Centralkommunernes Transmissionsselskab

Til CTR’s bestyrelse

22-09-2020

X.xx.: 200202/101013 BE20-3 - KEH/ck

Efter aftale med formanden for CTR’s bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde i CTR

30. september 2020 kl. 08.00 – 10.00 Mødet afholdes i Teams.

Det bemærkes, at forhøjelse af byggekredit til finansiering af AMV4 og lån- optagelse til straksbetaling af CTR’s andel af fællesanlæg på Amagervær- ket skal 1. behandles under hhv. pkt. 6 og 7.3. Vedtagelse kræver, at mindst 6 medlemmer stemmer for, jf. vedtægtens § 13 a og b.

Bestyrelsesmedlemmer, der ikke kan deltage, bedes derfor sikre, at deres suppleant deltager.

Følgende dagsorden foreslås:

1. Referat fra bestyrelsesmøde d. 27. maj 2020 (Er underskrevet elektronisk)

2. Orientering fra CTR’s direktion

Bilag 2. Orientering

Bilag 2.1. CTR-Halvårsstatus 2020

Bilag 2.2. Redegørelse omkring swap lån

Bilag 2.3. Orientering om omlægninger aht. nye metrolinjer

3. Regnskabsprognose 2 for 2020

Bilag 3. Indstilling

Bilag 3.1. Redegørelse

4. Budget 2021 og budgetoverslag 2022 - 2024

Bilag 4. Indstilling

Bilag 4.1. Redegørelse

Bilag 4.2. Baggrund og figurer

5. Puljepris 2021

Bilag 5. Indstilling

Bilag 5.1. Prisudvikling og virkning for forbrugere Bilag 5.2. CTR’s udbygningsplan

6. Forhøjelse af byggekredit til AMV4, 1. behandling

Bilag 6. Indstilling

Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxxxxxxxxxx

Tlf. 0000 0000

Fax 0000 0000

E-mail: xxx@xxx.xx xxx.xxx.xx

7. Rammebevilling for anlægssager og immaterielle anlægsaktiver

Bilag 7. Indstilling

Bilag 7.1. Rammebevilling, anlægssager

Bilag 7.2. Rammebevilling, immaterielle anlægsaktiver

Bilag 7.3. Lånoptagelse til straksbetaling af CTR’s andel af fælles- anlæg på Amagerværket, 1. behandling

8. Finansiel styringspolitik

Bilag 8. Indstilling

Bilag 8.1. Finansiel Styringspolitik

Bilag 8.2. Udkast til ny Finansiel Styringspolitik for CTR 2020 Bilag 8.3. Indholdsændringer i gældende Finansiel Styringspolitik

9. Fortroligt punkt

10. Måltal for ny afkølingstarif

Bilag 9. Indstilling

11. Politisk drøftelse af beslutning om uopsigelighed for ejerkredsen

Bilag 10. Indstilling

Bilag 10.1. Bilag fra Københavns Kommune Bilag 10.2. Bilag fra Frederiksberg Kommune Bilag 10.3. Bilag fra Gentofte Kommune Bilag 10.4. Bilag fra Gladsaxe Kommune Bilag 10.5. Bilag fra Tårnby Kommune

Bilag 10.6. Mailkorrespondance med KommuneKredit

12. Drøftelse af principper om CTR’s CO2 neutralitet i 2025

Bilag 11. Indstilling

13. Orientering om status på aftaler

Bilag 12. Orientering

14. Forslag til mødekalender 2021

Bilag 13. Mødekalender

15. Fortroligt materiale

16. Eventuelt

17. Næste møde

Næste møde er fastlagt til d. 2. december 2020 kl. 08.00 – 12.00.

Venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102762

Bilag

Til:

ORIENTERING

Til dagsordenens punkt

Web

EMNE: ORIENTERING FRA CTR’S DIREKTION

Personaleforhold

• Orientering om nye ansættelser:

Xxxxxxxxxxx X. Xxxxxxx er ansat i Teknisk operation pr. 1. september 2020.

Xxx Xxxxxx har opsagt sin stilling i Plan & Kontrakt til fratrædelse d. 30. september 2020 for at gå på folkepension.

Xxx Xxxxxxxx er fratrådt sin stilling d. 31. maj 2020 for at gå på folkepension.

Vi har haft et opslag om student til Plan & Kontrakt med tiltrædelse 1. oktober. Vi afholdt samtaler i uge 38.

Opslag om ny sagsbehandler til Plan & Kontrakt afventer pt.

Orientering om corona:

Den 9. september opfordrede både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune deres medarbejdere til at arbejde hjemmefra hvis muligt. Ligeledes var vi oplyst om, at VEKS vendte tilbage til, at den administrative medarbejderstab arbejder hjemmefra på skift, at Ørsted og private firmaer ligeledes på baggrund af den særlige situation i hovedstads- området igen øgede medarbejdernes hjemmearbejde.

Derfor valgte vi at vende udgangspunktet om, så de medarbejdere, der kan arbejde hjem- mefra, gør dette. Møder eller arbejdsopgaver der løses bedst ved fysisk tilstedeværelse på CTR eller andre steder, og som er væsentlige for udviklingen og fremdriften i CTR, løses ved fysik tilstedeværelse. Vurderingen er medarbejderens i dialog med den enkeltes leder.

Vi har haft en enkelt situation, hvor en medarbejder først modtog en positiv test, men sene- re modtog en negativ. Da medarbejderens arbejdsgang er over hele matriklen, blev alle medarbejdere hjemsendt med opfordring til at lade sig teste. Dette var gennemført, før det viste sig, at der var endnu et svar i medarbejderens indbakke, og for at afklare situationen blev pågældende medarbejder ligeledes opfordret til at lade sig teste igen. Ved 2. test var svaret heldigvis negativt, og de medarbejdere, der i mellemtiden var blevet testet, var lige- ledes alle negative. På sin vis kan situationen ses som en form for beredskabsøvelse, som forløb upåklageligt, men det satte også fokus på, at det er et stort maskineri, der sættes i gang i en organisation som vores, hvis en medarbejder testes positiv.

Energisager i pressen

I forhold til den politiske situation på forsyningsområdet og dermed energisager i pressen, herun- der især klimaaftalen blev bestyrelsen på det fælles bestyrelsesseminar orienteret om status au- gust 2020. Der har ikke siden seminariet været større pressesager på vores område.

Varmeplan Hovedstaden

Bestyrelsen fik på det fælles bestyrelsesseminar en bred orientering for status på Varmeplan Ho- vedstaden – nu kaldet Fremtidens Fjernvarme 2050

Energi på Tværs

Den 29. september 2020 afholdes Energipolitisk Topmøde med Energi på Tværs. Hovedemnet er strategisk energiplanlægning og kommunernes bidrag til den grønne omstilling.

Side 1 af 1

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102764

Bilag

Til:

2.1

ORIENTERING

Til dagsordenens punkt

Web

CTR-HALVÅRSSTATUS 2020

CTR STATUS

1. halvår 2020

Status 1. halvår 2020

Indledning

Indholdsfortegnelse

Indledning Hovedtal Driftsøkonomi salg Driftsøkonomi køb

Produktionsfordeling

Indhold

1. kv. 2019

Denne statusrapport beskriver CTR's varmekøb og varmesalg i 1. halvår 2020. Aktiviteterne bliver sammenholdt med tal for samme periode sidste år og med det oprindelige budget for 1. halvår 2020.

Varmesalg

Varmesalget i TJ til CTR's 5 aftagere blev 10 % lavere end budget. Indtægten fra det variable varmesalg ligger tilsvarende 68 mio. kr., svarende til 10 %, under budget pga. mindresalget.

Varmekøb

Varmeleverancerne til CTR's net kommer fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker eller spidslastcentraler.

Det realiserede varmekøb i TJ lå i første halvår er ca. 10 % under budget, og omkostningerne til varmekøb lå 12 % under budget.

Enhedsprisen pr. købt GJ blev lidt højere i første halvår end ventet. Det skyldes en større andel varme fra Amagerværkets blok 3 istedet for den nye og billligere blok 4 samt høje tvangskørselsomkostninger i årets første måneder

- dvs.kompensation til kraftvarmeværkerne ved lave elpriser. De meget lave elpriser ses også i CTR's eget køb af el til pumper, som i første halvår lå 11 mio. kr. lavere end budget.

De faste omkostninger til varmekøb blev alt i alt lavere end budget pga. nedsat betaling til ARC.

Både varmekøb og -salg er korrigeret for varmeudveksling med VEKS og HOFOR.

Opgørelsen viser et nettab på 45 TJ svarende til ca.

½ % af varmeleverancen.

Primær drift

Resultatet af den primære drift viser 56 mio. kr. dvs. en forbedring på 22 mio. kr. ift. det

oprindelige budget. Fig. 1.1: CTR’s transmissionssystem.

Status 1. halvår 2020				3
Hovedtal
STATISTIK	Realiseret	Afvigelse	Budget	Realiseret
	1 halvår 2020	1 halvår 2020	1 halvår 2020	1. halvår 2019
Varmesalg til VDS (TJ)	9.754	1.056	10.810	10.183
- Frederiksberg	1.475	144	1.620	1.534
- Gentofte	1.012	85	1.097	1.027
- Gladsaxe	457	60	517	466
- København	6.486	700	7.186	6.796
- Tårnby	324	67	390	361
Varmekøb til VDS (TJ)	9.799	1.117	10.917	10.240
- affald	2.892	108	3.000	2.588
- kraftvarme	6.523	1.066	7.589	6.974
- spidslast inkl. HCV SMV spids	384	57	327	677
Nettab og stilstandsvarme (TJ)	45	61	106	57
Skyggegraddage	1.500			1.555
ØKONOMI (mio. kr.)
Varmesalg til VDS	1.112	68	1.180	1.242
· fast betaling	510	0	510	550
· variabel betaling	602	68	670	692
Varmekøb netto til VDS	1.037	79	1.116	1.076
· fast betaling til producenter*	305	35	339	124
· fast betaling immaterielle aktiver	130	2	128	54
· variabel betaling	603	47	649	898
El til pumper	18	11	29 25
Resultat af primær drift	56	22	35	141
Røde tal er negative tal

*Alle faste omkostninger til ARC afregnes pt. over den variable betaling.

Der er foretaget en korrektion for dette i opgørelsen for at kunne sammenligne fordelingen af omkostninger med budget. VDS = Varmedistributionsselskaber

				4
Status 1. halvår 2020
Driftsøkonomi salg
Varmesalget blev realiseret som følger:
1. halvår 2020 Realiseret
Salg Fast			Variabel	Salg
i betaling			betaling	i alt
Interessentkommuner TJ mio. kr.				mio. kr.
Frederiksberg	1.475	82	91	173
Gentofte	1.012	40	63	102
Gladsaxe	457	16	28	45
København Tårnby	6.486 324	353 19	399 20	752
I alt	9.754	510	602	1.112
Realiseret 1. halvår

Gentofte

Tårnby

Frederiksberg

København

Gladsaxe

						5
Status 1. halvår 2020 Driftsøkonomi	køb
Varmekøbet blev realiseret som følger:
1. halvår 2020	Realiseret
Produktion	Faste omk.	Variable	Samlede	Faste	Variable	Samlede
i TJ	mio. kr.	omk.	omk. mio.	omk.	omk.	enheds omk.
		mio. kr.	kr.	Kr./GJ	Kr./GJ	Kr./GJ

Affald 2.892	-	116	116	-	40	40
Kraftvarme 6.523	120	414	534	18	63	82
Spidslast 384	9	29	38	25	75	100
I alt 9.798	130	558	688	13	57	70
El til pumper		18	18

567,663

4,449

2,666

1,783

687,397285

649,765285

149,382285

500,383

37,632

22,354

96,425715

Realiseret 1. halvår

Kraftvarme

Affald

Spidslast

Status 1. halvår 2020

Produktionsfordeling

Fordeling af varmekøbet

I 1. halvår var der mindre varmekøb end budget pga. mindre varmebehov i alle måneder undtagen i maj. Det var især købet af kraftvarme, som blev lavere, Også mængden af affaldsvarme lå lidt under budget, mens forbruget af spids- og reservelast var ca. på niveau med budget.

Købet af varme til CTR's aftagere var i alt 9.799 TJ.

96,1 % var baseret på affald og kraftvarme, og 3,9 % blev produceret som spids- og reservelast. Til sammenligning var 6,6 % baseret på spids- og reservelast i samme periode i i 2019.

1. halvår 2020		Budget
Periode (enhed: TJ)	Affald	Kraftvarme	Spidslast	Samtlige anlæg
I alt	3.000	7.589	327	10.917
I alt %	27,5%	69,5%	3,0%	100,0%

1. halvår 2020		Realiseret
Periode (enhed: TJ)	Affald	Kraftvarme	Spidslast	Samtlige anlæg
I alt	2.892	6.523	384	9.799
I alt %	29,5%	66,6%	3,9%	100,0%

1. halvår 2019
Periode (enhed: TJ)	Affald	Kraftvarme	Spidslast	Samtlige anlæg
I alt	2.588	6.974	677	10.240
I alt %	25,3%	68,1%	6,6%	100,0%

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Affald Kraftvarme Spidslast

Budgetteret Realiseret

Årsstatus 2020

Anlægsaktiviteter

Transmissionssystemet

CTR’s transmissionssystem omfatter følgende idriftsatte anlæg:

• et 54 km langt ledningsnet,

• 27 varmeveksler-stationer,

• 3 pumpestationer og

• 14 spids- og reservelastanlæg, hvoraf CTR selv ejer de 7.

Den samlede abonnerede kapacitet på de tilsluttede produktionsanlæg udgør ca. 2.000 MJ/s.

Igangværende aktiviteter

Opgradering af ventilationsanlæg går ind i sin afsluttende fase, og forventes afsluttet i 2020. Der foregår fortsat en del koordinering aht.

byggeaktiviteten i københavnsområdet og følgerne for vores ledningsnet.

Etableringen af en 80 MW El-kedel på en Gladsaxe central (GLC), er godt i gang, og idriftsættelse forventes afsluttet ultimo oktober 2020.

Fjernvarmeinstallationer på kraftværker Aktiviteterne på Amagerværket er fortsat omfattende, med opgradering af fælles anlæg og idriftsættelsen af den nye AMV4.

I forbindelse med udfasningen af dampnettet, er et projekt på H.C. Ørsted Værket igangsat, således at der kun kan leveres vandbåret varme herfra.

Idriftsættelse af AMV4 er ikke helt afsluttet, da anlægget har været "sommerstoppet", men idriftsættelsen forventes genoptaget, når der varmemæssigt er plads.

Fremtidige aktiviteter

Som opfølgning på den af bestyrelsen godkendte CO2 strategi har vi en række tiltag i gang.

• Varmepumpeprojektet som udføres i samarbejde med VEKS og HOFOR er afsluttet. Det er en 6 MW stor eldrevne varmepumper, som støttes af EUDP.

• Projekterne for El-kedler er ligeledes en del af denne strategi.

• Der er i planlægningsoverslaget indlagt grønne investeringer til varmepumper samt ny brændselsforsyning til FVC.

Nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger med meget lave gaspriser lægger en dæmper på udbygningen i den nordlige del af vores forsyningsområde, hvilket bremser yderligere opgraderinger på dette system.

Økonomi

Planlægningsoverslaget bliver præsenteret på tre måder:

- Anlægsopdelt

- Faseopdelt og

- Kategoriopdelt

hvor rammen bliver vist i forhold til begrundelsen for projekternes gennemførelse.

Anlægs- og kategoriopdelingen fremgår af nedenstående tabeller.

Ud af det totale anlægsoverslag på 550 mio. udgør besluttede projekter 207 mio. kr. eller 38 % af overslaget, hvoraf 127 mio. kr. er afholdt.

Reserven i form af rådighedsbeløb udgør 47 mio. kr. eller 9 %.

Konkrete projekter, som endnu ikke er sat i gang, udgør 296 mio. kr. svarende til 54 % af rammen.

Planlægningsoverslag - September 2020

Afholdte Planlæg- omkost- Godkendt nings- Aktuelt (1000 kr.) ninger budget overslag				Pla	nlægnings- overslag Procent
Grunde og bygninger	39	5.400	5.851	Driftssikkerhed	69.512	13%
Ledninger	17.360	22.094	24.474	Kapacitet	169.965	31%
Produktionsanlæg	90.944	137.282	356.228	Lovpligtig	4.200	1%
SRO	3.583	11.583	17.083	Omk.reduktion	38.028	7%
Stationer	14.685	30.160	99.216	Arbejdsmiljø	2.000	0%
Rådighedsbeløb	0	0	47.148	Eksternt Miljø	220.000	40%
				Ingen	46.294	8%
Hovedtotal	126.611	206.520	550.000	Hovedtotal 550.000 100%

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2020/3 Dato: 22-09-2020 X.xx.: 200206/102765

Bilag 2.2 Til dagsordenens punkt 2

REDEGØRELSE Web J

EMNE:

REDEGØRELSE OMKRING SWAP LÅN FORMÅL

Bestyrelsen bad på mødet i maj 2020 om en redegørelse for, hvor mange swap-lån CTR har i dag, og hvilken risiko disse lånetyper indebærer. Ønsket udsprang af en drøftelse på mødet, under det mødepunkt, hvor revisoren gennemgik årsregnskabet. Ønsket afspejler den kritik, som denne lå- netype har været genstand for – navnlig i boligsektoren.

RESUMÈ

Renteswap aftaler udgør ikke nogen risiko for CTR. En swapaftale sammen med et variabelt for- rentet lån betyder, at lånet bliver som et fastforrentet lån.

REDEGØRELSE

På boligmarkedet, og især for andelsboliger, kan det være problematisk med swapaftaler som fi- nansielt instrument. En swapaftale er en rentesikring, der virker på den måde, at man optager et variabelt lån til en lavere rente. For at afdække den risiko et variabelt lån har, afdækker man risi- koen ved at indgå aftale om et swap-lån. Stiger renten på det variable lån, skal der afdrages min- dre på swap-lånet, mens swap-lånet kræver en større betaling, hvis renten på det variable lån fal- der. På den måde kan man opnå et fast ydelsesbeløb i låneperioden. Man kan også formulere det på den måde, at man bytter renter med sit kreditinstitut.

Swap-lånet har en markedsværdi, som er udtryk for det, der i fremtiden skal betales til aftalen. Markedsværdien følger renteudvikling og bliver opgjort hvert kvartal. Når det generelle renteniveau falder, vil en swaprenteaftale betyde, at låntager ikke får så meget ud af sin ”forsikring”. Derfor fal- der markedsværdien af swapaftaler ved faldende renter. Markedsværdien af renteswap kan derfor have store udsving, og markedsværdien skal indregnes i fx andelsboligers formue.

Når der på boligmarkedet kan opstå en kritisk situation med disse lån, skyldes det netop dette for- hold - at swap-lånets markedsværdi bliver indregnet i formuen – fx i andelsboligforeninger. Det vil sige, at hvis en andelsbolig har optaget et swap-lån, og den generelle rente falder, vil værdien af swap-renten falde, og dermed vil andelsboligens egenkapital falde tilsvarende. Når andelsboligen så skal værdiansættes, vil den mindre egenkapital betyde, at værdiansættelsen kan blive meget lav eller ligefrem negativ.

I modsætning til andelsboligforeninger skal vi ikke indregne markedsværdien af vores renteswap som egenkapital i CTR’s regnskab. Markedsværdien fremgår af regnskabet, men blot af noterne. Det skyldes, at varmeforsyningsloven regulerer dette anderledes end reguleringen af andelsboli- ger. Var situationen den, at markedsværdien steg, ville dette heller ikke forbedre CTR’s egenkapi- tal. Vores egenkapital er efter varmeforsyningsloven alene indskud foretaget af ejerkredsen samt forrentning heraf.

Alle CTR’s lån er i princippet fastforrentede. I perioden 2010 til 2014 blev de enkelte lån optaget som variabelt forrentet lån, men med en renteswap-aftale, der sikrede en fast rente. Der er i denne periode optaget 9 lån med renteswap.

Renteswap-aftalerne er optaget ved enten Nordea eller Danske Bank. Alternativet var et alminde- ligt fastforrentet lån, men dengang havde det en højere rente, så kombinationen med variabelt for- rentet lån og en swapaftale var den billigste løsning.

For et variabelt forrentet lån ændres renten fra termin til termin i forhold til det gældende renteni- veau. Men det udlignes af betalingerne til renteswappen, så reelt betales samme rente. Der er dog mindre forskelle på de ydelser, vi betaler, men det er marginalt set i forhold til den besparelse, der blev opnået i modsætning til et fastforrentet lån.

Alle de optagne variable lån har tilknyttet en renteswap i hele lånets løbetid, dvs. at renteswappen udløber sammen med lånene, og vi er sikret en fast rente til sidste termin er betalt.

Med hensyn til at købe os ud af swapaftalerne er dette en mulighed. I så fald skal vi refinansiere de gamle variable lån og værdien af renteswapperne med nye fastforrentede lån. En indfrielsen af værdien af renteswappen ville betyde, at vi ville få en højere restgæld. Så selvom renten er meget lav nu, ville vi få en højere gæld, og vi ville ende med at betale det samme beløb i rente.

Derfor er der ingen planer om købe os ud af renteswapperne. Udgiften til indfrielsen af swapafta- lerne er markedsværdien, der fremgår af vores regnskab - i teorien bør den følge renteudviklingen. Det er i princippet også det, vores revisor Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx gav udtryk for, da han på sid- ste bestyrelsesmøde (referatet) sagde, at når vi beholder aftalerne til de udløber, går det i nul.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102766

Bilag

Til:

2.3

ORIENTERING

Til dagsordenens punkt

Web

EMNE:

ORIENTERING OM OMLÆGNINGER AHT. NYE METROLINJER

BAGGRUND

CTR blev ultimo 2019 kontaktet af Metroselskabet vedr. 3 mulige traceer for metrolinjen, der skal forbinde Lynetteholmen med eksisterende infrastruktur. Projektet ligger formodentlig 10 år ud i fremtiden, men metroselskabet starter deres planlægning nu.

ORIENTERING

Ved 3 stationsplaceringer er behov for at omlægge ledninger eller bygværker ejet af CTR med til- hørende bygværker. Metroselskabet ønskede derfor CTR’s vurdering af, om ledningsomlægninger ved de pågældende 3 placeringer er mulige.

Forum Station (Xxxxxx Xxxxxxxx Plads)

Placeringen af en metrostation (udvidelses af den eksisterende som følge af kobling til ny ring) be- tyder flytning af alle ledninger beliggende mellem Forum og vekslerstationen samt CTR’s hoved- ledning til Sankt Thomas Plads. Vekslerstationen ved Xxxxxx Xxxxxxxx Plads er et knudepunkt for CTR’s forsyning, og en omlægning er estimeret til 73 mio. kr. eksklusiv driftstab.

Metroens placering vil ligeledes påvirke ledninger fra vekslerstationen tilhørende HOFOR og Fre- deriksberg Forsyning.

