Indgået mellem
Indgået mellem
DI Overenskomst I og
Dansk Journalistforbund
Fotograf-
Gældende for medlemmer af Dansk Industri,der som hovederhverv foretager og videreforarbejder fotogra- fiske optagelser, der udfører video og AV-pro- duktion, eller som skri tligt tiltræder overenskomsten.
overenskomst
DI nr. 50433
Fotografoverenskomst
2020 - 2023
mellem
DI Overenskomst I
og
Dansk Journalistforbund
Gældende for medlemmer af Dansk Industri, der som hovederhverv fore- tager og videreforarbejder fotografiske optagelser, der udfører video og AV-produktion, eller som skriftligt tiltræder overenskomsten.
DI nr. 50433
Præambel 4
§ 3 Varierende ugentlig arbejdstid 5
Stk. 5 Elektroniske dokumenter 7
§ 9 Ferie og feriegodtgørelse 14
§ 13 Barns hospitalsindlæggelse 17
Lønudbetaling og lønperiode 20
§ 15 Lønudbetaling og lønperiode 20
§ 18 Hvor vælges tillidsrepræsentant? 22
§ 19 Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant 22
§ 20 Valg af tillidsrepræsentant 22
§ 21 Fællestillidsrepræsentant 22
§ 22 Stedfortræder for tillidsrepræsentant 22
§ 24 Klager og henstillinger 23
§ 25 Funktion i arbejdstiden 23
§ 27 Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter 23
§ 29 Afskedigelse af tillidsrepræsentant 24
§ 30 Fremgangsmåde ved afskedigelse 25
§ 35 Fotograffagets Uddannelsesfond 27
§ 38 Visse forsikringsydelser til elever 28
§ 39 Anciennitet ved pension 29
§ 40 Nyoptagne medlemmer, Pension 29
§ 41 Optrapningsordning, pension 30
§ 44 Overenskomstens varighed 32
Protokollat 1 om EU-direktiver 33
Protokollat 2 om Forsøgsordninger 33
Protokollat 3 om Seniorpolitik 33
Protokollat 4 om Hensigtserklæring vedrørende sygefravær 34
Protokollat 5 om Fornyelsesaftalens fortolkning 35
Protokollat 6 om Forståelsen af § 3 om varierende ugentlig arbejdstid 35
Protokollat 7 om Arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i relevante arbejdsmiljøkurser 35
Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de undertegnede organisati- oner eller disses medlemmer, enten enkeltvis eller flere i forening, forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller skjult, at modarbejde dens bestemmelser eller fremtvinge nogen forandring deri.
Parterne er enige om, at hvor lovgivningen* fremover måtte gribe ind i parternes be- stemmelser og deraf affødte rettigheder, er parterne forpligtet til positivt at medvirke til, at det oprindelige aftaleforhold genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæs- sigt muligt.
Organisationerne er enige om, at respekten for overenskomstens overholdelse - freds- pligten - er en grundlæggende forudsætning for overenskomstsystemets bevarelse.
* Anm.
Parterne er dog enige om, at Funktionærloven har en særlig karakter.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Spisepauser holdes uden for den effektive ar- bejdstid.
Arbejdstiden lægges efter en lokal plan.
1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag er betalte fridage.
Ud over de nævnte dage har medarbejderen krav på en betalt fridag, der lægges efter aftale mellem medarbejderen og virksomheden.
For medarbejdere, der arbejder med skærmarbejde, skal arbejdstiden tilrettelægges, således at der indgår perioder med arbejdsmiljømæssigt mindre belastende arbejde.
I forbindelse med on location opgaver af længere varighed og opgaver i udlandet aftales løn- og arbejdsvilkår inden opgavens start.
§ 3 Varierende ugentlig arbejdstid
I virksomheder med varierende produktionsbehov kan virksomheden varsle varie- rende ugentlig arbejdstid efter nedenstående regler:
Virksomheden skal give et varsel på 4 kalenderdage før den uge, hvori den varierende ugentlige arbejdstid begynder.
Arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med va- rierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en 12 måneders periode.
Merarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.
Merarbejde skal – medmindre andet aftales – afspadseres som hele fridage inden for en 12 måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.
Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling.
Afspadsering, der hidrører fra varierende ugentlig arbejdstid, kan ikke placeres i et op- sigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.
Note: Se Protokollat 6 – Forståelse af protokollat om Varierende Ugentlig Arbejds- tid.
Løn
Stk. 1
Mindstebetalingen for fotografer udgør pr. måned:
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
kr. 19.679 | kr. 20.079 | kr. 20.480 |
Det er en forudsætning, at virksomheden yder personlige tillæg til medarbejdere, hvis kvalifikationer berettiger dem dertil.
Lønnen skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, uddannelse og dyg- tighed samt stillingens indhold og ansvar.
Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og medarbejderen uden indblanding fra organisationernes eller deres medlemmers side.
Forhandlinger om lønændringer kan højst finde sted én gang i hvert overenskomstår.
Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempelvis de lønstig- ninger, der følger af eventuelle stigninger i Fritvalgs Lønkontoen, i forbindelse med de lokale lønforhandlinger.
Parterne er enige om, at begge organisationer i tilfælde, hvor misforhold på dette om- råde som helhed skønnes at være til stede, har påtaleret over for hinanden i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Der kan ved lønfastsættelsen indgås aftale om funktionsløn under behørig iagttagelse af principperne i § 4, stk. 1, afsnit 4. Ved sådan aftale kan det bestemmes, at lønnen også omfatter betaling for overarbejde med den virkning, at der ikke ydes overarbejds- betaling.
Aftalen skal stå i forhold til løn, stillingsindhold og overarbejdets omfang.
Elever under 25 år er ikke omfattet af ovennævnte. Der kan dog ved lønfastsættelsen træffes aftale om, at lønnen også omfatter betaling for almindeligt forefaldende over- arbejde. I så fald ydes der ikke overarbejdsbetaling.
