Overenskomst for ledende værkstedspersona- le mv. ved klientværksteder
Overenskomst for ledende værkstedspersona- le mv. ved klientværksteder
Kommunernes Landsforening Dansk Metal
Forbundet af Offentligt Ansatte Ledernes Hovedorganisation Socialpædagogernes Landsforbund
Kapitel 1. Overenskomstens område
4
5
§§ 4-7. Særlige bestemmelser for lederstillinger 5
§§ 8.-11. Særlige bestemmelser for basisstillinger 7
§§ 12.-15. Fællesbestemmelser 10
§ 13. Forhandlingsprocedure 10
§ 14. Lønberegning/lønfradrag. 11
§ 17A. Pensionsordning af 1. april 2000 12
§ 21. Feriekoloni og lejrskole. 15
§ 23. Befordringsgodtgørelse 16
§ 24. Fravær i forbindelse med graviditet, barsel
og andre familiemæssige årsager 16
§ 27. Fratrædelsesgodtgørelse, sygdom, værnepligt og efterløn. 20
20
Kapitel 4. Fælles bestemmelser
22
§ 35. Forsikring mod arbejdsløshed 22
§ 36. Medindflydelse og medbestemmelse/tillidsrepræsentant-
§ 37. Efteruddannelse og kompetenceudvikling 23
Kapitel 5. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
23
§ 39. Overgangsbestemmelser i forbindelse med ny løndannelse 23
§ 40. Ikrafttræden og opsigelse 23
Bilag 1. Overgangsbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny løndannelse, indplacering
25
A. Medarbejdere, der overgik til ny løndannelse pr. 1. april 1998 25
B. Indplacering i forbindelse med grundlønsforbedring for værkstedsassistenter med relevant faglig uddannelse og socialpædagoger (assistenter), jf. overenskomstens § 8, stk. 2 25
C. Værkstedsassistenter uden relevant faglig uddannelse 25
27
Kapitel 1. Overenskomstens område
§ 1A. Institutioner
Overenskomsten omfatter ledende værkstedspersonale mv., i hvis arbejdsfunktion indgår klientbehandlende arbejde, ved:
A) Kommunernes Landsforenings område:
1) Revalideringsvirksomheder, beskyttede værksteder mv.
2) Værksteder for personer med vidtgående [O.99]betydelig og varig nedsat fy- sisk eller psykisk funktionsevne[O.99]
B) Selvejende institutioner:
Selvejende institutioner svarende til de under Kommunernes Landsforenings om- råde nævnte, hvormed kommunalbestyrelserne har indgået driftsoverenskomst.
Bemærkning:
Overenskomsten omfatter ikke personale i terapier eller "afdelingsbeskæfti- gelse".
Det forudsættes, at klienterne beskæftiges med ekstern eller intern produkti- on.
Det bemærkes, at overenskomsten bl.a. ikke omfatter stillinger som støtte- arbejder, hvilket er stillinger, som primært er oprettet for at stabilisere pro- duktionen.
Opmærksomheden henledes på, at socialrådgiveruddannede ansættes i hen- hold til overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening.
§ 1B. Uddannelser
Ved ansættelse som værkstedsleder eller værkstedsassistent forudsættes, at ansøge- ren har gennemført en egentlig håndværksmæssig uddannelse, dokumenteret ved svendebrev, eller anden relevant erhvervsuddannelse (tidligere EFG- og lærlingeud- dannelse).
Ved ansættelse ved de i § 1A, A1, nævnte institutioner (og tilsvarende selvejende in- stitutioner, jf. § 1A, B), ligestilles uddannelsen som social- og sundhedsassistent el- ler plejer med håndværkeruddannelsen.
Ved ansættelse ved de i § 1A, A2, nævnte institutioner (og tilsvarende selvejende in- stitutioner, jf. § 1A, B), ligestilles en pædagoguddannelse med håndværkeruddan- nelsen.
Ved ansættelse som socialpædagog (assistent) ved de i § 1A, B, og tilsvarende selv- ejende institutioner forudsættes, at ansøgeren har gennemført en uddannelse som pædagog.
§ 1C. Ikke omfattede
Overenskomsten omfatter ikke
1) personale, der skal ansættes på reglementsvilkår,
Kapitel 2. Månedslønnede
§ 2. Personafgrænsning
Kapitlet omfatter medarbejdere, som
1) gennemsnitlig har en arbejdstid på mindst 15 timer om ugen [O.99](pr. 1. januar 2001 mindst 10 timer om ugen, jf. Rammeaftale om deltidsarbejde)[O.99] og
2) er ansat til mere end 3 måneders beskæftigelse.
Bemærkning:
Ad 1) [O.99]Rammeaftalen findes i samlemapperne under afsnit 15.15.[O.99]
§ 3. Løn
Stk. 1
Lønsystemet består af 4 elementer: Grundløn, jf. §§ 4 og 8, funktionsløn, jf. §§ 5, 9
og 12, kvalifikationsløn, jf. §§ 6 og 10, og resultatløn, jf. §§ 7 og 11.
Bemærkning:
[O.99]Værkstedsassistenter uden relevant faglig uddannelse er med virk- ning fra den 1. april 2000 omfattet af disse bestemmelser.
