Overenskomst
mellem
Dansk Metalarbejderforbund og
Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark
1. marts 2014- 28. februar 2017 Inkl.:
Lærlingebestemmelser Regler for behandling af faglig strid Ansættelsesbevis for timelønnede
Ansættelsesbevis for ansættelse på funktionærlignende vilkår
Indholdsfortegnelse
A. Tillidsrepræsentant 4
§ 1 Valg af tillidsrepræsentant 4
§ 2 Tillidsrepræsentantens opgaver 5
§ 3 Tillidsrepræsentantens pligter 7
§ 4 Lokalt samarbejde 8
§ 5 Tillidsrepræsentantstillingens ophør 9
§ 6 Regler for behandling af faglig strid 10
B. Arbejdstid 10
§ 8 Deltid 11
§ 9 Overarbejde 11
§ 10 Weekendarbejde 13
§ 11 Arbejdsfordeling 14
§ 12 Forskudt arbejdstid 15
§ 13 Skifteholdsarbejde 16
§ 14 Udearbejde 18
§ 15 Rejsearbejde 19
§ 17 Aftale om forkortet arbejdstid 21
§ 18 Timelønsbestemmelser 22
§ 19 Smudstillæg 23
D. Ferie, fri- og feriefridage og Seniorordning 23
§ 20 Fritvalgs Konto 23
§ 23 Optjening af feriefridage 29
E. Sygdom, barsel og pension 29
§ 24 Sygdom og tilskadekomst 29
§ 28 Ansættelse 33
§ 30 Kompetenceudvikling 36
§ 32 Uddannelses- og Samarbejdsfonden 38
H. Øvrigt 39
§ 33 Hovedaftalen 39
§ 34 Nyoptagede virksomheder 39
§ 35 Overenskomstens omfang og varighed 39
BILAG I 41
Uddrag af lov om arbejdsmiljø 41
BILAG II 42
Transportgodtgørelse 42
BILAG III 43
Værnefodtøj 43
BILAG IV 44
EU direktiver 44
Bilag V 45
Forhandlingsregler/Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter 45
BILAG VI 50
Kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere 50
BILAG VII 51
Tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde 51
BILAG VIII 52
Funktionærlignende ansættelse 52
Bevis for ansættelse på timeløn 57
Ligelønsloven 59
Bilag IX 62
Elektroniske dokumenter 62
Lærlingebestemmelser 64
§ 2 Lokalt samarbejde 65
§ 3 Den normale arbejdstid 65
§ 4 Overarbejde 65
§ 5 Skifteholdsarbejde 66
§ 6 Ude og rejsearbejde 66
§ 7 Mindstebetaling 66
§ 8 Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer 67
§ 9 Løn under sygdom 67
§ 10 Session 68
§ 11 Kursus 68
§ 12 Fritvalgs Konto 68
§ 13 Feriefridage 68
§ 14 Ferie 68
§ 15 Løn for søgnehelligdage 69
§ 16 Mødepligt under skoleophold 70
§ 17 Arbejderorganisationernes påtaleret 70
§ 18 Kontraktforhold 71
§ 19 Pension og forsikringsydelser 71
Overenskomst
Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de undertegnede organisationer eller disses medlemmer, enten enkeltvis eller flere i forening, forsøge på nogen som helst måde, åbent eller skjult, at modarbejde dens bestemmelser eller fremtvinge nogen forandring deri. Parterne er enige om, at hvor lovgivningen fremover måtte gribe ind i parternes bestemmelser og deraf affødte rettigheder, er parter- ne forpligtet til positivt at medvirke til, at det oprindelige aftaleforhold genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigt muligt.
A. Tillidsrepræsentant
§ 1 Valg af tillidsrepræsentant
Stk. 1
For hver virksomhed eller arbejdsplads vælger de dér beskæftigede medarbejdere og lærlinge blandt dem en medarbejder, som skal være deres tillidsrepræsentant, og som sådan deres talsmand over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Lærlinge kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Lærlinge herunder voksenlærlinge har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.
Tillidsrepræsentanten kan alene vælges blandt de medarbejdere, der er organiseret i et LO-forbund. Tillidsrepræsentanten vælges af alle medarbejdere inden for det pågældende overenskomstområde. Såfremt der ikke kan opnås det fornødne flertal ved valg af tillidsrepræsentant, kan lønmodtagersiden begære møde mellem organisationerne med henblik på, at der kan vælges tillidsrepræsentant ved al- mindeligt stemmeflertal.
Stk. 2
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere (medlemmer af forbun- det), der har arbejdet mindst 9 måneder på det pågældende arbejdssted. Hvor sådanne ikke findes i et antal af 5, suppleres dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet der længst. På virksomheder med 5 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, med mindre begge parter ønsker det.
Ligesom en tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis medarbejderantallet i en periode af 3 måneder har været under 5, med mindre begge parter ønsker hans stilling opretholdt.
Stk. 3
Valg af tillidsrepræsentant foretages af de medarbejdere og lærlinge, der på det tidspunkt, valget fore- går, er beskæftiget i virksomheden, og valget betragtes kun som gyldigt, når mere end halvdelen af de i virksomheden beskæftigede medarbejdere og lærlinge har stemt for ham/hende. Lærlinge er dog ikke valgbare. Forbundet har pligt til at påse, at disse bestemmelser overholdes. Virksomheden skal senest dagen efter valget modtage skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt; hvis den skriftlige meddelelse modtages senere, indtræder beskyttelsen først ved modtagelsen af den skriftlige meddelelse.
Stk. 4
Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, og at dette er meddelt til SKAD.
Stk. 5
Hvis SKAD anser et tillidsrepræsentantvalg for at være foretaget i strid med overenskomsten, har SKAD ret til at påtale valget over for forbundet.
Såfremt SKAD inden for 3 uger efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget benytter sin nævnte ret til påtale, betragtes sagen først som afgjort, når spørgsmålet har været afsluttende fagretligt behandlet. Fagretlig behandling af sådanne spørgsmål skal i alle tilfælde ske inden for de i ”Normen for behandling af faglig strid” fastsatte tidsfrister.
Stk. 6
Parterne er enige om, at det på virksomheder, hvor der er 3 eller flere tillidsrepræsentanter, kan være formålstjenligt, at tillidsrepræsentanterne i virksomheden af deres midte vælger en repræsentant (fæl- lestillidsrepræsentant), der i alle fællesspørgsmål – f.eks. planlægning af arbejdstiden, hygiejne, marke- tenderi, fridage o. lign. – kan være samtlige medarbejderes tillidsmand over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger. Endelig er par- terne enige om, at en tillidsrepræsentant ved etablering af flerskifte omfattende mindst 5 medlemmer af forbundet på det skift, hvori han ikke deltager, kan udpege en stedfortræder, som på hans vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser oplyste og ordnede, eller såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten. Navnet på stedfortræderen skal straks meddeles arbejdsgiveren.
Stk. 7
Når der på en virksomhed for nærværende overenskomstområde, er beskæftiget medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund eller andre forbund, men ingen af disse forbund er repræsenteret med 5 med- lemmer, kan de således i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant efter de nævnte retningslinjer.
Stk. 8
Dansk Metalarbejderforbund giver tilsagn om, at en medarbejder, der vælges til tillidsrepræsentant – og som ikke forud for valget har gennemgået tillidsrepræsentantuddannelsen – hurtigst muligt gennemgår en sådan uddannelse efter valget har fundet sted. Fra SKAD’s side bør man medvirke til, at den nyvalg- te tillidsrepræsentant snarest muligt efter valget gennemgår en relevant tillidsrepræsentantuddannelse af op til 6 ugers varighed.
§ 2 Tillidsrepræsentantens opgaver
Stk. 1
Hvis en medarbejder eller lærling føler sig forurettet eller af andre grunde ønsker at klage, skal dette ske til nærmeste leder. Såfremt sagen ikke løses tilfredsstillende, er tillidsmanden forpligtet til at fore- lægge sagen for arbejdsgiveren.
Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af et LO- forbund for ledelsen.
Stk. 2
Tillidsrepræsentanten kan endvidere rejse klage og rette henstilling til arbejdsgiveren med hensyn til hygiejniske forhold samt om sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af ulykker og tilskadekomst. Tillidsrepræsentanten skal være bemyndiget til at indgå bindende aftaler med arbejdsgiveren eller den- nes repræsentant om disse forhold, ligesom arbejdsgiverens repræsentant skal være bemyndiget hertil. Såfremt der ikke opnås enighed, kan der efter aftale med arbejdsgiveren afholdes informationsmøde med medarbejderne i arbejdstiden, hvor der kort informeres om sagen.
Stk. 3
Opnås der ikke herigennem en tilfredsstillende ordning, står det tillidsrepræsentanten frit for gennem sin afdeling at anmode forbundet om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsætte uforstyrret, idet man afventer forbundets behandling af sagen.
Stk. 4
Organisationerne er enige om at anbefale, at medarbejderne og arbejdsgiveren samvirker ved bestræ- belser for på de enkelte virksomheder at modernisere disse og fremme produktionen, blandt andet ved etablering af samarbejdsudvalg i henhold til den i en hver tid gældende samarbejdsaftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.
På virksomheder, hvor et sådant samarbejdsudvalg ikke er etableret, har arbejdsgiveren pligt til at af- holde ordinært tillidsrepræsentantmøde én gang hvert kvartal for at drøfte værkstedstekniske forhold og lignende – herunder give oplysninger om udsigterne for de fremtidige beskæftigelsesforhold i virksom- heden. Ekstraordinært møde kan afholdes, når en af parterne fremsætter begæring herom.
Stk. 5
Når tillidsrepræsentantmøder afholdes uden for arbejdstiden, betaler arbejdsgiveren tillidsmanden et engangshonorar pr.:
1.3.2009
kr. 227,00
Stk. 6
Hvis tillidsrepræsentanten inden for virksomhedens normale arbejdstid forhandler spørgsmål, der angår virksomheden og medarbejderne, må dette ikke medføre indtægtstab for tillidsrepræsentanten. Virk- somheden holder i sådanne tilfælde tillidsrepræsentanten skadesløs ved at betale den anvendte tid med hans gennemsnitsløn beregnet på grundlag af hans samlede løn i det sidste kvartal.
Stk. 7
Tillidsrepræsentanten skal ved forestående afskedigelser holdes orienteret herom og har i øvrigt påtale- ret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser.
SKAD er indforstået med at tage en drøftelse med forbundet om sådanne spørgsmål, når særlige for- hold gør det rimeligt.
Stk. 8
Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget
stedfortræder har i den periode, hvori han fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræ- sentant, såfremt han opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant, og dette meddelt arbejdsgiveren.
Stk. 9
Tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer i aktie- eller anpartsselska- ber skal, under hensyn til virksomhedens tarv, kunne få den fornødne frihed til at deltage i kurser og møder.
Stk. 10
De til enhver tid fungerende tillidsrepræsentanter virker tillige som tillidsrepræsentanter for de i virk- somheden beskæftigede unge medarbejdere under uddannelse.
Stk. 11
Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang til IT-faciliteter, her- under Internet.
§ 3 Tillidsrepræsentantens pligter
Stk. 1
Såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsgiveren eller dennes repræsentant har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samar- bejde.
Stk. 2
Når tillidsrepræsentanten må forlade sit arbejde for at udføre sit hverv, skal det ske efter forudgående aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. For den tid, der medgår til dette, bliver tillidsre- præsentanten aflønnet med gennemsnittet af hans indtjening for det sidste kvartal tillagt en eventuel lønforhøjelse, der måtte være givet.
Stk. 3
Hvis medarbejderne på et arbejdssted slutter sig sammen i en faglig klub, skal tillidsrepræsentanten være formand.
Stk. 4
Tillidsrepræsentant valgt under denne overenskomst vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med
¼ pr. kvartal som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv uden for dennes ar- bejdstid. Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepenge berettiget.
Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentant og efterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet, bortfalder vederlaget.
Tillidsrepræsentanterne med et valggrundlag på op til 49 personer modtager et årlig vederlag på kr. 9.000,00.
Tillidsrepræsentanten med valggrundlag mellem 50 og 99 personer modtager et årlig vederlag på kr. 15.000,00.
Tillidsrepræsentanten med valggrundlag på 100 eller derover personer modtager et årlig vederlag på kr. 30.000,00.
For en fælles tillidsrepræsentant opgøres antallet som summen af de repræsenterede.
§ 4 Lokalt samarbejde
Stk. 1
Såfremt der mellem medarbejderne træffes aftaler vedrørende arbejdet eller andre forhold på arbejds- stedet, hvilke aftaler dog ikke må være stridende med nærværende overenskomst, skal sådanne straks bringes til tillidsrepræsentantens kundskab.