En sådan aftale udelukker ikke særskilt overarbejdsbetaling i henhold til § 6 for arbejde ud over almindeligt forefaldende overarbejde.
Aftalen skal stå i forhold til løn, stillingsindhold og overarbejdets omfang.
Note: Overenskomstparterne er enige om at foreslå, at man ved en aftale om over- gang til funktionsløn som eksempel kan tage udgangspunkt i et gennemsnit af de overarbejdstillæg, der er udbetalt i de seneste tre år, hvis der skal aftales et kompen- sationsbeløb.
Hvis der opstår et misforhold mellem overarbejdets omfang og honoreringen, kan det behandles fagretligt i overensstemmelse med § 32.
Mindstebetalingen for elever udgør pr. måned:
1. marts 2020 1. marts 2021 1. marts 2022
1. år | kr. 14.835 | kr. 15.087 | kr. 15.344 |
2. år | kr. 15.453 | kr. 15.716 | kr. 15.983 |
3. år | kr. 16.734 | kr. 17.018 | kr. 17.308 |
4. år | kr. 17.167 | kr. 17.459 | kr. 17.756 |
5. år | kr. 17.971 | kr. 18.277 | kr. 18.588 |
Note: Overenskomstparterne er enige om, at Fotografoverenskomsten er den for ud- dannelsesområdet gældende overenskomst for elever på erhvervsuddannelsen Foto- graf, jf. erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2.
Stk. 5 Elektroniske dokumenter
Parterne er enige om, at virksomhederne med frigørende virkning afleverer feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rå- dighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.
Virksomheden kan dog aftale med den enkelte medarbejder, at den elektroniske løs- ning ikke anvendes.
Stk. 1
For at imødekomme individuelle ønsker om frit valg mellem fritid, pension eller løn, får den enkelte medarbejder sin egen Fritvalgs Lønkonto.
Medarbejderen får blandt andet mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefridage, andre overenskomstmæssige fri- dage eller børneomsorgsdage.
Stk. 2 Løbende opsparing på Fritvalgs Lønkontoen
1. Virksomheden indbetaler på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto 4,0 pct. af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg.
2. Med virkning fra den 1. marts 2020 indbetales yderligere 1,0 pct. af den feriebe- rettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg.
Dette bidrag reguleres:
1. marts 2021 til 2,0 pct.
1. marts 2022 til 3,0 pct.
3. Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til Fritvalgs Lønkontoen i for- bindelse med sit frie valg inden 1. august (i 2020: 1. april), kan virksomheden ud- betale det resterende bidrag løbende sammen med medarbejderens løn, dog mak- simalt bidraget efter stk. 1, nr. 2, medmindre de lokale parter har aftalt andet. Det
er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medar- bejderne er blevet opfordret til at træffe et valg.
Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om Fritvalgs Lønkontoens muligheder.
4. De lokale parter kan aftale, at bidrag til Fritvalgs Lønkontoen efter stk. 1, 2, 3 og 4 ligeledes udbetales løbende sammen med lønnen.
a) Medarbejdere, der pr. 1. maj 2020 har ret til feriefridage, skal inden den 1. april vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i pe- rioden 1. maj 2020 – 31. december 2021 mod i stedet i ferieåret løbende at få afsat yderligere 0,375 pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis alle 6,67 feriefridage fravælges, afsættes der således løbende 2,5 pct. i perioden 1. maj 2020 – 31. december 2021. Det antal feriefridage, som ønskes afholdt, afvikles og betales efter de nugældende regler i § 18, stk. 2.
Ovenstående litra a bortfalder 1. september 2020 og erstattes af følgende:
Medarbejdere, der pr. 1. september har ret til feriefridage, skal inden den 1. august hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefrida- gene i den kommende ferieafholdelsesperiode, mod i stedet i denne periode lø- bende at få afsat yderligere 0,5 pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefri- dag. Hvis alle fem feriefridage fravælges, afsættes der således yderligere i alt 2,5 pct. Det antal feriefridage, som ønskes afholdt, afvikles og betales efter de nugæl- dende regler i § 18, stk. 2.
a) Xxxxxxxxx medarbejdere, der efter 9 måneders ansættelse opnår ret til feriefridage, kan vælge, om en eller flere af de fem feriefridage ønskes afholdt efter nugældende regler. Det antal feriefridage, som ikke ønskes afholdt, indbetales til Fritvalgs Løn- kontoen med beløbet pr. ubrugt feriefridag i § 11. For efterfølgende ferieafholdel- sesperiode kan medarbejderen vælge efter stk. 3, litra a).
Opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferietillæg af opsparingen.
På virksomheder, hvor der for medarbejdere omfattet af overenskomstens pensions- ordning er aftalt et højere pensionsbidrag end 12 pct., kan virksomheden og medarbej- deren aftale at indbetale det ekstra beløb til Fritvalgs Lønkontoen i stedet for til pensi- onsordningen.
Parterne lægger til grund, at medarbejderens tilgodehavende opsparing på Fritvalgs Lønkontoen er omfattet af garantien i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Hvis dette ikke er tilfældet, forpligter Dansk Industri sig til at drage omsorg for, at garantiforplig- telsen løses på anden måde.
Stk. 7 Medarbejderen kan vælge mellem følgende:
a) Løn i forbindelse med fritid:
Alle medarbejdere kan vælge dette element.
Når medarbejderen holder fri i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefri- dage, overenskomstmæssige fridage, barns 2. hele sygedag eller børneomsorgs- dage kan medarbejderen vælge at få udbetalt et beløb fra sin konto.
Pr. 1. maj 2020 gælder ovenstående også afholdelse af børns lægebesøg.
Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbetalingen skal være, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende med- arbejders opsparingskonto.
Virksomheden fastsætter passende procedurer og frister for administrationen.
b) Pension:
For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være omfat- tet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomsten.
