OK 11

Forhandlinger

OK 11

Overenskomstforhandlingerne i 2011 blev afsluttet allerede i maj 2010 med en 1 årig forlængelse af den eksisterende overenskomsttekst og en generel lønregulering på 1,07%. Forliget mellem FA og henholdsvis Finansforbundet og DFL, der denne gang forhandlede sammen, kom i hus så tidligt på grund af den økonomiske situation. Der blev derfor heller ikke aftalt nogen ændringer eller fornyelser i overenskomsterne, der dermed får en reel løbetid på 4 år.

Beretningsåret var fortsat præget af strukturforandringer med virksomhedsoverdragelser og fusioner mellem FA´s medlemmer - primært på pengeinstitutsiden. Antallet af medarbejdere i FA´s medlemsvirksomheder faldt i årets løb.

Forandringer hos FA´s medlemmer har givet ekstra opgaver til FA´s sekretariat, især rådgivning om de medarbejdermæssige konsekvenser ved organisationsændringer.

Pr. 1. juni 2010 havde FA 220 medlemmer. Pr. 1. juni 2011 har FA 218 medlemmer.

FA fik nye medlemmer i beretningsåret, hvoraf nogen havde ønsker om særlige overenskomstvilkår. Ikke alle virksomheder i den finansielle sektor har arbejdsopgaver eller ansatte, der passer ind i de generelle overenskomster mellem FA og Finansforbundet eller DFL. Et eksempel herpå er Bankernes Kontantservice (BKS), der som nystartet virksomhed, ønskede medlemsskab af FA, men på særlige vilkår. Det lykkedes at få en aftale med Finansforbundet om overenskomstvilkår for de ansatte i BKS, der kan matche de mere enkle jobniveauer og virksomhedens konkurrencesituation.

Normalt forløber FA´s forhandlinger fredeligt og bag lukkede døre. Men dette billede blev ændret ved forhandlinger om ny overenskomst for Trygs assurandører. Tryg ønskede lønnedsættelser, og det kunne ikke løses lokalt. I første omgang kunne FA og Finansforbundet heller ikke selv forhandle en løsning i hus. Der blev derfor varslet konflikt for assurandørerne i Tryg, og Finansforbundet varslede også sympatikonflikt for et uvist antal assurandører i andre virksomheder. Samtidig sendte Finansforbundet forhandlingen i Forligsinstitutionen. Pressen interesserede sig meget for sagen, der blev meget spektakulær, bl.a. fordi Finansforbundet længe fastholdt forkerte oplysninger om niveuaet for de ønskede lønnedsættelser og overdrev konsekvenserne af en eventuel konflikt.

Med forhandlingerne og de varslede konflikter fulgte også 3 arbejdsretssager om lovligheden af den varslede sympatikonflikt. Sagerne blev udsat, da FA og Finansforbundet ved Forligsinstitutionens hjælp fik forhandlet en ny overenskomst i hus for Trygs assurandører. En overenskomst, der indebærer en gennemsnitlig lønnedsættelse på 5,79% og en 3 årig overenskomst. Det er første gang, finanssektoren har lavet et forlig i Forligsinstitutionen på forsikringsområdet.

Udgivet 24.05.2011

Sager

FA repræsenterer medlemmerne i sager om brud på og fortolkning af overenskomster og i sager om uenighed i ansættelsesretlige personsager. Det gælder, uanset om sagen føres ved Arbejdsretten, ved faglig voldgiftsret, ved de almindelige domstole eller ved særlige nævn, som fx Ligebehandlingsnævnet. Sagsstatistik 2009 og 2010.

FA har i 2010 repræsenteret medlemmerne ved alle instanser. Af afgørelser kan nævnes:

Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet frifandt i november 2010 et FA-medlem for en klage over at have afskediget en medarbejder i strid med Ligebehandlingsloven. Sagen drejede sig om en far, der var vendt tilbage fra forældreorlov ca. 2 måneder før, virksomheden besluttede afskedigelsen - som i øvrigt var led i en kollektiv afskedigelsesrunde.

Ligebehandlingsnævnet begrundede frifindelsen med, at bevisbyrden for at have afskediget i strid med Ligebehandlingsloven påhvilede medarbejderen. I de fleste sager om afskedigelser vedrørende Ligebehandlingsloven har arbejdsgiveren bevisbyrden for ikke at have afskediget i strid med loven. I denne sag lagde Ligebehandlingsnævnet til grund, at såvel afskedigelsen som beslutningen om at afskedige ikke blev taget under medarbejderens orlov men efter at medarbejderen havde genoptaget arbejdet.

Herefter vurderede Ligebehandlingsnævnet, at afskedigelsen havde været nødvendig af økonomiske grunde, at 1/3 af medarbejderne var afskediget som led i den nødvendige omlægning af virksomheden, og at virksomheden med rette havde valgt at beholde de medarbejdere, der havde de mest relevante kvalifikationer efter denne omlægning af driften og organisationen.

Arbejdsretten

Arbejdsretten frifandt i november 2010 et FA-medlem for en påstand om krav om en "betydelig" bod i anledning af et erkendt overenskomstbrud.

Sagen drejede sig om fejl i forbindelse med lønudbetalinger, som skete i perioden oktober 2008 til sommeren 2009. Fejlene skete i forbindelse med, at virksomheden havde outsourcet lønadministrationen og efterfølgende overgik til et nyt lønsystem. Det medførte en række fejl, herunder manglende lønudbetalinger og manglende indbetaling til medarbejdernes pensionsordninger. Både virksomheden og den ny lønadministrator udfoldede betydelige bestræbelser på at afbøde de opståede fejl, som implementeringen af det ny lønsystem havde affødt. Herudover modtog de berørte medarbejdere àcontobetalinger eller fik tilbud om at kunne lave overtræk på deres medarbejderkonto.

