Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD Samarbejdsaftale Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk
Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD |
Institut for sundhedsuddannelse | xxxxx.xx |
1. Indledning
Et praktiksted (klinisk uddannelsessted) er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af UC SYD som uddannelsessted for studerende på ét eller flere niveauer i den på- gældende uddannelse. Uddannelsen i praktik (klinisk uddannelse) finder sted ved praktikste- der i statslige, regionale, kommunale, eller private institutioner inden for og på sundhedsom- rådet og det tilgrænsende sociale område, eller ved andre uddannelsesrelevante institutio- ner, organisationer eller virksomheder.
Dette dokument er rammesættende for samarbejdet mellem UC SYD som udbudssted for seks sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og praktiksteder/kliniske uddannelses- steder for disse uddannelser.
Institut for sundhedsuddannelse, Professionshøjskolen UC SYD, udbyder seks sundhedsfag- lige professionsbacheloruddannelser, der hjelmes i bekendtgørelserne for følgende uddannel- ser:
- Professionsbacheloruddannelse i bioanalytisk diagnostik, bekendtgørelse nr. 500 af 30/05/2016
- Professionsbacheloruddannelse i ergoterapi, bekendtgørelse nr. 501 af 30/05/2016
- Professionsbacheloruddannelse i ernæring og sundhed, bekendtgørelse nr. 502 af 30/05/2016
- Professionsbacheloruddannelse i fysioterapi, bekendtgørelse nr. 503 af 30/05/2016
- Professionsbacheloruddannelse i jordemoderkundskab, bekendtgørelse nr. 700 af 08/06/2016
- Professionsbacheloruddannelse i sygepleje, bekendtgørelse nr. 804 af 17/06/2016
samt bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan- nelser, LBK nr. 1343 af 10/12/2019.
Alle øvrige forhold reguleres af studieordningen for den enkelte uddannelse, som fremgår af UC SYD’s hjemmeside (xxxxx.xx).
I henhold til bekendtgørelserne for ovennævnte uddannelser er Professionshøjskolen UC SYD ansvarlig for uddannelserne i disses helhed. Det påhviler UC SYD at etablere og vedligeholde samarbejdsaftaler for praktik (klinisk uddannelse) med de organisationer, der stiller prakti- ske/kliniske uddannelsessteder til rådighed.
2. Kriterier for godkendelse af praktiksted (klinisk uddannelsessted)
Kriterierne for godkendelse af uddannelsessteder i Region Syddanmark er udarbejdet i fæl- lesskab mellem professionshøjskolerne University College Lillebælt og UC SYD og disses samarbejdspartnere. Det enkelte praktiske/kliniske uddannelsessted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår i henhold til godkendelsen. Uddannelsesinstitutionen godkender de prakti- ske/kliniske uddannelsessteder på baggrund af en beskrivelse af de organisatoriske, faglige og uddannelsesmæssige forhold i henhold til kriterierne.
Det er en forudsætning for godkendelse:
1. at de studerende har mulighed for på det praktiske/kliniske uddannelsessted at lære at planlægge, yde og vurdere mono- og tværfaglige sundhedsydelser i borger- og patient- forløb på tværs af sektorer gennem direkte kontakt og samarbejde med raske eller syge enkeltpersoner og relevante borger- og patientgrupper
2. at der foreligger et beskrevet grundlag for uddannelsen i praktik/klinik på de uddannel- sesniveauer, som godkendelsen omfatter
3. at der er tilknyttet praktikvejledere/kliniske vejledere og/eller praktikundervisere/kliniske undervisere, der er sygeplejerske, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til den kliniske videreuddannelse, der svarer til 1/6 diplomuddannelse jf. BEK nr. 804 af 17/06/2016
4. at disse praktikvejledere/kliniske vejledere forestår og har ansvar for den kontinuerlige daglige praktikundervisning/kliniske undervisning og praktikvejledning/klinikvejledning af studerende. I valgfri praktikuddannelse/klinisk uddannelse, i praktikuddannelse/klinisk uddannelse med vægt på tværprofessionelt samarbejde, og i forbindelse med udarbej- delse af bachelorprojekter kan en eventuel vejledning varetages af andre særligt kvalifi- cerede vejledere
5. at der er afsat ressourcer til praktikvejledning og undervisning/klinisk vejledning og un- dervisning.
