Sparekassen Kronjyllands almindelige forretningsbetingelser - Erhvervskunder
Sparekassen Kronjyllands almindelige forretningsbetingelser - Erhvervskunder
Gældende fra den 21-03-2022
Forretningsbetingelserne gælder for alle virksomhedens forretninger med Sparekassen Kronjylland, medmindre andet er aftalt.
For de fleste forretninger med Sparekassen Kronjylland gælder der også specifikke aftaler, f.eks. aftale om værdipapirhandel og aftale om Visa/Dankort. Har virksomheden en aftale på vilkår, der er forskellige fra forretningsbetingelsernes, gælder aftalens vilkår.
Vi registrerer og bruger data om virksomheden for at give virksomheden den bedste rådgivning og de bedste løsninger, og for at overholde de juridiske krav, der stilles til pengeinstitutter. Virksomheden kan se mere om, hvilke oplysninger vi registrerer og hvorfor samt virksomhedens rettigheder i Vilkår for behandling af personoplysninger i Sparekassen Kronjylland, der ligger på Sparekassen Kronjyllands hjemmeside.
Almindelige forretningsbetingelser første del fastlægger virksomhedens og Sparekassen Kronjyllands rettigheder og pligter. Anden del indeholder Sparekassen Kronjyllands Generelle oplysninger om kundeforholdet.
1. Renter
1.1 Oplysning om rentesatser
Virksomheden modtager og/eller betaler renter af indlån samt på lån og kreditter. Det betyder, at vi også kan beregne negative renter af indlån på virksomhedens konti.
Alle rentesatser er variable, medmindre andet fremgår udtrykkeligt.
1.2 Ændring af variable rentesatser uden varsel
Sparekassen Kronjylland kan i løbende aftaleforhold uden varsel sætte rentesatser ned på indlån og op på lån og kreditter på grund af udefrakommende forhold , som Sparekassen Kronjylland ikke har indflydelse på . Det kan eksempelvis være ændringer af:
⚫ det generelle renteniveau , herunder obligations -, pengemarkeds - og øvrige markedsrenter
⚫ fundingomkostningerne
⚫ kredit- og pengepolitikken i ind - eller udland eller brugen af pengepolitiske instrumenter .
1.3 Ændring af variable rentesatser med varsel
Sparekassen Kronjylland kan i løbende aftaleforhold med 1 måneds varsel sætte rentesatser ned på indlån og op på lån og kreditter, hvis ændringen er begrundet i forretnings -, markeds- eller lovgivningsmæssige forhold . Det kan f.eks. være:
⚫ der sker ændringer i de forhold , som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelsen af virksomhedens rentevilkår . Det kan f.eks. være ændringer i virksomhedens forretningsomfang med Sparekassen Kronjylland , herunder ændringer i størrelsen og omfanget af virksomhedens indlån , lån eller kreditter ,
⚫ ændringen sker for at imødegå øgede omkostninger , herunder som følge af ændrede lovgivningsmæssige krav til pengeinstitutter , stigninger i generelle garantiordninger , eller for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget ,
⚫ for at imødegå øgede solvens -, kapital- eller likviditetskrav eller øgede omkostninger ved tilvejebringelse af kapital ,
⚫ Sparekassen Kronjylland ændrer sin generelle rentefastsættelse af forretningsmæssige grunde , f.eks. for at øge indtjeningen eller opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Sparekassen Kronjyllands ressourcer eller kapacitet ,
⚫ for at imødekomme en generel øget kreditrisiko for Sparekassen Kronjylland .
For etablerede boliglån kan Sparekassen Kronjylland af samme årsager kun sætte sine priser op med 3 måneders varsel. Er ændringen begrundet i udefrakommende forhold , som nævnt under pkt . 1.2, som Sparekassen Kronjylland ikke har indflydelse på , kan Sparekassen Kronjylland dog sætte renter op uden varsel . Renten kan i sådanne tilfælde ikke ændres udover, hvad det udefrakommende forhold tilsiger .