CTR har udarbejdet og fremsendt anlægsoverslag for evt. omlægninger til metroselskabet. En om- lægning ved Østbanegade ved Østerport vil anslået koste 113 mio. kr. eksklusiv driftstab, og om- lægningen af rør ved Xxxxxx Xxxxxxxx Plads vil udgøre 73 mio. kr. eksklusiv driftstab. Projekterne vil tage cirka 3 år fra beslutning.

Østerport Station

Den projekterede ny metrolinje fylder hele bredden af Østbanegade fra Trondhjems Plads til Oslo Plads, så CTR’s hovedledning skal flyttes til bagvedliggende Kristianiagade. Projekter er estimeret til 113 mio. kr. eksklusiv driftstab.

Kløverparken Station (ved Raffinaderivej 70)

Den projekterede metrostation er beliggende lige over CTR’s hovedledning, som forsyner bl.a. Tårnby. Omlægningen er estimeret til 15 mio. kr.

Metroselskabet er gået tilbage i tænkeboks, så der kan findes en fælles optimal løsning.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR CTR

Som udgangspunkt ligger de pågældende CTR installationer i vejareal og ligger derfor efter gæ- steprincippet. Det betyder, at CTR kommer til at betale for evt. omlægninger. Metroselskaber skal dog ifølge lovgivningen sikre den samlet set billigste løsning.

ANDEN BETYDNING FOR CTR

Projektet med Lynetteholmen betyder anlæggelse af en Østlig Ringvej, som munder ud i havnen ved Svanemøllen. Flytning af vejanlægget ved Svanemøllen kan få betydning for CTR’s anlæg. CTR har to gange tidligere flyttet ledninger aht. til vejanlægget.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102767

Bilag

Til:

BESLUTNING

Til dagsordenens punkt

Web

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen tiltræder indstillingen og godkender

1. Regnskabsprognose 2 for budgetåret 2020.

REGNSKABSPROGNOSE 2 FOR 2020 INDSTILLING

SAGENS BEHANDLING

Budget for 2020 blev godkendt af bestyrelsen 2. oktober 2019. Denne regnskabsprognose 2 sam- menstiller aktuel forventning til 2020 med budget. Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 17. september 2020. I forhold til indstillingen til kontaktudvalget er materialet justeret pga. en netop modtaget ny prisudmelding 2020 fra ARC, som betyder, at budgetforbedringen for ARC i 2020 bli- ver 30 mio. kr. mindre end indregnet i materiale forelagt kontaktudvalget.

PROBLEMSTILLING

Prognose 2 for 2020 er på niveau med budget. Prisen på varme fra ARC er blevet lavere end vores forventning ved budget. I modsat retning trækker en dyrere fordeling mellem produktionsanlæg, hø- jere priser på varmen og højere faste betalinger til værkerne.

ØKONOMI

Prognose 2 betyder, at den underdækning på 85,5 mio. kr., som vi har budgetteret med i 2020, ser ud til at blive på 84,0 mio. kr. Det er en forbedring på i alt 1,5 mio. kr.

Regnskab 2019 blev 47,1 mio. kr. bedre end forventet, og beløbet er i 2020 tilbagebetalt til varme- distributionsselskaberne som besluttet af bestyrelsen i maj 2020. På daværende tidspunkt så også prognosen for 2020, prognose 1, mere gunstig ud, end den nye prognose 2 gør. Det skyldes, at prisnedsættelsen fra ARC er blevet mindre end hidtil forventet samt realiseret drift i 1. halvår med højere tvangskørselsomkostninger og øgede omkostninger til drift og vedligehold på værkerne.

Prognose for akkumuleret overdækning ultimo 2020 er dermed pt. på 1,5 mio. kr.

De 1,5 mio. kr. forventet akkumuleret overdækning for 2020 er overført til 2021-prisen og svarer til 0,1 kr. pr. GJ i 2021 eller ca. 10 kr. for en slutbruger i en 75 m3 lejlighed. Det forventede resultat for 2020 ved budget, ved prognose 1 og nu ved prognose 2 ses herunder:

	Sept. 2019 B-20	Marts 2020 RP20-1	Sept. 2020 RP20-2
1. Forventet akkumuleret overdækning 2019 2. Realiseret overdækning 2019 3. Tilbagebetaling i 2020 vedr. 2019	85,5	131,3	132,6 -47,1
4. Forventet resultat 2020 eks. tilbagebetaling	-85,5	-25,5	-84,0
Forventet akkumuleret overdækning 2020 (1+2+3+4)	0,0	105,8	1,5

TIDLIGERE BESLUTNINGER

Budget for 2020 blev godkendt af bestyrelsen 2. oktober 2019.

Tilbagebetaling af overdækning vedrørende 2019, som ikke allerede var indregnet i varmeprisen for 2020, blev besluttet af bestyrelsen 27. maj 2020

BILAG

3.1 Redegørelse for Regnskabsprognose 2 for 2020

Side 1 af 1

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2020/3 Dato: 22-09-2020 X.xx.: 200206/102768

Bilag 3.1 Til dagsordenens punkt 3

REDEGØRELSE Web J

REGNSKABSPROGNOSE 2 FOR 2020

Prognosen sammenholder budgettet for 2020, som blev tiltrådt af bestyrelsen i oktober 2019, med en ny vurdering af den samlede økonomi nu medio 2020. Vurderingen tager dels højde for forven- tet årsresultat 2019, ændringer i fordeling af varmekøb mellem anlæg og pris for varmekøbet 2020 samt en opdateret forventning til anlægsinvesteringer og øvrig drift.

Prognosen indeholder 2 opstillinger af resultat 2020:

1. Resultat efter varmeforsyningslovens regler, tabel 1, med særligt fokus på akkumuleret re- sultat i et flerårigt perspektiv. Varmeforsyningslovens regler skal sikre, at vi hverken opho- ber over- eller underdækning. Investeringer i anlæg indgår kun i resultatet i form af afskriv- ninger.

2. Resultat ud fra den kommunale opstillingsform, tabel 2, som belyser vores betalingsevne ud fra de forventede finansforskydninger i resten af 2020, herunder optagelse af lån. De samlede omkostninger til investeringer i anlæg indgår derfor i resultatet.

1. Resultat efter varmeforsyningsloven – tabel 1 næste side

Prognose 2 for 2020 viser et resultat, som er på niveau med budget. Vi forventede i budget en un- derdækning på 85,5 mio. kr. og vi forventer nu en underdækning på 84,0,0 mio. kr. Forbedringen har dermed en positiv virkning på i alt 1,5 mio. kr. eller ca. 0,1 kr./GJ.

Da budget 2020 blev lagt, var der forventet en akkumuleret overdækning for 2019 på 85,5 mio. kr., som blev indregnet som et nedslag i puljeprisen for 2020. Regnskab 2019 endte dog på en realise- ret overdækning på 132,6 xxx.xx. Denne forbedring på 47,1 mio. kr. er tilbageført som en en- gangsbetaling fra CTR til varmedistributionsselskaberne her i 2020 som besluttet på bestyrelses- mødet i maj.

Samlet set betyder det en forventet akkumuleret overdækning i 2020 på plus 1,5 mio. kr. eller ca. 0,1 kr./GJ, svarende til ca. 0,1 procent af CTR’s omsætning. Denne forventede overdækning er indregnet i puljeprisen for 2021.

Tabel 1

REGNSKABSPROGNOSE - September 2020

Maj-20 Regnskab

Sep-19 Budget

Marts-20 Progn.1

Sep-20 Progn.2

P2-B20

2019

2020

Resultatopgørelse i henhold til varmeforsyningsloven

Mio. kr.

INDTÆGTER 2.561,6 2.366,3 2.352,9 2.230,1 -136,2

312,7 252,3 252,3 187,3 -65,0

Varmesalg CTR's pulje 2.241,3 2.103,0 2.089,6 2.034,8 -68,2

Varmesalg til VEKS og HOFOR

Afkølingstarif 7,6 11,0 11,0 8,0 -3,0

DRIFTSOMKOSTNINGER 2.323,2 2.401,1 2.327,0 2.268,5 -132,7

312,7 252,3 252,3 187,3 -65,0

Varmekøb CTR's pulje* 1.860,9 1.983,4 1.908,8 1.926,1 -57,3

Varmekøb videresalg VEKS+HOFOR

23,6 27,3 25,7 26,9 -0,4

El til pumper 45,2 49,0 49,0 37,0 -12,0 Afskrivninger materielle aktiver

70,5 89,1 91,1 91,1 2,0

Forrentning af indskudskapital 10,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift og vedligehold

36,1 39,7 40,8 35,6 -4,1

ADMINISTRATION

Personaleomkostninger Fremmede tjenesteydelser

Øvrige administrationsomkostninger

26,0 26,2 27,5 26,9 0,7

4,6 5,4 5,4 4,2 -1,2

5,5 8,1 7,9 4,6 -3,5

12,7 11,0 10,6 10,0 -1,0

FINANSIERINGSOMKOSTNINGER

Renter af lån mv.

Renter af likvide aktiver mv.

13,9 11,1 10,7 10,1 -1,0

-1,2 -0,1 0,0 -0,1 0,0

189,6 -85,5 -25,5 -84,0 1,5

RESULTAT TIL SENERE INDREGNING I VARMEPRISEN

-47,1 -47,1

Tilbagebetaling vedrørende 2019

132,6 0,0 105,8 1,5 1,5

AKKUMULERET RESULTAT

* Inkl. afskrivninger og renter for immaterielle anlægsaktiver

NØGLETAL Regnskab Budget Progn 1 Progn.2 P2-B20

2019 2020 2020 2020 2020

17.954 18.451 18.259 17.334 -1.117

Varmesalg pulje (1000 GJ) 17.840 18.271 18.079 17.215 -1.056

Varmekøb pulje (1000 GJ)

1.100 1.020 1.020 1.020 0

Variabel puljepris (Kr. pr. GJ) 63,97 59,27 59,16 58,95 -0,33 Fast betaling fra interessenter

3.974 4.597 4.316 4.396 -201

Likvide aktiver, ultimo 114 257 101 66 -191 Langfristet gæld

Aktiver = Passiver 4.685 5.030 4.731 4.815 -215

Køb og salg af varme

Varmesalg 2020 fra CTR’s pulje til varmedistributionsselskaberne ligger med nyeste prognose på 68,2 mio. kr. og 1.056 TJ lavere end budget. Det skyldes et lavere varmesalg end budget i hele første halvår, undtagen i maj, pga. varmere vejr.

Prognose for videresalg til VEKS og HOFOR gennem varmeudvekslingsaftalerne er faldet med 65,0 mio. kr. Denne ændring påvirker dog ikke CTR’s resultat, da den modsvares af et helt tilsva- rende mindre køb fra værker. Ændringen på de 65,0 mio. kr. skyldes, at HOFOR Varme nu køber hele sin kontraktlige andel af varme fra Amagerværkets blok 1 direkte fra producenten, hvor noget af varmen tidligere blev faktureret til CTR i første omgang, og derefter videresolgt til HOFOR - altså en ren gennemfakturering. Ændringen giver en enklere administration og likviditetsstyring.

Afkølingstarif 2020 blev forelagt på bestyrelsesmødet i oktober 2019 og er på 11 mio. kr., hvilket er nedskrevet til 8 mio. kr. ud fra erfaringstal for 2019.

Varmekøb til CTR’s pulje i 2020 ligger med prognosen 87,3 mio. kr. under budget. Der er både for- hold, der påvirker varmekøbet i dyrere og i billigere retning, men alt i alt ses en gunstig udvikling. På dette tidspunkt af året er der dog stadig en vis usikkerhed bl.a. om behovet for drift på de dyre- ste varmekedler i efteråret.

Årsagerne til ændringerne for varmekøb er vist her efter økonomisk betydning og forklaret nærme- re i boksen herunder:

1. Lavere varmepris på ARC -85 mio. kr.

2. Mindre købt mængde pga. lavere varmebehov 1. halvår -64 mio. kr.

3. Ændret fordeling mellem anlæg - bl.a. forventet udetid og rådighed 47 mio. kr.

4. Udvikling i prisen på varmekøb - især tvangskørsel og træflis 27 mio. kr.

5. Højere fast betaling på Amagerværket 12 mio. kr.

6. Ændringer vedr. immaterielle anlægsaktiver 4 mio. kr.

7. Reguleringer vedrørende 2019 2 mio. kr.

I alt -57 mio. kr.

Ændrede omkostninger for varmekøb i 2020 sammenlignet med det oprindelige budget

1. Lavere varmepris på ARC -85 mio. kr.

På budgettidspunktet prissatte vi varme fra ARC ud fra et estimat for det nationale prisloft på affaldsvarme. Det var vores bedst mulige bud på det tidspunkt, fordi der hverken forelå ende- ligt prisloft for 2020 eller et forventet omkostningsbudget for 2020 på ARC. Det udmeldte bud- get for varmepris for 2020 fra ARC lå væsentligt under prisloftet og betød en budgetforbedring på 115 mio. kr. for CTR, hvilket lå til grund for vores prognose 1 for varmekøbet i marts. ARC

har imidlertid netop anmeldt et nyt budget for 2020 pga. øgede omkostninger, og det betyder,

at budgetforbedringen er mindsket og nu er estimeret til 85 mio. kr.

Da ARC leverer ca. ¼ af hele CTRS’ varmekøb, har billigere varme fra ARC en betydelig økonomisk virkning i positiv retning.

2. Mindre købt varmemængde pga. lavere varmebehov første halvår -64 mio. kr.:

Det lavere varmebehov, og deraf følgende mindre mængde varmekøb i GJ første halvår, be- tyder alt andet lige en mindre omkostning på 64 mio. kr., som modsvares af en mindreindtægt på varmesalget.

3. Ændret fordeling mellem anlæg - bl.a. forventet udetid og rådighed +47 mio. kr.

Prognosen er opdateret med realiseret drift i 1. halvår og nye forventninger til fordeling af varmeproduktionen mellem de anlæg, der producerer til CTR. Bl.a. har Amagerværkets blok 3 i starten af året kørt væsentligt mere end forventet i budget, og Amagerværkets blok 4 har kørt mindre, fordi den stadig var i sin opstartsfase. Da den nye blok 4 har en langt lavere vari- abel pris end blok 3, betød det en meromkostning. Derudover er der indarbejdet en ændring vedrørende ARC, fordi erfaringstal viste, at vores budget for leveret mængde varme generelt lå lidt for højt. Mindre varme fra ARC betyder mere varme fra dyrere anlæg.

4. Udvikling i prisen på varmekøb, især på tvangskørsel og træflis +27 mio. kr.:

Samlet set har der været højere priser for brændsler og tvangskørsel end i budget. Alene tvangskørsel udgør en meromkostning på 20 mio. kr. Tvangskørsel er en kompensation til producenten i de situationer, hvor det ud fra en samlet optimering kan betale sig for varmesi- den, at anlægget kører, men hvor det medfører tab for el-siden pga. lave elpriser – og første halvår har budt på meget lave elpriser. Derudover er der sket ændringer i brændselspriserne, hvor priserne på gas og træpiller ligger lidt under budget, mens prisen på træflis er steget ift. producenternes forventninger fra budget 2020.

5. Højere faste betalinger på Amagerværket +12 mio. kr.:

Værkernes budgetter for det kommende års faste betalinger er klar lidt senere end CTR’s budget. Derfor benyttede vi foreløbige bud fra producenterne til budget 2020. På nuværende tidspunkt forventer vi højere omkostninger til faste betalinger på Amagerværket. Det skyldes især øget betaling til drift og vedligehold samt endelig afregning af en række mindre projekter på værket. Hvad angår årets sidste måneder, er der dog stadig en vis grad af estimat indreg- net fra producentens side, ift. hvornår betalingerne falder.

6. Ændringer immaterielle anlægsaktiver +4 mio. kr.:

Prognosen er opdateret med de nyeste forudsætninger mht. beløb og tidsplaner for idriftsæt- telse af nye immaterielle anlægsaktiver. Forøgelsen skyldes øgede afskrivninger til Amager- værkets blok 4, hvor budgettet for samlet anlægssum er hævet siden budget 2020. Omkost-

ninger til øvrige immaterielle anlægsaktiver ligger lidt under budget. Det er fastholdt, at vi star- ter afskrivning på Amagerværkets Blok 4 pr. 1. januar 2020, hvor vi også har hjemtaget lån til langt den største del af anlægsinvesteringen, og hvor vi i hele 2020 modtager varme fra an- lægget og dermed har værdi af det i vores lastfordeling.

7. Reguleringer vedrørende 2019 + 2 mio. kr.:

Årsreguleringer til varmeleverandører vedrørende 2019 er blevet netto 2 mio. kr. højere end de bud fra leverandørerne, der blev indregnet i regnskab 2019. Denne forskel belaster 2020- regnskabet.

Køb af el

Omkostninger til køb af el forventes at blive på 37,0 mio. kr., hvilket er 12,0 mio. kr. under budget. Heraf skyldes de ca. 4 mio. kr., at der er forbrugt færre kWh el til pumper primært pga. det lavere varmesalg i første halvår – det giver mindre behov for pumpning. De 8 mio. kr. skyldes meget lave elpriser: Elpriserne lå i første halvår væsentligt under forventningen i budget 2020, og også langt under 2019-niveauet.

Afskrivninger på egne anlæg

Afskrivninger på egne anlæg er 0,4 mio. kr. lavere end budget som følge af nyt planlægningsover- slag og ændrede tidspunkter for idriftsættelse af nye anlæg, herunder blev idriftsættelsen af den nye elkedel i Gladsaxe udskudt til 2021.

Drift og vedligeholdelse af anlæg

Prognose 2 for drift og vedligehold ligger 2,0 mio. kr. over budget. Det skyldes mere afhjælpende vedligehold end forudsat i det oprindelige budget pga. nogle relativt store reparationer af rør i år og udskiftning af en række dæksler. Også omkostninger til drift af IT i transmissionssystemet ligger lidt højere end budget, mens vi forventer færre omkostninger til det forebyggende vedligehold.

De forventede omkostninger til drift og vedligeholdelse i 2020 er højere end niveauet i 2019. Det skyldes de ovenfor nævnte ekstra omkostninger til en række reparationer og anden afhjælpende vedligeholdelse på forskellige lokaliteter i fjernvarmesystemet. Desuden blev der oprindeligt plan- lagt vedligehold af ventiler i 2019, som blev udskudt af hensyn til andre projekter og reparationer i fjernvarmesystemet.

Administration

Den samlede prognose for administrationsomkostninger er 4,1 mio. kr. under budget. Det skyldes især et mindre forbrug af fremmede tjenesteydelser, men også øvrige administrationsomkostnin- ger, såsom møder, rejser og kontor, forventes at blive lavere end budget.

Personaleomkostninger ligger 0,7 mio. kr. over budget. Det skyldes primært, at udgiften til hensæt- telse til feriepenge i indefrysningsperioden, jf. den nye ferielov, ikke var med i det oprindelige løn- budget for 2020. Modsat forventer vi færre omkostninger til især vikardækning og kurser i 2020.

Finansieringsomkostninger

Renteudgifter er 1,0 mio. kr. lavere end budget. Renteindtægterne er uændrede.

2. Resultat efter den kommunale opstillingsform

Regnskabsprognose efter kommunal opstillingsform ses på næste side i tabel 2.

Finansforskydningerne i tabel 2 er et udtryk for ændring i betalingsevnen i forhold til året før - som følge af indtægter plus optagelse af lån minus omkostninger. Prognosen for CTR’s samlede finans- forskydninger er ændret med minus 67,0 mio. kr. ud fra øgede anlægsaktiviteter, ændret driftsre- sultat og øget låntagning.

Køb og salg af varme viser finanstilgang, som er mindsket med 45,0 mio. kr. Ser man isoleret på driften 2020 er varmekøb- og salg ca. på niveau med budget, men da tilbagebetalingen af over- dækning vedrørende 2019 til varmedistributionsselskaberne også indregnes her, bliver den samle- de effekt et fald på 45,0 mio. kr. Til forskel fra opgørelsen efter varmeforsyningsloven indgår om- kostninger fra de immaterielle anlægsaktiver ikke i køb og salg af varme i opgørelsen efter den kommunale opstillingsform.

Finansafgang som følge af anlægsinvesteringer er 227,9 mio. kr. højere end i budget. Heraf vedrø- rer de 4,0 mio. kr. anlægsinvesteringer i egne anlæg og de 223,9 mio. kr. immaterielle aktiver – heraf ca. halvdelen Amagerværkets blok 4 og halvdelen øvrige immaterielle anlægsaktiviteter. Æn- dringerne følger af de opdaterede forventninger i planlægningsoverslag under dagsordenens punkt 7, og der er primært tale om tidsforskydninger i forhold til, hvornår betalinger til anlægsprojekterne falder, dvs. en række udgifter er rykket til 2020.

Forventet optagelse af lån er 155,9 mio. kr. højere end budget. Det skyldes, at en større andel af låneoptag til de resterende anlægsomkostninger til Amagerværkets blok 4 (byggekredit) først opta- ges i 2020.

Afdrag på den langfristede gæld er 47,5 mio. lavere end budget, fordi første afdrag på det store lån til AMV4 faldt et kvartal senere end antaget i budget. Derudover var det lån, som vi optog primo 2020 på baggrund af de realiserede immaterielle anlægsaktiviteter i 2019, langt lavere end forven- tet.

Langfristede lån fremgår i tabellen på sidste side.