6. at der foreligger en plan/procedure for studenterevaluering, og for hvordan de studeren- des evaluering af undervisningen i praktik/klinik samt vejledning indgår i en fortsat ud- vikling af undervisningen i klinik/praktik og kvaliteten af vejledningen i praktikundervis- ningen/den kliniske undervisning.
7. at det praktiske/kliniske uddannelsessted forpligter sig til, efter nærmere aftale, at doku- mentere eventuelle uddannelsesspecifikke krav eller ønsker.
3. Beskrivelse og godkendelse af praktiksted (klinisk uddannelsessted)
Kontaktoplysninger for uddannelsen ved UC SYD
Uddannelse ved UC SYD | Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg | |
Adresse | Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx Ø. | |
Studieleder | Xxxx: Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx | |
Telefon: 00 00 00 00 | ||
Uddannelses- ansvarlig kontaktperson | Xxxx: Xxxx Xxxxxx | |
Stilling: Klinisk Koordinator | ||
Telefon: 00 00 00 00 |
Kontaktoplysninger for praktiksted (klinisk uddannelsessted):
Praktiksted (klinisk Uddannelsessted) | Hospice | |
Adresse | Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx | |
Kontaktoplysninger | Telefon: 0000 0000 | E-mail: |
Øverste leder | Navn: Xxxxxxxx Xxxxxxx | |
Telefon: 00 00 00 00 | ||
Uddannelses- ansvarlig kontaktperson | Xxxx: Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxxx | |
Stilling: Kliniske vejledere | ||
Telefon: 00 00 00 00 | E-mail: xxxxxxxx.xxxxxxx@xxxxxxx.xxxx.xx xxxxx.xxxxxxxx@xxxxxxx.xxxx.xx | |
Kommunal organisation Regional organisationx Privat virksomhed: |
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTED (KLINISK UDDANNELSESSTED):
1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det relevante faglige område, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, her- under: a) Uddannelsesstedets betegnelse, organisation og struktur b) Værdigrundlag og målsætning for det relevante fagområde c) Det kliniske områdes klient-/patientkategorier d) Organisering af det relevante faglige område Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejlederuddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse f) Den generelle relevante faglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videre-uddannelse g) Ansvarsfordeling i forbindelse med praktisk/klinisk undervisning og vejledning h) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere |
Eventuelt supplerende uddannelsesspecifikke forhold: |
Organisation Hospice Sydvestjylland er en selvejende institution med egen bestyrelse der sætter mål og retning for stedets aktiviteter. Hospice har indgået en samarbejdsaftale med regionen. Hospiceledelsen består af hospicechef og souschef. Hospice Sydvestjylland har desuden ” Støttefor- eningen for Hospice Sydvestjylland ”, som er en selvstændig forening, der er med til at skaffe økono- miske midler til at forsøde dagligdagen for patienter, pårørende og personale. Værdier for Hospice Sydvestjylland: • Vi udviser ordentlighed i omgangen med hinanden • Vi betragter patienter og pårørende som gæster på hospice • Vi behandler hinanden med tillid og respekt • Vi gør hinanden gode – og opmuntrer og roser hinanden • Vi er fleksible i vores opgaveløsning og udviser respekt og tålmodighed overfor hinandens forskellighed. • Vi syntes det vigtigt at skabe og fastholde traditioner der giver glæde og samhørighed på hospice • Vi er lyttende og refleksive når vi møder konstruktiv kritik • Vi drøfter etiske dilemmaer • Vi stoler på vores empati og tager vare på det enkelte menneske, både patient, pårørende og kollegaer • Det er et fælles ansvar at understøtte den lindrende arkitektur, ved at patientstuer og fællesarealer er renholdte og opryddet (Godkendt af bestyrelsen d 28.11.2016) Hospice Sydvestjyllands vision: • Patienten og de pårørendes oplever at kvalitet kendetegner de tværfaglige lindrende indsatser • Hospice er kendt for høj faglig kvalitet i den palliative indsats • På hospice understøtter de fysiske rammer den palliative indsats på specialist niveau • Hospice har særlige tilbud til børn som pårørende • Hospice sikrer den lokale forankring med egen bestyrelse og en aktiv støtteforening til glæde for patien- ter, pårørende og personale • Hospice ønsker – også- at være kendt for at se nye måder at yde palliativ pleje på |
