarbejde og koordination mellem erhvervshuse og klyngeorganisa- tioner bør tage udgangspunkt i de virkemidler og aktivitetstyper, aktørerne kan gøre brug af.

Erhvervshusene har en bred kontaktflade og indgående kendskab til små- og mellemstore virksom- heder i hele landet, mens klyngerne har stor viden og indsigt inden for deres respektive sektorom- råder. Som knudepunkt i erhvervsfremmesystemet skal erhvervshusene have et godt overblik over klyngerne og kunne henvise virksomhederne til relevante innovations- og videnssamarbejder i de enkelte klynger. Ved at kombinere deres virkemidler og faglige kompetencer, kan aktørerne være med til at løfte innovations- og konkurrenceevnen hos danske virksomheder.

Klyngerne kan være fysisk samlokaliseret i erhvervshusene som led i deres landsdækkende tilste- deværelse. Den konkrete model tilrettelægges i samarbejdsaftaler mellem erhvervshusene og rele- vante klynger. Samarbejdsaftalerne kan udover samlokalisering bl.a. omfatte indstationering af medarbejdere, fælles arrangementer overfor udvalgte virksomhedstyper samt administrativt samar- bejde. Aftalerne skal ske i henhold til notat om samarbejdsmuligheder mellem tværkommunale er- hvervshuse og klyngeorganisationer1.

Godkendt Teknologisk Service (GTS) vil gennem sin tilstedeværelse i og samarbejde med erhvervs- husene understøtte virksomhedernes kendskab og adgang til ny faglig viden og teknologisk udvik- ling mhp. at øge virksomhedens konkurrenceevne.

1xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/0000-00/Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx%00xxxxxx%00xxxxxxxx- huse%20og%20klyngeorganisationer.pdf

GTS tilbyder virksomheder adgang til test- og udviklingsfaciliteter, og tilhørende kompetencer, der kan styrke virksomhedernes udvikling af nye, mere værdiskabende og konkurrencedygtige produk- ter og services. Gennem sine internationale samarbejder kan GTS’erne desuden give danske virk- somheder adgang til højt specialiseret teknologisk infrastruktur uden for Danmark.

Erhvervshusene og GTS skal udvikle modeller for, hvordan parterne kan understøtte hinandens ar- bejde for at styrke danske virksomheders teknologiske konkurrenceevne. Modellerne skal bl.a. styrke erhvervshusenes indsigt i og evne til at vejlede og visitere til teknologiske udviklingsaktivi- teter og state of the art-serviceydelser gennem kompetenceudviklings- og oplysningsaktiviteter i erhvervshusene samt understøtte, at ny viden om forskningsresultater og standardisering spredes ud til flere SMV’er. Den konkrete model tilrettelægges i samarbejdsaftalen mellem det enkelte er- hvervshus og GTS'erne med henblik på, at omfanget og formen matcher behovet i det enkelte om- råde.

Internationalisering

Internationalisering og eksport er afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne. Erhvervs- husene spiller her en vigtig rolle i forhold til at klæde virksomhederne på til at internationalisere og forberede dem på at udvide deres aktiviteter til nye markeder uden for landets grænser. Det kræver et tæt samarbejde med the The Trade Council.

The Trade Council (tidligere Eksportrådet) vil gennem bl.a. indstationering af internationaliserings- rådgivere i erhvervshusene sikre, at virksomhederne oplever en god overgang fra den indledende vejledning om internationalisering i erhvervshusene til The Trade Councils rådgivning om interna- tionalisering, investeringsfremme og innovation samt til Udenrigsministeriets globale netværk af repræsentationer. Der er inden for erhvervshusenes ramme prioriteret 7,5 mio. kr. årligt til formålet. Det er The Trade Council’s ansvar at tilrettelægge og udmønte indstationeringen i alle erhvervshuse inden for den givne ramme.

Internationaliseringsrådgiverenes aktiviteter omfatter bl.a. fælles virksomhedsforløb, opsøgende ar- bejde hos lokale virksomheder, kompetenceudvikling af erhvervshusenes konsulenter, projektsam- arbejde m.v. The Trade Council vil som udgangspunkt have ét årsværk i form af en internationali- seringsrådgiver indstationeret i hvert erhvervshus under hensyntagen til erhvervslivets efterspørg- sel. Inden for rammen finansieres endvidere konkrete aktiviteter, der skal sikre sammenhæng mel- lem den specialiserede vejledning i erhvervshusene og The Trade Council’s rådgivning.

The Trade Council’s indstationerede medarbejdere er en del af den samlede indsats i erhvervshusene og indgår i et kollegialt fællesskab med de øvrige medarbejdere i erhvervshuset. Den konkrete ud- møntning af samarbejdet fastlægges i en fælles resultatkontrakt mellem The Trade Council og er- hvervshusene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem virksomhedernes behov, The Trade Council's rådgivningsydelser og adgang til disse ydelser via erhvervshusenes hovedkontorer og fi- lialer.

4.3. Projektoperatør

Erhvervshusene kan være projektoperatører på erhvervsfremmeprojekter, der ligger inden for ram- merne af den nationale erhvervsfremmestrategi, Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023, og projek- ter, der bidrager til og supplerer deres kerneopgave.

Med sin store kontaktflade til virksomhederne i hele landet, sine specialiserede faglige kompetencer og indsigt i virksomhedsdrift og forretningsudvikling og sin placering som knudepunkt, har er- hvervshusene en naturlig rolle i at være operatør og levere erhvervsfremmeindsatser med fokus på at understøtte virksomhedernes drift og forretningsudvikling overalt i landet.

Erhvervshusene har stor erfaring med at drive og administrere erhvervsfremmeprojekter og har som knudepunkt indsigt og kontakt til mange aktører i erhvervs- og innovationsfremmesystemet. Det gør, at erhvervshusene vil være en naturlig samarbejdspartner for mange aktører, der ønsker at del- tage i erhvervsfremmeprojekter. Erhvervshusene har et ansvar for at række ud til relevante aktører, at samarbejde bredt og understøtte det sammenhængende erhvervsfremmesystem med fokus på virksomhedernes behov. Det involverer bl.a. samarbejde med kommunerne om at møde lokale virk- somhedsbehov og om en sammenhængende tilgang til at løse lokale ønsker om erhvervsudvikling.

Det følger af lov om erhvervsfremme, at operatørrollen ligger i forlængelse af hovedopgaven, så midlertidige projekter og programmer forbindes tæt til de faste erhvervsfremmetilbud .

Erhvervshusenes bestyrelser skal således sikre, at der er en strategisk sammenhæng mellem er- hvervshusets deltagelse i erhvervsfremmeprojekter og erhvervshusets øvrige hovedopgaver, og har ansvaret for at sikre, at projektdeltagelsen ligger i forlængelse heraf. Projektdeltagelsen bør bidrage til udvikling af erhvervshusenes hovedopgaver, ydelser og varig kompetenceudvikling af medarbej- derne.

Erhvervshusenes bestyrelser godkender senest på det sidste bestyrelsesmøde hvert år en oversigt over porteføljen af projekter, nedbrudt på regnskabs- og budgetår.

4.4. Sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Erhvervshusenes bestyrelser er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses lokale sparringspartner i for- hold til den decentrale erhvervsfremmeindsats. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser, herunder bl.a. at formulere en stra- tegi, der danner grundlaget for udmøntningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats.

Erhvervshusenes bestyrelser har således ydet et væsentligt bidrag i tilvejebringelsen af strategien

Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023, herunder navnlig til de regionale kapitler.

Som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses sparringspartner vil erhvervshusenes bestyrelser lø- bende blive involveret i gennemførelsen af strategien, herunder i prioriteringen af midler, der adres- serer udfordringer og muligheder i deres respektive landsdele. Det kommer bl.a. til udtryk ved ind- dragelse i udarbejdelse af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses årlige udmøntningsplaner. Dan- marks Erhvervsfremmebestyrelse vil desuden arbejde tæt sammen med erhvervshusenes bestyrelser mhp. at identificere og opdyrke erhvervspotentialer, som kan udvikle sig til lokale fyrtårne, der styrker erhvervsudviklingen i en hel landsdel.

Rollen som sparringspartner varetages af bestyrelsen i sin helhed. Bestyrelsens bidrag skal ske med udgangspunkt i medlemmernes viden og den viden, de opnår ved at overse og tilrettelægge er- hvervshusenes opgaver. Bidraget skal desuden bero på bestyrelsernes kendskab til udviklingen i deres respektive landsdele, virksomhedernes behov, arbejdsstyrken, videnmiljøer og samarbejdet på tværs af kommunerne i regi af KKR.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil bl.a. understøtte erhvervshusenes rolle som sparringspart- ner ved at tilvejebringe relevante analyser og viden om erhvervsforholdene i den geografi, erhvervs- huset dækker.