Tabel 2

REGNSKABSPROGNOSE - september 2020 Kommunal opstillingsform - udgiftsbaseret

		Regnskab	Budget	Progn. 1	Progn. 2	P2-B20
	Mio. kr.	2019	2020	2020	2020	2020


A.	ADMINISTRATION	36,1	39,7	40,8	35,6	-4,1
	Personaleomkostninger	26,0	26,2	27,5	26,9	0,7
	Fremmede tjenesteydelser	5,5	8,1	7,9	4,6	-3,5
	Øvrige adm. udgifter	4,6	5,4	5,4	4,2	-1,2

B.	ØVRIG DRIFTSVIRKSOMHED:	-377,4	-247,9	-313,7	-200,9	47,0
	Køb og salg af varme	-447,9	-337,0	-404,8	-292,0	45,0
	Tilsyn med og vedligehol-
	delse af anlæg	70,5	89,1	91,1	91,1	2,0

A.-
B.	Driftsvirksomhed	-341,3	-208,2	-272,9	-165,3	42,9


C.	ANLÆG:	818,4	225,5	407,2	453,4	227,9
	Materielle aktiver	40,2	58,3	95,7	62,2	4,0
	Immaterielle aktiver	778,2	167,3	311,5	391,2	223,9

D.	RENTER	32,4	62,0	72,5	61,6	-0,5
	Renteindtægter	-1,2	-0,1	0,0	-0,1	0,0
	Renter materielle aktiver	13,9	11,1	10,7	10,1	-1,0
	Renter immaterielle aktiver	19,7	51,0	61,9	51,5	0,6

E.	FINANSFORSKYDNINGER	117,6	139,1	137,7	72,1	-67,0


F.	AFDRAG PÅ LÅN	102,8	210,8	203,2	163,4	-47,5
	Afdrag på lån	102,8	210,8	203,2	163,4	-47,5



A.-
F.	BALANCE	729,8	429,3	547,8	585,2	155,9

G.	FINANSIERING	-729,8	-429,3	-547,8	-585,2	-155,9

Langfristede lån ultimo 2020

KOM 4	Løbetid	Oprindeligt	Restgæld	Forrentning pro anno
KOM 4	20-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (0000-00)	000	000	0,66%
KOM 5	25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2011-36)	100	64	3,26%
KOM 6	25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2012-37)	100	73	2,50%
KOM 7	25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2013-38)	100	77	2,15%
KOM 8	15-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2013-28)	130	69	1,71%
KOM 9	25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2013-38)	75	53	2,34%
KOM 10	13-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2014-27)	75	36	1,89%
KOM 11	15-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2014-29)	150	83	2,05%
KOM 20	10-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2019-29)	65	55	0,30%
KOM 21	25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2019-44)	15	14	1,10%
KOM 22	30-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2020-50)	2.757	2.702	1,65%
KOM 23	10-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2015-25)	60	26	0,49%
KOM 24	25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (0000-00)	000	000	0,03%
KOM 25	10-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2016-26)	40	22	0,39%
KOM 26	25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2016-41)	70	59	1,18%
KOM 27	10-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2017-27)	90	59	0,55%
KOM 28	25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2017-42)	40	35	1,42%
KOM 29	10-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2018-28)	45	34	0,61%
KOM 30	25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2018-43)	65	59	1,41%
KOM 31	25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2020-45)	35	34	0,53%
KOM 32	10-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2020-30)	10	9	0,10%
KOM 33	20-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (0000-00)	000	000	0,16%
KREDIT	Byggekredit Amagerværkets blok 4 forventet		330	0,15%

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102769

Bilag

Til:

4.0

BESLUTNING

Til dagsordenens punkt

Web

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender

1. Budget for 2021 og budgetoverslag for 2022-2024.

BUDGET 2021 OG BUDGETOVERSLAG 2022 - 2024 INDSTILLING

PROBLEMSTILLING

Budget 2021 danner grundlag for at fastsætte puljeprisen for 2021. I budgettet er også vist over- slag for 2022-2024.

De primære drivere i CTR’s økonomi er varmekøb og investeringer i de anlæg, der skal producere varmen. Budget 2021 er derfor bl.a. baseret på opdaterede bud på brændselspriser, og vi har også revurderet, hvilke anlæg vi forventer at modtage varme fra og fordelingen imellem dem. Inve- steringer i anlæg med tilhørende lån følger af planlægningsoverslag, dagsordenens pkt. 7.

Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 17. september 2020. I forhold til indstillingen til kontakt- udvalget er materialet justeret som følge af, at regnskabsprognose 2020, dagsordenens pkt. 3, er opdateret med en ny prisudmelding fra ARC. Det har betydning i 2021, fordi resultat 2020 påvirker det akkumulerede resultat 2021.

VURDERING

Som følge af budget 2021 fastholder vi den faste del og hæver den variable del af varmedistributi- onsselskabernes betaling til CTR. Samlet set er prisen i 2021 lidt højere end i 2020. Prisændrin- gen fra 2020 til 2021 er i alt på ca. plus 200 kr./år for en modelforbruger.

Den faste betaling fastholdes: Sidste år forventede vi at skulle hæve den faste betaling i 2021, fordi der i 2020 var indregnet en overdækning, som ikke skal med igen i 2021. Denne prisstigning er dog blevet modvirket af, at vi nu forventer lavere faste omkostninger til affaldsvarme.

Den variabel pris stiger 5 %, fordi vi forventer, at de variable omkostninger i 2021 ligger lidt over det niveau, som var indregnet i 2020 prisen. Det skyldes primært en højere variabel budgetpris på affaldsvarme.

ØKONOMI

Budgettet for 2021 er fastlagt ud fra varmeforsyningslovens regler om, at indtægter skal svare til omkostninger inklusiv over- eller underdækning fra året før.

Varmeprisen i 2021 ud fra budget 2021 er behandlet under dagsordenens punkt 5, herunder er konsekvens af ændring i puljeprisen for en varmeforbruger beskrevet i bilag 5.1.

VIDERE PROCES

Budget for 2021 bliver fremlagt på bestyrelsesmødet i oktober måned sammen med prognose for 2020 og puljepris 2021 for varmesalg til interessentkommunerne.

BILAG

4.1

4.2

Redegørelse for budget 2021

Baggrund og figurer for budget- og overslagsår

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2020/3 Dato: 22-09-2020 X.xx.: 200206/102771

Bilag 4.1 Til dagsordenens punkt 4

REDEGØRELSE Web J

BUDGET 2021 OG OVERSLAG FOR ÅRENE 2022-2024

Budget 2021 er vist ud fra både varmeforsyningslovens regler, Tabel 1 side 2, og den kommunale opstillingsform, Tabel 2 side 8.

1. Resultat efter varmeforsyningslovens regler, tabel 1, med særligt fokus på akkumuleret re- sultat i et flerårigt perspektiv. Varmeforsyningslovens regler skal sikre, at selskabet hver- ken ophober over- eller underdækning. Investeringer i anlæg indgår kun i resultatet i form af afskrivninger.

2. Resultat ud fra den kommunale opstillingsform, tabel 2, som belyser selskabets betalings- evne ud fra de forventede finansforskydninger i 2020, herunder optagelse af lån. De sam- lede omkostninger til investeringer i anlæg indgår derfor i resultatet.

Indtægterne i 2021 at sat efter at ramme en underdækning, der præcis udligner den forventede overdækning ultimo 2020 på 1,5 mio. kr. for på den måde at opnå et akkumuleret resultat på nul i 2021. For 2022-24 er der på samme måde sigtet på et resultat på nul ud fra varmeforsyningslo- vens regler. Den resulterende puljepris pr. leveret GJ er vist i figuren herunder. Fra 2020 til 2021 stiger den variable pris lidt. Den faste pris fastholdes i absolutte tal, men i figuren ses et lille fald i den faste, fordi den her er beregnet som fast pr. GJ, og der forventes højere salg i GJ i 2021. Fi- gurens stigning i variabel puljepris fra 21 og frem skyldes helt primært almindelig indeksering, og derudover en lille stigning i prognosen for realpriser på brændsler.

Tabel 1

RESULTATDANNELSE 2021-2024 EFTER VARMEFORSYNINGSLOVEN - September 2020

Mio. kr.	R-2019 2019	RP-2 2020	B-21 2021	Overslag 2022	Overslag 2023	Overslag 2024

INDTÆGTER	2.561,6	2.230,1	2.312,2	2.374,4	2.416,6	2.463,9

Varmesalg CTR's pulje	2.241,3	2.034,8	2.132,6	2.189,0	2.226,3	2.268,5
Varmesalg til VEKS og HOFOR	312,7	187,3	171,7	177,4	182,3	187,4
Afkølingstarif	7,6	8,0	8,0	8,0	8,0	8,0
DRIFTSOMKOSTNINGER	2.323,2	2.268,5	2.261,9	2.321,9	2.363,4	2.410,0

Varmekøb til CTR's pulje*	1.860,9	1.926,1	1.929,0	1.978,4	2.010,6	2.048,1
Varmekøb videresalg VEKS+HOFOR	312,7	187,3	171,7	177,4	182,3	187,4
El til pumper	45,2	37,0	42,0	42,7	43,4	44,0
Afskrivninger	23,6	26,9	31,1	33,9	35,8	37,3
Forrentning af indskudskapital	10,3	0,0	0,2	0,0	0,0	0,0
Drift og vedligehold	70,5	91,1	87,8	89,5	91,3	93,2
Henlæggelser	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0

ADMINISTRATION	36,1	35,6	41,5	42,3	43,1	44,0

Personaleomkostninger	26,0	26,9	26,5	27,0	27,6	28,1
Fremmede tjenesteydelser	5,5	4,6	8,6	8,8	8,9	9,1
Øvrige administrationsomkostninger	4,6	4,2	6,4	6,5	6,7	6,8

FINANSIERINGSOMKOSTNINGER	12,7	10,0	10,4	10,2	10,0	9,9

Renter af lån mv.	13,9	10,1	10,4	10,3	10,1	10,0
Valutakurstab på afdrag	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Renter af likvide aktiver mv.	-1,2	-0,1	0,0	-0,1	-0,1	-0,1

RESULTAT TIL SENERE
INDREGNING I VARMEPRISEN	189,6	-84,0	-1,5	0,0	0,0	0,0

Tilbagebetaling vedrørende 2019		-47,1

AKKUMULERET RESULTAT	132,6	1,5	0,0	0,0	0,0	0,0

* Inkl. afskrivninger og renter immaterielle anlægsakti- ver

NØGLETAL	R-2019	RP-2	B-21	Overslag	Overslag	Overslag
	2019	2020	2021	2022	2023	2024

Variabel puljepris (kr./GJ)	63,97	58,95	62,10	63,78	65,16	66,58
Fast betaling pulje (mio. kr.)	1.100	1.020	1.020	1.038	1.044	1.053
Varmesalg (1000 GJ)	17.840	17.215	17.917	18.039	18.141	18.253
Likvide aktiver, ultimo (mio. kr.)	114	66	128	185	145	181
Langfristet gæld ultimo (mio. kr.)	3.974	4.396	4.528	4.404	4.227	4.085
Aktiver = Passiver (mio. kr.)	4.685	4.815	4.946	4.832	4.664	4.530

1. Bemærkninger til opstilling efter varmeforsyningsloven

Udvikling i puljeprisen som resultat af budget 2021

I budget 2021 er den faste betaling til CTR’s pulje sat ned og den variable puljepris pr. leveret GJ er sat op i forhold til i 2020. Det skyldes i korte træk følgende bevægelser:

Den faste del af puljeprisen – falder fra 2020 til 2021:

• I 2020 var der indregnet en overdækning fra 2019 i den faste del af puljeprisen. Den positive effekt af denne overdækning har ikke længere indvirkning i 2021, og det hæver isoleret set den faste del i 2021.

Denne forventede stigning bliver dog opvejet af:

• CTR’s forventede faste omkostninger i 2021 er de lavere end det niveau, der var ind- regnet i 2020. Størst betydning har lavere faste omkostninger til ARC. I modsat retning ses øgede omkostninger til afskrivning og renter for Amagerværkets blok 4 pga. det for- højerede anlægsbudget, men alt i alt ses altså et fald i de faste omkostninger.

• Overdækning 2020 er indregnet i den faste betaling 2021– denne er kun på 1,5 mio. kr., så virkningen på den faste betaling for 2021 er yderst begrænset.

I 2022 forventer vi, at den faste betaling stiger igen, fordi den positive effekt af indregnet over- dækning i 2020 ikke indvirker her.

Den variable del af puljeprisen - stiger fra 2020 til 2021

• Budget for variable omkostninger til varmekøb pr. GJ i 2021 ligger lidt højere end dem, der var indregnet i 2020 prisen.

• Det skyldes især en højere variabel pris på varme fra ARC end den, der var indregnet i budget 2020. Da vi modtager over ¼ af vores varme fra ARC, slår prisændringer her forholdsvist stærkt igennem på den gennemsnitlige variable pris.

• Derudover er der i budget 2021 indregnet lidt mere varme fra spidslastanlæg og elked-

ler end i 2020. Det er gjort for at tilpasse vores budget bedre til den drift, vi ser i virke- ligheden. Til gengæld ligger budgetpriserne 2021 for el og gas, som disse anlæg pri- mært kører på, noget lavere end i budget 2020.

Varmesalg

Varmesalget følger af:

1. Den nyeste varmebehovsprognose indmeldt af varmedistributionsselskaberne, som kø- ber varme fra CTR

2. Den forudsatte puljepris, som er sat efter at ramme et akkumuleret resultat på nul ved årets udgang

Niveauet for henholdsvis fast og variabel del af interessenternes betaling til CTR er fastsat, så den afspejler den faktiske fordeling af omkostninger i budget 2021, hvorefter overdækning fra 2020 er regnet ind i den faste betaling.

Den årlige faste betaling, effektbetalingen, fastsættes efter CTR’s vedtægter § 2 som udgangs- punkt for 5 år ad gangen, men med mulighed for at fravige dette ved væsentlige ændringer.

Idriftsættelsen af den nye blok 4 på Amagerværket i 2020 med anlægsomkostninger også i 2021 er en sådan væsentlig ændring, og samtidig gør usikkerhed om afskrivningerne på ARC det pt. vanskeligt at anvende en gennemsnitsbetragtning over fem år.

Afkølingstarif

Afkølingstarif 2021 på 8 mio. kr. svarer til indstillingen til afkølingstarif bilag 10.0.

Varmekøb

Brændselspriser og andre omkostninger til varmekøb, herunder faste betalinger til de varme- producerende anlæg, er opdateret med forventet prisudvikling og opdaterede udmeldinger fra leverandørerne om deres forventninger til 2021.

De væsentligste ændringer for varmekøbet ift. det varmekøb, der var indregnet i 2020 prisen, er nævnt på side 3.

Et særligt forhold, som kan påvirke varmekøbet i 2021, er de faste omkostninger, som CTR be- taler til ARC. I budget 2021 er anvendt det prisniveau for ARC, som CTR betaler i 2020 sva- rende til omkostningsfordeling i ARC’s prisanmeldelse. Prisen ligger pt. væsentligt under det nationale prisloft for affaldsvarme. Der arbejdes i øjeblikket på en aftale med ARC, hvor CTR straksbetaler sin andel af anlægget. Hvis det bliver en realitet, kan det medføre justeringer i af- skrivnings- og forrentningsforløbet i forhold til det, som ARC pt. selv benytter i sin omkost- ningsberegning og dermed varmepris.

Køb af el

Køb af el til pumper er i 2021 budgetteret til 42 mio. kr., hvilket er 5 mio. kr. mere end den nu- værende forventning til 2020. Det skyldes dels, at varmebehovsprognosen for 2021 er højere end prognosen for 2020, og dels en forventning om en lidt højere elpris i 2021 end i første halvår 2020, hvor prisen har ligget på et meget lavt niveau.

Drift og vedligeholdelse

Budget for drift og vedligeholdelse i 2021 er på 87,8 mio. kr. Det er ca. 3 mio. kr. mindre end prognose 2 for 2020, hvilket skyldes et forholdsvist højt niveau i 2020 grundet en række store reparationsarbejder og vedligeholdelse af en række ventiler, som oprindeligt var planlagt i 2019. Derudover er 1 mio. kr. i IT omkostninger, som hidtil har ligget på drift og vedligeholdel- sesbudgettet, blevet flyttet til administrationsbudgettet, da vi har vurderet, at de i højere grad angår de administrative funktioner end de mere anlægsrelaterede.

Afskrivninger

De opdaterede planlægningsoverslag for materielle anlægsinvesteringer under dagsordenens punkt 7 er indarbejdet i forventningerne til afskrivninger i 2021 og frem.

Administration

Administrationsbudget for 2021 er fremskrevet fra budget 2020 til 40,5 xxx.xx. Derudover er der flyttet 1,0 xxx.xx. til administrationsbudgettet fra drift og vedligeholdelsesbudgettet. Der er tale om en række IT-udgifter, som er relateret til administration, men som hidtil har indgået i drift og vedligeholdelsesbudgettet. Det samlede budget er dermed 41,5 xxx.xx.

Personaleomkostninger er stort set uændrede, og er fremskrevet til 26,5 xxx.xx. Budget 2021 for fremmede tjenesteydelser og øvrige administrative omkostninger ligger højere end det for- ventede i RP2-2020. Det skyldes et forholdsvist lavt niveau i 2020 og forventning om øgede omkostninger i 2021 til bl.a. energiplanlægning og diverse assistance.

Forrentning af indskudskapital

Vi fik i starten af februar Forsyningstilsynets godkendelse af forrentning af indskudskapital for året 2020. Den godkendte forrentning er på 233.565 kr., og den er indregnet i budget og var- mepris for 2021. Dermed er CTR’s samlede forrentning af indskudskapital på 23,5 mio. kr.

2. Bemærkninger til budgettet efter den kommunale opstillingsform

Budgetoversigt efter den kommunale opstillingsform fremgår af tabel 2 næste side.

Finansforskydningerne i tabel 2 er et udtryk for ændring i betalingsevnen i forhold til året før - som følge af indtægter plus optagelse af lån minus omkostninger. Prognosen for CTR’s samle- de finansforskydninger 2021 er en finanstilgang på 79,1 mio. kr.

Låntagningen er forudsat at udgøre 328,4 mio. kr. i 2021. Lånene består dels af de lån, vi opta- ger i marts 2021 til de realiserede anlægsinvesteringer i 2020, og beløbet er anslået ud fra det foreliggende planlægningsoverslag. Størrelsen på disse lån bliver først lagt endeligt fast, når de realiserede anlægsinvesteringer 2020 er kendt. Derudover er der forudsat optagelse af bygge- kredit til den del af anlægsinvesteringerne i blok 4 på Amagerværket, som falder i 2020.

Anlægsinvesteringer forventes i 2021 at udgøre 298,1 mio. kr., hvoraf de immaterielle investe- ringer udgør 271,9 mio. kr. Hovedparten af de immaterielle anlægsinvesteringer er fortsat AMV4 projektet, idet en del af betalingerne først falder i 2021, selvom anlægget på det tids- punkt er i drift.

Renter på lån forventes i 2021 at medføre en nettoomkostning på 71,1. mio. kr.

Tabel 2

BUDGET 2021 OG BUDGETOVERSLAG 2022-2024 september 2020

Kommunal opstillingsform - udgiftsbaseret

		Regnskab	Progn.2	Budget	Overslag	Overslag	Overslag
	Mio. kr.	2019	2020	2021	2022	2023	2024


A.	ADMINISTRATION	36,1	35,6	41,5	42,3	43,1	44,0
	Personaleomkostninger	26,0	26,9	26,5	27,0	27,6	28,1
	Xxxxxxxx tjenesteydelser	5,5	4,6	8,6	8,8	8,9	9,1
	Øvrige adm. udgifter	4,6	4,2	6,4	6,5	6,7	6,8

B.	ØVRIG DRIFTSVIRKSOM- HED:	-377,4	-200,9	-356,9	-362,1	-359,7	-359,5
	Køb og salg af varme	-447,9	-292,0	-444,7	-451,6	-451,0	-452,6
	Tilsyn med og vedligehol-
	delse af anlæg	70,5	91,1	87,8	89,5	91,3	93,2

A.- B.	Driftsvirksomhed	-341,3	-165,3	-315,4	-319,8	-316,6	-315,4


C.	ANLÆG:	818,4	453,4	298,1	71,5	115,9	77,0
	Materielle aktiver	40,2	62,2	26,2	50,3	96,7	77,0
	Immaterielle aktiver	778,2	391,2	271,9	21,2	19,2	0,0

D.	RENTER	32,4	61,6	71,1	69,1	66,5	63,2
	Renteindtægter	-1,2	-0,1	0,0	-0,1	-0,1	-0,1
	Renter materielle aktiver	13,9	10,1	10,4	10,3	10,1	10,0
	Renter immaterielle aktiver	19,7	51,5	60,7	58,9	56,5	53,3


E.	FINANSFORSKYDNINGER	117,6	72,1	79,1	55,0	-42,8	33,3


F.	AFDRAG PÅ LÅN	102,8	163,4	195,5	227,5	242,3	248,6


A.- F.	BALANCE	729,8	585,2	328,4	103,4	65,3	106,7

G.	FINANSIERING	-729,8	-585,2	-328,4	-103,4	-65,3	-106,7

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102772

Bilag

4.2

REDEGØRELSE

Til dagsordenens punkt

Web J

BUDGET 2021 BAGGRUND OG FIGURER

RESUMÉ: Vi viser CTR’s prisprognose i figurer og beskriver de anvendte forudsætninger.

REDEGØRELSE - FORUDSÆTNINGER

Varmebehov: Til budgettet for CTR’s varmekøb og varmesalg er der anvendt en opdateret varme- behovsprognose baseret på indmeldinger fra CTR’s 5 varmeaftagere. For VEKS’ og HOFOR’s om- råder anvender vi den senest meddelte varmebehovsprognose.

Større anlægsændringer i budgetforudsætninger:

• 2021: Første hele år med AMV4 sat i drift og AMV3 stoppet. Ny elkedel på GLC.

• 2022: HCV7 er taget ud af drift.

• 2023: Biomassetilskud bortfalder på Avedøreværkets blok 2. Det er taget med i den for- ventede lastfordeling, og har der den betydning, at en del af blokkens produktion flytter til andre værker, men der er ikke taget stilling til evt. forøget varmepris fra blok 2.

I 2027 udløber varmekontrakten på Avedøreværkets blok 2. Der er endnu ikke i budget taget stilling til levetidsforlængelse eller ny kapacitet til at erstatte blok 2.

Brændselspriserne følger prognoser for 2021 fra producenterne. For 2022 og frem er der brugt prognoser fra producenterne, hvor det er muligt. Alternativt er anvendt real-stigningstakten for de enkelte brændsler ud fra Energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger.

CTR tager udgangspunkt i producenternes prognoser for brændsler, fordi de afspejler deres for- ventninger til kontrakter for brændselskøb det kommende år på netop disse anlæg. Energistyrel- sens prisforudsætninger har en mere generel karakter.

Generel fremskrivning og inflation: Til omregningen mellem faste og løbende priser er anvendt net- toprisindeks angivet i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger.

Figuroversigt:

• Figur 1 side 2: CTR’s puljepris - faste 2020-priser og løbende priser

• Figur 2 side 3: CTR’s faste og variable omkostninger 2020 – 2025 i faste priser

• Tabel 1 side 4: CTR’s puljeprisprognose - faste 2020-priser og løbende priser

Figur 1

Side 2 af 4

Figur 2: CTR’s faste og variable omkostninger 2020-2025 – faste 2020-priser

Side 3 af 4

Tabel 1 – CTR’s prognose for pujlepris*

CTR puljepris - løbende priser		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029
Varmesalg iflg. varmebehovsprognose	TJ	17.917	18.039	18.141	18.253	18.325	18.355	18.364	18.335	18.326
Variabel	kr./GJ varmeleverance	62,10	63,78	65,16	66,58	67,87	69,39	70,92	72,49	74,12
Fast i alt	mio. kr.	1.020	1.038	1.044	1.053	1.050	1.056	1.062	1.061	1.053
Fast	kr./GJ varmeleverance	56,93	57,57	57,56	57,70	57,30	57,52	57,81	57,86	57,44
I alt	kr./GJ varmeleverance	119,03	121,35	122,72	124,28	125,17	126,91	128,73	130,35	131,57

CTR puljepris - faste 2020 priser		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029
Varmesalg iflg. varmebehovsprognose	TJ	17.917	18.039	18.141	18.253	18.325	18.355	18.364	18.335	18.326
Variabel	kr./GJ varmeleverance	61,25	61,84	62,18	62,65	62,94	63,18	63,41	63,62	63,88
Fast i alt	mio. kr.	1.006	1.024	1.030	1.039	1.036	1.041	1.047	1.046	1.038
Fast	kr./GJ varmeleverance	56,15	55,82	54,93	54,29	53,13	52,37	51,68	50,78	49,50
I alt	kr./GJ varmeleverance	117,40	117,65	117,10	116,94	116,07	115,55	115,09	114,40	113,38

*Bemærkning til tabel: Varmekontrakten på Avedøreværkets blok 2 udløber i 2027. Der er ikke i budget taget stilling til levetidsforlængelse eller ny kapacitet til at erstatte blok 2. Det må derfor forventes at prisen fra 2027 og frem bliver anderledes end det skitserede forløb.