Klublove skal af tillidsrepræsentanten uopholdelig indberettes til godkendelse af forbundet, der derefter meddeler dem videre til SKAD. Uden forbundets godkendelse er sådanne aftaler ikke
gældende.
Stk. 2
I virksomheder, hvor der i medfør af bestemmelserne i § 1, stk. 2 ikke kan vælges tillidsrepræsentant, kan den stedlige afdeling af Dansk Metalarbejderforbund på medlemmernes vegne føre lokale forhand- linger. På virksomheder, hvor en sikkerhedsorganisation ikke er påbudt, kan den lokale afdeling rette henvendelse til arbejdsgiveren vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 3
Hvor samarbejdsudvalg oprettes, er det til den i en hver tid gældende samarbejdsaftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, der gælder.
Stk. 4
Lokale aftaler eller reglementer kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til den 1. i en må- ned, medmindre aftale om længere varsel er truffet.
Stk. 5
I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 4 er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhand- linger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås da at lade sagen fagretlig behandle.
Stk. 6
Parterne er ikke løst fra den opsagte lokale aftale eller reglement, før disse almindelige regler er iagtta- get, selv om udløbsdatoen er passeret.
Stk. 7
Såfremt Dansk Metalarbejderforbunds lokale afdeling i arbejdstiden ude på en virksomhed ønsker at rette henvendelse til et medlem, skal dette ske efter aftale med virksomhedens indehaver eller dennes stedfortræder.
Stk. 8
På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan medarbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsentant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalaf- taler med ledelsen.
Talsrepræsentanten skal være medlem af Dansk Metalarbejderforbund/LO-forbund og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valggrundlaget.
Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. ovenfor, kan lokalaftaler dog indgås eller opsiges, således som det hidtil har været praktiseret mellem virksomheden og medarbejderne.
§ 5 Tillidsrepræsentantstillingens ophør
Stk. 1
En tillids- eller sikkerhedsrepræsentants afskedigelse skal være begrundet i tvingende årsager, og ar- bejdsgiveren er pligtig til at give vedkommende 4 måneders opsigelsesvarsel. Såfremt en tillids- eller sikkerhedsrepræsentant har fungeret i en sammenhængende periode på mindst 3 år, har han dog krav på 6 måneders varsel.
Stk. 2
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter denne paragrafs stk. 1, til at opsige en tillids- eller sikkerhedsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i § 1, skal vedkommende rette hen- vendelse til SKAD, der herefter skal rejse spørgsmål i henhold til reglerne for fagretlig behandling.
Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 14 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
Når en tillids- eller sikkerhedsrepræsentant er valgt i henhold til § 1, kan vedkommendes arbejdsfor- hold i varselsperioden ikke afbrydes, før afskedigelsens berettigelse er prøvet ved fagretlig behandling.
Stk. 3
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den ovenfor nævnte varselspligt, men tillids- eller sikkerhedsrepræsentanten skal være blandt de sidst afskedigede og skal mindst have det i § 29, stk. 1 anførte længste opsigelsesvarsel samt skal være en af de først antagne, når medarbejdere igen er til stede.
Stk. 4
I aktie- og anpartsselskaber, hvor medarbejderne i henhold til lovgivningen er repræsenteret i selskabs- bestyrelsen, har den/de valgte lønmodtagerrepræsentanter i bestyrelsen samme beskyttelse som tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, jf. stk. 1.
Stk. 5
Hvis forbundet skønner, at afskedigelsen er uberettiget, er modparten pligtig til at underkaste sig vold- giftsretlig afgørelse af sagen.
Findes et fremsendt opsigelsesvarsel eller en afskedigelse af tillidsrepræsentanten uberettiget, forpligtes virksomheden til fortsat at anerkende ham som forhandlingsberettiget tillidsrepræsentant.
Stk. 6
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for et år efter fratrædelsen som tillidsrepræ- sentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 6 ugers opsigelse ud over varslet i henhold til § 29.
§ 6 Regler for behandling af faglig strid
Stk. 1
Der er mellem parterne enighed om at følge ”Regler for behandling af faglig karakter i ”Industriens Overenskomst”, som er medtaget i bilag V.
B. Arbejdstid
§ 7 Den normale arbejdstid
Stk. 1
Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Hvor den ugentlige arbejdstid lægges fra mandag til fredag, kan ingen arbejdsdag være under 6 timer. Den normale daglige arbejdstid bør lægges mellem kl. 06.00 og kl. 17.00. Organisationerne er enige om, at arbejdstiden så vidt muligt kun afbrydes af én spisepause.
Den fastsatte arbejdstid er effektiv.
Stk. 2
Under forudsætning af lokal enighed er der adgang til at træffe aftale om flekstid. Aftaler herom kan træffes med enten den enkelte medarbejder eller gruppe af medarbejdere.
Flekstiden bør lægges inden for tidsrummet kl. 06.00 til kl. 17.00, men kan dog også etableres på skif- tehold.
Stk. 3
Hvis den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren kan blive enige om lægning af en mere smidig ar- bejdstid, skal parterne udarbejde en plan over højst 9 uger, hvori der kan aftales en arbejdstid på mak- simal 48 timer om ugen.
Forudsætningen herfor er, at den normale arbejdstid i gennemsnit i de omhandlende 9 uger er 37 timer, samt at der foretages en lønmæssig opsparing til udbetaling i forbindelse med
afspadsering. Samtidig er det en forudsætning, at de præsterede timer lægges mellem kl. 06.00 til kl. 17.00.
Med virkning fra 1. oktober 2012 kan det i forbindelse med aftaler om udvidet arbejdstid endvidere aftales, at pensionsopsparing, jf. § 27, bidrag til fritvalgslønkontoen, jf. § 20 samt feriegodtgørelse jf. Ferielovens §§ 26 og 27, stk. 2, kan konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder for så vidt angår de timer, der ligger ud over den normale arbejdstid og den for overenskomsten gældende gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved skiftehold. Varierende ugentlig arbejdstid eller overarbejde efter § 9 betragtes ikke som udvidet arbejdstid i denne sammenhæng.
Sådanne aftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant eller en repræsen- tant fra den lokale afdeling.
Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således om- kostningsneutral for virksomheden.”
Stk. 4
Når en medarbejder tilsiges til at arbejde i spisepausen, og den derved forskydes ud over 1/2 time, ydes der herfor et engangsbeløb på:
1.3.2014 | 1.3.2015 | 1.3.2016 |
kr. 28,05 | kr. 28,50 | kr. 29,00 |
Stk. 5
Ved bestemmelsen af hvorledes den normale arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres. I tilfælde af meningsforskelle blandt medarbejderne indbyrdes skal der hurtigst muligt foretages afstemning af samtlige medarbejdere på arbejdsstedet, og det ved afstemningen til- kendegivne flertals ønske er forbundets medlemmer pligtige til at tilslutte sig. Dersom arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at imødekomme medarbejdernes ønske, fastsætter han arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv, inden for hvilken tid medarbejderne har påtaleret i henhold til ”Norm for regler for behandling af faglig strid”, bilag V for en mangel på hensyntagen, der ikke er tilstrækkelig begrun- det i virksomhedens produktionstekniske krav.
Den nye arbejdstid kan i så fald ikke sættes i kraft, før organisationernes behandling er afsluttet.
§ 8 Deltid
Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæfti- gelse.
Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved almindeligt dagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34 ti- mer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde).
Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor del- tidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lignende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi den- ne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejderen har anmodet om at arbejde på deltid.
§ 9 Overarbejde
Stk. 1
Omfanget af overarbejde ordnes mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder personligt under hensyn til vedkommende arbejdssteds særlige og den enkelte medarbejders personlige forhold, idet den enkelte medarbejder dog ikke må udføre mere overarbejde end 10 timer i 4 på hinanden følgende uger og maksimum 6 timer i en uge.
Tillidsrepræsentanten holdes orienteret om overarbejdets omfang. Den enkelte medarbejder kan ikke systematisk nægte at påtage sig overarbejde.
Stk. 2
Eventuelt nødvendigt overarbejde, ud over det i stk. 1 nævnte, aftales med tillidsrepræsentanterne. Dog skal sådant overarbejde normalt afspadseres inden for 3 måneder efter dets udførelse, og ingen afskedi- gelse på grund af arbejdsmangel må finde sted, forinden afspadseringen er udført.
Stk. 3
Når en medarbejder tilsiges at udføre overarbejde, skal han have meddelelse herom enten dagen forud for overarbejdets påbegyndelse eller samme dag før spisepausen, for så vidt han normalt går hjem i denne.
Stk. 4
Kan dette ikke opfyldes, og den pågældende medarbejder ikke får lejlighed til forinden overarbejdets påbegyndelse at gå hjem og spise, skal der, hvis overarbejdet får en varighed ud over 1 time, som beta- ling for manglende varsel ydes pr. time:
1.3.2014 | 1.3.2015 | 2016 |
kr. 29,45 | kr. 29,90 | kr. 30,40 |
Stk. 5
Parterne er enige om, at medarbejdere – der har udført overarbejde – må afvikle dette forinden fratræ- den fra virksomheden i tilfælde af at afskedigelser finder sted.
Stk. 6
Hvis afspadseringen i henhold til foranstående ikke kan finde sted inden for den fastsatte tidsfrist, enten fordi egnet arbejdskraft ikke kan fremskaffes, eller fordi virksomhedens kapacitet er udnyttet fuldt ud, kan afspadseringen udskydes, eventuelt helt bortfalde, såfremt organisationerne enes herom.
Stk. 7
For afspadseringspligtigt overarbejde udbetales lønnen først i den lønningsuge, hvori afspadseringen finder sted, hvorimod akkordoverskud, overarbejdstillæg og andre tillæg for disse overtimer udbetales som sædvanlig uden sådan henstand.
Stk. 8
For overarbejde (arbejde uden for den normale daglige arbejdstid) betales følgende tillæg til medarbej- derens timeløn:
På hverdage (mandag-lørdag):
For første klokketime | 1.3. 2014 kr. 38,10 | 1.3.2015 kr. 38,70 | 1.3.2016 kr. 39,35 |
For anden klokketime | kr. 60,20 | kr. 61,15 | kr. 62,20 |
For tredje klokketime | kr. 75,10 | kr. 76,30 | kr. 77,60 |
For fjerde klokketime og derefter indtil normal arbejdstids begyndelse ”Klokketime”: Se anm. 1 | kr. 110,50 | kr. 112,50 |
På søndage samt søgnehelligdage:
1.3.2014 | 1.3.2015 | 1.3.2016 |
kr. 117,50 | kr. 119,35 | kr. 121,40 |
For alle timer
Anm. 1: Ved ”klokketime” skal forstås hele timer efter den normale arbejdstid ophør. Eksempel: Ophø- rer den normale arbejdstid kl. 16.00, er første klokketime tiden mellem kl. 16.00 og 17.00, anden klok- ketime tiden mellem kl. 17.00 og 18.00 osv. Slutter en medarbejder den normale arbejdstid kl. 16.00, hvor han forlader virksomheden, og kommer han tilbage og påbegynder overarbejdet kl. 18.00, udgør overarbejdstillægget kl. 18-19 som for tredje klokketime og overarbejdstiden efter kl. 19.00 (og heref- ter) som for fjerde klokketime.
Stk. 9 – Opgørelse af overarbejdstiden
Ved opgørelse af overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale daglige arbejdstid fradrages overarbejdstiden, med mindre forsømmelsen har fundet sted af en af medarbejderen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til arbejdsgiverne og godkendt af denne.
Ved fradrag for forsømt tid inden for en lønningsperiode modregnes der først i de i samme lønningspe- riode sidst præsterede overarbejdstimer.
Normale dagarbejdstimer, der benyttes til afspadsering af overtimer i henhold til overenskomstens overarbejdsregler, betragtes ikke som forsømt tid.
§ 10 Weekendarbejde
Stk. 1
Hvor der er behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kan denne etableres gennem en lokalaf- tale om weekend-arbejde efter nedenstående regler:
Arbejdstid:
a) Der arbejdes normalt i to hold á 12 timer på lørdage og søndage. Medarbejdere, der er ansat til weekend-arbejde, kan undtagelsesvis arbejde på ugens fem første dage, dog kun efter godken- delse i organisationerne.
b) Begyndelses- og sluttidspunktet for weekend-arbejde aftales lokalt på den enkelte virksomhed. Weekend-arbejde kan dog normalt tidligst begynde lørdag morgen kl. 06.00.
c) Medarbejdere, der ansættes til weekend-arbejde må ikke samtidig have anden lønnet beskæfti- gelse. Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse.
d) Overtrædelse af pkt. c betragtes som misligholdelse af ansættelsesforholdet der medfører øje- blikkelig fratræden fra virksomheden.