Endelig vil erhvervshusenes bestyrelser spille en betydelig rolle i udarbejdelsen af den næste stra- tegi for den decentrale erhvervsfremmeindsats fra 2024. Den konkrete proces herfor vil blive fast- lagt af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i dialog med erhvervshusenes bestyrelser på et senere tidspunkt.

Erhvervshusenes bestyrelser skal sikre, at KKR inddrages i erhvervshusenes bidrag til erhvervs- fremmestrategien. Erhvervshusenes formænd orienterer desuden løbende KKR om bestyrelsens samarbejde med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

5. Kompetencer

Erhvervshusenes medarbejderes kompetencer er det vigtigste aktiv for erhvervshusenes arbejde. Erhvervshusene skal være tværkommunale kompetencecentre, hvor medarbejderne har specialise- rede faglige og tidssvarende kompetencer inden for forretningsdrift og -udvikling samt viden om love og regler, der knytter sig til virksomhedsdrift og forretningsudvikling. Derfor bør medarbej- dere, der vejleder virksomheder, have konkret erfaring fra det private erhvervsliv, fx fra selvstændig virksomhed eller fra ledelses- eller bestyrelsesniveau.

For at understøtte virksomhedernes adgang til en bred vifte af specialistkompetencer, kan erhvervs- husene udveksle kompetencer samt videndele på tværs og aftale en arbejdsdeling indenfor specia- liserede faglige områder, hvor der ikke er kritisk masse til at have specialistkompetencer hos alle erhvervshuse. Samarbejde mellem erhvervshusene bør sikre, at virksomhederne fortsat oplever, at de har adgang til ydelserne over hele landet.

Erhvervshusene kan samle administrative funktioner, herunder projektadministration, på tværs for herved at øge kvaliteten og effektiviteten af administrationen til gavn for virksomhederne.

Det er nødvendigt, at erhvervshusene systematisk og kontinuerligt arbejder med udvikling af med- arbejdernes kompetencer og sammensætningen heraf som en central strategisk del af erhvervshuse- nes fortsatte udvikling. Det sikres ved at etablere mekanismer, der understøtter, at virksomhedskon- sulenterne i erhvervshusene har opdateret viden om virksomhedsdrift, forretningsmodeller og aktu- elle tendenser. Dette udbygges i kapitel 6.1 om særlige indsatsområder for bestyrelserne.

Erhvervsstyrelsen vil understøtte erhvervshusenes faglige kompetencer og indsigt i relevant lovgiv- ning, nye regler eller lignende, der er relevant for erhvervshusenes specialiserede vejledning. Det vil navnlig finde sted i den fælles udvikling af Virksomhedsguidens vejledning samt gennem tema- tisererede, faglige webinarer.

Det er et ledelsesansvar i erhvervshusene at sikre transparens og habilitet i forbindelse med medar- bejdernes arbejde med kundevirksomheder, herunder eventuelle tillidserhverv i virksomhedsbesty- relser.

6. Bestyrelsens ansvar

Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af erhvervshuset og fastlægger rammerne for erhvervshusets virksomhed. De enkelte bestyrelsesmedlemmer er udpeget i deres personlige egen- skab og bidrager hver især med erfaring og viden som repræsentanter for virksomheder, kommuner, videninstitutioner, regioner og arbejdstagere.

Det er vigtigt for udfyldelsen af erhvervshusenes rolle i erhvervsfremmesystemet, at erhvervshu- sene har aktive, arbejdende og ansvarlige bestyrelser, hvor medlemmerne sammen træffer kvalifi- cerede beslutninger om tilrettelæggelsen af erhvervshusets drift og strategi . Derudover er erhvervs- husenes bestyrelser sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (se afsnit 4.4).

Bestyrelsen har ansvar for, at det enkelte erhvervshus overholder de love og regler samt aftalegrund og vedtægter, der regulerer dem, og at erhvervshuset lever op til de intentioner og formål, der er fundamentet for deres virke. Bestyrelsen træffer beslutning om deltagelse i aktiviteter af større øko- nomisk eller strategisk betydning for erhvervshuset, og kan vælge at foretage konkrete prioriterin- ger ift. erhvervshusenes indsatser og profil. Det er derfor afgørende, at møderne i erhvervshusenes bestyrelser tilrettelægges med mulighed for, at de enkelte medlemmer kan udøve deres ansvar og bidrage med deres viden og erfaringer.

Erhvervshusenes bestyrelser er aftalepart i erhvervshusenes resultatkontrakter med KKR. Derfor skal bestyrelserne godkende resultatkontrakterne og sikre sammenhængen mellem de årlige mål og bestyrelsens strategiske mål for det enkelte erhvervshus.

6.1. Særlige indsatsområder for bestyrelserne

Forskellige særlige indsatser kan være relevante for bestyrelsen i forhold til arbejdet med at virke- liggøre ambitionen med nærværende rammeaftale.

Erhvervshusene skal hver især råde over dygtige medarbejdere med de rette kompetencer. Det er den helt grundlæggende forudsætning for, at erhvervshusene kan tilbyde virksomhederne relevante ydelser af høj kvalitet. Derfor bør erhvervshusenes bestyrelser aktivt tage stilling til sammensætning og udvikling af medarbejdernes kompetencer igennem årlige kompetenceplaner. Som led i udarbej- delsen af kompetenceplanerne bør erhvervshusene samarbejde om at fastlægge og udnytte specia- listkompetencer effektivt på tværs af erhvervshusene.

Virksomhedernes kendskab til erhvervshusene skal øges, og erhvervshusene skal i højere grad møde virksomhederne der, hvor de er til stede. Her kan bestyrelserne spille en central rolle ved at tage

stilling til, hvordan erhvervshuset vil være til stede i lokale virksomheds- og iværksættermiljøer, branchefællesskaber, virksomhedsrettede arrangementer hos lokale erhvervsfremmeaktører mv. Det kan fx tage udgangspunkt i en kortlægning af relevante miljøer i oplandet.

Som led i erhvervshusenes strategiske rolle skal erhvervshusenes bestyrelser understøtte relevante koblinger mellem erhvervshusene og lokale aktører på de uddannelses- og beskæftigelsespolitiske områder, bl.a. i kraft af disses repræsentation i bestyrelserne.

7. Målsætninger for erhvervshusene

For at sikre sammenlignelighed og ensartet kvalitet fastsættes en række forpligtende, nationale mål på tværs af erhvervshusene, knyttet til erhvervshusenes basisbevilling.

Dertil indgås årlige resultatkontrakter, som udmønter de nationale mål og indeholder specifikke mål for de enkelte erhvervshuses indsats. Den årlige resultatkontrakt forhandles og indgås mellem KKR og det pågældende erhvervshus, og underskrives af formanden for KKR og formanden for erhvervs- husets bestyrelse. Resultatkontrakterne sætter mål for de resultater, der skal opnås i løbet af det kommende år, og må ikke afvige fra og skal understøtte den arbejdsdeling mellem erhvervshusene og kommunerne, som er fastlagt i etableringsaftalen for erhvervshusene.

De nationale mål vedrører derfor alene erhvervshusenes virksomhedsrettede kerneydelser jf. etab- leringsaftalen og ovenfor. Dertil kan der i de enkelte resultatkontrakter formuleres mål, hvis der lokalt er indgået aftale om, at erhvervshusene varetager yderligere opgaver over for virksomhe- derne, jf. muligheden herfor beskrevet i etableringsaftalen for erhvervshusene.

Fælles for alle mål for erhvervshusene er, at de skal understøtte erhvervshusenes formål og være rettet mod virksomhedernes behov. For at erhvervshusene kan opfylde sit formål kræver det, at ydelserne når ud til mange virksomheder i alle dele af landet. Parterne vil på den baggrund have fokus på, at der i aftalens løbetid sker en stigning i antallet af vejledninger, særligt ift. det såkaldte driftssegment af virksomheder.

7.1. Nationale mål for erhvervshusene

Mål 1: Virksomhedernes kendskab til erhvervshusene

For at virksomhederne kan få gavn af erhvervshusene kræver det, at de kender erhvervshusene og deres ydelser. Det er særligt relevant i lyset af, at erhvervshusene skal kunne betjene alle virksom- heder med behov for specialiseret vejledning. For at erhvervshusene kan løfte den opgave, kræve r det et bredt kendskab til erhvervshuse hos dansk erhvervsliv. I september 2020 blev der gennemført

en måling af virksomhedernes kendskab til erhvervshusene, som udgør udgangspunktet for er- hvervshusenes kendskabsmål. Tilsvarende kendskabsmålinger gennemføres igen i efteråret 2021 og 2023. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter:

– Virksomhedernes kendskab til hvert erhvervshus skal i efteråret 2021 være steget med 5 pro- centpoint sammenlignet med kendskabet i efteråret 20202. I 2023 skal kendskabsgraden for hvert erhvervshus være mindst 50 pct.