Medarbejdere skal senest 1. august hvert år (i 2020: 1. april) oplyse om, hvor stor en andel afopsparingen til Fritvalgs Lønkontoen, der ønskes afsat til pension igen- nem den kommende ferieafholdelsesperiode.
Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselskabet og der- med ikke til Fritvalgs Lønkontoen. Indbetaling af pension udløser ikke arbejdsgi- verbidrag.
Stk. 8 Restopsparing på Fritvalgs Lønkontoen
Hvis der er overskud på Fritvalgs Lønkontoen ved ferieafholdelelsesperiodens (i 2020 ”ferieårets”) udløb, videreføres beløbet til udbetaling i den efterfølgende ferieafholdel- sesperiode.
Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Lønkontoen, og evt. overskud udbetales sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden.
Stk. 10 Nyoptagne medlemmer – Optrapning af Fritvalgs Lønkonto
1. Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, eller som har en fritvalgslønkonto eller til- svarende ordning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Fritvalgs Løn- konto efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en frit- valgslønkonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4.
2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 3 fradrage det på indmeldelsestidspunktet gæl- dende bidrag til Fritvalgs Lønkontoen § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint.
3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til Fritvalgs Løn- kontoen efter § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter ne- denstående optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, beta- les det fulde bidrag efter § 5, stk. 2, nr. 1 og 2.
4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlemmer af DIO I kræve optrapning som følger:
Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen.
Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen.
Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen.
Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og Dansk Journalistforbund efter begæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
5. En eventuel fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelses- tidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgs Lønkonto.
Stk. 1
For overarbejde ud over den normale arbejdstid, jf. § 1, ydes en timebetaling på 1/160 af den aktuelt gældende månedsløn med et tillæg på 50 % for de første 2 timer. For yderligere timer samt for overarbejde på lørdage, søn- og helligdage ydes et tillæg på 100 %.
Overarbejde begrænses mest muligt.
Elever kan kun deltage i overarbejde på virksomheder, når dette er en nødvendig del af den pågældendes uddannelse.
Overarbejde for elever skal begrænses mest muligt.
Ved mere end 2 timers overarbejde ydes en halv times effektiv spisepause.
Ved overarbejde over 10 timer pr. måned skal afspadsering finde sted inden udløbet af 60 dage, medmindre parterne lokalt aftaler noget andet.
Ved overarbejde under 10 timer pr. måned kan udbetaling ske, såfremt arbejdstageren er indstillet herpå.
Afspadsering foretages kun i hele dage.
Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom de efterfølgende afspadseringsdage.
Stk. 3 Varsling af overarbejde
Overarbejde ud over 2 timer skal varsles dagen før, inden normal arbejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales et tillæg efter nedenstående satser:
Pr. 1. marts 2020 udgør tillægget kr. 139,60
Pr. 1. marts 2021 udgør tillægget kr. 141,80
Pr. 1. marts 2022 udgør tillægget kr. 144,10
Stk. 4 Opgørelse af overarbejdstiden
Ved opgørelsen af overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgåede tid, lige- som også forsømt tid af den normale arbejdstid fradrages overarbejdstiden, medmin- dre forsømmelsen har fundet sted af en medarbejderen utilregnelig grund, som retti- digt er anmeldt arbejdsgiveren og godkendt af denne.
Ved fradrag for forsømt tid inden for en kalenderuge modregnes der først i de i samme kalenderuge sidst præsterede overarbejdstimer.
Normale dagarbejdstimer, der benyttes til afspadsering af overtimer i henhold til over- enskomstens overarbejdsregler, betragtes ikke som forsømt tid.
Fri med tilladelse er ikke forsømt tid.
Stk. 5 Forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse
En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse betragtes som forsømt tid fra dennes start.
Virksomheder kan antage medarbejdere til deltidsbeskæftigelse. Den ugentlige ar- bejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor del- tidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efter- løn og lignende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer er gældende.
§ 9 Ferie og feriegodtgørelse
Stk. 1
Ferielovens regler er gældende.
Stk. 2 Overførsel af ferie
a. Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden den 31. de- cember (indtil 1. januar 2021: inden 30. september efter ferieårets udløb).
b. Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden den 31. december (indtil 1. januar 2021: inden 30 september efter ferieårets udløb) skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.
Stk. 3
Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.
Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.
Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.
Stk. 4
For elevers vedkommende henvises til § 42 i Ferieloven:
Elever med en uddannelsesaftale har efter lov om erhvervsuddannelser ret til betalt ferie i 25 dage i den første og anden hele ferieafholdelsesperiode, efter at ansættelsesfor- holdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.
Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden fra den 2. september til den 31. oktober, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i den ferieafholdelsesperiode, der knytter sig til ferieåret.
Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden fra den 1. november til den 30. juni, har eleven ret til 15 dage betalt hovedferie i hovedferieperioden og 5 dages betalt ferie un- der virksomhedslukning før hovedferieperioden.
Har elever ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedagene i de i Ferielovens § 42 (indtil 1. september 2020: § 9) angivne tilfælde, giver virksomheden den efter § 4 fastsatte løn i de resterende dage.
Mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Industri er der for Fotografoverenskom- sten indgået en aftale om, at arbejdsgiveren ved en medarbejders fratræden kan an- vende et af organisationerne godkendt feriekort i stedet for FerieKonto, jf. hovedorga- nisationernes standardaftale A.
Dansk Industri afgiver sædvanlig garanti for pengenes tilstedeværelse.
Et eventuelt overskud fra denne ordning tilfalder Dansk Journalistforbund til anven- delse for ferieformål for faggruppens medlemmer.
Stk. 1
Medarbejderen har ret til 5 feriefridage efter følgende regler:
Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden i uafbrudt 9 måneder. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret.
Feriefridagene betales som ved sygdom.
Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsi- gelse af medarbejderen.
Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriedag, hvor- efter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
Der kan uanset jobskifte kun holdes 5 feriefridage i hvert ferieår.
Stk. 2
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
a. Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden i uafbrudt 9 måneder 6,67 feriefridage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021. Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. maj – 31. august 2020, tildeles 6,67 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af an- cienniteten.
Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. september 2020 –
31. august 2021 tildeles 5 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af ancienniteten.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmel- ser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhe- dens opsigelse af medarbejderen.
e. Holdes feriefridagene ikke inden 31. december 2021, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt ferie- fridag hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende løn- udbetaling.
f. Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberettigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet.
g. Medarbejderen kan uanset jobskifte kun afholde 6,67 feriefridage stammende fra tildelingen 1. maj 2020 i perioden 1. maj 2020 til
31. december 2021.
Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende:
Medarbejderen tildeles 5 feriefridage 1. september. Om retten til at afholde feriefridagene gælder:
a. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 må- neder.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieafholdelses- perioden.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestem- melser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virk- somhedens opsigelse af medarbejderen.
e. Holdes feriefridagene ikke inden ferieafholdelsesperioden der knytter sig til de tildelte feriefridages udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
f. Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberettigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet.
g. Medarbejderen kan uanset jobskifte kun afholde fem feriefridage i hver ferie- afholdelsesperiode, der knytter sig til de tildelte feriefridage.
Note: Parterne er enige om, at kompensation for ikke-afholdte feriefridage efter denne bestemmelse indgår i den ferieberettigede indkomst. Kompensationen indgår ikke som pensionsberettiget løndel, jf. Faglig Voldgift 2012.0175.
Parterne er endvidere enige om, at denne retsstilling har virkning fra 1. marts 2014, og at der ikke kan rejses krav om betaling/tilbagebetaling herom i forhold til allerede afregnet kompensation forud for denne dato.
Stk. 1
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nød- vendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn un- der 14 år.
Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag.
Der ydes betaling med den aktuelt gældende løn for denne dag under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumentation foreligger.
For børns sygdom, der opstår fra og med den 1. maj 2017, gælder følgende:
Medarbejdere og ansatte under uddannelse kan holde fri, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år. Xxxxxxxx gives kun til den ene af barnets/børnenes forældre og kun indtil anden pas- ningsmulighed etableres og omfatter barnets/børnenes første hele sygedag.
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til fri med løn de resterende ar- bejdstimer den pågældende dag.
For medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barnets første sygedag, gælder det for sygdom, der opstår fra og med den 1. maj 2020:
Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.
Der ydes betaling med den aktuelt gældende løn for denne dag under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumentation foreligger.
Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring.
Stk. 2
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.
Medarbejdere der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgslønkonto.
§ 13 Barns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nød- vendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år.
Kun ophold på hospitalet, der medfører overnatning, betragtes som indlæggelse og derved omfattet af bestemmelserne.
Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksimalt kan gives in- dehavere af forældremyndigheden, der er omfattet af overenskomster, hvori DI er part, 5 dages frihed med løn inden for en 12 måneders periode. Friheden fordeles mellem indehavere af forældremyndigheden efter deres skøn.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggel- sen.
For indlæggelser, der opstår fra og med den 1. maj 2017, gælder følgende i stedet for
1. og 2. afsnit:
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nød- vendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.
Note: Ved ordet "nødvendig" i ovenstående bestemmelser forstås: Et brev fra hospi- talet om, at hospitalet anbefaler eller henstiller, at én af barnets forældre indlægges eller opholder sig sammen med barnet på hospitalet, er tilstrækkelig til at dokumen- tere nødvendigheden. En egentlig lægeerklæring er ikke påkrævet.
Stk. 1
Med virkning fra 1. maj 2017:
Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensynta- gen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.
Stk. 2
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højst af- holde 2,66 børneomsorgsdag i perioden uanset, hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyn- tagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgslønkonto.
Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende:
Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der
har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafhol- delsesperiode. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdel- sesperiode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyn- tagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgslønkonto.
§ 15 Lønudbetaling og lønperiode
Ændringer i overenskomsterne, herunder satsændringer, har virkning fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvori den aftalte ikrafttrædelsesdato indgår.
Funktionærlovens regler er gældende, idet de første 3 måneders ansættelse betragtes som prøvetid, hvor der er et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage.
Fra funktionærens side er opsigelsesvarslet 1 måned til en måneds udgang. Fra ar- bejdsgivers side gælder funktionærlovens varsler:
Et varsel på: Inden udløbet af:
14 dages opsigelsesvarsel 2½ måned
1 måneds opsigelsesvarsel 5 måneders ansættelse
3 måneders opsigelsesvarsel 2 år og 9 måneders ansættelse
4 måneders opsigelsesvarsel 5 år og 8 måneders ansættelse
5 måneders opsigelsesvarsel 8 år og 7 måneders ansættelse 6 måneders opsigelsesvarsel herefter
§ 18 Hvor vælges tillidsrepræsentant?
I enhver virksomhed eller - for større virksomheders vedkommende - enhver afdeling af denne udvælger de der beskæftigede medarbejdere af deres midte en medmedarbej- der til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant.
Virksomheder eller fabriksafdelinger med fem medarbejdere eller derunder vælger dog ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.
§ 19 Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de medarbejdere, der har arbejdet mindst 1 år på det pågældende arbejdssted, hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst fem, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.
§ 20 Valg af tillidsrepræsentant
Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres mulig- hed for at kunne deltage i valget, der kun er gyldigt, når flere end en tredjedel af de dér beskæftigede medarbejdere har stemt for vedkommende.
§ 21 Fællestillidsrepræsentant
På virksomheder, hvor der er tre eller flere tillidsrepræsentanter, er parterne enige om, at det kan være formålstjenligt, at tillidsrepræsentanterne af deres midte vælger en fællestillidsrepræsentant, der i fælles spørgsmål, f.eks. lægning af arbejdstid, hygiejne, marketenderi, fridage o.l., kan være samtlige medarbejderes tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
Meddelelsen om valg af fællestillidsrepræsentant skal straks bringes til arbejdsgive- rens kundskab.
Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres re- spektive afdelinger, medmindre virksomhedsledelsen og de berørte tillidsrepræsen- tanter bliver enige om noget sådant.
§ 22 Stedfortræder for tillidsrepræsentant
Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kur- sus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgiveren udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten.
En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvor vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til § 19 er opfyldt.
Det er tillidsrepræsentantens såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsentants pligt at gøre deres bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsste- det.
§ 24 Klager og henstillinger
Det er tillidsrepræsentantens ret og pligt at viderebringe klager eller henstillinger for ledelsen, såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet.
Føler tillidsrepræsentanten sig ikke tilfredsstillet ved ledelsens afgørelse, står det ved- kommende frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen. Men det er ved- kommendes og kollegernes pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestem- melse træffes af Forbundet.
Såfremt der opstår en faglig uoverensstemmelse af individuel karakter på virksomhe- der, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan den medarbejder, uoverensstem- melsen vedrører, anmode en repræsentant fra den lokale afdeling om at bistå sig under den lokale forhandling.
Arbejdsgiveren skal acceptere, at tillidsrepræsentanten må have den fornødne tid til at løse sine overenskomstmæssige opgaver. Tillidsrepræsentantens udførelse af sine hverv skal dog altid ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for vedkom- mendes produktive arbejde.
Dersom det er nødvendigt, at vedkommende for at opfylde sine forpligtelser som til- lidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal vedkom- mende forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
Hvis en aftale i henhold til § 25 er truffet, eller hvis der på ledelsens foranledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og medarbejderne, skal vedkommende for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin gennemsnitsfortjeneste for det sidste kalenderkvartal.
§ 27 Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter
Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanter valgt under Fotografoverenskomsten vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med en ¼ pr. kvartal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv udenfor dennes arbejdstid.
Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.
Tillidsrepræsentantens valggrundlag opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang årligt senest med udgangen af august. Ved bortfald af tillidsre- præsentanthvervet bortfalder vederlaget.
Vederlaget udgør:
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer modtager et årligt vederlag på kr. 8000.
Pr. 1. april 2017 reguleres vederlaget til kr. 9.000.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer modtager et år- ligt vederlag på kr. 15.000.
Pr. 1. april 2017 reguleres vederlaget til kr. 16.500.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller derover modtager et årligt vederlag på kr. 30.000.
Pr. 1. april 2017 reguleres vederlaget til kr. 33.000.
Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning / vederlag til tillidsrepræsentanten modregnes dette i ovenstående vederlag.
Vederlaget betales af midlerne i Fotograffagets Uddannelsesfond. Såfremt det på et tidspunkt viser sig, at der ikke er tilstrækkeligt med midler i Fotograffagets Uddannel- sesfond til også at foretage disse udbetalinger, optager parterne forhandlinger med henblik på at finde en tilfredsstillende løsning, herunder om der er behov for yderligere indbetalinger til Fotograffagets Uddannelsesfond.
Hvis medarbejderne på en virksomhed henholdsvis en afdeling heraf slutter sig sam- men i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand.
§ 29 Afskedigelse af tillidsrepræsentant
Stk. 1
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Såfremt til- lidsrepræsentanten har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.
Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsre- præsentant, aldrig må give anledning til, at den pågældende afskediges, eller at ved- kommendes stilling forringes.
Er afskedigelse begrundet i arbejdsmangel, eller har tillidsrepræsentanten været syg i 3 måneder, bortfalder varselspligten i henhold til denne paragrafs stk. 1.
Stk. 4 Ophørte tillidsrepræsentanter
Gældende for tillidsrepræsentanter, som ophører med deres tillidsrepræsentant- hverv efter den 1. maj 2017:
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har krav på 1 må- neds opsigelsesvarsel ud over medarbejderens individuelle varsel, hvis medarbejderen opsiges inden for 1 år efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet.
Denne regel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter.
§ 30 Fremgangsmåde ved afskedigelse
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter § 29, stk. 1, til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i §§ 18 – 20, skal vedkom- mende rette henvendelse til Dansk Industri, der derefter skal rejse spørgsmålet i hen- hold til reglerne for behandling af faglig strid, såfremt ønsket om afskedigelse fasthol- des. Mødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mødebegæringens frem- komst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afske- digelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarsel som afgivet ved mødebe- gæringens fremkomst.
På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan medarbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsentant) til i konkrete anliggen- der at indgå og opsige lokalaftaler med ledelsen.
Talsrepræsentanten skal være medlem af Dansk Journalistforbund og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valggrundlaget.
Stk. 1 Fortolkningsuoverensstemmelser:
Alle uoverensstemmelser om forståelse af overenskomsten skal, forinden forelæggelse for et af overenskomstparterne nedsat fagligt fællesudvalg, behandles ved et møde i virksomheden under medvirken af repræsentanter for overenskomstparterne.
Møde i fællesudvalget afholdes så vidt muligt senest 7 dage efter det lokale møde.
Stk. 2 Påstand om brud på overenskomsten:
Påstand om brud på overenskomsten, herunder arbejdsstandsninger, skal straks ind- berettes til overenskomstparterne, og møde under disses medvirken skal afholdes se- nest dagen efter påstandens fremsættelse.
Stk. 3 Det faglige fællesudvalgs sammensætning og virke:
Det faglige fællesudvalg består af 4 medlemmer, hvoraf hver part til sagens behandling udpeger 2. I tilfælde af stemmelighed tilkaldes en af parterne i fællesskab valgt op- mand. Opmanden indkalder på begæring herom snarest muligt parterne til behandling af uoverensstemmelsen. Opmanden kan i tilfælde af overenskomstbrud idømme en ta- bende part en bod. Parterne betaler hver halvdelen af udgifterne ved voldgift eller ved tilkaldelse af opmand.
Kan parterne ikke enes om valg af opmand, skal de i fællesskab anmode Arbejdsrettens formand om udpegning af opmand for det faglige fællesudvalg.