Der henvises til Bilag 1. Overgangsbestemmelser i forbindelse med ikraft- træden af ny løndannelse, indplacering samt Bilag 2. Xxxxxxxxx for perio- den den 1. april 1999 til den 31. marts 2000 for værkstedsassistenter uden relevant faglig uddannelse.[O.99]
Aftale pr. 1. april 1999 om lønninger for kommunalt ansatte gælder.
§§ 4-7. Særlige bestemmelser for lederstillinger
§ 4. Grundløn
Grundlønnen dækker de ledelsesfunktioner, der forventes varetaget af en nyud- nævnt/nyansat leder.
For ledere gælder følgende grundlønninger:
Stillingsbetegnelse | Løntrin |
Institutionsleder ved institutioner med GT 100,01 (jf. 1995-overenskomsten) og derover | 47 |
38 | |
Stedfortræder/souschef | 31 [O.99]eller 38[O.99] |
Værkstedsleder | 31 |
Bemærkning:
Som led i forhandlingerne om decentrale aftaler om kvalifikations- og funk- tionsløn anbefales det at drøfte generelle og specifikke tiltag vedrørende ef- ter- og videreuddannelse med henblik på at udbygge ledernes kvalifikatio- ner.
Parterne er enige om at fremme muligheden for, at lederne gennem videre- og efteruddannelse efter behovet i institutionerne i Kommunernes Landsfor- enings område kan erhverve øgede kvalifikationer.
§ 5. Funktionsløn
Funktionsløn ydes ud over grundlønnen. Funktionsløn baseres på de funktioner, der er knyttet til jobbet som leder og begrundes i de arbejds- og ansvarsområder, der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for gruppens grundløn.
Der er centralt aftalt følgende ikke-pensionsgivende funktionstillæg:
Tillæg | ||
Stillingsbetegnelse | 1/10 1984-niveau | 31/3 2000-niveau |
Institutionsleder | 11.000 | 15.360 |
Stedfortræder/souschef | 9.200 | 12.860 |
Værkstedsledere | 9.200 | 12.860 |
Funktionsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af de funktioner, lederen vareta- ger. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg - med mindre andet aftales - el- ler ydes ved oprykning til højere løntrin.
Bemærkning:
Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan anven- des som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn kan nævnes:
Antal brugere af institutionen eller brugersammensætningen, herunder sær- ligt krævende brugere, antal beskæftigede ved institutionen, ledelsesansvar i forhold til områder, der ligger uden for institutionen, kompetence i forhold til budget og personaleledelse og vejlednings- og konsulentopgaver i for- hold til praktikanter og eksterne samarbejdspartnere.
Endvidere kan der gives funktionstillæg begrundet i de konkrete forhold for den arbejdstilrettelæggelse, som gælder på den enkelte institution mv.
[O.99]Funktionsløn kan i øvrigt anvendes til at honorere elementer, der tra- ditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejds- bestemte tillæg og lignende, jf. aftale om konvertering af ulempetillæg. Af- talen findes i samlemapperne under afsnit 17.61.[O.99]
§ 6. Kvalifikationsløn
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkeltes kvalifikationer. Kriterierne for kvalifikationerne tager ud- gangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.
Bemærkning:
Der kan decentralt aftales kvalifikationsløn på grundlag af den erfaring og kompetence, som lederen har erhvervet gennem arbejdet samt på grundlag af relevant efter- og videreuddannelse. Det kan fx være:
• Ledelseserfaring fra tilsvarende eller lignende områder.
• Ledelseserfaring erhvervet i nuværende stilling.
• Deltagelse i og gennemførsel af årskursus.
• Relevant efter- og videreuddannelse i øvrigt.
• Specialviden af betydning for udførelsen af jobbet.
Kvalifikationsløn aftales decentralt. Kvalifikationsløn ydes som pensionsgivende til- læg - med mindre andet aftales - eller ydes ved oprykning til højere løntrin.
§ 7. Resultatløn
Aftale om resultatløn gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 17.51.
§§ 8.-11. Særlige bestemmelser for basisstillinger
§ 8. Grundløn
Grundlønnen for basisgruppen dækker de funktioner man er i stand til at varetage, når man er nyuddannet/eventuelt nyansat.
For basisgrupper gælder følgende grundlønninger:
Løntrin) | |
Værkstedsassistent med relevant faglig uddannelse | 18 |
Socialpædagog (assistent) | 18 |
[O.99]Med virkning fra den 1. april 2000 ændres stk. 2 til følgende: For nedenstående grupper gælder følgende grundlønninger:
Stillingsbetegnelse | Løntrin) |
Værkstedsassistent med relevant faglig uddannelse | 19 |
Værkstedsassistent uden relevant faglig uddannelse | 17 |
Socialpædagog (assistent) | 19[O.99] |
Bemærkning:
1. Vedrørende relevant faglig uddannelse henvises til bestemmelserne i § 1B. Værkstedsassistenter med anden uddannelse forelægges Kommu- nernes Landsforening.
2. Xxxxxxxxx for perioden 1. april 1999 - den 31. marts 2000 vil værksteds- assistenter uden relevant faglig uddannelse fremgår af bilag 2.