– Mindst 50 pct. af de vejledte virksomheder skal være nye i forhold til de virksomheder, der modtog vejledning fra erhvervshuset året før.

Mål 2: Bred geografisk spredning

– Der skal sikres en geografisk spredning blandt de virksomheder, det enkelte erhvervshus hjælper. Målet fastsættes i resultatkontrakterne mellem erhvervshusene og KKR jf. afsnit 7.2. Xxxxxx for mål i erhvervshusenes resultatkontrakter.

Mål 3: Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed

Virksomhederne skal opleve en høj kvalitet i vejledningen og kompetente medarbejdere, så er- hvervshusene opbygger et godt omdømme, og virksomhederne vil anbefale erhvervshusene til an- dre. På den baggrund fastsættes følgende målepunkt:

– Mindst 80 pct. af de vejledte virksomheder angiver i brugerevalueringen, at de er ”Meget til- fredse” med kvaliteten af vejledningen, herunder erhvervshusmedarbejdernes faglige kompeten- cer. Målet skal være opfyldt for hvert af erhvervshusenes drifts- og vækstsegmenter.

– Erhvervshusene opnår hvert år en Net Promotor Score (NPS) på mindst 70 for hhv. deres drifts- og vækstsegment. Scoren måles ved, at virksomhederne angiver i brugerevalueringen, at de vil anbefale erhvervshusene til andre virksomheder.

2 Ved kendskabsmålingen i september 2020 er kendskabsgraden på landsplan 33 pct., og for de enkelte erhvervshuse: Nordjylland 4 0 pct., Midtjylland 36 pct., Sjælland 34 pct., Fyn 33 pct., Sydjylland 32 pct. og Hovedstaden 26 pct.

Mål 4: Erhvervshusenes knudepunktsfunktion

Erhvervshusene fungerer som indgang og knudepunkt i det samlede erhvervsfremmesystem og skal kunne henvise de vejledte virksomheder, som har brug for yderligere sparring og rådgivning, til relevante private rådgivere og andre aktører og ydelser i det offentlige erhvervsfremme- eller inno- vationssystem. På den baggrund fastsættes følgende målepunkt:

– I 2021 angiver mindst 45 pct. af de henviste virksomheder, at de har benyttet den eksterne råd- givning eller vejledning efter henvisning fra erhvervshuset. I 2023 angiver mindst 50 pct. af de henviste virksomheder, at de har benyttet den eksterne rådgivning eller vejledning efter henvis- ning fra erhvervshuset.

Mål 5: Erhvervshusenes kriseberedskab

Erhvervshusene har siden corona-krisens begyndelse spillet en vigtig rolle i hjælpen til de mange virksomheder, hvis forretning er blevet hårdt ramt. Krisen forventes også i 2021 at have stor på- virkning på danske virksomheder. Erhvervshusenes fortsatte indsats er derfor et vigtigt led i den lokale og virksomhedsnære krisehåndtering. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter:

– Erhvervshusene opretholder og dimensionerer i 2021 sit krise-beredskab, så det imødekommer efterspørgslen i erhvervshusenes respektive opland.

– I 2021 vurderer 75 pct. af de virksomheder, der har modtaget vejledning i erhvervshuset som følge af corona-krisen, at vejledningen har haft en positiv effekt for virksomheden3.

Mål 6: Grøn omstilling og cirkulær økonomi

Grøn omstilling og cirkulær økonomi kan både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til de danske målsætninger på klimaområdet. Erhvervshusenes skal understøtte og konkretisere virk- somhedernes omstilling og forretningsmuligheder i forbindelse med grøn omstilling og cirkulær økonomi. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter:

– Baseret på erhvervshusenes eksisterende værktøjer og aktiviteter inden for grøn omstilling og cirkulær økonomi, skal erhvervshusene i 2021 udvikle og implementere et fælles dialogværktøj, der kan understøtte en ensartet og kvalificeret vejledning af virksomheder om grøn omstilling og cirkulær økonomi. Udviklingen af værktøjet skal koordineres med Erhvervsstyrelsen og KL med henblik på at kunne danne grundlag for et grønt, digitalt selvhjælpsværktøj, der vil kunne finde bred anvendelse på Virksomhedsguiden.

3 Målet opgøres ifm. kendskabsmålingen i 2021.

– I 2022 og 2023 vurderer 70 pct. af de virksomheder der har modtaget vejledning inden for bære- dygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

– I 2021 skal virksomhedernes kendskab til erhvervshusenes ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi være steget med 5 procentpoint for hvert erhvervshus i forhold til kendskabsmålingen i september 2020, og i 2023 med yderligere 5 procentpoint4.

Mål 7: Effekt i virksomhederne

– I 2021 vurderer 65 pct. af de virksomheder, der har modtaget hjælp i erhvervshusene og er regi- streret i brugerevalueringssystemet, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden. I 2022 og 2023 er målet 70 pct.

– For virksomheder i erhvervshusenes vækstsegment5 skal der to år efter endt vejledning, kunne måles en mervækst på mindst 10 procentpoint i omsætning og mindst 5 procentpoint i beskæfti- gelse i forhold til en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder.

– Virksomheder i erhvervshusenes driftssegment6 har to år efter endt vejledning en øget produkti- vitet sammenlignet med en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder. I beregningen må- les væksten i virksomhedernes omsætning per årsværk.

Mål 8: Digitalisering og nye teknologier

For mange virksomheder kan digitalisering og brug af nye teknologier være et vigtigt element i forhold til at udvikle eller gentænke virksomhedens drift og forretningsudvikling med henblik på at øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. På den baggrund fastsættes følgende målepunkt:

4 Ved kendskabsmålingen i september 2020 er kendskabsgraden til erhvervshusenes ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstillin g og cirkulær økonomi for virksomheder der kender erhvervshusene på landsplan 61 pct., og for de enkelte erhvervshuse: Sydjylland 68 pct. Nordjylland 64 pct., Hovedstaden 60 pct., Midtjylland 60 pct., Fyn 59 pct., Sjælland 53 pct.

5 Vækstsegmentet er karakteriseret ved at have fokus på vækst og skalering og er de virksomheder, som har potentiale til at præstere en omsætningsvækst på 10 pct. i gennemsnit over de kommende tre år.

6 Driftssegmentet er karakteriseret ved at have fokus på drift og konsolidering og er de virksomheder, som vurderes at have et mindre vækstpotentiale end virksomhederne i vækstsegmentet. I driftssegmentet medregnes ikke virksomheder, som har været en del af

early warning-programmet.

– I 2021, 2022 og 2023 vurderer 70 pct. af de virksomheder der har modtaget vejledning inden for digitalisering og brug af nye teknologier, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

7.2. Xxxxxx for mål i erhvervshusenes resultatkontrakter

De nationalt fastsatte mål skal indgå i resultatkontrakterne mellem erhvervshusene og KKR.

Der kan i resultatkontrakterne for de enkelte erhvervshuse fastsættes yderligere lokale mål, så længe disse understøtter erhvervshusenes overordnede formål og er rettet mod virksomhedernes behov. Det skal eksempelvis være muligt for en gruppe af kommuner i erhvervshusets geografi at indgå et samarbejde med erhvervshuset om at udvikle tilbud på afgrænsede indsatsområder, der efterspørges af virksomhederne. Det kunne eksempelvis være ift. detailhandel eller turisme, som er særligt hårdt ramt af corona-krisen.

Rammerne for erhvervshusenes opsøgende virksomhedskontakt, jf. kapitel 4.1, skal være beskre- vet nærmere i resultatkontrakterne mellem KKR og det enkelte erhvervshus efter dialog med er- hvervsorganisationerne.

Endvidere skal det enkelte erhvervshus og KKR formulere et konkret mål for målsætningen om bred geografisk spredning, så erhvervshusene sikrer, at der er lige adgang til vejledning for virk- somheder i land og by. Målet skal tage hensyn til opdelingen af landdistriktskommuner og by- kommuner (bilag 1) og indgå i resultatkontrakterne.

8. Afrapportering, evaluering og kommunikation

Det er et krav, at erhvervshusene i et fælles CRM-system registrerer mindst følgende oplysninger om alle servicerede virksomheder:

– CVR-nummer og P-nummer

– Kundesegment (drift eller vækst)

– Hvilken anden aktør virksomheden er henvist til

– Hvilken service der er ydet

Det gælder endvidere, at erhvervshusene skal kunne redegøre for vejledning af virksomheder, der er henvist fra lokalt niveau, såfremt en kommune anmoder herom.

Parterne forventer, at erhvervshusene indgår i dialog med CRM-systemets brugere, primært deres medarbejdere, for at sikre, at systemet bruges korrekt og med fornøden systematik, hvor misbrug og fejl undgås.

Parterne kræver, at erhvervshusene sammen med brugerne af CRM-systemet etablerer en fælles registreringspraksis, der understøtter resultatopgørelser og muliggør automatisk og regelmæs- sig udveksling af relevante oplysninger brugerne imellem.