En organisation, der agter at gøre organisationsansvar gældende over for den modstå- ende organisation, skal begære sagen behandlet i organisationsudvalget. Sagen skal da behandles, inden sagen domsforhandles for Arbejdsretten.
Hvis den klagende part ikke begærer mødet i organisationsudvalget afholdt, bortfalder påstanden om organisationsansvar og kan ikke senere rejses på det i sagen omhand- lede grundlag.
Såfremt en virksomhed eller medarbejderne vurderer, at der er risiko for arbejdsuro, skal der på begæring af Dansk Industri eller Dansk Journalistforbund omgående opta- ges drøftelser (Konfliktløsningsmøder) mellem overenskomstparterne og de lokale parter. Drøftelserne har til formål at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen.
Virksomheder, som ved deres optagelse i Dansk Industri har overenskomst med Dansk Journalistforbund, omfattes uden særlig opsigelse af nærværende overenskomst fra og
med tidspunktet for optagelsen, dog således at overenskomstparterne optager for- handlinger om, hvorledes eventuelle lokalaftaler skal udformes for ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed.
Virksomheder, som ved deres optagelse ingen overenskomst har med Dansk Journa- listforbund, omfattes af denne overenskomst fra optagelsestidspunktet.
§ 35 Fotograffagets Uddannelsesfond
Overenskomstparterne er enige om at nedsætte virksomhedernes indbetaling til Foto- graffagets Uddannelsesfond til 0 kr., og lade fonden bestå indtil kapitalen er brugt op, hvorefter fonden nedlægges.
Stk. 1
For at sikre den enkelte medarbejders personlige faglige udvikling og for at tilgodese virksomhedernes behov for veluddannet arbejdskraft, er parterne enige om at anbefale deltagelse i relevant efteruddannelse.
Overenskomstens parter er enige om at søge etableret relevante uddannelsestilbud til virksomhedernes medarbejdere, også på områder hvor kursusvirksomheden ikke er omfattet af gældende arbejdsmarkedslovgivning.
Ved deltagelse i branche- og virksomhedsrelevante efter- og videreuddannelser har medarbejdere under fornødent hensyn til virksomhedens tarv ret til 2 ugers frihed pr. år, når medarbejderen har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 9 må- neder.
Hvor en medarbejder deltager i kurser, hvortil der ydes løntabsgodtgørelse, får med- arbejderen sin normale løn uden tillæg. Løntabsgodtgørelse tilgår virksomheden.
For kurser, der af begge parter anses som fagligt relevante, men hvortil der ikke ydes løntabsgodtgørelse, kan virksomheden betale transport, ophold og kursusafgift.
Denne bestemmelse bortfalder, såfremt det nuværende løntabsgodtgørelsesniveau re- duceres.
Parterne er dog enige om, at der i tilfælde af reduktion af løntabsgodtgørelsen skal op- tages forhandlinger om en eventuel anden konsekvens af denne reduktion. Hvis enig- hed ikke opnås, bortfalder bestemmelsen.
Medarbejdere beskæftiget under denne overenskomst er dækket af Industriens Pen- sion.
Arbejdsgiver Medarbejder I alt
Bidraget pr. 1. juli 2009 8,0 % 4,0 % 12,0 %
Der henvises til § 40 om ”Nyoptagne medlemmer” og § 41 om ”Optrapningsordning”.
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måne- ders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:
Pensionsbidraget udgør:
Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time / kr. pr. måned | Arbejdstagerbidrag kr. pr. time / kr. pr. måned | Samlet bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned | |
Pr. 1. juli 2014 | 8,50 / 1.360,00 | 4,75 / 680,00 | 12,75 / 2.040,00 |
Ovennævnte bestemmelse har virkning for barselsorlov, der påbegyndes efter den an- førte dato.
Parterne er enige om at følge de protokollater, der er indgået på Industriens Funktio- næroverenskomst om ændringer/tilpasninger af reglerne for Industriens Pension.
Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folkepensionsal- deren, kan medarbejderen vælge, om opsparing til pension skal fortsætte (såfremt dette er muligt), eller om pensionsbidraget løbende skal udbetales som løn (ikke fe- riepengeberettiget).
Forsikringsdækningerne ophører, når medarbejderen når folkepensionsalderen.
Bestemmelsen gælder for medarbejdere, der når folkepensionsalderen den 1. maj 2020 eller senere.
§ 38 Visse forsikringsydelser til elever
Stk. 1
Xxxxxx, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsik- ringsordning, det være sig i henhold til § 39, stk. 2, eller på andet grundlag, har krav på følgende forsikringsydelser:
Invalidepension Invalidesum
Forsikring ved kritisk sygdom Dødsfaldssum
Adgang til ydelserne, forsikringssummens størrelse og vilkårene for dækning følger de til enhver tid gældende retningslinjer for Industriens Pension. Såfremt medarbejderen i henhold til disse retningslinjer har mulighed for at foretage alternative sammensæt- ninger af ydelserne, kan denne dog alene udnyttes såfremt en eventuel omkostnings- forøgelse afholdes af medarbejderen. Ordningen placeres i et pensions- eller forsik- ringsselskab efter arbejdsgiverens valg.
Omkostningerne ved ordningen afholdes af arbejdsgiveren.
Såfremt medarbejderen overgår til at være omfattet af Industriens Pension, eller en anden arbejdsgiverbetalt pensionsordning, ophører arbejdsgiverens forpligtelse efter denne bestemmelse.
Parterne er enige om, at de nuværende forsikringssummer og omkostninger andrager følgende beløb:
Invalidepension på kr. 60.000 årligt kr. 120
Invalidesum på kr. 100.000 kr. 26 Forsikring ved kritisk sygdom på kr. 100.000 kr. 100 Dødsfaldssum på kr. 300.000 kr. 84
Parterne er enige om at genforhandle aftalen, såfremt det ikke er muligt at opnå dæk- ning på væsentligt tilsvarende vilkår, eller såfremt dækning eller omkostninger måtte ændre sig væsentligt fra ovenstående.