Forbundet gjorde gældende, at der var sket fejl svarende til en værdi af 3,4 mio. kr.

Virksomheden erkendte, at der var begået fejl, som virksomheden havde ansvaret for - men ikke i den størrelsesorden, som Finansforbundet gjorde gældende. Virksomheden havde da også erkendt, at der var begået et overenskomstbrud, og sagen drejede sig derfor kun om, hvorvidt der skulle betales bod - og størrelsen på en evt. bod.

Arbejdsretten frifandt virksomheden. Arbejdsretten havde som udgangspunkt, at pligten for en arbejdsgiver til at betale korrekt løn er af afgørende betydning, og at brud på denne pligt som udgangspunkt er bodspådragende. Der gælder dog en "tålegrænse for fejl, der kan klares ved at blive rettet", og denne tålegrænse var ikke overskredet. Arbejdsretten lagde vægt på den outsourcingssituation, som var baggrund for problemerne, herunder at der var tale om en stor virksomhed, at virksomheden havde gjort alt, hvad der var muligt for at rette op på de fejl, der var sket, og at der var tale om bagatelagtige ulemper for de berørte medarbejdere.

Højesteret

Højesteret afgjorde sidst på året 2010 9 principielle sager om medarbejderaktier, som alle var anke af domme afsagt af Sø- og Handelsretten indenfor de seneste år. FA repræsenterede de 7 af virksomhederne.

Sagerne drejede sig om, hvorvidt medarbejderaktier udgør et egentligt løngode med den konsekvens, at arbejdsgiver ikke kan stille krav om, at medarbejderne skal være i uopsagt stilling for at få del i aktierne. Et sådant krav stiller arbejdsgiverne normalt, dels fordi det stemmer med intentionerne med at give medarbejderaktier (tiltrækning og fastholdelse af medarbejderne), og dels fordi det er et krav for, at aktietildelingen kan omfattes af den fordelagtige skattebehandling efter Ligningslovens regler. Sagerne drejede sig om både gratisaktier, favørkursaktier og medarbejderobligationer.

Højesteret afgjorde, at kravet på aktier ikke kan betinges af, at medarbejderen er i uopsagt stilling. Kravet for skattefrihed efter Ligningsloven regulerer ikke retsforholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager. Fratrådte eller opsagte medarbejdere har derfor krav på aktier på lige fod med de fortsat ansatte medarbejdere for den tid, de forholdsmæssigt har været ansat i optjeningsåret, jf. funktionærlovens § 17 a. Det gælder uanset, om der er tale om gratis- eller favørkursaktier.

Højesteret lagde herefter til grund, at aktierne/obligationerne har en økonomisk værdi, der kan sidestilles med tantieme og gratiale, som er de ydelser, funktionærlovens § 17 a direkte omfatter. Det gælder også favørkursaktier, som medarbejderen skal investere i.

Også kravet i funktionærlovens § 17 a om, at der skal være tale om et aftale-/sædvanemæssigt krav på aktier var opfyldt. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at en arbejdsgivers meddelelse om en generel medarbejderaktieordning er udtryk for en aftale/et løfte, som medarbejderen kan støtte ret på. Det gælder, uanset om meddelelsen sker ved en cirkulæreskrivelse, på intranettet eller på anden vis. Og det gælder også i forhold til medarbejdere, der ikke har fået kundskab om ordningen, fx fordi de er fratrådt, før meddelelse bliver givet.

Højesteret bestemte dog, at aktierne skulle båndlægges som en konsekvens af Ligningslovens regler. Fratrådte medarbejdere har således krav på en forholdsmæssig udlodning af aktier, men aktierne skal båndlægges, og de er ikke skattefri.

Tillidsmandssagerne

Sager om tillidsrepræsentanter og øvrige beskyttede medarbejdere har været stigende i beretningsperioden.

Baggrunden herfor er , at mange medlemsvirksomhder for tiden gennemgår strukturændringer og organisationsændringer i forbindelse med optimering og effektivisering af arbejdsgange.

Filiallukninger og sammenlægninger er ligeledes dagligdags kost. I den forbindelse rokeres ansatte, og der foretages væsentlige ændringer.

Alt dette indebærer at både tillidsrepræsentanter og andre beskyttede ansatte - som arbejdsmiljørepræsentanter, SU-medlemmer, medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og tillidsfolk i forbundenes valgte ledelse, også berøres af de ændringer, der sker i virksomhederne.

Hertil kommer, at der er ca. 1.600 beskyttede ansatte ud af Finansforbundets godt 46.000 medlemmer, så ca. 3% af alle beskæftigede på finanområdet har tillidsmandsbeskyttelse. Dette skal ses i lyset af, at ca. 4.000 ansatte har taget afsked med sektoren grundet finanskrisen.

Tillidsrepræsentanternes særlige beskyttelse indebærer, at der, før der sker ændringer i deres arbejdsvilkår af væsentlig karakter, skal holdes et organisationsmøde mellem FA og Finansforbundet eller DFL. I modsat fald er der tale om brud på overenskomsten og dermed en bod for virksomheden.