Erhvervsstyrelsen og KL tilrettelægger på baggrund af registreringerne i CRM-systemet en årlig opgørelse af erhvervshusenes opfyldelse af de i rammeaftalen fastsatte nationale mål. Rapporten offentliggøres i løbet af første kvartal det efterfølgende år og udarbejdes på baggrund af registre- ringerne i det senest afsluttede kalenderår. Den første af disse rapporter offentliggøres i 2022.

Erhvervshusene skal årligt og senest i andet kvartal afrapportere til KKR, KL og Erhvervsstyrelsen vedrørende de i resultatkontrakterne fastsatte mål for det foregående år.

I september 2020 blev der gennemført en måling af virksomhedernes kendskab til erhvervshusene. En tilsvarende kendskabsmåling gennemføres af Erhvervsstyrelsen igen i efteråret 2021 og i for- bindelse med den planmæssige samlede evaluering af erhvervsfremmesystemet i 2023.

Som led i evalueringen af erhvervsfremmesystemet i 2023 gennemføres en undersøgelse af, om erhvervshusenes ydelser bidrager positivt til virksomhedernes drift og forretningsudvikling.

9. Årshjul

Erhvervshusene mødes fire gang årligt på direktørniveau med KL og Erhvervsstyrelsen for løbende at drøfte samarbejdet og fælles muligheder og udfordringer.

Erhvervsstyrelsen afholder et årligt møde for et bredt udsnit af interessenter omkring erhvervshu- sene, erhvervshusenes formænd og direktører samt KL mhp. at fremme dialog og samarbejde xxx- xxx xxxxxxxxxxxxxx og andre relevante aktører og organisationer.

Hvert erhvervshus samler i andet halvår virksomheder, samarbejdspartnere og væsentlige lokale erhvervsfremmeaktører, herunder repræsentanter fra KKR, kommunalbestyrelser og lokale er- hvervsråd fra erhvervshusets opland til en fælles workshop med henblik på at drøfte aktiviteter og samarbejde mellem aktører i det sammenhængende erhvervsfremmesystem.

Erhvervshusene skal i løbet af 2021 tilbyde alle kommunerne i det givne opland at holde et oplæg om erhvervshuset i forbindelse med et møde i kommunalbestyrelsen eller relevante politiske udvalg.

10. Sammenhæng mellem filialer og erhvervshuse

De seks hovedsæder og de seks filialer har en geografisk fordeling, der er med til at sikre en lands- dækkende tilgængelighed af erhvervshusenes ydelser.

Et erhvervshus drives med tilhørende filial som én juridisk person (CVR) og ledes af en bestyrelse. Erhvervshusets bestyrelse træffer alle beslutninger om økonomi og drift i hovedsæde og filialer, og aflægger en samlet, revideret årsrapport for hovedsæde og filial(er)7. Bestyrelserne sikrer, at er- hvervshuset og dens filialer lever op til de forpligtelser, der følger af erhvervshusenes status som selvstændige forvaltningssubjekter tillige med umiddelbar adgang til nødvendige oplysninger og dokumentation med henblik på Erhvervsministeriets tilsyn.

Erhvervshusenes bestyrelser har ansvaret for, at virksomhederne møder et ensartet højt kompeten- ceniveau på alle lokaliteter. Dette indebærer, at bemandingen i filialerne tilrettelægges, så det sik- res, at erhvervshusenes ydelser er tilgængelige via filialerne, og at virksomheder også via filialerne oplever let adgang til vejledning af høj kvalitet og til det sammenhængende system af erhvervs- fremmeservices.

11. Organisering og finansiering

Erhvervshusenes organisering og finansiering er beskrevet i Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse fra 25. oktober 2018.

Derudover gælder det, at fælles indsatser og faste udgifter på tværs af erhvervshusene enten kan finansieres ligeligt eller efter befolkningstal. Det aftales af erhvervshusenes ledelser. Dog finansie- res de indstationerede internationaliseringsrådgivere fra Trade Council efter befolkningstal.

12. Dokumentation

Parterne og erhvervshusene offentliggør rammeaftalen samt resultatkontrakter og erhvervshusene resultatopgørelser på deres hjemmesider.

7 For filialen på Bornholm gælder særlige bestemmelser, der fremgår af filialens selvstændige vedtægter.

Erhvervshusene skal aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens klasse B. Bestyrelsen godkender og fremsender årsrapporten til Erhvervsstyrelsen med henblik på oversendelse til Erhvervsministe- riet.

13. Ikrafttræden og udløb

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2021 og gælder frem til 31. december 2023. Aftalen kan dog genforhandles, såfremt væsentlige forudsætninger tilsiger dette.

14. Bilag 1

Oversigt over bykommuner eller kommuner tæt på større by samt landkommuner, fordelt på er- hvervshuse.

Det konkrete mål for målsætningen om bred geografisk spredning skal tage hensyn til opdelingen af landdistriktskommuner og bykommuner. Til grund for opgørelsen anvendes samme opdeling i landdistriktskommuner og bykommuner, som er afgrænset i Regional- og landdistriktspolitisk re- degørelse 2020 – Regeringens redegørelse til Folketinget (Erhvervsministeriet).

Erhvervshus Hovedstaden

Bykommuner Landkommuner

København Bornholm

Frederiksberg Halsnæs

Dragør Tårnby Albertslund Ballerup Brøndby Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj

Lyngby-Taarbæk Rødovre Vallensbæk Allerød

Egedal Fredensborg Xxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Gribskov Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal

Erhvervshus Sjælland

Bykommuner Landkommuner

Greve Guldborgsund

Køge Vordingborg

Lejre Næstved

Roskilde Lolland

Solrød Sorø

Holbæk Stevns

Ringsted Slagelse

Faxe Kalundborg Odsherred

Erhvervshus Fyn

Bykommuner Landkommuner

Assens Svendborg

Faaborg-Midtfyn Langeland

Kerteminde Ærø

Nordfyn Nyborg Odense

Erhvervshus Sydjylland

Bykommuner Landkommuner

Middelfart Aabenraa

Fanø Tønder

Esbjerg Sønderborg

Xxxxxxxxxx Xxxxxxx

Haderslev Kolding Varde Vejen Vejle

Erhvervshus Midtjylland

Bykommuner Landkommuner

Favrskov Viborg

Hedensted Skive

Horsens Ringkøbing-Skjern

Odder Syddjurs

Randers Norddjurs

Silkeborg Struer

Skanderborg Holstebro

Aarhus Lemvig

Herning Samsø

Ikast-Brande

Erhvervshus Nordjylland

Bykommuner Landkommuner

Aalborg Frederikshavn

Brønderslev Hjørring

Mariagerfjord Jammerbugt

Rebild Læsø

Morsø Thisted

Vesthimmerlands

3.3 Alliance om nær psykiatri - reorganisering ‌‌

Alliancen om den nære psykiatri Status 16.09.21

Initiativ	Status
Fælles forpligtende forløb og handleplan Randers-, Midt-, Horsens- og Aarhusklyngen	Laboratorium og afrapportering færdig. Initiativet afprøves i Syddjurs Kommune.
Den gode overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse Randersklyngen	Laboratorium og afrapportering færdig. Initiativet afprøves i Randers-klyngen.
Oplysning om social (mis)forståelse: "Jeg er helt normal" Aarhus Kommune	Undervisningsmateriale mv. er udarbejdet og forventes publiceret i efteråret 2021.
Fremskudt funktion i Børne- og ungdoms- psykiatrien (satspulje) RM og 14 kommuner	Satspuljeprojekt forventes afsluttet ultimo 2021.
Èn borger – ét fælles forløb Aarhus- (Morfeus) og Randersklyngen (Lab. 14 samt Lab. 15)	Randers-klyngens arbejde med lab. 14 og lab.15 er afsluttet. Der er leveret en afrapportering på arbejdet.
	Aarhus Kommune og AUC er ved at udvikle et koncept, der skal favne en større målgruppe ift. at få borgere med psykiatriske problemstillinger i beskæftigelse. Pilotprojekt igangsat ultimo 2020. Forankret i Aarhus-klyngen.
Fælles sundhedsvisitationer	Samarbejdsaftale under implementering. Forventet opfølgning i 1. kvartal 2022.
Initiativer for de mest udsatte borgere Midt- og Vestklyngen	Midtklyngen: Under udvikling og afprøvning.
	Vestklyngen: Initiativet er afprøvet, og der er udarbejdet en evaluering, hvor spredning anbefales.
Udgående ambulante teams Tværgående gruppe	Samarbejdsaftale under implementering. Forventet opfølgning i 1. kvartal 2022.
IT og kommunikation på tværs Tværgående gruppe	Afrapportering med anbefalinger færdiggjort. Nationale tekniske tiltag og konsekvenser heraf er ved at blive afdækket.
Forebyggelse og behandling af selvskade Tværgående gruppe	Afrapportering færdiggjort. Løsningselementer afprøves i 3 klynger med opstart efter sommerferieperioden 2021. Afprøvningsperiode: 2021-2023. Fælles evaluering under afklaring.