• Patienter og pårørende oplever at ophold på hospice som led i et sammenhængende forløb med det øv- rige sundhedsvæsen. Opholdet skaber værdi, livskvalitet og gode oplevelser i livet, både når patienten bliver udskrevet fra hospice og når patienten afslutter sit liv på hospice • Som ansat på hospice, identificerer man sig med hospice, - man bidrager med høj faglighed og person- lighed, - man gør sig umage og bidrager til fælleskabet og det gode psykiske arbejdsmiljø • På Hospice er det attraktivt at være frivillig og som frivillig bidrager man med omsorg, nærvær og prak- tisk hjælp • Hospice deltager aktivt i udviklingstiltag inden for det palliative felt på lokalt-, regionalt- og på landsplan samt i formidlingen af ny viden.( Godkendt af bestyrelsen d 28.11.2016) Præsentation af afdelingen Hospice Sydvestjylland åbnede for patienter den 6/12-2006. Der er plads til 12 patienter og deres familie. For at blive indlagt på Hospice skal man henvises af egen læge eller afdelingslæge, og herefter sker der en visitation ved hospicelæge og ledelse omkring opfyldelse af visitationskriterierne. Visitationskriterierne er : • Mennesker med uhelbredelig sygdom, hvor helbredende behandling ikke længere er mulig. • Den syge ønsker selv ophold på Hospice. • Den syges tilstand kræver lindrende behandling, og har komplekse symptomer der kræver specialiseret og/eller tværfaglig indsats. Hospice varetager individuel pleje, omsorg og behandling af mennesker med uhelbredelig sygdom. Dette kan være lindring af fysiske symptomer som eksempel smerter, kvalme, lindring af psykiske symptomer eksempelvis angst, depression eller lindring af sociale og åndelige/eksistentielle pro- blemer. Samtidig tilbyder Hospice støtte, vejledning og sjælesorg til de nærmeste pårørende. Dette i tråd med WHO`s definition af palliativ indsats . ”At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lin- dre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.” xxx.xxxx.xx Patienten kan visiteres til symptomlindrende ophold eller ophold til livets afslutning, idet det er mu- ligt at blive indlagt både i den sene palliative fase og i den terminale fase. Opholdet sidestilles økonomisk med sygehusindlæggelse, det vil sige, der er ingen egenbetaling, og der er gode muligheder for at have familie omkring sig så meget dette ønskes. Som pårørende kan man købe forplejning eller selv lave mindre retter i pårørendekøkkenet. Pårørende har mulighed for at overnatte på patientstuen eller gæsteværelse mod mindre betaling. Organisering Den største del af de indlagte patienter har en kræftdiagnose. De øvrige kategorier dækker især mennesker med KOL, nyreinsufficiens eller hjertesygdom. Historisk set er det primært kræftpatienter der henvises, men når der tales om palliation har alle med uhelbredelig sygdom mulighed for at søge. Kræftdiagnosen dækker over mange forskellige former. Den største gruppe har lungekræft, herefter for eksempel kræft i bugspytkirtlen, mave-tarmområde, bryst og i blærehalskirtlen, kræft i hjernen og forskellige former for blodkræft. Organisering af sygeplejen Hospice er delt op i 2 teams, som arbejder tæt sammen i dagligdagen. For på bedste vis at yde indi- viduel og kontinuerlig sygepleje arbejdes der med primary nursing. Hver patient har 2 |