3. For de pr. 31. marts 2000 ansatte værkstedsassistenter uden relevant fag- lig uddannelse er der aftalt overgangsordninger, jf. bilag 1.
§ 9. Funktionsløn
Funktionsløn ydes ud over grundlønnen. Funktionsløn baseres på de funktioner, der er knyttet til jobbet og begrundes i de arbejds- og ansvarsområder, der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger.
Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der for- udsættes varetaget for gruppens grundløn.
a) Til værkstedsassistenter med relevant faglig uddannelse samt til socialpædago- ger (assistenter) er centralt aftalt et ikke-pensionsgivende funktionstillæg på 9.200 kr. årligt (1/10 1984-niveau). [O.99](Pr. 1. april 2000 12.860 kr. (31/3 2000-niveau)).
b) Til værkstedsassistenter uden relevant faglig uddannelse er der med virkning fra den 1. april 2000 centralt aftalt et ikke-pensionsgivende funktionstillæg på 7.360 kr. årligt (31/3 2000-niveau).[O.99]
Funktionsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af de funktioner, som medarbej- deren varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg - med mindre andet aftales - eller ydes ved oprykning til højere løntrin.
Bemærkning:
Som eksempel på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan anven- des om eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn kan nævnes:
• Arbejde inden for specielle områder, eksempelvis psykiatrien, familie- behandling o.lign.
• Opsøgende opgaver, der ligger uden for institutionen.
• Supervisionsopgaver.
• Projekt- og udviklingsopgaver.
• Særlige opgaver i forbindelse med undervisning.
[O.99]Funktionsløn kan i øvrigt anvendes til at honorere elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg og lignende, jf. aftale om konvertering af ulempetillæg. Aftalen findes i samlemapperne under afsnit 17.61.[O.99]
§ 10. Kvalifikationsløn
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kriterierne for kvalifikationer- ne tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring før og efter ansættelsen.
Værkstedsassistenter med relevant faglig uddannelse og socialpædagoger (assisten- ter), der har opnået 6 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannel- sen, indplaceres på løntrin 21. [O.99](Pr. 1. april 2000 løntrin 22)[O.99]
Efter 10 års sammenlagt beskæftigelse indplaceres den ansatte på løntrin 25. [O.99](Pr. 1. april 2000 løntrin 26)[O.99]
Kvalifikationsløn aftales i øvrigt decentralt. Kvalifikationsløn ydes som pensionsgi- vende løn - med mindre andet aftales - eller ydes ved oprykning til højere løntrin.
Bemærkning:
[O.99]Der er mellem parterne enighed om, at værkstedsassistenter med re- levant faglig uddannelse og socialpædagoger ved ansættelse den 1. april 1998 eller senere, ved beregning af kvalifikationsløn efter henholdsvis 6 og 10 års sammenlagt beskæftigelse, jf. værkstedsoverenskomstens § 10, stk. 2, kan få medregnet al tidligere beskæftigelse, hvor ansættelsen har været be- tinget af pågældendes håndværksmæssige uddannelse eller en pædagogisk grunduddannelse.[O.99]
• Erfaring fra tilsvarende eller lignende områder, erhvervet før ansættel- sen.
• Erfaring erhvervet i nuværende stilling.
• Deltagelse i og gennemførsel af årskursus.
• Relevant efter- og videreuddannelse i øvrigt.
• Specialviden af betydning for udførelsen af jobbet.
§ 11. Resultatløn
Aftale om resultatløn gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemapperne under afsnit 17.51.
§§ 12.-15. Fællesbestemmelser
§ 12. Funktionsløn
Udover de i §§ 5 og 9 centralt aftalte funktionstillæg gælder endvidere , at til ansat- te, der har ansvaret for vejledning og undervisning af praktikanter på institutionen, skal der decentralt aftales et funktionstillæg.
§ 13. Forhandlingsprocedure
Aftale om ny løndannelse gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemapperne under afsnit 17.21.
Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om forhandlingssystemet, gennem- snitsløngaranti, lønstatistik og rets- og interessetvister, herunder opsigelse og ophør af aftaler om funktions- og kvalifikationsløn.
Aftale om decentral anvendelse af nye lønformer indgås mellem kommunen og (lo- kale) repræsentanter for personaleorganisationerne.
Bemærkning:
Forslag om ydelse af løn efter principperne i denne overernskomst kan ikke afvises med henvisning til, at den ansatte ikke er medlem af personaleorga- nisationen.
Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringerne er fastlagt. Aftalerne udmøntes på det tidspunkt, hvor én eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.
Bemærkning:
Der vil således ikke skulle indgås en konkret aftale hver gang, en eller flere medarbejdere udfører en af forhåndsaftalen omfattet funktion/opgave mv., erhverver kvalifikationer eller indtræder i stedet for den eller de medarbej- der(e), der hidtil har udført funktionen/opgaven.
Såvel kommunen som personaleorganisationen har pligt til at forhandle løn efter denne aftale.
Ovennævnte ændrer ikke ved personaleorganisationernes forhandlingsret i forbin- delse med nyansættelser, væsentlige stillingsændringer og ved andre omstrukture- ringer og arbejdsomlægninger, som medfører et væsentligt ændret stillingsindhold.
I aftaler om anvendelse af funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn angives de kriterier, der har dannet grundlag for aftalen. Kriterierne bør fremtræde med en syn- lig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og betalingen herfor.