3.4 Landstallet for flygtning 2021 for 2022 ‌‌

Kommunernes Landsforening Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370 2300 København S

30. september 2021

Udlændingestyrelsen

1. Asylkontor

Kommunekvoter for 2022 og orientering vedrørende evakuerede afghanske statsborgere

Ved brev af 29. april 2021 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2022 blev fastsat til 500 personer.

Udlændingestyrelsen fastsatte samtidig regionskvoterne for 2022.

Samtidig bad Udlændingestyrelsen kommunerne i hver region om at søge at indgå aftale om kommunekvoter for 2022 og meddele disse til Udlændingesty- relsen inden den 10. september 2021, jf. integrationslovens § 8, stk. 1.

KKR Sjælland meddelte den 16. juni 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Sjæl- land den 8. juni 2021 tiltrådte fordelingen mellem kommunerne svarende til de beregnede kommunekvoter efter den matematiske model.

KKR Syddanmark meddelte den 4. september 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Syddanmark tilslutter sig den forslåede fordelingen mellem kommunerne svarende til de beregnede kommunekvoter efter den matematiske model.

KKR Midtjylland meddelte den 9. september 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Midtjylland den 8. juni 2021 tiltrådte fordelingen mellem kommunerne sva- rende til de beregnede kommunekvoter efter den matematiske model.

KKR Hovedstaden meddelte den 7. september 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Hovedstaden på et møde den 16. juni 2021 har besluttet at tage Udlændin- gestyrelsens fordeling mellem kommunerne i KKR Hovedstaden til efterretning med den justering, at Bornholms Regionskommune overtager kvoterne tildelt Dragør, Hvidovre, Tårnby, Hillerød, Rudersdal, Glostrup og Hørsholm kommu- ner.

KKR Nordjylland meddelte den 22. juni 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Nordjylland på et møde den 11. juni 2021 har indgået en aftale om, at KKR

Xxxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxx

Tlf.: 00 00 00 00

xxx.xxxxxxxxxx.xx

Sagsnummer 21/084053

Nordjylland tilslutter sig den forslåede fordelingen mellem kommunerne sva- rende til de beregnede kommunekvoter efter den matematiske model.

KKR Nordjylland meddelte samtidigt, at aftalen om at friholde Læsø Kommune for at modtage flygtninge fortsat skal gælde, hvis landstallet for 2022 bliver æn- dret på et senere tidspunkt.

For de kommuner, som ikke har indgået aftaler om fordeling af kommunekvo- ter, jf. integrationslovens § 8, stk. 1, og boligplaceringsbekendtgørelsens § 5, fastsætter Udlændingestyrelsen kommunekvoterne for 2022 i medfør af inte- grationslovens § 8, stk. 3, og boligplaceringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Kommunekvoterne for 2022 fremgår af bilag A.

Orientering vedrørende evakuerede afghanske statsborgere

I forhold til landstallet for både 2021 og 2022 vil Udlændingestyrelsen allerede på nuværende tidspunkt gøre opmærksom på, at der forventes fremsat lov- forslag for Folketinget ved Folketingets åbning i oktober 2021 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

m.v. Et udkast til dette lovforslag er den 17. september 2021 sendt i ekstern hø- ring. Såfremt lovforslaget vedtages i den form, som er sendt i ekstern høring, vil de personer, der opfylder lovens betingelser, være omfattet af integrationslo- ven og således skulle boligplaceres i kommunerne. Det forventes at dreje sig om mellem 800 og 900 personer fra Afghanistan.

Med forbehold for Folketingets behandling af lovforslaget og tidspunktet for dets eventuelle vedtagelse, vil de første opholdstilladelser efter loven forvente- ligt kunne meddeles i slutningen af 2021, og de resterende i løbet af de første måneder af 2022. Det vil således kunne påvirke landstallet for både 2021 og 2022.

Som overordnet illustration af betydningen af, at der i løbet af 2021 og 2022 for- ventes at skulle visiteres 800-900 evakuerede afghanske statsborgere, kan det oplyses, at en fordeling af 900 personer isoleret set vil betyde, at de tre kommu- ner, der vil skulle modtage flest, vil modtage i størrelsesordenen 30-50 perso- ner, mens det for landets øvrige kommuner vil være op til 20 personer og for de fleste kommuner langt færre.

Det bemærkes hertil, at den endelige beregning dels vil skulle tage højde for, om visiteringen sker i 2021 eller 2022, og dels inddrage det landstal, der alle- rede er fastsat for de pågældende år.

Hvis det viser sig nødvendigt at ændre landstallet for 2021, vil Udlændingesty- relsen gennemføre en høringsproces, der vil gøre det muligt for kommunerne at indmelde frivillige ønsker, jf. boligplaceringsbekendtgørelsens § 7, stk. 11. Fri- sten for indmeldinger forventes i så fald at blive meget kort. Det bemærkes i den forbindelse, at en ændring af landstallet ikke vil kunne ske, før der evt. er sket vedtagelse af lovforslaget i Folketinget.

På tilsvarende vis vil der blive gennemført en høringsproces forud for en evt. ændring af landstallet for 2022.

Med venlig hilsen

Xxxxxx Xxxxxxx

Bilag A:

Beregnede kommunekvoter 2022

Region Hovedstaden
101 København	30
147 Frederiksberg	9
151 Ballerup	2
153 Brøndby	-
155 Dragør	-
000 Xxxxxxxx	0
159 Gladsaxe	3
161 Glostrup	-
163 Herlev	1
165 Albertslund	-
167 Hvidovre	-
169 Høje-Taastrup	-
173 Lyngby-Taarbæk	6
175 Rødovre	-
183 Ishøj	-
185 Tårnby	-
187 Vallensbæk	-
190 Furesø	4
201 Allerød	3
210 Fredensborg	3
217 Helsingør	4
219 Hillerød	-
223 Hørsholm	-
230 Rudersdal	-
240 Egedal	5
250 Frederikssund	6
260 Halsnæs	2
270 Gribskov	5
400 Bornholm	25
Region Hovedstaden i alt	113

Region Sjælland
253 Greve	3
259 Køge	3
265 Roskilde	10
269 Solrød	2
306 Odsherred	5
000 Xxxxxx	0
320 Faxe	5
326 Kalundborg	6
329 Ringsted	2
330 Slagelse	2
000 Xxxxxx	0
340 Sorø	4
350 Lejre	3
360 Lolland	4
370 Næstved	3
376 Guldborgsund	7
390 Vordingborg	6
Region Sjælland i alt	75

Region Syddanmark
410 Middelfart	3
420 Assens	6
430 Faaborg-Midtfyn	5
440 Kerteminde	-
450 Nyborg	4
461 Odense	8
479 Svendborg	7
480 Nordfyns	4
482 Langeland	2
492 Ærø	1
510 Haderslev	6
530 Billund	3
540 Sønderborg	7
550 Tønder	5
561 Esbjerg	11
563 Fanø	-
573 Varde	7
575 Vejen	5
580 Aabenraa	7
607 Fredericia	5
621 Kolding	7
630 Vejle	10
Region Syddanmark i alt	113

Region Midtjylland
615 Horsens	9
657 Herning	9
000 Xxxxxxxxx	0
665 Lemvig	3
000 Xxxxxx	0
706 Syddjurs	6
707 Norddjurs	4
710 Favrskov	7
727 Odder	1
730 Randers	9
740 Silkeborg	11
741 Samsø	1
746 Skanderborg	8
751 Århus	15
756 Ikast-Brande	5
760 Ringkøbing-Skjern	8
766 Hedensted	7
779 Skive	2
791 Viborg	12
Region Midtjylland i alt	126

Region Nordjylland
773 Morsø	3
787 Thisted	5
000 Xxxxxxxxxxx	0
813 Frederikshavn	8
820 Vesthimmerland	4
825 Læsø	-
840 Rebild	5
846 Mariagerfjord	6
849 Jammerbugt	6
851 Aalborg	24
000 Xxxxxxxx	0
Region Nordjylland i alt	73

Danmark ialt

500

5.2 KKs anbefalinger til organisationer og kriterier for nye erhvervshusbestyrelser 2022-2026 ‌‌

Inspiration til indstillingsberettigede erhvervsorgani- sationer til erhvervshusenes bestyrelser 2022-2026

Rammerne på området angiver ikke nærmere hvilke erhvervsorganisationer, der er indstillingsberettigede til erhvervshusenes bestyrelser.

Til inspiration kan tages afsæt i de erhvervsorganisationer, der er indstil- lingsberettigede i henhold til bekendtgørelse om udpegning af medlemmer og fastsættelse af indstillingsberettigede parter til Danmarks Erhvervsfrem- mebestyrelse.