kontaktsygeplejersker. Det er kontaktsygeplejerskens opgave at modtage patienten, at planlægge og afholde pårørendesamtaler og familiesamtaler og overordnet at varetage de problemer der måtte op- stå i forløbet. Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår I afdelingen er der tilknyttet 3 kliniske vejledere, som har den kliniske vejlederuddannelse – 1/6 di- plomuddannelse. De er erfarne sygeplejersker, der har stor interesse for palliation, samt vejledning og undervisning af studerende. Afdelingen har tilknyttet en uddannelseskonsulent som de kliniske vejledere samarbejder med omkring uddannelse, pædagogiske og didaktiske spørgsmål. Personalet på Hospice er veluddannet, engageret og har meget forskellige kompetencer. På Hospice Sydvestjylland ydes tværfaglig palliativ pleje og behandling på specialistniveau. Vi har et ønske om at videregive den viden og erfaring vi har erhvervet os gennem årene, da Hospice kun er en mulighed for et lille antal patienter. Hospice Sydvestjylland har stor undervisningsaktivitet for SSA´er, ambulancereddere, studerende og sygeplejersker. Målet er at være med til at kvalificere kvaliteten af den palliative indsats på basis niveau. Hospice er med i projekt ” Værdig død ” som er startet i Varde kommune. Projektet skal hjælpe bor- gere der har livstruende sygdom eller uhelbredelig sygdom, og være med til at sikre, at der er høj faglig kvalitet i indsatsen. Hospice deltager også i et forskningsbaseret akupunkturprojekt i samarbejde med Hospice Limfjord. Der arbejdes desuden aktivt omkring udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer. Der er KIG - Kliniske Interesse Grupper på Hospice, der er aktive i forhold til at opdatere viden in- denfor den lindrende pleje og behandling, som eksempel omkring ernæring og pårørende. Hospice deltager sammen med de øvrige hospices i Danmark i et lærings- og kvalitetsprojekt, som løber fra 2017-19. De kliniske vejledere har det overordnede ansvar for de studerendes kliniske undervisning og vejled- ning. Husets øvrige sygeplejersker og tværfaglige personale deltager i den daglige vejledning af de studerende. Det kliniske undervisningsforløb tilrettelægges af de kliniske vejledere i samarbejde med afdelingssygeplejersken og uddannelseskonsulenten. Den enkelte studerende har ansvar for egen læ- ring. Den enkelte studerende tilknyttes en klinisk vejleder, som er ansvarlig for afholdelse af studiesamta- ler og obligatoriske studieaktiviteter, samt deltager i de kliniske prøver. Vejledning og refleksion i det daglige varetages af såvel kliniske vejledere som sygeplejersker, social- og sundhedsassistent og det tværfaglige personale. Uddannelseskonsulenten deltager i diverse samtaler efter behov. De kliniske vejledere deltager i sparringsforum for kliniske vejleder x 4 årligt samt i én intern tema- dag hvert år. Derudover deltager de kliniske vejledere i eksterne kurser og temadage med relevans for vejlederfunktionen, blandt andet den årlige temadag på UC- Syd. Nye kliniske vejledere får klinisk vejlederuddannelse. |
2. Relevante faglige forhold Præsentation af de x-faglige, tværprofessionelle og tværsektorielle forhold, herunder: a) Typiske klient-/borger-/patientsituationer og -forløb b) Relevante faglige opgaver, problemstillinger og referencerammer c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere d) Uddannelsesrelevante udviklingsaktiviteter |
Eventuelt supplerende uddannelsesspecifikke forhold: |
Fokus i sygeplejen, centrale kliniske problemstillinger: Hospice Sydvestjylland tilbyder: • Smerte- og symptomlindring på specialistniveau. • Individuel baseret pleje og behandling med fokus på patientens værdier og autonomi og med respekt for den enkeltes valg og fravalg. • Mulighed for at imødekomme den enkelte patient og pårørendes ønsker og behov i den sidste tid og skabe rammer for en værdig død. • Udskrivelse efter symptomlindrende ophold. • Psykisk støtte til nære pårørende som skal miste. Udgangspunktet er selvbestemmelse og god information til den syge, samt støtte til at leve så aktivt som man ønsker og formår. Ifølge Sundhedsstyrelsens ” Anbefalinger for den palliative indsats 2017”, varetages den specialise- rede indsats af et tværfagligt personale. Der