Jansson Kommunikation:
Jansson Kommunikation:
Standard betingelser: IT ydelser og leverancer – version 1.0 – marts 2010
§ 1. Generelt
1. En fremsendt aftale er at betragte som et tilbud indtil denne er skriftligt accepteret af begge parter. Parter defineres som Jansson Kommunikation A/S (JK) og kunden.
2. Et tilbud fra JK er gældende i 14 dage fra dets datering.
3. En bindende aftale er indgået når den er accepteret skriftligt af begge parter i papirformat eller via e-mail.
4. Nærværende betingelser tilsidesætter og erstatter alle eventuelle tidligere aftaler eller korrespondancer m.v. om salg og levering.
$ 2. Konsulentbistand
1. Konsulentbistand ydes indenfor normal åbningstid 8:00-16:00 fra mandag til torsdag, fredag 8:00-15:30.
2. Onsite support, telefon-, e-mail- og fjernsupport samt klippekort afregnes som standard pr. påbegyndt ½ time.
3. Kørsel takseres til den enhver tid gældende sats, med mindre anden skriftlig aftale foreligger. Afstanden beregnes på grundlag af afstanden til og fra JK nærmeste adresse og kunden. Hertil kommer evt. bro-, færge- eller flyudgifter tur/retur forbundet med konsulentens transport.
4. XX forbeholder sig ret til at opkræve tillæg såfremt der rekvireres konsulentbistand udenfor normal åbningstid. Tillæg udgør 100% af den gældende timetakst. Hastetillæg for omgående assistance udgør 3 konsulenttimer af den gældende timetakst. JK er forpligtet til mundtligt at gøre opmærksom på et eventuelt tillæg inden hasteopgaven påbegyndes.
§ 3. Installation og opsætning
1. Er intet andet aftalt påtager JK sig, mod særskilt vederlag, at foretage installation hos kunden.
2. Med mindre andet skriftligt aftales har kunden selv ansvaret for installationsforberedelser, herunder særskilt edb-stærkstrøm med samme jording til alle hardwareenheder, leveret fra separat el- gruppe; netværkskabling med nødvendige net-drops; et omgivende miljø der kan tilgodese krav til placering af udstyr samt udvikling af varme og støv; fremskaffelse af logins, softwareprogrammel, licensoplysninger; kundens evt. nødvendige tilstedeværelse.
JK er berettiget at fakturere for evt. mertid som følge af kundens manglende installationsforberedelser eller tilstedeværelse.
3. Evt. bortskaffelse af emballage m.v., påhviler kunden.
4. I den udstrækning JK har rådgivet om dimensionering og/eller valg af udstyr og software, er sådanne råd baseret på kundens forudgående egne oplysninger om kapacitet, planlagt brug o.lign. jvf kundens skriftlige kravspecifikation. Kunden er selv ansvarlig for såvel fuldstændigheden som rigtigheden af sådanne oplysninger.
5. Efter installation af system-, standard- og applikationssoftware, påhviler det kunden, at opbevare licensbeviser, originale datamedier o.lign.
§ 4. Dokumentation
1. XX vedligeholder løbende en standarddokumentation til internt brug. Denne dokumentation omfatter generelle og kundespecifikke installationsoplysninger.
2. Yderligere dokumentation og brugervejledning udarbejdes mod
særskilt vederlag.
§ 5. Ejendomsret
1. Risikoen for produkternes hændelige undergang og forringelse overgår til kunden ved levering.
2. Der tages ejendomsforbehold over de solgte genstande indtil det fulde beløb er betalt. XX er berettiget til at tilbagetage ovennævnte genstande, såfremt køber misligeholder sin betalingsforpligtelse. Køber accepterer det af sælger tagne ejendomsforbehold som en del af denne aftale.
§ 6. Fejl og mangler
1. Køber skal straks ved leveringen foretage en undersøgelse af leverancerne fra sælger. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter manglen er eller burde være opdaget, give sælger skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består.
2. Efter sælgers valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet eller omleveret for sælgers regning indenfor rimelig tid.
3. Har køber ikke inden 14 dage efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for sælger, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.
4. For så vidt at det leverede helt eller delvist omfatter trediepartsprodukter, kan JK ikke stilles ringere, end leverandør og/eller producent foreskriver i egne generelle betingelser for det pågældende produkt.
§ 7. Abonnementer
1. Alle produkter og ydelser som erhverves via et abonnement har en løbetid på 1 år og forlænges automatisk med mindre andet er skriftligt angivet.
2. Opsigelse af abonnement kan ske af hver af parterne med 3 måneders skriftligt varsel til udløbet af abonnementsperioden. Ved ophør af aftalen, er kunden ansvarlig for at hente eventuelle data der måtte opbevares ifm. abonnementet.
§ 8. Klippekort
1. Klippekort dækker on-site konsulentbistand på kundens adresse, telefon-, e-mail- og fjernsupport.
2. Kørsel afregnes særskilt.
3. Klippekort er gældende i maksimalt 24 måneder.
4. Klippekort kan på intet tidspunkt indfries til kontanter eller andre produkter.
§ 9. Serviceaftale
1. Serviceaftalen omfatter faste periodiske servicebesøg hos kunden.
2. På et servicebesøg gennemgåes som udgangspunkt følgende: - Servere og klienter – Backup – Sikkerhed – Softwareopdateringer - Diskplads – Systemlog - Dokumentation
3. Et servicebesøg er ikke begrænset til faste serviceopgaver, men kan også anvendes til ad hoc opgaver efter kundens behov.