Listen dækker også de erhvervsorganisationer, der, på tværs af KKR’erne, var valgt som indstillingsberettigede for 1. funktionsperiode.

- DI (inkl. Dansk Byggeri, der i dag er en del af DI)

- Dansk Erhverv

- Landbrug & Fødevarer

- SMVdanmark

- Tekniq

- Finans Danmark

- Forsikring & Pension

- HORESTA

Listen er ikke udtømmende ift. mulige indstillingsberettigede erhvervsorgani- sationer. Oversigten er alene vejledende, andre erhvervsorganisationer kan tages i betragtning.

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2021-03500 Dok. ID: 3128186

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 1 af 1

5.2 KKs anbefalinger til organisationer og kriterier for nye erhvervshusbestyrelser 2022-2026 ‌

Tidslinje og proces for udpegelser til erhvervshusenes bestyrelser for valgperioden 2022-2026

Hovedpunkter i processen

– Bestyrelsens funktionsperiode løber til førstkommende 1. april efter valg til kommunalbestyrelser og regionsråd.

– Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen med mulig- hed for genudpegning.

– I forlængelse af kommunalvalg opretholder medlemmer deres plads i be- styrelsen, indtil nyudpegning har fundet sted, hvor der nedsættes en ny bestyrelse.

– Hvert erhvervshus ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 11 med- lemmer, herunder 1 formand, og en observatør, jf. lov om erhvervs- fremme §13.

o 1 formand, der udpeges af KKR, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv

o 3 medlemmer, der udpeges af KKR blandt kommunale politiske re- præsentanter

o 4 medlemmer, der udpeges af KKR blandt virksomhedsrepræsen- tanter, herunder små og mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer

o 1 medlem, der udpeges af KKR blandt repræsentanter fra en viden- institution,

o 1 medlem, der udpeges af KKR fra en arbejdstagerorganisation ef- ter indstilling fra de faglige hovedorganisationer (FH og AC) i fæl- lesskab,

o 1 medlem, der udpeges af regionsrådet

– Lovgrundlaget/standardvedtægterne for erhvervshusene angiver ikke nærmere rammer for, hvordan KKR skal udpege medlemmerne eller hvilke erhvervsorganisationer og vidensinstitutioner, der er indstillingsbe- rettigede.

Af standardvedtægterne (§ 5.2) fremgår dog, at ”med erhvervsorganisa- tioner forstås privatoprettede organisationer, herunder de forhandlings- berettigede arbejdsgiverorganisationer, der varetager medlemmernes brancheinteresser over for beslutningstagere i det politiske system”.

Med nedstående oversigt lægges der op til, at de fem KKR – i videst mu- ligt omfang - koordinerer/ tilrettelægger en fælles proces for udpegninger til erhvervshusenes bestyrelser.

Dato: 4. september 2021

Sags ID: SAG-2021-03500 Dok. ID: 3118119

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 1 af 5

Aktivitet	Tidsplan
Valgperioden 2018-2022
KKR indstiller på de sidste møder i de fem KKR for valgperioden 2018-2022, til det nye KKR, hvilke organi- sationer, der skal tages i betragtning og hvilke krite- rier, der skal lægges vægt på ved udpegningen af kandidater for valgperioden den 1. april 2022 – 1. april 2026	- KKR Hovedstaden den 15. oktober 2021 - KKR Sjælland den 13. oktober 2021 - KKR Syddanmark den 11. oktober 2021 - KKR Midtjylland den 11. oktober 2021 - KKR Nordjylland den 15. oktober 2021
Ny valgperiode 2022-2026
KKR udpeger kommunale repræsentanter til erhvervs- husenes bestyrelser på konstituerende møder i de fem KKR for valgperioden den 1. april 2022 – 1. april 2026 Hver KKR udpeger: – 1 formand, der ud- peges af KKR, og som skal være fol- kevalgt og gerne have baggrund i det private er- hvervsliv, – 3 medlemmer, der udpeges af KKR blandt kommunale politiske repræsen- tanter	- KKR Hovedstaden den 25. januar 2022 - KKR Sjælland den 17. januar 2022 - KKR Syddanmark den 24. januar 2022 - KKR Midtjylland den 19. januar 2022 - KKR Nordjylland den 21. januar 2022
KKR behandler og godken- der på de konstituerende møder i de fem KKR, efter indstilling fra det tidligere KKR, hvilke organisationer, der skal tages i betragtning og hvilke kriterier, der skal lægges vægt på ved ud- pegningen af kandidater Hver KKR skal udpege: – 4 medlemmer blandt virksom- hedsrepræsentan- ter, herunder små og mellemstore	- KKR Hovedstaden den 25. januar 2022 - KKR Sjælland den 17. januar 2022 - KKR Syddanmark den 24. januar 2022 - KKR Midtjylland den 19. januar 2022 - KKR Nordjylland den 21. januar 2022

Dato: 4. september 2021

Sags ID: SAG-2021-03500 Dok. ID: 3118119

E-mail: XXX@xx.xx

Direkte: 3370 3740

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 2 af 5

virksomheder, efter indstilling fra er- hvervsorganisatio- ner. – 1 medlem blandt repræsentanter fra en videninstitution – 1 medlem fra en ar- bejdstagerorgani- sation efter indstil- ling fra de faglige hovedorganisatio- ner (LO, FTF og AC) i fællesskab
KKR anmoder, efter de konstituerende møder, er- hvervsorganisationer, ar- bejdstagerorganisationer og videninstitutioner om skriftligt indstillinger af kan- didater Der lægges op til, at dead- line er fælles for alle KKR.	- Deadline er fastsat til den 28. februar 2022
Hver KKR anmoder hver region om, o at regionsrådene udpeger et medlem til bestyrelsen for erhvervshusene i den enkelte KKR- geografi. Der lægges op til, at dead- line er fælles for alle KKR.	– Deadline er fastsat til den 28. februar 2022
Afklaring af kandidater (intern proces)	- Primo – medio marts 2022
KKR udpeger, efter indstil- ling fra organisationer, virk- somhedsrepræsentanter, repræsentant for videninsti- tution og repræsentant for arbejdstagerorganisation	– KKR Hovedstaden fra den 21.- 25. marts 2022 – KKR Sjælland fra den 21.- 25. marts 2022 – KKR Syddanmark fra den 21.- 25. marts 2022 – KKR Midtjylland fra den 21.- 25. marts 2022 – KKR Nordjylland fra den 21.- 25. marts 2022
Erhvervshusenes nye be- styrelser konstitueres pr. 1. april 2022	- Frem til 1. april 2022 sidder de nuværende re- præsenter i erhvervshusenes bestyrelser

Dato: 4. september 2021

Sags ID: SAG-2021-03500 Dok. ID: 3118119

E-mail: XXX@xx.xx

Direkte: 3370 3740

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 3 af 5

Bilag 1: Sammensætning og udpegninger fra standardvedtægterne fra de tværkommunale erhvervshuse, december 2018

§ 5.2. Sammensætning og udpegninger

Bestyrelsen sammensættes af 11 medlemmer, herunder 1 formand, og 1 ob- servatør:

o 1 formand, der udpeges af KKR Midtjylland, og som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv.

o 3 medlemmer, der udpeges af KKR Midtjylland blandt kommunale re- præsentanter.

o 4 medlemmer, der udpeges af KKR Midtjylland blandt virksomhedsre- præsentanter, herunder små og mellemstore virksomheder, efter indstil- ling fra erhvervsorganisationer.

o 1 medlem der udpeges af KKR Midtjylland blandt repræsentanter fra en videninstitution.

o 1 medlem, der udpeges af KKR Midtjylland fra en arbejdstagerorganisa- tion efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer (FH og AC) i fæl- lesskab.

o 1 medlem, der udpeges af Regionsrådet i Midtjylland.

I bestyrelsen deltager 1 observatør fra Erhvervsministeriet. Bestyrelsen kan af sin midte vælge en næstformand.

Ligestillingsloven finder anvendelse ved nedsættelse af bestyrelsen.

Med erhvervsorganisationer forstås privatoprettede organisationer, herunder de forhandlingsberettigede arbejdsgiverorganisationer, der varetager med- lemmernes brancheinteresser over for beslutningstagere i det politiske sy- stem.

KKR Midtjylland beslutter i hver funktionsperiode hvilke erhvervsorganisatio- ner og videninstitutioner, der er indstillingsberettigede til Erhvervshus Midtjyl- land] bestyrelse. De fire virksomhedsrepræsentanter skal tilsammen repræsentere et bredt udsnit af de typer af virksomheder, der er fremtræ- dende Midtjylland

Beslutningen om hvilke erhvervsorganisationer, der er indstillingsberettiget, skal baseres på en saglig overvejelse om, hvilken sammensætning af virksomhedsinteresser, der bedst afspejler de behov, som Erhvervshus Midtjyllands ydelser skal møde. De indstillede skal være aktive erhvervsdri- vende. Herudover kan erhvervsorganisationerne ikke pålægges krav udover, at en eller flere indstillingsberettigede erhvervsorganisationer skal indstille fra en SMV.