Finansforbundet og DFL er meget opmærksomme på de beskyttede medarbejdere og Finansforbundet har beskyldt virksomhederne for i stigende grad at afskedige medarbejdere med tillidsmandsbeskyttelse. FA har tilbagevist dette med tørre tal, og FA gør meget for at henlede medlemsvirksomhedernes opmærksomhed på den særlige beskyttelse og procedurereglerne i forbindelse hermed. Det sker ved FA´s almindelige kursusvirksomhed og ved omtale på hjemmesiden. I det daglige løses sagerne dog som regel gnidningsløst, og nogle klares telefonisk, fordi de påtænkte ændringer vurderes som uproblematiske, også af Finansforbundet og DFL.

FA og Finansforbundet har den 20. januar 2011 afholdt et fælles temamøde for sekretariaterne om tillidsvalgte og håndteringen af de opståede sagerne. FA har desuden den 10. maj 2011 holdt et specialkursus om tillidsmandens rolle i det daglige samarbejde. Finansforbundet havde et indlæg på kurset.

Færre kollektive afskedigelser

Selvom året stadig var præget af nedgang i medarbejderantallet, er dette i højere grad sket ved naturlig afgang eller ved mindre personalereduktioner, som er blevet løst efter drøftelser i de lokale SU. FA har derfor kun haft få forhandlinger med Finansforbundet og DFL i løbet af beretningsåret om kolletkive afskedigelser.

Efterhånden er processen om de kollektive afskedigelser, små som store, en integreret del af arbejdet i de finansielle virksomheder. Det giver derfor sjældent anledning til konkrete sager efterfølgende, omend især Finansforbundet er meget opmærksom på muligheden for

individuelle sager om påstået usaglighed i kølvandet på en større afskedigelsesrunde.

Udgivet 24.05.2011

Regulering

Bonus og lønpolitik

Finanskrisen medførte øget internationalt fokus på finansielle virksomheders aflønningspolitikker. Blikket faldt også på lønmodeller, der ukritisk kunne opfordre til, at medarbejderne tog store risici på den finansielle virksomheds vegne.

I august 2010 blev der i Danmark indgået en politisk aftale om ansvarlig lønpolitik. Aftalen lagde sig op af de EU-regler, der var i støbeskeen dog med enkelte danske særregler. I oktober blev reglerne om aflønningspolitik i kapitalkravsdirektiv 3 så vedtaget i EU. Det stod nu klart, at de kommende regler om aflønning skulle træde i kraft den 1. januar 2011, og der kom for alvor fart på lovgivningsprocessen i Danmark og det øvrige Europa.

I starten af december 2010 blev de nye lovregler om aflønningspolitik så vedtaget i Danmark. Xxxxx blev fulgt af en bekendtgørelse, som blev offentliggjort i slutningen af december.

Endvidere vedtog FA og sektorens brancheorganisationer finanssektorens kodeks om lønpolitik, der ligeledes blev offentliggjort i december.

FA har overordnet været positivt indstillet over for regler, der skal modvirke, at risk-takers, direktører og bestyrelsesmedlemmer tager unødige risici på virksomhedens vegne. Det har imidlertid gennem hele forløbet været væsentligt, at EU-reglerne ikke blev overimplementeret i Danmark, da det kan skabe konkurrenceforvridning i forhold til de øvrige EU-lande. I forhold til EU har FA lagt vægt på, at EU-reglerne skulle tage højde for den generelle internationale regulering. FA har på såvel nationalt som EU-plan anset det for afgørende at få påvirket processen i den rigtige retning og understøtte virksomhedernes muligheder for individuelt at leve op til de nye krav.

Den hektiske lovgivningsproces gjorde det vanskeligt for virksomhederne at tilpasse sig de nye lovregler, der trådte i kraft 1. januar 2011. Der er fortsat nogle udeståender om fortolkningen og rækkevidden af de nye regler, hvorfor FA også vil have fokus på området i resten af 2011.

Certificering – kompetencekrav til rådgivere

I april 2011 indførte økonomi- og erhvervsministeren kompetencekrav til investeringsrådgivere. Det var den såkaldte certificeringsordning, der havde været undervejs i et års tid. Med den blev kravene til rådgivernes kompetencer konkretiseret, og pengeinstitutterne blev pålagt at dokumentere rådgivernes kompetencer med forretningsgange for systematiske uddannelsesforløb og ved at lade rådgiverne bestå en prøve.

De nye regler giver plads til en høj grad af fleksibilitet og metodefrihed. Det giver den enkelte virksomhed mulighed for fortsat at tilrettelægge sin kompetenceudvikling af medarbejdere på den måde, som passer bedst til virksomhedens organisering og mål.

Selvom kompetencekravene er endnu et led i den omfattende regulering, som finanssektoren er pålagt, kan de også give en positiv effekt. De vil medvirke til at synliggøre for omverdenen, hvor meget branchen gør for at uddanne og kompetenceudvikle sine rådgivere.

Ferieloven

Xxxxxxxxxx er ændret to gange på et år, henholdsvis pr. 1. juli 2010 og pr. 1. maj 2011. Beskæftigelsesministerens ændringer har haft fokus på at fjerne offentlige ydelser til personer, som har et forsørgelsesgrundlag i form af tilgodehavende feriepenge. Derudover har der været ønske om mere kontrol med, at arbejdsgivere afregner alle uhævede feriepenge, at lønmodtagere, som tiltræder nyt job under fritstilling, ikke mister xxxxxxxxxx fra den gamle arbejdsgiver, og at forældelsesreglerne er lempet til fordel for lønmodtagerne.

