Vedtægter for Haveforeningen
Vedtægter for Haveforeningen
Fægangskolonien
§ 1 Navn og hjemsted
Stk. 1. Foreningens navn er ”Fægangskolonien”.
Stk. 2. Foreningens hjemsted er Xxxxxxxxxxxx 0-x‐000, 0000 Xxxx x Xxxx Kommune. Foreningens værneting er Retten i Næstved.
§ 2 Formål
Stk. 1. Foreningens formål er at varetage havelejernes interesser, virke for og fremme kolonihavesagen i Sorø.
Stk. 2. Foreningens virksomhed består i at fremleje havelodder på adressen Xxxxxxxxxxxx 0-x‐000, 0000 Xxxx.
§ 3 Medlemmer
Stk. 1. Foreningen består af de personer, der er opført i foreningens medlemsbog (medlemslisten), som lejer af et af foreningens havelodder på foreningens ejendom jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2 . Medlemmer må ikke have folkeregisteradresse i haveforeningen. Stk. 3. Et medlem af foreningen, må kun leje ét havelod ad gangen.
Stk. 4. Personer med bopæl i Sorø kommune har forkøbsret til foreningens havelod den første måned, haveloddet er sat til salg. Efter første måned kan alle interesserede byde på haven.
Stk. 5. Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter, økonomiske procedurer og ordensreglement.
Stk. 6. Xxxxxxxx for medlemskab skal ske i henhold til foreningens økonomiske procedurer.
§ 4 Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2. Der afholdes ordinær generalforsamling én gang årligt, og senest to måneder efter årsregnskabet er opgjort.
Stk. 3. Bestyrelsen skal indkalde til ordinær generalforsamling med mindst fire ugers varsel. Indkaldelsen fremsendes til medlemmer, der har opgivet mailadresse eller opsat postkasse ved
haveloddets indgang. Derudover gøres indkaldelsen tilgængelig via opslag på foreningens hjemmeside, samt i informationskassen ved havegang nr. 2.
Stk. 4. Ved indkaldelse til generalforsamling skal der være angivet en dagsorden, som minimum indeholder følgende punkter:
• Valg af dirigent
• Valg af referent
• Valg af minimum tre stemmetællere
• Bestyrelsens beretning
• Økonomi; godkendelse af regnskab og budget samt fastlæggelse af næste års haveleje
• Valg af revisor
• Behandling af indkomne forslag
• Valg af bestyrelse og suppleanter
• Eventuelt
Stk. 5. Foreningens regnskab skal være tilgængeligt på foreningens hjemmeside én uge før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 6. Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før en generalforsamling. Alle forslag til generalforsamlingen skal gøres tilgængelige på foreningens hjemmeside senest fem dage før generalforsamlingen.
Stk. 7 Afstemninger, herunder afstemning om forslag vedrørende foreningens økonomiske procedurer og ordensreglement, bliver afgjort ved simpelt flertal enten på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 8. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer. Stk. 9. Et medlem kan kræve, at en afstemning sker skriftligt.
Stk. 10. Møde-‐ og stemmeberettigede på generalforsamlingen er foreningens medlemmer. Hver havelod har én stemme. Der kan stemmes ved fuldmagt fra et andet medlem af foreningen, men intet medlem kan pr. fuldmagt repræsentere mere end ét medlem udover egen stemme.
§ 5 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når der foreligger:
• Skriftlig begæring med angivelse af grund fra mindst 1/3 af foreningens medlemmer, eller
• Skriftlig begæring med angivelse af grund fra bestyrelsen.
Stk. 2. En ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest seks uger efter modtagelsen af begæring.
§ 6 Vedtægtsændringer
Stk. 1. Foreningens vedtægter kan kun ændres med minimum 2/3 stemmeflertal på en ordinær generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Stk. 2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
§ 7 Ændring af økonomiske procedurer og ordensreglement
Stk. 1. Der må fremsiges forslag og ændres i foreningens økonomiske procedurer og ordensreglementet på både en ordinære og ekstraordinære generalforsamling.
Stk. 2. Ændringer til økonomiske procedurer og ordensreglementet vedtages med simpelt flertal.
§ 8 Foreningens daglige ledelse
Stk.1. Foreningen ledes i det daglige af en bestyrelse på syv medlemmer. Der vælges desuden to suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne.
Stk. 2. Bestyrelsen vælges for en periode af to år. Valg finder sted over en toårig periode, således at der skiftevis er tre og fire medlemmer på valg.