Det er et væsentligt hensyn, at bestyrelsen bliver en operationel enhed, der sikrer reel indflydelse til det enkelte medlem. Medlemmerne af bestyrelsen varetager således ikke andre interesser end erhvervshusets og udpeges i personlig egenskab af KKR (et medlem af regionen). De vil således ikke handle under mandat eller instruktion fra de indstillings- og udpegningsberet-

Dato: 4. september 2021

Sags ID: SAG-2021-03500 Dok. ID: 3118119

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 4 af 5

tigede organisationer. Det skal blandt andet sikre, at medlemmerne ikke in- strueres i at varetage særinteresser, men at den samlede bestyrelse kan finde fælles løsninger for Erhvervshus Midtjylland og dets opland.

Der udpeges ikke suppleanter til bestyrelsen.

Et medlem af erhvervshusets bestyrelse kan ikke give fuldmagt til et andet bestyrelsesmedlem eller til andre til at repræsentere sig i bestyrelsen

Et medlem af bestyrelsen må ikke samtidigt være direktør i erhvervshuset.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpegning. Bestyrelsens funktionsperiode løber til førstkommende 1. april efter valg til kommunalbestyrelser og regionsråd har været afholdt. Hvis et medlem af bestyrelsen udtræder før udløbet af perioden, udpeges et nyt medlem efter samme procedure, som ved udpegelsen af det udtrådte med- lem.

I forlængelse af kommunalvalg opretholder medlemmer deres plads i besty- relsen, indtil nyudpegning har fundet sted, hvor der nedsættes en ny besty- relse.

Det skal fremgå af erhvervshusenes forretningsorden, at bestyrelsen kan træffe afgørelse om at afsætte et bestyrelsesmedlem efter henstilling fra er- hvervsministeren. Fx hvis det pågældende medlem groft uagtsomt har hand- let i strid med vedtægterne eller ikke lever op til kravet om decorum, f.eks. i tilfælde af at have begået strafbare handlinger, som kan skade Erhvervshus Midtjyllands omdømme.

Link til standardvedtaegterne-for-de-tvaerkommunale-erhvervshuse.pdf (xx.xx)

Dato: 4. september 2021

Sags ID: SAG-2021-03500 Dok. ID: 3118119

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 5 af 5

5.4 Forretningsorden for KKR Midtjylland 2022 - 2026 ‌‌

Revideret forretningsorden for KKR 2022-2026 - KKR oktober 2021

KL’s medlemskommuner i hver region danner et kommunekontaktråd (KKR), som betegnes ”Kommunekontaktrådet i region Midtjylland” (KKR).

Ifølge § 15 i KL’s love består hvert KKR af borgmestrene og et antal kommu- nalbestyrelsesmedlemmer, valgt af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de politiske partier og listesamarbejder, fra KL’s medlemskommuner i den pågældende region.

§ 1. Formål

KKR har, i overensstemmelse med § 14 i KL’s love, til formål:

– At fremme de fælleskommunale interesser for kommunalbestyrelserne i regionale spørgsmål

– Gennem samarbejde og koordinering af regionale spørgsmål at styrke rammer og betingelser for, at den enkelte kommunalbestyrelse effektivt kan levere den bedst mulige service til sine borgere

– At styrke kommunernes samarbejde i varetagelsen af opgaver, der går på tværs af kommunerne i regionen.

§ 2. Opgaver

KKR er en del af KL’s politiske organisation. KL’s bestyrelse varetager alle kommuners interesser over for regeringen, Folketinget m.fl. KKR varetager kommunernes interesser i hver region på områder, hvor:

– Kommunalbestyrelserne har et tæt samspil med regionen og andre regio- nale aktører

– Kommunerne har en tæt indbyrdes afhængighed i opgaveløsningen regio- nalt

– Kommunerne gennem samarbejde bedre kan opnå de ønskede resultater.

Stk. 2. KKR skal:

– Drøfte regionale problemstillinger og afklare, hvordan samarbejde og ko- ordinering kan styrke kommunalbestyrelsernes rammebetingelser, udvik- lingsmuligheder og kvalitet for borgere og virksomheder.

– Bidrage til koordinering og samordning i forhold til de spørgsmål, som skal koordineres eller løses i samarbejde mellem kommunalbestyrelserne og mellem kommuner og region.

– Varetage politiske udpegelser af kommunale repræsentanter til regions- dækkende nævn, udvalg m.v.

– Tage initiativ til, at kommunalbestyrelserne drøfter, koordinerer og sam- ordner holdninger og synspunkter i regionalpolitiske spørgsmål, herunder arbejdet i de forskellige regionsdækkende organer (fx Erhvervshuse, Sundhedskoordinationsudvalg mv.)

– Sikre et tæt samspil og en løbende dialog med kommunalbestyrelserne.

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2020-06517 Dok. ID: 3128091

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 1 af 6

– Indgå i tværgående koordinering med KL, herunder også mellem de fem KKR, om udvikling, implementering og varetagelse af kommunernes fæl- les interesser på centrale, og for kommunerne vigtige, politisk-strategiske områder.

§ 3. Sammensætning

KKR består af:

– Borgmestrene i KL’s medlemskommuner i regionen.

– Et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, valgt af kommunalbestyrelses- medlemmerne fra de politiske partier og godkendte listesamarbejder, så- ledes at sammensætningen af det enkelte KKR svarer til stemmefordelin- gen ved valget til kommunalbestyrelser i KL’s medlemskommuner i regio- nen. Bestemmelsen i § 6, stk. 2, i KL’s love om anmeldelse af listesamar- bejder finder tilsvarende anvendelse vedrørende beregning af antallet og fordelingen af pladser mellem de forskellige partier og listesamarbejder.

Stk. 2 KKR kan maksimalt have det dobbelte antal medlemmer i forhold til antallet af kommuner i den pågældende region.

Hvis beregningen af sammensætningen af KKR efter § 3, stk. 1. fører til et større antal medlemmer end dette maksimale antal, foretages der en for- holdsmæssig reduktion af antallet af medlemmer fra de repræsenterede par- tier/listesamarbejder.

Beregningen af den forholdsmæssige reduktion sker med udgangspunkt i følgende hovedprincipper:

– Et parti/listesamarbejde kan ikke få færre medlemmer i KKR end det antal borgmestre, som er valgt for partiet/listesamarbejdet i kommunerne i regi- onen.

– Et parti/listesamarbejde, der opfylder betingelserne i KL’s loves § 15, stk. 2, for at komme i betragtning ved valget af supplerende medlemmer til KKR, skal have mindst et medlem i KKR.

– Slutresultatet af reduktionen er, at underrepræsentationen (dvs. forholdet mellem procentvise andel af stemmerne og procentvise andel af plad- serne i KKR) er mindst muligt for det parti/listesamarbejde, der samlet set er blevet mest underrepræsenteret.

Personlige stedfortrædere

Stk. 3. Der udpeges personlige stedfortrædere for medlemmerne af KKR:

– Viceborgmesteren er stedfortræder for borgmesteren. Hvis 1. viceborgme- steren vælges som medlem af KKR af et politisk parti eller listesamar- bejde, er 2. viceborgmesteren stedfortræder for borgmesteren. Hvis også

2. viceborgmesteren vælges som medlem af KKR af et politisk parti eller listesamarbejde, vælger kommunalbestyrelsen af sin midte en stedfortræ- der for borgmesteren til KKR.

– Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert af de medlemmer af KKR, som vælges af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de politiske partier og listesamarbejder.

Stk. 4. En stedfortræder kan kun være stedfortræder for et medlem af KKR. Et medlem af KKR kan ikke også være stedfortræder for et andet medlem af KKR.

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2020-06517 Dok. ID: 3128091

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 2 af 6

Fravær

Stk. 5. Er en borgmester efter reglerne i den kommunale styrelseslov midler- tidigt fritaget for sine kommunale hverv i hjemkommunen i en forventet peri- ode på mindst 3 måneder, indtræder den personlige stedfortræder, jf. § 3, stk. 3, i den periode, fritagelsen varer. Er et medlem af KKR, valgt af et poli- tisk parti eller listesamarbejde, på tilsvarende måde fritaget for sine hverv i hjemkommunen, indtræder den personlige stedfortræder efter tilsvarende regler.

Stk. 6. Når formanden får meddelelse om, at et medlem af KKR, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, vil være forhindret i at varetage hvervet i en forventet periode af mindst 3 måneder på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller andre grunde, der kan sidestilles hermed, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i KKR. KKR træffer på dette møde beslutning om, hvorvidt betingel- serne for stedfortræderens indtræden er til stede. Når medlemmet på ny kan varetage sit hverv i KKR, udtræder stedfortræderen af KKR.