4. Overstiger timeforbruget på et servicebesøg den aftalte tidsramme trækkes de overskydende timer enten på klippekort eller afregnes særskilt.
5. Kørsel til og fra aftalens bestemmelsessted er inkluderet i prisen
på serviceaftalen. Kørsel herudover takseres til den enhver tid gældende takst.
6. Opsigelse af serviceaftalen kan ske af hver af parterne med 3 måneders skriftligt varsel til udløbet af den igangværende abonnementsperiode.
§ 10. Levering
1. Købelovens definitioner af hvornår levering er sket, er gældende for aftalen, såfremt intet andet er aftalt mellem JK og køber. Specifikke aftaler vedrørende levering i tilbud/ordrebekræftelse, har forrang frem for Købelovens almindelige regler.
2. Leveringstiden for varer beror på leverandørens lagerstatus, og ansvar herom kan ikke påhvile JK. Hvis kunden eller underleverandøren forsinker leverancen kan JK ikke drages til ansvar.
3. Omkostninger i forbindelse med fragt og evt. delleveringer påhviler kunden, med mindre anden skriftlig aftale foreligger. Ekspeditionsgebyr ifm. licens- og abonnement bestilling påhviler ligeledes kunden.
§ 11. Betaling
1. Alle priser opgivet af JK er ekskl. moms, installation og levering med mindre anden skriftlig aftale foreligger.
Priser på timer, klippekort og abonnementer kan reguleres til en hver tid. Evt. regulering af serviceaftaler foretages iht. seperate servicebetingelser.
2. Priser på hardware og software, som leveres af tredjemand, er variable, hvorfor køber herved accepterer, at endelig pris først kan fastsættes ved JK ’s bestilling af varerne hos tredjemand, således at endelig pris først kendes af køber på faktureringstidspunktet. Såfremt den reelle pris for tredjemands produkt er mere end 10 procent højere end den tilbudte pris, fremsender JK nyt tilbud til købers accept.
3. Betalingsforfald er 14 dage efter fakturadato med mindre anden skriftlig aftale foreligger.
4. Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er Xxxxxxx Kommunikation A/S berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdag med 2 % pr. påbegyndt måned.
5. Indeholder leverancen varer indkøbt fra 3. part (hardware/software) vil denne del blive faktureret ved levering på kundens adresse eller ved levering til JK ifm. offsite installation. Konsulentbistand i forbindelse med leverancen der leveres i delfaser faktureres ved delfasernes afslutning.
6. Klippekort og serviceaftaler faktureres og betales forud inden ibrugtagen.
7. Køber er forpligtet til at foretage enhver betaling til sælger, som om leveringen var sket til aftalt tid, selv om leveringen er udskudt på grund af købers forhold. Køber er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af købe-summen på grund af
modfordringer, medmindre dette er skriftligt anerkendt af sælger.
8. Ved udsendelse af rykkerskrivelser forbeholdes ret til at tilskrive et rykkergebyr på kr. 100,-.
9. Er betaling forsinket i mere end 30 dage efter forfaldstid, kan JK dels hæve aftalen i sin helhed og dels tage det af den omhandlede faktura leverede tilbage, i overensstemmelse med § 5 punkt 2.
10. Sålænge der består uopfyldte betalingsforpligtigelser fra kundens side, er JK berettiget til at suspendere enhver levering af yderligere produkter og ydelser til kunden uanset art.
§ 12. Ansvar
1. JK’s erstatningsansvar er begrænset til købesummen for det produkt, der måtte begrunde JK's erstatningsansvar.
2. JK fraskriver sig ethvert ansvar for indirekte tab eller skade, herunder men ikke begrænset til tab af indtastede eller bearbejdede data, tab af ordrer, tabt arbejdsfortjeneste m.v. Dette gælder, uanset om tabet skyldes systemnedbrud, uvedkommendes adgang, force majeure eller anden form for manglende levering af bestilte serviceydelser/produkter eller andre forhold hos JK. I det omfang lov om produktansvar giver mulighed herfor fraskrives ethvert produktansvar.
3. Det er kundens ansvar at al lagret eller installeret software er licenseret og at brugen heraf følger licensgivers regler.
§ 13. Fortrydelsesret
1. Varer i ubrudt emballage kan tages retur med forbehold for at der opkræves et gebyr svarende til omkostningerne ved returneringen samt tab på varens værdi. Enhver returnering kan først ske mod forudgående accept.
§ 14. Force Majeure
1. JK kan ikke holdes økonomisk eller teknisk ansvarlig når følgende omstændigheder indtræder efter aftalens indgåelse og hindrer eller udsætter opfyldelsen af aftalen: krig og mobilisering, oprør og uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lockouts, vareknaphed samt mangler eller forsinkelse ved leverancer fra underleverandører, brand, manglende transportmuligheder, valutarestriktioner, import- og eksportrestriktioner, dødsfald, sygdom, andre omstændigheder parten ikke er herre over.
2. Såfremt en aftales opfyldelse som følge af ovenstående bliver udskudt med mere end seks måneder, kan begge parter med fjorten dages skriftligt varsel ophæve aftalen.
§ 15. Tvister
1. Enhver tvist skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i København og efter danske retsregler.