Stk. 3. Valgbar til bestyrelsen og suppleanter er medlemmer af foreningen.
Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter skal have bopæl og fast ophold i Danmark. Stk. 5. Bestyrelsen skal ved først mulig lejlighed konstituere formand og kasserer.
Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 7. Bestyrelsen skal føre referat over møder og beslutninger. Referater skal gøres tilgængelige for medlemmer på foreningens hjemmeside og i informationskassen på havegang nr. 2.
Stk. 8. Indkaldelse til bestyrelsesmøder finder sted skriftlig med angivelse af dagsorden. Bestyrelsen træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst fire medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§ 9 Økonomi
Stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for foreningens budget og regnskab. Stk. 2. Regnskabet revideres af den revisor, som er valgt på generalforsamlingen.
Stk. 3. Foreningens økonomi tegnes af formanden og kassereren.
Stk. 4. Alle havelejere hæfter proratarisk med 1/134 pr. medlem ved lån, som generalforsamlingen optager til foreningens anlæg og drift.
Stk. 5. Påmindelsesbreve for manglende havehold og manglende rettidig haveindbetaling er pålagt et gebyr. Påmindelsesbrev 1: 50 kr. brev 2: 100 kr. og brev 3 som er varsling om eksklusion koster 300 kr. incl. omkostninger for forsendelse.
Brev 1 og 2 sendes via mail eller kan i sommerhalvåret afleveres på medlemmets havelod. Xxxx 3 sendes som anbefalet brev til medlemmets private adresse.
§ 10 Etablering, opsigelse eller ophævelse af medlemskab
Stk. 1. Indskrivning af nye medlemmer og overtagelse af havelod sker ved bestyrelsens foranledning. Samtidig oprettes og underskrives lejeaftale mellem foreningen og det nye medlem.
Stk. 2. Alle medlemmer skal til enhver tid give foreningen oplysning om aktuelt telefonnummer, adresse og mailadresse.
Stk. 3. Hvis en lejer ønsker at udmelde sig af foreningen og opsige sit lejemål, vil udmeldelsen få virkning fra det tidspunkt, hvor det lejede havelod er genudlejet og bygninger mv. på haveloddet er solgt til anden part.
Stk. 4. Bestyrelsen er bemyndiget til at ophæve en indgået lejeaftale, såfremt medlemmet ikke overholder foreningens vedtægter, økonomiske procedure og ordensreglement efter skriftlig påtale fra bestyrelsen.
Stk. 5. Et medlem, hvis lejemål ophæves af bestyrelsen, er berettiget til at forlange en ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsens beslutning kan prøves. Medlemmet skal anmode om en ekstraordinær generalforsamling senest 14 dage efter ophævelse af lejemålet.
Stk. 6. Hvis et medlem anmoder om en ekstraordinær generalforsamling skal bestyrelsen indkalde foreningens medlemmer til en ekstraordinær generalforsamling senest tre uger efter begæring.
Medlemmet afholder selv alle udgifter forbundet med afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling.
Stk. 7. Hvis bestyrelsen ophæver et lejemål, medfører det, at medlemmet ikke må benytte det lejede areal fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om ophævelse af lejemålet. I det tilfælde, hvor medlemmet påklager bestyrelsens ophævelse af lejemålet, må det lejede areal benyttes frem mod afgørelsen på den ekstraordinære generalforsamling.
Stk. 8. Ved ophævelse af lejemål er det bestyrelsen, der fastsætter købesummen for haven. Bestyrelsen forestår salg af bebyggelse og evt. indbo. Købesummen deponeres i foreningens pengeinstitut. Indtægter fra salg af bygninger mv. på havelod skal gå til dækning af foreningen udgifter i forbindelse med ophævelse af lejemål. Eventuelt overskud udbetales til det tidligere medlem.
Depositum tilbagebetales ikke ved eksklusion.
Stk. 9. Medlemmet, hvis lejemål er ophævet, kan kræve, at købesummen vurderes af et udvalg bestående af en repræsentant fra bestyrelsen, en havelejer i foreningen samt en uvildig tømrermester fra byen. Udvalgets værdifastsættelse er endelig.
§ 11 Opløsning af foreningen
Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal ved to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Stk. 2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.
§ 11 Ikrafttrædelse
Stk. 1. Disse vedtægter træder i kraft straks efter vedtagelse. Samtidig ophæves foreningens tidligere vedtægter, senest revideret 30. november 2016.
Vedtægterne er godkendt den XX. september 2018