Ophør

Stk. 7. Ophører et medlem eller en stedfortræder for et medlem, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, i valgperioden med at være kommunalbe- styrelsesmedlem, eller udtræder medlemmet/stedfortræderen af det parti el- ler listesamarbejde, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmer har valgt den på- gældende til KKR, udtræder det pågældende medlem eller stedfortræder også af KKR (jf. § 6, stk. 4, i KL’s love). I tilfælde af udmeldelse af KL finder

§ 6, stk. 5, i KL’s love tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Hvis en borgmester udtræder af det parti eller listesamarbejde, som borgmesteren hidtil har repræsenteret, forbliver borgmesteren som medlem af KKR. Der foretages ikke en ny beregning af den partimæssige sammen- sætning i KKR som følge af en borgmesters partiskifte i løbet af valgperio- den.

Stk. 9. Hvis en borgmester, der udtræder af et parti eller listesamarbejde, er den eneste repræsentant for partiet/listesamarbejdet i KKR, udpeger kom- munalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti eller listesamar- bejde af deres midte et nyt medlem til KKR. Forudsætningen for i et sådant tilfælde at kunne udpege et nyt kommunalbestyrelsesmedlem til KKR er, at partiet eller listesamarbejdet er berettiget til at være repræsenteret i det på- gældende KKR, det vil sige har opnået mindst 2% af stemmerne ved det se- neste valg af kommunalbestyrelser i KL’s medlemskommuner i regionen.

Stk. 10. Hvis § 3, stk. 9 finder anvendelse, fraviges bestemmelsen i § 3, stk. 2 om det maksimale antal medlemmer i et KKR.

Stk. 11. Når et medlem, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, udtræ- der af KKR, indtræder vedkommendes personlige stedfortræder som med- lem af KKR, og kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti/listesamarbejde vælger en ny stedfortræder. Hvis stedfortræderen ikke ønsker at indtræde som medlem af KKR, vælger kommunalbestyrelsesmed- lemmerne fra det pågældende parti/listesamarbejde et nyt medlem til KKR, og stedfortræderen forbliver som personlig stedfortræder for dette nye med- lem.

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2020-06517 Dok. ID: 3128091

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 3 af 6

Stk. 12. Når en stedfortræder for et medlem, valgt af et politisk parti eller li- stesamarbejde, ophører med at være stedfortræder, vælger kommunalbesty- relsesmedlemmerne fra det pågældende parti/listesamarbejde en ny stedfor- træder.

Stk. 13. Er KKR’s formand eller næstformand definitivt udtrådt af kommunal- bestyrelsen, foretages valg af ny formand eller næstformand af den gruppe, der har valgt den pågældende formand eller næstformand.

Stk. 14. Er KKR’s formand eller næstformand i en forventet periode på mindst 3 måneder forhindret i at varetage formands- eller næstformands- hvervet, foretages på tilsvarende måde valg af ny formand eller næstfor- mand for den periode, som forhindringen varer.

§ 4. Konstituering

KKR tiltræder, når det konstituerende møde er afholdt, og fratræder, når et nyt KKR tiltræder. De nyvalgte og nyudpegede medlemmer af KKR afholder efter kommunevalget konstituerende møder senest den 31. januar i det år, der følger umiddelbart efter kommunevalget.

Indkaldelse til mødet foretages af den borgmester i regionen, der længst har været borgmester, eller, hvis flere har været borgmester lige længe, af den ældste af disse.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælges formand og næstformand for KKR blandt medlemmerne. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet. Valgene sker ved forholdstalsvalg på grundlag af stemmetallene ved det forudgående kommunevalg i KL’s medlemskommuner i regionen.

Ved valget kan der indgås valgforbund mellem de repræsenterede politiske partier og listesamarbejder. Valgforbund skal være meddelt til KKR’s sekre- tariat senest tre hverdage før afholdelsen af det konstituerende møde.

Stk. 3. På det konstituerende møde udpeger eller indstiller KKR kommunale repræsentanter for kommunerne i regionen til forskellige regionale organer, jf. KL’s love, § 14 stk. 3.

Stk. 4. Udpegelse af en enkelt repræsentant for kommunerne i regionen til varetagelse af et hverv foretages ved flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i kommune- styrelsesloven. Udpegelse af flere repræsentanter for kommunerne i regio- nen til varetagelse af samme hverv foretages ved forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3 i kommunestyrelsesloven. Som politiske repræsentanter kan kun ud- peges medlemmer af kommunalbestyrelserne i kommunerne i regionen.

§ 5. Mødevirksomhed

KKR’s møder er ikke offentlige.

Stk. 2. KKR fastlægger en mødeplan for året og træder sammen i øvrigt, når formanden eller mindst en tredjedel af medlemmerne ønsker det. Hvert KKR mødes som udgangspunkt fem gange om året.

Stk. 3. Møder i KKR kan afholdes virtuelt, hvis der er behov for det. Virtuelle møder er ligestillet med fysiske møder. Det er formanden og næstforman- den, der træffer beslutning om evt. virtuelle møder.

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2020-06517 Dok. ID: 3128091

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 4 af 6

Stk. 4. Formanden for KKR sørger for indkaldelse til møder og forbereder KKR’s møder og udsender dagsorden i samarbejde med sekretariatet. Sa- gerne på dagsordenen skal ledsages af fornødent materiale til sagernes be- dømmelse. Ethvert medlem af KKR har ret til senest 10 dage forud for et or- dinært møde skriftligt at stille forslag om at få en sag af regionalpolitisk/tvær- kommunal karakter optaget på dagsordenen, hvorefter formanden for KKR drager omsorg for, at forslaget sættes på dagsordenen.

Stk. 5. Dagsorden udsendes senest ugedagen forud for hvert ordinært møde. Denne frist kan i særlige tilfælde fraviges. Dagsordener fra KKR’s møder publiceres på xxx.xx.xx/xxx

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2020-06517 Dok. ID: 3128091

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 5 af 6

Stk. 6. KKR’s beslutninger noteres i et referat. Referater fra KKR’s møder publiceres på xxx.xx.xx/xxx

Stk. 7. Formanden for KKR, og i dennes forfald næstformanden, leder KKR’s møder. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende mødets ledelse og iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formu- lerer formanden eventuelle afstemningstemaer.

Stk. 8. Sagerne behandles på mødet i den rækkefølge, som formanden be- stemmer.

Stk. 9. KKR er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. KKR træffer sine afgørelser ved almindeligt flertal. Ved stemmelig- hed er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 10. Formanden for KKR kan i særlige tilfælde sende sager i skriftlig hø- ring blandt KKR’s medlemmer.

Stk. 11. Er et medlem af KKR forhindret i at deltage i et møde, meddeles dette til sekretariatet inden mødets afholdelse. Det noteres i referatet, hvilke medlemmer der har været fraværende under mødet. Når et medlem har for- fald til et møde, kan den pågældendes personlige stedfortræder deltage i mødet i KKR. Det påhviler medlemmet at orientere stedfortræderen herom.

Stk. 12. Medlemmer af KL’s bestyrelse og udvalg fra kommunerne i den på- gældende region kan deltage i møderne i det pågældende KKR.

§ 6. Økonomi og sekretariat

KL finansierer KKR’s virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed for KKR.

Stk. 2. KKR tilrettelægger, i samråd med kredsen af kommunaldirektører fra kommunerne i regionen, hvordan kommunernes administrationer medvirker til sekretariatsbetjeningen af KKR og kommunernes tværkommunale samar- bejde i øvrigt.

Stk. 3. I forbindelse med KKR’s afholdelse af politiske mødearrangementer for kommunalpolitikere kan der opkræves deltagerbetaling.

Stk. 4. KKR kan foreslå, at finansiering af særlige aktiviteter/projekter af inte- resse for alle kommuner i regionen kan ske ved bidrag fra de enkelte kom- muner, hvis kommunerne i regionen giver tilslutning i det konkrete tilfælde.

Stk. 5. KL’s bestyrelse fastsætter nærmere regler om KL’s afholdelse af ud- gifter til KKR’s mødevirksomhed samt om honorering af medlemmerne af KKR og de repræsentanter, der af KKR er udpeget til regionale organer i henhold til § 2, str. 2.

§ 6. Ikrafttrædelse

Ændringer i og tillæg til forretningsordenen skal vedtages af KL’s bestyrelse.

Stk. 2. Denne forretningsorden er vedtaget af KL’s bestyrelse den 26. au- gust 2021, og den træder i kraft den 1. januar 2022.

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2020-06517 Dok. ID: 3128091

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 6 af 6

Document Metadata

Table of Contents

Indholdsfortegnelse - Bilag

Document Metadata