§ 14. Lønberegning/lønfradrag
Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemapperne under afsnit 15.21.
§ 15. Deltidsbeskæftigelse
For deltidsbeskæftigede reduceres samtlige ovenfor nævnte løndele i forhold til den nedsatte arbejdstid.
Deltidsbeskæftigede, som ud over den aftalte faste tjenestetid udfører tjeneste, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres enten med tilsvarende frihed eller med normal timeløn (1/1924). Tjeneste ud over den arbejdstidsnorm, der er gældende for institutionens fuldtidsansatte, betragtes som overarbejde.
[O.99]Rammeaftalen om deltidsarbejde gælder.
Bemærkning:
Rammeaftalen findes i samlemapperne under afsnit 15.15.[O.99]
§ 16. Lønudbetaling
Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der udleveres den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb samt eventuelle indbetalte pensionsbidrag.
§ 17A. Pensionsordning af 1. april 2000
Med virkning fra den 1. april 2000 oprettes en pensionsordning for medarbejdere, som
1) er fyldt 21 år
2) har 1 års sammenlagt (amts)kommunal beskæftigelse inden for en 8 års periode, tidligst regnet fra den 1. april 1999, og
3) er beskæftiget gennemsnitlig 15 timer pr. uge (pr. den 1. januar 2001 gennem- snitlig mindst 10 timer pr. uge).
Ved indtræden i den nyetablerede pensionsordning kan timelønnet beskæftigelse som vikar, ekstrahjælp mv. i indtil 6 måneder ikke medregnes i karensperioden på 1 år. Dokumentationspligten for forudgående (amts)kommunal ansættelse påhviler den ansatte. Der indbetales ikke pensionsbidrag for medarbejdere, som i indtil 6 måneder ansættes på timeløn med henblik på varetagelse af midlertidig beskæftigelse som vi- kar, ekstrahjælp mv.
Medarbejdere, der er omfattet af pensionsordningen i stk. 1, følger denne, indtil de opfylder betingelserne for at blive omfattet af pensionsordningen efter § 17B.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingel- serne efter stk. 1 er opfyldt i hele måneden, dog tidligst med virkning fra den 1. april 2000.
De ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 0,8% af de pensionsgivende løndele, jf. stk. 6. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen. Arbejdsgiverbi- draget beregnes som 1,6% af de samme pensionsgivende løndele.
Grundløn er pensionsgivende. Funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende, med mindre andet aftales. De pensionsgivende løndele udgør 100/99,2 af den pensi- onsgivende løn på samme løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, beregnes pensionen i forhold til det højere løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af pensionsgivende tillæg, forhøjes tillægget til 100/99,2.
For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde, jf. § 16, stk. 2, pensionsgivende med virkning fra den 1. april 2000. De pensionsgivende løn- dele af timelønnen forhøjes til 100/99,2.
Vedkommende institution indbetales egetbidraget og arbejdsgiverbidraget, jf. stk. 9.
Pensionsbidrag indbetales som følger:
a. Institutionsledere, stedfortrædere/souschefer, værkstedsledere og værkstedsassi- stenter ved de under § 1A og tilsvarende selvejende institutioner:
Kommunernes Pensionsforsikring A/S”, jf. dog pkt. c.
b. Ansatte ved de under § 1A og tilsvarende selvejende institutioner samt sociapæ- dagoger (assistenter), ansat ved de under § 1A samt tilsvarende selvejende insti- tutioner.
”Pensionskassen for socialrådgivere og socialpædagoger ved institutioner un- der amtskommunerne mv.”, jf. dog pkt. c.
c. Hvis Forbundet af Offentligt Ansatte eller Ledernes Hovedorganisation til det enkelte personalekontor giver besked på vegne af navngivne medarbejdere, ind- betales pensionsbidrgene til
”Pen-Sam Liv forsikringsaktieselskab” henholdsvis ”Leder Pension”
§ 17B. Pension
Der oprettes en pensionsordning for medarbejdere, som
1) er fyldt 25 år,
2) har mindst 4 års (amts)kommunal beskæftigelse, og
3) er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer pr. uge [O.99](pr. 1. januar 2001 mindst 10 timer pr. uge).[O.99]
For institutionsledere og stedfortrædere/souschefer ved de i § 1A nævnte institutio- ner (og tilsvarende selvejende institutioner), gælder alders- og beskæftigelseskrave- ne i stk. 1, nr. 1-2, ikke.
For institutionsledere og stedfortrædere/souschefer ved de i § 1A nævnte institutio- ner (og tilsvarende selvejende institutioner), og for værkstedsledere ved de i § 1A, nævnte institutioner (og tilsvarende selvejende institutioner), gælder beskæftigelses- kravene i stk. 1, nr. 2, ikke. Alderskravet er for disse 23 år. Tilsvarende gælder for socialpædagoger (assistenter) ved de i § 1A, nævnte institutioner (og tilsvarende selvejende institutioner).
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingel- serne efter stk. 1 er opfyldt i hele måneden.
Grundløn er pensionsgivende. Funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende, med mindre andet aftales. De pensionsgivende løndele udgør 100/96 af den pensi- onsgivende løn på samme løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, beregnes pensionen i forhold til det højere løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af pensionsgivende tillæg, forhøjes tillægget til 100/96.
