BETINGET
BETINGET
KØBSAFTALE
Undertegnede sælger:
Vejle Kommune CVR-nr. 29 18 99 00
Xxxxxxxxx 0
7100 Vejle
sælger, skøder og betinget overdrager herved med undertegnede køber:
CVR-nr.
den på vedlagte kortbilag afgrænsede del af xxxx.xx. 1z Xxxxxxx, Skibet, og xxxx.xx. 7000q Xxxxxxx, Skibet,
i alt ca. 893 m2.
Overdragelsen finder sted på følgende vilkår:
§ 1 Det overdragne
Det overdragne areal overdrages som det er og forefindes med alt ejendommens tilliggende og tilhørende, herunder med de på grunden eventuelt værende hegn, træer og beplantninger.
Køber overtager arealet, som det er og forefindes uden ansvar for sælger. Sælger fraskriver sig således ethvert ansvar for mulige mangler ved arealet. Køber bærer således i enhver henseende risikoen for arealet og kan ikke efterfølgende i anledning heraf hæve handlen, kræve forholdsmæssigt afslag eller erstatning.
Der kan være drænledninger i området. Vedligeholdelse og retablering af disse påhviler køber.
§ 2 Overtagelse
Overtagelsesdagen fastsættes til fra hvilken dato det overdragne areal henligger for købers regning og risiko.
Såfremt køber overtager arealet førend betingelserne for nærværende handel er opfyldt, er det op til køber at retablere arealet, såfremt handlens betingelser ikke opfyldes, og handlen falder herpå. Der kan ikke rejses krav mod sælger i forbindelse hermed.
§ 3 Købesummen og dens betaling
Den kontante købesum er aftalt til _ kr. ex. moms, svarende til kr. pr. m2 for 893 m2.
Købesummen skal tillægges moms. Den samlede købesum inkl. moms udgør . Købesummen forfalder til kontant betaling på overtagelsesdagen.
I tilfælde af forsinket betaling forrentes købesummen med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats (Nationalbankens udlånsrente) med et tillæg, jf. rentelovens § 5 (pr. 13.05.2014 8 %), fra overtagelsesdagen og indtil betaling sker, eller – efter sælgers valg – enten til handlen eventuelt ophæves af sælger eller til den overtagelsesdag, som efter en ophævelse af handlen eventuelt måtte blive fastsat i forbindelse med sælgers salg af ejendommen til anden side.
I tilfælde af misligholdelse er køberne under alle omstændigheder forpligtet til at holde sælger skadesløs for samtlige udgifter i forbindelse med handlens indgåelse og ophævelse, herunder bl.a. udgifter til advokat m.v.
§ 4 Refusion m.v.
Overtagelsesdagen udgør skæringsdag for alle indtægter og udgifter vedrørende ejendommen. For tiden fra overtagelsesdagen og indtil den solgte ejendom er selvstændigt vurderet og skatteansat, refunderer køber til sælger på anfordring den del af hovedejendommens samlede grundskyld, som påhviler det overdragne areal.
§ 5 Værdierklæring
Den af handlen omfattede ejendom er for nuværende fritaget for ejendomsskat af grundværdien. Køber må forvente, at arealerne fremover bliver vurderet og skatteansat, og at der derfor skal betales ejendomsskat.
Værdien af det overdragne på anmeldelsestidspunktet udgør efter parternes bedste skøn ikke over den fastsatte købesum, jf. § 5.
§ 6 Udstykning
Umiddelbart efter parternes tiltrædelse af nærværende aftale påbegynder Vejle Kommune procedure for nedlæggelse af arealet som vejareal i medfør af kapitel 11 i lov nr. 1520 af 27.12.2014 om
offentlige veje.
Umiddelbart efter overtagelsesdagen – dog tidligst, når arealet er nedlagt som vejareal i overensstemmelse med ovennævnte – påbegyndes udstykning vedrørende det solgte areal.
