Contract
1. Parterne
AFTALE
BiomassAuctions ID# 156
Mellem vinder af auktions ID #156, som sælger og SK Varme A/S, Xxxxxxx 0, 4200 Slagelse, som kø- ber indgås der herved følgende aftale om levering og modtagelse af bæredygtigt dokumenteret brænd- selsflis.
2. Grundlag
Denne aftale inklusive aftalens bilag jf auktion ID #156
• Bilag 1 Bekendtgørelse om Biomasseaffald nr 00 0000-0000
• Bilag 2 Videnblad 160
• Bilag 3 Fakturabilag og biomassekategori
• Bilag 4 Generelle betingelser for sælgers faktura og øvrige bilag
Samtlige flisleveringer (100%) skal leve op til Energistyrelsens til enhver tid gældende krav xxxxx://xxx.xx/xx- svarsomraader/bioenergi/baeredygtighedskrav-til-biomasse
I det omfang der ikke er sket afvigelser ved denne aftale, gælder købeloven for forholdet mellem par- terne.
3. Mængde
Sælger forpligter sig til at levere 2.500 ton bæredygtig produceret og dokumenteret brændselsflis. Træflisen skal leveres i perioden 1. oktober 2022 til 31. december 2022.
Såfremt en af parterne ikke er i stand til at levere/aftage den aftalte mængde flis, skal begge parter med- virke til at finde frem til en hensigtsmæssig løsning på det opståede problem. Er det ikke muligt, inden 8 dage fra misligholdelsen er påpeget, at opnå en tilfredsstillende løsning, må den part, der ikke kan over- holde sine forpligtelser, dække den anden parts tab ved billigste alternative løsning. Erstatningsbeløbet kan højst andrage 1/10 af købsprisen for et års flisleverance.
Skulle køber, på grund af fejl i anlægget, manglende aftag af varme, eller andre hændelser uden for driftsledelsens kontrol, være ude af stand til at aftage den aftalte mængde flis, er køber berettiget til, uden derved at pådrage sig erstatningspligt, at nedskære den for kontraktperioden aftalte flismængde efter forudgående meddelelse herom til sælger. Fejl i anlægget skal snarest muligt afhjælpes.
På tilsvarende vis er sælger berettiget til at nedskære leverancerne i helt usædvanlige år på grund af vej- ret, eller hvor andre forhold f.eks. fejl i tekniske anlæg bevisligt umuliggør fremskaffelse af den fulde mængde flis, uden at det kan lægges sælger til last. Fejl i tekniske anlæg skal snarest muligt afhjælpes.
4. Kvalitet
Flisen skal overholde reglerne for biobrændsler i henhold til ”Bekendtgørelse om Biomasseaffald” (nr. 84 af 26 januar 2016), bilag 1.
Flisen skal leve op til Energistyrelsens til enhver tid gældende krav om bæredygtighed xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxx
Sælger skal fremsende dokumentation for opfyldelse af kravene til bæredygtighed, som angivet i bilag 3 ”Fakturabilag og Biomassekategori”. Dokumentationen skal ligeledes efterleve kravene i bilag 4 ”Gene- relle betingelser for Sælgers faktura og øvrige bilag”.
Dokumentation skal leveres samtidig med fremsendelse af hver enkelt faktura på leveret flis.
Flisen skal endvidere overholde normen for ”Grov flis” i henhold til bilag 2; “Videnblad nr. 160” fra Videncentret for Halm og Flisfyring.
Flisen må ikke indeholde fremmedlegemer, der giver anledning til unormalt slid på fyringsanlægget. Normalt sandindhold accepteres (xxx andel ikke brændbart 3 % på tørvægtbasis).
Vandindholdet i den leverede flis skal minimum være på 30 % og må ikke overstige 55 % af totalvæg- ten, dog kan 60 % accepteres på enkelte læs.
Såfremt fugtigheds-grænserne overskrides, ydes en dekort på 2 % af salgsprisen for hvert procentpoint, hvormed fugtighedsgrænserne overskrides.
Vandindholdet bestemmes ved nedtørring af en repræsentativ flisprøve fra det enkelte læs. Flisprøverne udtages af vognmanden i forbindelse med aflæsning på værket og fugtigheden bestemmes af køber.