Lønforhold:
a) Der ydes overenskomstmæssig løn svarende til, hvad der i øvrigt er aftalt på det pågældende område i virksomheden.
b) For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn. På disse dage udbetales der ikke søgnehelligdagsbetaling.
Stk. 2
Sygedage:
I arbejdsgiverperioden betaler den enkelte virksomhed det til enhver tid i Syge- dagpengeloven fastsat- te timemaksimum, således at 24 timers præsteret weekend-arbejde svarer til en fuld normal arbejdsuge.
Ferie:
Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til Xxxxxxxxxx, herunder overenskomstens bestemmelser. Ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret vil ferien udgøre 5 lørdage og søndage.
ATP:
ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.
Overflytning:
Den enkelte virksomheds ledelse forbeholder sig ret til at lade medarbejderen overgå til normalt hold- driftsarbejde eller daghold, såfremt der opstår mandskabsmangel, ordremangel, kapacitetstilpasnings- problemer m.v.
Øvrige bestemmelser:
Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gældende.
§ 11 Arbejdsfordeling
Stk. 1
Hvor arbejdsgiveren og medarbejderne på grund af arbejdsmangel eller lignende bliver enige om at indføre en midlertidig nedsættelse af arbejdstiden eller en fordelingsordning af arbejdet, skal denne i hvert enkelt tilfælde godkendes af organisationerne, inden den kan træde i kraft.
Stk. 2
Arbejdsfordeling skal være begrundet i driftsmæssige årsager af midlertidig karakter.
Formålet med arbejdsfordelingsordninger er bl.a. at undgå afskedigelser, som ellers ville være nødven- dige. Viser det sig under en løbende arbejdsfordelingsordning nødvendigt at foretage
afskedigelser, kan dette finde sted i henhold til § 30 om opsigelsesregler. Varslerne under en arbejds- fordelingsordning skal forlænges med de dage, som den normale arbejdstid er nedsat med.
Stk. 3
Aftale om arbejdsfordeling kan ikke have længere varighed end højst 3 måneder, med mindre forlæn- gelsen godkendes af organisationerne. Når der foreligger godkendelse fra organisationerne af arbejds- fordelingsordninger, er virksomheden pligtig til at underrette arbejdsformidlingen skriftligt, herunder om hvilke personer der er omfattet heraf.
Stk. 4
Arbejdsgiverne har pligt til at betale feriepenge samt at beregne søgnehelligdagsbetaling for den tid arbejdsfordelingsordninger sammenlagt varer udover 6 uger inden for et kalenderår. Til grund for be- regningen lægges den enkelte medarbejders gennemsnitsløn i det sidste kvartal.
Stk. 5
Ved arbejdsfordeling kan virksomheden ved lokal enighed ansøge SKAD’s Kompetenceudviklingsfond om støtte til uddannelse omfattet af § 31 i overenskomsten efter fondens regler.
§ 12 Forskudt arbejdstid
Stk. 1
Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 06.00-17.00.
Der henvises her til bestemmelserne i overenskomstens § 7 vedrørende varsling af normal arbejdstid.
Stk. 2
Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 06.30 og kl. 16.30, for så vidt bestemmelserne i stk. 4 og 5 er opfyldte.
Stk. 3
Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 17.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales følgende tillæg:
1.3.2014 Fra kl. 17:00 til kl. 22:00 kr. 23,50 Fra kl. 22:00 til kl. 06:00 kr. 42,40 | 1.3.2015 kr. 23,85 kr. 43,05 | 1.3.2016 kr. 24,30 kr. 43,80 | |
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes efter kl. 24:00 eller derefter, betales indtil kl. 06:00 morgen: | kr. 52,10 | kr. 52,95 | kr. 53,85 |
Stk. 4 – Varsling af forskudt arbejdstid
Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 5 døgns varsel. Såfremt varslet ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg efter reglerne i overenskomstens § 9, stk. 8 for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Stk. 5 – Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
Når en medarbejder – på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld – hindres i at fortsætte ar- bejdet på forskudt arbejdstid, betales han, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst 1 uge, med de i overenskomstens § 9 nævnte overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagar- bejdstid.
Stk. 6 – Overarbejde ved forskudt arbejdstid
Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant arbejde - foruden det i stk. 3 nævnte tillæg - de i overenskomstens § 9 fastsatte overarbejdstillæg regnet ud for den forskudte arbejdstid.
§ 13 Skifteholdsarbejde
Stk. 1 – Skifteholdsarbejde
Skifteholdsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på
alle 3 skift.
Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.
Stk. 2 – Virksomhedens driftstid
Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser.
Stk. 3 – Varsel og varighed
Ved etablering af skifteholdsarbejde, skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere
– der er antaget til skifteholdsarbejde eller som kan betragtes som skifteholdsmedarbejdere, jf. stk. 4 – ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejdet fordres udført inden varslets udløb, betales de med- arbejdere, der har krav på varsel, med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid i stedet for skifteholdstillæg.
Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i skiftehold ud over 3 døgn, betales som ovenstående.
Stk. 4 – Arbejdstidsbestemmelser
a) Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder på 37 timer pr. uge.
Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid på 34 timer.
Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle tre skift forudsat, at der er lokal enighed derom.
b) Arbejdstiden kan, hvis skifteholdsarbejdet strækker sig ud over mindst 6 uger, tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gennemsnit 351/2 time. Xxxxx udover de anførte gennemsnit lægges som hele fridage i turnusperiodens arbejdsplan.
Den enkelte medarbejder skal, for at kunne betragtes som skifteholdsmedarbejder, indgå i tur- nusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.
Stk. 5 – Særlige arbejdstidsbestemmelser
a) Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage.
b) Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives medarbejderne week- end-frihed.
Stk. 6 – Afbrydelse, omlægning og overflytning
a) Ved afbrydelse, omlægning af skifteholdsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode eller over- flytning, jf. stk. 6, pkt. b, skal der ske en opgørelse af hver enkelt medarbejders arbejdstid i for- hold til normeret arbejdstid i henhold til stk. 4 og 5 i lønningsperioden. Xxxxxxxxx tid afregnes med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, ekskl. alle andre tillæg, og overskydende tid beta- les med overarbejdsbetaling begyndende med laveste satser.
b) Overflyttes en medarbejder fra ét skift til et andet, og det ikke er en følge af fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb pr. 1. marts 2014 på kr. 207,00, pr. 1. marts 2015 på kr. 210,30 og pr.
1. marts 2016 kr. 213,90 i anledning af overflytningen. Ved tilbageflytning til det oprindelige hold inden for 6 uger eller ved flytning til dagarbejde, ydes ingen ekstra betaling.
Stk. 7 – Arbejdsdøgnet
I forbindelse med skifteholdsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 til kl. 06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Stk. 8 – Tillæg for skifteholdsarbejde
a) For skifteholdsarbejde på hverdage, med undtagelse af lørdage, betales følgende tillæg:
1.3.2014 | 1.3.2015 | 1.3. 2016 | |
Fra kl. 17.00 - 06.00 | kr. 37,00 | kr. 37,60 | kr. 38,20 |
b) Skifteholdsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets afslutning samt på søg- nehelligdage og overenskomstmæssige fridage, betales med et tillæg:
Pr. 1. marts 2014 på kr. 89,70 pr. time
Pr. 1. marts 2015 på kr. 91,15 pr. time
Pr. 1. marts 2016 på kr. 92,70 pr. time
Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag aften kl. 22.00, betales tillæg i henhold til stk. 8 a fra dette tids- punkt.
Stk. 9 – Overarbejde
Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes skifteholdstillæg, jf. stk. 8, betales foruden overtids- betaling det til tidspunktet svarende skifteholdstillæg.
Stk. 10 – Arbejde på eller forskydning af fridage
a) Xxx en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage (stk. 5, pkt. a) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæs- sige fridag betales et ekstra tillæg:
Pr. 1. marts 2014 på kr. 85,95 pr. time
Pr. 1. marts 2015 på kr. 87,35 pr. time.
Pr. 1. marts 2016 på kr. 88,85 pr. time
Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag.
b) Xxxxxxxxx en vagtlistefridag, uden at dette er i forbindelse med omlægning af en turnusplan, be- tales et tillæg:
Pr. 1. marts 2014 på kr. 23,60 pr. time.
Pr. 1. marts 2015 på kr. 23,95 pr. time
Pr. 1. marts 2016 på kr. 24,40 pr. time
En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt.
c) Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med over- enskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag.
Stk. 11 – Lokalaftaler
Udover de i denne paragraf nævnte bestemmelser, er der adgang til at træffe lokalaftaler under hensyn- tagen til virksomhedens særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt ud- jævning af betalingerne over en periode.
Under forudsætning af lokal enighed, kan der træffes aftale om, at op til 40 % af skifteholdstillæg i henhold til stk. 8 og 9, kan indsættes på medarbejderens Fritvalgskonto og anvendes som løn i forbin- delse med ekstra fridage.
§ 14 Udearbejde
Stk. 1
Ved udearbejde forstås arbejde uden for det værksted eller den arbejdsplads, hvor medarbejderen er antaget, når arbejdet ikke kræver, at han skal overnatte på et fremmed sted.
Stk. 2
Udearbejde betales - hvor anden aftale ikke foreligger – med medarbejderens gennemsnitsløn af det sammenlagte akkord – og timelønsarbejde på virksomheden i det sidste kvartal.
Stk. 3
For udearbejde betales desuden et tillæg pr. 1. marts 2014 på kr. 4,65 pr. præsteret arbejdstime, pr. 1. marts 2015 på kr. 4,75 og pr. 1. marts 2016 på kr. 4,80 pr. præsteret arbejdstime.
Stk. 4 – Betaling for vejpenge
Når det ved udearbejde forlanges, at medarbejderen skal være på arbejdsstedet fra arbejdstids begyn- delse og til dens slutning, ydes der en godtgørelse for befordringstiden og befordringsudgifterne. Godt- gørelsen fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, ydes der godtgørelse efter ne- denstående regler:
- Betaling for befordring ved virksomhedens foranstaltning som passager, ved anvendelse af kollektive transportmidler eller ved anvendelse af eget motorkøretøj.
- Befordringstiden, dvs. den tid befordringen fra virksomheden til udearbejdsstedet og retur opgøres til, betales med overenskomstmæssig mindstebetaling.
- Transporteres medarbejderen som passager ved virksomhedens foranstaltning, betales alene befordringstiden.
- Hvis kollektive transportmidler benyttes, betales udover befordringstiden udgiften hertil beregnet fra virksomheden til udearbejdsstedet og tilbage.
- Hvis eget motorkøretøj benyttes efter aftale med medarbejderen, betales udover befor- dringstiden kilometergodtgørelse i henhold til bilag II beregnet efter afstanden fra virk- somheden og til udearbejdsstedet og retur.
Stk. 5
Sker befordringen til udearbejdsstedet inden for arbejdstiden, betales befordringstiden – medmindre anden aftale foreligger – med medarbejderens normale betaling ved timelønsarbejde. Herunder beko- ster virksomheden befordringen beregnet som under stk. 4.
Stk. 6
Til medarbejdere, der sendes til arbejde på en anden arbejdsplads, herunder også virksomhedens even- tuelle filialer, ydes vejpenge, men intet udearbejdstillæg, såfremt der på den anden arbejdsplads er om- klædnings- og spiselokaler (evt. en i henhold til Arbejdsmiljøloven godkendt skurvogn) til rådighed.
Stk. 7
Betaling af vejpenge bortfalder ved overflytning af længere varighed end én måned til en anden under samme virksomhed hørende filial.
Den første måned betales vejpenge under alle omstændigheder (anm. 1)
Anm. 1: Ved den i § 14 stk. 7 indførte bestemmelse er tænkt på virksomheder, der har oprettet eller opretter permanente afdelinger på anden plads end virksomhedens oprindelige hovedafdeling.
Stk. 8
Når de forhåndenværende forhold giver anledning til, at der ved arbejde på fremmed sted indrettes værksted eller arbejdsplads i et sådant omfang – og med et til årstiden afpasset opholdsrum, hvor med- arbejderne kan indtage deres måltider – at medarbejdere antages og aflønnes der af det derværende tilsyn, ydes der hverken udearbejdspenge eller vejpenge til de ansatte.
Denne bestemmelse giver ikke arbejdsgiveren nogen ret til at afskedige en medarbejder med det be- stemte formål for øje at kunne antage ham et andet sted og dermed undgå at betale vejpenge.