er daglig fælles formiddagsmøde der har til formål at koordinere og prioritere den tværfaglige indsats for patienter og pårørende. Målet er at hjælpe til en god dag uden at udtrætte patienten. I sygeplejen følges op på de tværfaglige tiltag, eksempelvis musik til afslapning og massage/lejring som smertebehandling. Udover de daglige konferencer, er der 1 x ugentlig en fælles tværfaglig kon- ference hvor et mindre antal patienter gennemgås, og der aftales handlingsplan for den enkelte pati- ent. Eksempler på sygeplejehandlinger, med palliativ indsats i forhold til: • Sygepleje til patienter med smerter. • Sygepleje til patienter med træthed. • Sygepleje til patienter med kvalme . • Sygepleje til patienter med åndenød. • Sygepleje til patienter med gener fra mave-tarmkanalen. • Sygepleje til patienter med kognitive forstyrrelser. • Sygepleje til patienter med lymfødem. • Sygepleje til den døende. • Sygepleje til patienter med åndelige / eksistentielle behov. • Sygepleje til patienter med sociale problemer i forhold til sygdom, økonomi m.m. • Sygeplejeopgaver omkring støtte, omsorg og samtale med pårørende, herunder særlig fokus på børn og unge. • Sygepleje i forhold til etiske dilemmaer. • Sygepleje i forhold til værdighed, autonomi og integritet. Der er på Hospice rigtig meget grundlæggende sygepleje, kombineret med instrumentelle sygepleje- opgaver i forbindelse med diverse katetre, dræn, stomier, sår, smertepumpe m.m. Desuden megen kompleks sygepleje omkring kommunikation med den alvorligt syge og meget bela- stede pårørende. Personalesammensætning Personalegruppen består af sygeplejersker, social og sundhedsassistent, kliniske vejledere, klinisk specialist, Xxxxxxx chef og souchef. Interne tværfaglige samarbejdspartnere: |
Fysioterapeut, socialrådgiver, psykolog, præst, musikterapeut, kok, ernæringsassistenter, pedel, ren- gøringspersonale og administrative medarbejdere. Desuden er der ca 55 frivillige tilknyttet Hospice Sydvestjylland, som deltager som værter/værtinder i forbindelse med måltider og hyggestunder. Desuden er der ansat frivilligkoordinator, som koordine- rer dette arbejde. |
Eksterne tværfaglige samarbejdspartnere: Hospice Sydvestjylland har tæt samarbejdsrelation med Det palliative Team på SVS, Esbjerg. Det er læger fra det palliative team som varetager stuegang på Hospice. Desuden er der meget samarbejde med afdelingerne på SVS, generelt omkring patienter, undersøgelser, blodprøver, undervisning med mere. Der er desuden tæt samarbejde med primærsektor i forbindelse med indlæggelse af patienter og eventuel senere udskrivelse. Desuden er der meget erfaringsudveksling og undervisningsopgaver til denne del af sundhedsvæsenet. Udover dette har Hospice et tæt samarbejde med de øvrige hospicer i regionen og på landsplan. Personalet deltager i specialespecifikke, eksterne konferencer med efterfølgende tilbagemeldinger til personalet af relevant ny viden. Uddannelsesrelevante udviklingsaktiviteter Projekt klinisk evaluering Projekt fastholdelse af sygeplejerskestuderende Kvalitetsudvikling af sygeplejerskeuddannelsen i klinikken, eksempelvis udvikling af nye studieplad- ser, læringsmiljø og nye læringsmetoder |
3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til semestrenes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for semestret): a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige lære- processer c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende. e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering. Eventuelt link til det praktiske/kliniske undervisningssteds hjemmeside f) Mulighed for at varetage praktisk/klinisk uddannelse og vejledning for internationale studerende med en- gelsk som arbejdssprog. |
Eventuelt supplerende uddannelsesspecifikke forhold: |