1.4 Ændring af renter på lån med referencerente
Har virksomheden aftaler med Sparekassen Kronjylland om lån eller kreditter, hvor der anvendes et benchmark, som f.eks. referencerenten CITA, så kan virksomheden læse mere om renteændringer på Sparekassen Kronjyllands hjemmeside.
2. Gebyrer på serviceydelser
2.1 Oplysning om gebyrer på serviceydelser
Sparekassen Kronjylland kan tage betaling for sine serviceydelser til virksomheden og for at besvare henvendelser om virksomheden, når Sparekassen Kronjylland har pligt til at svare.
Sparekassen Kronjyllands almindelige gebyrer for serviceydelser fremgår af Sparekassen Kronjyllands hjemmeside og oplyses på forespørgsel.
Løbende aftaleforhold omfatter indgåede aftaleforhold, f.eks. en aftale om en konto eller aftale om netbank.
2.2 Ændring af gebyrer uden varsel
Sparekassen Kronjylland kan uden varsel indføre og sætte gebyrer op for enkeltstående ydelser og generelt for nye aftaler.
Sparekassen Kronjylland kan i løbende aftaleforhold uden varsel sætte sine gebyrer op og indføre nye gebyrer på grund af udefrakommende forhold, som Sparekassen Kronjylland ikke har indflydelse på. Det kan eksempelvis være ændringer af:
⚫ fundingomkostningerne
⚫ kredit- og pengepolitikken i ind- eller udland eller brugen af pengepolitiske instrumenter.
2.3 Ændring af gebyrer med varsel
Sparekassen Kronjylland kan i løbende aftaleforhold med 1 måneds varsel sætte sine gebyrer op og indføre nye gebyrer, hvis ændringen er begrundet i forretnings-, markeds- eller lovgivningsmæssige forhold. Det kan f.eks. være:
⚫ der sker ændringer i de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelsen af virksomhedens gebyrvilkår. Det kan f.eks. være ændringer i virksomhedens forretningsomfang med Sparekassen Kronjylland, herunder ændringer i størrelsen og omfanget af virksomhedens indlån, lån eller kreditter,
⚫ ændringen sker for at imødegå øgede omkostninger, herunder som følge af ændrede lovgivningsmæssige krav til pengeinstitutter, stigninger i generelle garantiordninger, eller for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget,
⚫ for at imødegå øgede solvens-, kapital- eller likviditetskrav eller øgede omkostninger ved tilvejebringelse af kapital,
⚫ Sparekassen Kronjylland ændrer sin generelle gebyrfastsættelse af forretningsmæssige grunde, f.eks. for at øge indtjeningen eller opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Sparekassen Kronjyllands ressourcer eller kapacitet,
⚫ For at imødekomme en øget kreditrisiko.
Nye gebyrer er gebyrer for ydelser, som Sparekassen Kronjylland ikke tidligere har taget betaling for.
For etablerede lån til blandet bolig og erhverv kan Sparekassen Kronjylland af samme årsager kun sætte sine gebyrer op og indføre nye gebyrer med 3 måneders varsel.
For etablerede realkreditlignende lån kan Sparekassen Kronjylland af samme årsager sætte sine gebyrer op og indføre nye gebyrer med et varsel på 6 måneder.
Sparekassen Kronjylland kan uden varsel indføre nye og sætte gebyrer op for enkeltstående ydelser og generelt for nye aftaler.
3. Meddelelse om rente - og gebyrændringer
Rente- og gebyrændringer annonceres i dagspressen, på Sparekassen Kronjyllands hjemmeside eller ved individuel kommunikation. Virksomheden vil få besked ved individuel kommunikation om væsentlige rente- og gebyrændringer til ugunst for virksomheden og indførelse af nye gebyrer, som skal varsles.
Renteændringer vil også fremgå af det første kontoudskrift – eller opgørelse efter ændringen..
Virksomheden får også skriftlig eller elektronisk besked om renteændringer på SDO-lån, efter ændringen er trådt i kraft ved refinansiering af lånet.
Ændring af renter baseret på referencesatser, f.eks. Nationalbankens indskudsbevisrente, fremgår alene af kontoudskrifter eller opgørelser fra Sparekassen Kronjylland.