For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde, fj. § 16, stk. 2, pensionsgivende med virkning fra den 1. april 2000. De pensionsgivende løn- dele af timelønnen forhøjes til 100/96.
Institutionens pensionsbidrag udgør 8% af den i stk. 5 og 6 omtalte forhøjede løn.
Endvidere betaler institutionen 4% af den i stk. 5 og 6 omtalte forhøjede løn som den ansattes eget pensionsbidrag.
Vedkommende institution indbetaler egetbidraget og arbejdsgiverbidraget, jf. stk. 10.
Pensionsbidrag indbetales som følger:
a. Institutionsledere, stedfortrædere/souschefer, værkstedsledere og værkstedsassi- stenter ved de under § 1A og tilsvarende selvejende institutioner:
Kommunernes Pensionsforsikring A/S”, jf. dog pkt. c.
b. Ansatte ved de under § 1A og tilsvarende selvejende institutioner samt sociapæ- dagoger (assistenter), ansat ved de under § 1A samt tilsvarende selvejende insti- tutioner.
”Pensionskassen for socialrådgivere og socialpædagoger ved institutioner un- der amtskommunerne mv.”, jf. dog pkt. c.
c. Hvis Forbundet af Offentligt Ansatte eller Ledernes Hovedorganisation til det enkelte personalekontor giver besked på vegne af navngivne medarbejdere, ind- betales pensionsbidrgene til
”Pen-Sam Liv forsikringsaktieselskab” henholdsvis ”Leder Pension”
§ 18. Arbejdstid mv.
Aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 64.11.
De pågældende omfattes også af den indgåede aftale om hviletid og fridøgn (findes i samlemappen under afsnit 64.17).
[O.99]Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemapperne under afsnit 15.16.[O.99]
§ 19. Ferie
Aftale om ferie for (amts)kommunalt ansat personale gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemapperne under afsnit 16.41.
§ 20. Feriefridagstimer
[O.99] Aftale om feriefridagstimer for (amts)kommunalt ansat personale gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemapperne under afsnit 16.42.[O.99]
§ 21. Feriekoloni og lejrskole.
Aftale om vederlag for deltagelse i feriekolonier til pædagogisk personale ved døgn- institutioner mv. gælder, jf. dog stk. 2.
Bemærkning:
Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at aftalen finder tilsva- rende anvendelse ved deltagelse i lejrskoler. [O.99] Aftalen gælder også i udlandet.[O.99]
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 64.21.
Mellem kommunalbestyrelsen og personaleorganisationernes lokale afdelinger kan der indgås aftale om vilkår for deltagelse i feriekoloni og lejrskole.
Hvis der ikke lokalt kan opnås enighed om en aftale for deltagelse i ferieko- loni og lejrskole, gælder bestemmelsen i stk. 1.
§ 22. Fraværsgodtgørelse
Udgifter ved tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder i kommunen.
§ 23. Befordringsgodtgørelse
Udgifter ved benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder i kommunen.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemapperne under afsnit 18.31.
§ 24. Fravær i forbindelse med graviditet, barsel og andre familiemæssige årsager
[O.99]Aftale om (amts-)kommunalt ansattes adgang til fravær fra tjenesten i forbin- delse med graviditet, barsel, adoption og af andre familiemæssige årsager gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 16.21.[O.99]
§ 25. Barns 1. sygedag
Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tje- nestefrihed på et barns første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt:
1) barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte,
2) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
3) tjenestefrihed er forenelig med forholdene på tjenestestedet.
Bemærkning:
I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imødekommes, ind- går en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.
Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, men fraværslisten suppleres med oplysninger om fraværet på grund af barns 1. sygedag.
Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn.
Der udbetales ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
§ 26. Opsigelse
Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op.
Den i nævnte lovs § 5, stk. 2, anførte regel om opsigelse med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 120 dages sygefravær inden for 12 på hinan- den følgende måneder [O.99]finder ikke anvendelse for ansættelsesforhold indgået den 1. april 1999 eller senere.
For ansættelsesforhold indgået forud for den 1. april 1999 kan lovens § 5, stk. 2 ale- ne anvendes, hvor den 120. sygedag inden for 12 på hinanden følgende måneder indtræffer inden den 1. oktober 1999.
Det forkortede varsel kan ikke anvendes for ansættelsesforholdet indgået forud for den 1. april 1999, hvis samtlige 120 sygedage udelukkende skyldes tilskadekomst i tjenesten, hvor den 120. sygedag inden for 12 på hinanden følgende måneder ind- træffer inden den 1. oktober 1999.[O.99]
Bemærkning:
Forkortet varsel kan ikke anvendes, når en arbejdstager, der har genoptaget arbejdet efter en arbejdsskade, bliver opsagt på grund af sygdom, og de 120 dages sygdom udelukkende er forårsaget af den oprindelige arbejdsskade. Forkortet varsel kan dog anvendes, hvis opsigelsen er afgivet mere end 2 år efter den oprindelige arbejdsskade, eller ansættelsesforholdet i mellemtiden har været afbrudt.
Kommunen kan afkræve pågældende fornøden lægelig dokumentation for forholdet.