Ferieloven har stor betydning for virksomhedernes arbejdstilrettelæggelse og medarbejdernes trivsel. FA har derfor i høringsfasen forsøgt at få større fokus og en mere grundig revision af loven. FA har således bedt om, at xxxxxxxxxx blev sat under luppen med deltagelse af arbejdsmarkedets parter for at sikre, at loven ikke blot blev opdateret, men også fremtidssikret. FA har desuden bedt om, at man fjerner unødvendige administrative byrder og tillige giver virksomheder og medarbejdere mere fleksibilitet indenfor rammerne af arbejdstidsdirektivet.

Det lykkedes ikke denne gang at få den grundige revision af ferieloven, men virksomhederne fik nogle administrative lettelser. Der er med virkning fra 1. maj 2011 sket en forhøjelse af de satser, som virksomheder kan udbetale feriepenge efter, uden at skulle kontrollere, at medarbejderen holder ferie. Deuden har virksomhederne fået forlænget fristen for at indgå

ferieoverførselsaftaler. Samtidig har Beskæftigelsesministeriet givet tilsagn om at overveje FA's øvrige forslag til ændringer i ferieloven.

FA holdt den 6. april et medlemsmøde om ændringerne i ferieloven.

FA har redegjort for de vedtagne ændringer i ferieloven i Informationerne D-01-10, D-01-11 og D-02-11.

Barseludligningsordning

I 1. oktober 2006 trådte loven om barseludligningsordning i kraft, og samtidig stoppede FA's barselsudligningsordning. FA's medlemsvirksomheder er med i den lovpligtige barseludligningsordning, da sektoren ikke fik godkendt sin egen barselsudligningsordning.

Ministeriet krævede, at ordningen skulle udløse refusion for alle lønmodtagere på

barsels-/forældreorlov, mens finanssektorens barselsudligningsordning kun udløste refusion for lønmodtagere i virksomheder med over 60% kvinder.

I de første 2 år blev der oparbejdet et overskud i den centrale barseludligningsordning, da forholdet mellem bidrag og refusion ikke stemte overens. Først i 2009 ændrede ministeriet bidrags- og refusionssatserne. På det tidspunkt var der akkumuleret et overskud på mere end 400 mio. kr.

I 2007 og 2008 var der omtrent balance mellem finanssektorens bidrag og refusion fra den centrale barseludligningsordning. Ifølge statistikken over arbejdsomkostninger har sektoren derimod modtaget 134 kr. i refusion pr. 100 kr. bidrag i 2009. Dette skyldes de ændrede bidrags- og refusionssatser og den udvidede refusionsperiode. Med 67.500 fuldtidsansatte i finanssektoren i 2009 var det samlede bidrag til barseludligningsordningen ca. 56 mio. kr.

Ved uændret omfang og fordeling af barselsorlov opnåede sektoren et højere overskud fra udligningsordningen i 2010, hvorimod sektoren i 2011 forventes, at komme tilbage til niveauet for 2009.

EU, herunder arbejdstid og vikarer

FA har i forbindelse med EU Task Force behandlet ændringsdirektivet om europæiske samarbejdsudvalg, forældreorlovsdirektivet og vikardirektivet.

Ændringsdirektivet om europæiske samarbejdsudvalg er ikke aftaleimplementeret i FA's overenskomster. FA har i Beskæftigelsesministeriets implementeringsudvalg arbejdet for at implementeringsloven ikke overimplementerer direktivet.

EU Task Force er enige om, at forældreorlovsdirektivet kan implementeres i FA's overenskomster. FA har meddelt Beskæftigelsesministeriet, at direktivet forventes implementeret ved overenskomstforhandlingerne i 2012, og ministeriet har bl.a. på den baggrund bedt EU om, at implementeringsfristen forlænges indtil 2013. Fristen ville ellers udløbe 7. april 2012.

EU Task Force behandler fortsat vikardirektivet. Det er FA's holdning, at direktivet regulerer vikarbureauvikarer, og derfor har meget ringe betydning i finanssektoren. Dette synspunkt er underbygget af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i januar og februar 2011. På den baggrund mener FA ikke, at direktivet skal implementeres i overenskomsterne. FA deltager i Beskæftigelsesministeriets forberedelse af implementeringsloven, der skal træde i kraft i december 2011.

FA har bidraget til den europæiske bankarbejdsgiverforenings (EBF-BCESA) holdning til revision af arbejdstidsdirektivet. EU Kommissionen har gennem to høringer bedt arbejdsmarkedets parter vurdere, om der er behov for at ændre det gældende direktiv, og om parterne på europæisk plan vil forhandle en revision af direktivet. FA's bidrag til svar på EU Kommissionens første høring om ændring af det eksisterende arbejdstidsdirektiv udgjorde kernen i

EBF-BCESA's svar til EU Kommissionen. Det forventes, at BusinessEurope og ETUC (European Trade Union Confederation) vil forhandle om et nyt arbejdstidsdirektiv. BusinessEurope vil alene revidere det gældende direktivs bestemmelser om rådighed og rådighedsvagter, som EU Domstolen har truffet afgørelser om.

Udgivet 24.05.2011

Uddannelse

Finanssektorens uddannelsespolitik samlet i FA

I foråret 2010 havde Finansrådet overdraget interessevaretagelsen af det uddannelsespolitiske område for penge- og realkreditinstitutområdet til FA. I slutningen af 2010 besluttede Forsikring & Pension også at overdrage sin uddannelsespolitiske interessevaretagelse på forsikringsområdet til FA. Dermed var hele finanssektorens uddannelsespolitik samlet i FA. I FA er uddannelsespolitikken blevet tæt integreret med arbejdsmarkedspolitikken.

FA's kompetenceudvalg

FA's nye kompetenceudvalg havde sit første møde den 1. september 2010. Udvalget har siden da drøftet alt lige fra praktikpladser til overenskomstbestemmelser, men det største og gennemgående tema i løbet af året har været fremtidens uddannelser.

FA's bestyrelse ønskede, at kompetenceudvalget skulle begynde overvejelserne og drøftelserne om, hvordan fremtidens uddannelser skal se ud. Kompetenceudvalget tog fat på den diskussion på baggrund af en større kortlægning af de eksisterende finansielle uddannelser og en drøftelse af hvilke kompetencebehov virksomhederne ville have i fremtiden. Det kom der mange ideer ud af, fx mere finansfaglig toning af relevante kandidatuddannelser og fælles lederuddannelser.

Drøftelserne slog også fast, at sammenhæng mellem uddannelserne og høj kvalitet i uddannelserne fortsat ville være vigtig.

Fremtidens struktur for udbuddet af de offentlige finansielle uddannelser

Set med Finanssektorens øjne er erhvervsakademiuddannelserne helt centrale i forhold til rekruttering og videreuddannelse af medarbejdere. Som udbydere af både Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning, Finansøkonomuddannelsen og Finansbacheloruddannelsen er erhvervsakademierne de primære samarbejdspartnere i forhold til uddannelsen af finansielle medarbejdere.

Erhvervsakademierne har eksisteret siden 2008. De skal evalueres i 2013 med henblik på etableringen af en permanent struktur for erhvervsakademiernes udbud efter 2015. Ifølge det politiske forlig bag erhvervsakademierne skal de i den forbindelse overveje, om de vil afgive deres udbud af professionsbacheloruddannelser eller lade sig fusionere ind i professionshøjskoler.

I foråret 2010 tog debatten om erhvervsakademiernes fremtid imidlertid fart. Det er FA’s vurdering, at den verserende debat vil få afgørende betydning for udbuddet af finansielle uddannelser. FA er gået aktivt ind i denne debat for at sikre så stærke finansfaglige miljøer som muligt.

Erhvervsakademiernes med finansielle uddannelser

På den baggrund er det FA's vurdering, at erhvervsakademierne bør have permanent udbudsret til professionsbacheloruddannelsen efter 2015. Derfor er målet at sikre selvstændige og bæredygtige erhvervsakademier med udbud af både Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning, Finansøkonomuddannelsen og Finansbacheloruddannelsen. Som konsekvens heraf skal erhvervsakademierne frigøres fra erhvervsskolerne, men samtidigt ikke tvinges til at lade sig fusionere ind i professionshøjskolerne.

Som et aktivt led i at nå denne målsætning har FA tilsluttet sig den fælles handlingsplan "Erhvervsakademi 2015", der deler samme mål. Bag initiativet står udover FA også LO, DI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Tekniq. Herudover har hovedparten af landets erhvervsakademier valgt at tilslutte sig handlingsplanens målsætninger.

Ud fra dette udgangspunkt arbejder FA politisk for at sikre en fremtidig struktur i det uddannelsespolitiske, der understøtter så stærke finansielle uddannelser som muligt.

Bedre anerkendelse af realkompetencer

Der er kommet fornyet fokus på bedre anerkendelse af realkompetencer. Det er blandt andet sket efter, at Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde en stor undersøgelse, der viste, at der stadig er mange barrierer for gennemførelsen af ensartede realkompetencevurderinger af høj kvalitet. Realkompetencevurderinger er vigtige for anerkendelsen af de kompetencer, som mange finansansatte tilegner sig gennem kurser og uddannelser i de virksomheder, hvor de er ansat, eller gennem uddannelsesforløb hos eksterne private uddannelsesudbydere. Hvis kompetencerne ikke anerkendes, kan de ansatte løbe panden mod en mur, når de gerne vil læse videre i det offentlige uddannelsessystem, fx på HD. FA har gentagne gange gjort Undervisningsministeriet opmærksom på problemstillingen og i 2011 kom FA med i en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet, som skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres bedre anerkendelse af realkompetencer.

Foto: Århus Erhvervsakademi

AMU

Grundlæggende finansuddannelse (GFU)

Med den ændrede struktur i varetagelse af finanssektorens uddannelser, hvor det administrative i forhold til finansuddannelsen blev rykket fra Finansrådet til Finanssektorens Uddannelsescenter (FUC), fulgte modellen for FlexFinans med til FUC.

FUC har tidligere haft et forløb, der hed Basisrådgiveren. Det var en række AMU-kurser, der gav kursisterne kompetencer inden for sektorens områder. Basisrådgiveren har eksisteret i flere udgaver, hvor ingen af dem ledte til eksamen.

FUC og International Business College har nu sammensat et forløb til erstatning for FlexFinans®

/Basisrådgiveren – Grundlæggende finansuddannelse. Forløbet er tættere på FlexFinans® i struktur end Basisrådgiveren og dermed tættere på strukturen i den måde, finansuddannelsen er opbygget i årgang 2010-12, dvs. mere tematiseret.

Skills Council – EU

Kommissionen meddelte i deres kommuniké i december 2008 og juni 2009, at den agter at undersøge muligheden for at oprette et europæisk Skills Council om job og kvalifikationer.

Ekspertgruppen anbefaler i sin rapport fra 2010 om "nye kvalifikationer til nye jobs" oprettelsen af EU-Skills Council som en af sine vigtigste aktiviteter for analyse af færdigheder, behov og udvikling, og på den måde komme med.

I tråd med Kommissions anbefalinger har Banking Committee for European Social Affairs (BCESA) udarbejdet et udkast for et Skills Council, som omfatter jobs og færdigheder i bankvirksomheder i Europa. Forslaget blev drøftet i SSDB (Bank Sectoral Social Dialogue Committee). Her blev man enig om at sætte Skills Council lidt i bero og afvente yderligere tiltag fra Kommissionen. Årsagen til beslutningen var stor usikkerhed om hvilke jobs og færdigheder, der skulle behandles i et Skills Council.

Det faglige udvalg for Finanssektoren

Det faglige udvalg for Finanssektoren i regi af FA blev konstitueret den 7. december 2010. Udvalget er paritetisk nedsat, og FA besætter formandsposten.

Udvalget har til opgave at følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder. Det er udvalgets opgave er at definere Finansuddannelsens mål, varighed, struktur,

bedømmelsesplaner og praktikuddannelsen. Udvalget indstiller forslag til godkendelse i Undervisningsministeriet, der fastsætter regelsættet for uddannelsen.

Af opgaver under Det faglige Udvalg, kan nævnes:

Fornyelser Ændringer

Evt. nedlæggelse af uddannelser

Fastsættelse af uddannelsesordningen for Finansuddannelsen på grundlag af uddannelsesbekendtgørelserne

Udvalget træffer afgørelser om:

Godkendelse af praktikvirksomheder Valg af fag

Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler Afkortning eller forlængelse af uddannelsestid

Klager over skoleafgørelser

Afgørelse af uenigheder mellem virksomhed og elever mm.

Udvalgenes kompetence er selvføglelig ikke ubegrænset, men skal udfoldes inden for lovgivningens rammer, herunder finansloven og de regler, som er fastsat for uddannelserne i almindelighed, fx i bekendtgørelser om erhvervsuddannelser og bekendtgørelserne om eksamen og karakterskala mv.

Finansuddannelsen

I 2010 var optaget af elever 246. 229 i Syddanmark og 17 på Færøerne og i Grønland. Det er en anelse lavere end i 2009, hvor optaget samlet var 277, heraf 13 på Færøerne og i Grønland.

Elevindtaget

Effekten af den store justering af finansuddannelsen i 2008, hvor bl.a. det endelige koncept for fagprøven blev fastlagt, afventes med årgang 2008/10's eksamen, der finder sted juni 2011.

Undervisningsministeriet godkendte i oktober 2010 den ønskede indplacering af Finansuddannelsen i NQF – den nationale kvalifikationsramme. Finansuddannelsens trin 1 – kundemedarbejder, blev indplaceret på niveau 3, trin 2, selve Finansuddannelsen blev indplacering på niveau 4.

EBTN og EFPA

Selvom EU ikke har beslutningskompetence på uddannelsesområdet er påvirkningen alligevel stor. Gensidig anerkendelse og gennemsigtighed af uddannelser er stigende, og samarbejde tværs over grænserne spiller en stadig større rolle.

Dette afspejler sig mest i sektorens samarbejde med EFPA.

I august 2010 opnåede HD 2.del i Finansiel Rådgivning at blive akkrediteret som EFP (European

Financial Planner).

Danmark har også haft førertrøjen på i forbindelse med den videre udvikling og opdatering af EFPA's to standarduddannelser nemlig EFA (European Financial Advisor) og EFP (European Finacial Planner).

EFPA-Danmark har ikke stået stille, og i marts 2011 blev både Aalborg Universitet og International Business College (IBC) i Kolding medlem af EFPA-Danmark.

EBTN er fortsat en forening hvor erfaringsudveksling er i højsædet. EBTN er meget aktiv i forskellige EU projekter på uddannelsesområdet. I 2010/2011 har gennemsigtighed af uddannelser i den finansielle verden været en væsentlig opgave.

Udgivet 24.05.2011

Akademiuddannelsen

Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning

Akademiuddannelsen, der svarer til HD 1. del, er internationalt akkrediteret, og er blevet en de facto standard for den basale rådgiveruddannelse i sektoren. Samtidig er uddannelsen den formelle uddannelsesmæssige ramme for ejendomsmægleruddannelsen.

FA's rolle er dels at sikre et relevant finansfagligt indhold, dels at sikre et ensartet højt og internationalt anerkendt kvalitetsniveau uanset geografisk placering. Ydermere sikrer FA via fælles central tilmelding, holddannelse og distribution af undervisningsmaterialer og e-læring, at virksomhedernes og de studerendes ønsker til skole/fagvalg imødekommes.

Kvalitetssikring og faglig udvikling

FA sikrer den faglige kvalitet og udvikling af Akademiuddannelsen – alt fra opdatering af tal og takster over større revisioner til decideret nyudvikling af fag. Det drejer sig primært om samarbejdet med erhvervsakademierne om studieordning, fagplaner og obligatorisk pensum og om produktion af egentligt undervisningsmateriale. Hovedvægten lægges på det finansspecifikke.

Akademiuddannelsen i tal

Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning er med sine 2.307 studerende én af Danmarks største akademiuddannelser.

Siden uddannelsens start i 2003 er antallet af studerende blevet mere end fordoblet. De

seneste semestre har antallet af studerende fra pengeinstitut- og realkreditbranchen samt gruppen af andre været faldende, mens der har været en stigning i antallet af studerende fra ejendomsmæglerbranchen.

Forventningen er, at der vil ske yderligere fald i søgningen fra bank/realkredit/forsikring til næste år, da der vil være færre nyuddannede finansassistenter på grund af den finansielle krise.

Aktiviteter baseret på fag fra Akademiuddannelsen

FA er pr. 1. januar 2011 ophørt med de kursusaktiviteter, der helt eller delvist er baseret på fag fra Akademiuddannelsen. Aktiviteterne fortsætter i regi af Erhvervsakademiet Lillebælt.

For yderligere information kontakt FA på telefon 00000000

Udgivet 24.05.2011

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø

FA's udvalg for arbejdsmiljøansvarlige har holdt 4 møder. Udvalgsarbejdet er koncentreret om, at virksomhederne får aktuelle arbejdsmiljøfaglige indlæg, nyheder om fx politiske initiativer, samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, regelændringer - og desuden mulighed for gensidig erfaringsudveksling.

Blandt emnerne har været reformen om virksomheders arbejdsmiljøarbejde, som trådte i kraft

1. oktober 2010. Reformen stiller nye krav til virksomhederne og giver samtidig nye muligheder. Arbejdstilsynets vejledninger blev først færdige og udsendt i marts 2011 - og indholdet førte til kritik fra arbejdsgiversiden. Flere virksomheder har derfor valgt at lade hidtidige funktionsperioder udløbe, før de foretager ændringer i organiseringen. En tendens i større virksomheder er, at arbejdsmiljøproblemer i højere grad løses og forebygges af personer med faglighed indenfor fx indeklima, ergonomi mv. eller ledere - frem for af en klassisk arbejdsmiljøorganisation. Der er fortsat en vis usikkerhed knyttet til, hvilke krav Arbejdstilsynet vil stille til størrelsen af en arbejdsmiljøorganisation, hvis virksomheden ikke indgår en lokal aftale.

Arbejdsmiljøuddannelse er tæt forbundet hermed. Her har hovedtemaet været implementeringen af den nye obligatoriske uddannelse på 3 dage samt af virksomhedernes pligt til at give tilbud om supplerende uddannelse.

Et andet hovedemne er implementeringen af det politiske forlig fra marts 2011 om en

2020-strategi på arbejdsmiljøområdet. Her er det de direkte konsekvenser for virksomheder og medarbejdere, som er det væsentlige.

Arbejdsulykker har altid været et højt prioriteret emne. Trods relativt få og kun mindre alvorlige ulykker i finanssektoren er virksomhederne interesseret i arbejde med ulykkesforebyggelse, fx i forbindelse med forskellige former for vold eller trusler, samt en praktisk håndtering ved hjælp det digitale "EASY-system".

Et andet centralt emne er psykisk arbejdsmiljø, hvor mange virksomheder arbejder systematisk med forskellige former for "positive arbejdsmiljøfaktorer", dvs. indsatser og tiltag, der kan bidrage til mindre sygefravær, bedre trivsel, højere motivation og produktivitet i virksomheden. Klassiske virkemidler er tiltag rettet mod arbejdsbetinget stress, men også bredere indsatser mod øget trivsel er et fast omdrejningspunkt i mange virksomheder.

Samarbejdsrådet, der er sammensat af FA, Finansforbundet og DFL, har udsendt en opfordring til virksomhederne om at tage trusler på arbejdspladsen op til drøftelse i samarbejdsudvalget - og tilbagemeldinger viser, at virksomhederne tager det alvorligt. På DFL-området har FA indgået en aftale om, at ledelse og medarbejderrepræsentanter lokalt - og FA og DFL centralt - har overtaget håndhævelsen af reglerne om psykisk arbejdsmiljø fra Arbejdstilsynet. Der har ikke været rejst sager på organisationsniveau herom i beretningsåret.

Et tredje emne, som gradvis fylder mere, er såkaldt muskelskeletbesvær. Før var det tunge løft, skub og træk, som var synderen, men fremover kan det blive en særlig udfordring i virksomheder med meget stillesiddende arbejde - fx kontorvirksomheder. Der har hidtil været mest opmærksomhed på forebyggelse af museskader, men der synes at være stigende behov for at forebygge ryg-, nakke- og skulderlidelser. Et problem er her, at de gener, som opleves på arbejdspladsen, kan være forårsaget af livstilsfaktorer, som virksomhederne ikke er herre over, fx for lidt motion eller anden form for fysisk aktivitet.

Udgivet 24.05.2011

Sektoren og medarbejderne

Færre nyansættelser i finanssektoren

FA har opgjort personaleomsætningen frem til november 2010. Siden efteråret 2008 har der været en større andel af medarbejdere, der forlod deres job, end medarbejdere der tiltrådte et nyt job i sektoren. De seneste tal viser, at afgangen og tilgangen af medarbejdere har nærmet sig hinanden betydeligt. Dog er der stadig lidt flere fratrædelser end nyansætteler. Fra august til november 2010 var det 2,9%, der forlod en virksomhed/koncern i sektoren og 2,8%, der startede i en.

Det er især andelen af nyansatte medarbejdere, der har ændret sig siden finanskrisen. Andelen af fratrådte medarbejdere har selvfølgelig også været påvirket, men af modsatrettede tendenser: Afskedigelser og fusioner har skabt større afgang, men den frivillige omsætning har været mindre i kraft af færre jobs at søge over i.

Den mindre forskel mellem af- og tilgang af medarbejdere i de seneste tal gør sig gældende indenfor både penge- og realkreditinstitutter og forsikring, men det mindste gab er indenfor forsikring. Andelen af fratrådte medarbejdere fra november 2009 til november 2010 var 10,5% i penge- og realkreditinstitutter og 12,0% i forsikringsselskaber, mens andelen af nye medarbejdere var henholdsvis 8,9% og 11,5%.