§ 7 Videresalg, byggepligt og tilbagekøbsret
7.1. Arealet eller dele af dette må ikke uden Vejle Kommunes tilladelse videresælges og/eller udlejes i ubebygget stand, dvs. førend byggeri er opført og færdigmeldt til bygningsmyndigheden. Ejer er forpligtet til at forelægge en eventuel videresalgsaftale for kommunen til godkendelse. Vejle Kommune er ikke forpligtet til at give tilladelse til videresalg. I alle tilfælde er det en betingelse for Vejle Kommunes tilladelse til videresalg, at forbud mod videresalg i ubebygget stand samt frister om byggepligt også gælder i forhold til ny ejer.
Såfremt køber/ejer er et selskab, et interessentskab eller lign. omfatter videresalg tillige den situation, at der sker ændring i ejerforholdet til en bestemmende majoritet i det købende selskab, interessentskab eller lign. Vejle Kommune har ret til på ethvert tidspunkt at forlange dokumentation for det til enhver tid værende ejerforhold i selskabet, interessentskabet eller lign.
7.2. Køber er som ejer forpligtet til senest 1 år efter overtagelsesdagen at indsende ansøgning om byggetilladelse til Vejle Kommune til opførelse af byggeri svarende til det med tilbuddet godkendte projekt og med de af Vejle Kommune senere godkendte ændringer og til inden yderligere 1 år at påbegynde bebyggelse.
Bebyggelsen skal opføres i et udseende, der skal koordineres med Vejle Kommune, Teknik & Miljø. Alle omkostninger afholdes af køber.
Støjafskærmning kan komme på tale, såfremt gennembruddet af den nuværende støjvold giver anledning til bagvedliggende problemer i form af støjgener, jf. lokalplan 1157, afsnit 6.2.
Oversigtsforholdene ved adgang til Vejledalen skal være i overensstemmelse med gældende vejregler.
7.3. Såfremt køber eller den til enhver tid værende ejer ikke overholder den ovenfor anførte byggefrist eller såfremt Arealet eller dele af dette videresælges i strid med det ovenfor anførte, herunder såfremt der sker en sådan ændring i ejerforholdet til det købende selskab, som beskrevet ovenfor, forbeholder Vejle Kommune sig tilbagekøbsret. Tilbagekøb sker til et beløb, der svarer til markedsværdien på tilbagekøbstidspunktet, dog højst til et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den i nærværende aftale fastsatte købesum (ekskl. eventuel moms). Alt uden renter eller tillæg af nogen art, men med fradrag af sælgers dokumenterede udgifter ved begge handler.
7.4. Nærværende § 7 tinglyses servitutstiftende på Arealet med prioritet forud for al pantegæld og med påtaleret for Vejle Kommune.
§ 8 Servitutter
Køber skal respektere de på arealet tinglyste servitutter i det omfang de overføres til det solgte areal samt eventuelle servitutter, som måtte forlanges tinglyst i forbindelse med udstykning.
Køber respekterer ligeledes de servitutter, der tinglyses som led i en del af arealets nedlæggelse som vejareal.
Køber skal respektere tilstedeværelsen af de ledninger, der henligger i vejarealet og skal – i tilslutning til arealets nedlæggelse som vej – tilbyde ledningsejere at forestå sikring af den fortsatte ret hertil ved tinglysning af ny servitut. Køber betaler for de eventuelle ledningsarbejder og
-omlægninger mv., som er nødvendiggjort af andre formål end de, som sælger tidligere kunne varetage som vejmyndighed og som begrunder, at ledningerne hidtil har henligget på gæsteprincippet efter vejlovgivningens almindelige regler. Ledningsarbejder og -omlægninger i arealet er således i det hele sælger uvedkommende.
§ 9 Betingelser
Købsaftalen er fra sælger side betinget af købesummens betaling og Byrådets godkendelse.
Handlen er endvidere fra begge parters side betinget af, at der træffes endelig afgørelse om nedlæggelse af arealet som offentligt vej i medfør af lov om offentligt veje kapitel 11.
Når disse betingelser foreligger opfyldt, afventer endelig tinglysning herefter alene, at de matrikulære forhold vedrørende udstykning godkendes i Geodatastyrelsen.
§ 10 Omkostninger m.v.
Køber sørger for handlens matrikulære berigtigelse.
Omkostninger ved skødets tinglysning samt omkostninger til landinspektør vedrørende udstykning afholdes alene af køber.
Hver part afholder udgifter til egne rådgivere.
Som sælger Vejle den /
Vejle Kommune
Som køber den /