Stk. 9
Medarbejdere, som er antaget til i alt væsentligt at udføre arbejde uden for virksomhedens område, har ikke krav på udearbejdspenge eller på de i nærværende paragraf omtalte vejpenge, når aftale om disse betalingers bortfald er truffet ved antagelse eller ved arbejdets påbegyndelse.
Anmærkning:
Overenskomstparterne er enige om, at begreberne ansættelse og arbejdets påbegyndelse kan anses som indfriet i forbindelse med tilpasning, jf. § 34, stk. 2, 2. afsnit
§ 15 Rejsearbejde
Stk. 1
Ved rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor medarbejderen må overnatte.
Stk. 2 – Betaling for rejsearbejde
Rejsearbejde betales, hvor anden aftale ikke foreligger, med medarbejderens gennemsnitsløn ved ak- kord- og timelønsarbejde tilsammen på værkstedet i det sidste kvartal.
Stk. 3 – Betaling for rejsetid
Rejsetid regnes fra det tidspunkt, da medarbejderen forlader værkstedet for at træffe de til rejsen nød- vendige forberedelser.
Når rejsetiden ligger uden for normal arbejdstid, tillægges den officielt medgåede rejsetid med offent- ligt befordringsmiddel 2 timer til forberedelse m.v., herunder evt. lokal transport.
Stk. 4
Betaling for rejsetiden fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, betales rejsetiden som følger:
a) Inden for normal arbejdstid med normal betaling ved timelønsarbejde.
b) Uden for normal arbejdstid med mindstebetalingen.
Stk. 5 – Betaling for udgifter til befordring, kost og logi
Medarbejderen får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidt han ikke får kost og logi på arbejdsste- det ved arbejdsgiverens foranstaltning, godtgøres han tillige udlægget hertil efter nærmere aftale. Ved aftale om kostpenge, skal hensyn tages til rejsens varighed samt omkostningsniveauet på den plads, hvortil medarbejderen sendes.
Stk. 6
For rejsearbejde af kortere varighed end 8 dage betales kost og logi efter godkendt regning.
Stk. 7
Hvor medarbejdere sendes til arbejde i udlandet, i Grønland og på Færøerne, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes særlig aftale om løn- og arbejdsvilkår, befordring, kost og logi.
§ 16 Akkordarbejde
Stk. 1
Akkorder fastsættes gennem fri forhandling mellem arbejdsgiveren, eller dennes repræsentant, og den eller de medarbejdere, til hvem den pågældende akkord tilbydes, uden at den enkelte akkordafslutning må bindes eller hindres ved en klubbeslutning.
Det kan dog ikke forbydes den eller de medarbejdere, til hvem en akkord tilbydes, at konferere med sine arbejdskammerater om prisen, uden at dette dog må få karakter af møders afholdelse i arbejdstiden eller på anden måde foranledige unødig tidsspilde.
Stk. 2
Kan enighed ikke opnås, er hver af parterne dog berettiget til at tilkalde tillidsmanden til at deltage i den videre forhandling.
Stk. 3
Opnås ikke enighed, udføres arbejdet for en betaling, der er 10 % mindre end vedkommende medarbej- ders gennemsnitlige akkordløn på arbejdsstedet i de 3 forudgående måneder.
Betalingen kan dog ikke være mindre end vedkommende medarbejders sædvanlige betaling ved time- lønsarbejde. Har medarbejdere kun arbejdet mellem 1 og 3 måneder på arbejdsstedet, regnes der med den tid, vedkommende har arbejdet der, og er denne under 1 måned, foretages der en skønsmæssig be- regning over, hvad den pågældendes gennemsnitlige timeløn skal omsættes til som grundlag for time- betalingen.
Stk. 4
Ved udarbejdelsen af lokale værkstedsprislister kan medarbejderne være repræsenteret af et prisudvalg på 2-3 mand.
Stk. 5
Når der er enighed om det, kan der anvendes akkord eller andre produktivitetsfremmende lønsystemer, der lokalt afpasses efter den enkelte virksomheds særlige forhold.
Stk. 6
Parterne er enige om, at én gang fastlagte akkorder – herved forstås akkorder, der har været prøvet 3 gange – ikke må nedsættes, fordi medarbejderne ved øget indsats sætter fortjenesten i
vejret. Dette gælder dog ikke, hvor virksomheden påviseligt forbedrer produktionsmidlerne.
Stk. 7
Fastsættes akkorder på grundlag af autotaks og standardtidssystemer, skal der lokalt træffes aftale her- om.
§ 17 Aftale om forkortet arbejdstid
Stk. 1
For medarbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om en forkortet arbejdstid.
Stk. 2
Medarbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan aflønnes med en lavere løn end den overenskomstmæssige.
Stk. 3
Organisationerne har påtaleret over for misbrug af bestemmelserne i stk. 1 og 2 i henhold til ”Norm for regler for behandling af faglig strid”, se bilag V.
I øvrigt henvises til EU-direktiverne, se bilag IV.
C. Løn
§ 18 Timelønsbestemmelser
Stk. 1
Mindstelønnen for voksne medarbejdere udgør:
Pr. 1. marts 2014 kr. 113,80 pr. time
Pr. 1. marts 2015 kr. 115,45 pr. time
Pr. 1. marts 2016 kr. 117,25 pr. time
Mindstelønnen for medarbejdere under 18 år udgør:
Pr. 1. marts 2014 kr. 68,13 pr. time
Pr. 1. marts 2015 kr. 69,08 pr. time
Pr. 1. marts 2016 kr. 70,13 pr. time
Stk. 2
Lønnen for dygtige og mere betroede medarbejdere ordnes i hvert enkelt tilfælde mellem arbejdsgive- ren eller dennes repræsentant og medarbejderen uden indblanding fra organisationernes eller deres medlemmers side.
Parterne er enige om, at i tilfælde, hvor misforhold på dette område som helhed taget skønnes være til stede, har begge organisationer påtaleret over for hinanden i overensstemmelse med ”Norm for regler for behandling af faglig strid”, bilag V.
Stk. 3
Ældre og svagelige medarbejdere samt medarbejdere, hvis arbejdsevne på grund af tilskadekomst er forringet, kan arbejde for en lavere løn end ovennævnte mindsteløn efter aftale mellem arbejdsgiveren og vedkommende medarbejder, jf. § 17.
Stk. 4
Parterne er enige om, at timelønningerne på et arbejdssted må være påvirket af, om der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkordarbejde.
Stk. 5
Når en medarbejder genantages til væsentlig samme arbejde i en virksomhed, hvor han tidligere har været beskæftiget, og der ikke siden ophøret er forløbet 1 år, aflønnes vedkommende med sin sidst op- pebårne timeløn, dog under hensyn til eventuelle i mellemtiden foretagne generelle lønændringer.
Stk. 6
Hvor virksomheden kræver brug af eget værktøj, ydes et tillæg:
Pr. 1. marts 2014 på 2,50 kr. pr. time og pr. 1. marts 2016 på kr. 2,55 pr. time.
Stk. 7
Ved akkordarbejde baseres lønnen forskudsvis som en anslået timeløn, der efterfølgende reguleres, når akkorden gøres op.
Stk. 8
Lønnen udbetales torsdag efter lønperiodens afslutning. Hvis torsdagen falder på en helligdag, udbeta- les lønnen den forudgående hverdag.
Såfremt der er indført 14-dages løn eller lønkonto over bank eller sparekasse, og det af lønadministrati- ve grunde findes hensigtsmæssigt med længere respit for udbetalingen, kan der herom laves lokale afta- ler.
§ 19 Smudstillæg
Stk. 1
Medarbejderne kan på den enkelte virksomhed i de tilfælde, hvor der forekommer særligt smudsigt arbejde, rejse krav om et særligt tillæg herfor, hvis der ikke ved fastlæggelsen af lønnen forud er taget hensyn hertil.
Stk. 2
Spørgsmålet om smudstillæg for sådant arbejde kan - hvis der ikke lokalt opnås enighed - kræves vide- reført til fagretlig behandling.
D. Ferie, fri- og feriefridage og Seniorordning
§ 20 Fritvalgs Konto
Medarbejderen får blandt andet mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefridage eller andre overenskomstmæssige fridage.
Stk. 1 – Løbende opsparing på Fritvalgs Kontoen
a) Der indbetales 1,0 pct. af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for
Medarbejderens frie valg. Virksomheden indsætter hver lønperiode i alt op til 7,5 pct. af lønnen til opsparing på medarbejderens Fritvalgs Konto. Pr. 1. marts 2014 2014 forhøjes med 0,3 pro- cent til 7,8 pct, Pr. 1. marts 2015 forhøjes 0,4 procent til 8,2 og Pr. 1. marts 2015 forhøjes med 0,3 procent til 8,5 procent. Medarbejdere, der pr. 1. maj har ret til feriefridage, skal inden den
1. april hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i det kommende ferieår, mod i stedet i denne periode løbende at få indsat yderligere 0,5 pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis alle fem feriefridage fravælges, indsættes der således i alt 2,5 pct. Det antal feriefridage, som ønskes afholdt, afvikles og betales efter overenskomstens § 22.
b) For alle medarbejdere, der ikke får løn på søgnehelligdage, henlægges opsparingen på 4,0 pct. af den ferieberettigede løn til Fritvalgs Kontoen. Opsparingen til Fritvalgs Kontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferietillæg af opsparingen. På virksomheder, hvor der for medarbejdere
omfattet af overenskomstens pensionsordning er aftalt et højere pensionsbidrag end 12 pct., kan virksomheden og medarbejderen aftale at indbetale det ekstra beløb til Fritvalgs Kontoen i ste- det for til pensionsordningen.
Parterne lægger til grund, at medarbejderens tilgodehavende opsparing på Fritvalgs Kontoen er omfattet af garantien i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Hvis dette ikke er tilfældet, for- pligter SKAD sig til at drage omsorg for, at garantiforpligtelsen løses på anden måde.
Stk. 2 – Medarbejderen kan vælge mellem følgende:
a) Løn i forbindelse med fritid:
Alle medarbejdere kan vælge dette element.
Når medarbejderen holder fri i forbindelse med søgnehelligdage og fridage (§ 22), kan medar- bejderen vælge at få udbetalt et beløb fra sin konto.
Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbetalingen skal være, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende medarbejders opsparingskonto. De lokale parter kan indgå aftaler om udbetaling, herunder aftale, at der udbetales beløb uden at medarbejderen holder fri. Der kan dog ikke indgås lokalaftale om, at indeståendet på Fritvalgs Lønkontoen udbetales løbende sammen med den øvrige løn.
En medarbejder, som har fravalgt en eller flere feriefridage, og derefter har sammenhængende fravær over tre måneder som følge af sygdom eller tilskadekomst, kan rejse krav om et supple- ment til Fritvalgs Lønkontoen. Medarbejderen skal rejse kravet inden 3 uger efter ferieårets ud- løb.
Supplementet udgør:
• Værdien af de fravalgte feriefridage, hvis medarbejderen skulle have dem udbetalt som ikke-afholdte feriefridage efter overenskomstens § 23.
• fratrukket den del af Fritvalgs Lønkontoen, der stammer fra de fravalgte feriefridage.
b) Pension:
For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være omfattet af en ar- bejdsmarkedspension i henhold til overenskomsten.
Medarbejdere skal senest den 1. april hvert år oplyse om, hvor stor en andel af opsparingen til Fritvalgs Kontoen, der ønskes afsat til pension igennem det kommende ferieår.
Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselskabet og dermed ikke til Fritvalgs Kontoen. Indbetaling af pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.
Restopsparing på Fritvalgs Kontoen
Hvis der er overskud på Fritvalgs Kontoen ved årets udløb, overføres beløbet til feriekortet således at saldoen tillægges feriepengene.
Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Kontoen, og evt. overskud udbetales på virksomhedens førstkom- mende lønningsdag efter fratrædelsen, dog senest 1 måned efter fratrædelsen.
En medarbejder, der fratræder, kan alternativt vælge at få overført restsaldoen til sit feriekort, således at saldoen tillægges feriepengene.
I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede betaling afdødes bo
Stk. 3
Med virkning fra 1. oktober 2012 kan de lokale parter ved skriftlig lokalaftale åbne for, at virksomhe- den og den enkelte medarbejder kan aftale en seniorordning efter følgende retningslinjer:
a) Medarbejderen og virksomheden kan aftale reduceret arbejdstid. Parterne fastlægger selv med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og virksomhedens driftsmæssige behov den konkrete ud- formning af arbejdstidsreduktionen i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri peri- oder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.
b) Seniorordninger kan etableres for medarbejderen fra 5 år før den til enhver tid gældende fol- kepensionsalder.
c) Medarbejderen kan i forbindelse med en sådan arbejdstidsreduktion vælge at konvertere lø- bende pensionsopsparing, jf. § 27, til et tillæg til lønnen. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen og administrationsomkostningerne fortsat dækkes. De frigjorte midler skal - eventuelt sammen med øvrige indbetalinger på frit- valgslønkontoen - anvendes til finansiering af lønnedgang som følge af arbejdstidsreduktio- nen. Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.”