Side 4 af 4

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102773

Bilag

Til:

5.0

BESLUTNING

Til dagsordenens punkt

Web

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender

1. En variabel puljepris i 2020 med et årsgennemsnit på 62,10 kr. pr. GJ leveret varme. Den variable puljepris hver enkelt måned står i skemaet ”månedsfordeling” nedenfor.

2. En fast betaling på 1.020 mio. kr.

PULJEPRIS 2021 INDSTILLING

PROBLEMSTILLING

Bestyrelsen har under dagsordenens punkt 4 fået præsenteret budget 2021. Puljeprisen for 2021 er fastsat ud fra at opnå et akkumuleret resultat på nul ved udgangen af 2021.

Alene fordi en overdækning blev indregnet i budgettet for 2020 og der ikke er en overdækning at indregne i budget 2021, ses en stigning i puljeprisen. Prisændringen fra 2020 til 2021 er i alt på ca. plus 200 kr./år for en modelforbruger.

LØSNING/VURDERING

Den variable pris på 62,10 kr./GJ udtrykker et årsgennemsnit. Til afregning af varmesalg fra CTR bliver der brugt en månedspris, som afspejler forventet fordeling af CTR’s variable omkostninger over årets 12 måneder. Månedsværdier for den variable puljepris ses her:

Måned	Jan	feb	marts	april	maj	juni
kr./GJ	72,21	72,38	66,83	56,78	45,82	42,00
Måned	juli	aug	sept	okt	nov	dec
kr./GJ	41,74	42,01	42,24	55,07	62,60	68,58

I forhold til årsgennemsnittet varierer den variable pris mellem +17 % og -33 %.

Den faste betaling udgør i alt 1.020 mio. kr. i 2021, og bliver fordelt mellem CTR’s aftagere af var- me ud fra fordelingsnøglen i udbygningsplan for 2021, jf. bilag 5.2.

ØKONOMI

Forholdet mellem fast og variabel betaling i tariffen er fastsat, så det afspejler CTR’s forventede fordeling af henholdsvis faste og variable omkostninger. I 2020 er der i den faste betaling desuden indregnet afvikling af forventet overdækning i 2020, som vist i budget bilag 4.1.

VIDERE PROCES

CTR’s puljepris for 2021 bliver fremlagt på bestyrelsesmødet d. 30. september 2020 sammen med regnskabsprognose for 2020 og budget for 2021.

BILAG

5.1 Puljepris 2021 – Prisudvikling og virkning for forbruger

5.2 CTR’s udbygningsplan

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2019

X.xx.:

200206/102774

Bilag

Til:

5.1

ORIENTERING

Til dagsordenens punkt

Web

CTR’S PRISUDVIKLING OG VIRKNING FOR VARMEFORBRUGERNE

Prisudviklingen på varme fra CTR afspejler sig på varmeregningen hos varmeforbrugerne i de kommuner, der aftager varmen. Den faktiske varmeregning hos en forbruger næste år er også på- virket af forhold hos det enkelte distributionsselskab, så når vi indikerer virkning for en varmefor- bruger, er der tale om en modelforbruger, som er beskrevet i boksen i slutningen af bilaget.

Forventet udvikling i CTR’s pris og virkningen for en modelforbruger ses her:

År		Fast af- regning mio. kr.	Variabel pris pr. GJ varmesalg	Ændring for varme- forbruger kr. pr. år inkl. moms
2019	Regnskab	1.100	63,97
2020	Prognose	1.020	58,95	- 660 kr. pr. år
2021	Budget	1.020	62,10	+ 200 kr. pr. år
2022	Overslag	1.038	63,78	+ 170 kr. pr. år
2023	Overslag	1.044	65,16	+ 100 kr. pr. år
2024	Overslag	1.053	66,58	+ 110 kr. pr. år

Prisudviklingen ses også i figuren herunder, som viser varmeregning for en modelforbruger fra 2012 til 2024:

Prisændringen fra 2020 til 2021 er i alt på ca. plus 200 kr./år for en modelforbruger. De plus 200 kr./år kan deles op i:

• + 200 kr.: Den variable pris sættes op pga. højere variabel omkostning til varmekøb. CTR’s va- riable omkostninger dækker de omkostninger hos leverandørerne, som afhænger af, hvor stor en varmemængde CTR køber fra det enkelte anlæg. Det er fx brændsler, afgifter og el. De va- riable omkostninger pr. GJ i 2021 er lidt højere end dem, der var indregnet i 2020-prisen pga. højere pris på affaldsvarme.

• Den faste betaling fastholdes på sammen niveau som i 2020 ud fra følgende bevægelser:

o -330 kr.: CTR’s faste omkostninger ligger lavere i 2021 end det niveau, der var indreg- net i den faste betaling for 2020. Det skyldes lavere faste omkostninger til affaldsvar- me.

o -10 kr.: Indregning af overdækning i 2021

I 2021 bliver der indregnet en forventet overdækning opstået i 2020, og virkningen er minus 10 kr.

o +340 kr.: Indregning af overdækning i 2020, som ikke skal med igen i 2021. I 2020 var der indregnet en forventet overdækning fra 2019 på 340 kr. Den skal ikke med igen i 2021 prisen, hvilket isoleret set hæver prisen med 340 kr.

Stigningen i pris fra 2021 til 2022 er udtryk for forventning til almindelig prisudvikling samt ændrin- ger i varmebehov og fordeling mellem produktionsanlæg.

Modelforbruger

Vi regner med en modelforbruger i en 75 m2 bolig og med et varmeforbrug 15 MWh pr. år. sva- rende til Forsyningstilsynets standardforbruger i lejlighed. Der er antaget 7 % varmetab i det lokale varmedistributionsnet. Forbrugerpriserne er løbende priser inklusiv moms.

Virkningen af prisændringer er alene beregnet ud fra ændringer i CTR’s pris og tager ikke højde for, at varmedistributionsselskaberne har forskellige administrationsomkostninger og forløb for

bl.a. afskrivninger og i indregning af over- og underskud i prisen.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102775

Bilag

Til:

5.2

ORIENTERING

Til dagsordenens punkt

Web J

CTR’S UDBYGNINGSPLAN

Udbygningsplanen er den fordelingsnøgle, som fordeler det faste element i CTR’s tarif mellem varmedistributionsselskaberne i de 5 interessentkommuner. Udbygningsplanen bliver hvert år op- dateret ud fra vilkårene i aftalen Afregning med Varmeaftagere (SALG), § 2, hvor varmedistributi- onsselskaberne indmelder data om salg til nye kunder til CTR til beregningen. De data, der indgår i beregningen, er de fem kommuners realiserede varmeaftag i årene 2017 til 2019 korrigeret for det oplyste salg til nye kunder.

Resultatet af udbygningsplanen for 2021 er følgende værdier:

Kommune	TJ	Procent
Frederiksberg	2.708	15,8
Gentofte	1.365	8,0
Gladsaxe	586	3,4
København	11.851	69,2
Tårnby	626	3,7
I alt	17.136	100,0

Summen af de faste betalinger er, jf. bilag 5, fastsat til 1.020.000.000,- kr.

Med den nye udbygningsplan giver det følgende fordeling mellem kommunerne for 2021:

KOMMUNE	Varmebehov i følge udbygningsplan TJ	Tarif 2021 KR./GJ	Effektbetaling 2021 KR.
FREDERIKSBERG	2.708	59,00	000.000.000
GENTOFTE	1.365	59,00	00.000.000
GLADSAXE	586	59,00	00.000.000
KØBENHAVN	11.851	59,00	000.000.000
TAARNBY	626	59,00	00.000.000
SUM	17.136	59,52	1.020.000.000

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102776

Bilag

Til:

BESLUTNING

Til dagsordenens punkt

Web

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen ved 1. behandling at tiltræder,

1. At der optages en udvidelse af den nuværende byggekredit fra 480,9 mio. kr. til 949,8 mio. kr. til restfinansiering af AMV4.

2. At 2. behandling sker ved skriftlig procedure.

3. At formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle og underskrive dokumenterne, når sagen er færdigbehandlet i bestyrelsen.

4. At der indgås en aftale med HOFOR Energiproduktion om håndtering af budget overskri- delsen.

FORHØJELSE AF BYGGEKREDIT TIL AMV4, 1. BEHANDLING INDSTILLING

PROBLEMSTILLING

Som et led i aftalen om levering af varme Amagerværkets blok 4 (AMV4) skal CTR som udgangs- punkt afholde 63,16 % af investeringerne. Det oprindelige budget for investeringerne var fastsat til 4,94 mia. kr. i 2014 priser svarende til 5,49 mia. kr. i 2020 priser. Fremskrivningen fra 2014 til 2020-priser blev behandlet i forbindelse med fremskrivelsen af IMMA-budgettet på BE20-1 og bli- ver indregnet i forøgelse af låneramme og byggekredit nu. Budgetudviklingen ses af tabellen ne- denfor.

	AMV4 Budget	CTR andel
Aftale fra 2014	4,94 mia. kr. (2014 priser)	3,12 mia. kr. (2014 priser)
Låneudvidelse (BE19-3)	5,13 mia. kr. (2020 priser)	3,24 mia. kr. (2020 priser)
Prisfremskrivning (BE20-1)	5,49 mia. kr. (2020 priser)	3,46 mia. kr. (2020 priser)
Budgetoverskridelse	5,87 mia. kr. (2020 priser)	3,71 mia. kr. (2020 priser)

Det er CTR’s vurdering, af budgetoverskridelsen skyldes begivenheder, som HEP ikke med rime- lighed har kunnet forudse eller undgå, herunder Corona pandemien. Overskridelsen må derfor be- tragtes som en nødvendig omkostning, som HEP efter varmeforsyningsloven under alle omstæn- digheder er berettiget til at få dækket.

Overskuddet fra produktion af el på AMV4 tilfalder varmesiden. Varmeaftalen giver dog HOFOR energiproduktion (HEP) ret til en forrentning af deres del af investeringen med 7,5 %. HEP’s andel af investeringen udgør 20%. Hvis CTR helt eller delvist afviste at betale for budgetoverskridelsen, ville HEPs investeringsandel og dermed beløbet, som de har ret til forrentning af, alt andet lige stige.

CTR har derfor søgt at finde en model for håndtering af budgetoverskridelsen, som minimerer mer- omkostningerne til varmekøbet fra AMV4. Der er forhandlet en løsning med HEP som indebærer, at HEP (for den del af overskridelsen, der er blev realiseret før januar 2020 - svarende til 68 mio. kr.) har ret til en forrentning på 6,5 %. For overskridelser efter januar 2020 og derefter reduceres HEP’s forrentningen til 3,5 %. Det er CTRs vurdering, at den forhandlede rabat sikrer, at HEP ikke har nogen økonomisk gevinst ved budgetoverskridelserne, og at meromkostningerne i lyset af, at der er tale om nødvendige meromkostninger, begrænses så meget som muligt.

CTR’s andel af det nye totalbudget på 5,87 mia. kr. for Blok 4 er på 3,71 mia. kr., eller 3.706,7 mio. kr., hvilket også ses af bilag 7.2 ”Planlægningsoverslag for immaterielle anlægsaktiver”. Den nu- værende byggekredit er ikke høj nok til at betale CTR’s andel med det nye budget. Det indstilles derfor, at den nuværende byggekredit udvides, så den dækker det nye budget for AMV4.

Den nuværende byggekredit på 480,9 mio. kr. er godkendt på bestyrelsesmødet den 4. december 2019 på grundlag af det daværende lånebehov for CTR’s på 3.237,9 xxx.xx. Siden er der dels god- kendt en forøgelse af budgettet på BE20-1 til 3.461,1 mio. kr. som følge af prisfremskrivning, som nævnt ovenfor. Nu fremlægges så endnu en forøgelse til 3.706,7 mio. kr., som skyldes budget overskridelsen. Budgettet er dermed steget med 468,8 mio. kr. siden der sidst blev optaget bygge- kredit. Derfor er det nødvendigt nu at hæve byggekreditten tilsvarende med 468,9 xxx.xx. fra 480,9 mio. kr. og til 949,8 mio. kr.

LØSNING/VURDERING

Den nuværende byggekredit forhøjes fra 480,9 mio. kr. til 949,9 mio. kr. for at dække restfinansie- ringen af Blok 4. Når sidste rate er betalt i januar 2022, kan der optages et lån til indfrielse af byg- gekreditten.

Samtidig indgås en tillægsaftale med HEP omkring håndtering af budgetoverskridelsen som be- skrevet ovenfor.

ØKONOMI

Renten på en byggekredit er variabel, af hævet saldo. P.t. er renten 0,15 %.

BAGGRUND

Der er allerede optaget et lån på 2.756,9 mio. kr. Byggekreditten finansierer de resterende 949,8 mio. kr.

TIDLIGERE BESLUTNINGER

Bestyrelsen godkendte optagelse af en byggekredit på 480,9 mio. kr. på bestyrelsesmødet den 4. december 2019, daværende budget var på 3.237,9 mio. kr.

Bestyrelsen godkendte på bestyrelsesmøde 1 i 2020 planlægningsoverslag for immaterielle an- lægsaktiver med en budgetforøgelse som følge af prisfremskrivning fra 2014-priser til 2020-priser- for Amagerværkets blok 4.

Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 17. september 2020.

VIDERE PROCES

I henhold til CTR’s vedtægter § 13 skal beslutning om optagelse af lån vedtages af bestyrelsen med mindst seks stemmer, og beslutningen skal behandles på to bestyrelsesmøder med mindst seks ugers mellemrum.

Bestyrelsens 2. behandling foreslås foretaget ved en skriftlig procedure i november 2020.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102777

Bilag

Til:

BESLUTNING

Til dagsordenens punkt

Web

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender

1. Det reviderede planlægningsoverslag på 550 mio. kr.

2. Den reviderede ramme for immaterielle anlægsaktiver på 4.037 mio. kr.

RAMMEBEVILLING FOR ANLÆGSSAGER OG IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER INDSTILLING

PROBLEMSTILLING

Planlægningsoverslaget beskriver de materielle og immaterielle investeringer, vi planlægger for de fortløbende 5 år. På baggrund af planlægningsoverslaget indstilles 2 rammebevillinger, hhv. en rammebevilling for anlægssager (som er det, vi selv ejer), og en for immaterielle aktiver (som er investeringer i brugsrettigheder). Rammebevillingerne forelægges til bestyrelsens godkendelse 2 gange årligt.

For at en investering kan foretages, skal det konkrete beløb efterfølgende frigives. Beløb over 3 mio., eller med en varighed over 1 år, kan kun frigives efter høring i kontaktudvalget. Beløb under 3 mio. kan frigives af direktionen. Når investeringen er foretaget, optræder beløbet som en del af CTR’s afskrivningsgrundlag.

Perioden 2020-2025 er kendetegnet ved, at det er sidste periode frem til CTR’s målsætning om 100 % CO2-neutralitet. På den baggrund må vi forvente, at der i denne periode vil blive investeret i yderligere omstilling af CTR’s spids- og reservelastanlæg. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke en mere konkret plan herfor, men CTR arbejder løbende hermed, herunder med VEKS og HOFOR. Da planlægningsoverslaget imidlertid er 5 årigt, vil det ikke være retvisende ikke at med- tage omkostninger til fremtidig omstilling.

Denne forelæggelse er vores indstilling til den anden årlige godkendelse af de 2 rammebevillinger.

ØKONOMI

Rammen i dette planlægningsoverslag udgør 550 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til seneste godkendte budget.

Der er igangsættes følgende projekter:

• Udskiftning af ventilationsanlæg CTR kontor 1,4 mio. kr.

• Opgradering af drev på GØW 3,0 mio. kr.

Det største kørende projekt er 80 MW El kedlen i Gladsaxe.

Endvidere er der afsluttet ventilationsopgraderinger på 2,0 mio. kr. på stationerne.

Den reviderede ramme for de immaterielle anlægsaktiver udgør nu 4.037 mio. kr., hvilket svarer til en samlet forøgelse på 156 mio. kr. Forøgelsen dækker primært over, at CTR´s andel af AMV4 projektet er øget med 245 mio. kr. i forbindelse med en yderligere budgetoverskridelse. Det sam- lede budget for AMV4 er steget til 5,87 mia. kr. mod de 5,49 mia. kr. i 2020 kr. som oprindeligt er godkendt i aftalen. CTR´s andel er 63,16 %.

TIDLIGERE BESLUTNINGER

Bestyrelsen godkendte den seneste revision af planlægningsoverslaget og rammen til immaterielle anlægsaktiver på bestyrelsesmødet d. 27. maj 2020.

Den detaljerede opgørelse for CTR’s egne anlægsaktiviteter, som er angivet i bilag 7.1, har været forelagt teknikerudvalget på møde den 24. august 2020. Rammen er blevet anbefalet af tekniker- udvalget.

Rammen for immaterielle anlægsaktiver, som er angivet i bilag 7.2, bliver kun forelagt for kontakt- udvalget.

Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 17. september 2020.

BILAG

7.1 Redegørelse, Rammebevilling for anlægssager, revision af planlægningsoverslag

7.2 Redegørelse, Rammebevilling for immaterielle anlægsaktiver

7.3 Låneoptagelse til straksbetaling af HOFORs fællesanlæg, 1. behandling

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2020/3 Dato: 22-09-2020

X.xx.: 200206/102787

Bilag 7.1 Til dagsordenens punkt 7

REDEGØRELSE Web J

RAMMEBEVILLING FOR ANLÆGSSAGER, REVISION AF PLANLÆGNINGSOVERSLAG

RESUMÉ

Den seneste revision af planlægningsoverslaget, med en ramme for anlægssager på 550 mio. kr., blev godkendt på bestyrelsesmødet den 18. marts 2020.

Rammen i dette planlægningsoverslag er ikke justeret og udgør stadig 550 mio. kr.

1. PLANLÆGNINGSOVERSLAG, september 2020

Planlægningsoverslagets projekter fordelt på hovedposter fremgår af tabel 1. Opdelingen på hovedpo- ster svarer til den måde, vi bogfører på, således at der er sammenhæng mellem planlægningsover- slag, budget og regnskab i oversigten.

	Afholdte omkostninger	Godkendt budget	Nyt PO20-2	Gammelt PO20-1	Difference PO20-2 – PO20-1
Grunde og bygninger	39	5.400	5.851	6.450	-600
Ledninger	17.360	22.094	24.474	24.094	379
Produktionsanlæg	90.944	137.282	356.228	355.117	1.111
SRO	3.583	11.583	17.083	17.083	0
Stationer	14.685	30.160	99.216	100.961	-1.745
Rådighedsbeløb	0	0	47.148	46.294	854
Hovedtotal	126.611	206.520	550.000	550.000	0

Tabel 1. Alle beløb er i hele 1.000 kr. løbende priser

Godkendte projekter (budgetterede) udgør 207 mio. kr. eller 38 % af omkostningerne, hvoraf 127 mio. kr. er afholdt.

Reserven i form af rådighedsbeløb udgør 47 mio. kr., svarende til 9 %.

Konkrete projekter, som endnu ikke er igangsat, udgør 296 mio. kr., hvilket svarer til 54 % af rammen.

I tabel 2 er projekterne grupperet efter den primære begrundelse for at gennemføre projekterne.

	Afholdte omkostninger	Igangsatte aktiviteter	Fremtidige aktiviteter	Total
Driftssikkerhed	18.274	22.873	28.365	69.512
Kapacitet	71.655	55.981	42.329	169.965
Lovpligtig	1.723	2.477	0	4.200
Omkostnings reduktion	11.705	20.431	5.892	38.028
Arbejdsmiljø	14	0	1.986	2.000
Eksternt miljø	0	0	220.000	220.000
Rådighedsbeløb	0	0	46.294	46.294
Hovedtotal	103.372	101.762	344.866	550.000

Tabel 2. Alle beløb er i hele 1.000 kr. løbende priser

Den største del af projekterne - 220 mio. kr. - er en del af den grønne omstilling (eksternt miljø), og omfatter et 20 MW varmepumpeanlæg samt et mere miljøvenligt brændsel til FVC2 og afhænger af aktuelle CO2 analyser.

En væsentlig del af projekterne – 170 mio. kr. - er motiveret i en bevarelse henholdsvis opgradering af eksisterende produktionsanlæg. Herunder også en udvidelse af kapaciteten med et 80 MW el-kedel- anlæg.

Herefter udgør opretholdelse af driftssikkerheden og omkostningsreduktion hhv. 70 mio. kr. og 38 mio. kr.

Af væsentlige projekter for opretholdelse af driftssikkerheden i systemet er:

• Udskiftning af hovedafspærringshaner

• Udskiftning af mekaniske og styrede kontraventiler

Projekter, der er motiveret i en samlet omkostningsreduktion, er hovedsageligt renovering af ventilati- onsanlæg, hvor der spares el og omkostninger til vedligehold. Endelig er der en del projekter, som bli- ver gennemført som følge af lovpligtige krav. Rådighedsbeløbet er naturligvis ikke kategoriseret endnu.

2. REVISION AF PLANLÆGNINGSOVERSLAGETS RAMME

Rammen i dette planlægningsoverslag er fastholdt i forhold til seneste planlægningsoverslag, og der er kun foretaget mindre justeringer, jf. tabel 3.

	Difference
Nye projekter	0
Revision overslag eksisterende projekter	1.551
Delafskrivninger	0
Afsluttede projekter	-2.408
Udgåede projekter	0
Justering rådighedsbeløb	854
Samlet revision af rammen	0

Tabel 3 Alle beløb er i hele 1000 kr. løbende priser

Af ændringer kan nævnes:

Igangsætning af projekter

• GØW opgradering af drev (3,0 mio. kr.)

• CTR kontor – nyt ventilationsanlæg (1,4 mio. kr.)