I forbindelse med leveringen foretager vognmanden vejning af samtlige flis læs på købers vægt. Resul- tatet af vejning og fugtbestemmelse meddeles sælger online i forbindelse med udtræk af månedens leve- rance.
Køber og sælger er berettiget til, når som helst og for egen regning, at kontrollere fugtbestemmelse, prøve- og udtagningsmetode samt vægt, eventuelt ved benyttelse af en af begge parter godkendt instans.
Reklamation over et flispartis kvalitet skal fremsættes overfor sælger straks efter modtagelsen. De på- gældende læs skal holdes separat således, at de kan beses af sælger. Ønsker sælgeren at besigtige flisen, må det ske inden 48 timer. Sælger har pligt til at fjerne flis, der berettiget er afvist af køber.
5. Leveringssted/leveringsplan
Træflisen skal leveres nogenlunde jævnt over månederne, dog skal den primære mængde leveres i no- vember og december.
Efter kontraktindgåelse aftaler leverandør og varmeværk en mere specifik leveringsplan.
Der er flere leverandører, og det forventes at der udvises en vis fleksibilitet i fbm. leveringsplan
Den ugentlige levering af flis aftales ugentligt med værkets driftspersonale i ugen forud for leverings- ugen.
Flisen leveres Trafikcenter Allé 32, Slagelse i værkets aftipningsgrav. Aflæsninger skal kunne foretages let og uhindret ved aftipning med bagtip af en normal fliscontainerbil med anhænger. Til- og frakørsel med lastvognstog må ligeledes kunne foregå let og uhindret. Aflæsningen skal ske i henhold til værkets miljøtilladelse, som pt. er døgnet rundt. Mest muligt tilstræbes dog leveret inden for normal arbejdstid.
Anlægget har en modtagekapacitet på ca. 200 m3 flis, en silokapacitet på ca. 2500 m3 og en lempekapa- citet på ca. 50 m3 flis pr. time. Der kan lempes mellem 8 og 10 træk i løbet af en arbejdsdag.
Købers lagerplads på varmeværket har kapacitet til ca. 8 døgns max. forbrug.
6. Pris
Prisen frit leveret ekskl. moms og evt. kommende afgifter er den på auktion id #156 fastsatte pris xxxxxx kr/Gj.
Prisen er baseret på brændværdiberegning i henhold til Videnblad 125.2 fra Videncentret for Halm og Flisfyring.
7. Betaling
Xxxxxxxx skal ske senest 20 dage efter fakturering, der foretages en gang pr. måned. Herefter betales mo- rarenter efter sælgers til enhver tid gældende almindelige salgsbetingelser.
Sælger fremsender hver måned faktura til købers EAN-nr. 5790001705336
Sammen med faktura skal sælger fremsende bilag 3 ”Fakturabilag og biomassekategori” i udfyldt stand.
8. Varighed
Aftalen gælder med virkning fra underskriftsdato og udløber uden yderligere varsel pr. 30.04.2023. I tilfælde af misligholdelse kan aftalen opsiges omgående.
Gør senere væsentlige ændringer i lovgrundlaget, væsentlige ændringer i samfundet eller andre tilsva- rende forhold denne aftale åbenbart og urimeligt bebyrdende for den ene part, kan den i pkt. 10 nævnte voldgift efter partens begæring bestemme, at aftalen ændres således, som retten måtte finde rimelig.
9. Voldgift
Enhver uoverensstemmelse mellem køber og sælger vedr. denne aftale, som ikke kan bilægges gennem forhandlinger mellem parterne, afgøres ved voldgift efter følgende regler:
Voldgiften består af 3 medlemmer, hvoraf hver part udpeger 1 medlem, og de 2 medlemmer i forening udpeger en opmand, der tiltræder voldgiften som det 3. medlem.
Undlader en part at udnævne sin voldgiftsmand inden 14 dage efter at navnet på den først udpegede skriftligt er meddelt denne, er den første part berettiget til også at udnævne denne voldgiftsmand.
Kan de 2 voldgiftsmænd ikke enes om valget af opmanden, udnævnes denne af dommeren.
10. Stempling
Denne aftale er stempelfri i henhold til § 41, stk. 2, nr. 2 i ministeren for skatter og afgifters lovbekendt- gørelse nr. 464 af 7. september 1984.
Slagelse den / 2022 | , den / 2022 |
Som køber: | Som sælger: |
SK Varme A/S | Sælger / vinder af auktion ID #156 |