Parterne er endvidere enige om, at medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefridage, jf. overens- komstens § 23, og akkumulere denne. Værdien heraf kan – eventuelt sammen med øvrige indbetalinger på fritvalgslønkontoen - komme til udbetaling i forbindelse med en seniorordning. Denne ordning kan indsættes i ovenstående overenskomsttekst, forudsat de opsparede midler kan sikres i tilfælde af kon- kurs. Såfremt der er sikkerhed for, at LG dækker de akkumulerede midler, vil SKAD kunne dække tilgodehavendet via feriepengegarantien.
§ 21 Ferie
Stk. 1
Følgende ferieregler er gældende for medarbejdere og lærlinge, som er beskæftiget hos medlemmer af SKAD.
Stk. 2
Der ydes ikke feriegodtgørelse ved hver lønudbetaling, men feriegodtgørelsen udbetales, når ferien skal holdes.
Stk. 3
Retten til den årlige ferie erhverves i løbet af et kalenderår (optjeningsåret), og ferien skal holdes i løbet af det efter optjeningsårets udløb følgende år regnet fra 1. maj til 30. april (ferieåret).
Ferien udgør 2,08 feriedage for hver måneds arbejde i det forudgående optjeningsår.
Ferie efter denne overenskomst og fravær på grund af sygdom og tilskadekomst, hvorunder der ydes feriegodtgørelse jf. stk. 8, sidestilles ved beregning af feriens længde med beskæftigelse.
Stk. 4
Hvis ferien, som skal holdes fra og med ferieåret 1. maj til 30. april, udgør 15 dage eller derunder, skal den gives i sammenhæng i tiden 1. maj til 30. september (ferieperioden) så vidt muligt i forbindelse med 3 søndage, medmindre andet aftales.
Er feriedagenes antal større end ovennævnte 15 dage, skal også de feriedage, der overstiger disse, gives i sammenhæng, men kan lægges i den del af ferieåret, der falder uden for ferieperioden.
Hvor hensynet til produktionen gør det ønskeligt, kan denne del af ferien dog efter arbejdsgiverens be- stemmelse gives i form af enkelte feriedage.
Hvor medarbejderen og arbejdsgiveren er enige herom, kan den fulde ferie gives og holdes samlet i ferieperioden.
Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning eller ved, at der successivt gives medarbejderne ferie.
Hvis der gives medarbejderne ferie successivt, skal virksomheden senest 1. februar fremlægge en teg- ningsliste, hvorpå den enkelte medarbejder kan angive det tidspunkt, på hvilket sommerferien
ønskes. Tidspunktet for ferien fremsættes i øvrigt af arbejdsgiveren, der under fornøden hensyntagen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme medarbejdernes ønsker om tidspunktet for ferien og give medarbejderen meddelelse herom så tidligt som muligt, dog senest 3 måneder før feriens påbe- gyndelse.
I virksomheder med 5 dages arbejdsuge må der indgå et forholdsmæssigt antal arbejdsfri dage i ferie (normalt lørdage).
For medarbejdere, der har krav på opsigelsesvarsel jf. § 30, kan opsigelse ikke fra nogen af siderne finde sted under ferien. Dersom arbejdsforholdet ønskes afbrudt i forbindelse med en ferieperiode, skal opsigelsen afgives senest 14 dage før feriens påbegyndelse af arbejdsgiveren og 7 dage før af medar- bejderen.
Stk. 5
I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en medarbejder, som ikke har været fuldt be- skæftiget i det forudgående optjeningsår, kræve feriedagene nedsat i forhold til den mindre feriebeta- ling. En sådan nedsættelse kan dog ikke kræves, hvor ferien iværksættes ved lukning af virksomheden. Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren bestemme, at med- arbejderen holder ferie i disse dage i det omfang, medarbejderen er berettiget til mere end 15 feriedage. Træffer arbejdsgiveren ikke sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale medarbejderen løn i de på- gældende dage.
Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens løn i de sidste 4 uger før jul.
Stk. 6
Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til følgende ferieår på følgende vilkår.
1. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede optjent ferie.
2. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage.
3. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge.
4. Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren, samtidig med aftalens indgåelse og senest inden ferieårets udløb, give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelse.
5. Ved overgang til nyt arbejde bortfalder retten til at holde mere end 25 dages ferie i et ferieår. Feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 udbetales af arbejdsgiveren senest på virksomhedens førstkommende lønningsdag efter fratrædelsen, højest 1 måned efter fratrædelsen.
Stk. 7
Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse på 12½ % af den samlede arbejdsløn.
Stk. 8
I sygdomstilfælde, hvor en medarbejder med mindst 12 måneders anciennitet i virksomheden bliver uarbejdsdygtig, betales der feriegodtgørelse under fravær i sammenlagt højst 4 måneder inden for et ferieår. I de 12 måneders anciennitet medregnes tidligere beskæftigelse i virksomheden indenfor de sidste 24 måneder.
Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, og hvis sygdommen meddeles arbejdsgiveren inden eller ved arbejdstidens begyndelse den første feriedag, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferie. En medarbejder, der bliver syg, efter at ferien er påbegyndt, har ikke krav på erstatningsferie.
Ved tilskadekomst i virksomheden gives - uanset ovennævnte bestemmelse om anciennitet - dog altid den nævnte feriegodtgørelse i indtil 24 måneder. Feriegodtgørelsen beregnes i disse tilfælde på grund- lag af vedkommendes løn i den sidste måned før sygdommens eller tilskadekomstens indtræden.
Selvom opsigelsen fra én af parterne er afgivet inden sygdom eller ulykkestilfældes indtræden, ophører arbejdsgiverens forpligtelse ikke. Arbejdsgiveren skal betale den i overenskomsten
fastsatte feriegodtgørelse i indtil 4 måneder.
Stk. 9
Ved kalenderårets (optjeningsårets) afslutning, skal arbejdsgiveren udlevere til hver medarbejder på virksomheden et af organisationerne godkendt feriekort eller en anden form for dokumentation (f.eks. lønseddel).
Kortet/dokumentationen skal angive følgende:
- Det tidsrum inden for optjeningsåret, vedkommende medarbejder har været beskæftiget hos pågældende arbejdsgiver.
- Medarbejderens navn, fødselsdag og adresse.
- Den ferieberettigede løn, der er udbetalt for samme tidsrum.
- Den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetræk og den feriegodtgørelse, der skal udbeta- les.
- Eventuel ferieløn under sygdom.
- Xxxxx feriedage beskæftigelsen berettiger til samt feriegodtgørelsens størrelse pr. feriedag.
Kortet taber sin gyldighed ved ferieårets udløb.
Stk. 10
De på feriekortet anførte tilgodehavende feriepenge forfalder til udbetaling i det følgende ferieår.
Stk. 11
Den enkelte arbejdsgiver hæfter for den feriegodtgørelse der tilkommer en medarbejder, og SKAD ga- ranterer for feriegodtgørelsens udbetaling.
Stk. 12
Såfremt en medarbejder fratræder i optjeningsperioden 1. december – 31. december, udleverer arbejds- giveren et feriekort umiddelbart efter sidste lønudbetaling. Feriekortet udfyldes jf. stk. 9. Feriekortet er til brug i det efterfølgende ferieår.
Såfremt en medarbejder fratræder i tidsrummet 1. maj – 31. december, og der er afholdt ferie, udleverer arbejdsgiveren et feriekort på de resterende tilgodehavende feriedage og feriepenge – eller det oprinde- lige udleverede feriekort nedskrives med afholdte dage og beløb.
Stk. 13
Den ferieberettigede kan kræve feriebetalingen udbetalt eller tilsendt af de virksomheder, hvor ved- kommende tidligere har været beskæftiget, mod indlevering eller indsendelse af det af den pågældende virksomhed udleverede feriekort eller restferiekort.
Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved attestation på kortet af den arbejdsgiver, hos hvem den pågældende er beskæftiget. Har medarbejderen ingen arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor ferien skal holdes, meddeles attestation af den arbejdsløshedskasse, fra hvilken der oppebæres arbejdsløs- hedsdagpenge. I andre tilfælde attesteres efter reglerne for feriekort udstedt af FerieKonto.
Stk. 14
Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses over for ar- bejdsgiveren inden den 30. september efter ferieårets udløb. Efterkommer arbejdsgiveren
ikke kravet, forældes det, såfremt lønmodtageren ikke uden ugrundet ophold søger kravet gennemført.
Stk. 15
Skal medarbejderen ikke have hele ferien i sammenhæng, giver arbejdsgiveren (eventuelt arbejdsløs- hedskassen eller bistandskontoret) kortet påtegning om, hvor mange dage, der skal holdes ferie, og hvor stort et feriebeløb, der svarer hertil. Den arbejdsgiver, der har udstedt feriekortet, udbetaler det beløb, der er forfaldent til udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overens- stemmelse med de forannævnte regler.
Stk. 16
Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom fødsel, overgang til at være selvstæn- dig næringsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet og fængsling
eller anden tvangsanbringelse har været afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til efter ferie- periodens udløb, men inden ferieårets udgang, at få feriegodtgørelsen udbetalt uden at holde ferie.
Stk. 17
Hvor ferien andrager en halv dag eller mere, gives en hel dags frihed, dog kun med den indtjente ferie- betaling, hvor ferieretten udgør mindre end en halv dag, bortfalder selve friheden, medens pengene udbetales.
Stk. 18
I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.
Stk. 19
Tvistigheder, som måtte opstå som følge af feriereglerne, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid.
Stk. 20
Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, i hvilket ferien skulle have været holdt, tilfalder Feriefonden.
Stk. 21
I ferietiden bør afskedigelse på grund af arbejdsmangel ikke finde sted, forinden samtlige medarbejdere i virksomheden har holdt ferie. Enhver medarbejder skal på forlangende af vedkommende
værksteds- eller organisationstillidsmand fremlægge sit feriekort til kontrol, og ved anmeldelse af ar- bejdets ophør skal feriekortet forevises.
§ 22 Fridage
Stk. 1
Udover de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte hellig- og hviledage, er 1. maj, 5. juni og 31. december hel fridag. Betaling sker i henhold til § 20.
Den 24. december er hel fridag med fuld løn, såfremt den falder på en hverdag (mandag til fredag) og indtægtstab forekommer.
Xxxxxx den 24. december på en lørdag eller søndag, ydes der ingen kompensation herfor.
Såfremt der af enkelte medarbejder forlanges presserende arbejde udført på en af de ovennævnte dage, betales overarbejdstillæg som på helligdage.
På kommunale valgdage, samt valgdage til folketinget, kan der kræves frihed fra kl. 16.00.
§ 23 Optjening af feriefridage
Der optjenes fra 1. ansættelsesdag ret til en feriefridag for hver 2 måneder og 12 dages beskæftigelse inden for et overenskomstår. For disse dage udbetales 90 % af gennemsnitslønnen optjent det sidste kvartal.
Er feriefridagene ikke afholdt eller er kompensationen ikke indsat på Fritvalgs Kontoen i henhold til § 20 senest den 1. maj efter optjeningen, udbetales kompensation svarende til løn under sygdom for hver ubrugt feriefridag ved den følgende lønudbetaling.
1. Feriefridagene afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske.
2. Hvis friheden ikke holdes, kan kompensation for feriefridagene udbetales, såfremt den mang- lende afholdelse er begrundet i følgende: sygdom, fødsel, overgang til selvstændig erhverv, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller tvangsanbringelse, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed.
3. Opsparede feriefridage kan ikke holdes i opsigelsesperioden. Ikke-afholdte feriefridage forlæn- ger ikke opsigelsesperioden, men de udbetales sammen med sidste lønudbetaling.
4. Ved eventuel fortolkningstvivl optages forhandlinger mellem organisationerne.
E. Sygdom, barsel og pension
§ 24 Sygdom og tilskadekomst
Stk. 1
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen forstås også en erhvervsbetinget lidelse, der åbenbart skyldes arbejde på den pågældende virksomhed, hvor den pågældende medarbejder efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales han i indtil 8 uger med sin gennemsnitsløn fra sidste kvartal (anm. 1).
Stk. 2
Ved sygdom på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejder må forlade sit arbejde, yder ar- bejdsgiveren medarbejderen timeløn for de manglende timer den pågældende dag.