4. Rentedato
Rentedatoen er den dag, hvor en indbetaling, udbetaling eller anden kontobevægelse påvirker beregningen af renten på en konto.
Bogføringsdatoen er den dag, hvor Sparekassen Kronjylland registrerer en kontobevægelse. Bogføringsdatoen har ikke betydning for renteberegningen.
Lørdage, søn- og helligdage, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag samt dagen efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx er ikke bankdage.
4.1 Indbetalinger
Ved indbetalinger afhænger rentedatoen af, om kontoen er en betalingskonto eller en anden type konto. En betalingskonto er en konto til betalingstransaktioner, f.eks. en driftskonto, men ikke en aftalekonto, der ikke kan anvendes som betalingskonto.
Ved kontant indbetaling til en betalingskonto er rentedatoen samme bankdag som indbetalingen. Rentedatoen er den første bankdag efter indbetalingen, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved indbetaling til en betalingskonto med kort, f.eks. Dankort eller Visa/Dankort, er rentedatoen den bankdag, beløbet modtages af Sparekassen Kronjylland. Rentedatoen er dog den første bankdag efter modtagelsen, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved overførsel i danske kroner fra andre danske pengeinstitutter er rentedatoen den bankdag, beløbet modtages af Sparekassen Kronjylland. Rentedatoen er dog den første bankdag efter modtagelsen, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved overførsel i danske kroner mellem konti i Sparekassen Kronjylland er rentedatoen den bankdag, beløbet indsættes på modtagerens konto. Rentedagen er dog den første bankdag efter beløbet indsættes på modtagerens konto, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved overførsel mellem egne konti i Sparekassen Kronjylland er rentedatoen den bankdag, overførslen foretages.
Ved overførsel fra udlandet og modtagelse i anden valuta end DKK i Danmark henvises til "Generelle regler for overførsler til og fra udlandet".
4.2 Udbetalinger
Ved udbetaling eller overførsel fra en konto er rentedatoen den bankdag, beløbet hæves.
Ved anvendelse af kort i butik eller automat er rentedatoen den dag, beløbet hæves på kontoen. Det er som udgangspunkt samme dag, som kortet anvendes. Rentedatoen er den førstkommende bankdag, hvor beløbet hæves på kontoen på en
ikke-bankdag.
Ved overførsel til udlandet og overførsel i anden valuta end DKK i Danmark henvises til "Generelle regler for overførsler til og fra udlandet".
4.3 Særlige kontoformer og bevægelser
For visse særlige bevægelser og kontoformer beregnes der rente efter særlige rentedatometoder, f.eks. ved handel med værdipapirer samt ved ind- og udbetaling i fremmed valuta.
4.4 Beregning og tilskrivning af renter og provision
Rente beregnes som udgangspunkt dagligt. Hvad der gælder for en konkret konto, kan virksomheden få oplyst i Sparekassen Kronjylland.
Renter tilskrives typisk en gang årligt bagud for indlån. På garantier, lån og kreditter tilskrives rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.
Sparekassen Kronjylland kan vælge at hæve negativ indlånsrente hvert kvartal eller hvert år. Negativ indlånsrente hæves enten på de berørte konti og/eller samlet på en eller flere af dine konti.
Sparekassen Kronjyllands mulighed for at hæve negativ indlånsrente gælder, uanset hvad der evt. måtte fremgå ift. de enkelte konti.
Den negative indlånsrente beregnes af indestående på dine konti eller af dit samlede indestående i Sparekassen Kronjylland. Sparekassen Kronjylland kan fastsætte beløbsgrænser for, hvornår der beregnes negative renter, ligesom Sparekassen Kronjylland kan fastsætte, hvilke konti og/eller kundegrupper som skal omfattes af beregningen.
Sparekassen Kronjylland kan ændre metoden for både beregning og tilskrivning af negative renter, herunder eventuelle beløbsgrænser jf. punkt 1.3.
Dette fremgår af Sparekassen Kronjyllands prisoversigt.