Uddannelse af studerende: De kliniske vejledere sender velkomstbrev, udarbejder arbejdsplanen, dog er der mulighed for at æn- dre hvis den studerende er forhindret. Studiet planlægges hovedsaglig i dagtimerne på hverdage, men der skal påregnes aften- nat- og weekendvagter. Hospice har følgende studerende: Der kan være nedenstående uddannelsessøgende: • Sygeplejestuderende på 6. semester. • Sygeplejestuderende på 7. semester. Den første studiesamtale afholdes i løbet af den første uge af klinisk undervisningstid. Det fremgår af den enkelte semesterbeskrivelse, hvor mange studiesamtaler der ligger på hvert semester. |
I løbet af perioden er der mulighed for at planlægge et patientforløb, hvor man følger en patient til anden relevant afdeling. Der er mulighed for 3 studiedage på Palliativ sengeafdeling 251, SVS Es- bjerg, med henblik på at følge patient som senere overflyttes til Hospice. Der mulighed for studie- dage i Palliativt Team, hvor den studerende følges med sygeplejersken. Yderligere er der mulighed for en studiedag med stomisygeplejersken. Hele personalegruppen interesserer sig for de studerende; vi ønsker at lære de studerende at kende, så de føler sig som en del af praksisfællesskabet. Vi tager udgangspunkt i de studerendes individuelle forudsætninger. De studerende har rig mulighed for at studere, lære samt reflektere i dagligdagen. Vi har et studierum, der dog også anvendes til andre opgaver. Personalet er rollemodeller og vi ser det som en væsentlig kvalitet at lære sygepleje tæt på patienten. Den studerende følger således ud- valgte patienter/patientforløb. Læringsmiljø: Det er vigtigt at den studerende: • Deltager i praksisfællesskabet. • Har adgang til læring gennem deltagelse • Lærer på tværs af generationer • Ved, at læring er en socialiseringsproces • Lærer på tværs af praksisfællesskaber • Reflekterer over handlinger • Xxxxxxxx aktivt for at fremme læringsmiljøet Den studerende har selv en meget aktiv rolle og ansvar i forhold til læring og udbytte. Det er vigtigt at man selv er opmærksom på at benytte sig af den brede tværfaglighed, som er speciel kendeteg- nende for Hospice. Der er adgang til info- og internettet, og på Hospice er der et godt og bredt fagbibliotek, hvorfra den studerende kan hjemlåne. Yderligere kan der henvises til sygehusets medicinske bibliotek på SVS, Esbjerg. Den kliniske vejleder tilrettelægger og sikrer gennemførelse og udvikling af den kliniske undervis- ning, samt medvirker til at skabe et læringsmiljø, der fremmer den studerendes faglige og personlige udvikling. Som klinisk vejleder indebærer dette: • Er rollemodel, støtteperson og vejleder • Strukturerer læringsforløbet, herunder planlægning af introduktion, forventningssamtale, stu- diesamtaler, vejledninger, evalueringer samt obligatoriske studieaktiviteter. • Vejleder i aktuelle læringssituationer, samt skaber mulighed for refleksion. • Støtter den studerendes erfaringsdannelse og fortløbende evaluerer og vurderer den stude- rendes faglige niveau. • Synliggøre hvilken viden, samt hvilke holdninger og færdigheder, der kan være kendeteg- nende for god sygepleje og indgår i en diskussion herom. I samarbejde med souschefen, som er arbejdsplanlægger, tilstræbes det, at den studerende og vej- leder er på arbejde samtidig i videst mulig omfang. Læringsformer: |
Selve planlægningen af læring og læringsformer, forventes at blive aftalt ud fra den studerendes er- faringer, behov og læringsmålene for modulet. Den sygeplejestuderende vil lære sygepleje ved at deltage i det daglige arbejde på Hospice. Herved vil situeret mesterlære og læring med refleksion pri- mært blive anvendt. I klinisk undervisning er der ligeledes fokus på problembaseret læring, PBL, som den studerende er kendt med fra skolen. I begyndelsen af den kliniske undervisning vil den stude- rende ” kigge på ” og få tildelt mindre opgaver, samtidig med at hun/han følges med en sygeplejer- ske. Senere kan den studerende efter aftale, blive tildelt mere komplekse opgaver, som til sidst i pe- rioden eventuelt kan varetages selvstændigt afhængig