Stk. 3
Til medarbejdere, der har krav på opsigelsesvarsel, yder arbejdsgiveren i indtil 8 uger med ret til de anmeldt og dokumenteret sygdom en betaling svarende til den pågældendes gennemsnitsløn (anm. 1) fra sidste kvartal. Ferie- samt søgnehelligdagsbetaling betales i henhold til gældende regler.
Parterne er enige om, at tilføje følgende bestemmelser overenskomstens § 24:
Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven. I de tilfælde hvor virk- somheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perio- den forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medar- bejderens løn.
Personer, der har indgået en godkendt aftale i henhold til dagpengelovens § 56 (kronisk syge) eller per- soner ansat i fleksjob, er undtaget fra sygelønsordningen for så vidt den sygdom aftalen vedrører.
Stk. 4
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom indenfor 14 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværs- dag i den første fraværsperiode.
Anm. 1: Gennemsnitslønnen omfatter gennemsnitslønnen af akkord og timeløn tilsammen, tillagt sy- stematisk forekommende genetillæg.
§ 25 Barns første sygedag
Stk. 1
Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet indrømmes der frihed med løn, når det er nød- vendigt af hensyn til pasning af medarbejdernes syge hjemmeværende barn/børn under 14 år. Lønnen udgør dog 90 % af gennemsnitslønnen optjent i det sidste kvartal. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag (anm. 2).
Anm. 2.: Barns første sygedag defineres som den dag, hvor forælderen enten må forlade arbejdsplad- sen – alternativt ikke møder om morgenen – på grund af barns sygdom.
§ 26 Barsel
Stk. 1
Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders ancien- nitet, løn under fravær på grund af barsel i indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov) samt løn under fravær i de 4 ugers graviditetsorlov før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov).
Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Stk. 2
Ved fædreorlov betales der fuld løn i indtil 2 uger ved barnets hjemkomst.
Stk. 3
Med virkning fra 1. juli 2014 yder arbejdsgiveren endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger.
Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. De resterende 3 ugers orlov ydes til den ene eller den anden forælder..
Betalingen i disse 13 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den mak- simale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen til- svarende.
Betalingen i disse 13 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den mak- simale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen til- svarende.
Der er mellem parterne enighed om, at forældrene kan holde samtidig forældreorlov med betaling. Forældrenes orlov skal tages i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, og hver af forældre- nes orlov skal tages i en uafbrudt periode.
Anm.
Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag, jf. § 27, stk. 6.
Stk. 4
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:
Pensionsbidraget udgør:
Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time/måned
Arbejdstagerbidrag kr. pr. time/måned
Samlet bidrag kr. pr.
time/måned
pr. 1. juli 2014 8,30/1.360,00 4,25/680,00 12,75/2.040,00
§ 27 Pension
Stk. 1
Parterne har tiltrådt en arbejdsmarkedspensionsordning der betyder, at virksomhederne under denne overenskomst siden den 1. januar 1993 har været forpligtet til at indbetale pension for medarbejderne til selskabet Industriens Pension.
Stk. 2
Der skal betales pensionsbidrag for medarbejdere, der er fyldt 18 år og som har 2 måneders anciennitet. I de to måneders anciennitet indgår anciennitet fra tidligere ansættelser inden for de sidste 2 år, hvor medarbejderen har arbejdet under en overenskomst, som giver ret og pligt til medlemskab af Industri- ens Pension.
Såfremt medarbejderen på ansættelsestidspunktet er omfattet af Industriens Pension eller anden ar- bejdsmarkedspension fra en tidligere ansættelse – herunder tjenestemandspension eller tilsvarende lig- nende ordning – skal der betales pensionsbidrag fra ansættelsens start.
Herudover gælder det, at lærlinge, der er over 20 år og som har udstået læretiden, ved fortsat ansættelse på virksomheden har opsparet de fornødne 2 måneders anciennitet til at være omfattet af pensionsord- ningen.
Stk. 3
Såfremt medarbejderen på ansættelsestidspunktet er omfattet af Industriens Pension eller en anden ar- bejdsmarkedspension fra en tidligere ansættelse - herunder tjenestemandspension eller tilsvarende lig- nende ordning - skal der betales pensionsbidrag fra ansættelsens start.
Stk. 4
For lærlinge – der er fyldt 20 år, og som efter udstået læretid fortsætter ansættelsen på praktikvirksom- heden – gælder, at uddannelsestiden fra det fyldte 20. år medregnes i den pensionsgivende anciennitet.
Stk. 5
Det påhviler medarbejderen på ansættelsestidspunktet at dokumentere sin tidligere pensionsgivende anciennitet og/eller tidligere indbetaling til arbejdsmarkedspensionsordninger.
Stk. 6
Pensionsbidragene udgør mindst:
Arbejds- Arbejds- Samlet giverbidrag tagerbidrag bidrag
Pr. 1. juli 2009 8,0 % 4,0 % 12,0 %
Stk. 7
Parterne er enige om, at der på den enkelte virksomhed er aftalefrihed med hensyn til fordelingen af pensionsbidrag mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag, idet arbejdsgiveren dog altid som mini- mum skal udrede det overenskomstaftalte mindste arbejdsgiverbidrag af den aftalte pensionsgivende løn. Arbejdsgiveren kan således betale hele bidraget uden at trække lønmodtageren for dennes andel,
og såvel arbejdsgiver som lønmodtager kan indbetale overskydende bidrag, uden at fordelingen af det samlede bidrag skal være 1/3 - 2/3.
Stk. 8
Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst (arbejdsgivervejledningen fra Industri- ens Pension giver en nærmere specifikation af de løndele, der indgår i bidragsgrundlaget).
Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerens andel og foretager samlet indbetaling til Industriens Pen- sionsfond under overenskomstkode 11.700, Køretøjsbyggere og Autooprettere.
F. Ansættelse og opsigelse
§ 28 Ansættelse
Stk. 1
Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal der udarbejdes en ansættelsesaftale. Denne udleveres senest 1 måned efter ansættelsesfor- holdets påbegyndelse. Ansættelsesaftalen skal indeholde mindst samme oplysninger som fremhævet i aftalen, optrykt som bilag IX. Se også Anm. 1.
Anm. 1: Hvis en medarbejder, ansat før den 1. juli 1993, måtte ønske en ansættelsesaftale, jf. § 29, stk. 1, og fremsætter anmodning herom, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter anmodningen udarbejde en sådan.
Stk. 2
Ved ændring af de i bilag IX fremhævede oplysninger samt eventuelle aftaler om arbejde i udlandet, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft, gives skriftlig oplysning til medarbejderen herom.
Stk. 3
Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i forbindelse med udløbet af de i stk. 1, stk. 2 eller anmærkningen anførte tidsfrister, kan arbejdsgiveren pålægges at udrede en bod.
Overtrædelse skal påtales over for arbejdsgiveren. Er det påtalte forhold ikke bragt i orden inden 5 ar- bejdsdage, skal der herefter skriftligt rejses sag over for SKAD. Hvis mangler ved ansættelseskontrak- ten er rettet inden 5 arbejdsdage fra anmodningen herom er modtaget i SKAD, kan arbejdsgiveren ikke pålægges at udrede en bod, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættel- sesaftaler.
Arbejdstageren skal i alle tilfælde have udleveret ovennævnte oplysninger om ansættelsesforholdet senest 15 dage efter påkravet er rejst.
Stk. 4
Disse bestemmelser trådte i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 5
De til enhver tid gældende retningslinjer for Funktionærlignende ansættelser aftalt mellem CO-industri og Dansk Industri er gældende for denne overenskomst. Der henvises til bilag VIII om funktionærlig- nende ansættelse.
§ 29 Opsigelsesregler
Stk. 1
Indenfor de første 6 måneder er ingen af parterne forpligtet til at afgive noget varsel i forbindelse med en afbrydelse af ansættelsesforholdet.
For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end det i stk. 5 nævnte har været beskæftiget på samme virksomhed i de nedenfor anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler:
a) Fra arbejdsgiverens side:
Efter 6 måneders beskæftigelse 14 dage
Efter 9 måneders beskæftigelse 21 dage
Efter 3 års beskæftigelse 42 dage
Efter 6 års beskæftigelse 70 dage
Medarbejdere, der er fyldt 50 år:
Efter 9 års beskæftigelse 90 dage
Efter 12 års beskæftigelse 120 dage
b) Fra medarbejderens side:
Efter 9 måneders beskæftigelse 7 dage
Efter 3 års beskæftigelse 14 dage
Efter 6 års beskæftigelse 21 dage
Efter 10 års beskæftigelse 28 dage
Det er ancienniteten på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for de under stk. 1, pkt. a og b anførte opsigelsesvarsler.
Ved opsigelsesvarsler regnes altid med løbende dage. En opsigelse er kun gyldig, når den er afgivet skriftligt.
Stk. 2
Såfremt en medarbejder, som ifølge foranstående har krav på opsigelsesvarsel, afskediges af en medar- bejderen utilregnelig grund, betaler arbejdsgiveren den pågældende erstatning svarende til medarbejde- rens normale timeløn for de arbejdsdage, overtrædelsen andrager.
Såfremt en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det pligtige varsel, skal medarbej- deren erlægges et beløb til arbejdsgiveren, svarende til medarbejderens normale timeløn for de arbejds- dage, overtrædelsen andrager.
Stk. 3
Medarbejdere, der i henhold til bestemmelserne i pkt. 1 har krav på opsigelsesvarsel, kan ikke under dokumenteret sygdom opsiges inden for de første 4 måneder af den periode, hvori de på grund af syg- dom er uarbejdsdygtige.
Stk. 4
Medarbejdere kan ikke opsiges inden for de første 4 måneder af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, her- under erhvervsbetinget lidelse, der åbenbart skyldes arbejde for virksomheden.
Stk. 5
Ved opgørelsen af uarbejdsdygtighed i stk. 3 og 4 medregnes såvel fravær på fuld tid som delvist fra- vær.
Stk. 6
I tilfælde, hvori opsigelse i henhold til stk. 1 skal gives, kan en sådan opsigelse normalt ikke fra nogen af siderne finde sted under ferie. Dersom arbejdsforholdet ønskes afbrudt i forbindelse med en feriepe- riode, skal opsigelsen afgives senest 14 dage før feriens påbegyndelse af arbejdsgiveren og 7 dage før af medarbejderen.
Stk. 7
Som afbrydelse regnes ikke:
- Sygdom, der er meddelt virksomheden rettidigt.
- Indkaldelse til militærtjeneste.
- Afbrydelse af arbejdet hidrørende fra maskinstandsning, materialemangel, arbejdsmangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne. Ved en ledighedsperiode på over 14 dage grundet på arbejdsmangel tæller kun de første 14 dage med i anciennitetsberegningen.
Stk. 8
Medarbejdere, som afskediges efter at have opnået ret til opsigelsesvarsel i henhold til stk. 1, eller som afbrydes i arbejdet på grund af arbejdsmangel eller en af de i stk. 6 nævnte grunde, men genoptager arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 9 måneder, genindtræder i tidligere på virksom- heden opnået anciennitet.
Medarbejdere, som er fratrådt virksomheden med det i stk. 1 gældende varsel, kan dog efter varselspe- riodens udløb tilbydes genansættelse af kortere varighed end det opnåede opsigelsesvarsel, når der i hvert enkelt tilfælde er truffet skriftlig aftale herom ved arbejdets begyndelse.
Stk. 9
Opsigelsesvarslet bortfalder:
- Ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejdsstandsning.
- Ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og anden force majeure, som stand- ser driften helt eller delvis.
Stk. 10
Ved opsigelse af et arbejdsforhold har arbejdsgiveren pligt til at udbetale alt tilgodehavende løn samt udlevere feriekort i udfyldt stand ved førstkommende normale lønudbetalingsdag. Ved eventuelle fæl- lesakkord kan medarbejderen dog først kræve sit overskud udbetalt, når akkorden er afsluttet og op- gjort.
Stk. 11
Uanset medarbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel, bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træf- fe aftale om, at medarbejderen straks kan fratræde arbejdet, hvis medarbejderen beviser, at der er til- budt ham en fast plads eller lignende, hvis tiltrædelse ikke gør det muligt for medarbejderen at over- holde opsigelsesvarslet.
Stk. 12
1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der beregnes efter pkt. 2.
2. Den særlige fratrædelsesgodtgørelse udgør et beløb svarende til forskellen mellem det til enhver tid gældende dagpengebeløb pr. måned og lønnen med fradrag af 15 procent. Lønnen opgøres pr. måned på baggrund af den løn medarbejderen ville have oppebåret under sygdom, § 24, stk.