Ordningen indføres med virkning fra 1. marts 2011.
Stk. 1
Omfattede medarbejdere:
Der skal betales pensionsbidrag, når medarbejderen er fyldt 18 år, og
a) medarbejderen på ansættelsestidspunktet er omfattet af Industriens Pension el- ler en anden arbejdsmarkedspension fra en tidligere ansættelse – herundertje- nestemandspension eller tilsvarende ordning, eller
b) medarbejderen kan dokumentere at have mindst 2 måneders anciennitet i virk- somheden eller i ansættelser omfattet af overenskomsten.
Elever bliver omfattet af pensionsordningen, hvis uddannelsen er påbegyndt efter ele- ven er fyldt 20 år, og har 2 måneders anciennitet.
Pr. 1. marts 2018 erstattes ovenstående stk. 2 af nedenstående:
Elever bliver omfattet af pensionsordningen, når eleven er fyldt 20 år, og har 2 måne- ders anciennitet.
Elever, der påbegynder uddannelsesforløb, inden de fylder 20 år, vil, indtil de fylder 20 år, være omfattet af de allerede eksisterende forsikringsordninger i Fotografover- enskomstens § 38.
§ 40 Nyoptagne medlemmer, Pension
Nyoptagne medlemmer af Dansk Industri, der forinden indmeldelsen for medarbej- dere inden for dækningsområdet for Fotografoverenskomsten har etableret en firma- pensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på ind- meldelsestidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til Industri- ens Pension efter overenskomstens § 32. Firmapensionsordningens videreførelse skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem Dansk Industriog Dansk Journalist- forbund efter begæring fra Dansk Industri.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overens- komstmæssige bidrag til Industriens Pension.
Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomhedens indmeldelse i Dansk Industri. For disse medarbejdere foretages indbe- taling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til Industriens Pension.
Ydelsessammensætningen i firmapensionsordningen skal inden 12 måneder tilpasses således, at den opfylder forudsætningerne i Industriens Pension.
Det er en forudsætning for videreførelse af en firmapensionsordning, at den har eksi- steret i 3 år forud for Dansk Industris meddelelse til Dansk Journalistforbund om virk- somhedens optagelse i Dansk Industri.
Firmapensionsordningens videreførelse skal senest 2 måneder efter indmeldelsen pro- tokolleres mellem Dansk Industri og Dansk Journalistforbund efter begæring fra Dansk Industri, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
§ 41 Optrapningsordning, pension
Nyoptagne medlemmer af Dansk Industri, der forinden indmeldelsen i Dansk Industri ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet
for nærværende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsord- ning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således:
Senest fra tidspunktet for Dansk Industris meddelelse til Dansk Journalistforbund om virksomhedens optagelse i Dansk Industri skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis løn- modtagerbidraget udgøre mindst 20 % af de overenskomstmæssige bidrag.
Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 % af de overenskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 % af de overenskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 % af de overenskomstmæssige bidrag. Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.
Hvis pensionsbidragene på virksomheden er højere end 20 % af det overenskomst- mæssige bidrag ved optagelsen, forbliver bidragssatserne uforandret, indtil de indhen- tes af optrapningsordningens satser ovenfor, hvorefter de følger ovennævnte optrap- ningsordning.
Nuværende medarbejdere fortsætter med de aftalte pensionsbidrag, dog mindst sam- men niveau som optrapningsordningen. Medarbejdere, som ansættes efter indmeldel- sestidspunktet, har krav på de samme pensionsbidrag som de medarbejdere, der var ansat forud for indmeldelsen, til enhver tid har krav på.
En optrapningsordning for medarbejdere forudsætter, at pågældende medarbejdere er tilmeldt Industriens Pension.
Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem Dansk In- dustri og Dansk Journalistforbund efter begæring fra Dansk Industri, eventuelt i for- bindelse med tilpasningsforhandlinger.
Stk. 1
Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov).
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædreorlov.
I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren betaling un- der forældreorlov i indtil 13 uger.
Betalingen i disse 13 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog max. 145 kr. pr. time/23.248 kr. pr. måned.
(For forældreorlov, som påbegyndes 1. juli 2017 eller senere, ydes ”fuld løn” i stedet for ”betaling”).
Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.
De 13 uger skal holdes indenfor 52 uger efter fødslen. Med- mindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, ned- sættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
For forældreorlov, der påbegyndes fra 1. juli 2020 gælder følgende:
Arbejdsgiveren yder endvidere fuld løn under forældreorlov i indtil 16 uger. Betalingen i disse 16 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.
Af disse 16 uger har moderen ret til at holde 5 uger og faderen ret til at holde 8 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder. De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, ned- sættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Der er mellem parterne enighed om, at forældrene kan holde samtidig forældreorlov med betaling. Forældrenes orlov skal tages i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers bar- selsorlov.
Virksomheden skal betale udgiften til ophold på skolehjem, som fastlægges i de årlige finanslove:
a) Hvor eleven beordres til skoleophold i henhold til gældende regler om frit sko- levalg.
b) Hvor elevens deltagelse i uddannelse alene kan finde sted på en skole, som be- rettiger til optagelse på skolehjem med betaling efter den takst (2014-niveau: 490 kr./uge), som er fastsat i de årlige finanslove.
Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter udbetales til eleven forud for skole- opholdets påbegyndelse, og eleven foretager afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden.
Virksomheden betaler de ved transporten til skoleophold forbundne omkostninger i de tilfælde, hvor virksomheden skal betale for skolehjem.
Virksomheden afholder udgifterne til voksenelevers undervisning på skole, eventuelt supplerende uddannelse uden for virksomheden og til svendeprøve.
Note: Bestemmelserne i denne overenskomst om arbejdsgivernes betaling af skole- hjem vil udgå og blive afløst af lovregler herom, såfremt Folketinget vedtager det for- slag, som DA og LO enedes om i Forligsmandens mæglingsforslag af den 21. marts 2014.