af læringsmålene. Her tænkes tretrinsmeto- den som studiemetode. Der er mulighed for refleksion i forbindelse med det daglige arbejde samt mulighed for refleksion med udgangspunkt i en praksisbeskrivelse – dette aftales med den kliniske vejleder. Det tilstræbes, at skabe et godt studiemiljø, med trygge rammer for læreprocessen. Gennem den kliniske undervisningsperiode får den studerende gradvist oparbejdet praksiskompe- tence, hvilket kan ske ved: • At den studerende bevæger sig fra at være perifert deltagende til selvstændigt at planlægge og udføre dagens arbejde i afdelingen. • At den studerende får mulighed for selv at planlægge sin dag, hvor der vil være mulighed for refleksion med klinisk vejleder. • At vejleder og studerende vælger et bestemt antal patienter, hvor den studerende planlægger, udfører, vejleder og reflekterer ud fra de, på det tidspunkt, værende kompetencer. • At den studerende i nogle situationer vil være selvstændig reflekterende og i andre sammen med vejleder. Gennem refleksionen opnås bevidstgørelsen for det grundlag fagaktiviteten hviler på. Væsentlige sygeplejefaglige områder der kan studeres i afdelingen: • Varetage grundlæggende og specifikke sygeplejeopgaver til patienter • Arbejde problemløsende. • Udføre individuel og patientcentreret sygepleje. • Arbejde forebyggende og sundhedsfremmende. • Prioritere patientens aktuelle behov i forhold til helhedssituationen. • Yde omsorg og støtte og egenomsorg. • Anvende kommunikationsteorier i information, vejledning og undervisning af afdelingens pa- tienter. • Arbejde i henhold til de hygiejniske principper. • Kvalitetssikre sygeplejen gennem anvendelse af afdelingens retningslinjer / instrukser. • Være kritisk reflekterende og videns søgende. • Arbejde med etiske aspekter i patientsituationer. Evaluering Den studerende udfylder et evalueringsskema. Den studerende og klinisk vejleder har til sidste stu- diesamtale en dialog omkring, det udfyldte skema. Skemaet er et arbejdsredskab til kvalitetssikring og videreudvikling af hospice som klinisk uddannelsessted. Skemaet læses af ledelsen på hospice og af klinisk specialist Vi vil på Hospice Sydvestjylland løbende arbejde på at udvikle og sikre studie- og læringsmiljøet, således det er af høj kvalitet. |
GODKENDELSE AF PRAKTIKSTED (KLINISK UDDANNELSESSTED) VED UC SYD
Godkendelse af et praktisk/klinisk uddannelsessted gives på baggrund af opfyldelse af kriterier for godken- delse ved University College Lillebælt og UC SYD, i henhold til Studieordning for sygeplejerskeuddannelsen ved Professionshøjskolen UC SYD og på baggrund af uddannelsesstedets beskrivelse af følgende områder:
1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
2. Relevante faglige forhold
3. Uddannelsesmæssige forhold
Der er tale om følgende typer godkendelse:
Førstegangsgodkendelse
Betinget godkendelse
Betinget godkendelse betyder, at der fra uddannelsesinstitutionen er fastlagt en klausul om, at det prakti- ske/kliniske uddannelsessted inden for en afgrænset periode skal indfri de ikke-godkendte krav.
Fornyet godkendelse af kliniske uddannelsessteder
Godkendelse af kliniske uddannelsessteder i forbindelse med udvekslingsophold i udlandet. Udvekslingsophold i udlandet finder sted i kliniske områder, der ikke har en ”stående” godkendelse fra ud- dannelsesinstitutionen. Det påhviler den studerende, at der foreligger formål, beskrivelse samt accept fra uddannelsesstedet som basis for uddannelsesinstitutionens godkendelse.
Ved praktiske/kliniske undervisningsforløb godkender uddannelsesinstitutionen
1. studerendes skriftligt formulerede formål med det kliniske forløb, kort beskrivelse af forløbets ind- hold, læringsstrategier relateret til semestrets foreskrevne mål for læringsudbytte.
2. det praktiske/kliniske uddannelsessteds skriftligt fremsendte accept af mulighederne for at hono- rere formålet og at tilbyde kvalificerede vejledningsmuligheder i relation hertil.