Der er mellem overenskomstens parter enighed om at henstille følgende til kommunalbestyrelsen:
"Når en ansat afskediges, fordi hans stilling inddrages, fx hvis institutionen eller afdelingen nedlægges, skal kommunalbestyrelsen tilstræbe at søge på- gældende beskæftiget i anden stilling.
Som et led i disse bestræbelser henstilles, at personaleorganisationen ved opsigelse af driftsoverenskomster og omstruktureringer af større omfang orienteres, inden der træffes endelig beslutning herom, og at afskedigelser - uanset det i § 26, stk. 1, omtalte opsigelsesvarsel - sker med længst muligt varsel i det enkelte tilfælde."
Den ansatte afskediges fra udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
Påtænkt uansøgt afsked Stk. 3
[O.99]Samtidig med, at der i henhold til forvaltningsloven fremsendes meddelelse til den ansatte om påtænkt uansøgt afsked, bortset fra det i stk. 2 nævnte tilfælde, vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen.
Bemærkning:
Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at meddelelse ikke er fornøden i forbindelse med vikarers og andre midlertidigt ansattes fratræ- den, for så vidt fratræden finder sted som aftalt ved ansættelsen.
Organisationen underrettes skriftligt om en påtænkt uansøgt afskedigelse. Underret- ningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, med mindre dette strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres organisationen om dette forhold i forbindelse med underretningen. Samtidig oriente- res om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelsen om påtænkt uansøgt afsked med henblik på eventuel udlevering til organisationen.
Bemærkning:
Organisationen orienteres, hvis der til medarbejderen er fremsendt tavs- hedsbelagte oplysninger, som amtet/kommunen ikke kan videregive til or- ganisationen.[O.99]
Meddelelse om påtænkt afskedigelse skal indsendes til hovedforbundene på følgende adresser:
Dansk Metal Xxxxxxxxxx 00
Postboks 308
1780 København V
Forbundet af Offentligt Ansatte Staunings Plads 1-3
Postboks 11
1790 København V
Ledernes Hovedorganisation Xxxxxxxxxxxxx 00
2300 København S
Socialpædagogernes Landsforbund Xxxxxxxxxxxxxxx 0, 0.
1211 København K
Parterne er opmærksom på, at det kan være vanskeligt at vide den enkeltes organisationstilhørsforhold og dermed til hvilken organisation sådanne skri- velser skal indsendes. Det er derfor aftalt med organisationerne, at de ufor- tøvet vil videresende sådanne skrivelser til rette organisation.
Spørgsmålet om skrivelsens rettidige fremkomst vil afhænge af datoen for modtagelsen i den første organisation.
[O.99]Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis organisationen ikke finder, at afskedigelsen bør finde sted, eller hvis organisati- onen ikke finder sagen tilstrækkeligt oplyst. Den afskedigende myndighed kan kræ- ve forhandlingen afholdt inden for en frist af 3 uger efter afsendelsen af den i stk. 4 nævnte meddelelse.
Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Der vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen.
Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 6, underrettes organisationen skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornød- ne grundlag for vurdering af afskedigelsen er tilstede, med mindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres organisationen om dette forhold i forbindelse med underretningen. Samtidig oriente- res om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelsen om afsked med henblik på eventuel udlevering til organisationen.
Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold. Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 7 nævnte meddelelse.
Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i (amts)kommunen i mindst 8 må- neder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan organisationen kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved forhandling efter stk. 8. Et sådan krav skal fremsættes over for (amts)kommunen inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til vedkommende (amts)kommunale arbejdsgiver- part.[O.99]
Et afskedigelsesnævn består af 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Kommunernes Landsforening og 2 af organisationen, hvorefter disse i forening udpeger en opmand. Kan enighed herom ikke opnås, anmodes præsidenten for vedkommende landsret om at udpege en opmand.
Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller institutionens forhold, kan det pålægges den ansættende myndighed at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges den ansættende myndighed, så- fremt den pågældende og den ansættende myndighed ikke begge ønsker ansættelses- forholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fast- sættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen. [O.99]Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sæd- vanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af arbejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte.[O.99] Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsæt- tes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
§ 27. Fratrædelsesgodtgørelse, sygdom, værnepligt og efterløn
Følgende bestemmelser i funktionærloven finder anvendelse:
1) Fratrædelsesgodtgørelse (§ 2a).
2) Løn under fravær på grund af sygdom (§ 5).
3) Indkaldelse til aftjening af værnepligt (§ 6).
4) Efterløn (§ 8).
Kapitel 3. Timelønnede
§ 28. Personafgrænsning
Kapitlet omfatter medarbejdere, som
1) gennemsnitligt har en arbejdstid på under 15 timer om ugen [O.99](pr. 1. januar 2001 10 timer om ugen)[O.99] eller
2) er ansat til beskæftigelse i 3 måneder eller derunder.
§ 29. Løn, lønberegning
Timelønnen beregnes i dagtjeneste som 1/1924 af lønnen efter §§ 8-10 eller § 14. Hvis en leder ansættes på timeløn anvendes §§ 4-6.
[O.99]I beregningen indgår eventuelt overgangstillæg/-trin, jf. Bilag 1. Til og med den 30. september 2001 beregnes timelønnen i aften- og nattjeneste dog som 1/1820 af de samme løndele.