3. Pensionsbidraget indgår ikke i beregningsgrundlaget.
3. Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har op- nået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. En- delig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forve- jen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der gi- ver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.
4. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i forbindelse med genansættel- se indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i pkt. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse.
5. Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med opsigelser, der finder sted fra 1. maj 2010.”
Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer, f.eks. på deltid eller skifte- hold, ændres forholdstallet tilsvarende.
G. Uddannelse
§ 30 Kompetenceudvikling
Stk. 1
Parterne er enige om, at etablere en kompetenceudviklingsfond med henblik på at styrke indsatsen på kompetenceudviklingsområdet for den enkelte deltager i et selvvalgt kompetenceudviklingsforløb.
Stk. 2
Virksomheden betaler årligt kr. 520,00 pr. medarbejder omfattet af overenskomsten.
Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten mellem Dansk Metalarbejderforbund og Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark. Medarbejdere, som er omfattet af overenskomsten kan ansøge om tilskud efter reglerne indgået mellem parterne.
Stk. 3
Medarbejderen kan søge om støtte hos kompetenceudviklingsfonden til uddannelse omfattet af § 32, stk. 4, dog max. 85 % af lønnen beregnet jf. § 24, stk. 3.
Der kan således ikke ydes støtte til uddannelser, hvorunder medarbejderen modtager helt eller delvis løn.
§ 31 Efteruddannelse
Stk. 1
Organisationerne er enige om at virke for, at medarbejderne i den enkelte virksomhed får den fornødne efter- og videreuddannelse for herigennem at styrke medarbejderens kompetence.
Stk. 2
Det anbefales, at der gennemføres en systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedens medar- bejdere.
Stk. 3
Under faglige relevante uddannelser, hvor en medarbejder deltager i uddannelse efter virksomhedens beslutning, får medarbejderen sin sædvanlige løn uden tillæg.
Eventuel løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.
Stk. 4
Den enkelte medarbejder har dog efter 9 måneder anciennitet i virksomheden ret til 2 ugers frihed om året til efter- eller videreuddannelse. Uddannelsen skal dog placeres under fornødent hensyn til virk- somhedens produktionsforhold forudsat, at der efter § 30, stk. 3 er meddelt tilsagn om tilskud til ud- dannelsen.
Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelsen på såvel grundlæggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter-/videreuddannelse samt deltagelse i realkompetenceudvikling i offentlig regi og relevante tilbud.
Stk. 5
Med virkning fra 1. januar 2013 har medarbejdere ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 4 fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først.
Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virksomhed og medarbejder før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen.
§ 32 Uddannelses- og Samarbejdsfonden
Stk. 1
Uddannelses- og Samarbejdsfondens aktiviteter udvides pr. 1. oktober til ud over de hidtidige aktivite- ter også at omfatte udbetaling af vederlag til tillidsrepræsentanter. Til fonden indbetaler Sammenslut- ningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark kr. 0,55 pr. medarbejder pr. præsteret arbejds- time hos deres medlemmer. Heraf afregner SKAD kr. 0,38 til DA/LO Udviklingsfond, der opkræves direkte af DA. Et beløb på kr. 0,19 indbetaler SKAD til Uddannelses- og Samarbejdsfonden, som for- højes pr. 1. marts 2014 med kr. 0,05, og pr. 1. marts 2015 forhøjes med kr. 0,05, og pr. 1. marts 2016 forhøjes med kr. 0.05, så der samlet indbetales kr. 0,34 pr. medarbejder pr. time.
Overenskomstparterne aftaler, hvordan bidragene udmøntes i overensstemmelse med den pågældende fonds formål. Uforbrugte dele af bidragsforhøjelsen deles ved regnskabsårets afslutning ligeligt mellem overenskomstparterne, medmindre andet aftales.
Stk. 2
Indbetalingen finder sted halvårligt bagud beregnet på antallet af arbejdstimer i foregående halvår. Ind- betalingen skal være foretaget inden udgangen af det nye halvårs første måned.
Stk. 3
Såfremt satser til DA/LO Udviklingsfond ændres, ændres opkrævningen tilsvarende.
Stk. 4
Vederlaget til tillidsrepræsentanter udbetales med ¼ pr. kvartal som kompensation for tillidsrepræsen- tantens varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid. Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepenge berettiget.
Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentant og efterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet, bortfalder vederlaget.
Tillidsrepræsentanterne med et valggrundlag på op til 49 personer, modtager et årlig vederlag på kr. 9.000,00.
Tillidsrepræsentanten med valggrundlag mellem 50 og 99 personer, modtager et årlig vederlag på kr. 15.000,00.
Hvor der allerede er truffet aftale om vederlag til tillidsrepræsentanten, modregnes dette i ovenstående.
Stk. 5
Overenskomstens parter bemyndiges til at regulere bidrag pr. 1. januar 2009, såfremt fondens opgaver gør det nødvendigt
Stk. 6
Beløbene opkræves, indbetales og administreres i henhold til administrationsaftalen.
H. Øvrigt
§ 33 Hovedaftalen
Undertegnede organisationer er enige om at tiltræde den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark indgåede Hovedaftale.
§ 34 Nyoptagede virksomheder
Stk. 1
Virksomheder, som ved deres optagelse i Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark har overenskomst med forbundets afdelinger eller anden overenskomst – hvad enten det er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale – omfattes uden særlig opsigelse af overenskomst mellem Dansk Metalarbejderforbund og Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Au- tooprettere i Danmark fra tidspunktet for optagelsen.
Stk. 2
Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autoop- rettere i Danmark tilpasningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed.
Lokalaftalen vil efter overenskomstperiodens udløb være omfattet af § 4, stk. 4.
Nyoptagne virksomheder, som ikke i forvejen har været dækket af en overenskomst, har mulighed for en reduceret indbetaling til arbejdsmarkedspensionsordningen over en 3 årig periode.
Det første år skal bidraget udgøre mindst 25 % af det overenskomstmæssige fulde bidrag, det andet år skal bidraget udgøre mindst 50 %, det tredje år skal bidraget udgøre mindst 75 % og det fjerde år skal bidraget udgøre det overenskomstmæssige fulde bidrag.
Såfremt bidragene i perioden ændres jf. overenskomstens § 27, skal det reducerede bidrag også ændres tilsvarende. En sådan ordning aftales og udarbejdes af organisationerne.
§ 35 Overenskomstens omfang og varighed
Stk. 1
Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark finder det naturligt, at arbejdsgi- verne i forbindelse med nyansættelser retter henvendelse til Dansk Metalarbejderforbunds lokale afde- ling for rekruttering af medarbejdere.
Stk. 2
For medlemmer af SKAD, der samtidig er medlemmer af Dansk Industri, eller som er selvstændigt medlem under Dansk Arbejdsgiverforening, gælder overenskomsten mellem Dansk Industri og CO- industri.
Stk. 3
Denne overenskomst er bindende og gældende for undertegnede organisationer fra og med den 1. marts2014, og indtil den med 3 måneders varsel opsiges af en af parterne til ophør en 1. marts, dog tidligst den 1. marts 2017. Den opsigende part er pligtig til senest en måned før udløbsdatoen at frem- sætte forslag til ny overenskomst.
København, den 21. marts 2014
For Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark
Xxxx Xxxxxx
For Dansk Metalarbejderforbund Xxxx X. Xxxxxx
BILAG I
Uddrag af lov om arbejdsmiljø
Kapitel 9.
Hviletid og fridøgn.
Hviletid (§ 50)
Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der i hvert døgn, regnet fra normal arbejdstids begyndelse, gives den ansatte en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer.
Stk. 2.
Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved:
1. holdskifte i virksomheder, der arbejder i flerholdsdrift,
2. landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3.
Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning her- til, såsom lager- og pakhusarbejde, omfattes ikke af stk. 1 og 2. Såfremt der ved sådant arbejde udføres overarbejde – bortset fra arbejde, der udføres med skiftende hold samt arbejde ved de indenrigske rute- både og landbrugseksportbådene – skal der fra overarbejdets ophør være mindst 9 timers samlet hvil, forinden de pågældende medarbejdere atter beskæftiges.
Force Majeure (§ 51)
Når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder for- styrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden, kan bestemmelserne i § 50 fraviges i det omfang, det er nødvendigt, indtil regelmæssig drift er genoprettet. Fravigelsen skal noteres i til- synsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.
BILAG II
Transportgodtgørelse
Generelle betalingsregler, hvor medarbejderne benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tje- neste
Når medarbejderne benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjeneste, ydes der dem herfor en godt- gørelse pr. kørt km. af samme størrelse som den, der til enhver tid af fastsat i henhold til de for staten gældende regler.
Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgs- målet om, hvorvidt han vil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden.
Bestående aftaler om betaling til medarbejderne for kørsel med eget motorkøretøj må ikke ved nærvæ- rende aftale forringes.
København den 12. marts 2007
For Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark
Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx
For Dansk Metalarbejderforbund
Xxxx Xxxxxxxx
BILAG III
Værnefodtøj
Aftale mellem SKAD og Dansk Metalarbejderforbund om afholdelse af udgifterne til anskaffelse og vedligeholdelse af værnefodtøj
Stk. 1
Virksomheden afholder udgiften til køb af egnet værnefodtøj til medarbejderne efter deres eget ønske og arbejdsgiverens leverandøranvisning.
A. Hvor arbejdsforholdene på grund af særlig risiko for fodskader kan undgås ved at bruge værnefodtøj.
B. Hvor virksomhedens sikkerhedsorganisation anbefaler dette.
C. Hvor medarbejderen selv ønsker det.
Stk. 2
Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af specielle typer værnefodtøj, betales udgiften af virksomheden, og fodtøjet forbliver dennes ejendom
Stk. 3
Medarbejdere, der modtaget værnefodtøj, er pligtige til at anvende dette under arbejdet.
Stk. 4
Det påhviler medarbejderen for egen regning at sørge for renholdelse og normal vedligeholdelse (eks- klusiv egentlige reparationer) af det værnefodtøj, medarbejderen modtager.
Stk. 5
Værnefodtøj indkøbes efter aftale med virksomheden. Fornyelse af nedslidt eller ødelagt værnefodtøj afgøres af medarbejderen.
København den 12. marts 2007
For Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark
Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx
For Dansk Metalarbejderforbund
Xxxx Xxxxxxxx
BILAG IV
EU direktiver
Tiltrædelse af EU' direktiver om arbejdstiden og beskyttelse af unge
EU's direktiver
SKAD og Dansk Metalarbejderforbund er enige om at tiltræde den imellem CO-industri og Dansk In- dustri indgåede organisationsaftale om implementering af EU’s arbejdstidsdirektiv 93/104/EF af 23.11.1993 og EU’s direktiv om beskyttelse af unge på arbejdspladsen 94/33/EF af 22.6.1994.
København den 11. februar 2004
For Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark
Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxx
For Dansk Metalarbejderforbund
Xxxx Xxxxxx
Bilag V –
Forhandlingsregler/Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karak- ter
Regler for behandling af uoverensstemmelser faglig karakter
Stk. 1 Lokale forhandlinger
a. Uoverensstemmelser af faglig karakter søges løst ved forhandling mellem parterne på virksomheden. Sådanne forhandlinger skal påbegyndes og afsluttes så hurtigt som muligt.
b. Såfremt tillidsrepræsentanten har behov herfor, eller der ikke er valgt tillidsrepræsentant på virk- somheden, kan en repræsentant fra den eller de lokale afdelinger efter aftale med virksomhedens ledelse tilkaldes til den lokale forhandling.
c. Repræsentanterne for de lokale parter skal være bemyndiget til at indgå bindende aftaler.
d. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parter- ne.
e. Med henblik på gennem yderligere forhandling at nå til enighed og at få afsluttet lokale forhandlin- ger kan enhver af parterne skriftligt fordre af den anden part, at der inden 6 arbejdsdage
efter fremsendelse af en sådan fordring udarbejdes et afsluttende og af begge parter underskrevet lokal- referat, jf. stk. 1 d. Af referatet skal fremgå, hvad parterne måtte være enige henholdsvis uenige om.
Foreligger et sådant referat ikke inden for fristen på 6 arbejdsdage, er sagen bortfaldet.
f. I forbindelse med lokale lønforhandlinger kan alene medarbejderparten videreføre sagen. Dette kan ske inden for 15 arbejdsdage fra referatets udarbejdelse ved at rejse sagen over for SKAD. Sker dette ikke, er sagen bortfaldet.
g. Såfremt der opstår en faglig uoverensstemmelse af individuel karakter på virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan den medarbejder, uoverensstemmelsen vedrører, anmode en re- præsentant fra den lokale afdeling om at bistå sig under den lokale forhandling.