Afsluttede og udgåede projekter

Siden seneste planlægningsoverslag er følgende projekter afsluttet og sat til regnskabsmæssigt akti- vering eller restafskrevet:

• JÆW opgradering af ventilationsanlæg

Justering af rådighedsbeløb

De resterende 47 mio. kr. er justeret via planlægningsoverslagets rådighedsbeløb, som derefter udgør 9 % af planlægningsoverslaget.

3. IGANGSÆTTELSE AF PROJEKTER

• GØW opgradering af drev

• Projektet nyt ventilationsanlæg i CTR kontor har ikke været forelagt teknikerudvalget, men ud- gør også et mindre beløb.

4. ORDFORKLARING

Planlægningsoverslag Ramme dækkende alle de anlægsprojekter, som vurderes som realistiske inden for den aktuelle femårs periode

Program Samling af projekter som teknisk omhandler samme problemstilling, men som geografisk er fordelt ud på en række forskellige anlæg

Projekt Budgetmæssig underopdeling af planlægningsoverslaget

Budget Beløb der af KU frigives fra planlægningsoverslaget til at gennemføre de forskellige projekter

BILAG

I forbindelse med behandlingen af materialet i teknikerudvalget har der været vedlagt detaljeret over- sigt over alle enkeltprojekterne.

Faktiske omk. pr. 1/7-2020		Godkendt bud- get 20-2 (x.xx.)	2020	2021	2022	2023	2024	Ny PO 20-2	Gl. PO 20-1	Ny PO 20-2 - Gl. PO 20-1
Grunde og bygninger	39	5.400	2.362	1.000	1.000	1.000	450	5.851	6.450
Køb af grund og bygninger samt ret- tighedserhvervelser, Servi		4.000	1.000	1.000	1.000	1.000	450	4.450	4.450
CTR_kontorbygning ventilation	39	1.400	1.362					1.401	2.000	-600
Ledninger	17.360	22.094	5.139	500	500	500	475	24.474	24.094
Klimatilpasning	25	500	500	500	500	500	475	2.500	2.500
Sikring af Skakten ved Østerport	1.723	4.200	2.477					4.200	4.200
Strk. 120 Alarm-nødstopsystem	3.638	4.600	962					4.600	4.601	0
Udskiftning af ventilation Tunnel	11.974	12.794	1.200					13.174	12.794	380
Produktionsanlæg	90.944	137.282	37.349	7.935	40.000	90.000	90.000	356.228	355.117
Varmepumpe forsøgs projekt SVAF	24.215	28.886	327					24.542	24.542	0
GLC - Trykholdeanlæg udskiftning	890	1.239	500	100				1.490	1.239	250
El-patron/kedel NYC	29.184	33.000	1.664					30.848	30.848	0
Elkedel GLC	34.934	58.500	21.566	2.000				58.500	58.500	0
FVC_udskiftning af olietavle Opgradering af ventilationsanlæg NYC	422 581	3.107 3.450	2.590 2.550	200				3.012 3.331	3.007 2.899	4 432
FVC, opgradering af drev	399	3.300	3.200	150				3.749	3.748	0
PHC konvertering UVC_opgradering af ventilationsan- læg	22 274	2.800	200 1.452	5.280 150				5.502 1.876	5.501 1.877	0 0
FVC_ombygning til grøn energi						50.000	50.000	100.000	100.000
20 MW varmepumpe					40.000	40.000	40.000	120.000	120.000
GLC_etablering af economizer	24	3.000	3.300	55				3.379	2.955	424
Rådighedsbeløb					47.148			47.148	46.294
Rådighedsbeløb					47.148			47.148	46.294	854
SRO	3.583	11.583	4.000	5.000	2.500	1.000	1.000	17.083	17.083
Administrativ IT	3.583	8.583	500	1.500	1.000	1.000	1.000	8.583	8.583
Netværksudstyr		3.000	1.500	1.500	1.500			4.500	4.500
Opgradering af PLCer			2.000	2.000				4.000	4.000
										Side 4 af 5

Faktiske omk. pr. 1/7-2020

Godkendt bud- get 20-2 (x.xx.)

2020

2021

2022

2023

2024 Ny PO 20-2 Gl. PO 20-1 Ny PO 20-2 -

Gl. PO 20-1

Stationer	16.630	35.275	13.383	11.788	6.300	4.200	48.860	99.216	100.961
Strk. 520. Ny boosterpumpest.	140	150					44.860	45.000	45.000
Trykhold og styring ifm sammmen- lægning af net i Gentofte	951	807	1.650	100				2.701	1.201	1.500
JÆW Opgradering af ventilationsan- læg	1.944	2.465							2.008	-2.008
VPW Opgradering af ventilationsan- læg	2.182	2.650	101					2.283	2.283	0
MØW Opgradering af ventilationsan- læg	1.933	2.653	65					1.998	1.998
Opgradering af ventilationsanlæg VIW		2.650							400	-400
GØW opgradering af drev			200	2.600	200			3.000	3.000
KOW, opgradering af drev	966	2.800	1.720	288				2.974	2.974	0
IRP - Opgradering af ventilationsan- læg	891	2.450	1.390					2.281	1.767	514
VGW - opgradering af ventilationsan- læg	1.521	2.500	500					2.021	2.443	-422
TBW, opgradering af drev	1.401	2.500	991	150				2.542	2.542	0
DAP_Opgradering af ventilationsan- læg	2.048	3.350	900					2.948	3.350	-402
VSW_Opgradering af ventilationsan- læg	1.643	3.200	250					1.893	2.419	-526
MØW-opgradering af drev Udskiftning af hovedafspærringsha- ner				200 4.000	2.100 2.000	200 2.000	2.000	2.500 10.000	2.500 10.000
Udskiftning af mekaniske og styrede kontraventiler				4.000	2.000	2.000	2.000	10.000	10.000
Udskiftning af distributionspumpe VGW + Drev	1.009	7.100	5.616	450				7.075	7.075	0
	128.555	211.635	62.233	26.223	97.448	96.700	140.785	550.000	550.000

Side 5 af 5

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2020/3 Dato: 22-09-2020 X.xx.: 200206/102788

Bilag 7.2 Til dagsordenens punkt 7

REDEGØRELSE Web J

RAMMEBEVILLING FOR IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

FORMÅL

At afsætte midler i budgettet til, at CTR kan indgå aftaler med eksterne parter om selv at finansiere omkostninger til:

• CTR’s andel af investeringer i kraftvarmeanlæg og andre eksterne produktionsanlæg

• Større ombygninger og ny installationer af CTR-relaterede fjernvarmeinstallationer

• Mindre ombygninger og opgraderinger på CTR-relaterede fjernvarmeinstallationer Betaling foretages kontant i takt med arbejdernes afslutning i henhold til indgået aftale. Omkostning bogføres enten som et immaterielt anlægsaktiv, hvor der foretages løbende afskriv- ninger i henhold til gældende regler, eller som en vedligeholdsomkostning over vores køb af varme. Generelt vil investeringer i immaterielle aktiver under 5,0 mio. blive betalt som en omkost-

ning til køb af varme og over 5,0 mio. kr. ved løbende afskrivninger. For at CTR kan opnå Energitil- synets tilladelse til at aktivere løbende betalinger på immaterielle aktiver som en afskrivning, kræ- ver det, at moderselskabet etablerer en garantistillelse.

Ved flerårige projekter er der en rentefordel ved proceduren, og ved at finansiere mindre projekter ved en kontant betaling uden om værkernes almindelige D&V budgetter, vil den administrative pro- cedure med at få godkendt og igangsat fjernvarmeprojekter - som vi ønsker fremmet - blive nem- mere.

RESUMÉ

Bestyrelsen har den 27. maj 2020 godkendt, at der dels kan arbejdes med en økonomisk ramme, som direktionen kan disponere inden for, dels at rammen på baggrund af en detaljeret opgørelse, som er godkendt af kontaktudvalget, blev fastsat til 3.881 mio. kr.

Opgørelsen over relevante projekter er opdateret og udgør nu 4.037 mio. kr., hvilket svarer til en samlet forøgelse på 156 mio. kr. Forøgelsen dækker primært over, at CTR´s andel af AMV4 pro- jektet er øget med 245 mio. kr. i forbindelse med en yderligere budgetoverskridelse. Det samlede budget for AMV4 er steget til 5,87 mia. kr. mod de 5,49 mia. kr. i 2020 kr. som oprindeligt er god- kendt i aftalen. CTR´s andel er 63,16 %.

Endvidere er en række projekter fjernet beløbsmæssigt fra budgettet, da der er uklarhed om hvor- når projekterne realiseres.

REDEGØRELSE

	Marts 2020 (x.xx.)	Sept. 2020 (x.xx.)	Forskel
Forstudier - Ikke igangsatte projekter	65.795	12.952	-52.843
Igangværende	3.769.093	4.000.523	231.430
Idriftssat - Aktiverede projekter	0	15.057	15.057
Afsluttet	46.140	8.802	-37.338
Hovedtotal	3.881.027	4.037.334	156.307

Der er tale om forskellige typer af immaterielle anlægsaktiver jf. nedenstående oversigt (Regn- skabsmæssigt opgjort pr. 1. juli 2020.

Der er sket en række forskydninger mellem de forskellige typer af aktiver, da nogle af projekterne er blevet godkendt og sat i gang, mens andre er afsluttet og blevet aktiveret. De enkelte projekters økonomiske status er relateret til forholdene på det aktuelle tidspunkt. Der er derfor ikke tale om en forskel for de samme projekter, men om en forskel for gruppen af projekter hørende til typen på det aktuelle tidspunkt.

I kategorien ’Forstudie – Ikke igangsatte projekter’ er der sket en reduktion på 53 mio. kr. hvilket primært skyldes at projekterne ”Etablering af en varmepumpe på Amagerværkets blok 4” samt ”Forøgelse af lagerkapacitet på biomasse” er fjernet fra budgettet, da investeringerne ikke er god- kendt.

De altoverskyggende aktiviteter under igangværende projekter er forsat Amagerværkets Blok 4, hvor der ligger en forhøjelse af bygge kreditten til AMV4 til godkendelse under punkt 6 i dagsorde- nen.

Hertil er der en række justeringer i kategorien ’Igangværende projekter’ dækker over en række re- noveringer af fællesanlæg herunder asfaltbelægninger, sikkerhedsopdatering af CTR’s pumpesta- tion samt nyt kontrolrum. Endvidere straks betales røggaskøler på Amagerværkets blok 1, som hidtil har været en varmekredit.

Listen med de forskellige projekter fremgår af nedenstående tabel.

Side 3 af 3

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102789

Bilag

Til:

7.3

Indstilling

Til dagsordenens punkt

Web

LÅNEOPTAGELSE TIL STRAKSBETALINGER AF CTR’S ANDEL AF FÆLLESANLÆG PÅ AMAGERVÆRKET, 1. BEHANDLING

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen ved 1. behandling at tiltræder,

1. At der optages et lån til straksbetaling af CTR’s andel af fællesanlæg på Amagerværket på 140 xxx.xx.

2. At 2. behandling sker på mødet 2. december

3. At formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle og underskrive dokumenterne, når sagen er færdigbehandlet i bestyrelsen.

INDSTILLING

PROBLEMSTILLING

Vi lægger op til at optage et lån til straksbetaling for en række af de såkaldte ”fællesanlæg” på Amagerværket. Fællesanlæggene er en delmængde af de immaterielle anlægsaktiver, som frem- går af det immaterielle planlægningsoverslag. Vi optager normalt lån til disse anlægsaktiver i marts året efter, at omkostningerne er afholdt. For større anlægsinvesteringer kan der af likviditetsmæs- sige hensyn være behov for at optage lånet samtidig med, at omkostningen afholdes. Denne låne- optagelse til fællesanlæg på Amagerværket er et eksempel på det.

Den største del af de omkostninger, der danner baggrund for lånet, er allerede afholdt af HOFOR Energiproduktion, mens de resterende foreligger som estimat for sidste del af 2020 fra HOFOR Energiproduktion. Ifølge aftalen med HOFOR Energiproduktionen kan omkostningerne først vide- refaktureres til CTR, når de er afholdt, og lånebeløbet vil bliver justeret ned i forhold til saldoen af afholdte omkostninger til fællesanlæg ultimo 2020, hvis denne ikke når op på de 140 mio. kr. Be- løbet kan således blive justeret ned, men ikke op.

LØSNING/VURDERING

Der optages et lån ved Kommunekredit på 140 xxx.xx. med en løbetid på 20 år og udløb i 2040. Lånet anvendes til at betale for anlægsaktiver ”fællesanlæg” til HOFOR Energiproduktion. Beløbet justeres ned, såfremt det afregnede beløb fra HOFOR Energiproduktion mod forventning bliver la- vere end 140 mio. kr.

ØKONOMI

Den nuværende rente på et 20 årigt fast forrentet lån optaget gennem KommuneKredit er 0,16 %.

VIDERE PROCES

Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 17. september 2020. Bestyrelsens 2. behandling foreslås på bestyrelsesmødet 2. december 2020.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/101790

Bilag

Til:

BESLUTNING

Til dagsordenens punkt

Web

EMNE:

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen vedtager vedlagte forslag til revision af Finansiel Sty- ringspolitik for CTR.

REVISION AF FINANSIEL STYRINGSPOLITIK INDSTILLING

PROBLEMSTILLING

CTR’s finansielle styringspolitik blev første gang godkendt af bestyrelsen i 2010. Ifølge styringspo- litikkens pkt. 7 skal der ske en revurdering minimum hvert andet år. Hvis der sker væsentlige æn- dringer på de finansielle markeder, der er relevante for styringspolitikken, skal der reageres umid- delbart.

I 2016 og 2018 blev styringspolitikken godkendt uden ændringer og seneste revision af styringspo- litikken var i 2014.

Den finansielle styringspolitik fastlægger de overordnede rammer og retningslinjer for indgåelse af aftaler på det finansielle område. Det drejer sig om områderne likviditet, låneoptagelse og anven- delse af finansielle instrumenter samt valg af samarbejdspartnere.

Styringspolitikken er underlagt CTR’s vedtægter og formuleret med respekt for bestemmelserne i varmeforsyningsloven og den kommunale styrelseslov.

I efteråret 2019 gennemførte CTR en tilbudsindhentning af CTR’s daglige bankforretning og kapi- talforvaltning, og her indgik CTR’s finansielle styringspolitik som en del af det materiale, der var sendt ud til de 4 banker, som CTR ønskede gav et tilbud.

I processen med at indhente tilbud fra bankerne blev det klart for os, at der var behov for

1) At udbygge styringspolitikken med bedre forklaring af CTR’s risikoprofil

2) Enkelte justeringer i indholdet i forhold til den praktiske anvendelse af styringen samt

3) Generel tilpasning i forhold til forældet tekst

LØSNING/VURDERING

Det er derfor vurderingen, at der er behov for at revidere den finansielle styringspolitik i 2020, selvom der ikke er sket ændringer mht. lovgivning, samarbejdspartnere og CTR’s økonomiske grundlag i den mellemliggende periode. Denne revision er dog primært af forklaringsmæssige grunde og af mindre praktiske årsager.

De enkelte indholdsmæssige ændringer fremgår af bilag 8.3.

Når de nye rammer for reguleringen af fjernvarmesektoren ligger fast, vil det måske være relevant at revurdere den finansielle styringspolitik igen.

TIDLIGERE BESLUTNINGER

Reviderede udgaver af den finansielle styringspolitik blev godkendt af bestyrelsen hhv. 2012 og 2014, hvor revisionen i 2012 var af mest omfattende karakter. I 2016 og 2018 blev styringspolitik- ken godkendt uden ændringer. Styringspolitikken og revisionerne er tidligere blevet udarbejdet med rådgivning fra Deloitte Financial Advisory, mens nærværende udkast til revision af styringspo- litikken i 2020 er udarbejdet med rådgivning fra PwC.

Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 17. september 2020.

VIDERE PROCES

Næste revision vil ske senest i 2022.

BILAG

Nr. 8.1 Gældende Finansiel Styringspolitik for CTR

Nr. 8.2 Udkast til ny Finansiel Styringspolitik for CTR 2020

Nr. 8.3 Indholdsændringer i Gældende Finansiel Styringspolitik for CTR

CTR’s bestyrelsesmøde	2020/3	Dato:	22-09-2020
		X.xx.:	200206/101791
Bilag	8.1	Til dagsordenens punkt 8
Til:	BESLUTNING	Web		J

EMNE:

FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014

GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Udarbejdet den 15. oktober 2010

Revideret og godkendt af CTR’s bestyrelse den 10. oktober 2012 Revideret og godkendt af CTR’s bestyrelse den 1. oktober 2014 Godkendt af CTR’s bestyrelse d. 5. oktober 2016

Godkendt af CTR’s bestyrelse d. 16. november 2018

1. Formål

Denne finansielle styringspolitik fastlægger rammerne og retningslinjer for indgåelse af aftaler på det finansielle område for CTR. Det drejer sig om områderne CTR’s likviditet, låneoptagelse og anvendelse af finansielle instrumenter samt med hvilke samarbejdspartnere.

Den finansielle styringspolitik for CTR er underlagt CTR’s til enhver tid gældende vedtægter og formuleret under hensyntagen til, at CTR’s virksomhed er underlagt varmeforsyningsloven.

1.1 Identifikation

Denne politik gælder for alle nuværende og kommende juridiske enheder i CTR.

1.2 Ikrafttrædelse

Politikken træder i kraft ved vedtagelse i bestyrelsen. Politikken revideres hvert andet år eller efter behov.

1.3 Retningslinjer

CTR skal tilstræbe at opnå den bedst mulige forrentning af sine midler inden for rammerne af denne finansielle styringspolitik.

CTR har valgt at have en meget lav risikoprofil, hvilket afspejler sig både i valget af mulige investeringsområder, valg af solide samarbejdspartnere samt tildeling af midler til disse samarbejdspartnere. Dette er konkretiseret nedenfor i afsnit 4. Investeringsrammer.

2. Intern bemyndigelse

Bestyrelsen for CTR har delegeret beslutningskompetencen på det finansielle område som følger:

2.1 Langfristede anlægslån og fastlæggelse af størrelsen af kortfristede trækningsrettigheder

Bestyrelsen har beslutningskompetencen i alle forhold.

2.2 Likvidkonti

CTR’s direktion har beslutningskompetencen vedrørende den daglige håndtering af CTR’s likvidkonti.

2.3 Værdipapirer

CTR’s direktion har beslutningskompetencen vedrørende handel med værdipapirer inden for rammerne af den finansielle styringspolitik.

Vælger CTR at outsource likviditetsstyringen, herunder kapitalforvaltningen, er det dog bestyrelsen, der beslutter valget af samarbejdspartner.

2.4 Aftalekonti

CTR’s direktion kan disponere placeringen af CTR’s overskudslikviditet på aftalekonti.

2.5 Swap-aftaler

Bestyrelsen kan disponere vedrørende indgåelse af swap-aftaler.

2.6 Valutaforretninger

CTR kan ikke placere/investere eller låne i andre valutaer end danske kroner.

3. Likviditetsbudgetter

CTR udarbejder likviditetsbudgetter, der løbende opdateres, når ny information foreligger, dog som minimum hvert kvartal.

Placeringen af CTR’s overskudslikviditet foretages i henhold til likviditetsbudgettet. Det tilstræbes at holde den daglige arbejdskapital på et minimum.

4. Investeringsrammer

Den finansielle styringspolitik skal håndteres under hensyntagen til de retningslinjer, som fremgår af nærværende finansielle styringspolitik.

4.1 Den kommunale styrelseslov

Den kommunale styrelseslov § 44 tillader CTR at investere inden for nedenstående rammer: ”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.”

Anbringelsesbekendtgørelsen specificerer yderligere:

”Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret

marked.

Højst halvdelen af midlerne kan anbringes

1) erhvervsobligationer og konvertible obligationer,

2) udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne,

3) sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, &

4) aktier.

Anbringelse kan ske i andele i udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. eller tilsvarende EU/EØS-lovgivning.

Det er en betingelse, at investerings- eller placeringsforeningens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om, at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer.”

Der henvises til den fulde tekst i Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler, bek. nr. 957 af 10.7.2013 med senere ændringer. (xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx 000000)

4.2 Rammer for placering af CTR’s likviditet

Inden for rammerne af ovenstående bestemmelser gælder følgende specifikke investeringsbegrænsninger for CTR:

CTR må anbringe sin likviditet indenfor følgende rammer:

• På anfordringskonti i pengeinstitutter

• På aftalekonti/tidsbegrænsede indskudskonti i pengeinstitutter med løbetid indtil en måned

• I skatkammerbeviser

• I danske stats- og realkreditobligationer

• Investeringsforeninger eller tilsvarende fonde, der alene kan investere i korte danske obligationer

Indestående i pengeinstitutter kan ske inden for de rammer, der er skitseret nedenfor i punkt

4.3 Samarbejdspartnere.

4.3 Samarbejdspartnere

CTR tilstræber at have en hovedbankforbindelse til håndtering af den daglige drift og bankforretninger.

CTR kan anvende et eller flere andre pengeinstitutter til anbringelse af likviditet, optagelse af lån og kreditter, handel med obligationer, samt til indgåelse af kontrakter med finansielle instrumenter.

CTR skal under iagttagelse af reglerne i forsyningsvirksomhedsdirektivet kunne samarbejde med en række pengeinstitutter, der opfylder nedennævnte krav.

Indestående pr. pengeinstitut kan maksimalt udgøre 150 xxx.xx.

CTR’s samlede indestående i pengeinstitutter kan maksimalt udgøre 450 mio. kr. med

undtagelse af perioder på året, hvor ind- og udbetalingerne er så store, at denne grænse ikke er hensigtsmæssig.

Grænsen på 450 mio. kr. kan maksimalt overskrides i en periode på 3 uger.

I forbindelse med de mange banklukninger, konkurser og fusioner i den finansielle sektor har man fra international side ønsket at stabilisere pengeinstitutsektoren.

Financial Stability Board og Basel-komitéen for banktilsyn har vedtaget internationale standarder for håndtering af systemisk vigtige pengeinstitutter (SIFI).

P.t. er følgende pengeinstitutter med fuldt bankservice-koncept i Danmark udpeget som systemisk vigtige pengeinstitutter:

• Danske Bank

• Nordea Bank

• Jyske Bank

• Nykredit Bank

• Handelsbanken

• Sydbank

Hvis CTR’s finansielle samarbejdspartnere får frataget SIFI-udpegningen, skal den/de finansielle samarbejdspartnere øjeblikkeligt informere CTR. Herefter skal CTR straks underrette bestyrelsen og tage skridt til at skifte bankforbindelse.

4.4 Obligationer

I forbindelse med eventuel placering af CTR’s overskudslikviditet i obligationer kan CTR placere denne i likvide serier i:

• Nationalbankens skatkammerbeviser

• Danske statsobligationer

• Obligationer udstedt af KommuneKredit

• Danske realkreditobligationer

• Investeringsforeninger eller tilsvarende fonde, der alene kan investere i korte danske obligationer

Beholdningen af danske realkreditobligationer kan p.t. bestå af obligationer udstedt af følgende institutter:

• Nykredit/Totalkredit

• Realkredit Danmark

• Nordea Kredit

• BRF Kredit

• DLR Kredit

4.5 Risikomål for obligationer

Den enkelte obligation i CTR’s obligationsportefølje må maksimalt have en modificeret varighed på 2 år.