Gennemførelse af forslaget vil bevirke, at virksomhederne skal afholde erhvervsud- dannelseselevers udgifter til skolehjem, når opholdet er nødvendigt for elevens gen- nemførelse af uddannelsen.
Virksomhedernes udgifter til elevers ophold på skolehjem refunderes via Arbejdsgi- vernes Uddannelsesbidrag (AUB), som i dag allerede refunderer transportudgifter.
Hvis Folketinget vedtager de nye regler, vil disse afløse overenskomstens nuværende regler om betaling af skolehjem fra den dato, hvor de nye regler træder i kraft. Der vil i den forbindelse blive orienteret særskilt og mere udførligt om de nyeregler.
Denne overenskomst, der træder i kraft den 1. marts 2020, er bindende for underteg- nede organisationer indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør den 1. marts, dog tidligst 1. marts 2023.
København, den 16. marts 2020
For DI Overenskomst I v/DI For Dansk Journalistforbund Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
Protokollat 1 om EU-direktiver
EU-direktiverne om ansættelsesbeviser, arbejdstid, deltidsarbejde, tidsbegrænset an- sættelse, børn og unge og forældreorlov er implementeret i denne overenskomst sva- rende til Industriens Overenskomst.
Parterne er enige om at følge resultaterne af forhandlingerne mellem DI Overenskomst I v/DI og CO-industri om implementering af Direktiv 2010/18/EU om forældreorlov.
Protokollat 2 om Forsøgsordninger
Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskom- stens kapitler A, C, D, H og §§ 33 og 34. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gæl- dende regler. Lokalaftalerne skal sendes til organisationerne til orientering.
Seniorpolitik
Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen.
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til Fritvalgs Lønkontoen til finansiering af seniorfridage.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konver- tere løbende pensionsbidrag, jf. § 37. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen og administrationsomkostningerne fort- sat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto.
Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen fra 5 år før seniorord- ningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefridage, jf. § 11, og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afhol- delse af yderligere seniorfridage.
Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor.
Ved afholdelse af seniorfridage reduceres Fritvalgs Lønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom.
Medmindre andet aftales skal medarbejderen senest 1. august (i 2020: 1. april )
give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i den kommende ferieafholdelsesperiode, og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget medarbejderen ønsker at konvertere til løn.
Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbej- deren ønsker at holde det kommende ferieafholdelsesperiode. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende ferieafholdelsesperioder. Medarbejde- ren kan dog hvert år inden 1. august (i 2020: 1. april) meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kommende ferieafholdelsesperiode.
Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. april meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kommende ferieafholdelsesperiode.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 11.
Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejdstidsre- duktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.
Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid kan det konverterede pensions- bidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.
Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Hensigtserklæring vedrørende sygefravær
Parterne er enige om, at en velfungerende arbejdsplads blandt andet er kendetegnet ved et lavt sygefravær.
Parterne er enige om at opfordre til, at der på den enkelte arbejdsplads i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere - herunder specielt med tillids-, tals- og sikkerheds- repræsentanter - tages nogle initiativer, som kan forebygge og nedbringesygefraværet på den enkelte arbejdsplads og dermed øge nærværet.
Et middel til at nå dette mål bør være, at ledelse og medarbejdere, herunder tillids-, tals- og sikkerhedsrepræsentanter, gennemgår følgende faser:
1. Foretager en kortlægning af sygefraværet
2. Forsøger at finde årsagerne til fraværet
3. Fastlægger en lokalt tilpasset sygefraværspolitik med målbare mål
4. Foretager evaluering af resultaterne med henblik på at justere mål og metoder.
Parterne er enige om, at der kan etableres et udvalgsarbejde om ovenstående, såfremt en af parterne måtte finde behov herfor.
Protokollat 5 om Fornyelsesaftalens fortolkning
Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstfor- nyelsen, skal være adgang til at forelægge sådanne tvister for det snævre forhandlings- udvalg til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift.
Udtalelser fra det snævre forhandlingsudvalg er bindende for organisationerne.
Forståelsen af § 3 om varierende ugentlig arbejdstid
Parterne har drøftet forståelsen af § 3 om varierende ugentlig arbejdstid. (Bestemmel- sen stammer fra protokollat nr. 14 om Varierende ugentlig arbejdstid fra OK2017)
Parterne er enige om, at tanken bag den beskrevne model har været at skabe mulighed for, at virksomheder med varierende produktionsbehov kan varsle varierende ugentlig arbejdstid på en sådan måde, at man indenfor en periode på maksimalt 12 måneder skal have udlignet merarbejdet gennem afspadsering.
Parterne er enige om at præcisere, at modellen ikke kan anvendes til en permanent udvidelse af virksomhedernes produktionskapacitet i form af f.eks. en fast 42 timers arbejdsuge med løbende afspadsering, medmindre de lokale parter aftaler det.
Parterne er endvidere enige om at præcisere, at der ikke er tale om en rullende 12- måneders afviklingsperiode. Der er derimod tale om en periode på maksimalt 12 må- neder fra etableringen af den varierende ugentlige arbejdstid indenfor hvilken, merar- bejdet skal være afspadseret. Afspadseres merarbejdet inden udløbet af 12-måneders perioden, betragtes merarbejdet som udlignet, og der vil ved ny varsling af varierende ugentlig arbejdstid løbe en ny 12-måneders periode.
Arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i relevante ar- bejdsmiljøkurser
Parterne er enige om, at der efter aftale med arbejdsgiveren kan gives arbejdsmiljørepræsen- tanten den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante arbejdsmiljøkurser.
Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.
Parterne er enige om, at deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser ikke udløser be- taling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.
Bestemmelsen træder i kraft 1. juni 2020
Fotografoverenskomst
DI – Dansk Industri
H. C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X
Tlf. 0000 0000
xx.xx
Dansk Journalistforbund
50433-20
Gl. Strand 46
1202 København K