Bemærkning:
Timelønsbestemmelsen for værkstedsassistenter uden relevant faglig ud- dannelse for perioden den 1. april 1999 til den 31. marts 2000 fremgår af Bilag 2.[O.99]
Timelønnede har - hvor ingen anden afregningsform er fastsat - ret til ugentlig af- regning. Kan udbetaling ikke finde sted inden for eller i umiddelbar tilslutning til den ansattes arbejdstid, kan pågældende efter anmodning få beløbet tilsendt. Der til- stilles den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb.
Bemærkning:
Opmærksomheden henledes på, at ansættelse på timeløn i henhold til nær- værende overenskomst kræver opfyldelse af de samme uddannelseskrav, som gælder ved ansættelse på månedsløn.
§ 30. Arbejdstid mv.
Aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale m.fl. beskæftiget ved døgninstitutioner gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 64.11.
Aftale om vederlag for deltagelse i feriekolonier til pædagogisk personale ved døgn- institutioner mv. gælder for timelønnede, der dog ikke er forpligtet til at deltage i så- danne aktiviteter.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemapperne under afsnit 64.21.
§ 31. Ferie
Aftale om ferie for (amts)kommunalt ansat personale gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemapperne under afsnit 16.41.
§ 32. Opsigelse og sygdom
For timelønnede kan tjenesteforholdet ophæves med dags varsel. Ved sygdom be- tragtes timelønnedes ansættelsesforhold som ophævet.
Bemærkning:
Opsigelse skal afgives senest samme dag, som fratræden skal ske ved tjene- stens ophør.
Timelønnede oppebærer i sygdomstilfælde dagpenge efter reglerne i lov nr. 852 af
20. december 1989 om dagpenge ved sygdom og fødsel med senere ændringer.
Kapitel 4. Fælles bestemmelser
§ 33. Ansættelsesbrev
Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for an- sættelsesforholdet (ansættelsesbreve) gælder.
Bemærkning:
I ansættelsesbrevet skal tjenestestedet være angivet. Dette skal svare til det i stillingsopslaget angivne.
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 15.01.
§ 34. ATP
Efter § 4A i lov nr. 367 af 10. juni 1987 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er det aftalt, at institutionsledere, stedfortrædere/souschefer og værk- stedsledere ved de i § 1A nævnte institutioner samt socialpædagoger (assistenter), ikke berøres af den forhøjelse af bidragssatsen, som er gennemført ved lovens § 19, stk. 3. De omfattes derfor fortsat af de satser, der har været gældende siden den 1. januar 1982.
Med virkning fra 1. januar 1996 er det aftalt, at de af stk. 1 omfattede er omfattet af den forhøjelse af ATP-bidraget, som er gennemført ved lov nr. 1057 af 20. december 1995.
Bemærkning:
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer således, at det er de ATP-satser, der har været gældende siden 1. januar 1982, som forhøjes.
For øvrige gælder den forhøjede bidragssats (bånd 1987 og 1996).
§ 35. Forsikring mod arbejdsløshed
Ansættelsesmyndigheden forpligter sig til fortrinsvis at antage medarbejdere, der er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
§ 36. Medindflydelse og medbestemmelse/tillidsrepræsentant- og samar- bejdsudvalgsregler
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse gælder, hvis der lokalt indgås aftale herom.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 16.12.
Hvis der ikke er indgået lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, gælder Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samar- bejdsudvalg i (amts)kommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening/Københavns og Frederiksberg kommuners bestemmelser herom.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemapperne under afsnit 16.01.
§ 37. Efteruddannelse og kompetenceudvikling
[O.99]Aftale om efteruddannelse og kompetenceudvikling for (amts)kommunalt personale gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemapperne under afsnit 19.31.[O.99]
§ 38. Arbejdstøj
Når arbejdstøj efter arbejdets beskaffenhed er nødvendigt, stilles det til rådighed for medarbejderen efter institutionens skøn.
Bemærkning:
Den nye formulering tilsigter ingen ændring af hidtidig praksis.
Kapitel 5. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 39. Overgangsbestemmelser i forbindelse med ny løndannelse
[O.99]De i Bilag 1 anførte overgangsbestemmelser i forbindelse med ny løndannel- se og indplacering gælder.[O.99]
§ 40. Ikrafttræden og opsigelse
Overenskomstens har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra den 1. april 1999.
Indtil der indgås en ny overenskomst, fastsættes lønnen efter aftale om lønninger for ansatte i kommunerne, der gælder den dag, til hvilken overenskomsten bliver opsagt.
København, den 30. november 2000
For
Kommunernes Landsforening Xxx Xxxxxxxx
Xxxxxx Xxxxxxxx
For
Dansk Metal Xxxx Xxxxxxxxxx
For
Forbundet af Offentligt Ansatte Xxxx Xxxxxxxx
Xxxx Xxxxxxxxx
For
Ledernes Hovedorganisation Trine Åkervall
For
Socialpædagogernes Landsforbund Xxxxxxx Xxxxxx
Bilag 1. Overgangsbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny løndannelse, indplacering
A. Medarbejdere, der overgik til ny løndannelse pr. 1. april 1998
Medarbejdere, som var ansat den 31. marts 1998, bevarer i forbindelse med over- gang til ny løndannelse pr. 1. april 1998 som minimum deres hidtidige samlede faste løn inkl. tillæg, herunder f.eks. tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat. Denne garanti for hidtidig aflønning forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæfti- gelsesgrad.