5. Udbudsforretninger

CTR udbyder sine finansielle forretninger under iagttagelse af bekendtgørelse om forsyningsvirksomhedsdirektiver. De daglige bankforretninger udbydes for 3 år med mulighed for forlængelse fra CTR’s side på 2 gange 1 år, i alt en løbetid på 5 år.

5.1 Daglige bankforretninger

CTR vil indgå en aftale med det pengeinstitut, der vælges til at varetage de daglige bankforretninger, der sikrer den bedste samlede aftale som kombination af service og pris. Det står CTR frit for at placere sin likviditet på aftalekonti i et eller flere pengeinstitutter under hensyntagen til ovennævnte krav til samarbejdspartnerne.

5.2 Låne- og kreditoptagelse

CTR’s låneoptagelse skal følge reglerne i den til enhver tid gældende kommunale lånebekendtgørelse.

5.2.1 Langfristet gæld

CTR søger altid at optage den langfristede gæld, hvor de kan opnå de mest fordelagtige betingelser. Som udgangspunkt indhentes der altid 2 tilbud. Dog kan obligationsbaserede lån umiddelbart optages uden gennemførelse af udbudsforretning, baseret på særregel i udbudsdirektivet. Den langfristede gæld afvikles i overensstemmelse med de underliggende aktivers afskrivningsprofil. Renteafdækning af sådanne lån gennem swaps gennemføres med godkendte banker og baseret på, at mindst 2 banker afgiver tilbud.

5.2.2 Kortfristet trækningsret

CTR’s behov for kortfristet trækningsret afdækkes gennem CTR’s pengeinstitut for daglige bankforretninger og følger således dette forløb for udbud. CTR har p.t. ret til en driftskredit på 100 xxx.xx. i henhold til lånebekendtgørelsen.

5.3 Finansielle instrumenter

CTR kan indgå følgende finansielle aftaler:

• Repo-forretninger med henblik på at tilvejebringe likviditet (lån mod sikkerhed i obligationer). I henhold til den kommunale lånebekendtgørelse kan sådanne aftaler indgås inden for rammerne af trækningsretten på p.t. 100 mio. kr., hvis denne ikke er udnyttet.

• Renteswaps med henblik på at afdække renterisiko på variabelt forrentede lån.

6. Rapportering

6.1 Intern rapportering

Der rapporteres løbende til CTR’s bestyrelse i henhold til nærværende finansielle styringspolitik.

7. Review af politikken

Den finansielle styringspolitik revurderes som minimum hvert andet år. Forslag til ændringer forelægges for bestyrelsen.

Såfremt der i den mellemliggende periode indtræffer ekstraordinære begivenheder, der påvirker eller ændrer de finansielle markeder eller finansielle samarbejdspartnere på grundlæggende vis, underretter CTR øjeblikkeligt bestyrelsesformanden herom.

Udarbejdet den 15. oktober 2010

Godkendt af CTR’s bestyrelse den 25. oktober 2010 Revision godkendt af CTR’s bestyrelse den 10. oktober 2012

Revision godkendt af CTR’s bestyrelse den 1. oktober 2014

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/3	Dato:	22-09-2020
		X.xx.:	200206/102792-
Bilag	8.2	Til dagsordenens punkt 8
Til:	BESLUTNING	Web		J

EMNE:

FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR

UDKAST TIL

GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Udarbejdet den 15. oktober 2010

Revideret og godkendt af CTR’s bestyrelse den 10. oktober 2012 Revideret og godkendt af CTR’s bestyrelse den 1. oktober 2014 Godkendt af CTR’s bestyrelse d. 5. oktober 2016

Godkendt af CTR’s bestyrelse d. 27. september 2018

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 2

1. FORMÅL 2

2. RISIKOFELTER 2

3. INTERN BEMYNDIGELSE 3

4. LIKVIDITETSBUDGETTER 4

5. INVESTERINGSRAMMER 5

6. UDBUDSFORRETNINGER 7

7. RAPPORTERING 8

8. REVIEW AF POLITIKKEN 8

ORDLISTE 9

Ord markeret med *) er forklaret yderligere i ordlisten.

INDLEDNING

Denne finansielle styringspolitik fastlægger rammerne og retningslinjer for CTR’s indgåelse af aftaler på det finansielle område det vil sige CTR’s daglige bankforretning, likviditet, låneoptagelse og anvendelse af finansielle instrumenter*) samt modpartsrisiko.

Den finansielle styringspolitik for CTR er underlagt CTR’s til enhver tid gældende vedtægter og lovgivning på området, herunder Kommunestyrelsesloven samt Anbringelsesbekendtgørelsen, og er formuleret under hensyntagen til, at CTR’s virksomhed er underlagt varmeforsyningsloven.

1. FORMÅL

Den finansielle styringspolitik fastsætter rammer og risikoprofil, inden for hvilke CTR forvalter sine finansielle midler, således at CTR opnår den bedst mulige forrentning med lavest mulige omkostninger med den valgte risikoprofil.

1.1 Identifikation

Politikken gælder for alle nuværende og kommende juridiske enheder i CTR.

1.2 Ikrafttrædelse

Den finansielle styringspolitik træder i kraft ved vedtagelse i bestyrelsen. Politikken revideres hvert andet år eller efter behov.

1.3 Retningslinjer

CTR har som varmeforsyningsvirksomhed valgt at have en meget lav risikoprofil, hvilket afspejler sig både i valget af mulige investeringsområder, valg af solidt pengeinstitut samt tildeling af midler til dette pengeinstitut. Dette er konkretiseret nedenfor i afsnit 5. Investeringsrammer.

2. RISIKOFELTER

CTR er primært eksponeret for følgende typer af finansielle risici:

• Likviditetsrisiko

• Modpartsrisiko

• Kreditrisiko

• Operationel risiko

• Renterisiko

Likviditetsrisiko opstår ved manglende likvide midler*) til betaling af kortfristede forpligtelser. Dette imødekommes ved at have overblik over likviditetsbudgettet og en effektiv likviditetsstyring.

Modpartsrisiko er risikoen for tab på et indestående i tilfælde af bankens manglende betalingsevne, hvilket i praksis sker hvis banken går konkurs. Dette imødekommes så vidt muligt ved jævnfør afsnit

5.4 at vælge bank med status som SIFI-institut.

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at modparter eller debitorer helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser over for CTR. Denne vurderes at være lav for CTR, idet selskabets debitorer primært er ejerkommunernes varmeforsyningsselskaber.

Operationel risiko er risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlagtige interne processer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller eksterne begivenheder. Dette imødekommes blandt andet ved interne forretningsgange.

Renterisiko er risikoen for tab på likviditetsbetalinger eller markedsværdi som følge af ændringer i markedsrenterne på finansielle aktiver og passiver. Renterisikoen kan ikke elimineres, men kan afgrænses indenfor CTR’s risikoprofil.

3. INTERN BEMYNDIGELSE

Bestyrelsen for CTR har delegeret beslutningskompetencen på det finansielle område som følger:

3.1 Langfristede anlægslån og fastlæggelse af størrelsen af kortfristede trækningsrettigheder

Bestyrelsen har beslutningskompetencen ved optagelse og omlægning af langfristet anlægslån

Bestyrelsen har beslutningskompetencen med hensyn til kortfristede trækningsrettigheder som skal være indenfor betingelserne beskrevet i punkt 6.2.2.

Selskabets tegningsregler skal respekteres.

3.2 Valg af primær bankforbindelse

Bestyrelsen har beslutningskompetencen vedrørende valg af primær bankforbindelse.

3.3 Likvidkonti

CTR’s direktion har beslutningskompetencen vedrørende den daglige håndtering af CTR’s likvidkonti.

3.4 Værdipapirer

CTR’s direktion har beslutningskompetencen vedrørende handel med værdipapirer inden for rammerne af den finansielle styringspolitik.

Vælger CTR at outsource likviditetsstyringen, herunder kapitalforvaltningen*), er det dog bestyrelsen, der beslutter valget af samarbejdspartner.

3.5 Aftalekonti*)

CTR’s direktion kan disponere placeringen af CTR’s likviditet på aftalekonti.

3.6 Swap-aftaler

Bestyrelsen kan disponere vedrørende indgåelse af swap-aftaler og kan give CTR’s direktion fuldmagt til at indgå sådanne swap-aftaler med banken, således at variabelt forrentede lån rentesikres.

3.7 Valutaforretninger

CTR kan ikke placere/investere eller låne i andre valutaer end danske kroner.

4. LIKVIDITETSBUDGETTER

CTR udarbejder løbende likviditetsbudgetter til brug for den daglige likviditetsstyring. Budgetterne opdateres løbende når ny information foreligger, dog som minimum en gang om måneden.

Likviditetsstyring vedrører den kortsigtede betalingsformåen, dvs. CTR’s evne til at betale regninger, udbetale løn til ansatte etc. til tiden. CTR skal til enhver tid kunne honorere sine betalingsforpligtelser.

Af CTR’s likviditetsbudget fremgår det, hvorledes indtægter og udgifter forventes at falde. De største indtægts- og udgiftsposter, som påvirker CTR’s likviditet, er køb og salg af varme samt de løbende anlægsudgifter.

CTR’s varmepris, og dermed CTR’s indtægter, er fastlagt forlods a conto ud fra årets budget. I budgettet svarer indtægterne således til udgifterne i tråd med varmeforsyningslovens bestemmelser. En del af den fastlagte varmepris er variabel og afhænger af solgt mængde, kr./GJ. Hvis varmebehovet er højere eller lavere end budget, vil indtægter og udgifter fortsat følge hinanden, så længe den budgetterede indkøbspris svarer til den realiserede indkøbspris. Likviditetsrisikoen opstår hvis den realiserede indkøbspris afviger væsentligt fra den budgetterede, fx hvis brændselspriserne stiger, eller hvis CTR er nødt til at købe varmen fra dyrere anlæg end antaget i budget. I visse tilfælde kan det af likviditetsmæssige hensyn være nødvendigt at ændre varmeprisen overfor CTR’s debitorer i løbet af året.

Anlægsprojekter finansieres som hovedregel via lån. Disse lån optages til det foregående års realiserede omkostninger til anlægsprojekter, og det kan derfor give udsving i likviditeten, hvis anlægsaktiviteten mellem årene er meget forskellig. CTR har også mulighed for at anvende byggekreditter ved fx større enkeltstående anlægsprojekter.

Placering af midlertidig overskudslikviditet*), som kan forekomme i kortere perioder, foretages indenfor rammerne af den finansielle styringspolitik.

Den daglige arbejdskapital*) tilstræbes at holdes på et minimum med henblik på at opnå bedst mulige forrentning samt reducere modpartsrisikoen.

5. INVESTERINGSRAMMER

5.1 Den kommunale styrelseslov

Den kommunale styrelseslov § 44 tillader CTR at investere inden for nedenstående rammer:

”Xxxxxx, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes”

5.2 Anbringelsesbekendtgørelsen

Anbringelsesbekendtgørelsens §5 specificerer yderligere:

”Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked.

Højst halvdelen af midlerne kan anbringes i:

1) Erhvervsobligationer og konvertible obligationer,

2) Udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne,

3) Sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og

4) Aktier.

Der henvises til den fulde tekst i Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler, bek. nr. 957 af 10.7.2013 med senere ændringer.

(xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx 000000)

5.3 Rammer for placering af CTR’s likviditet

Inden for rammerne af ovenstående bestemmelser gælder følgende specifikke investeringsbegrænsninger for CTR:

CTR må anbringe sin likviditet inden for følgende rammer:

• På anfordringskonti*) (almindelige bankkonti) i pengeinstitutter

• På aftalekonti/tidsbegrænsede indskudskonti i pengeinstitutter med løbetid indtil en måned

• I danske stats*)- og realkreditobligationer*)

• Investeringsforeninger eller tilsvarende fonde, der alene kan investere i korte danske obligationer

Indestående i pengeinstitutter samt eventuel placering i en kapitalforvaltningsaftale kan ske inden for de rammer, der er skitseret nedenfor i punkt 5.4 Bankforbindelse.

5.4 Bankforbindelse

CTR ønsker en hovedbankforbindelse til håndtering af den daglige drift og bankforretninger.

CTR kan anvende et eller flere andre pengeinstitutter til anbringelse af midlertidig overskudslikviditet, optagelse af lån og kreditter, handel med obligationer samt til indgåelse af kontrakter med finansielle instrumenter.

Pengeinstituttet skal have status som SIFI institut (Systemisk vigtige pengeinstitutter). Ved at vælge et SIFI-institut, mindskes modpartrisikoen betragteligt.

I henhold til lovgivningen udpeger Finanstilsynet de danske SIFI’er en gang årligt. SIFI’er er bl.a. underlagt højere kapitalkrav og et styrket tilsyn og giver en mindsket likviditetsrisiko for CTR.

Hvis CTR’s finansielle pengeinstitut får frataget SIFI-certifikat, skal denne øjeblikkeligt informere CTR. Herefter skal CTR straks underrette bestyrelsen og tage skridt til at skifte bankforbindelse. CTR skal hurtigst muligt skifte bankforbindelse og senest indenfor en periode på maksimalt 6 måneder efter fratagelse af SIFI-certifikat skal der være skiftet bankforbindelse til et SIFI-institut.

CTR’s samlede kontant indestående i pengeinstitutter må maksimalt udgøre 15 % af CTR’s bogførte balance i seneste regnskabsår. Hvis kontant indestående udgør mere end 10 % af balancen skal der gøres tiltag for at mindske den kontante beholdning, så periodiske udsving i ind- og udbetalinger ikke medfører en overskridelse af 15 % - grænsen.

5.5 Obligationer

I perioder på over 12 måneder med midlertidig overskudslikviditet skal CTR placere likviditeten i danske stats- og realkreditobligationer. Der kan ikke investeres i andre aktivtyper.

5.6 Risikomål for obligationer

CTR’s obligationsportefølje må maksimalt have en modificeret varighed*) på op til 3.

6. UDBUDSFORRETNINGER

CTR udbyder sine finansielle forretninger under iagttagelse af bekendtgørelse om forsyningsvirksomhedsdirektivet og i overensstemmelse med udbudsloven ved indkøb under tærskelværdierne.

De daglige bankforretninger udbydes for 3 år med mulighed for forlængelse fra CTR’s side på 2 gange 1 år, i alt en løbetid på 5 år.

6.1 Daglige bankforretninger

CTR vil indgå en aftale med det pengeinstitut, der vælges til at varetage de daglige bankforretninger og som sikrer den bedste samlede aftale som kombination af service og pris.

Det står CTR frit for at placere sin likviditet på aftalekonti i et eller flere pengeinstitutter under hensyntagen til ovennævnte krav til samarbejdspartnerne.

6.2 Låne- og kreditoptagelse

CTR’s låneoptagelse skal følge reglerne i den til enhver tid gældende kommunale lånebekendtgørelse.

6.2.1 Langfristet gæld

CTR søger altid at optage den langfristede gæld, hvor de kan opnå de mest fordelagtige betingelser.

Langfristet gæld optages altid med renteafdækning i hele lånets løbetid. Renteafdækning kan ske direkte via fastforrentet lån eller indirekte via renteswaps*). Fastforrentet lån skal vælges fremfor renteswap, hvis fastforrentet lån er billigere eller har samme pris som fastrenteswap*). Hvis der benyttes renteswaps skal der indhentes tilbud fra minimum 2 kreditinstitutter.

Den langfristede gæld afvikles i overensstemmelse med de underliggende aktivers afskrivningsprofil.

6.2.2 Kortfristet trækningsret

CTR’s behov for kortfristet trækningsret afdækkes gennem CTR’s pengeinstitut for daglige bankforretninger og følger således dette forløb for udbud. CTR’s maksimale trækningsret skal til en hver tid overholde lånebekendtgørelsen. Beløbet reguleres og revideres jævnligt i henhold til den kommunale lånebekendtgørelse.

6.3 Finansielle instrumenter

CTR kan indgå følgende finansielle aftaler:

• Repo-forretninger*) med henblik på at tilvejebringe likviditet (lån mod sikkerhed i obligationer). I henhold til den kommunale lånebekendtgørelse kan sådanne aftaler indgås inden for rammerne af trækningsretten, hvis denne ikke er udnyttet.

• Renteswaps med henblik på at afdække renterisiko på variabelt forrentede lån.

• Der må ikke etableres renteswaps med længere løbetid end underliggende variabelt forrentet lån

• Godkendte renteswaps til renteafdækning af variabelt forrentede lån:

o Fastrenteswaps

o Købt payer swaption*)

o Købt rentecap*)

7. RAPPORTERING

7.1 Intern rapportering

Der rapporteres fast en gang om året i forbindelse med årsregnskabet (pengestrømsopgørelse). Derudover rapporteres løbende og efter behov til CTR’s bestyrelse i henhold til nærværende finansielle styringspolitik.

8. REVIEW AF POLITIKKEN

Den finansielle styringspolitik revurderes som minimum hvert andet år. Forslag til ændringer forelægges for bestyrelsen.

ORDLISTE

• Aftalekonto: En aftalekonto er kendetegnet ved, at der for et bestemt beløb aftales en fast rente for en nærmere aftalt periode. Aftaleperioden kan variere fra én til tolv måneder. Kontoen er "låst" i aftaleperioden.

• Anfordringskonti: bankkonto uden binding der kan hæves på når som helst

• Arbejdskapitalen: Er defineret som den kapital, der er behov for, for at køre den daglige drift.

• Fastrenteswap: Renten låses fast i en given periode (fx 10 år) på en betalingsrække med variabel rente.

• Finansielle instrumenter: fx repo-forretninger, obligationer, aktier mv. til afdækning af fx en likviditetsrisiko eller renterisiko.

• Kapitalforvaltningen er defineret som den del af CTR’s samlede likviditet, der ikke indgår i den daglige drift. Modsat arbejdskapitalen.

• Likvide midler: Xxxxxx som er umiddelbart tilgængelige, og således ikke er bundet i fx fast ejendom, maskiner, biler eller lignende. Mest likvide er kontanter, men indeståender på anfordringskonti eller trækningsret på kassekredit har også høj likviditet.

• Modificeret varighed: Det anvendte risikomål på obligationer er modificeret varighed. Modificeret varighed angiver den procentvise ændring i en obligations værdi ved en renteændring på 1 %. Eks. CTR har en obligationsportefølje på 1 mio. kr. handlet til kurs 100 med en modificeret varighed på

3. Ved en renteændring på 1 % vil værdien af obligationsporteføljen ændre sig med 3 %, hvilket på 1 mio. kr. svarer til 30.000 kr.

• Overskudslikviditet: Forstås som likviditet, der ikke er nødvendig for den løbende drift på den korte

bane. Overskudslikviditet kan forekomme i perioder, hvor der er forskydning mellem omkostninger og likviditetsflow. Fx i forbindelse med byggeprojekter.

• Payer swaption: En købt option på etablering af fast rente via en fastrenteswap på et fremtidigt

tidspunkt. Option giver en ret til at etablere fast rente, men ikke en pligt. Maksimal risiko svarer til købsprisen på optionen. Bruges særligt til fastlåsning af renten på slutfinansiering på fx byggeri, hvor byggeriet først er færdig 2-3 år ude i fremtiden.

• Realkreditobligationer: Obligationer udstedt af de danske realkreditinstitutter med op til 30 års

løbetid med pant i danske ejendomme. Anses som værende næsten lige så sikker som en statsobligation. Kan handles frit via børsen.

• Rentecap: Rentesatsen maksimeres i en given periode (fx 10 år) på betalingsrække med variabel rente. Rentecap er en pakke bestående af en række købte optioner, der sikrer at der maksimal betales en kendt rente (strike renten) hver termin. Der betales til enhver tid den variable rente - dog maksimalt strike renten.

• Renteswaps: Et finansielt instrument til sikring af rentebetalinger på udlån eller indlån. Der er mange forskellige typer af renteswaps, hvor de mest brugte er fastrenteswaps og rentecaps.

• Repo-forretning: En repo-forretning er et spot salg af et værdipapir (eks. en obligation) og et samtidigt tilbagekøb af samme værdipapir på en fremtidig terminsdato. En repo-forretning er identisk med et kort lån. CTR fremskaffer således likviditet via et værdipapir uden at sælge papiret.

• Statsobligationer: Obligationer udstedt af den danske stat med op til 30 års løbetid. Anses som det mest sikre papir pga. opbakning fra den danske stat. Kan handles frit via børsen.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2020/3 Dato: 22-09-2020 X.xx.: 200206/102793

Bilag 8.3 Til dagsordenens punkt 8

REDEGØRELSE Web J

EMNE:

UDKAST TIL ÆNDRING AF FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR

Indholdsmæssige ændringer

Ad 2. Risikofelter

Gældende

Forslag til ændring

Helt nyt afsnit

Begrundelse for ændring:

Afsnittet giver en forståelse for hvor CTR er eksponeret i relation til den finansielle styring

Ad 3.1 Langfristede anlægslån og fastlæggelse af størrelsen af kortfristede trækningsrettigheder (tidl. 2.1)

Gældende

Forslag til ændring

3.1. Langfristede anlægslån og fastlæggelse af størrelsen af kortfristede trækningsrettigheder

Bestyrelsen har beslutningskompetencen i alle forhold.

3.1. Langfristede anlægslån og fastlæggelse af størrelsen af kortfristede trækningsrettigheder

Bestyrelsen har beslutningskompetencen ved optagelse og omlægning af langfristet anlægslån

Bestyrelsen har beslutningskompetencen med hensyn til kortfristede trækningsrettigheder som skal være indenfor betingelserne beskrevet i punkt 6.2.2.

Selskabets tegningsregler skal respekteres.

Begrundelse for ændring:

Bestyrelsen har uændret beslutningskompetencen i alle forhold, men der er sket en uddybning af forholdene.

Ad 3.2 Valg af primær bankforbindelse (ny)

Gældende

Forslag til ændring

Helt nyt afsnit:

Bestyrelsen har beslutningskompetencen vedrørende valg af primær bankforbindelse.

Begrundelse for ændring:

Det er bestyrelsen der på baggrund af udbudsresultater beslutter, hvilken bank der skal bruges som primær bankforbindelse.

Ad 3.6 Swap-aftaler (tidl. 2.5)

Gældende

Forslag til ændring

Bestyrelsen kan disponere vedrørende indgåelse af swap-aftaler.

Bestyrelsen kan disponere vedrørende indgåelse af swap-aftaler og kan give CTR’s direktion fuldmagt til at indgå sådanne swap- aftaler med banken, således at variabelt forrentede lån rentesikres.

Begrundelse for ændring:

Etablering af swap-aftaler aftales i praksis med banken over telefonen, hvor pris og betingelser fastsættes i samme øjeblik. Ændringen i teksten er således mere af praktisk betydning i relation til at indgå en swap-aftale.

Brugen af swapaftaler er endvidere reguleret af punkt 6.2.

Ad 4. Likviditetsbudgetter (tidl. 3 Likviditetsbudgetter)

Gældende

Forslag til ændring

CTR udarbejder likviditetsbudgetter, der løbende opdateres, når ny information foreligger, dog som minimum hvert kvartal. Placeringen af CTR’s overskudslikviditet foretages i henhold til likviditetsbudgettet. Det tilstræbes at holde den daglige arbejdskapital på et minimum.

CTR udarbejder løbende likviditetsbudgetter til brug for den daglige likviditetsstyring.

Budgetterne opdateres løbende når ny information foreligger, dog som minimum en gang om måneden.

Placering af overskudslikviditet, som kan forekomme i kortere perioder, foretages indenfor rammerne af den finansielle styringspolitik.

Den daglige arbejdskapital tilstræbes at holdes på et minimum med henblik på at opnå bedst mulige forrentning samt reducere modpartsrisikoen.

Begrundelse for ændring:

Afsnittet er udbygget med forklaring på hvordan likviditetsbudgetterne bruges aktivt i forbindelse med den daglige likviditetsstyring. Formålet er at tydeliggøre hvori eventuelle udfordringer findes.

Ad punkt 5.3 Rammer for placering af CTR’s likviditet (tidl. 4.2)

Gældende

Forslag til ændring

Inden for rammerne af ovenstående bestemmelser gælder følgende specifikke investeringsbegrænsninger for CTR:

CTR må anbringe sin likviditet indenfor følgende rammer:

• På anfordringskonti i pengeinstitutter

• På aftalekonti/tidsbegrænsede indskudskonti i pengeinstitutter med løbetid indtil en måned

• I skatkammerbeviser

• I danske stats- og realkreditobligationer

• Investeringsforeninger eller tilsvarende fonde, der alene kan investere i korte danske obligationer

Indestående i pengeinstitutter kan ske inden for de rammer, der er skitseret nedenfor i punkt 4.3 Samarbejdspartnere.

Inden for rammerne af ovenstående bestemmelser gælder følgende specifikke investeringsbegrænsninger for CTR:

CTR må anbringe sin likviditet inden for følgende rammer:

• På anfordringskonti (almindelige bankkonti) i pengeinstitutter

• På aftalekonti/tidsbegrænsede indskudskonti i pengeinstitutter med løbetid indtil en måned

• I danske stats- og realkreditobligationer

• Investeringsforeninger eller tilsvarende fonde, der alene kan investere i korte danske obligationer

Indestående i pengeinstitutter samt eventuel placering i en kapitalforvaltningsaftale kan ske inden for de rammer, der er skitseret nedenfor i punkt 5.4 Bankforbindelse.

Begrundelse for ændring:

Skatkammerbeviser er fjernet, da CTR i praksis aldrig vil investere i Skatkammerbeviser. Denne type aktiv er for professionelle investorer såsom pensionskasser, kapitalfonde, banker og stater.

Ad 5.4 Bankforbindelse (tidl. 4.3 Samarbejdspartnere)

Gældende

Forslag til ændring

CTR tilstræber at have en hovedbankforbindelse til håndtering af den daglige drift og bankforretninger.

CTR ønsker en hovedbankforbindelse til håndtering af den daglige drift og bankforretninger.

CTR kan anvende et eller flere andre pengeinstitutter til anbringelse af overskudslikviditet, optagelse af lån og kreditter, handel med obligationer samt til indgåelse af kontrakter med finansielle

instrumenter.

CTR skal under iagttagelse af reglerne i forsyningsvirksomhedsdirektivet kunne samarbejde med en række pengeinstitutter, der opfylder nedennævnte krav.

Indestående pr. pengeinstitut kan maksimalt udgøre 150 xxx.xx.

CTR’s samlede indestående i pengeinstitutter kan maksimalt udgøre 450 mio. kr. med undtagelse af perioder på året, hvor ind- og udbetalingerne er så store, at denne grænse ikke er hensigtsmæssig.

Grænsen på 450 mio. kr. kan maksimalt overskrides i en periode på 3 uger.

I forbindelse med de mange banklukninger, konkurser og fusioner i den finansielle sektor har man fra international side ønsket at stabilisere pengeinstitutsektoren.

Financial Stability Board og Basel-komitéen for banktilsyn har vedtaget internationale standarder for håndtering af systemisk vigtige pengeinstitutter (SIFI).

P.t. er følgende pengeinstitutter med fuldt bankservice-koncept i Danmark udpeget som systemisk vigtige pengeinstitutter:

• Danske Bank

• Nordea Bank

• Jyske Bank

• Nykredit Bank

• Handelsbanken

• Sydbank

skifte bankforbindelse.

Pengeinstituttet skal have status som SIFI institut (Systemisk vigtige pengeinstitutter). Ved at vælge et SIFI-institut, mindskes modpartrisikoen betragteligt.

CTR’s samlede kontant indestående i pengeinstitutter må maksimalt udgøre 15 % af CTR’s bogførte balance i seneste regnskabsår. Hvis kontant indestående udgør mere end 10

% af balancen skal der gøres tiltag for at mindske den kontante beholdning, så periodiske udsving i ind- og udbetalinger ikke medfører en overskridelse af 15 % - grænsen.

Begrundelse for ændring:

CTR benytter i praksis kun en bank til placering af overskudslikviditet. Teksten er derfor forenklet til alene at beskrive det samlede maksimale indestående i pengeinstitutter.

Der er sat en grænse for maksimalt kontant indestående, da det er en risiko med meget store kontant indestående i banker. Maksimal kontant indestående beregnes ud fra den samlede balance, da maksimalt indestående dermed automatisk tilpasses CTR’s forretningsomfang. Hvis grænsen overskrides er det muligt at investere i stats- og realkreditobligationer, der vil indebære en lavere risiko og ofte et højere afkast.

Tidsgrænsen på tidligere 3 uger er uhensigtsmæssig, da det reelt gav muligheden for en uendelig række af perioder på 3 uger. Derfor er grænsen erstattet med en procentsats med en blød grænse på 10 % og en hård grænse på 15 % af balancen.

Derudover er beskrivelse af valget af SIFI-banker opdateret og blandt andet navne på SIFI-

banker er fjernet, da de kan ændres fra år til år.

Ad punkt 5.5 Obligationer (tidl. 4.4)

Gældende

Forslag til ændring

I forbindelse med eventuel placering af CTR’s overskudslikviditet i obligationer kan CTR placere denne i likvide serier i: Nationalbankens skatkammerbeviser

Danske statsobligationer

Obligationer udstedt af KommuneKredit Danske realkreditobligationer Investeringsforeninger eller tilsvarende fonde, der alene kan investere i korte danske obligationer.

Beholdningen af danske realkreditobligationer kan p.t. bestå af obligationer udstedt af følgende institutter:

• Nykredit/Totalkredit

• Realkredit Danmark

• Nordea Kredit

• BRF Kredit

• DLR Kredit

I perioder med overskudslikviditet skal CTR placere likviditeten i danske stats- og realkreditobligationer. Der kan ikke investeres i andre aktivtyper.

Begrundelse for ændring:

Teksten er forkortet og forenklet til kun at omfatte danske stats- og realkreditobligationer, da det svarer til almen praksis og hvad CTR reelt ønsker at investere i.

Navne på udsteder af realkreditobligationer er fjernet, da det kan ændres over tid.

Ad punkt 5.6 Risikomål for obligationer (tidl. 4.5)

Gældende

Forslag til ændring

Den enkelte obligation i CTR’s obligationsportefølje må maksimalt have en modificeret varighed på 2 år.

CTR’s obligationsportefølje må maksimalt have en modificeret varighed på op til 3.

Begrundelse for ændring:

Teksten er ændret så det er obligationsporteføljen der maksimalt kan have en modificeret varighed på op til 3 og ikke den enkelte obligation i porteføljen. Det væsentlige for CTR er ikke den enkelte obligations varighed, men den samlede porteføljes modificerede varighed, da CTR’s risiko er baseret på den samlede portefølje og ikke en enkelt obligation. Derfor er det porteføljens modificerede varighed der måles på.

Ydermere er det i praksis vanskeligt hele tiden at sikre at samtlige obligationer enkeltvis i en portefølje ikke overskrider en given varighed. Udover at bestemmelsen er uhensigtsmæssigt for CTR, så vil bestemmelsen også begrænse udbuddet af potentielle kapitalforvaltere væsentligt.

Ændringen giver CTR’s bankforbindelse bedre mulighed for at sammensætte obligationsporteføljen således at det samlede afkast af porteføljen forbedres. Det giver fx kapitalforvalteren mulighed for at vælge enkelte obligationer med en modificeret varighed på 7, så længe at den samlede modificerede varighed på porteføljen ikke overskrider grænsen. Det vil ofte forbedre afkastet, men uden at forøge risikoen.

En modificeret varighed på 0-3 anses som en lavrisiko obligationsportefølje.

Ad punkt 6.2.1 Langfristet gæld (tidl. 5.2.1)

Gældende

Forslag til ændring

Renteafdækning af sådanne lån gennem swaps gennemføres med godkendte banker og baseret på, at mindst 2 banker afgiver tilbud.

CTR søger altid at optage den langfristede gæld, hvor de kan opnå de mest fordelagtige betingelser.

Langfristet gæld optages altid med renteafdækning i hele lånets løbetid. Renteafdækning kan ske direkte via fastforrentet lån eller indirekte via renteswaps. Fastforrentet lån skal vælges fremfor renteswap, hvis fastforrentet lån er billigere eller har samme pris som fastrenteswap. Hvis der benyttes renteswaps skal der indhentes tilbud fra minimum 2 kreditinstitutter.

Den langfristede gæld afvikles i overensstemmelse med de underliggende aktivers afskrivningsprofil.

Begrundelse for ændring:

CTR’s særlige ejerforhold med det nuværende regelgrundlag gør at KommuneKredit altid vil være den mest fordelagtige långiver. Hvis der sker ændringer i regelgrundlaget skal øvrige kreditinstitutter spørges.

I udgangspunktet hjemtages der lån med fastrente, og renteswap bruges kun hvis renteswaps indebærer en lavere rente end på fastforrentet lån. Renteswaps er sværere at håndtere administrativt og regnskabsmæssigt, og derfor skal der være en økonomisk gevinst ved tilvalg af renteswaps.

Lån skal afvikles i takt med underliggende aktivs afskrivningsprofil, da der ellers på sigt kan komme uhensigtsmæssige forskelle mellem restgæld og aktivers værdi. Fx en tilbageværende restgæld, men ingen værdi på aktivet.

Ad punkt 6.2.2 Kortfristet trækningsret (tidl. 5.2.2)

Gældende

Forslag til ændring

CTR’s behov for kortfristet trækningsret afdækkes gennem CTR’s pengeinstitut for daglige bankforretninger og følger således dette forløb for udbud.

CTR har p.t. ret til en driftskredit på 100 xxx.xx. i henhold til lånebekendtgørelsen.

Begrundelse for ændring:

Ny beregning indenfor den kommunale lånebekendtgørelse giver en mulighed for en Kassekredit på 115 mio. kr. i forhold til tallet af indbyggere.

Kassekreditten for kommunale fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende med bestemmende kommunal indflydelse må maksimalt andrage 125 kr. pr. indbygger.

Teksten er tilpasset således at maksimal trækningsret automatisk tilpasses mulighederne indenfor den kommunale lånebekendtgørelse.

Ad punkt 6.2.3 Finansielle instrumenter (tidl. 5.2.3)

Gældende

Forslag til ændring

CTR kan indgå følgende finansielle aftaler:

• Renteswaps med henblik på at afdække

renterisiko på variabelt forrentede lån.

CTR kan indgå følgende finansielle aftaler:

• Renteswaps med henblik på at afdække

renterisiko på variabelt forrentede lån.

• Der må ikke etableres renteswaps med længere løbetid end underliggende variabelt forrentet lån

• Godkendte renteswaps til renteafdækning af variabelt forrentede lån:

o Fastrenteswaps

o Købt payer swaption

o Købt rentecap

Begrundelse for ændring:

Præcisering af hvilke typer finansielle instrumenter der må benyttes. Finansielle instrumenter med ubegrænset risiko skal ikke anvendes (fx solgte optioner), da denne type risiko ikke ønskes.

ORDLISTE

Gældende

Forslag til ændring

Helt nyt afsnit

Begrundelse for ændring:

Beskrivelse af ord så der ikke er tvivl om, hvad der menes med begrebet

Øvrige ændringer er af mere redaktionel karakter.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/101796

Bilag

Til:

BESLUTNING

Til dagsordenens punkt

Web

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender,

1. At måltallet for 2021 fastsættes til 45°C, svarende til et økonomisk incitament på ca. 11 mio.

MÅLTAL FOR NY AFKØLINGSTARIF INDSTILLING

PROBLEMSTILLING/REDEGØRELSE

Fjernvarmevandet løber i et lukket system fra CTR via distributionsselskaberne til varmeforbru- gerne og retur igen. Når vandet løber frem fra CTR, er det ca. 90-115°C, og jo lavere det er, når det kommer retur, jo bedre udnyttes CTR’s og kraftværkernes systemer. Derfor vil vi gerne hono- rere de distributionsselskaber, der yder en indsats for bedre afkøling. Det gør vi med en afkølings- tarif.

Afkølingstariffen har derfor til formål, at lave en incitamentsstruktur imellem Varme Distributions Selskaberne (VDS) for at fremme afkølingen og skal afspejle de omkostninger, som CTR kan spare ved en sænkning af returtemperaturen.

Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 17. september 2020.

LØSNING/VURDERING

CTR indførte i 2018 en revision af den afkølingstarif, som indtil da var anvendt. Incitamentet ved sænkelse af returtemperaturen med 5°C blev beregnet på 12 mio. kr. byggende på;

• En bedre afkøling vil øge ledningernes hydrauliske kapacitet, som vil medføre en forbedret lastfordeling, da varmen i visse situationer kan købes fra et billigere værk.

• En lavere temperatur på returvandet til AVV giver en lidt lavere Cv-værdi på turbinen og dermed en reduktion i brændselsforbruget og hermed i den variable varme-købspris.

• En bedre afkøling vil reducere den cirkulerede vandmængde og derved mindske pumpebe- lastningen og de derved forbundne udgifter til el.

I 2019 blev den realiseret afkølingstarif total set 7,6 mio. kr., hvilket indikerer en bedre afkøling på 2 °C. Det anbefales derfor at fastholde et måltal på 45°C.

Afkølingstarif Kr. ved forskellige måltal

16.000.000

14.000.000

12.000.000

10.000.000

8.000.000

6.000.000

4.000.000

2.000.000

-2.000.000

MT 40

MT 42,5

MT 45

MT 47,5

MT 50

Frederiksberg Gladsaxe Gentofte Tårnby København

ØKONOMI

Afkølingstariffen indgår med 8 mio. kr. i CTR’s budget for varmeprisen i 2021.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102797

Bilag

Til:

INDSTILLING

Til dagsordenens punkt

Web

EMNE:

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen orienterer sig i materialet og beslutter a eller b:

a) Bestyrelsen beslutter at indstille drøftelserne om en vedtægtsændring om uopsigelighed

b) Bestyrelsen beslutter, at der på BE20-4 fremlægges et forslag til vedtægtsændring til af- stemning i bestyrelsen, hvorefter § 23, stk. 1, ændres, således at interessentskabet er uop- sigeligt til en ny dato.

POLITISK DRØFTELSE AF BESLUTNING OM UOPSIGELIGHED FOR EJERKREDSEN INDSTILLING

PROBLEMSTILLING

Bestyrelsen har ved flere møder drøftet udløbet af § 23 i CTR’s vedtægter, som lyder:

§ 23, stk. 1. Deltagelse i interessentskabet er uopsigelig indtil 31. december 2020 til hvilken eller senere 31. december opsigelse kan ske med 3 års skriftlig varsel”.

Drøftelsen går ud på, om bestyrelsen ønsker at få udarbejdet et forslag til ændring af CTR’s ved- tægter, så ejerkredsen også for en fremadrettet periode påtager sig en uopsigelighed som interes- sent i CTR. Vedtægtsændringer kræver, at 7 ud af 8 bestyrelsesmedlemmer stemmer for. De re- spektive ejerkommuner kan ved beslutninger i CTR’s bestyrelse udstyre deres repræsentant med en instruktionsbeføjelse. På den baggrund er det væsentligt for bestyrelsen at afdække, om der kan findes politisk opbakning til ændringen.

LØSNING/VURDERING

I forbindelse med bestyrelsesmøde 1 og 2 (som blev afholdt virtuelt samme dag) var bestemmel- sen på dagsorden til møde 2020-1. Konklusionen blev her, at CTR’s direktion skulle undersøge, om bestemmelsen have økonomiske konsekvenser for fremtidige investeringer.

På den baggrund forelagde CTR’s direktør spørgsmålet for Kommunekredits administrerende di- rektør, som ikke fandt, at bestemmelsen har økonomisk betydning for fremtidige investeringer, da der desuden er en hæftelsesbestemmelse i § 23, stk. 4, som lyder således:

”§ 23, stk. 4. En udtrådt deltager vedbliver at hæfte i forhold til tredjemand for interessentskabets på udtrædelsestidspunktet eksisterende forpligtelser, indtil disse er afviklede”.

Dette blev bestyrelsen orienteret om ved strategiseminariet i august 2020. Samtidig oplyste CTR’s direktør, at da bestemmelsen således ikke kunne siges at have en økonomisk betydning for sel- skabet, har selskabet ikke en selvstændig faglig interesse i, hvorvidt der fremadrettet ønskes en sådan bestemmelse.

Efter en drøftelse af sagen var der i bestyrelsen et fælles ønske om, at tage en drøftelse af punktet på næste ordinære bestyrelsesmøde, da flere bestyrelsesmedlemmer fandt, at bestemmelsen for det første har en politisk betydning af værdi for samarbejdet og for det andet, at en af de kommu- nale forvaltninger ikke nødvendigvis har samme vurdering af sagen som Kommunekredit.

Til brug for drøftelsen på det ordinære bestyrelsesmøde fik jeg i opdrag at kontakte de respektive forvaltninger og bede dem om et kort notat med beskrivelse af kommunens vurdering af bestem- melsens betydning, både politisk og fagligt samt begrundelsen for denne vurdering.

De 5 notater er vedlagt som bilag sammen med mailkorrespondancen mellem CTR og Adm. Dir. Xxxx Xxxxxxxx, KommuneKredit.

VIDERE PROCES

Hvis bestyrelsen finder, at der ikke kan samles tilstrækkeligt flertal til at ændre vedtægterne, såle- des at § 23, stk. 1 får en anden udløbsdato end 31/12 2020 lukkes sagen.

Finder bestyrelsen derimod, at der kan samles tilstrækkeligt flertal vil administrationen udarbejde et ændringsforslag, der vil blive forelagt til afstemning ved førstkommende bestyrelsesmøde.

Efter Indenrigsministeriets vejledning for kommunale fællesselskaber er det ministeriets klare ud- gangspunkt, at alle vedtægtsændringer i fælleskommunale selskaber skal godkendes af ejerkom- munerne for at få gyldighed. Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har tidligere på denne baggrund vurderet, at også en ændringsbestemmelse, hvorefter ejerkredsen påtager sig en uopsigelighed i en længere periode, også vil skulle godkendes af ejerkommunerne, selvom dette ikke fremgår af CTR’s ved- tægter. Hvis bestyrelsen derfor måtte beslutte at få udarbejdet et forslag til vedtægtsændring og dernæst godkender dette i CTR’s bestyrelse, skal ændringen formentlig ligeledes godkendes af de respektive ejerkommuner og dernæst under alle omstændigheder af Ankestyrelsen.

BILAG

Nr. 11.1 Bilag fra Københavns Kommune Nr. 11.2 Bilag fra Frederiksberg Kommune Nr. 11.3 Bilag fra Gentofte Kommune

Nr. 11.4 Bilag fra Gladsaxe Kommune Nr. 11.5 Bilag fra Tårnby Kommune

Nr. 11.6 Mailkorrespondancen mellem CTR og Adm. Dir. Xxxx Xxxxxxxx, KommuneKredit

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102799

Bilag

Til:

11.1

ORIENTERING

Til dagsordenens punkt

Web

BILAG FRA KØBENHAVNS KOMMUNE

Økonomiforvaltningen / Teknik- og Miljøforvaltningen

Notat

Til CTR I/S, att.: adm. direktør Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx

8. september 2020

Sagsnummer 2020-0201277

Dokumentnummer 0000-0000000-0

Vedr.: CTR I/S' forslag til vedtægtsændring

1. Indledning

CTR I/S har i e-mail af den 20. august 2020 anmodet selskabets fem ejerkommuner om at udarbejde et kort notat, der beskriver kommuner- nes vurdering af selskabets vedtægtsændringsforslag (§ 23) vedrø- rende bestemmelsen for udtræden, som er et orienteringspunkt på dagsordenen på CTR’s bestyrelsesmøde den 30. september 2020.

Københavns Kommune, der hæfter for 69 pct. af CTR’s forpligtelser, og som udpeger 4 ud af i alt 8 CTR-bestyrelsesmedlemmer, har generelt været tilfreds med selskabets udvikling og resultater.

Forvaltningerne betragter således CTR som værende på linje med kom- munens øvrige seks interessentskaber, der er med til at sikre udførelsen af væsentlige kommunale opgaver vedrørende fx transport, havnedrift, affaldshåndtering m.v.

Forvaltningerne har fuld tillid til CTR’s ledelse/organisation og anerken- der selskabets arbejde med at sikre grøn og billig varme til de lokale di- stributionsselskaber, samt selskabets engagement og bidrag i udvik- lingsprojekter og regionalt samarbejde.

Forvaltningerne anbefaler dog at fastholde opsigelsesbestemmelserne fra den gældende vedtægt, hvor opsigelse i interessentskabet efter den

31. december 2020 kan ske med 3 års skriftligt varsel. Denne formule- ring er tidligere aftalt imellem ejerne og er i overensstemmelse med ejerstrategien for selskabet, vedtaget af Borgerrepræsentationen.

Forvaltningerne har ingen aktuelle planer om opsigelse af samarbejdet. Forvaltningerne ønsker dog at bevare fleksibiliteten for kommunens sel- skaber på energi- og forsyningsområdet i forhold til fremtidens energi- systemer og reguleringen af disse.

Det kan herudover bemærkes, at ingen af de øvrige interessentskaber, som Københavns Kommune deltager i, har lignende vedtægter om uopsigelighed.

2. Ændring af CTR’s vedtægter

Af § 23 i CTR’s vedtægter vedrørende ”Udtræden” fremgår det,

Kontoret for Selskaber og Rettigheder 2/2

”at deltagelse i interessentskabet er uopsigelig indtil 31. december 2020 til hvilken eller senere 31. december opsigelse kan ske med 3 års skriftligt varsel.”

CTR har meddelt et ønske om at udvide denne uopsigelighed for de fem ejere med endnu 10 år, dvs. indtil udgangen af 2030, og herefter 3 års opsigelse.

Forvaltningerne kan ikke anbefale en sådan vedtægtsændring, da forsla- get strider imod den af Borgerrepræsentationen i 2018 vedtaget ejer- strategi for CTR:

”Københavns Kommunes langsigtede ejerstrategiske mål for CTR er, at CTR deltager i en konsolidering med HOFOR, og at der findes en løsning for at opretholde fordelene ved opgavevaretagelsen overfor konkurrencemyndigheder og tredjeparter. En konsolide- ring vil således samle Københavns varmeselskaber i en koncern, som herefter kan optimere varmeområdet i forhold til København Kommunes politiske ønsker, men også økonomisk og i forhold til en kommende ny regulering.”

(Vedtaget på BR-møde den 23. august 2018 / BR/2018-0109250)

Københavns Kommune er p.t. i proces med at opdatere ejerstrategien for CTR og kommunens øvrige selskaber. CTR har haft et opdateret udkast, som er i tråd med ejerstrategien for 2018, i høring og har afgivet et hø- ringssvar den 31. juli 2020.

Den opdaterede CTR-ejerstrategi forventes forelagt Borgerrepræsentatio- nen i løbet af efteråret 2020.

Endvidere kan forvaltningerne ikke anbefale ændringen, da der er tale om en usædvanlig opsigelsesbetingelse I forhold til de øvrige seks inte- ressentskaber, som Københavns Kommune er medejer af (deltager i).

Desuden har CTR’s finansielle partner (långiver) Kommunekredit over- for CTR tilkendegivet, at en ændring af vedtægtens uopsigelighedsperi- ode ingen betydning har for CTR’s kreditværdighed og rating i forhold til rentesatser og gebyrer.

3. Vedtægtsændringer i CTR I/S

I henhold til vedtægternes § 14, stk. 1 ligger kompetencen til at godkende vedtægtsændringer i CTR I/S hos bestyrelsen. En vedtægtsændring kræ- ver, at 7 ud af 8 bestyrelsesmedlemmer stemmer for ændringen. I hen- hold til § 14, stk. 2 skal en vedtægtsændring desuden gøres til genstand for to behandlinger med mindst 6 ugers mellemrum.

Borgerrepræsentationen har instruksbeføjelse overfor kommunens 4 bestyrelsesmedlemmer.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌

2020/3

Dato:

11-09-2020

X.xx.:

200206/102800

Bilag

Til:

11.2

ORIENTERING

Til dagsordenens punkt

Web

BILAG FRA FREDERIKSBERG KOMMUNE

17. september 2020

Kære Kamma

Hermed en kort redegørelse for Frederiksberg Kommunes holdning til en forlængelse af uopsigelighedsperioden i vedtægten for CTR.

Frederiksberg køber alt sin varme fra CTR og har været en del af CTR-fællesskabet siden starten.

CTR forventes at skulle foretage langsigtede investeringer i anlæg i årene der kommer, ligesom CTR kommer til at spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling, der ligger Frederiksberg meget på sinde.

I 2021 udløber uopsigelighedsperioden, hvorefter interessenterne kan udtræde med 3 års opsigelsesvarsel.

For Frederiksberg er det væsentlig at uopsigeligheden kan fortsætte – også i årene frem- efter, da det giver en sikkerhed for at de langsigtede planer og investeringer kan gennem- føres, og fordi konsekvenserne af en eventuel udtrædelse af samarbejdet er helt uafkla- rede.

Derfor støtter Frederiksberg at uopsigeligheden forlænges og gerne mere end de 10 års uopsigelighed, som CTR har foreslået.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at spørgsmålet ikke har været politisk forelagt og at denne tilkendegivelse derfor er med forbehold herfor.

Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxxx og Xxxxx Xxxxxxxxx

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102801

Bilag

Til:

11.3

ORIENTERING

Til dagsordenens punkt

Web

BILAG FRA GENTOFTE KOMMUNE

GENTOFTE KOMMUNE

Teknik & Miljø

21. september 2020

CTR – uopsigelighedsperiode

Det fremgår af § 23 i CTR´s vedtægter, at deltagelse i interessentskabet er uopsigelig indtil 31. december 2020. Opsigelse kan ske med 3 års varsel til en 31. december, dvs. tidligst til den 31. december 2023.

En forlængelse af uopsigeligheden med 10 år, så der tidligst kan ske opsigelse til 31. december 2030, vil således give 7 års ekstra binding.

Hvis en ejerkommune vælger at udtræde af CTR, vil den pågældende ejerkommune hæfte for sin andel af CTR´s gæld, men derimod ikke have krav på at få del i CTR´s formue udover den oprindelige indskudskapital, jf. vedtægtens § 23.

Denne hæftelse betyder, at KommuneKredit har oplyst, at en undladelse af at forlænge uopsigelighedsperioden ikke vil have betydning for CTR´s lånemuligheder eller låneomkostninger. Der er dermed ikke økonomiske årsager, der taler for en forlængelse af uopsigelighedsperioden. Der er heller ikke ud fra en juridisk vurdering forhold, der taler for en forlængelse.

Gentofte Kommune sætter stor pris på det tværkommunale samarbejde i CTR og bakker op om CTR og selskabets virksomhed.

Med henblik på at sikre det fortsatte samarbejde og fremtidige investeringer i CTR støtter Gentofte Kommune derfor op om en 10-årig forlængelse af uopsigeligheden, idet endelig stillingtagen dog kræver forudgående forelæggelse for det politiske niveau.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102803

Bilag

Til:

11.4

ORIENTERING

Til dagsordenens punkt

Web

BILAG FRA GLADSAXE KOMMUNE

Miljøafdelingen

NOTAT

Gladsaxe Kommunes vurdering af behov for æn- dringer af CTR’s vedtægter, herunder mulighed for at udtræde af interessentskabet

Dato: 07-09-2020

Af: Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx & Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx

Dette notat beskriver kort Gladsaxe Kommunes vurdering af behovet for en forlængelse af uop- sigelighedsperioden i vedtægten for det fælleskommunale interessentselskab Centralkommu- nerne Kommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR).

CTR er et fælleskommunalt indkøbsselskab, der indgår (langsigtede) købsaftaler med varmele- verandører og indskyder nødvendig kapital for at dække ekstraomkostninger hos varmeprodu- centerne ift. levering af fjernvarme i interessentkommunerne.

CTR har udover indkøb således også etableret en fælles infrastruktur med henblik på at trans- mittere fjernvarme til interessentkommunerne. Ejerandelen ift. indskudskapitalen er opgjort ud fra varmekøbet og de respektive kommunernes andel udgør i procent: København (69%), Frede- riksberg (16%), Gentofte (6,5%), Tårnby (5%) og Gladsaxe (3,5%).

CTR samarbejder med Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) og Københavns Kommunes energi- selskab HOFOR om koordineret indkøb og udveksling af varme i det Storkøbenhavnske fjernvar- mesystem for at opnå lavest mulige varmepriser.

Gladsaxe Kommune har siden 1980’erne været interessent i CTR, og det kommunale varmefor- syningsselskab Gladsaxe Fjernvarme (GF) har købt alt varme hos CTR. Gladsaxe Kommune er og vil fortsat være afhængig af fjernvarmeforsyningen fra CTR i mange år fremover.

Interessentkommunerne har således i CTR-fællesskabet siden 1980’erne opbygget en infra- struktur, der i de kommende år må forventes at ville kræve mere vedligeholdelse og muligvis udskiftning af dele af transmissionsnettet.

Derudover understøtter fællesskabet den langsigtede grønne omstilling og beslutningen om at være 100% CO2-neutral i 2025 – eks. ved de gennemførte investeringer i milliardklassen ifm. etablering af en ny biomassefyret enhed på Amager (AMV4) og kommende investering og om- stilling af kedler til spids- og reservelast.

På længere sigt vil der i regi af CTR desuden ske en omfattende transformation fra central pro- duktion af fjernvarme på biomasse og affald til i højere grad at være baseret på effektiv udnyt- telse af VE-el fra bl.a. vindmøller i samspil med elsektoren.

Pr. udgangen af 2021 udløber den periode, hvor interessenterne ikke kan opløse samarbejdet. Interessenterne kan herefter udtræde med 3 års opsigelsesvarsel.

Der er ingen umiddelbare selvstændige juridiske grunde i fællesskabet til at forlænge denne uopsigelighedsperiode for deltagerkommunerne. Dertil kommer, at CTR sammen med Kommu- nekredit har fået belyst at udtrædelse ift. den nuværende vedtægt ikke vil være problematisk for långiver for de eksisterende fælles lån og projekter, idet interessenterne i I/S’et også hæfter i tilfælde af udtrædelse.

En uopsigelighedsperiode understøtter imidlertid:

• at den fælles infrastruktur fremover opretholdes – både i regi af CTR, men også i for- hold til det større fjernvarmesystem,

• at der fremadrettet fortsat kan planlægges og gennemføres fælles tiltag om grøn fjern- varmeforsyning og transformation til en mere el-baseret varmeforsyning, og

• at der er sikkerhed for målet med de fælles langtidsinvesteringer i forsyningsstrukturen.

Sikkerheden ved en uopsigelighedsperiode er vigtig, da konsekvenserne af en udtrædelse i sam- arbejdet er uafklaret. En udtrædelse vil således, som minimum indebære:

• En dialogfase om vilkårene for udtrædelsen og vurdering af konsekvenserne for de til- bageværende deltagerkommuner, og

• En fase med opbygning af anden alternativ lokal produktions- og forsyningsinfrastruktur i kommunerne, som vil have sin egen selvstændige økonomiske udfordring.

Alene forberedelsen af en anden forsyningsstruktur kræver langsigtet planlægning og kan efter bedste skøn ikke etableres indenfor kort tid. Gladsaxe Kommune vurderer således, at der fore- ligger tungtvejende grunde til at fortsætte en uopsigelighedsperiode i samarbejdet.

CTR’s administration har foreslået en ny uopsigelighedsperiode på 10 år, men Gladsaxe Kom- mune kan også se, at der kan være behov for en længere opsigelsesperiode.

Gladsaxe Kommune peger derfor på, at vedtægtens uopsigelighedsperiode forlænges i CTR- samarbejdet, og at perioden i øvrigt konkret tilpasses behovet for sikring af kommunernes fort- satte fælles forsyningsstruktur.

Sag/Journal nr.: 19-4-13.03.18-P00 Side 2 af 2

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌

2020/3

Dato:

102209-2020

X.xx.:

200206/102805

Bilag

Til:

11.5

ORIENTERING

Til dagsordenens punkt

Web

BILAG FRA TÅRNBY KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE

Kommunalbestyrelsens Sekretariat

CTR

Att.: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx E-mail: xxx@XXX.XX

DATO	DERES REF.	VORES REF.	DIREKTE NR.
03-09-2020		20/19214	32471503
			xxx.xx

Angående udløb af vedtægternes 30-årige bindingsperiode

Du har den 20-08-2020 på vegne af Bestyrelsen anmodet om et kort notat, der beskriver kommunens vurdering af bestemmelsen om, at den 30-årige bindingsperiode udløber med udgangen af 2020.

Tårnby Kommune har hidtil bakket stærkt op om fællesskabet i CTR, og det skønnes ikke mindre relevant i de kommende år, hvor CTR vil spille en central rolle i forbindelse med den grønne omstilling.

Tårnby Kommune ser derfor på nuværende tidspunkt intet til hinder for en forlængelse af bindingsperioden på 10 år.

Kommunen har lagt vægt på, at der er tale om et solidarisk fællesskab, hvor netop en øget bindingsperiode står som en ekstra styrke for CTR. De kommende år forventes at medføre en del ændringer i Varmeforsyningsbranchen, hvor de nuværende konstellatio- ner kan blive vendt op og ned. CTR er i dag en stærk partner for centralkommunerne og en drivkraft i udvikling af hovedstadens varmeplaner. Set i dette perspektiv vil det være hensigtsmæssigt, at fællesskabet bekræftes ud over den nuværende bindingsperiode.

Venlig hilsen

Xxxxx X. Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx

Xxxxxx Xxxxx Kommunaldirektør

TÅRNBY RÅDHUS

Xxxxxx Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx Mail: xxxxxxxx@xxxxxxx.xx • xxx.xxxxxxx.xx

Man-ons 10-14, tors 10-17.30, fre 10-13.30. I øvrigt tidsbestilling efter aftale

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102806

Bilag

Til:

11.6

ORIENTERING

Til dagsordenens punkt

Web

Mailkorrespondance med KommuneKredit

Fra: Xxxx Xxxxxxx x

Til: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx

Cc: Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx

Emne: Risikovurdering af kommunalt I/S

Dato: 12. august 2020 11:52:47

Vedhæftede filer: image001.png

Kære Kamma

Tak for din mail, som jeg vil forsøge at besvare.

En udtrædende interessent i CTR hæfter personligt og solidarisk for gæld, der er stiftet før interessentens udtræden, som det fremgår af jeres vedtægter § 23, stk. 4.

Så i forhold til en konkret långivers risikovurdering i forbindelse med et lån burde den ekstra bestemmelse om uopsigelighed være ligegyldig. For långiver vil det ikke betyde noget, så længe nuværende ejerkreds hæfter for alt gæld på udtrædelsestidspunktet, og så længe ejerkredsens kreditværdighed ikke er direkte afhængig af jeres indtjening. Det er tilfældet her, er min vurdering.

Hvis ejernes kreditværdighed var direkte relateret til virksomhedens økonomi, kan den lange binding muligvis have noget signalværdi og påvirke kreditvurderingen af selskabet positivt.

Din pointe om, at ikke alle på det private lånemarked kender I/S-konstruktionen tilstrækkeligt, har jeg svært ved at vurdere. Jeg tror dog, at en stor professionel långiver vil nå frem til samme vurdering som os. Der kan evt. være noget omkring fx en kassekredit, hvor trækket på kassekreditten ændres løbende, men det må kunne løses særskilt i den pågældende kontrakt ved, at interessenterne hæfter for maksimum.

Håber det var en hjælp, du er velkommen til at vende tilbage. Venlig hilsen

Xxxx Xxxxxxxx Administrerende direktør

Direkte nr.: 0000 0000

Mobil nr.: 0000 0000

Direkte e-mail: xxx@xxxxxxxxxxxxx.xx

E-mail: xxx@xxxxxxxxxxxxx.xx

KommuneKredit

Kultorvet 16

1175 København K

Telefon: 0000 0000

Telefax: 3391 1521

www: xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx

e-mail: xx@xxxxxxxxxxxxx.xx

CVR-nr.: 2212 8612

I forbindelse med denne mailkorrespondance og/eller din sag hos os behandler vi personoplysninger, der fremgår af mailkorrespondancen og øvrige dokumenter, som vi har modtaget fra dig, samt personoplysninger oplyst telefonisk, jf. gældende persondatalovgivning.

Vi henviser til vores persondatapolitik, som kan ses på: xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx/xx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx

Denne e-mail kan indeholde fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail eller hvis du modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.

Fra: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx <xxx@xxx.xx>

Sendt: 11. august 2020 11:12

Til: Direktionsmail <xxx@xxxxxxxxxxxxx.xx>

Emne: Risikovurdering af kommunalt I/S Kære Xxxx

Der er i min bestyrelse opstået et spørgsmål om ejerskabsbindinger i relation til risikovurdering ved investeringer, som jeg er lidt usikker på, hvor jeg kan finde svaret. Jeg tillader mig derfor at skrive til dig og håber, at du eller en hos jer kan være mig behjælpelig.

Spørgsmålet opstår, fordi CTR i vedtægterne siden opstart har haft en bestemmelse, hvorefter ejerne påtog sig uopsigelighed i en 30 årig periode. Bestemmelsen er ikke til hinder for salg eller fusion, men til hinder for, at en ejer blot selvstændigt vælger at træde ud af selskabet. Den bestemmelse udløber ved udgangen af 2020. I foråret forelagde jeg derfor spørgsmålet for min bestyrelse, om de ønsker at forny denne bestemmelse med en ny uopsigelighedsperiode. Jeg indstillede en periode på 10 år ud fra en proportionalitetsbetragtning. Begrundelsen fra selskabets synspunkt var, at en sådan bestemmelse giver en større sikkerhed om selskabet, som især i lyset af, at vores investeringer som hovedregel afskrives over minimum 10 år, kan påvirke omkostningerne til fremmedfinansiering. Derudover sender en sådan bestemmelse et signal til omverden om ejerkredsens opbakning til selskabets levedygtighed. Denne begrundelse bygger på en erfaring selskabet har haft før min tid, hvor der var tale om at afsøge lånemarkedet – herunder det private lånemarkedet – og hvor bestemmelsen indgik i risikovurderingen. Begrundelsen var angiveligt, at ikke alle på det private lånemarked kender I/S-konstruktionen tilstrækkeligt, til at denne i sig selv er nok til at give en lav risikovurdering. Det fremgik dog ligeledes af sagsfremstillingen, at ejerkredsen med rette kunne have en anden interesse end selskabet, idet ejerne kunne vægte det kun at være bundet i medfør af den almindelige opsigelsesfrist på 3 år højere end beskyttelse af selskabets risikovurdering.

På bestyrelsesmødet blev sagen åbent drøftet og der var delte meninger om spørgsmålet. Der blev lagt vægt på at ejerkredsen har fuld opbakning til CTR, og at bestyrelsen også er opmærksom på, at CTR som led i en fortsat bæredygtig udvikling i de kommende år kan stå overfor store langsigtede investeringer. På den anden side var der ingen grund til at have bestemmelsen, hvis betydningen alene var af mindre økonomisk værdi. Denne vurdering byggede også på, at en udtrædende part efter vedtægterne fortsat hæfter for de investeringer, der er på udtrædelsestidspunktet.

Jeg blev derfor af bestyrelsen bedt, om jeg kunne forsøge at afdække værdien af denne bestemmelse.

Det, jeg søger, er derfor, om I kan give mig en vurdering af, om og i givet fald hvilken betydning, det vil have for en risikovurdering af et selskab som CTR, hvis der i vedtægterne ud over de hæftelsesregler der følger af at være et fælleskommunalt I/S og opsigelsesbestemmelsen også er en bestemmelse, hvorefter ejerne binder sig til ikke at opsige ejerskabet i en længere årrække på 10, 20 eller 30 år. Jeg vil også meget gerne have jeres vurdering af, om risikovurderingen vil være den samme, hvis forhold måtte gøre, at CTR ikke kunne låne hos Kommunekredit.

Hvis I ikke kan hjælpe med ovenstående, kan du så måske hjælpe mig med, hvor jeg kan henvende mig for et sagligt svar.

Jeg vedhæfter link til CTR’s hjemmeside, hvor vedtægterne fremgår xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxxx-xx-xxxx/xx-xxx/xxxxxxxxxx/

Mange hilsener Kamma

CTR

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx Adm. Direktør

Xxxxx Xxxxxxxxx Vej 38

DK-2000 Frederiksberg Phone: x00 00000000

E-mail: xxx@xxx.xx xxx.xxx.xx

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:

2020/3

Dato:

22-09-2020

X.xx.:

200206/102809

Bilag

Til:

INDSTILLING

Til dagsordenens punkt

Web

EMNE:

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen orienterer sig i notatet og indikere, om

1. CO2 kravet skal gælde i normale grund- og spidslastsituationer, eller skal det også gælde i alle havarisituationer?

2. b) Om gas- og el-certifikater kan anvendes som instrument til at opnå CO2 -neutralitet?

DRØFTELSE AF PRINCIPPER OM CTR’S CO2 NEUTRALITET I 2025 INDSTILLING

BAGGRUND

CTR’s bestyrelse besluttede i 2010, at CTR skal være CO2 neutral i 2025. Det er tanken at der på BE20-4 skal træffes beslutning om hvilke initiativer der skal iværksættes. Forinden er der imidlertid behov for en indledende drøftelse, for at få afklaret rammerne for hvordan opgaven skal løses og hvad det konkret indebærer for CTR. To centrale spørgsmål i den forbindelse er:

• Skal CO2 kravet gælde i normale grund- og spidslastsituationer, eller skal det også gælde i alle havarisituationer?

• Kan gas- og el-certifikater anvendes som instrument til at opnå CO2 -neutralitet?

For så vidt angår fjernvarme leveret fra affaldsforbrænding og biomassekraftvarme er der ofte stemmer i den offentlige debat, der diskuterer, hvorvidt den leverede varme er fuldt ud CO2- neutral. Biomasse og affaldsenergi vil i en del år fremad være en del af de kilder, som CTR’s var- me vil blive produceret på. Det skyldes først og fremmest, at vi inden for den nærmeste fremtid ik- ke har afprøvede teknologier, der kan levere varme i den størrelsesorden, som vi i dag får dækket med affaldsvarme og biomassevarme. Et andet væsentligt element er, at der i vores forsyningsom- råde for få år siden er investeret store beløb både i omstilling fra kul til biomasse og i et meget mil- jøeffektivt affaldsenergianlæg. Disse omkostninger er nødt til at blive tænkt med ind, i den kom- mende omstilling, der vil blive mere bekostelig, hvis den gennemføres før de nuværende investe- ringer er helt eller delvist afskrevet.

Affaldsenergi bliver på nuværende tidspunkt regnet for at være delvist CO2-neutral. Udviklingen i denne produktion er bl.a. afhængig af udsortering af plastindholdet i affaldet. Derudover arbejdes der også med mulighederne for at fange CO2 udledningen fra ARC. Dette arbejde følger CTR tæt. Af bestyrelsens beslutning fra 2010 fremgår, at beslutningen ikke omfatter affaldsenergi. Derfor er affaldsenergi ikke berørt nærmere i denne sammenhæng.

Afbrænding af biomasse bliver på nuværende tidspunkt regnet som CO2-neutral jævnfør IPPC´s regler for opgørelse af CO2 emissioner. Som nævnt ovenfor debatteres dette jævnligt i pressen. Generelt er der enighed om, at biomasse ikke på lang sigt skal bruges som hovedbrændsel til dækning af varmebehov og behov for varmt vand. Men indtil teknologiudviklingen og økonomien gør det muligt at anvende andre kilder, vil biomasse være en væsentlig del af vores brændsels- sammensætning. I den sammenhæng er det afgørende, at vi stiller krav til vores varmeleverandø- rer om, at det biomasse de anvender overholder brancheaftalen om bæredygtig biomasse. Der- med overholder vores leverandører væsentlig højere krav, end dem, der i dag er gældende på EU- niveau. Det er vores forventning – og ønske – at brancheaftalen bliver lovfæstet.

Side 1 af 3

Document Metadata

Table of Contents

Centralkommunernes Transmissionsselskab

Document Metadata