Stk. 2 Mæglingsmøde
a. Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organisationer begære mægling i sagen.
b. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen. Referatet fra den lokale forhandling skal vedlægges. Organisationerne er enige om, at denne regel kun under særlige omstændigheder vil kunne fraviges.
c. For så vidt mæglingsmøde er begæret i medfør af bestemmelserne i overenskomstens § 8 vedrørende opsigelse af lokale aftaler, kutymer eller reglementer, skal begæringen om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisation i hænde inden for de i § 8 angivne opsigelsesfrister, det vil sige se- nest den sidste hverdag i måneden.
d. Mæglingsmøde skal så vidt muligt holdes på den virksomhed, hvor uoverensstemmelsen er opstået.
e. Mæglingsbegæring i sager, der rejses i medfør af stk. 1 e, skal være den modstående organisation i hænde senest 30 arbejdsdage efter udarbejdelsen af det afsluttende referat af de lokale forhandlinger. Sker dette ikke, er sagen bortfaldet.
f. Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationer- ne.
Med virkning fra 1. maj 2012 gælder endvidere følgende:
I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæ- ringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales.
Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive par- ter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.
I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift
g.Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand af organisationernes mæglingsrepræ- sentanter, der herefter ved direkte indbyrdes forhandlinger søger at tilvejebringe en løsning af uover- ensstemmelsen.
x.Xxx udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
Stk. 3 Organisationsmøde
x.Xx der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisationer begære sagen vide- reført ved et organisationsmøde.
b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse.
c. Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter begæringens modta- gelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
d. På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter fra hver af parterne, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organisation.
Mæglingsrepræsentanterne i den pågældende sag kan normalt ikke lede forhandlingerne.
De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger.
Plenarmøde skal afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom. Der udarbejdes referat af forhand- lingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
Stk. 4 Faglig voldgift
a. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uoverensstemmelsen, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan en af organisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.
b. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 arbejdsdage efter organisationsmødets (pr. 1. maj 2012, mæglingsmødets/organisationsmødets) afholdelse skriftligt begære afholdelse af fag- lig voldgift.
Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.
c. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 formand/opmand og 2 repræsentanter fra hver af parterne.
d. Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand uden for deres kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten.
Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en formand/ opmand, skal de snarest anmode Ar- bejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhand- lingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.
e. Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved forhandling mellem retsfor- manden og organisationerne.
f. Klager fremsender til modparten og retsformanden et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 25 arbejdsdage før retsmødet.
g. Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende organisation og retsforman- den, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Svarskriftet anses for rettidigt modtaget, såfremt det er den klagende organisation i hænde senest kl. 16.00, 15 arbejdsdage før retsmødet.
Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og anses for at være rettidigt mod- taget, såfremt den er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 10 arbejdsdage før retsmø- det.
Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 7 arbejdsdage før retsmødet.
Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af processkrifterne, hvem der ønskes afhørt
Er klageskrift ikke modtaget rettidigt, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen. Dog kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage efter fristens udløb, til den modstå- ende organisation fremsender klageskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i over- enskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000.
Fristen for aflevering af svarskrift er herefter senest kl. 16.00, 11 arbejdsdage før retsmødet. Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget,
såfremt den er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 7 arbejdsdage før retsmødet. Du- plik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage før retsmødet.
Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af kla- geskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling. Dog kan sagen genoptages, såfremt indklagede senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender svar- skrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000. Fristen for aflevering af replik er herefter senest kl. 16.00, 7 arbejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage før retsmødet.
h. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
i. Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forretningsorden, som ikke fremgår af nærværende regler. I afstemning herom deltager formanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal.
j. Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal retsformanden som opmand alene afgø- re sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nødvendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres.
Opmanden er i sin kendelse begrænset til at træffe en afgørelse, der ligger inden for de nedlagte på- stande og inden for de øvrige retsmedlemmers votering.
Stk. 5 Forhandlingsmøde
Såfremt en uoverensstemmelse rettidigt er begæret videreført til faglig voldgift eller til Afskedigelses- nævnet i henhold til Hovedaftalens § 4, kan der, når det begæres af den ene part, afholdes et forhand- lingsmøde mellem overenskomstparterne. Den part, der begærer forhandlingsmøde, skal samtidig angi- ve, om de lokale parter deltager.
Ved uoverensstemmelser, der har udløst beslutning om udstedelse af strejke- eller lockoutvarsel, skal et begæret forhandlingsmøde afholdes.
Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
Stk. 6 Organisationsudvalgsmøde
a. Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem organisationerne vedrørende forståelse af over- enskomsten og dermed ligestillede aftaler kan direkte forhandles af et af organisationerne bemyndiget udvalg. Organisationsudvalgsmøde kan begæres af en af overenskomstparterne.
b. Såfremt en af overenskomstparterne skønner, at en afgørelse i en lokal uoverensstemmelse vil kunne få principiel betydning for hele overenskomstområdet, kan uoverensstemmelsen begæres behandlet ved et organisationsudvalgsmøde. Hvis begæringen ikke kan tiltrædes, betragtes henvendelsen som en mæglingsbegæring.
c. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parter- ne.
Anm.
Ved organisationer forstås de organisationer, der har underskrevet SKADs overenskomst.
Stk. 7 Arbejdsuro
Såfremt en virksomhed eller medarbejderne vurderer, at der er risiko for arbejdsuro, skal der på begæ- ring af SKAD eller Dansk Metal omgående optages drøftelser (Konfliktløsningsmøder) mellem over- enskomstparterne og de lokale parter. Drøftelserne har til formål at vurdere baggrunden for uoverens- stemmelsen.
Hvis SKAD eller Dansk Metal anser det for formålstjenligt, skal organisationerne på begæring hurtigst muligt og senest inden for 5 arbejdsdage træde sammen og afholde opfølgningsmøde, så vidt
muligt på virksomheden.
Nærværende bestemmelse ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overens- komstmæssige konflikter, jf. Hovedaftalens bestemmelser herom.
København, den 8. marts 2012
For Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark
Xxxx Xxxxxx
For Dansk Metalarbejderforbund Xxxx X. Xxxxxx
BILAG VI
Kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere
Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det for udenlandske medarbejdere kan være hen- sigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for medarbejderne under opholdet i Danmark.
Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parter- nes forståelse vil være i strid med SKAD-overenskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at med- arbejderne indgår en sådan aftale.
I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre et andet kortere varsel er aftalt.
Såfremt SKAD’s medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med sine udenlandske medar- bejdere, er der enighed mellem overenskomstparterne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalingen.
København den 12. marts 2007
For Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark
Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx
For Dansk Metalarbejderforbund
Xxxx Xxxxxxxx
BILAG VII
Tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde
Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomhederne er en væsentlig forudsætning for virksomhedernes produktivitet og konkurrencekraft samt medarbejdernes trivsels- og udviklings- muligheder.
Den danske model bygger både på et professionelt og konstruktivt samarbejde mellem overenskomst- parterne samt på et velfungerende lokalt samarbejde mellem virksomhedsledere og tillidsrepræsentan- ter. Grundlaget for succes er ofte den decentrale aftalefastlæggelse og en samarbejdsproces, i gensidig respekt og tillid.
Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter
Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanter valgt under SKAD-overenskomsten vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med en ¼ pr. kvartal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræ- sentantens varetagelse af sit hverv, udenfor dennes arbejdstid.
Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget. Tillidsrepræsentantens valggrundlag opgøres senest med udgangen af august 2007.
Herefter opgøres valggrundlaget ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet, bortfalder vederlaget.
Vederlaget udgør:
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer vil fra 4. kvartal 2007 modtage et årligt vederlag på kr. 9.000.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer vil fra 4. kvartal 2007 modtage et årligt vederlag på kr. 15.000.
Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning / vederlag til tillidsrepræsentanten, modregnes dette i ovenstående vederlag.
Fællesfonden ændrer navn til Uddannelses- og Samarbejdsfond og finansierer fra 1. oktober 2007 ud- over de hidtidige aktiviteter under fonden også ovennævnte vederlag.
Som følge heraf er der enighed om pr. 1. juli 2007 at forøge bidraget til fonden til kr. 0,50 pr. præsteret arbejdstime. Overenskomstparterne bemyndiges til at regulere bidraget pr. 1. januar 2009, såfremt fon- dens nye opgaver nødvendiggør dette.
København den 12. marts 2007
For Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark
Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx
For Dansk Metalarbejderforbund
Xxxx Xxxxxxxx
BILAG VIII
Funktionærlignende ansættelse
De til enhver tid gældende retningslinjer om funktionærlignende ansættelser mellem CO-industri og Dansk Industri er gældende for denne overenskomst. De for tiden gældende retningslinjer fremgår af nedenstående protokollat:
Protokollat vedr. funktionærlignende ansættelse pr. 1. februar 2004
Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medarbejdere med mere end 9 måneders anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de ret- ningslinjer, der er anført i nærværende bilag.
Følgende bestemmelser kan fremover ikke fraviges ved aftale:
1) Reglerne i Funktionærlovens § 8 om efterløn ved død.
2) Ansatte på funktionærlignende vilkår kan indgå i arbejdsfordelingsordninger, medmindre andet aftales mellem virksomheden og medarbejderen.
3) 120 dages reglen kan - selv om den er skriftligt aftalt - ikke gøres gældende, hvis den an- sattes opsigelsesvarsel er omfattet af overenskomstens § 4, stk. 1. Spørgsmålet om indfø- relse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog kun til et forhandlingsmøde.
Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der ud- fører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.
Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved aftaler om an- sættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den respektive organisation.
Løn
Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed. En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstids- punktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.
Uoverensstemmelser vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overens- komstens regler.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktio- nærer.
Anciennitet
Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.
Opsigelse
I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i Funktionærlo- vens § 2.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til over- enskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage.
Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygeda- ge, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Ved afskedigelse af funktionærlignende ansatte, hvor Funktionærlovens § 2 er aftalt at finde anvendel- se, finder Funktionærlovens §§ 3 og 4 også anvendelse.
Arbejdstid
Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tilligemed betalingen herfor, fast- sættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Ved overarbejde har tillidsrepræsentanten påtaleret ved misbrug og skal, hvis forholdene giver anled- ning til det, have oplyst omfanget af overarbejdet.
Ferie
Der ydes ferie i henhold til Xxxxxxxxxx, dog ydes ferie med løn eller ferie med godtgørelse, jf. Ferielo- vens bestemmelser.
Bestemmelsen erstatter Dansk Metalarbejderforbund/SKAD overenskomstens regler om feriegodtgø- relse.
Søgnehelligdage
Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfridage, jf. Dansk Metalarbejderforbund/SKAD overenskomsten.
Sygdom
Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.
Øvrige bestemmelser
Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af Funktionærlovens § 2b, 16, 17 og 17a. Hvor intet andet er nævnt i nærværende bilag eller i den mellem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i Industriens Overenskomst.
Fagretlig behandling
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter. Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den på- gældendes opsigelsesvarsel.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af nærværende overenskomst. Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinjer.
København den 11. februar 2004
For Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark
Xxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxx
For Dansk Metalarbejderforbund
Xxxx Xxxxxx
BEVIS FOR ANSÆTTELSE PÅ FUNKTIONÆRLIGNENDE VILKÅR
under overenskomst mellem Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund
Skal udstedes senest 1 måned efter tiltrædelsen og fornys, når der sker væsentlige ændringer i ansættel- sesforholdet.
1. Parter
Undertegnede arbejdsgiver (navn): CVR-nr.: | |
Adresse: | Xxx.xx.: |
Postnr./by: | |
ansætter herved: | |
Medarbejderens fulde navn: | CPR-nr.: |
Adresse: | Xxx.xx.: |
Postnr./by: |
2. Jobkategori
Stillingsbetegnelse/Stillingsbeskrivelse |
3. Tiltrædelsesdato
Tiltrædelsesdato: |
・ Ansættelsesforholdet er tidsbegrænset og ophører senest: |
・ Ansættelsesforholdet ophører senest, når udførelsen af følgende opgave(r) er tilendebragt: |
4. Arbejdssted
Fast arbejdssted eller hovedarbejdsstedets adresse (virksomhedens adresse angives) |
Postnr./by: |
・ Skiftende arbejdssteder |
5. Arbejdstid
For så vidt angår arbejdstid – den normale arbejdstid, weekendarbejde, deltidsbeskæftigelse, fleks- tid, arbejde på forskudt tid og skiftehold – henvises til overenskomsten samt eventuelle lokalaftaler. Overarbejde udføres i henhold til overenskomsten. ・ Medarbejderen kan ikke deltage i arbejdsfordeling. |