Sparekassen Kronjylland kan bestemme, at renter under et vist beløb bortfalder eller videreføres til næste termin.
Sparekassen Kronjylland kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt.
Hvis rentetilskrivningen standser, og det ikke er efter aftale med virksomheden, betyder det ikke, at Sparekassen Kronjylland giver afkald på at få forrentet sit krav og at kræve dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder, selv om der på et kontoudskrift eller lignende står, at rentetilskrivningen er standset.
5. Overtræksrente og rykkergebyr m .v.
Sparekassen Kronjylland kan kræve overtræksrente/-provision ved overtræk eller forsinket betaling eller ved udnyttelse i strid med det aftalte samt gebyr for at udsende rykkerbreve og udgifter til juridisk bistand ved inkasso m.v.
Overtræksrente omfatter også morarente.
Oplysning om overtræksrente fås i Sparekassen Kronjylland.
Størrelsen af rykkergebyrer fremgår af Sparekassen Kronjyllands oversigt over priser for serviceydelser.
6. Forbehold ved indbetalinger
Alle indbetalinger på virksomhedens konto, der ikke sker kontant, sker med forbehold af, at Sparekassen Kronjylland modtager beløbet. Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen.
Indbetaling på virksomhedens konto sker til angivet kontonummer, uanset andre angivne oplysninger.
Sparekassen Kronjylland kan tilbageføre beløb, der er indsat på virksomhedens konto ved en åbenlys fejl, f.eks. hvis det samme beløb indsættes to gange.
Sparekassen Kronjylland kan ifølge aftale med andre danske pengeinstitutter være forpligtet til at tilbageføre eller spærre beløb, f.eks. beløb, der er overført som følge af svindel.
Hvis Sparekassen Kronjylland har mistanke om, at beløb er modtaget som følge af svindel, kan Sparekassen Kronjylland spærre konti indtil modtagelse af dokumentation for din berettigelse til beløbet.
7. Kontrol
Virksomheden har pligt til løbende at gennemgå posteringerne på virksomhedens konti. Er der posteringer, som virksomheden ikke kan vedkende sig, skal virksomheden hurtigst muligt kontakte Sparekassen Kronjylland.
8. Fuldmagter
Sparekassen Kronjylland skal have oplyst, hvem der har tegningsret eller fuldmagt for virksomheden.
En anden person kan gives fuldmagt til virksomhedens konti og depoter. Dette sker skriftligt og normalt på Sparekassen Kronjyllands fuldmagtsblanket.
For personligt drevne enkeltmandsvirksomheder ophører fuldmagten, når Sparekassen Kronjylland bliver bekendt med fuldmagtsgivers død, og konti og depoter bliver spærret, indtil skifteretten har taget stilling til boets behandling.
Virksomheden kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde en fuldmagt. Ændring eller tilbagekaldelse af fuldmagten skal ligeledes ske skriftligt.
9. Refusion af udgifter
Sparekassen Kronjylland har ret til at få refunderet følgende:
⚫ beløb, som Sparekassen Kronjylland lægger ud på virksomhedens vegne. Det kan f.eks. være skatter og afgifter samt udgifter til kommunikation,
⚫ udgifter, som Sparekassen Kronjylland har, hvis virksomheden misligholder virksomhedens aftaler. Det kan f.eks. være betaling af forsikringspræmier, udgifter der knytter sig til pantsatte sikkerheder, retsafgifter, juridisk bistand m.v.
10. Forretninger i udlandet
Hvis Sparekassen Kronjylland på virksomhedens vegne skal udføre forretninger i udlandet, vælger Sparekassen Kronjylland en forretningsforbindelse, medmindre andet er aftalt. Sparekassen Kronjylland er uden ansvar for fejl, der begås af det benyttede Sparekassen Kronjylland samt for dettes kreditværdighed.
Hvis virksomheden har depot af udenlandske værdipapirer gennem Sparekassen Kronjylland, er Sparekassen Kronjylland ansvarlig for den udenlandske forretningsforbindelses mulige fejl og for dennes kreditværdighed, medmindre virksomheden selv har valgt forretningsforbindelsen.
Både virksomheden og Sparekassen Kronjylland er underkastet de retsregler, sædvaner og forretningsbetingelser, der gælder for aftalen med det udenlandske pengeinstitut.
11. Erstatningsansvar
Sparekassen Kronjylland er erstatningsansvarligt, hvis det på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Sparekassen Kronjylland ikke ansvarligt for tab, som skyldes:
⚫ nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er Sparekassen Kronjylland selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne
⚫ svigt i Sparekassen Kronjyllands strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og hacking)
⚫ strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Sparekassen Kronjylland selv eller dens organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Sparekassen Kronjylland
⚫ andre omstændigheder, som er uden for Sparekassen Kronjyllands kontrol.
Sparekassen Kronjyllands ansvarsfrihed gælder ikke, hvis
⚫ Sparekassen Kronjylland burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet
⚫ lovgivningen under alle omstændigheder gør Sparekassen Kronjylland ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
12. Modregning
Sparekassen Kronjylland kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent og uforfaldent tilgodehavende hos virksomheden i ethvert tilgodehavende, som virksomheden har eller får hos Sparekassen Kronjylland.
13. Adresseændring og flytning til udlandet
Virksomheden har pligt til at give Sparekassen Kronjylland besked, hvis virksomheden ændrer adresse. Hvis virksomheden flytter til et land uden for EU eller EØS, er det ikke sikkert, at Sparekassen Kronjylland kan tilbyde virksomheden de samme produkter og services, som hvis virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller et andet EU- eller EØS-land.
14. Opsigelse og spærring
Sparekassen Kronjylland og virksomheden kan til enhver tid opsige kundeforholdet 14 dages varsel medmindre der er aftalt andet.
Ved Sparekassen Kronjyllands opsigelse har virksomheden krav på en saglig begrundelse på papir eller elektronisk.
Når kundeforholdet ophører, kan Sparekassen Kronjylland opsige garanti- og kautionsforpligtelser, herunder forpligtelser i fremmed valuta samt frigøre sig fra andre forpligtelser, der måtte være indgået for virksomheden. Virksomheden er forpligtet til at frigøre Sparekassen Kronjylland fra alle forpligtelser indgået på virksomhedens vegne samt om nødvendigt at stille sikkerhed herfor.
Sparekassen Kronjylland kan opsige et kundeforhold uden varsel, hvis virksomheden ikke giver Sparekassen Kronjylland de oplysninger, som Sparekassen Kronjylland vurderer, er nødvendigt at indhente fra virksomheden i henhold til lovgivningen, f.eks. hvidvaskloven eller skattekontrolloven.
Sparekassen Kronjylland kan desuden opsige et kundeforhold uden varsel, hvis virksomheden helt eller delvist bliver omfattet af sanktioner fra myndigheder, herunder EU eller FN, som er optaget på Udenrigsministeriets oversigt over sanktioner. Det samme gælder i forhold til personer, der er berettiget til at disponere på virksomhedens vegne, eller som er virksomhedens nærtstående.
Virksomheden vil blive orienteret om opsigelsen ved individuel kommunikation eller på anden måde.
Sparekassen Kronjylland kan i øvrigt spærre virksomhedens konti, adgang til Netbank, Mobilbank og andres services og produkter, hvis virksomheden ikke fuldt ud giver Sparekassen Kronjylland de oplysninger, Sparekassen Kronjylland er forpligtet til at indhente efter lovgivningen.
15. Sprog og kommunikation
Sprog
Sparekassen Kronjylland indgår aftaler og kommunikerer på dansk, medmindre andet fremgår af den konkrete aftale.
Elektronisk kommunikation
Du modtager som udgangspunkt alle udskrifter, meddelelser, aftaler og vilkår m.v. fra Sparekassen Kronjylland elektronisk i NetBank eller e-boks, uanset om der i aftaler og vilkår m.v. anvendes udtryk som skriftligt, brev m.v.
Du kan indgå aftale med Sparekassen Kronjylland om, at meddelelser og aftaler m.v. tilsendes på papir, men det kan være forbundet med gebyr.
Sparekassen Kronjylland kan altid beslutte at sende meddelelser, aftaler, vilkår m.v. på papir. Du betaler ikke gebyr, hvis Sparekassen Kronjylland på eget initiativ fremsender meddelelser eller aftaler m.v. på papir.
Elektroniske breve og dokumenter har samme retsvirkning, som var de modtaget med almindelig post.
16. Lovvalg og værneting
Retlige tvister med virksomheden afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol. Hvis sagsøgte ikke hører under dansk retskreds, kan
sagen anlægges i den retskreds, Sparekassen Kronjyllands hjemsted hører under.
17. Ændring af de almindelige forretningsbetingelser
Sparekassen Kronjylland kan uden varsel ændre de almindelige forretningsbetingelser.
Generelle oplysninger
Generelle oplysninger om kundeforholdet, herunder information som Sparekassen Kronjylland har pligt til at informere om.
1. Klager
Hvis virksomheden ønsker at klage over Sparekassen Kronjylland, skal du i første omgang kontakte: Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ
e-mail: Xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx
Hvis virksomheden herefter fortsat er uenig i Sparekassen Kronjyllands behandling af virksomhedens henvendelse eller resultatet heraf, kan virksomheden – hvis det drejer sig om et forhold, der ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold - kontakte den klageansvarlige i Sparekassen Kronjylland. Oplysninger om den klageansvarlige fås i Sparekassen Kronjylland eller på Sparekassen Kronjyllands hjemmeside.
Fører henvendelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan virksomheden – hvis det drejer sig om et forhold, der ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold - vælge at indbringe jeres klage for Det Finansielle Ankenævn, Store Xxxxxxxxxxx 00,
2. sal, 1264 København K, tlf. 00 00 00 00, xxx.xxxxx.xx.
Klager vedrørende Sparekassen Kronjyllands overholdelse af den finansielle lovgivning kan indbringes for Finanstilsynet.
Klager over Sparekassen Kronjyllands behandling af personoplysninger kan indbringes for Datatilsynet, Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35, 2500 Valby, tlf. 00 00 00 00, xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
2. Tilsyn
Sparekassen Kronjylland har tilladelse som pengeinstitut 9335.
Sparekassen Kronjylland er undergivet tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx Ø, tlf. 00 00 00 00, xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
3. Garantiformuens dækning af indskydere og investorer
Som kunde i Sparekassen Kronjylland er virksomheden i vidt omfang dækket af tab i tilfælde af Sparekassen Kronjyllands konkurs gennem Garantiformuens dækning af indskydere og investorer.
Garantiformuen dækker bl.a. navnenoterede indskud med op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder. Visse indskud dækkes i en begrænset periode med højere beløb. Pensionskonti dækkes uden beløbsgrænse. Indskud, foretaget før 1. juni 2015, og som før denne dato var dækket uden beløbsgrænse, vil fortsat være dækket fuldt ud frem til tidspunktet for mulig udbetaling til berettigede eller formålets ophør.
Garantiformuen dækker også op til et beløb svarende til 20.000 euro, hvis virksomheden som investor lider tab, fordi et pengeinstitut ikke kan tilbagelevere virksomhedens værdipapirer, som opbevares, administreres eller forvaltes af Sparekassen Kronjylland.
Yderligere information findes på Garantiformuens hjemmeside xxx.xxx.xx og Sparekassen Kronjyllands egen hjemmeside.
4. Kontaktoplysning
Sparekassen Kronjylland kan kontaktes på:
Sparekassen Kronjylland Tronholmen 1
8960 Randers SØ
e-mail: Xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx
Sparekassen Kronjyllands CVR-nr.: 17912828
Vores databeskyttelsesrådgiver Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx kan kontaktes på telefonnummer 89122400 eller via e-mail xxx@xxxxxxxx.xx.
5. Ændring af Generelle oplysninger
Sparekassen Kronjylland kan ændre de Generelle oplysninger uden varsel.
Oplysning om ændring af de Generelle oplysninger sker skriftligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen med henvisning til, hvor på Sparekassen Kronjyllands hjemmeside ændringerne kan ses.