Ansatte, som i forbindelse med overgang til ny løndannelse pr. 1. april 1998 blev ydet 1 - 2 løntrin som overgangsordning, bevarer denne ordning under ansættelse i en stilling af tilsvarende karakter inden for ansættelsesområdet.
Overgangstrine(t)ne kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationsløn og even- tuelt udligningstillæg under den pågældendes ansættelse i amtet/kommunen. Over- gangstrine(t)ne indgår ikke i vurderingen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover.
B. Indplacering i forbindelse med grundlønsforbedring for værkstedsassi- stenter med relevant faglig uddannelse og socialpædagoger (assistenter), jf. overenskomstens § 8, stk. 2
Pr. 1. april 2000 rykkes alle på grundløn = løntrin 18 ét løntrin op, med mindre der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer. Alle centralt aftalte løntrin/tillæg bevares. Alle decentralt aftalte løntrin/tillæg bevares i overensstem- melse med de decentrale aftaler herom. Der foretages modregning i udligningstillæg, med mindre andet er aftalt, herunder om der konkret skal tages særlig stilling for den enkelte ansatte.
C. Værkstedsassistenter uden relevant faglig uddannelse
Ansatte pr. 31. marts 2000, der overgår til nyt lønsystem pr. 1. april 2000, bevarer som minimum deres hidtidige samlede faste løn inkl. tillæg, herunder f.eks. tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med procentregule- ringen, reguleres fortsat. Denne garanti for hidtidig aflønning forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad.
Bemærkning:
Aftale om lønforbedringer af decentral løn eller andre lokale lønordninger opretholdes kun i det omfang, der er tale om varige ordninger for den enkel- te ansatte. I modsat fald forholdes der efter den lokale aftales ordlyd.
Lønnen pr. 1. april 2000 sammensættes af grundløn, funktionsløn og kvalifika- tionsløn. I det omfang lønelementerne samlet medfører en højere aflønning end hid- til, sker aflønningen efter den højere aflønning. I det omfang lønelementerne giver en lavere aflønning end hidtil, sker aflønningen efter den hidtidige aflønning, jf. pkt.
5. Forskellen udgøres af et personligt udligningstillæg.
Med virkning fra den 1. april 2000 ydes der som overgangsordning til de pr. 31. marts 2000 ansatte 1 løntrin. Dette gælder dog ikke for de pr. 31. marts 2000 ansatte, der i forbindelse med overgang til nyt lønsystem omfattes af en grundlønsforbed- ring. Overgangsordning ydes på grundlag af den pr. 31. marts 2000 opnåede ancien- nitet.
Overgangstrinet kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationsløn og udlignings- tillægget under den pågældendes ansættelse i amtet/kommunen. Overgangstrinet indgår ikke i vurderingen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover.
Ved overgang til nyt lønsystem pr. 1. april 2000 ophører som udgangspunkt alle hid- tidige lokale lønaftaler. Der indgås snarest muligt lokal(e) aftale(r), der sikrer, at de ansatte kan indplaceres i det nye lønsystem ved overgangen pr. 1. april 2000. Så- fremt der ikke ved overgangen til nyt lønsystem pr. 1. april 2000 er indgået lokal(e) aftale(r), videreføres disse hidtidige lokale aftaler med de fornødne tilpasninger.
Bilag 2. Xxxxxxxxx for perioden den 1. april 1999 til den 31. marts 2000 for værkstedsassistenter uden relevant faglig uddannelse
1. Regulering
Årslønnen på de enkelte løntrin samt de særlige tillæg reguleres som anført i de til enhver tid gældende lønningsregulativer/vedtægter inden for de kommunale for- handlingsorganers områder.
2. Løn - månedslønnede
Xxxxxxxxxx som værkstedsassistent uden relevant faglig uddannelse aflønnes efter løn- trinene 16, 17, 19, 21 og 23.
3. Tillæg
De pågældende ydes herudover et særligt tillæg på 5.300 kr. årligt (1/10 1984- niveau)
4. Lønanciennitet
Aftale om lønanciennitet for (amts)kommunalt ansatte gælder for værkstedsassisten- ter uden relevant faglig uddannelse.
5. Decentral løn
Protokollat om decentrale løninstrumenter mv. gælder for værkstedsassistenter uden relevant faglig uddannelse.
6. Resultatløn
Aftale om resultatløn gælder for værkstedsassistenter uden relevant faglig uddannel- se.
7. Løn - timelønnede
Timelønnen beregnes i dagtjeneste som 1/1924 og i aften- og nattjeneste som 1/1820 af den til den pågældendes anciennitet svarende nettoårsløn.
Timelønnede har - hvor ingen anden afregningsform er fastsat - ret til ugentlig af- regning. Kan udbetaling ikke finde sted inden for eller i umiddelbar tilslutning til den ansattes arbejdstid, kan pågældende efter anmodning få beløbet tilsendt. Der til- stilles den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb.