Natur og Miljø

Landbrugets navn og beliggenhed
Matrikel nr.	1o Hjortshøj By, Hjortshøj 3a, Hesselballe By, Hjortshøj 2b, Hesselballe By, Xxxxxxxxx 2d, Kankbølle By, Hjortshøj
CHR nr. Cvr. nr. P-nr.	CHR: 27695 Cvr. nr./P-nr.:25233271
Ejer af ejendommen	Niels Skovbakke Hansen Xxxxxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx
Driftsansvarlig Rådgiver	Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, LMO
Brugstype	Kvægbrug, økologisk
Godkendelsesbetegnelse Ansøgning, skemanr.
Tilsynsmyndighed	Aarhus Kommune, sagsnr. NM/13/00038
Godkendelsens dato
Tilsyn	Kommunen har, som tilsynsmyndighed, ret til på et hvert tidspunkt at kontrollere om vilkårene i godkendelsen overholdes.
Næste revurdering af godkendelsen	År 2021, hvis der ikke foretages ændringer af pro- duktionen. I dette tilfælde må kommunen som ud- gangspunkt ikke ændre vilkårene. Egenkontrol er undtaget fra denne beskyttelse.

Når et husdyrbrug med mere end 75 dyreenheder (DE) ønskes udvidet, skal anlægget med tilhørende ud- bringningsarealer til den producerede husdyrgødning godkendes i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Det ansøgte dyrehold falder indenfor husdyrbruglovens § 11. Husdyrbruget er på under 250 DE, samt ikke omfattet af § 12 i husdyrbrugloven.

Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Aarhus Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem, første gang den 11. januar 2013. I dialog med ansøger om projektet er ansøgningen se- nere ændret og suppleret med yderligere oplysninger. Afgørelsen er truffet på baggrund af oplysninger ind- sendt med ansøgningens version 2, som er indsendt den 31. maj 2013 samt øvrige supplerende oplysninger indsendt under sagsbehandlingen.

I miljøgodkendelsen er der redegjort for miljøkonsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften, og for påvirkningen af miljøet i bred forstand. Bedriften har ikke biaktiviteter, der i sig selv er omfattet af miljøgod- kendelsespligt.

1 RESUME OG SAMLET VURDERING ‌

1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE ‌

Der ansøges efter husdyrbruglovens § 11 til:

- Udvidelse af kødkvægsbesætning fra 240 årsstude (0-28 måneder) og 112 DE til 450 årsstude (fra 1 måned til 25 måneder) og 199,4 DE.

- Justering af slagtesvineproduktion fra 900 slagtesvin fra 30 til 107 kg, svarende til 25,4 DE til en pro- duktion på 800 slagtesvin fra 15 til 115 kg, svarende til 28,2 DE.

- Der søges om fleksibilitet til at ændre i indgangs - og afgangsvægten, blot det samlede antal DE i hver dyrekategori overholdes.

- I forbindelse med denne ansøgning indgår følgende nyetableringer (jf. situationsplanen bilag 1):

o Etablering af kalvehytter på fast, støbt bund syd for svinestalden samt nord for ensilageplad- sen.

o Tilbygning til eksisterende kvægstald på ca. 300 m3

o Ny gyllebeholder på ca. 1000 -1200 m3 nord for ensilagepladsen. Denne opføres dog kun eventuelt.

Ejendommen ejes og drives af Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx.

1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ ‌

Miljøgodkendelsen af produktionen på Xxxxxxxxxxxxxx 00 regulerer driften i 8 år, hvorefter den skal revurde- res på baggrund af de erfaringer der har været med driften, og den udvikling der har været i metoder til re- duktion af miljøpåvirkningen.

Miljøgodkendelsen omfatter kun ejendommen Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx, med tilhørende (ejede og forpagtede) udbringningsarealer..

Kommunen har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af det ansøgte dyrehold på ejendommen Hes- selballevej 68 i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen er betinget af, at de fastsatte vilkår over- holdes.

Placeringen af de nye bygninger fremgår af situationsplanen vedlagt som bilag 1.

Projektet overholder husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens1 beskyttelsesniveauer. Aarhus Kommune har i henhold til bl.a. husdyrbrugloven2 vurderet at projektet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet.

1 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer.

2 Bekendtgørelse af lov nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug med senere ændringer.

2 AFGØRELSE OM MILJØGODKENDELSE‌

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Aarhus Kommune hermed godkendelse af husdyrbruget Xxxxxxxxxxxxxx 00, Xxxxxxxxx, på nedenstående vilkår. Det er endvidere Aarhus Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen med de pågældende vilkår ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet.

Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til husdyrbruglovens § 11 samt reglerne i husdyrgodkendelsesbe- kendtgørelsen, og omfatter de miljømæssige forhold, det vil sige forhold af betydning for det omgivende miljø som beskrevet i loven og bekendtgørelsen.

Godkendelser og tilladelser i forhold til anden lovgivning (f.eks. Byggeloven, m.v. samt tilladelse til afledning af spilde- og overfladevand) skal søges separat.

Ejendommen skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser – også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse.

Godkendelsen skal, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i 2021.

Aarhus Kommune den 4. september 2013

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx

Afdelingschef

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx

Miljøsagsbehandler

2.1 VILKÅRSKATALOG‌

Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af nedenstående vilkår:

Læsevejledning: Nummereringen af vilkårene er den samme, som nummereringen af de enkelte afsnit i miljøgodkendelsens afsnit ”Baggrund for miljøgodkendelsen”. Den nærmere beskrivelse og vurdering for fastsættelse af vilkårene kan findes under det samme afsnit.

2.2.1 Den tilladte husdyrproduktion skal være udnyttet inden to år fra dato for denne afgørelse.

2.2.2 Såfremt den tilladte produktion og de ansøgte anlæg endnu ikke har været fuldt udnyttet 3 år efter, at denne godkendelse er meddelt, bortfalder den uudnyttede del af godkendelsen.

3.2.2.1 Der skal indenfor et år fra byggeriets færdiggørelse være etableret et slørende, dobbelt- rækket vildthegn på østsiden af ensilageplads og kalvehytter, i mindst 80 m længde. Be- plantningen skal bestå af buske/træer, eksempelvis tjørn, alternativt af andre løvtræer og buske, der er naturligt hjemmehørende i området. Beplantningen skal vedligeholdes i fornø- dent omfang, herunder ved eventuel gentilplantning.

3.2.2.2 Nybyggeri skal opføres i dæmpede farver og ikke-reflekterende materialer.

3.2.2.3 Ved detailplaceringen af kalvehytterne skal der overholdes en afstand på min. 30 m til nabo- skel

4.1.2.1 Der godkendes en årlig produktion mht. dyrehold på maksimalt:

- 450 årsstude (fra 1 måned til 25 måneder), svarende til 199,4 DE

- 800 smågrise (15-30 kg), svarende til 2,43 DE

- 800 slagtesvin (30-115 kg), svarende til 25,75 DE

Det tillades at ind- og afgangsvægten indenfor ovennævnte dyregrupper kan variere +/- 10

% indenfor det maksimale antal DE hver gruppe.

4.1.2.2 Placering af stalde og de anvendte staldsystemer skal være i overensstemmelse med det i ansøgningen angivne, jf. tabel 4.1.2.1 samt situationsplanen (bilag 1 til denne godkendelse).

4.1.2.3 Dyreholdet skal fordeles på staldtyper som angivet i tabel 4.1.2.1

4.1.2.4 Kalvehytter skal stå på fast støbt bund med afløb til opsamlingsbeholder.

4.1.2.5 Alle stude/kvier over 6 måneder skal om sommeren være udegående i min. 5 måneder, her- af min. 4 måneder på marker udenfor udbringningsarealet.

4.4.2.1 Elforbruget skal registreres én gang årligt. Elforbruget skal føres ind i et skema, så det kan sammenlignes med tidligere registreringer. Registreringerne skal gemmes i fem år.

4.4.2.2 Vandforbruget skal registreres én gang årligt. Vandforbruget skal føres ind i et skema, så det kan sammenlignes med tidligere registreringer. Registreringerne skal gemmes i fem år.

4.5.2.1 Eksisterende dræn og nedgravede rør til tagvand og overfladevand skal føres i tætte rør in- den- for 15 m til nye staldbygninger og opbevaringsanlæg.

4.5.2.2 Alle afløbsbrønde skal sikres mod tilledning af vand, saft, gylle og forurenet overfladevand, fra gyllebeholdere, ensilagepladser/siloer, samt befæstede arealer, hvor der kan være spild af foder og husdyrgødning. Afhængig af terrænforhold er det nødvendigt at have fokus på al- le risici

4.5.2.3 De befæstede arealer der afvander til dræn skal til enhver tid være renholdt for husdyrgød- ning.

4.6.2.1 Flydende og/eller saftafgivende organisk affald skal opbevares på fast belægning med opsamling af overfladevand til tæt beholder.

4.6.2.2 Opbevaring af døde dyr må ikke give anledning til gener for omboende eller forbipasserende.

4.7.2.1 Tankning af diesel skal ske på en plads med fast og tæt bund, så spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand.

4.7.2.2 Olieaffald skal opbevares på en overdækket plads med opkant, som kan rumme indholdet fra den største beholder.

4.8.2.1 Der skal senest udarbejdes og indsendes en beredskabsplan til Aarhus Kommune, når byggeriet af det nye staldanlæg står færdigt.

4.8.2.2 Leverandører, eksterne entreprenører og personale skal være instrueret i betjening af anlæg. Det

skal sikre, at anlæggene betjenes korrekt.

4.8.2.3 Eksternt personale skal være orienteret om at ejendommen har en miljøgodkendelse og en be-

red- skabsplan.

4.8.2.4 Beredskabsplanens instrukser skal følges ved uheld. Tilsynsmyndigheden skal orienteres

følgende hverdag, og der skal efter aftale med tilsynsmyndigheden udarbejdes et notat, hvor der redegøres for hændelsesforløbet, og hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre, at en lignende - hændelse sker fremadrettet.

5.2.1.1 Der skal til enhver tid foreligge gældende aftale om opbevaring af flydende husdyrgødning, således at gældende regler for opbevaringskapacitet overholdes. Alternativt skal den ansøg- te gyllebeholder opføres.

5.2.1.2 Ensilageplads, som er omfattet af ovennævnte afgørelse om ikke-godkendelsespligt af 12. april 2012, skal være klar til ibrugtagning inden udvidelse af dyreholdet påbegyndes.

5.2.1.3 78 % af den producerede faste møg skal opbevares i staldene på fast bund, indtil det brin- ges direkte ud på marken.

5.2.1.4 Alt møg fra småkalvene (0-6 mdr.) skal som minimum tømmes og renholdes hver 7. dag i månederne maj, juni, juli og august.

5.2.1.5 Alle områder med dybstrøelse skal forsynes med halm eller andet tørstof i tilstrækkelige mængder til at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen.

5.2.1.6 Markstakke skal placeres mindst 100 m. fra nabobeboelse.

0.0.0.0: Fluebekæmpelsen skal som minimum ske i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums ret- ningslinjer for fluebekæmpelse på gårde med husdyr, og i overensstemmelse med reglerne for økologi.

6.3.2.2 Der må ikke være dyr i stald 6 (bilag 1) i månederne juni, juli og august.

6.4.2.1 Transportruterne, som fremgår af kortet vedlagt som bilag 3, skal anvendes.

6.5.2.1 Støjgrænser: Husdyrbrugets samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i dB(A) målt i ethvert punkt på opholdsarealer ved nabobeboelse må ikke overstige følgende værdierne angivet i tabel 6.5.2.1 i afsnittet om støj.

6.5.2.2 Kontrol af støj: Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at husdyrbruget skal dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen.

6.5.2.3 Krav til støjmåling: Husdyrbrugets støj skal dokumenteres ved måling eller beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984, Måling af ekstern støj og nr. 5/1993, beregning af ekstern støj fra virksomheder. Ved støjmåling skal denne foretages, når husdyrbruget er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentatio- nen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøsty- relsen til "Miljømålinger ekstern støj". Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyn- digheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig støjbestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af husdyrbruget.

6.5.2.4 Definition af overholdelse af støjgrænser: Grænseværdier for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i over- ensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 dB(A).

7.1.2.1 Der må på ejendommens ejede og forpagtede arealer, der fremgår af bilag 2 udbringes hus- dyrgødning svarende til maksimalt 140 kg N/ha og 21,3 kg P/ha pr. planår. Såfremt sam- mensætningen af organisk gødning udbragt pr. ha pr. år ændrer sig væsentligt i forhold til det ansøgte, skal der indsendes oplysninger herom til kommunen, således at kommunen kan vurdere om indholdet af N og P ligger indenfor rammerne af denne miljøgodkendelse.

7.1.2.2 Godkendelsen forudsætter, at ejendommen drives økologisk.

7.3.2.1 I indhegninger som omfatter beskyttet natur, jf. kortudsnit figur 7.3.1.1, 7.3.1.2 og 7.3.1.3, må der på intet tidspunkt være et græsningstryk, der overstiger 1 DE/ha. Såfremt Kommunen konstaterer at græsningstrykket på 1 DE/ha er mere end naturområderne kan bære, kan kommunen pålægge at græsningstrykket skal reduceres.

7.3.2.2 Der må ikke tilskudsfodres i indhegningerne med beskyttede arealer, bortset fra at der må tildeles halm, hø eller wrap i op til 7 dage op til indfangning af dyrene.

8.2.2.1 Der skal mindst én gang om året udarbejdes en foderplan i samarbejde med en konsulent. Foderplaner skal opbevares i 5 år.

2.2 GYLDIGHED‌

Godkendelsen skal være udnyttet inden to år fra dato for meddelelse af miljøgodkendelse jf. § 33 stk. 1 i husdyrbrugloven.

Ved udnyttet, forstås at der er iværksat bygge- og anlægsarbejder med henblik på at opføre husdyrbruget indenfor den 2-årige frist, som er fastsat i afgørelsen. I den forbindelse vil det normalt være tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdel- se af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være helt afsluttet inden for et år efter fristens udløb

Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder ifølge

§ 33 stk. 2 den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år.

Vilkår:

2.2.1

Den tilladte husdyrproduktion skal være udnyttet inden to år fra dato for denne afgørelse.

2.2.2

Såfremt den tilladte produktion og de ansøgte anlæg endnu ikke har været fuldt udnyttet 3 år efter, at denne godkendelse er meddelt, bortfalder den uudnyttede del af godkendelsen

2.3 RETSBESKYTTELSE ‌

Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløb er den 4. sep- tember 2021.

2.4 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN ‌

Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i år 2021.

2.5 OFFENTLIGHED‌

Partshøring, Nabohøring

Udkastet til miljøgodkendelse blev den 12. juli 2013 udsendt i høring hos naboer og skønnede parter i sa- gen, ansøger selv og organisationer og private, der har anmodet herom med frist for afgivelse af bemærk- ninger på 3 uger frem til den 5. august 2013.

Følgende har modtaget udkast til miljøgodkendelse samt besked om den endelige afgørelse: Ansøger:

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx Konsulent ved LMO, Xxxxxx Xxxxxxxx, xxx@xxx.xx

Naboer:

Xxx Xxxxxx Xxx og Xxxx Xxxxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxx og Xxxxx Xxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Hjortshøj Xxxxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx

Xxxxx Xxx Xxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx Andelsforeningen Xxxxxxxxxxxxxx 0X, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx

Xxx Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx

Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx

Damgård Svineproduktion A/S, Xxxxxxxxxxxxxx 00- 00, 0000 Hjortshøj Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx

Xxxx Xxxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Hjortshøj Xx Xxxx Xxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx

Xxxxx Xxxx Xxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx

Ejere af forpagtede arealer:

Århus Kommune, ejendomsforvaltningen (mht. Xxxxxxx 00 og Elevvej 58 og Lystrupvej 191)) Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx

Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, Sortemosevej 89, 8530 Hjortshøj Xxx Xxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx

Xxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxx, Ny Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx

Elsted Menighedsråd, Xxxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxx

Xxxxxx Xxxxx, Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxx

Xxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxx

De parter, som har fået udkast til godkendelse i høring har enten bedt om det under foroffentlighedsfasen el- ler ejer og/eller er bosiddende inden for lugtgeneafstanden til byzone, som er beregnet til ca. 222 m.

Der indkom bemærkninger fra beboerne Xxxxxxxxxxxxxx 00x. Bemærkningerne samt kommunens svar herpå er vedlagt denne godkendelse som bilag 6.

Offentliggørelse

Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på Aarhus Kommunes hjemmeside (xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx). Følgende har samtidig fået tilsendt godkendelsen:

Ansøger:

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx Konsulent ved LMO, Xxxxxx Xxxxxxxx, xxx@xxx.xx

Myndigheder og organisationer:

Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Midtjylland, xxxx@xxx.xx Danmarks Naturfredningsforening, xx@xx.xx

Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus, xxxxxx.xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx Danmarks Sportsfiskerforbund, xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Det Økologiske Råd, xxxxxx@xxxxxxxxxx.xx Dansk Ornitologisk Forening, xxxxx@xxx.xx

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Danmarks Fiskeriforening, xxxx@xxxxxx.xx

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, xx@xxxxxxxx.xx Forbrugerrådet, xxx@xxx.xx

Friluftsrådet, Århus v. Xxx Xxxx Xxxxxxx, xxx@xxxxxxxx.xx Syddjurs Kommune: xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx

Norddjurs Kommune: xxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx

Skanderborg Kommune: xxxxxxxxxxx.xxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx

2.6 KLAGEVEJLEDNING‌

Godkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra annonceringens dato.

Klageberettigede omfatter ansøger, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, som nævnt i Husdyrbrugslovens §§ 84 - 87.

Eventuel skriftlig klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men skal indsendes til Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Xxxxxxxxxxxxx 00, xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx C eller xxxxxxxxxxxx@xxxxxx.xx, som sender klagen videre med sagens øvrige oplysninger.

Klagen skal være Aarhus Kommune i hænde senest den 2. oktober 2013 ved kontortids ophør kl. 15.00. Hvis godkendelsen bliver påklaget, vil det straks blive meddelt ansøger.

En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet be- stemmer andet. Det betyder, at godkendelsen kan tages i brug fra godkendelsens dato, men det sker på eget ansvar, da klageinstansen eventuelt kan ændre eller ophæve godkendelsen.

Søgsmål kan anlægges ved domstolene indtil 6 mdr. efter godkendelsens dato.

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr.

Natur- og Miljøklagenævnet fremsender en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra Aarhus Kommune. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.

Gebyret tilbagebetales, hvis

1. klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,

2. klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller

3. klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ik- ke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.

Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkom- melse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke.

Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis

1. der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasnin- ger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller

2. klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen.

Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale geby- ret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring.

3 GENERELLE FORHOLD‌

3.1 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET‌

Husdyrbruget er placeret i landzone, øst for Hesselballe By. Ejendommens bygninger og anlæg ligger samlet.

I forbindelse med denne ansøgning indgår følgende nyetableringer (jf. situationsplanen bilag 1):

- Tilbygning til eksisterende kvægstald på ca. 300 m3

- Etablering af kalvehytter på fast, støbt bund syd for svinestalden samt nord for ensilagepladsen.

- Eventuelt etablering af ny gyllebeholder på ca. 1000 -1200 m3 nord for ensilagepladsen.

Aarhus Kommune har den 17. april 2012 truffet afgørelse om ikke-godkendelsespligt med hensyn til opførel- se af en ensilageplads på 1.800 m2, som endnu ikke er blevet opført. Denne fremgår som nr. 9 på situations- planen, bilag 1.

3.2 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED‌

3.1.1 Miljøteknisk redegørelse

Ifølge § 6 i husdyrbrugloven må etablering af anlæg, samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyr- brug ikke finde sted indenfor følgende afstande: Se tabel 3.1.1:

	Afstandskrav (meter)	Afstand fra nærmeste stald- hjørne (meter)
Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde	50	820
Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign.	50	>820
Nabobeboelse (Xxxxxxxxxxxxxx 00X)	50	63

Tabel 3.1.1. Afstandskrav - jf. § 6 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - samt aktuelle afstande fra produktionsanlægget

Ifølge § 8 i husdyrbrugloven må der ikke nyetableres stalde og gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, inden for følgende afstande: se tabel 3.1.2

	Afstandskrav (meter)	Afstand fra nærmeste stald- hjørne (meter)
Ikke-almene vandforsyningsanlæg	25	>25
Almene vandforsyningsanlæg	50	>50
Vandløb (herunder dræn) og søer	15	700
Offentlig vej og privat xxxxxxxxx	00	>15

Levnedsmiddelvirksomhed	25	>25
Beboelse på samme ejendom	15	38
Naboskel	30	>30

Tabel 3.1.2. Afstandskrav - jf. § 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - afstande fra nyetableringer på anlægget.

Afstandskravene i husdyrbruglovens § 8 med hensyn til nyetableringer af anlæg, er overholdt. for afstand til skel på 30 m. Natur og Miljø har i 2012 meddelt dispensation efter lovens § 9 til en skelafstand på 25 m ved placering af ensilagepladsen.

3.1.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Anlægget overholder de generelle afstandskrav fastsat i husdyrbruglovens §§ 6 og 8.

Det gøres opmærksom på, at der ved detailplaceringen af de nye kalvehytter skal overholdes en afstand på 30 m til naboskel fra nærmeste hjørne af hytterne, hvilket fastsættes med vilkår.

3.2 PLACERING I LANDSKABET‌

3.2.1 Miljøteknisk redegørelse

I forbindelse med denne ansøgning indgår følgende nyetableringer (jf. situationsplanen bilag 1):

- Tilbygning til eksisterende kvægstald på ca. 300 m2

- Etablering af kalvehytter til småkalve syd for svinestalden samt til stude nord for ensilagepladsen.

- Eventuelt etablering af ny gyllebeholder på ca. 1000 -1200 m3 nord for ensilagepladsen. Denne opfø- res ikke med sikkerhed.

Kalvehytterne nord for ensilagepladsen: Der bliver 2 rækker med hytter med ca. 3 m imellem. I alt 10 stk. hytter af forskellig størrelse. De 5 bliver ca. 4 x 5 m og de sidste 5 bliver 3-4 x 8 m. Hytternes højde bliver ca. 2-3 m.

Kalvehytterne syd for svinestalden: Der bliver 3 hytter på 3x4,5 m og 1 hytte på 3x3,5 m.

3.2.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Ejendommen ligger i et område udpeget med særlige landskabelige og geologiske interesser i Kommune- plan 2009.

Retningslinjerne foreskriver: ”Inden for områder af særlige landskabelige interesser, skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlige hensyn til landskabet.”

Ejendommen ligger udenfor fredede områder samt udenfor naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelses- linjer.

Landskabet omkring ejendommen Xxxxxxxxxxxxxx 00 er åbent og småbakket, præget af små sko- ve/vildtremisser.

Udbygningen af ejendommen med tilbygning, ny gyllebeholder samt placering af kalvehytter vil have en vi- suel påvirkning af landskabet mod nordøst, dvs. Sortemosevej og ejendommene langs vejen.

Ejendommens bygninger og anlæg ligger samlet. De nye kalvehytter planlægges placeret på fast støbt bund i tilknytning til ejendommens øvrige bygninger, jf. situationsplanen bilag 1.

Aarhus Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at den planlagte udvidelse kan indpasses oven- nævnte beskyttelsesinteresser, med bygningsanlæg i dæmpede farver og hvis der senest 31. december året

efter udbygningen er etableret et sammenhængende læhegn/landskabshegn på øst/nordøst siden af anlæg- get, i mindst 80 m længde, placeret som vist på nedenstående figur:

Ved afgørelse vedr. opførelse af ensilagepladsen (afgørelse af 17. april 2012) er der også allerede stillet vil- kår om læhegn langs østside af denne.

Et dobbelt rækket vildthegn af buske/træer eksempelvis tjørn, vil være tilstrækkeligt. Alternativt skal den af- skærmende beplantning bestå af andre løvtræer og buske, der er naturligt hjemmehørende i området. Be- plantningen skal vedligeholdes således at det bevarer sin funktion.

Vilkår:

3.2.2.1

Der skal indenfor et år fra byggeriets færdiggørelse være etableret et slørende, dobbelt-rækket vildthegn på østsiden af ensilageplads og kalvehytter, i mindst 80 m længde. Beplantningen skal bestå af buske/træer, eksempelvis tjørn, alternativt af andre løvtræer og buske, der er na- turligt hjemmehørende i området. Beplantningen skal vedligeholdes i fornødent omfang, herun- der ved eventuel gentilplantning.

3.2.2.2

Nybyggeri skal opføres i dæmpede farver og ikke-reflekterende materialer.

3.2.2.3

Ved detailplaceringen af kalvehytterne skal der overholdes en afstand på min. 30 m til naboskel

4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT‌

4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING‌

4.1.1 Miljøteknisk redegørelse

Der ansøges om at foretage en mindre justering af slagtesvineproduktion fra 900 slagtesvin fra 30 til 107 kg svarende til 25,4 DE til en produktion på 800 slagtesvin fra 15 til 115 kg svarende til 28,2 DE.

Der ændres ikke i svinestalden.

Der søges om fleksibilitet til at ændre ind- og afgangsvægten på grisene så længe antallet af dyreenheder ikke ændres.

Der søges også om udvidelse af kødkvægsbesætning fra 240 årsstude (0-28 måneder) og 112 DE til 450 årsstude (fra 1 måned til 25 måneder) og 199,4 DE.

Udvidelsen medfører udbygning af den eksisterende stald, etablering af nye kalvehytter, samt eventuelt etablering af ny gyllebeholder på 1000-1200 m3. Alternativt benyttes aftale om opbevaringskapacitet på an- den ejendom.

Der søges om fleksibilitet til at ændre i indgangs - og afgangsalder, blot det samlede antal DE for kvæg overholdes.

4.1.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Dyreenheder er beregnet efter de nugældende omregningsfaktorer i husdyrgødningsbekendtgørelsen3. Mil- jøvurderingerne er gennemført i forhold til antal dyr og den faktiske størrelse og sammensætning af dyrehol- det, og miljøgodkendelsen tager derfor afsæt heri, uagtet at der på et senere tidspunkt måtte ske ændringer i beregning af antal dyreenheder.

Stald ID	Dyretype/ Staldsystem		Xxxxx dyr	Antal stipladser	Vægt (mdr.)		Antal DE
Stald ID	Dyretype/ Staldsystem		Xxxxx dyr	Antal stipladser	Ind	Ud	Antal DE
ST-146257/ Stald mod nord (Kvægstald)	Småkalv, tung race/ Dybstrøelse, kort ædeplads m. fast gulv	Nudrift	18	0	4,00	6,00	5,46
	Småkalv, tung race/ Dybstrøelse, kort ædeplads m. fast gulv	Ansøgt	36	0	4,00	6,00	10,92
	Kvie/stud, tung race (6 mdr.- kælvning) Sengestald med fast gulv	Nudrift	18	0	6,00	8,00	6,12
		Ansøgt	36	0	6,00	8,00	12,24
	Kvie/stud, tung race (6 mdr.- kælvning) Sengestald med fast gulv	Nudrift	127	0	8,00	28,00	66,69
		Ansøgt	139	0	8,00	28,00	69,48
	Kvie/stud, tung race (6 mdr. til kælv- ning). Sengestald m fast gulv, 2% hæld-	Nudrift	0		6,00	27,00	0,00
		Ansøgt	51		8,00	25,00	25,49
ST-146258/ Svinestald	Smågrise fra 7,2 kg Toklimastald, delvis spaltegulv	Nudrift	0	0	7,30	32,00	0,00
	Smågrise fra 7,2 kg Toklimastald, delvis spaltegulv	Ansøgt	800	1	15,00	30,00	2,43
	Slagtesvin, Delvis spaltegulv (50-75% fast gulv)	Nudrift	900	300	30,00	107,00	25,36
	Slagtesvin, Delvis spaltegulv (50-75% fast gulv)	Ansøgt	800	267	30,00	115,00	25,75
ST-146259/ Stald Midt kvæg	Kvie/stud, tung race (6 mdr. til kælv- ning). Sengestald m fast gulv	Nudrift	50	0	8,00	28,00	26,26
ST-146259/ Stald Midt kvæg		Ansøgt	50	0	8,00	25,00	24,99
ST-146260/ Kalvestald syd	Småkalv, tung race (0-6 mdr)/ Dybstrøelse hele arealet	Nudrift	27	0	1,00	4,00	7,07
ST-146260/ Kalvestald syd	Småkalv, tung race (0-6 mdr)/ Dybstrøelse hele arealet	Ansøgt	27	0	1,00	4,00	7,07
ST-146261/	Småkalv, tung race (0-6 mdr)/	Nudrift	0	0			0,00

3 Bekendtgørelse nr. 764 af 28. Juni 2012

Kalvehytter syd	Dybstrøelse hele arealet	Ansøgt	27	0	1,00	4,00	7,07
ST-146265/ Kalvehytter nord	Kvie/stud, tung race (6 mdr. til kælv- ning). Dybstrøelse hele arealet	Nudrift	0	0			0,00
ST-146265/ Kalvehytter nord		Ansøgt	81	0	8,00	25,00	41,99
Ændring Alle produkti- oner	Nudrift						136,96
	Ansøgt						227,43
	Ændring						90,47

Tabel 0.0.0.0: Oversigt over dyrehold (nudrift og ansøgt drift) samt staldsystem

Staldsystemer

De eksisterende stalde er indrettet med dybstrøelse og fast gulv med skraber hos kalve og stude, samt fast gulv med spalter hos grisene.

I den nye staldforlængelse vil der blive etableret fast gulv med dræn og skraber (Sengestald m fast gulv, 2 % hældning).

Den øvrige del af udvidelsen af besætningen med stude foregår i kalvehytter, som etableres i tilknytning til staldan- lægget. Kalvehytter skal stå på fast støbt bund med afløb til opsamlingsbeholder. Alternativt skal kalvehytter place- res på f.eks. græsarealer, hvor næringsstofferne fra kalvehytten kan udnyttes af en efterfølgende afgrøde, se vilkår 4.1.2.3.

Det er endvidere en forudsætning for beregningerne i ansøgningen, at dyrene er udegående en bestemt an- del af året, som angivet i nedenstående skema:

Stald ID

Dyretype/

Staldsystem

Antal dyr/DE

Mdr. udegående

uden for udbring- ningsareal

Mdr. udegående

indenfor udbring- ningsaeral

ST- 146257

Kvie/stud, tung race (6 mdr. til kælvning).

Sengestald m fast gulv

226 dyr/

Ca. 107 DE

Kvie/stud, tung race (6 mdr. til kælvning).

Sengestald m fast gulv, 2% hæld- ning

ST- 146259

Kvie/stud, tung race (6 mdr. til kælvning).

Sengestald m fast gulv

50 dyr/

Ca. 25 DE

ST- 146265

Kvie/stud, tung race (6 mdr. til kælvning). Dybstrøelse hele area-

let

84 dyr/

Ca. 42 DE

Tabel 0.0.0.0: Skema fra it ansøgningsskemaet, som viser forudsætninger vedr. andelen af dyr som er udegående.

Der er ingen planer om renovering af eksisterende staldanlæg inden for den 8 årige periode, hvorefter kom- munalbestyrelsen skal foretage den første regelmæssige revurdering af det miljøgodkendte.

Det generelle ammoniakreduktionskrav

Det generelle ammoniakreduktionskrav er som udgangspunkt fastsat til 30 %, beregnet i forhold til referen- cestalde på baggrund af normtal fra 2005/2006. Kravet gælder for udvidelser, nye stalde og stalde der reno- veres.

Det ansøgte dyrehold udgøres af stude. For denne produktion er det generelle ammoniakkrav fastsat til 30 % und- tagen på dybstrøelse, hvor det er 0 %.

I øvrigt gælder:

For kødkvæg, får og geder, som i hovedparten af tiden er udbundet, fastsættes ingen reduktionskrav.

For kvæg og heste fastsættes ingen reduktionskrav til den del af kvælstofudskillelsen, som vedrører fast gødning inklusiv dybstrøelse.

For søer, smågrise og slagtesvin, som produceres økologisk, samt for ænder og gæs, fastsættes ingen reduktions- krav.

For den ansøgte udvidelse er det således kun tilbygningen til kvægstalden, der er omfattet af det generelle ammo- niakreduktionskrav på 30 %.

Af it-ansøgningen fremgår, at kravet til ammoniakreduktion er opfyldt.

Aarhus Kommune vurderer, at der kan accepteres en fleksibilitet mht. ind- og afgangsvægt indenfor dyregrupper- ne, så længe det maksimalt tilladte antal dyreenheder indenfor dyregruppen overholdes.

Vilkår:

4.1.2.1

Der godkendes en årlig produktion mht. dyrehold på maksimalt:

- 450 årsstude (fra 1 måned til 25 måneder), svarende til 199,4 DE

- 800 smågrise (15-30 kg), svarende til 2,43 DE

- 800 slagtesvin (30-115 kg), svarende til 25,75 DE

Det tillades at ind- og afgangsvægten indenfor ovennævnte dyregrupper kan variere +/- 10 % indenfor det maksimale antal DE i hver gruppe.

4.1.2.2

Placering af stalde og de anvendte staldsystemer skal være i overensstemmelse med det i an- søgningen angivne, jf. tabel 4.1.2.1 samt situationsplanen (bilag 1 til denne godkendelse).

4.1.2.3

Dyreholdet skal fordeles på staldtyper som angivet i tabel 4.1.2.1

4.1.2.4

Kalvehytter skal stå på fast støbt bund med afløb til opsamlingsbeholder.

4.1.2.5

Alle stude/kvier over 6 måneder skal om sommeren være udegående i min. 5 måneder, heraf min. 4 måneder på marker udenfor udbringningsarealet.

4.2 VENTILATION‌

4.2.1 Miljøteknisk redegørelse

På ejendommen er der følgende ventilationsanlæg:

Staldafsnit (jf. situationsplan)	Type ventilation	Antal afkast	Højde af afkast
2 (kvægstald)	Mekanisk/naturlig	1	I kip
3 (grisestald)	Mekanisk/naturlig	2	I kip
Øvrige	Naturlig

Beskrivelse for ventilationsanlæggene: Ligetryk med indtag i taget. Afkastene er placeret i tagfladen og af- kasthøjden er 1 m over tagfladen. Lufthastigheden er max. 6 m/sekund.

4.2.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Kommunen har ingen særlige bemærkninger til ventilationssystemet.

En stor del af dyrene går i naturligt ventilerede staldsystemer, hvilket ikke giver anledning til støjgener. I den planlagte nyetablering er det kun tilbygningen til kvægstalden der giver anledning til øget mekanisk ventilati- on.

Det vurderes at omfanget af ventilation ikke giver anledning til gener for de omkringboende, idet der ikke tid- ligere har været klager over støj fra anlægget.

4.3 FODRING ‌

4.3.1 Miljøteknisk redegørelse

Der er ikke anvendt virkemidler i forhold til fodring, idet det ikke er relevant for den pågældende produktion, se afsnittet om BAT.

4.4 ENERGI- OG V ANDFORBRUG‌

4.4.1 Miljøteknisk redegørelse

Beskrivelse af hvad forbruget går til, og hvad der er gjort for at mindske forbruget, hvis det ligger væsentligt over det niveau, der kan forventes for den pågældende type bedrift.

På ejendommen anvendes energi i forbindelse med: Foderhåndtering, ventilation, gyllepumpning, skrabean- læg samt belysning.

Energikilder	Energi forbrug Nuværende drift	Forventet energiforbrug i ansøgt drift
Årligt Elforbrug	45.000 Kwh	50.000 Kwh
Årligt forbrug af dieselolie	14.000 L	16.000 L

Energi til markdriften er inkl.

Vand

Vandet kommer fra Gl. Hjortshøj Vandværk.

Vandforbrug	Nudrift	Ansøgt drift
Årligt forbrug af drikkevand	4400 m3	7000 m3
Årligt forbrug af vaskevand til vask af maskiner m.m.	100 m3	100 m3
Vand til markvanding	0 m3	0 m3
Vand til øvrigt formål	0 m3	0 m3

For yderligere oplysninger henvises til BAT redegørelsen i afsnit 8.

4.4.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Aarhus Kommune vurderer, at det er vigtigt at overvåge ressourceforbruget med henblik på en løbende ned- bringelse. Derfor stilles nedenstående vilkår.

Vilkår:

4.4.2.1

Elforbruget skal registreres én gang årligt. Elforbruget skal føres ind i et skema, så det kan sammenlignes med tidligere registreringer. Registreringerne skal gemmes i fem år.

4.4.2.2

Vandforbruget skal registreres én gang årligt. Vandforbruget skal føres ind i et skema, så det kan sammenlignes med tidligere registreringer. Registreringerne skal gemmes i fem år.

4.5 XXXXXXX AND HERUNDER REGNV AND‌

4.5.1 Miljøteknisk redegørelse

Type	Mængde i nudrift	Mængde i ansøgt drift	Afledes til
Rengøringsvand fra vask af stalde	Indgår i gyllemæng- derne som fremgår af kapacitetsberegningen.	Indgår i gyllemængder- ne som fremgår af ka- pacitetsberegningen.	Gyllebeholder
Ensilagesaft og over- fladevand fra ensilage- pladser			Opsamles i separat beholder og udsprinkles.
Tagvand	Eksisterende tagareal= ca. 2.727 m2 * 0,7 m3 vand/m2= 1.909 m3	Yderligere 300 m2 til- bygning på kvægstald * 0,7 m3 vand/m2= 210 m3	Dræn
Vand fra vaskeplad- ser*	0,7 m3 x 30 m2 vaske- plads + vaskevand = ca. 120 m3	0,7 m3 x 50 m2 vaske- plads + vaskevand = ca. 135 m3	Gylletanke
Regnvand på udeareal til grisene	140 m2 *0,7 m3 vand/m2 = ca. 100 m3	Det samme	Gylletanke
Regnvand på området med store kalvehytter mod nord		350 m2 * 0,7 m3 vand/m2= 245 m3, Heraf: Ca. 250 m2 tag- areal* 0,7 m3 vand/m2=175 m3 Ca. 100 m2 befæstet areal* 0,7 m3 vand/m2=70 m3	Tagvand til dræn Vand fra pladsen ledes til gyllebeholder
Regnvand på området med småkalvehytter mod syd		75 m2 * 0,7 m3 vand/m2 = 53 m3	Gyllebeholder
Regnvand på foder- borde. Foderbord mod nord på stor stald overdæk- kes og afløb fra foder- bordet mod syd hånd- teres af ensilagesprink- lerne. Der laves desuden en fodervej mellem de nye hytter.	100 m2 * 0,7 m3 vand/m2 = ca. 90 m3	Det dobbelte (ca. 180 m3), heraf: - 70 m3 til gylle- beholder	- Gyllebeholder - Ensilagesprinkler
Interne befæstede transportveje			løber af vej og nedsiver
Sanitært spildevand fra driftsbygning.	-	-

Tabel 4.5.1.1 Spildevand- kilder og mængder

*Den eksisterende vaskeplads flyttes måske i ansøgt drift og udvides lidt.

4.5.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Tagvand fra de eksisterende bygninger ledes til dræn. Drænsystemet afvander til Kankbølle Bæk og Skæ- ring Bæk. Se oversigt over dræn og drænbrønde af nedenstående kort:

Figur 0.0.0.0: Kortudsnittet viser drænledninger (grøn og blå), strømningsveje (pile) samt drænbrønde (rød).

Der sker ved udvidelsen en ekstra afledning af regnvand fra ca. 500 m2 befæstet- og tagareal, svarende til ca. 385 m2 årligt. Såfremt der ikke er registreret problemer med kapacitetsproblemer i drænet, kan det eks- tra drænvand ledes til drænsystemet.

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx har i forbindelse med sagsbehandlingen afgivet erklæring åp, at han ikke er viden- de om kapacitetsproblemer i drænledningen.

Der er ved den aktuelle udvidelse tale om en bagatelagtig ekstra tilførsel af overfladevand til drænsystemet. Såfremt der ved senere lejlighed skal ske en yderligere udvidelse af befæstet areal, vil dette medføre en re- vision af ejendommens samlede udledningstilladelse, hvor der maksimalt vil blive tilladt afløb på 5 l/sek.

Kommunen vurderer, at afledningen af spildevand ikke vil give anledning til nedsivning af forurenende stoffer eller til forurening af drænvand, såfremt følgende vilkår overholdes:

4.5.2.1

Eksisterende dræn og nedgravede rør til tagvand og overfladevand skal føres i tætte rør inden- for 15 m til nye staldbygninger og opbevaringsanlæg.

4.5.2.2

Alle afløbsbrønde skal sikres mod tilledning af vand, saft, gylle og forurenet overfladevand, fra gyllebeholdere, ensilagepladser/siloer, samt befæstede arealer, hvor der kan være spild af foder og husdyrgødning. Afhængig af terrænforhold er det nødvendigt at have fokus på alle risici

4.5.2.3

De befæstede arealer der afvander til dræn skal til enhver tid være renholdt for husdyrgødning.

4.6 AFFALD ‌

4.6.1 Miljøteknisk redegørelse Beskrivelse mht. døde dyr:‌

Opbevaring

• Dyrene placeres på rist og under kappe, så de er hævet over jorden, hvilket giver mulighed for luftcirkula- tion

Bortskaffelse

• Der er indgået aftale med Daka om afhentning af døde dyr.

• Døde dyr afhentes efter behov.

Mængder

• Der er ca. 1 dødt dyr hver 14. dag. EAK-kode 020102.

Afhentningssted

• Afhentningssted er valgt i god afstand fra naboer.

• Afhentningsstedet er valgt på et skyggefuldt sted

• Afhentningspladsen er sikret mod ådselædende dyr ved at dyrene er overdækket med fast overdæk- ning/kadaverkappe.

• Afhentningsstedet er ved fast tilkørselsvej og tilgængelig for afhentningsmateriellet

Det vurderes, at opbevaring af døde dyr lever op til kravene herom og det vurderes, at omkringboende na- boer ikke vil blive generet af evt. lugt fra døde dyr.

Beskrivelse af fast affald:

Oplysninger om affaldstyper og mængder samt opbevaring og bortskaffelse heraf:

	Mængde nudrift (kg el. tons)	Mængde Ansøgt (kg el. tons)	Opbevaring	Bortskaffelse
Forbrændingsegnet af- fald. ISAG kode: 19.00*	Ca. 3 tons	Ca. 4 tons	• Container på ejen- dommen.	• Affald bortskaffes i henhold til kommu- nens affaldsregulativ.
Jern ISAG kode: 23.00			• Opbevares i maskin- hus	• Afbrændes til skrothandler
Plastik ISAG kode: 52.00 EAK-kode: 02-01-04			• Opbevares i container på ejendommen	• Affald bortskaffes i henhold til kommu- nens affaldsregulativ.
Papir og Pap ISAG kode: 50.00				Genbrugsplads
Andet

*Mængden er totalmængde for alt affald

4.6.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Landbruget skal være tilsluttet ordningen for klinisk risikoaffald. Her kontaktes ”Modtagestationen for Farligt Affald” på tlf. 00 00 00 00. Farligt affald (spildolie mv.) afleveres til ”Modtagestationen for Farligt Affald” eller til godkendt modtager, hvilket kræver fritagelse for afleveringspligten.

Xxxxxx affald bortskaffes til godkendt modtager. Mindre mængder affald (dog ikke uhygiejnisk) kan afleveres til kommunens genbrugsstationer se xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx/ genbrugsstatio- ner.

Som dokumentation for afleveringen udleveres på opfordring kvittering. Der henvises i øvrigt til Aarhus Kommunes ”Regulativ for erhvervsaffald.”

Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, derfor skal alt affald fra ejendommen bortskaffes i overensstemmelse med Aarhus Kommunes affaldsregulativ. De gældende affaldsregulativer kan findes på kommunens hjemmeside.

Aarhus Kommune vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til affaldsbortskaffelsen fra husdyr- bruget.

Opbevaring af døde dyr skal ske i henhold til de veterinære bestemmelser, så de er afskærmet mod hunde og vilde dyr og på en måde, så der ikke opstår uhygiejniske forhold, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 439 af 11. maj 2007 om opbevaring af døde dyr.

Vilkår:

4.6.2.1

Flydende og/eller saftafgivende organisk affald skal opbevares på fast belægning med opsamling af overfladevand til tæt beholder.

4.6.2.2

Opbevaring af døde dyr må ikke give anledning til gener for omboende eller forbipasserende.

4.7 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER‌

4.7.1 Miljøteknisk redegørelse

Beskrivelse af kemikalier generelt:

Det er en økologisk drevet bedrift, så der anvendes ingen bekæmpelsesmidler.

Rengøringsmidler opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne er tydeligt mærkede med angivelse af indholdet. Opbevaring i malkerum.

Beskrivelse af olieopbevaring:

På ejendommen opbevares dieselolie i følgende tanke:

Overjordisk tank fra 2010 på 1800 liter (dieselolie). Fremgår af BBR.

Smøreolie opbevares i lukkede tromler, som er placeret i malkerummet.

Oplysninger om typer af olie- og kemikalieffald samt mængder, opbevaring og bortskaffelse heraf:

EAK-kode

Art

Mængde før

Mængde efter

Opbevaring

Bortskaffelses metode

20 01 18 00

05.13

Medicinrester

Ingen

Kun dyrlæge behandler

13.02.03.00

Spildolie

50 l

60 l

Lukkede trom-

ler i malkerum

Afhændes til olieselskab

Generelt registreres affaldsproduktionen tæt og løbende for at give et overblik over mulige nye fokusområ- der.

Affald fra bedriften registreres på et affaldsstamkort. Affald bortskaffes om muligt til genbrug.

4.7.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Med hensyn til forebyggende foranstaltninger og foranstaltninger ved uheld henvises til det følgende afsnit: Driftforstyrrelser eller uheld.

Der henvises til bilag: Plansituation.

Vilkår

4.7.2.1

Tankning af diesel skal ske på en plads med fast og tæt bund, så spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand.

4.7.2.2

Olieaffald skal opbevares på en overdækket plads med opkant, som kan rumme indholdet fra den største beholder.

4.8 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD‌

4.8.1 Miljøteknisk redegørelse Beskrivelse af mulige uheld:‌

På landbrugsejendomme kan der være risici inden for primært følgende områder:

• Brand

• Gylleudslip fra gyllebeholder samt lækager på gyllesystem

• Uheld ved gylleudbringning

• Strømsvigt

• Oliespild

• Kemikaliespild

For at sikre, at der er procedurer for, hvad der skal foretages i tilfælde af uheld, vil der/er blive udarbejdet en beredskabsplan.

Beredskabsplanen indeholder:

• Procedurer, som beskriver relevante tiltag med på at ”stoppe ulykken/uheldet” og begrænse udbredelsen

• Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, som skal alarmeres og hvordan

• Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs – og drænsystemer og vandløb mv.

• En opgørelse over materiel som er tilgængeligt på bedriften, eller som kan anskaffes med kort varsel, som kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø

Beredskabsplanen vil ligge på en fast plads med nem adgang hertil for bl.a. medarbejdere, som vil blive vej- ledt i beredskabsplanen.

For at minimere omfanget af eventuelle uheld, er der ophængt vejledning til hvem der skal underrettes og disses telefonnumre.

Beredskabsplan fremsendes senere.

Af nedenstående fremgår en beskrivelse af mulige uheld med oplysning om, hvilke tiltag der er iværksæt for at forebygge uheld, samt oplysning om, hvad der vil blive iværksat i tilfælde af uheld.

Beskrivelse af risikominimering: Generelt‌

• Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad at der sikres korrekt brug og effekt.

• For at minimere risikoen for uheld, udføres opgaver der kan give anledning hertil under opsyn

• Alle ansatte introduceres grundigt til deres arbejde

Brand

Forebyggende foranstaltninger:

• Der forefindes brandslukkere i den enkelte bygninger. Af bilag til beredskabsplanen fremgår, hvor brand- slukkerne er placeret

• Alle el-installationer efterses hvert 5. år. Produktions- og ventilations anlæg rengøres jævnligt

Akut håndtering ved uheld:

• Ved brand kontaktes brandmyndighederne

Gylleudslip fra gyllebeholder samt lækager på gyllesystem

Forebyggende foranstaltninger:

• Gyllebeholder er stabil og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger

• Beholderens bund og vægge er tætte.

• Der er ikke spjæld eller lignende mellem fortank og gyllebeholder, da beholderens højeste niveau er hø- jere end fortankens højeste niveau.

• Gyllebeholderne er underlagt 10 års beholderkontrol, hvilket vil minimere risikoen for sprængning af be- holderne

• Lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt

Ved kontrol af flydelaget kontrolleres det at kapaciteten forsat er tilstrækkelig.

• Påfyldning af gylle til gyllevogn foregår under opsyn.

• Gylle suges fra gylletank op i gyllevogn. Derved elimineres risikoen for gylleudslip, da man undgår el- pumper som kan fejlaktiveres i forbindelse med gylleopbevaring. Endvidere sikres at der ikke sker utilsig- tet udledning og overpumpning af gylle til transportvogn

• Gyllebeholder er uden fastmonterede pumper, der ved tekniske fejl eller sabotage kan forårsage gylle- udslip til miljøet, hermed er risikoen for utilsigtet gylleudslip minimal

• Gennem overvåget læsning af gyllevogn med læssekran er der minimal risiko for uheld.

• Der forefindes minilæsser og frontlæsser samt bigballer/rundballer på ejendommen, der vil kunne an- vendes til at inddæmme gylleudslip

Akut håndtering ved uheld:

• Falck og evt. slamsuger tilkaldes

• Kommunen kontaktes

• Sker der brud på tanken eller lign. søges strømmen i første omgang dæmmet op med halmbal- ler/jordvold.

• Der forefindes minilæsser og fronlæsser samt bigballer/rundballer på ejendommen, der vil kunne anven- des til at inddæmme gylleudslip

• Hvis en gyllebeholder springer læk, er der mulighed for opbevaring i tank på anden ejendom

• Sker der brud på tanken eller lign. søges strømmen i første omgang dæmmet op med halmbal- ler/jordvold.

• Mindre mængder spildt gylle vil opsamles på vaskepladsen og pumpes retur til beholderne.

Uheld ved gylleudbringning

Forebyggende foranstaltninger:

• Gylle udbringes i henhold til gældende regler således, at der ikke er risiko for tilledning af gylle til dræn og vandløb.

Akut håndtering ved uheld:

• Falck og evt. slamsuger tilkaldes

• Kommunen kontaktes

• Ved uheld er der mulighed for pumpning af gylle til anden gyllevogn

• Ved haveri i mark med gyllevogn omlasts gyllen

• Ved overfladeafstrømning med gylle søges strømmen i første omgang dæmmet op med halmbal- ler/jordvold.

Strømsvigt

Forebyggende foranstaltninger:

Alle stalde er åbne eller med mulighed for at gå ud, så der er ikke behov for særlige foranstaltninger ved strømsvigt.

Oliespild

Forebyggende foranstaltninger:

• Spildolie og smøreolie er placeret i det det gamle malkerum i lukkede beholdere.

• Dieselolie opbevares i tank i maskinhuset

• Maskinhuset er indrettet med fast underlag

• Der er ikke afløb i maskinhuset.

• Der findes opsugende materiale(kattegrus, savsmuld mv. ) i maskinhuset og malkerummet, som anven- des ved spild af olie.

• Diesel til maskinerne opbevares i overjordisk olietank. Tanken er på 1800 liter og er fra 2010. Dieseltan- ken er placeret på fast underlag, som sikrer at indholdet opsamles i tilfælde af uheld.

• Der er automatstop på dieselpumpen

• Påfyldning af traktor sker altid under opsyn.

Akut håndtering ved uheld:

• Spild af olie vil straks det konstateres blive opsamlet med opsugende materialer.

4.8.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Ansøger har med ansøgningen redegjort for mulige uheld.

Det er desuden redegjort for, at der vil blive udarbejdet en beredskabsplan. Kommunen fastholder dette med nedenstående vilkår.

Vilkår:

4.8.2.1 Der skal senest udarbejdes og indsendes en beredskabsplan til Aarhus Kommune, når byggeriet af det nye staldanlæg står færdigt.

4.8.2.2

Leverandører, eksterne entreprenører og personale skal være instrueret i betjening af anlæg. Det skal sikre, at anlæggene betjenes korrekt.

4.8.2.3

Eksternt personale skal være orienteret om at ejendommen har en miljøgodkendelse og en bered- skabsplan.

4.8.2.4 Beredskabsplanens instrukser skal følges ved uheld. Tilsynsmyndigheden skal orienteres føl .

..gende hverdag, og der skal efter aftale med tilsynsmyndigheden udarbejdes et notat, hvor dere-

-.degøres for hændelsesforløbet, og hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre, at en lignende

- hændelse sker fremadrettet.

5 GØDNINGSPRODUKTION OG – HÅNDTERING‌

I dette kapitel vurderes den husdyrgødning, der produceres på ejendommen og evt. afsættes og modtages fra anden side. Husdyrgødningens opbevaring og håndtering indgår også heri.

5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER‌

5.1.1 Miljøteknisk redegørelse

Som følge af staldindretningen produceres der i dag hhv. gylle og dybstrøelse på ejendommen. I ansøgt drift vil der ligeledes blive produceret gylle og dybstrøelse.

I ansøgt drift vil gylle blive opbevaret i ejendommens gyllebeholdere. Dybstrøelse opbevares enten i stalden eller markstak. Dybstrøelsen fra småkalvene, hvor der udmuges jævnligt, vil komme i gyllebeholderne, hvor det vil bidrage til at etablere et godt flydelag.

Udbringning af gylle sker med slæbeslanger eller nedfælder, efter de gældende regler.

Dybstrøelse køres direkte ud fra stald 2 gange om året og nedpløjes. Der er behov for en begrænset mæng- de oplagret i markstak.

Transporter med husdyrgødning sker gennem landsbyen Hesselballe. Transporter gennem byen vil primært foregå i dagtimerne. Der henvises til bilag: Transportveje.

	Dyreenheder	Kg N	Kg P	Ton / m3
Dybstrøelse	114,54	11.702,12	1.580,24	634 t = 1.078 m3
Kvæggylle	82,22	7.192,87	1.087,28	1.777
Svinegylle	28,17	2.612,15	616,46	494
Afsat ved græsning	8,7	1.244,97	177,21
Afgasset biomasse modtaget	13,49	870	200	217
I alt	247,12	23.622,11	3.661,19

Tabel 0.0.0.0: Mængder af organisk gødning der håndteres på ejendommen

I de 2 følgende skemaer fremgår oplysninger om husdyrbrugets opbevaringsanlæg, de enkelte anlægs ka- pacitet, husdyrproduktionens tilførsel til anlæggene samt opgørelse af opbevaringskapaciteten.

Opbevaringsanlæg

Beliggenhed

(adresse)

Byggeår

ton/m3

Seneste

beholderkontrol

Overdækning

Gyllebeholder

Hesselballevej 68

1995

1000

2005

Flydelag

Gyllebeholder*

Samme

1000 -1200

Flydelag

Tabel 0.0.0.0: Opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning (gylle)

Tilførsel	m3 /år	Opbevaringskapacitet (mdr.)
Svinegylle	1.777
Kvæggylle	494
Reduktion af mængde for ungkvæg på græs i 5 mdr. (	148
Vand fra vaskepladser, grisenes udeareal og foder- borde	386
Afgasset biomasse modtaget	217

Dybstrøelse fra kalvestalde (0-6 mdr.)	289	Udspredes direkte på marker
I alt til opbevaring i gyllebeholdere	3.015
Vand og ensilagesaft fra ensilageplads	Udsprinkles
Dybstrøelse (1 ton = ca. 1,7 m3 dybstrøelse)	464 t = 789 m3

Tabel 0.0.0.0: Opbevarings kapacitet / håndtering af organisk gødning

Tilstrækkelig opbevaringskapacitet (7. måneder) = ca. 1.759 m3.

Sammenlagt er beholderkapaciteten på ca. 1.800 m3, som udgøres af egen gyllebeholder på 1000 m3, sammenlagt med opbevaringsaftale på 800 m3 på ejendommen Xxxxxxxxx 000, Xxxxxxxxx

Her er opbevaringskapaciteten i gyllekummerne ikke medregnet.

Alternativt til opbevaringsaftalen på ejendommen Xxxxxxxxx 000, er der ansøgt om at opføre en gyllebeholder på Xxxxxxxxxxxxxx 00, på 1.000-1.200 m3.

5.1.2 Flydende husdyrgødning og ensilage:

I forbindelse med projektet er udfærdiget en aftale om opbevaring af 800 m3 gylle i gyllebeholder på ejen- dommen Xxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx.

Alternativt opføres en ny gyllebeholder på 1.000-1.200 m3 nord for ensilagepladsen.

Ovenfor er redegjort for tilstrækkelig opbevaringskapacitet i forhold til gældende regler, jf. husdyrgødnings- bekendtgørelsen.

Vand og ensilagesaft opbevares i opsamlingsbeholder til ensilagepladsen, som er anmeldt efter godkendel- sesbekendtgørelsens § 19 a, med afgørelse om ikke-godkendelsespligt d. 12.april 2012.

5.1.3 Fastgødning inkl. dybstrøelse

Dybstrøelse køres direkte ud fra stald 2 gange om året og nedpløjes, på nær dybstrøelsen fra småkalvene, som af hygiejnemæssige grunde skal have hyppigere rengøring. Dybstrøelse fra småkalvene (0-6 mdr.) ud- gør ca. 170 ton, svarende til ca. 289 m3/år.

5.2.1 Kommunens bemærkninger og vurdering

Ifølge vejledning om etablering og overdækning af kompost, må kompost opbevares overdækket i marken såfremt tørstofprocenten er mindst 30 % for ethvert delparti. Dybstrøelse, der har ligget i en stald i 3-4 må- neder i gennemsnit, er oftest så kompostlignende, at det som sådan kan opbevares i markstak. For gød- ningsmåtter under kalvehytterne med stude kan tilsvarende kompostlignende dybstrøelse opbevares i mark- stak.

Gødningen må maksimalt ligge på marken i 1 uge før det spredes ud, jf. reglerne i husdyrgødningsbekendt- gørelsen. Ligger det længere betragtes det som en markstak. Etableres en markstak, skal den dækkes til med kompostdug eller andet lufttæt materiale samme dag som markstakken etableres og skema til registre- ring af markstakke skal udfyldes.

Husdyrgødningen skal opbevares og håndteres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler. For at sikre tilstrækkelig opbevaringskapacitet, stilles vilkår om, at ovennævnte ensilageplads samt den ak- tuelt ansøgte gyllebeholder opføres inden udvidelsen af dyreholdet sættes i værk.

Vilkår:

5.2.1.1

Der skal til enhver tid foreligge gældende aftale om opbevaring af flydende husdyrgødning, således at gældende regler for opbevaringskapacitet overholdes. Alternativt skal den ansøg- te gyllebeholder opføres.

5.2.1.2

Ensilageplads, som er omfattet af ovennævnte afgørelse om ikke-godkendelsespligt af 12. april 2012, skal være klar til ibrugtagning inden udvidelse af dyreholdet påbegyndes.

5.2.1.3

78 % af den producerede faste møg skal opbevares i staldene på fast bund, indtil det brin- ges direkte ud på marken.

5.2.1.4

Alt møg fra småkalvene (0-6 mdr.) skal som minimum tømmes og renholdes hver 7. dag i månederne maj, juni, juli og august.

5.2.1.5

Alle områder med dybstrøelse skal forsynes med halm eller andet tørstof i tilstrækkelige mængder til at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen.

5.2.1.6

Markstakke skal placeres mindst 100 m. fra nabobeboelse.

5.4 ANDEN ORGANISK GØDNING‌

Tilførsel af afgasset biomasse

Ejendommen modtager ca. 217 ton afgasset biomasse årligt, til opbevaring og udspredning.

5.4. Kommunens bemærkninger og vurdering

Den afgassede biomasse indgår i it ansøgningen og der er redegjort for tilstrækkelig opbevaringskapacitet til gødningen.

6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET‌

6.1 AMMONI AK OG NATUR‌

6.1.1 Miljøteknisk redegørelse

Fra stald og lager sker der et luftbåret tab af kvælstof i form af ammoniak. En del af den fordampede ammo- niak falder ned i kort afstand fra kilden, hvilket kan forringe kvaliteten af skove og naturområder. Det skal i henhold til husdyrbruglovens § 7 vurderes, om dyreholdet kan forårsage påvirkning af de beskyttede natur- typer under naturbeskyttelseslovens § 3.

Det samlede ammoniaktab fra ejendommen er i ansøgt drift beregnet til ca. 1.758 kg N/år. Emissionen for nudriftscenariet er beregnet til ca. 1.272 kg N/år (der regnes med nudriftscenariet ved første godkendelse ef- ter HBL), hvilket vil sige at meremissionen ved udvidelsen er beregnet til ca. 468 kg N/år.

Emission, nudrift	Emission, ansøgt drift	Meremission
1.758 kg N/år	1.272 kg N/år	468 kg N/år

Nærmeste område omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1, er Krajbjerg Hede, som ligger ca. 2100 m nord for anlægget. Det er derfor ikke relevant at beregne ammoniakdeposition til området.

Indenfor 1000 m fra anlægget ligger 7 § 3 beskyttede søer samt seks naturområder, se nedenstående kortudsnit.

Der er i ansøgningsskemaet indtastet et punkt til beregning af ammoniakdepositionen, for det engområde der ligger nord for anlægget, i en afstand af ca. 300 m. Der er beregnet en merdeposition på 0,2 kg N/ha/år og en totaldepo- sition på 0,7 kg N/ha/år. Det er, med baggrund i den relativt lave beregnede belastning her, ikke fundet relevant at få foretaget yderligere beregninger af ammoniakbelastningen til øvrige naturområder.

Der gælder iflg. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 følgende fastlagte krav til hvor meget kvælstof der må af- sættes på forskellige kategorier af omkringliggende natur:

Naturtyper

Fastsat beskyttelsesniveau

Kategori 1. § 7 stk. 1, nr. 1

Kategori 1 natur omfatter nærmere bestemte ammo- niakfølsomme naturtyper beliggende inden for interna- tionale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områ- der), som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagt af Naturstyrelsen i forbindelse med Na- tura 2000 planlægningen. Det kan også være tale om ikke kortlagt natur (primært søer)

Desuden omfatter § 7, stk. 1, nr. 1 heder og overdrev inden for de internationale naturbeskyttelsesområder, der ikke er nævnt oven for, men som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. I det omfang, at disse na- turtyper grænser op til hinanden eller ligger i en mosa- ik, beregnes størrelsen ud fra det samlede areal i overensstemmelse med reglerne i naturbeskyttelses- loven § 3.

Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden*):

0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug

0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug.

Kategori 2. § 7 stk. 1, nr. 2

Kategori 2 natur omfatter nærmere bestemte ammo- niakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: Højmoser, lobeliesøer samt he- der større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyt- telseslovens § 3, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Ved beregningen af, om en hede eller et overdrev er større end henholdsvis 10 ha og 2,5 ha, er det alene naturtypen hede eller overdrev, der indgår. Det er så- ledes kun heder, der i sig selv er større end 10 ha, og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha, der er omfattet.

Xxx. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år.

Kategori 3.

Kategori 3 natur omfatter; Heder, moser og overdrev udenfor Natura 2000 områderne, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, samt ammoniakfølsom- me skove.

Xxx. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha pr. år, men ikke stille krav om mindre merdeposi- tion end 1,0 kg N/ha pr. år.

6.1.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Den ansøgte drift overholder beskyttelsesniveauerne fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 for Kategori 3 natur. Aarhus Kommune vurderer samtidig, at der ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. Dette vurderes på baggrund af vejledningen til husdyrbrugloven, som fastslår at ud- gangspunktet i vurdering af naturområder efter husdyrbrugloven er, at kommunen ikke undersøger og vurde- rer naturarealer der tilføres mindre end 1 kg N/ha i merbelastning. Dette beror på notat fra DMU (2005) 4, som underbygges til dels af Miljøklagenævnets praksis på området.

4 Usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning (DMU 2005)

Natura 2000-områder

I henhold til § 7 i Habitatbekendtgørelsen5, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Vurdering af påvirkning til Natura 2000-områder

Det nærmeste Natura-2000 område er H230 Kaløskovene og Kaløvig, som ligger i en afstand af ca. 11 km øst for ejendommen. Projektet vurderes hverken at påvirke den omkringliggende § 3 beskyttede natur eller habitatnatur inden for det nærmeste habitatområde væsentligt. Kommunen har derfor vurderet, at det kon- krete projekt hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil påvirke Natura-2000 området væ- sentligt.

6.2 LUGT‌

6.2.1 Miljøteknisk redegørelse

Da dyreholdet udvides fra 137 DE til 227,6 DE, vil der være en forøgelse af lugten fra anlægget. Lugtgenekri- terierne er beregnet i it-ansøgningssystemet.

I IT-ansøgningssystemet vurderes og beregnes lugt udelukkende ud fra staldanlæggene til dyrehold. Lugt- gener fra opbevaringsanlæg og lugtgener ved udbringning indgår ikke i lugtberegningen og håndteres derfor ved hjælp af de generelle regler.

Miljøvurdering af lugtgenerne bliver beregnet efter to modeller: FMK modellen og den Nye lugtvejledning. I et konkret tilfælde skal anvendes den model, som giver den længste geneafstand. Det er angivet i figur 6.2.1, hvilken model der på den baggrund er anvendt.

Geneafstanden beregnes til de tre forskellige områdetyper: Enkeltbolig (uden landbrugspligt), samlet bebyg- gelse og byzone.

- Den nærmeste nabo uden landbrugspligt er ejendommen Xxxxxxxxxxxxxx 00, som ligger ca. 125 me- ter sydvest for ejendommens staldanlæg. Xxxxxxxxxxxxxx 00 ejes af ansøger, hvorfor der ikke ved lugtvurderingen skal tages hensyn til denne ejendom..

- Nærmeste samlede bebyggelse er Hesselballe i ca. 125 m afstand.

- Nærmeste by med byzone er Hjortshøj, som er beliggende godt 800 m mod syd.

5 Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Figur 0.0.0.0: Kortet viser de nærmeste enkeltbeboelser samt det nærmeste øvrige svinebrug>75 DE. Nærmeste enkeltbeboelse uden landbrugspligt er Xxxxxxxxxxxxxx 00. Hertil er ca. 128 m.

Den ukorrigerede geneafstand. er den geneafstand, som kan beregnes på baggrund af lugtemissionen fra alle staldafsnit.

Den korrigerede geneafstand. er geneafstanden, hvor der er korrigeret for vindretning og kumulation i forhold til en situation, hvor den Nye lugtvejledning anvendes. Den indeholder desuden en korrektion baseret på en bortscreening af staldafsnit, som er placeret længere væk end 1,2 gange geneafstanden.

Beliggenheden af husdyrbruget Xxxxxxxxxxxxxx 00 (>75 DE) indenfor 300 m fra samlet bebyggelse (Hessel- balle) medfører i den konkrete sag, at den beregnede geneafstand forøges med 10 %. Til gengæld reduce- res geneafstanden i kraft af at den korrigerede geneafstand bortscreener staldafsnit der ligger længere væk end 1,2 gange geneafstanden.

Den vægtede gennemsnitsafstand er en beskrivelse af den reelle afstand mellem staldafsnittene og ombo- ende. Den vægtede gennemsnitsafstand beregnes kun for de staldafsnit, som ikke er bortscreenet ved at ligge længere væk end 1,2 gange geneafstanden.

Forhold som kan have betydning for lugtemissionen kan være arten, antallet og størrelsen af dyr, staldind- retning, ventilationsanlæggets udformning, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikke- vandssystem samt hygiejne i stalden samt opbevaring.

I IT-ansøgningssystemet vurderes og beregnes lugt udelukkende ud fra staldanlæggene til dyrehold. Lugt- gener fra opbevaringsanlæg og lugtgener ved udbringning indgår ikke i lugtberetningen og håndteres derfor ved hjælp af de generelle regler.

For alle ejendommens staldafsnit er der ud fra angivelser på lokalmiljøkortet i it-systemet beregnet afstand og retning fra anlægget til enkeltbeboelse, samlet bebyggelse og byzone.

Figur 6.2.1: Det samlede resultat af ansøgningssystemets lugtberegninger. Lugtgeneafstanden er beregnet til hhv. byzone, samlet be- byggelse og enkeltbolig.

6.2.2 Kommunens bemærkninger og vurderinger

Husdyrbruget overholder lugtgeneafstande til enkeltbeboelse, samlet bebyggelse og byzone:

Område	Beregnet geneafstand (m)	Faktisk afstand (m)
Eksisterende eller fremtidig byzone: Hjortshøj	221,16	Ca. 800
Samlet bebyggelse Hesselballe	15,36 (korrigeret)	139,98 (vægtet gennemsnitsafstand)
Enkelt bolig: Xxxxxxxxxxxxxx 00	00,00	Ca. 128 m.

Aarhus Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at udvidelsen kan ske uden gene for de omkring- boende. Til grund for vurderingen ligger primært den store afstand til hhv. byzone, samlet bebyggelse og en- keltbolig.

I forhold til lugt ved opbevaring og udbringning af husdyrgødning på markerne, se ansøgers BAT redegørel- se, afsnit 8.

6.3 FLUER OG SKAD EDYR‌

6.3.1 Miljøteknisk redegørelse

På landbrugsejendomme kan der forekomme skadedyr som eksempelvis fluer og rotter mv.

Den generelle bekæmpelse af skadedyr sker ved, at der generelt holdes rent og ryddeligt i og omkring ejen- dommen, og ved at foderspil og rester fjernes.

Bekæmpelse af skadedyr fortages efter anvisninger fra Statens Skadedyrslaboratorium.

Fluegener

• Fluebekæmpelse foretages efter anvisninger fra Statens Skadedyrslaboratorium. Iflg. disse, kræver fo- rebyggelse af flueplage først af alt en god gødningshåndtering og en god staldhygiejne. Det er iflg. reg- lerne for økologisk drift ikke lovligt at anvende kemiske bekæmpelsesmidler. Derfor er det hovedsageligt i gødningshåndteringen, at flueproblemer her skal forebygges.

• Fluegener forebygges ved hyppig udmugning ved småkalvene. Om sommeren (maj, juni, juli og august), hvor fluegener typisk er størst, foretages der udmugning ved småkalvene hver 7. dag. Dette vil iflg. Sta- tens Skadedyrs Laboratoriums retningslinjer (2003) kunne forebygge udklækning af fluelarver. Fluelar- verne dør ved temperaturer over 45 grader.

• I 2013 forsøges småkalvene opstaldet på flis. Dette er endnu ikke nogen velafprøvet metode til fluebe- kæmpelse.

• Biologisk bekæmpelse med rovfluer er normalt anvendelig ved svin i gyllesystemer, med da svinene har et udendørs gyllesystem, er dette iflg. Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx ikke muligt, da fluerne vil flyve ud i det fri. I stedet anvendes limplader til indfangning af fluer, både i svine- og kvægstald.

• Staldene er åbne og besøges flittigt af svaler og andre småfugle der spiser fluer.

• Der er som følge af indsigelse indkommet i forbindelse med nabohøringen indgået aftale om, at der stil- les vilkår i godkendelsen om, at der ikke placeres markstakke indenfor 100 m fra nabobeboelser.

• Der er ligeledes indgået aftale om, at kalvestalden der ligger nærmest Xxxxxxxxxxxxxx 00X (stald 6 på bi- lag 1) rømmes for dyr i juni, juli og august, af hensyn til at mindske fluegener for den pågældende ejen- dom. Dette er tilføjet som vilkår 6.3.2.2 i miljøgodkendelsen.

Rottebekæmpelse

Kommunen kontaktes ved problemer med rotter.

6.3.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Fluer kan give anledning til gene hos naboer.

Der er i denne godkendelse stillet krav om, at kalvehytterne til småkalve tømmes og rengøres mindst hver 7. dag, i månederne maj, juni, juli og august, hvilket kan bidrage til at mindske fluegener.

Fluer og skadedyr

0.0.0.0:

Fluebekæmpelsen skal som minimum ske i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums ret- ningslinjer for fluebekæmpelse på gårde med husdyr, og i overensstemmelse med reglerne for økologi.

6.3.2.2

Der må ikke være dyr i stald 6 (bilag 1) i månederne juni, juli og august.

6.4 TR ANSPORT ‌

6.4.1 Miljøteknisk redegørelse

Transporter med husdyrgødning sker gennem landsbyen Hesselballe. Transporter gennem byen vil primært foregå i dagtimerne.

Antallet af transporter forventes at stige som følge af udvidelsen fra ca. 353 til ca. 458 transporter om året.

Udviklingen i antallet af forskellige typer transporter ses af tabellen nedenfor. Det skal bemærkes, at antal og kapacitet pr. læs ikke er bindende (med mindre der er knyttet vilkår til).

Af følgende skema vises en oversigt over transporttyper og over antallet af transporter i nudrift og ansøgt drift.

Transporttype

Antal trans- porter pr. år

i nudrift

Antal transpor- ter pr. år i an-

søgt drift

Tidsinterval

Hyppighed

Forskel i antallet af

transporter

Lastbilstransporter

Foder	25	30		Ca. hver 14. dag året rundt
Døde dyr	25	27		Ca. hver 14. dag året rundt
Brændstof	9	10	Primært sommer- halvåret
Smågrise ind	4	4		Hvert kvartal
Slagtesvin ud	35	35		Knap ugentligt
Gylle til fjerne marker	25	25
Gylle til gyllebeholder på Mejl- byvej 600 (såfremt der ikke bygges ny gyllebeholder på ejendommen)	0	27
Traktortransporter
Gyllekørsler	50	60	Forår	Sæson
Dybstrøelse	50	70	Vinter/forår	Sæson
Andet
Ensilage/ensilering	100	120	Sommer	Sæson
Flytning af dyr	30	50	Forår og efterår	Sæson
Ialt	353	406

Bemærkninger vedr. transporter:

• Kun transporter på offentlig vej. Udbring af husdyrgødning sker over en begrænset periode primært i for- året.

• I forbindelse med udvidelsen vil antallet af transporter med husdyrgødning øges.

• Transporter vil normalt foregå i dagtimerne, dog må der påregnes transporter udover dagtimerne i for- bindelse med sæsonbestemt arbejde ved eksempelvist ensilering, forårsarbejde, høst og efterårsarbejde i marken.

• Transporter med husdyrgødning, ensilering og flytning af dyr er sæsonbetonede. De øvrige transporter er jævnt fordelt over året.

• Det tilstræbes at holde kørslen i spidsbelastningsperioderne inden for normal arbejdstid

• Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås.

Der er vedlagt bilag, der viser Transportvej for udbringning af husdyrgødning.

6.4.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Gener forbundet med transport i forbindelse med husdyrbrugets indretning og drift, herunder lugt-, støv- og støjgener, kan fx opstå som følge af til- og frakørsel af dyr og foder samt kørsel på offentligt tilgængelig vej i forbindelse med udbringning og opbevaring af husdyrgødning og anden form for gødning.

Færdsel på offentlig vej reguleres af politiet og henhører under færdselsloven og øvrige bestemmelser, der er fastsat af Justitsministeriet. Husdyrbrugets trafikale belastning af omgivelserne skal derfor vurderes i for-

bindelse med ansøgning om miljøgodkendelse, inden afgørelse om godkendelse træffes. Efter dette tids- punkt kan selve trafikken ikke reguleres af miljømyndighederne.

Der er meget stor spredning mellem udspredningsarealerne, således at de fjerneste, beliggende i Skander- borg Kommune, ligger ca. 25 km i luftlinje fra ejendommen, mens der til arealerne i Favrskov Kommune er ca. 20 km.

Ansøger har forklaret følgende ”..økologiske arealer skal dyrkes i en længerevarende aftale og de fleste for- pagtningsaftaler er etårige, så det er noget vanskeligere at forpagte marker til økologisk drift – derfor kan der indimellem blive langt til markerne. Til gengæld udbydes der nogle økologiske marker til bortforpagtning, hvor ejeren har omlagt driften til økologi. De arealer skal ofte fremadrettet også drives økologisk og da der godt kan være lidt langt imellem professionelle økologer bliver der også her nogle længere transportafstande end for konventionelle.”

Desuden har ansøger angivet, at de fjerneste marker i Skanderborg og Norddjurs kommuner allerede i nudriften anvendes som udbringningsarealer. Transport med gødning til og fra disse arealer er oplyst at fo- regå med lastbil.

Aarhus Kommune vurderer derfor, at der ikke vil være en trafikal merbelasting forbundet med den lange transport til de fjerneste marker.

Samlet vurderer Aarhus Kommune, at den ekstra trafikale belastning med transport til og fra ejendommen

6.4.2.1 Transportruterne, som fremgår af kortet vedlagt som bilag 3, skal anvendes.

6.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG M ASKINER‌

6.5.1 Miljøteknisk redegørelse

Udvidelsen forventes ikke at give anledning til øgede støjgener for naboer. Der er endvidere mere end 70 meter til nærmeste nabo, og beplantning imellem.

Der kan forekomme støj fra følgende kilder:

• Ventilationsanlæg

• Højtryksrensere

• Korntørringsanlæg

• Kornvalse

• Kornmølle

• Aflæsning af foder

• Kørsel med ensilage, husdyrgødning m.m.

• Ensilering

• Transport til og fra ejendommen (se afsnit vedr. transport)

• Andet

Af følgende skema fremgår driftsperioderne og placeringen af støjkilder på ejendommen.

Støjkilde	Placering	Tidsinterval	Tiltag mod støjkilder
Ventilationsanlæg	Det er i praksis kun svine- stalden som bruger meka- nisk ventilation.	Ventilationsanlæg kører alle døgnets 24 timer med varierende effekt Svinestalden har mekanisk ventilation med et moderat støjniveau- især ved nattetid, hvor ventilationsbehovet er lille.	Ventilationsanlægget er pla- ceret inden døre og forventes derfor ikke at påføre omgivel- serne støj.
Højtryksrensere	Brug af højtryksrenser til vask af stalde sker inden dø- re	Højtryksrenser anvendes i forbindelse med rengøring af stalde og maskiner Rengøring sker i dagtimerne
Korntørringsanlæg		Korntørringsanlægget kører primært i høstsæsonen i dagtimerne, hvor luftfug- tigheden er lav, men det er dog også nødvendigt – isæt i starten – at blæse om natten for at køle kornet.
Kornvalse (forrmaling af korn)
Kornmølle (forrmaling af korn)		Fodermøllen kører morgen og aften
Udfodring kvæg	Kvæget fodres på foderbord med ensilage hentet med traktor og silograb direkte fra ensilagestakkene.	Morgen og aften
Aflæsning af foder		Indblæsning af foder vil l have en varig- hed af max.30 min pr. levering	Det er en meget begrænset mængde foder som blæses ind – typisk nogle få læs om året.
Kørsel med ensilage
Ensilering
Håndtering af gylle		Der vil være periodisk støj ved omrøring og pumpning af gylle
Håndtering af dybstrøelse		Der vil være periodisk støj ved læsning af dybstrøelse
Transport til og fra ejen- dommen (se afsnit vedr. transport)	-	Se afsnit vedr. transport Brugen af traktor er normalt begrænset til at foregå i dagtimerne, dog må der på- regnes støj udover dagtimerne i forbin- delse med sæsonbetonet arbejde ved eksempelvis ensilering, forårsarbejde, høst og efterårsarbejde i marken Der kan lejlighedsvis forekomme støj ved af- og pålæsning af grise	Der undgås så vidt muligt tomgangskørsel Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dag- timerne, dog må der påregnes støj udover dagtimerne i for- bindelse med sæsonbestemt arbejde ved eksempelvist en- silering, forårsarbejde, høst og efterårsarbejde i marken.

Det er beskrevet i ansøgningen, at udvidelsen ikke forventes at give anledning til øgede gener for naboer i form af støj, ud fra følgende argumenter:

- Der er mere end 70 meter til nærmeste nabo og beplantning imellem.

- Der har ikke tidligere været klager over støj fra ejendommen.

- De fleste støjkilder er placeret i lukkede bygninger.

- Det forsøges så vidt muligt at holde støjperioden inden for normal arbejdstid fra 6 - 18.

- Anvendelse af de øvrige støjende anlæg og maskiner tilstræbes holdt inden for normal arbejdstid.

6.5.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

De aktiviteter, som foregår på ejendommen skal overholde de støjgrænser, som er udmeldt af Miljøstyrelsen jf. nedenstående tabel. Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget.

	Tidsinterval	Grænseværdi	Midlingstid
Hverdage	Kl. 07.00-18.00	55 dB(A)	ref. tid 8 timer
Lørdage	Kl. 07.00-14.00	55 dB(A)	ref. tid 7 timer
Lørdage	Kl. 14.00-18.00	45 dB(A)	ref. tid 4 timer
Søn- og helligdage	Kl. 07.00-18.00	45 dB(A)	ref. tid 8 timer
Aften	Kl. 18.00-22.00	45 dB(A)	ref. tid 1 time
Nat	Kl. 22.00-07.00	40 dB(A)	ref. tid ½ time

Tabel 0.0.0.0: Gældende støjgrænser for aktiviteter på ejendommen

Vilkår:

6.5.2.1

Støjgrænser: Husdyrbrugets samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i dB(A) målt i ethvert punkt på opholdsarealer ved nabobeboelse må ikke overstige føl- gende værdierne angivet i tabellen ovenfor.

6.5.2.2

Kontrol af støj: Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at husdyrbruget skal dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen.

6.5.2.3

Krav til støjmåling: Husdyrbrugets støj skal dokumenteres ved måling eller beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984, Måling af ekstern støj og nr.

5/1993, beregning af ekstern støj fra virksomheder. Ved støjmåling skal denne foretages, når husdyrbruget er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumenta- tionen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøsty- relsen til "Miljømålinger ekstern støj". Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyn- digheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig støjbestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af husdyrbruget.

6.5.2.4

Definition af overholdelse af støjgrænser: Grænseværdier for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i over- ensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 dB(A).

6.6 STØV FRA ANLÆG OG M ASKINER‌

6.6.1 Miljøteknisk redegørelse

• I forbindelse med håndtering af halm og ved transport kan der opstå støv. Forhold, som kan medvirke til støv, er af begrænset karakter og varighed. Der vil blive produceret mere foder i ansøgt drift, hvorfor der vil fore- komme mere transport i ansøgt drift.

Indblæsning af foder sker overvejende via lukkede rørsystemer. Der er således kun få kilder til væsentlige støvgener for naboerne.

• Da støv ikke hidtil har været et problem, forventes det heller ikke fremover. Der er samtidig forholdsvis langt til naboer.

• Ansøger forventer ikke at projektet vil give anledning til øgede støvgener fra husdyrbruget.

6.6.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Aarhus Kommune vurderer på baggrund af det fremsendte samt oplysninger om anlæg på husdyrbruget, at der ikke vil være aktiviteter på ejendommen, som vil medføre særlige støvgener.

6.7 LYS ‌

6.7.1 Miljøteknisk redegørelse

• Der er ophængt lamper ved kvægstald nr. 8 og svinestalden. Der er ingen udendørsbelysning der har fjernvirkning.

• Xxxxx sænkes i staldene om natten, der er derfor en begrænset fjernvirkning fra anlægget.

• Ejendommens anlæg er belyst med almindelige gårdlamper, som styres ved hjælp af sensor

• Om natten er der kun tændt vågelys i stalden

• Lyset i øvrige bygninger er slukket om natten

• Der forventes ikke nogen fjernpåvirkning fra anlægget, som kan genere naboer eller trafikanter

• Kvægstalden nr. 8 er på begge de åbne sider udstyret med faste plader med perforation i den øverste meter til ventilation, så bygningen ved fuld lys er begrænset synlig fra siderne

Der henvises til bilag: Plansituation.

6.7.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Aarhus Kommune vurderer på baggrund af ansøgingen, at der ikke vil være væsentlige lysgener som følge af ejendommens daglige drift, idet der heller ikke tidligere er modtaget klager over lysgener.

Den ekstra lysmængde som følge af udvidelsen, vil være begrænset.

7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE‌

7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE ‌

7.1.1 Miljøteknisk redegørelse

Ejendommen har et udbringningsareal på ca. 30 ha egne og ca. 142 ha tilforpagtede arealer, i alt ca. 172 ha.

Udbringningsarealerne er hovedsageligt beliggende i Aarhus Kommune, men der er også arealer beliggende i Syddjurs, Norddjurs og Skanderborg Kommuner, se nedenstående tabel. Disse kommuner har været ind- draget i sagsbehandlingen og er kommet med høringssvar vedrørende driften af arealerne. Høringssvarene er vedhæftet godkendelsen som bilag nr. 4.

Bilag 2 til denne godkendelse viser samtlige arealer som indgår i driften.

Udbringningsarealer	ha Århus kommune	ha Syddjurs kom- mune	ha Skanderborg kommune	Ha Norddjurs Kommune	I alt ha
Ejede	30	0	0	0	30
Forpagtede	106	26	9	1	142
I alt areal til rådighed for udbringning	134	26	9	1	172

Tabel 0.0.0.0: Viser antal ha, som er hhv. ejet og forpagtet, samt beliggenhed på kommuneniveau.

Arealer til udbringning eller afgræsning er forpagtet af følgende ejere:

Navn	Adresse
Århus Kommune	Xxxxxxx 00, 0000 Xxxxx N
Århus Xxxxxxx	Xxxxxxx 00, 0000 Xxxxx N
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx	Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx
Hans Blåkilde Larsen	Sortemosevej 89, 8530 Hjortshøj
Xxx Xxxxxxx Xxxxxx	Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx
Xxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxx	Xx Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx
Hans Erik Hansen	Xxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx
Elsted Menighedsråd	Xxxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxx
Henrik Xxxxx	Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxx
Per Xxxxxxxxx	Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxx
Århus Kommune	Xxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxx

Tabel 0.0.0.0: Liste over ejere af forpagtede arealer.

I henhold til de gældende harmoniregler, som fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen, må der fra svin højst udbringes gødning svarende til 1,4 DE/ha og for kvæg 1,7 DE/ha, for begge typer gødning dog højst svarende til 170 kg N/ha/år. Harmonikravet er overholdt.

I denne sag er der ikke valgt et specifikt sædskifte for bedriftens arealer. Når der ikke er valgt et specifikt sædskifte i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, beregner systemet kvælstofudvaskning og fosforfraførsel ud fra referencesædskiftet for den pågældende bedrift. Referencesædskiftet afhænger bl.a. af bedriftstype (kvæg-, svine- eller plantebrug) og jordbundsforhold (sandjord eller lerjord).

Ansøger har oplyst, at arealerne fremover vil blive drevet økologisk. Dette betyder blandt andet, at der ikke vil blive anvendt kunstgødning, og at afgrøderne dermed bliver tilført væsentligt mindre kvælstof end på et konventionelt drevet landbrug. I it-ansøgningssystemet er dette angivet som 100 % reduceret kvælstofnorm. Der stilles vilkår om, at arealerne drives økologisk.

I ansøgt drift udbringes husdyrgødning svarende til 1,46 dyreenheder/ha. Systemet (Farm N) har beregnet DEmax til 49,8 Kg N/ha og DEreel til 24,1 Kg N/ha, hvilket betyder at beskyttelsesniveauet mht. nitratudvask- ning overholdt.

Der udbringes på bedriftens arealer i alt ca. 23.622 kg N svarende til ca. 247 DE, som dels består af dybstrøelse, svine- og kvæggylle fra Xxxxxxxxxxxxxx 00, samt en smule rågylle tilkøbt, svarende til 8,7 DE.

Den udbragte mængde husdyrgødning indeholder i alt ca. 3.661 kg P.

7.1.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Alle harmoniarealer er ejede eller forpagtede, og der indgås således ikke aftaler om afsætning af husdyr- gødningen.

Nitrat

Ingen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse jf. statens nitratklassekort. Der stilles derfor ingen krav udover harmoni, i forhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for kvælstofbelastning af overfladevand.

Fosfor

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens generelle krav vedrørende fosfor gælder kun for lerjorde som er drænet og beliggende i opland til meget sårbare Natura 2000 områder.

Udbringning

En stor andel af arealerne er beliggende indenfor eller tæt på byzone. Det skal gøres opmærksom på hus- dyrgødningsbekendtgørelsens § 28, som fastsætter særlige regler for udbringning af husdyrgødning indenfor 200 m af byzone. I den gældende bekendtgørelse må der ikke ske udbringning af husdyrgødning og afgas- set biomasse på lørdage samt søn- og helligdage, og der fastsættes særlige krav mht. nedfældning af fly- dende husdyrgødning indenfor 200 m zonen.

7.1.2.1

Der må på ejendommens ejede og forpagtede arealer, der fremgår af bilag 2 udbringes hus- dyrgødning svarende til maksimalt 140 kg N/ha og 21,3 kg P/ha pr. planår. Såfremt sam- mensætningen af organisk gødning udbragt pr. ha pr. år ændrer sig væsentligt i forhold til det ansøgte, skal der indsendes oplysninger herom til kommunen, således at kommunen kan vurdere om indholdet af N og P ligger indenfor rammerne af denne miljøgodkendelse.

7.1.2.2

Godkendelsen forudsætter, at ejendommen drives økologisk.

7.2 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV SAMT SØER‌

7.2.1 Miljøteknisk redegørelse

Ved godkendelse af et husdyrbrug skal det sikres, at ændringen ikke påvirker Natura 2000 områder negativt. I vurderingen af, om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at projektet hverken har en negativ påvirkning i sig selv, eller der samlet set sker en negativ påvirkning af området.

Vurderingen følger miljøstyrelsens afskæringskriterier for, hvornår et projekt påvirker et Natura 2000 område negativt.

Vurderingen følger miljøstyrelsens afskæringskriterier for hvornår et projekt påvirker et Natura 2000 område negativt. Husdyrbrugsloven regulerer alene den del af udvaskningen som kan tilskrives husdyrgødningen. Den øvrige udvaskning bliver ikke reguleret via miljøgodkendelsen.

Aarhus Kommune har fået konsulentfirmaet Conterra til at udarbejde vurderingen af belastningen med kvæl- stof og fosfor til overfladevande, herunder både kystvande og søer. Rapporten er vedlagt som bilag 5 til de- ne godkendelse.

7.2.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Markerne i det ansøgte projekt er beliggende hovedsageligt i vandoplandet til Kalø Vig, som ikke er udpeget Natura 2000 område.

Derudover ligger ca. 34,5 ha i vandoplandene til Grund Fjord og Randers Inderfjord, som afvander til EF- habitatområde 14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, samt Fuglebeskyttelsesområde 15. Der er tale om et meget sårbart område mht. tilledning af kvælstof og fosfor.

I forhold til Natura 2000 søoplande, er der ca.. 4,6 ha af udbringningsarealet, der er beliggende indenfor op- landene til Natura 2000 søoplandene Borre Sø, Brabrand Sø, Tåstrup Sø og Årslev Engsø.

Conterras beregninger, vedlagt som bilag 5, viser, at udledningen af kvælstof som følge af den ansøgte ud- bringning af husdyrgødning ligger på 0, idet husdyrgødningsbidraget beregnes som forskellen i udvasknin- gen beregnet i FarmN (DEreel), minus udvaskningen fra et standard planteavlsbrug.

Endvidere er det i it ansøgningssystemet beregnet, at der i ansøgt drift er en negativ fosforbalance, hvorfor der heller ikke vurderes at ville være nogen væsentlig påvirkning af Natura 2000 områder med fosfor.

Samlet set vurderes der ikke at ville ske en negativ påvirkning af Natura 2000 vandområder ved det konkret ansøgte projekt.

7.3 UDBRINGNING OG NATUR, HERUNDER PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKR AV (BILAG IV ARTER)‌

7.3.1 Miljøteknisk redegørelse

Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3

Arealerne grænser på enkelte steder op til beskyttet natur, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. De be- skyttede naturtyper må ikke udsættes for tiltag, der kan ændre tilstanden af floraen på arealet. Dvs. driften må ikke intensiveres.

Beliggenhed af arealerne i nabokommunerne i forhold til natur, skal ses af høringssvarene vedlagt som bilag

4. Ved Syddjurs Kommunes behandling af sagen er der sket en nyregistrering af beskyttet natur. De nyregi- strerede områder er markeret med rødt på nedenstående kortudsnit. Arealerne er beliggende på den nordli- ge del af mark 200-2 samt et lille stykke af mark 200-1.

Det er undersøgt, om udbringningsarealerne har hældning ned mod beskyttet natur, der vil kunne forårsage afstrømning af næringsstoffer ved udbringning af husdyrgødning. Dette er ikke fundet at være tilfældet.

Nedenstående kortudsnit med hensyn til arealerne i Aarhus Kommune.

Figur 0.0.0.0: De nordlige udbringningsarealer beliggende i Aarhus Kommune (mørkeblå lodret skravering), samt beskyttet natur. Stiplet rød linje er vandløb omfattet af Lov om randzoner, iflg. Aarhus kommunes registreringer.

Figur 0.0.0.0: De sydlige udbringningsarealer beliggende i Aarhus Kommune (mørkeblå lodret skravering), samt beskyttet natur. Stiplet rød linje er vandløb omfattet af Lov om randzoner, iflg. Aarhus kommunes registreringer.

Mark 23-0 er omfattet 10 m bræmme jf. Lov om randzoner, på en ca. 350 m strækning ned mod Lisbjerg Bæk. Derudover er der registreret en lille strækning med åbent vandløb mellem mark 16-1 og 17-0, hvortil bræmmebestemmelsen også skal overholdes.

Der ligger to mindre søer i mark 22-3, som også er omfattet af Lov om randzoner.

Med de gældende regler vedrørende Lov om randzoner, vurderer Aarhus Kommune, at driften af arealerne ikke vil kunne medføre forringelse af tilstanden af søer og vandløb, der ligger i forbindelse til markerne.

Græsningsarealer

Der er i ansøgningen angivet i alt ca. 102 ha græsningsareal udenfor udbringningsarealerne. Det er angivet at 360 stude, svarende til 174 DE, er udegående i mindst 4 måneder om året på disse arealer.

De med pink omkransede arealer på nedenstående kortudsnit, anvendes som græsningsarealer:

Figur 0.0.0.0: Græsningsarealer ved Egå Engsø (indrammet med pink streg).

Figur 0.0.0.0: Græsningsarealer vest og øst for Kasted (indrammet med pink streg).

Figur 0.0.0.0: Græsningsarealer nord for Tilst (indrammet med pink streg)

Bilag IV- arter

I henhold til § 11 i Habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan:

• beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrear- ter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, eller

• ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier.

På EF-habitatdirektivets bilag IV er der opført en række plante- og dyrearter, der er strengt beskyttede i hele EU. Arterne kaldes i daglig tale for "bilag IV-arter". Den strenge beskyttelse omfatter arterne og deres leve- steder, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Arterne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 29a i henhold til hvilken yngle- eller rasteområder for bilag IV arter ikke må beskadiges eller ødelægges.

I Aarhus Kommune yngler padder som: stor vandsalamander, løvfrø og spidssnudet frø, som er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV. Der forefindes ikke plantearter i Aarhus Kommune, som er optaget i habitatdi- rektivets bilag IV.

Aarhus Kommune er ikke bekendt med fund af bilag IV arter på de ansøgte udbringningsarealer eller i en sådan nærhed, at udbringningen af husdyrgødning kunne påvirke arterne i en negativ retning.

7.3.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Græsningsarealerne er i vidt omfang omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, se ovenstående kortudsnit. Dette betyder, at der ikke må ske tilstandsændringer på arealerne. Derfor stilles der vilkår om græsningstryk på max. 1 DE/ha på de beskyttede naturarealer, i udbindingsperioden. Der må på intet tidspunkt være et større græsningstryk på de beskyttede arealer. Såfremt Kommunen konstaterer at græsningstrykket på 1 DE/ha er mere end naturområderne kan bære, kan kommunen pålægge at græsningstrykket skal reduceres. Der må endvidere ikke tilskudsfodres i indhegningerne hvor de beskyttede arealer findes, udover at der må tildeles halm, hø eller wrap på arealet maksimalt 7 dage op til indfangning. Tilskud af vitaminer og mineraler må gives løbende.

Der må heller ikke sprøjtes, gødskes eller foretages øvrige indgreb, som kan ændre tilstanden af de natur- beskyttede arealer.

Vilkår:

7.3.2.1

I indhegninger som omfatter beskyttet natur, jf. ovenstående kortudsnit figur 7.3.1.1, 7.3.1.2 og 7.3.1.3, må der på intet tidspunkt være et græsningstryk, der overstiger 1 DE/ha. Såfremt Kommunen konstaterer at græsningstrykket på 1 DE/ha er mere end naturområderne kan bære, kan kommunen pålægge at græsningstrykket skal reduceres.

73.2.2

Der må ikke tilskudsfodres i indhegningerne med beskyttede arealer, bortset fra at der må tildeles halm, hø eller wrap til dyrene i op til 7 dage op til indfangning af dyrene.

7.4 KVÆLSTOF TIL GRUNDV AND‌

7.4.1 Miljøteknisk redegørelse

Conterra har udarbejdet en rapport vedrørende udvaskning til grundvandet fra den ansøgte drift af arealerne. Rapporten er vedhæftet som bilag 5 til miljøgodkendelsen.

7.4.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Der ligger arealer indenfor nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI), omfattet af indsatsplan, samt NFI som endnu ikke er zonerede. Da udvaskningen til grundvandet fra den ansøgte drift er beregnet til at ligge under 50 mg N/l, vurderes det ansøgte ikke at være i strid med miljømålene for kvaliteten af grundvand.

7.5 AREALER I ANDEN KOMMUNE ‌

7.5.1 Miljøteknisk redegørelse

Der indgår i ansøgningen udbringningsarealer beliggende i Syddjurs, Norddjurs og Skanderborg Kommuner. Disse kommuner har været inddraget i sagsbehandlingen og er kommet med høringssvar vedrørende driften af arealerne. Høringssvarene er vedhæftet godkendelsen som bilag nr. 4.

7.5.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Syddjurs, Norddjurs og Skanderborg Kommuner har vurderet sagen ud fra de forudsætninger som ansøg- ningen beror på, og har ikke fundet at der bør stilles yderligere vilkår i forhold til driften af arealerne i de på- gældende kommuner.

8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)‌

Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste til- gængelige teknik til at nedbringe eventuelle gener fra stalde og husdyrgødningsopbevaringsanlæg mm.

BAT (Bedst Tilgængelige Teknik) er en fællesbetegnelse for teknikker og teknologier, som kan begrænse forurening fra stalde eller lager. BAT- begrebet dækker endvidere over teknikker og teknologier til begræns- ning af vand- og energiforbruget.

Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næ- ringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling.

Redegørelsen omfatter:

• Management

o Beskrivelse af hvilke ledelses- og kontrolrutiner der anvendes for at styre husdyrbrugets mil- jøforhold herunder de anvendte teknologier

• Anvendelse af bedste tilgængelige teknik inden for områderne:

o Foder

o Staldindretning

o Forbrug af vand og energi

o Opbevaring/behandling

Miljøstyrelsen har vurderet, at kommunalbestyrelsen har sikret sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, såfremt kommunalbesty- relsen foretager sig følgende:

• Anvender de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor og i vurderingen i god- kendelsen begrunder, hvorfor de af ansøger valgte teknikker og teknologier lever op til, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af BAT.

• Fastsætter vilkår til de teknikker og teknologier, som ansøger har valgt.

• Anvender de vejledende retningslinjer om nitrat og ammoniak i forbindelse med udbringning god- kendelsen, samt begrunder, hvorfor det vurderes, at den generelle regulering er BAT for så vidt an- går disse parametre.

• Vurderer og fastsætter vilkår om vand, energi og management.

8.1 ANSØGERS BAT-REDEGØRELSE‌

8.1.1 Ammoniak

For anlægget (husdyrhold, stald og lager) defineres kravet om BAT som en maksimal emissionsgrænse af- hængig af udvidelsens størrelse og afhængig af, om udvidelsen sker i nyt eller eksisterende byggeri. Emissi- onsgrænserne er fastlagt i BAT- standardvilkår udarbejdet af miljøstyrelsen6 og omfatter bl.a. grænseværdier for udledningen af ammoniak og fosfor. Heraf findes bl.a. standardvilkår for slagtesvin og malkekvæg, såvel

i- som udenfor gyllebaserede staldsystemer. Miljøstyrelsen har dog ikke udarbejdet BAT standardvilkår for økologisk produktion af slagtesvin og kødkvæg, som der er søges om.

Økologisk produktion har andre hensyn der skal inddrages, i forhold til hvilke teknologier der kan anvendes, og derfor finder Miljøstyrelsens standardvilkår ikke anvendelse.

6 Vejledende emissionsgrænseværdier ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Maj 2011

I henhold til vejledning til husdyrbrugloven er der ingen lovlige tekniske virkemidler der kan reducere ammo- niakemissionen fra stalde ved økologisk drift.

I ansøgningen er så stor en andel af dybstrøelsen som muligt udbragt direkte uden mellemlagring og ved udvidelsen af stalden med gyllesystem er valgt gulvet med den lavest mulige fordampning.

Økologiske produktioner har ikke de samme muligheder som ved de konventionelle og endelig er der jo en ret begrænset produktion, hvor studene endog går ude en stor del af året.

I det her tilfælde må BAT for ammoniakfordampningen være lig den aktuelle fordampning, når BAT teknologi er inddraget i videst muligt omfang. I ansøgningen her er så stor en andel af dybstrøelsen som muligt ud- bragt direkte uden mellemlagring og ved udvidelsen af stalden med gyllesystem er valgt gulvet med

den lavest mulige fordampning.

Kalvehytter til kalve og stude er valgt i forhold til dyrevelfærd, men også fordi det vil blive alt for dyrt med et gyllebaseret system til så få dyr, som kun er på stald om vinteren.

Valg af staldsystemer i nye stalde

I den nye staldforlængelse til kvægstalden vil der blive etableret fast gulv med dræn og skraber, til opfyldelse af BAT-kravet vedr. ammoniak. Faste drænede gulve forventes at reducere ammoniakemissionen med 50 % i de stalde hvor teknologien installeres.

Eksisterende stalde

De eksisterende stalde er indrettet med dybstrøelse og fast gulv med skraber hos kalve og stude, samt fast gulv med spalter hos grisene.

Beregnet ammoniakfordampning/emissionsgrænseværdier

Ammoniakfordampningen fra de valgte staldsystemer er beregnet som fremgår af følgende tabel:

Produktion	Staldsystem	Antal	Ammoniakfordampning
Slagtesvin	Delvist fast gulv (gylle)	800 (15- 115 kg)	281 kg N/år
Kalve	Dybstrøelse	90 årsdyr	165 kg N/år
Stude	Gylle + dybstrøelse	360 årsdyr	2113 kg N/år

Tabel 0.0.0.0: Ammoniakfordampning på baggrund af normtal for det pågældende staldsystem.

Ammoniakfordampningen er i alt 2.559 kg N

8.1.1.1 Kommunens vurdering af BAT ift. ammoniak

Ansøger finder, at BAT værdien for ammoniakemissionen bør være lig med den reelle fordampning af am- moniak fra de valgte staldsystemer, med baggrund i følgende forhold:

- Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet BAT standardvilkår for økologisk produktion af slagtesvin og kød- kvæg, som der er søges om.

- Økologisk produktion har andre hensyn der skal inddrages, i forhold til hvilke teknologier der kan an- vendes, og derfor finder Miljøstyrelsens standardvilkår ikke anvendelse.

- Der er anvendt BAT tiltag, i kraft af at tilbygningen til kvægstalden etableres med fast gulv med dræn og skraber.

- Den eksisterende slagtesvinestald er med delvis spaltegulv (50-75 % fast), hvilket lever op til BAT.

- En så stor andel af dybstrøelsen som muligt udbringes direkte, uden mellemlagring, hvorved ammo- niakemissionen fra anlægget reduceres.

- Det er ikke rentabelt at indføre yderligere BAT tiltag, idet der er tale om en begrænset produktion, hvor studene endog går ude en stor del af året.

- I henhold til vejledning til husdyrbrugloven er der ingen lovlige tekniske virkemidler der kan reducere ammoniakemissionen fra stalde ved økologisk drift.

Kommunen vil hertil tilføje, at Miljøstyrelsen for dyr på dybstrøelsessystemer ikke har defineret vejledende emissionsgrænseværdier for BAT, hvorfor de aktuelle normtal for ammoniakfordampningen fra staldsystemet må anvendes som grænseværdi. Dog med undtagelse af nye anlægsdele, hvor det iflg. Miljøstyrelsen er BAT at vælge et staldsystem hvor anvendelsen af dybstrøelse er begrænset til lejearealet.

Kommunen finder det i den konkrete sag ikke proportionalt at stille krav til den eksisterende del af anlægget, da der ikke findes nogen proportionale virkemidler til at nedbringe ammoniakemissionen på de eksisterende dele af anlægget.

Den beregnede ammoniakfordampning i it ansøgningen er på ca. 1.758 kg N/år. Dette er mindre end den af ansøger beregnede fordampning fra anlægget, som ligger på ca. 2.559 kg N/år. Dette skyldes at dyrene er udegående en del af året, hvilket fastholdes med vilkår 4.1.2.5 i denne godkendelse.

I forhold til en proportionalitetsvurdering i den konkrete sag, finder kommunen det kun relevant at stille krav til de dele af staldanlægget som udvides, dvs. udvidelsen af kvægstalden og kalvehytterne. Begge disse le- ver i sig selv lever op til BAT. Aarhus Kommune finder, med de fastholdende vilkår om brug af staldsystem, at den godkendte drift af husdyrbruget er BAT, idet det vurderes at ansøger i videst muligt omfang har im- plementeret BAT.

8.1.2 Fosfor

De teknikker og teknologier, der er rettet mod at reducere tilførslen af fosfor til udbringningsarealerne omfat- ter enten fodringsteknikker (fasefodring, fytasetilsætning, sammensætning af foderet) der mindsker husdyr- gødningens indhold af fosfor, eller separeringsteknikker, der medfører, at den mest fosforholdige del af hus- dyrgødningen kan afsættes til udbringning på andre arealer eller til forbrænding eller afgasning i biogasan- læg.

Det er økologiske grise som derfor ikke må få tilsat fytase til foderet. Der er derfor ikke de samme mulighe- der for at sænke fosforindholdet i foderet her som hos konventionelle besætninger. Foderet fremstilles på gården, hvilket i sig selv bevarer en større andel af den naturlige fytase intakt. Samtidig er det en størrel- sesmæssigt meget begrænset besætning af svin og det generelle beskyttelsesniveau er så rigeligt overholdt for fosfor. Der er ca. balance mellem tilførsel af fosfor og bortførsel med afgrøderne.

Miljøstyrelsen har ikke fastlagt vejledende BAT- standardvilkår med hensyn til fosfor for kvæg. Det skyldes, at foderets indhold af fosfor overstiger koens fysiologiske behov selv om der ikke tilføres mineralsk fosfor til foderet.

Foderet kan være sammensat af kornarter, græs, sojaskrå, rapsskrå samt solsikkeskrå og skaldele fra korn. Især er indholdet af fosfor højt i proteinfodermidlerne sojaskrå, rapsskrå og solsikkeskrå. Fodermidlernes na- turlige høje indhold af fosfor vil derfor i mange tilfælde begrænse muligheden for at optimere fosfortildelingen i praksis.

Det vurderes på baggrund heraf, at BAT med hensyn til fosfor i kvægbesætninger er den gængse sammen- sætning af foderet repræsenteret ved de normtal Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx anvender til beregning af fosforind- holdet i foderet.

8.1.2.2 Kommunens vurdering af BAT ift. fosfor

Kommunen finder, at ansøgers redegørelse for muligheden for anvendelse af BAT med hensyn til fosfor, er fyldestgørende.

BAT værdi for fosfor vurderes derfor at være lig med de aktuelle værdier, hvilket for kvæg er beregnet til 21,9 kg P/DE for svinegyllen og 16,5 kg P/DE for kvæggyllen ab lager.

8.1.3 Vandforbrug

Vandforbruget afhænger af de driftmæssige forhold på den enkelte ejendom.

Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT- standardkrav vedr. vandforbrug.

Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svine- produktion, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre følgende:

• rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hver batch. Til svineopstaldning løber spulevand typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. I fjerkræstalde er det også vigtigt at finde balancen mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt.

• udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild.

• registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, og

• detektering og reparation af lækager.

Der anvendes følgende tiltag på ejendommen med henblik på vandbesparelse:

Vask af stalde

• Ved vask af stalde anvendes iblødsætning, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand.

• Der anvendes endvidere vandbesparende dyser.

Både iblødsætning og vask med højtryksrenser samt vandbesparende dyser reducerer vandforbruget ved vask.

Vanding af dyr

• Der anvendes vandkopper i staldene, som ikke medfører spild af vand i samme omfang som drikkeventi- ler.

• Der anvendes drikkekar i staldene, som ikke medfører spild af vand i samme omfang som drikkeventiler.

Vandrør og slanger i stalde

• Der er stophaner på vandslanger.

• Staldene kontrolleres dagligt for utætheder på vandrør og små reparationer udføres med det samme.

Markvanding

•

Registrering af vandforbrug

• Vandforbruget opgøres en gang om året i forbindelse med årsregnskabet.

Det vurderes, at den ansøgte husdyrproduktion med de ovenfor beskrevne tiltag lever op til kravene vedr. BAT i BREF-dokumentet.

8.1.4 Energi

Energiforbruget afhænger af de driftmæssige forhold på den enkelte ejendom, herunder hvilke teknologiske løsninger, der anvendes til begrænsning af forurening.

Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT- standardkrav vedr. energiforbrug.

Ifølge EU´s referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion er det BAT at anvende følgende:

• Optimering af udformningen af ventilationssystemet i mekanisk ventilerede stalde for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren. Undgåelse af modstand i ventilationssy- stemer gennem hyppig eftersyn og rengøring af luftkanaler og fans.

• Anvende lavenergi-belysning.

Ved opførelse af det nye staldanlæg er der fokuseret på de nedenfor beskrevne energibesparende løsnin- ger. I eksisterende stalde vil der i takt med den løbende udskiftning blive valgt tilsvarende løsninger, hvor disse er mulige at integrere. Flere af tiltagene er allerede iværksat i eksisterende stalde.

Lys:

• Lyset slukkes når staldene forlades.

• Der anvendes lysstofrør i alle stalde.

• Udendørs belysning er censorstyret.

Ventilation:

• Kvægstaldende er naturligt ventilerede og der er forbruges derfor ikke energi til ventilationsanlæg

Der er p.t. ikke planer om at udskifte ventilationsanlægget i de eksisterende stalde med ventilation. Vil der blive behov for det, vil der blive valgt et strømbesparende system, såfremt det er foreneligt med ventilations- behovet i staldene.

Korntørring:

• Korntørring foretages mest mellem kl. 9.00 og 19.00 i høstsæsonen, hvor der typisk er den laveste luft- fugtighed på året. Herved bliver energiforbruget mindst muligt.

• Kornrensning sker inden korntørring.

• Der undgås korntransport med blæser.

Foderblanding:

• Der er ur-styring på blandeanlægget til grisene.

• Blandeanlægget vedligeholdes løbende.

Udfodring:

• Dimensioneringen er korrekt.

• Anlægget efterses og vedligeholdes jævnligt

Transport:

• Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås.

Varme:

Der benyttes normalt ikke varme i staldene. Det kan dog blive nødvendigt at opvarme svinestalden for udtør- ring inden indsætning af nyt hold, men det er meget beskedent, hvad der bruges til det.

Det vurderes at den ansøgte produktion på baggrund af ovenstående tiltag lever op til kravet om BAT.

8.1.5 Management

Management på ejendommen handler om at tilrettelægge arbejdet, så produktionen kører optimalt, samtidig med at forurening begrænses og anvendelsen af hjælpestoffer minimeres.

Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT-standardkrav vedr. management.

I henhold til EU´s BREF notat af juli 2003 er godt landmandskab en vigtig del af BAT. I henhold til dokumen- tet er det på svinebrug BAT at:

• Identificerer og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale.

• Føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorga- nisk gødning og husdyrgødning på markerne.

• Have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser.

• Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftklar stand, samt at faciliterne holdes rene.

• Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt

• Planlægge gødning af markerne korrekt.

Der findes ingen EU standarder om BAT vedr. management for kvæg.

På ejendommen anvendes følgende ledelses- og kontrolrutiner med henblik på styring af husdyrbrugets mil- jøforhold:

• Alle ansatte introduceres grundigt til nye arbejdsopgaver.

• De ansatte deltager i lovpligtige efteruddannelseskurser.

• Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet.

• Der er opsat vandur.

• Månedlig opgørelse fra energiselskabet.

• Der udarbejdes effektivitetsrapporter over forbruget af foder

• I besætningen udføres der endagsfoderkontrol. Forbruget af foder følges løbende.

• Foderplaner revideres 1-2 gange om året med foderkonsulent for at sikre optimal foderudnyttelse.

• Der vil blive ophængt beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemika- lier, udslip af gylle eller brand.

• Staldene gennemgås dagligt med henblik på at opdage lækager.

• Der foretages løbende service på ventilationsanlæg/foderanlæg, elkabler og pumper.

• Alle elinstallationer efterses hvert 5. år.

• Der foretages rengøring af stalde og ventilationsanlæg efter fastlagt plan.

• Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikre korrekt brug og effekt.

• Gyllebeholderne følger reglerne for kontrol minimum hvert 10. år.

• Der føres logbog over flydelaget på gyllebeholderen

• Alle aktiviteter planlægges grundigt. Anlægget er indrettet på en logistisk optimal måde for transporter til og fra ejendommen såvel som den interne fordeling.

• Affald fjernes løbende fra ejendommen.

• Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning i form af mark og gødnings- plan. Planen anvendes til at dokumentere husdyrbrugets størrelse og forbrug af gødning. Dette er lov- krav i Danmark

Det vurderes, at ejendommen med ovenstående driftsrutiner lever op til kravet om BAT vedr. manage- ment/godt landmandskab i henhold til BREF (referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, der ved- rører intensiv fjerkræ- og svineproduktion).

8.1.6 Opbevaring af husdyrgødning

Husdyrgødning opbevares på følgende vis:

Gylle:

• Beholderen/Beholderne er opført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderen/Beholderne er dimensioneret i forhold til kapaciteten, således at den kan modstå påvirkninger i forbindelse med omrøring, overdækning og tømning.

• Der er velfungerende flydelag på beholderne. Der føres lovpligtig logbog for beholdere med flydende husdyrgødning jf. de beskrevne regler i vejledning ” Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning” med tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol med om flydelaget opfylder kravene.

• Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Det sikres endvidere, at der senest 14 dage efter omrøring/udbringning er genetableret flydelag.

Fravalg af overdækning på gyllebeholdere

Der er fravalgt overdækning på nye og eksisterende gyllebeholdere, idet det aldrig har været et problem at etablere et godt og tæt naturligt flydelag.

Der er anvendt følgende teknikker i forbindlelse med opbevaring af den faste gødning:

• Markstakke med dybstrøelse overdækkes, jf. reglerne i §8 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen.

• Markstakken er placeret således at lugt og fluer ikke vil genere naboer.

8.1.7 Udbringning af husdyrgødning

De teknikker, der i marken kan reducere ammoniakfordampningen ved udbringning, er rettet mod at be- grænse det tidsrum, i hvilket den mineralske del af kvælstofindholdet i gyllen er i kontakt med luften, eller sik- rer, at den miniralske del forbliver på opløst form. Konkret omfatter det teknikker, der sørger for, at gyllen hurtigt kommer ned på eller i jorden, eller som giver gyllen en lavere PH- værdi (svovlsyrebehandling).

En stor del af de virkemidler, der kan reducere ammoniak tabet i forbindelse med udbringning af husdyrgød- ning er allerede implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen, der fastsætter generelle regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. For udbringning af husdyrgødning gælder således føl- gende:

• Regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og hel- ligdage)

• Gylle skal som minimum udbringes med slæbeslanger (bredspredning forbudt)

• Gylle der udbringes på sort jord (ubevokset mark) skal være nedbragt senest 6 timer efter udbringning.

• Fra 1. januar 2011 skal al udbringning af husdyrgødning på sort jord og græsmarker ske ved nedfæld- ning. Der er dog visse undtagelser for økologiske berdrifter.

En yderligere reduktion af ammoniakfordampningen ved udbringning af husdyrgødning vil kunne nås ved krav om nedfældning af al husdyrgødning eller ved tilsætning af svovlsyre til husdyrgødningen.

Miljøstyrelsen har imidlertid vurderet, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved nedfældning af husdyr- gødning er uforholdsmæssige høje, da nedfældning af husdyrgødning kan give skader på afgrøderne og dermed udbyttetab. Desuden vil nedfældning føre til øget udledning af drivhusgasser.

Tilsvarende vurderer miljøstyrelsen, at svovlsyrebehandling af gylle er en uforholdsmæssig dyr teknologi at indføre alene af hensyn til miljøeffekten i marken.

På denne baggrund vurderer Miljøstyrelsen at gældende lovgivning vedr. udbringning er BAT.

Kvælstof er et vigtigt plantenæringsstof. Optimal udnyttelse af de tilførte næringsstoffer med gyllen medføre mindre udvaskning af kvælstof til grundvand og overfladevand. Teknikker til reduktion af kvælstof er derfor rettet mod at øge afgrødernes optagelse af kvælstof. Der er følgende teknikker:

• Teknikker til optimal fordeling af husdyrgødningen i marken

• Teknikker, som er målrettet mod at tilbageholde mineraliseret kvælstof i jorden udenfor afgrødernes vækstsæson

• Teknikker, som øger husdyrgødningens andel af mineralsk kvælstof i forhold til organisk kvælstof.

En stor del af de teknikker, der kan reducere udvaskningen af kvælstof i marken er allerede implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen. Eksisterende lovgivning der tager sigte på at reducere udvaskningen af kvælstof er:

• Fastsatte harmonikrav (dvs. hvor meget husdyrgødning der må udbringes pr. ha).

• Regler for hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes.

• Regler for hvor meget kvælstof der må tilføres den enkelte afgrøde totalt.

• Regler for hvor stor en andel af kvælstoffet der skal udnyttes i husdyrgødningen.

• Krav om udarbejdelse af mark- og gødningsplaner.

En yderligere reduktion af tabet af nitrat fra marken vil kunne opnås ved nedfældning eller separation af hus- dyrgødningen og afsætning af den faste fraktion til biogasanlæg eller forbrænding.

På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at det niveau, som er opnåeligt ved eksisterende lovkrav er BAT.

8.2 KOMMUNENS VURDERING AF ANVENDELSE AF BAT:‌

Ammoniak og staldindretning

Samlet set anser Aarhus Kommune de valgte teknologier vedr. staldindretning for at være BAT.

9 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION‌

I dette kapitel beskrives og vurderes hvordan ansøger agter at gennemføre egenkontrol og management. Desuden beskrives de dokumenter og registreringer, som ansøger skal præstere for at dokumentere at vilkår i miljøgodkendelsen er overholdt.

Det skal bemærkes, at kommunen har adgang til CHR-registeret, til registeret med gødningsregnskaber og til støtteansøgninger vedr. enkeltbetaling m.v.

9.1 Miljøteknisk redegørelse

Husdyrbruget varetager selv en del af kontrollen med den daglige drift som er følgende:

Der udarbejdes obligatorisk gødningsplan med følgende gødningsregnskab

Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, produktionsopgørelser i mark- brug og dyrehold, driftsregnskab samt egne løbende registreringer.

Alle dyr er økologiske er dermed underlagt de krav der gælder for økologiske produktioner.

Gennemsyn af alle el-installationer hvert 5. år. Årligt eftersyn af ventilationsanlæg/fodringsanlæg.

Vand- og elforbruget vil blive fulgt løbende med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurde- re på muligheden for at reducere forbruget.

De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld.

⮚ Føring af logbog over flydelag i gyllebeholder

⮚ 10 års kontrol af gyllebeholdere

⮚ Udarbejdelse af mark- og gødningsregnskab

⮚ Udarbejdelse af foderplan

Fra tank pumpes til gyllevogn med traktordreven læssekran (sugepumpe). Ved overpumpning til lastbil suges tilsvarende med læssekran. Al læsning overvåges.

Det vurderes at risikoen for gylleulykker er minimal.

9.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Aarhus Kommune vurderer, at egenkontrol er en af de bedste måder at undgå unødigt ressourceforbrug. Der er tidligere i godkendelsen stillet vilkår til egenkontrol.

Vilkår:

8.2.2.1

Der skal mindst én gang om året udarbejdes en foderplan i samarbejde med en konsulent. Foderplaner skal opbevares i 5 år.

BILAG 1 – SITUATIONSPL AN‌

Se detaljerne om de enkelte anlæg på næste side.

Bygningsskema for bygninger på Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx.

Bygningsbeskri- velse nudrift	Bygningsbeskri- velse ansøgt drift	Grundplan nudrift (m2)	Grundplan ansøgt (m2)	Bygningshøjde (m) målt til tag- ryg	Taghæld ning	Bygningsmaterialer og farver
1 Beboelse	Uændret
2 Kvægstald	Uændret	Ca. 300	Uændret	6 m	30
3 Grisestald	Uændret	Ca. 300	Uændret	5 m	20
4 Løbegårde til grise	Uændret	Ca. 200	Uændret
5 Lade	Uændret	Ca. 400	Uændret	6 m	20
6 Kalvestald	Uændret	Ca. 125	Uændret	4 m	30
7 Maskinhus	Uændret	Ca. 375	Uændret	6 m	20
8 Kvægstald	Udbygges se punkt 11	867	Uændret	8 m	20
9 Plansilo	Uændret	Ca. 1800 + 800 – 900 m2 beton- plads	Uændret			Siloen er tilladt, men ikke opført endnu
10 Gylletank	Uændret	1000 m3	Uændret
11 -	Ny kvægstald, ud- bygning på 8	-	Ca. 300 m2			Ca. 6 m bred tilbyg- ning mod nord samt foderbord
12 -	Ny gylletank	-	Ca. 1000 - 1200 m3
13 -	Nye kalvehytter nord	-				Der bliver 2 rækker med hytter med ca. 3 m imellem – 10 hytter i alt. De 5 bliver ca. 4 x 5 m og de sidste 5 bli- ver 3-4 x 8 m. Hytter- ne er ca. 2-3 m høje til kip.
14 Pumpebrønd	Uændret					Se punkt 9
15 -	Nye kalvehytter syd					3 hytter á 3x4,5 m og 1 hytte på 3x3,5 m
16 Spildolie m.m.	Samme
17 Dieselolie	Samme

BILAG 2 – OVERSIGT OVER EGNE OG FORPAGTEDE AREALER‌

Arealoversigt over arealerne mod nord: Grønne arealer er ejede harmoniarealer, blå er tilforpagtede harmo- niarealer. Sort omkransede arealer er arealer under ejendommen, som ikke anvendes til husdyrgødning.

Arealoversigt over arealerne mod syd:

BILAG 3 – OVERSIGTSKORT OVER TRANSPORTVEJE‌

BILAG 4 – UDTALELSE – AREALER I NABOKOMMUNE‌

Udtalelse vedrørende udbringning m.v. af husdyrgødning på arealer i følgende nabokommuner:

- Norddjurs Kommune

- Skanderborg Kommune

- Syddjurs Kommune

‌

BILAG 5 – RAPPORT FRA CONTERR A VEDR. OVERFLADEV AND / SØER

Arealvurdering - Nitratudvaskning til overfladevande (Kyst)

Indledning

Ved godkendelse af et husdyrbrug skal det sikres at ændringen ikke påvirker Natura 2000 området negativt. Ved vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ på- virkning.

Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau, afskæringskriterie 1

Vurderingen for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklin- gen i det samlede dyrehold i kystoplandet, hvor arealerne er placeret. Det er en vigtig forudsætning for be- skyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de kystoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne.

Hvis dyretrykket er faldende i et kystopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvæl- stofpåvirkning øges. Så kan det konkluderes, at der ikke er en kummulativ effekt.

Vurdering af det konkrete projekts påvirkning, afskæringskriterier 2A og 2B

Ud fra DMU’s analyse har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel et enkelt husdyr- brug må bidrage med af den samlede kvælstofpåvirkning i et kystopland, som samtidig sikrer, at projektet ik- ke medfører skadevirkning fra nitratudvaskning på Natura 2000 området.

Natura 2000 områder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller et vand- område som er meget lidt eutrofieret betragtes som meget sårbare, afskæringskriterie 2B. Øvrige Natura 2000 områder betragtes som sårbare, afskæringskriterie 2A. Kystområder uden for Natura 2000 betragtes som ikke sårbare. Opdelingen følger Miljøstyrelsens sårbarhedskortlægning.

Afhængig af sårbarhed anvendes følgende afskæringskriterier:

Pkt. 2A, sårbare recipienter: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført.

Pkt. 2B, meget sårbare recipienter: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduk- tion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde.

FIGUR 1 KORTANGIVELSE AF ANSØGTE MARKER, KYSTOPLANDE OG SÅRBARHEDSKORTLÆGNING

1. Ansøgning

Aarhus Kommune har modtaget ansøgning om godkendelse af husdyrbrug på ejendommen Xxxxxxxxxxxxxx 00, x. 11. januar 2013 Af ansøgningen fremgår at udvaskningen i ansøgt drift er 24 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 49,8 kg N/ha.

I det omfang udvaskningstallene anvendes i de videre beregninger i ansøgningen benyttes et gennemsnit af nitratudvaskningen på de ansøgte arealer for et standardplanteavlssædskifte beregnet efter FarmN. Ud- vaskningsniveauet for planteavl er beregnet til 46 kg N/ha.

2. Natura 2000 områder

I det følgende vurderes de Natura 2000 områder, der potentielt kan påvirkes af ansøgte projekt.

2.1 Habitatområde 14

Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er blandt an- det habitatnaturtyperne ”Flodmundinger (1130)”, ”Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140)” og ”Kystla- guner og strandsøer (1150)”. Lige uden for Randers Fjord optræder habitattyperne ”Sandbanker med lav- vandet vedvarende dække af havvand (1110)” samt ”Større lavvandede bugter og vige (1160)”.

For alle 5 habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: ”Kriterier for gunstig bevarings- status for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper”, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypens sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og -fauna kan genoprettes.

Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturty- per i EF-habitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning.

Oplande som helt eller delvist afvander til Habitatområde 14:

• Nordlige Kattegat

• Xxxxxxxx Xxxxxxxxx

• Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx

• Randers Yderfjord

• Randers Inderfjord

• Grund Fjord

• Hevring Bugt

Der er marker i følgende oplande: Grund Fjord og Randers Inderfjord

2.2 Fuglebeskyttelsesområde 15

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 15: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er knop-, sang- og pibesvane, lysbuget knortegås, edderfugl, grav-, sort-, hvin-, bjerg- og fløjlsand, stor skalle- sluger, klyde, hjejle, fjord-, dværg- og havterne.

Nord for Randers Fjords udløb til Kattegat findes der uforstyrrede strandengsarealer, der har stor betydning for fuglelivet. Havområdet rummer fem marine naturtyper, hvor sandbanker med lavvandet vedvarende dæk- ke af havvand udgør mere end 50 %. Randers Fjord udgør en af landets eneste forekomster af naturtypen flodmunding. Mange af områdets strandenge er veludviklede, men trues af tilgroning. De marine naturtyper og strandengene er uundværlige levesteder (yngle-, raste- og fourageringssted) for en lang række fugle, bl.a. dykænder, terner, gæs og vadefugle. I Randers Yderfjord og Mariager Fjord lever bl.a. hav- og fjordterne, klyde og lysbuget knortegås, der alle er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 15.

Arterne på udpegningsgrundlaget trues af næringsstofbelastning, da naturen og miljøet i Kattegat er påvirket af næringsstoffer. Således har både Aalborg Bugt og Mariager Fjord flere gange været ramt af alvorlige ilt- svind, hvor bundfaunaen dør og ålegræsset, der er naturligt fødegrundlag for fx sangsvanen, skades. Dette giver en alvorlig forringelse af fødeudbuddet for fugle i området, blandt andet trues edderfuglen generelt af fødemangel, da den lever af blåmuslinger, som er gået tilbage pga. gentagne iltsvind.

Oplande som helt eller delvist afvander til Fuglebeskyttelsesområde 15:

• Nordlige Kattegat

• Xxxxxxxx Xxxxxxxxx

• Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx

• Randers Yderfjord

• Randers Inderfjord

• Grund Fjord

• Hevring Bugt

Der er marker i følgende oplande: Grund Fjord og Randers Inderfjord

3. Beregning af udvaskning i kystopland

De faktiske udvaskninger fra oplandene er beregnet fra hhv. dyrket og øvrigt areal. Det dyrkede areal svarer til oplandets samlede registrerede areal i det generelle landbrugsregister, mens det øvrige areal er oplandets resterende areal. N-udvaskningen for det dyrkede areal er beregnet som N-nettobalance med værktøjet CTtools. Heri beregnes det potentielle tab af N for hver enkelt mark i oplandet på baggrund af oplysninger om afgrødevalg, jordtype, mængder og typer af tildelt N-gødning, udbytteforhold m.m. ud fra landbrugets re- gisterdata. N-udvaskningen beregnes som differencen mellem N-input og N-output på markniveau. Kvælstof- udvaskningen fra det øvrige opland følger standardberegningen i Miljøstyrelsens vejledning om miljøregule- ring af husdyrhold. Reduktionsprocenten er arealvægtet i forhold til nitratklasserne i oplandet.

3.1 Grund Fjord

Oplandet til Grund Fjord er meget sårbart. Det samlede ansøgte markareal i kystoplandet til Grund Fjord ud- gør 29,98 ha.

Til den videre vurdering af udvaskning af nitrat til overfladevand anvendes nedenstående parametre.

ArealDyrket: 28 012,1 ha

ArealØvrigt: 11 423,7 ha

ArealTotal: 39 435,8 ha

Reduktionsprocent: 78 %

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Dyrket: 338 769 kgN

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Øvrigt: 25 132 kgN

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Total: 363 901 kgN

3.2 Randers inderfjord

Oplandet til Randers Inderfjord er meget sårbart. Det samlede ansøgte markareal i kystoplandet til Randers Inderfjord udgør 4,50 ha.

Til den videre vurdering af udvaskning af nitrat til overfladevand anvendes nedenstående parametre.

ArealDyrket: 152 986,7 ha

ArealØvrigt: 118 090 ha

ArealTotal: 271 076,7 ha

Reduktionsprocent: 87 %

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Dyrket: 1 129 533 kgN

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Øvrigt: 153 517 kgN

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Total: 1 283 050 kgN

4. Påvirkning fra ansøgte projekt

Til den videre vurdering, af det ansøgte projekts andel af den samlede kvælstofpåvirkning til Natura 2000 områder, anvendes en beregning af husdyrgødningsbidraget fra det ansøgte projekt (

Tabel 1). Endvidere anvendes beregnede kvælstofudvaskningsværdier for at sikre, at kriterierne for kvæl- stofudvaskning til Natura 2000 områderne er overholdt (

Tabel 2).

TABEL 1: BIDRAG FRA HUSDYRGØDNING I ANSØGT PROJEKT

Husdyrgødningsbidraget til rodzoneudvaskningen beregnes som forskellen i udvaskningen i DE (reel) - udvaskningen for et stan- dardplanteavlsbrug
Udvaskning ved DE (reel):	24	kg N/ha
Udvaskningen for et standard- planteavlsbrug	46	kg N/ha
Påvirkning fra husdyrgødning	0	Kg N/ha

TABEL 2: KVÆLSTOFUDVASKNINGSVÆRDIER OG KRITERIER FOR PÅVIRKNING AF NATURA2000 OMRÅDER I KYSTOPLANDENE

Kystopland

N udvaskning to- tal (kgN)

N udvaskning an- søgning (kgN)

(husdyrgødnings- bidraget)

Ansøgte N pct. i forhold til samlede bidrag fra op- landet (husdyrgødnings- bidraget)

Kriterium

Kriterium over- holdt

Grund Fjord

363 901

0 %

1 %

Randers Inder- fjord

1 283 050

0 %

1 %

Århus Kommune har ikke kendskab til, at der siden 2007 er kommet væsentlige nye kilder til nitratudvask- ning i oplandet.

5. Konklusion, nitratudvaskning til overfladevand- kyst

Dyreholdet i oplandene er faldende, og der er ikke kendskab til nye kilder til nitratudvaskning i oplandene. Det kan derfor konkluderes, at der ikke er en kumulativ påvirkning fra husdyrbrug i oplandene.

Arealer i kystoplandene Grund Fjord og Randers Inderfjord afvander til en meget sårbar recipient. Det vurde- res derfor, at projektet vil påvirke Natura 2000 området negativt, hvis påvirkningen er over 1 procent af det samlede bidrag.

Da kg N/ha DEreel er mindre end kg N/ha DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat overholdt. Kvælstofudvaskningen fra de ansøgte arealer er, i forhold til det samlede kvælstofbidrag fra kystoplandene, lavere end 1 procent. Projektet i sig selv overholder således kriteriet for ikke at påvirke Natura 2000 områ- derne negativt.

Samlet kan det konkluderes, at der ikke er en negativ påvirkning af Natura 2000 områder fra det ansøgte projekt.

Arealvurdering – Kvælstof- og fosforudvaskning til overfladevande (Søer)

Indledning

I Danmark er der udpeget en række internationaler naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder, samt Ramsarområder der ligeledes er udpege- de som Fuglebeskyttelsesområder. Blandt Natura 2000 områder findes der søer. Søer karakteriseres som lukkede bassiner, og er særligt følsomme overfor tilførsel af næringsstoffer. Generelt er alle søer følsomme for påvirkninger af fosfor og derudover er enkelte typer af søer særligt følsomme overfor påvirkning af kvæl- stof. Det gælder blandt andet naturtyperne: 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 3150 Naturligt næringsri- ge søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnå- lealger, 3130 Næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3110 Kalk- og næ- ringsfattige søer og vandhuller (lobiliesøer).

Ved godkendelse af et husdyrbrug skal det sikres, at ændringen ikke påvirker Natura 2000 området negativt. I vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at projektet hverken har en negativ påvirkning i sig selv, eller der samlet set sker en negativ påvirkning af området.

Vurderingen følger miljøstyrelsens afskæringskriterier for, hvornår et projekt påvirker et Natura 2000 område negativt.

Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau, afskæringskriterie 1

Vurderingen, for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter, afhænger af udvik- lingen i det samlede dyrehold i søoplandet. Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyr- godkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da ud- viklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de oplande, som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007 som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne.

Hvis dyretrykket er faldende i et søopland, og der ikke er andre kilder som medfører, at den samlede kvæl- stofpåvirkning øges, så kan det konkluderes, at der ikke er en kumulativ effekt.

Hvis dyreholdet er stigende, eller andre forhold gør, at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så er der en kumulativ effekt, og der kan ikke tillades yderligere påvirkning af kvælstoffølsomme søer. Ønskes projek- tet gennemført må det derfor ikke påvirke de kvælstoffølsomme søer mere end et tilsvarende planteavlsbrug. Jf. miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold er der større usikkerheder i CHR-dataene for små områder med få antal dyreenheder. For oplande der er mindre end 1.000 ha anvendes oplandets mark- balance til at vurdere, om dyretrykket er stigende i et opland, mens CHR data anvendes i oplande, der er større end 1.000 ha.

Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 2B

Ud fra DMU’s analyse har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel et enkelt husdyr- brug må bidrage med af den samlede kvælstofpåvirkning i et opland, som samtidig sikrer, at projektet ikke medfører skadevirkning fra nitratudvaskning på Natura 2000 området.

Natura 2000 områder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller et vand- område som er meget lidt eutrofieret betragtes som meget sårbare, afskæringskriterie 2B.

Da Natura 2000 naturtyperne: 3160, 3150, 3140, 3130 og 3110 karakteriseres som meget sårbare recipien- ter, vurderes projektet, efter afskæringskriterie 2B. Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion skal således være mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført.

Vurdering af projekt i forhold til fosfor

Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bi- lag 4.

Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af ”Worst Case” situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0.08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit 2.000 kg P/ha i de øverste 25 cm.

Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosfor-forøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 % over en 8-årig periode.

FIGUR 2: KORTANGIVELSE AF ANSØGTE MARKER, KYSTOPLANDE OG SØOPLANDE

1. Ansøgning

Aarhus Kommune har modtaget ansøgning om godkendelse af husdyrbrug på ejendommen Xxxxxxxxxxxxxx 00, x. 11. januar 2013. Af ansøgningen fremgår, at fosforoverskuddet er -1,4 kg P/ha/år i ansøgt drift, og kravet om P overskud er ikke overholdt7.

I ansøgningen findes der marker i søoplande til Natura 2000 søer som angivet i tabellerne nedenfor.

Xxxx

Xxxxxxxx 1

Areal søopland 1 (ha)

Markareal søopland 1 (ha)

31-0

Borre Sø

96.856,15

3,79

7 Ansøgningssystemet behandler økologiske og konventionelle bedrifter under de samme krav. Der kan for økologiske bedrifter opstå en situation, hvor fosforkravet ifølge ansøgningssystemet ikke er overholdt selv om den tilladte mængde husdyrgødning udbringes. Således kan en ansøger, der er økolog, godkendes selv om fosforkravet ikke er overholdt, såfremt der er fosforbalance.

33-0

Borre Sø

96.856,15

0,71

I alt

4,50

Xxxx

Xxxxxxxx 2

Areal søopland 2 (ha)

Markareal søopland 2 (ha)

31-0

Brabrand Sø

31.879,03

1,96

32-0

Brabrand Sø

31.879,03

0,15

33-0

Brabrand Sø

31.879,03

2,55

I alt

4,66

Xxxx

Xxxxxxxx 3

Areal søopland 3 (ha)

Markareal søopland 3 (ha)

31-0

Tåstrup Sø

1.090,17

1,96

32-0

Tåstrup Sø

1.090,17

0,15

33-0

Tåstrup Sø

1.090,17

2,55

I alt

4,66

Xxxx

Xxxxxxxx 4

Areal søopland 4 (ha)

Markareal søopland 4 (ha)

31-0

Årslev Engsø

26.705,36

1,96

32-0

Årslev Engsø

26.705,36

0,15

33-0

Årslev Engsø

26.705,36

2,55

I alt

4,66

Ansøgningens arealer skal vurderes i forhold til søerne: Borre Sø, Brabrand Sø, Tåstrup Sø og Årslev Eng- sø, der alle er af naturtypen nr. 3150: Naturligt eutrofe søer og vandhuller med flydeplanter eller store vand- aks og er på udpegningsgrundlaget for de aktuelle Natura 2000 områder. Brabrand sø og Årslev Engsø er i Natura 2000 område nr. 233, mens Borre Sø er i Natura 2000 område nr. 57 (habitatområde 181) og Tåstrup sø i Natura 2000 området nr. 232.

2. Beregning af udvaskning i søoplande

Dette afsnit behandler nitratudvaskningen til Natura 2000 søer. I de efterfølgende afsnit er der, for hvert søopland, listet de beregnede parametre, der indgår i kommunens vurdering af udvaskningen af nitrat til Na- tura 2000 søerne.

2.1 Søoplandet til Borre Sø

ArealDyrket: 51 741,72 ha

ArealØvrigt: 45 114,43 ha

ArealTotal: 96 856,15 ha

Reduktionsprocent: 87,5 %

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Dyrket: 329 900 kgN

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Øvrigt: 56 393 kgN

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Total: 386 293 kgN

2.2 Søoplandet til Brabrand Sø

ArealDyrket: 17 585,23 ha

ArealØvrigt: 14 293,80 ha

ArealTotal: 31 879,03 ha

Reduktionsprocent: 64,4 %

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Dyrket: 272 907 kgN

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Øvrigt: 50 886 kgN

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Total: 323 793 kgN

2.3 Søoplandet til Tåstrup Sø

ArealDyrket: 758,63 ha

ArealØvrigt: 331,55 ha

ArealTotal: 1 090,17 ha

Reduktionsprocent: 64,3 %

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Dyrket: 12 536 kgN

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Øvrigt: 1 184 kgN

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Total: 13 720 kgN

2.4 Søoplandet til Årslev Engsø

ArealDyrket: 16 241,17 ha

ArealØvrigt: 10 464,19 ha

ArealTotal: 26 705,36 ha

Reduktionsprocent: 63,9 %

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Dyrket: 261 838 kgN

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Øvrigt: 37 776 kgN

Bidrag til Natura 2000 (kgN)Total: 299 614 kgN

3. Påvirkning fra ansøgte projekt

3.1 Kvælstof

Til den videre vurdering af det ansøgte projekts andel af den samlede påvirkning til Natura 2000 områder anvendes en beregning af husdyrgødningsbidraget fra det ansøgte projekt (Tabel 3), samt beregnede kvæl- stofudvaskningsværdier for at sikre, at kriterierne for kvælstofudvaskning til Natura 2000 områderne er over- holdt (Tabel 4).

TABEL 3: BIDRAG FRA HUSDYRGØDNING I ANSØGT PROJEKT

Husdyrgødningsbidraget til rodzoneudvaskningen beregnes som forskellen i udvaskningen i DE (reel) -

udvaskningen for et standardplanteavlsbrug

Udvaskning ved DE (reel):

kg N/ha

Udvaskningen for et standard- planteavlsbrug

kg N/ha

Påvirkning fra husdyrgødning

Kg N/ha

Til den videre vurdering af det ansøgte projekts andel af den samlede påvirkning til Natura2000 områder an- vendes nedenstående parametre:

TABEL 4: KVÆLSTOFUDVASKNINGSVÆRDIER OG KRITERIER FOR PÅVIRKNING AF NATURA2000 OMRÅDER I SØOPLANDENE

Søopland

N udvaskning total (kgN)

N udvaskning ansøgning (kgN)

(husdyrgødnings- bidraget)

Ansøgte N pct. i forhold til samlede bidrag fra op-

landet

Kriterium

Kriterium overholdt

Borre Sø

386 293

0 %

1 %

Brabrand Sø

323 793

0 %

1 %

Tåstrup Sø

13 720

0 %

1 %

Årslev Engsø

299 614

0 %

1 %

3.2 Fosfor

Da fosforoverskuddet er -1,3 kg P/ha for den ansøgte drift er Worst Case udvaskningen fra husdyrbruget 0 kg P i søoplandene til Borre Sø, Brabrand Sø, Tåstrup sø og Årslev Engsø. Projektets påvirkning udgør hø- jest 0 % af den samlede belastning, derfor kan ansøgningen godkendes i forhold til vurdering af påvirkning af søerne med fosfor.

4. Konklusion, belastning af søoplande

Da der er ansøgte marker i søoplande til Natura 2000 søer, er det relevant, at vurdere arealernes påvirkning af Natura 2000 søer med kvælstof og fosfor.

Dyreholdet i søoplandene er faldende, og der er ikke kendskab til nye kilder til nitratudvaskning i oplandene. Det kan derfor konkluderes, at der ikke er en kumulativ påvirkning fra husdyrbrug i oplandene.

Da kg N/ha DEreel er mindre end kg N/ha DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat overholdt.

Det ansøgte projekts bidrag til Natura 2000 søerne: Borre Sø, Brabrand Sø, Tåstrup Sø og Årslev Engsø er mindre en 1 xxx.xx den samlede nitratudvaskning og mindre end 1 pct. af den samlede fosforudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland.

Samlet er der ikke en negativ påvirkning af Natura 2000 områder, karakteriserede som søer, fra det ansøgte projekt.

BILAG 5 – RAPPORT FRA CONTERR A VEDR. GRUNDVAND

Arealvurdering – Nitratudvaskning til grundvand

Indledning

I Danmark bruger vi urenset grundvand som drikkevand. Derfor skal grundvandet beskyttes mod forurening. På denne baggrund er der sket en kortlægning af landets grundvandsressourcer, som har inddelt landet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder). Efterfølgende er områdernes nitratfølsomhed kortlagt. Kortlægningen foretages i 3 faser. Indledningsvis angives en overordnet vurdering af områdets sår- barhed. Herefter kortlægges området på detailniveau, hvor der foretages en zonering af områdets nitratføl- somhed. Slutteligt udarbejdes en indsatsplan, som beskriver de nødvendige indsatser for at sikre drikke- vandsressourcen i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l.

I områder, hvor der endnu ikke er foretaget en zonering, stilles der som hovedregel krav om, at udvasknin- gen af nitrat ikke må stige i de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Er der foretaget en zonering, stilles der som hovedregel krav om, at udvaskningen ikke må overstige udvaskningen fra planteavlsbrug i området. I områder med en vedtaget indsatsplan kan der i forbindelse med husdyrgodkendelse ligeledes stilles krav om, at udvaskningen ikke må overstige udvaskningen fra planteavlsbrug i området. Er der behov for at brin- ge udvaskningen af nitrat yderligere ned, skal det ske ved påbud og erstatning eller frivillige aftaler.

FIGUR 3. AREALER UNDER ANSØGNINGEN OG PLACERING I FORHOLD TIL UDPEGNINGER

1. Ansøgning

Aarhus Kommune har modtaget ansøgning om godkendelse af husdyrbrug på ejendommen Xxxxxxxxxxxxxx 00, x. 11. januar 2013. Af ansøgningens FarmN beregning fremgår, at nitratudvaskningen ved nudrift er 65,4 mg nitrat/l, og i ansøgt drift er nitratudvaskningen beregnet til 31,3 mg nitrat/l. Til videre vurdering af ansøg-

ningen benyttes et gennemsnit af nitratudvaskningen på de ansøgte arealer for et standardplanteavlssæd- skifte beregnet efter FarmN. Udvaskningsniveauet er beregnet til 67,5 mg nitrat/l.

2. Markernes placering i forhold til OSD og NFI

I nedenstående tabeller fremgår de marker, som er beliggende helt eller delvist i områder med særlige drik- kevandsinteresser (OSD). Af markernes samlede areal på 171,6 ha ligger 150,3 i OSD. Markernes placering i forhold til status på den statslige kortlægning udgør grundlaget for tilladelser og godkendelser efter husdyr- godkendelsesloven.

2.1 OSD ”Aarhus Vest”

Området ”Beder Syd” er på nuværende tidspunkt under kortlægning af Naturstyrelsen. Den endelige detail- kortlægning vil kunne betyde ændringer i forhold til den nuværende udpegning af NFI. Når kortlægningen for- ligger skal der vedtages en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i området.

TABEL 5. ANSØGTE MARKER I OSD ”AARHUS VEST”. BELIGGENHED I FORHOLD TIL NFI-STATUS OG ZONERING

Mark navn	OSD Id	Areal i OSD	NFI status	Areal i NFI
33-0	Aarhus Vest	3,3
31-0	Aarhus Vest	5,7	Ikke zoneret	0,9
32-0	Aarhus Vest	0,1	Ikke zoneret	0,1

2.1.1 Markernes placering i forhold til NFI

Klassificering af markerne i denne ansøgning i forhold til de nitratfølsomme områder ses i tabellen ovenfor. Markerne 31-0 og 32-0 ligger i et nitratfølsomt indvindingsoplande (NFI), som ikke er zoneret. På nuværende tidspunkt vurderes det om udvaskningen overstiger 50 mg nitrat/l og i givet fald om udvaskningen giver an- ledning til yderligere påvirkning af grundvandets tilstand i forhold til nitrat.

2.1.2 Vurdering

Udvaskningen overstiger ikke 50 mg nitrat/l.

2.2 OSD ”Djurs Vest”

Området ”Djurs Vest” er på nuværende tidspunkt under kortlægning af Naturstyrelsen. Dele af området er dog zoneret. Den endelige detailkortlægning vil kunne betyde ændringer i forhold til den nuværende udpeg- ning af NFI. Når kortlægningen forligger skal der vedtages en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i områ- det.

TABEL 6. ANSØGTE MARKER I OSD ”DJURS VEST”. BELIGGENHED I FORHOLD TIL NFI-STATUS OG ZONERING

Mark navn	OSD Id	Areal i OSD	NFI status	Areal i NFI
11-0	Djurs Vest	7,9
1-0	Djurs Vest	3,4
12-0	Djurs Vest	1,1
12-1	Djurs Vest	0,3
2-0	Djurs Vest	3,2
9-1	Djurs Vest	2,9
19-2	Djurs Vest	0,3
10-0	Djurs Vest	1,9
19-1	Djurs Vest	4,7
17-0	Djurs Vest	7,0	Zoneret	0,1

16-1	Djurs Vest	2,2	Zoneret	2,2
16-0	Djurs Vest	0,1	Zoneret	0,1
16-0	Djurs Vest	4,8
150-0	Djurs Vest	11,0	Ikke zoneret	11,0
149-0	Djurs Vest	1,0	Ikke zoneret	1,0
148-0	Djurs Vest	2,1	Ikke zoneret	2,1
19-3	Djurs Vest	0,2
5-0	Djurs Vest	1,3
9-0	Djurs Vest	4,9
8-2	Djurs Vest	0,5
8-1	Djurs Vest	1,5
8-0	Djurs Vest	2,2
7-1	Djurs Vest	2,3
7-0	Djurs Vest	1,0
5-1	Djurs Vest	1,2
147-0	Djurs Vest	6,4	Ikke zoneret	6,4
4-0	Djurs Vest	3,4
3-0	Djurs Vest	3,2
10-1	Djurs Vest	1,1
6-0	Djurs Vest	3,5

2.2.1 Markernes placering i forhold til NFI

Klassificering af markerne i denne ansøgning i forhold til de nitratfølsomme områder ses i tabellen ovenfor. Markerne 17-0,16-1 og 16-0 ligger i et nitratfølsomt indvindingsoplande (NFI), som er zoneret. På nuværen- de tidspunkt vurderes det, om udvaskningen overstiger 50 mg nitrat/l og i givet fald, om udvaskningen giver anledning til yderligere påvirkning af grundvandets tilstand i forhold til nitrat og om udvaskningen er over ni- veauet for planteavlsbrug i området.

Markerne 147-0, 148-0 og 149-0 ligger i et nitratfølsomt indvindingsoplande (NFI), som ikke er zoneret. På nuværende tidspunkt vurderes det, om udvaskningen overstiger 50 mg nitrat/l og i givet fald om udvasknin- gen giver anledning til yderligere påvirkning af grundvandets tilstand i forhold til nitrat.

2.2.2 Vurdering

Udvaskningen overstiger ikke 50 mg nitrat/l.

2.3 OSD ”Kasted”

Området ”Kasted” er færdigkortlagt af Naturstyrelsen, og der er vedtaget en indsatsplan i området.

TABEL 7. ANSØGTE MARKER I OSD ”KASTED”. BELIGGENHED I FORHOLD TIL NFI-STATUS OG ZO- NERING

Mark navn	OSD Id	Areal i OSD	NFI status	Areal i NFI
22-3	Kasted	5,9
21-0	Kasted	7,2
21-0	Kasted	0,4	Indsatsplan	0,4
22-0	Kasted	4,5	Indsatsplan	4,5
22-4	Kasted	1,2
23-0	Kasted	3,3
22-0	Kasted	13,3

2.3.1 Markernes placering i forhold til NFI

Klassificering af markerne i denne ansøgning i forhold til de nitratfølsomme områder ses i tabellen ovenfor. Markerne 21-0 og 22-0 ligger i et nitratfølsomt indvindingsoplande (NFI), hvor der er udarbejdet en indsats- plan. Indsatsplanen har som målsætning at nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne i NFI ikke må stige og så vidt muligt ikke overstiger 50 mg nitrat/l.

2.3.2 Vurdering

Projektet giver ikke anledning til en stigning i nitratudvaskningen. Udvaskningen overstiger ikke 50 mg ni- trat/l. Projektet lever dermed op til indsatsplanen.

2.4 OSD ”Elsted”

Området ”Kasted” er færdigkortlagt af Naturstyrelsen, og der er vedtaget en indsatsplan i området.

TABEL 8. ANSØGTE MARKER I OSD ”ELSTED”. BELIGGENHED I FORHOLD TIL NFI-STATUS OG ZO- NERING

Mark navn	OSD Id	Areal i OSD	NFI status	Areal i NFI
23-0	Elsted	8,9
25-2	Elsted	0,6
25-1	Elsted	2,2
25-0	Elsted	7,1

2.4.1 Markernes placering i forhold til NFI

Klassificering af markerne i denne ansøgning i forhold til de nitratfølsomme områder ses i tabellen ovenfor. Der er ingen marker i NFI.

2.4.2 Vurdering

Der er ingen krav til udvaskningen for marker uden for NFI.

3. Konklusion

Det ansøgte projekt kan på baggrund af de oplysninger og tiltag, der fremgår af ansøgningen godkendes.

BILAG 6 – INDSIGELSER I FORBINDELSE MED HØRING

Til Århus Kommune Natur og Miljø Xxxxxxxxxxx 0

8260 Viby J

Journ. Nr. NM/13/00038

Att. Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx

Xxxxxxxxxxx d. 27.07.13

Vedr. nabohøring i forbindelse med miljøgodkendelse af kvæg- og svineholdet Xxxxxxxxxxxxxx 00.

Ifølge det fremsendte projekt fremgår det, at miljøgodkendelsen vedrører

• Etablering af kalvehytter på fast, støbt bund syd for svinestalden samt nord for den ensilagelads som blev opført i 2012

• Tilbygning til eksisterende kvægstald på ca 300 m3

• Eventuelt en ny gyllebeholder på ca. 1000-1200 m3

I den forbindelse skal vi udtale, at udvidelsen giver anledning til alvorlig bekymring i forhold til en forøget mængde af fluer, som området også ifølge flere af vore naboer i forvejen er temmelig plaget af. Selv i som- merperioder, der har været relativt kølige, har vi som naboer været temmelig generet af mange fluer. Det be- tyder f.eks. at det ikke er muligt at indtage måltider på terrassen på de varme dage, at døre og vinduer skal være lukket og endelig, at skulle foretage rengøring og støvsugning op til flere gange pr. dag. Vi er helt på det rene med, at det kan være forbundet med forskellige gener som lugt og støj, når man har valgt at bo på landet, og har landbrug som nabo men fluerne er og har været et stort problem, navnlig efter de seneste ud- videler på naboens ejendom. Gener, som generelt foringer udnyttelsen og værdien af vores ejendom, og hvor vi blandt andet påføres udgifter til f.eks. diverse fluebekæmpelsesmidler og andre mekaniske foran- staltninger, og desuden må afse forholdsmæssig mere tid til rengøring og støvsugning i det meste af som- merperioden.

Foranlediget af den aktuelle miljøgodkendelse vil således gerne stille en række spørgsmål til forvaltningen.

Af Kommunens egne vurdering fremgår det (6.3.2) ”at fluer kan give anledning til gene hos naboer” og vi vil derfor gerne vide om der findes tilladelige grænseniveauer for fluegener sådan som det f.eks. gælder for støj, lugt, udvaskning mv?

Det fremgår endvidere, at fluebekæmpelsen som minimum skal ske i henhold til Statens Skadedyrslaborato- riums retningslinjer, dvs at kalvehytterne til småkalvene skal tømmes og rengøres mindst hver 10 dag. Om- fatter fluebekæmpelsen kun den frekvensmæssige rengøring af kalvehytterne men f.eks. ikke fluebekæm- pelse i den eksisterende grisestald, i form af f.eks. forbedringer og lign., når grisestalden ikke er nævnt eks- plicit i Miljøgodkendelsen?

Betyder minimumsgrænsen for fluebekæmpelsen, at kommunen og naboer kan kræve at landmanden iværksætter flere foranstaltninger, såfremt problemerne med fluer ikke er løst inden for minimumstiltaget? F.eks. har vi fået oplyst, at der er gode resultater mod fluer ved at anvende sand som strøelse hos kvi- er/køer. Desuden er vi bekendt med, at der findes forskellige mekaniske (flueplader) og biologiske (rovmider) bekæmpelsesmidler som økologiske landmænd kan anvende.

Hvordan skal dybstrøelse og møg fra småkalvehytterne mv håndteres, når det bliver bragt ud på marken og i hvilken afstand skal der være til naboer? Som naboer har vi hidtil, og så vidt vi kan vurdere, kun erfaring for, at gødningen markstakkes uden overdækning.

Document Metadata

Table of Contents

Natur og Miljø

Document Metadata

Natur og Miljø

Natur og Miljø

Miljøgodkendelse

INDHOLD

DATABLAD‌

INDLEDNING‌

1 RESUME OG SAMLET VURDERING‌

2 AFGØRELSE OM MILJØGODKENDELSE‌

3 GENERELLE FORHOLD‌

4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT‌

5 GØDNINGSPRODUKTION OG – HÅNDTERING‌

6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET‌

7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE‌

8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)‌

9 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION‌

BILAG 1 – SITUATIONSPL AN‌

BILAG 2 – OVERSIGT OVER EGNE OG FORPAGTEDE AREALER‌

BILAG 3 – OVERSIGTSKORT OVER TRANSPORTVEJE‌

BILAG 4 – UDTALELSE – AREALER I NABOKOMMUNE‌

Arealvurdering - Nitratudvaskning til overfladevande (Kyst)

Arealvurdering – Kvælstof- og fosforudvaskning til overfladevande (Søer)

Arealvurdering – Nitratudvaskning til grundvand

BILAG 6 – INDSIGELSER I FORBINDELSE MED HØRING

Document Metadata

DATABLAD ‌

INDLEDNING ‌

1 RESUME OG SAMLET VURDERING ‌