DA udgav i 2010 en analyse, der viste, at hver fjerde, der blev ledig og efterfølgende fik job igen, skiftede til en anden branche end den, han eller hun kom fra. Det fremgik, at ansatte i finanssektoren var særligt mobile, idet 59,3% af de nyledige fra finans-, forsikrings- og ejendomsbranchen, der kom i arbejde igen, fandt det nye job i en anden branche.

Det skrev vi om personaleomsætning

Medarbejderafgangen kun lidt højere end -tilgangen Stadig flere holder op end får nyt job i finanssektoren Tidligere finansansatte får nye jobs i andre brancher

Beskæftigelsen falder

Beskæftigelsen i FA's medlemsvirksomheder faldt i 2010 til 67.860. Dette er en nedgang på 3,6% i forhold til 2009, hvor antallet af medarbejdere var 70.388. Den største beskæftigelsesnedgang var hos pengeinstitutterne, hvor antallet af medarbejdere faldt fra 49.974 pr. 1. juni 2009 til 47.378 pr. 1. juni 2010. Et fald på 5,2%.

Nedgangen i beskæftigelsen var større fra 2009 til 2010, end mellem 2008 og 2009. Det samlede beskæftigelsesfald var dengang på 1.037 medarbejdere. Selvom mange medarbejdere

formelt blev afskediget i starten af 2009, var de fortsat ansat i virksomhederne på tidspunktet for opgørelse af 2009-medarbejdertallet pga. lange opsigelsesvarsler. Dermed slog afskedigelserne først igennem i tallene for 2010.

I efteråret 2010 spurgte FA og Forsikring & Pension medlemsvirksomhederne om beskæftigelsessituationen, herunder den forventede beskæftigelsesudvikling. Virksomhederne vurderede, at antallet af job i banker, forsikring, realkredit og it ville falde med ca. 1.200 fra 2010 til 2011. Samtidig vurderede virksomhederne, at selvom der bliver færre medarbejdere i finanssektoren, vil der blive ansat flere unge medarbejdere. Dermed mindskes de problemer med alderssammensætningen i sektoren, der kan opstå, hvis der ikke tages unge medarbejdere ind.

De finansielle virksomheder havde ikke problemer med at rekruttere i 2010 og forventede heller ikke problemer på kort sigt. Men i takt med, at konjunkturerne vender, forudser virksomhederne vanskeligheder med at rekruttere specialister. Undersøgelsen viste også, at ikke alle virksomheder har en langsigtet strategi for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Kombineres disse ting, er det klart, at der ligger en udfordring på personaleområdet i fremtiden.

Danmark har nordisk rekord i antallet af bankansatte

Med godt 45.000 medarbejdere i de danske pengeinstitutter er der flere finansmedarbejdere i Danmark end i hvert af de øvrige nordiske lande.

Når antallet af medarbejdere sættes i relation til indbyggertallet i de forskellige nordiske lande, betjener kun de islandske bankmedarbejdere færre indbyggere end i Danmark.

Det skrev vi om beskæftigelsen Færre assurandører

2.500 færre i FA's medlemsvirksomheder

Finanssektorens undersøgelse af beskæftigelsen

Nye uddannelsesprofiler

Medarbejdersammensætningen i den finansielle sektor er i forandring. Hvor den mest almindelige vej ind i sektoren tidligere har været finansuddannelsens elevforløb, finder stadigt flere med anden baggrund vej ind i sektoren.

Med et optag på i alt 229 finanselever i 2010 var optaget historisk lavt.

Siden 2000 er der sket et paradigmeskifte i rekrutteringen af medarbejdere til den finansielle sektor. Dels er antallet af akademikere steget, dels bliver elevindtaget i stigende grad substitueret af den øgede rekruttering af finansøkonomer. Det er særlig tydeligt i pengeinstitutter.

Denne udvikling er blevet endnu mere udtalt, fordi elevindtag i bankerne i 2009 og 2010 er reduceret som følge af finanskrisen. I samme periode er rekrutteringen af finansøkonomer ikke faldet tilsvarende. Det betyder, at der nu kommer flere nye finansøkonomer til bankerne end nye elever.

Det skrev vi om elever og andre uddannelsesprofiler

Forårssemesteret Akademiuddannelse i Finansiel rådgivning Akademiuddannelsen er Danmarks mest populære Finansøkonomerne i den finansielle sektor – ny rapport Færre elever og flere finansøkonomer

Færre ansøgere på HD i Finansiel Rådgivning Nyt nummer af FA Magasinet om uddannelse

Finansfædre tager lang orlov

En nybagt far, der arbejder i finanssektoren, tog i gennemsnit 9,3 ugers barsel i 2010. Var han ansat i et forsikringsselskab tog han i gennemsnit 8,1 ugers barsel, mens en far ansat i penge- og realkreditinstitutter i gennemsnit tog 9,7 ugers barsel. Det viser en spørgeskemaundersøgelse om fædres brug af barsel, som FA foretog i slutningen af 2010.

Finanssektorens medarbejdere er dækket af 2 forskellige overenskomster. Barselsmulighederne afhænger derfor af, om de er ansat i penge- og realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber. I 2008 blev perioden med fuld løn udvidet med 2 uger på penge- og realkreditområdet, hvorimod der ikke skete en lignende udvidelse på forsikringsområdet.

Denne overenskomstmæssige forskel på de to finansielle områder ses i undersøgelsens resultater. Undersøgelsen viser, at der er en forskel i forældreorlovslængden på over halvanden uge, alt efter om faren er ansat i et forsikringsselskab eller i et penge/realkreditinstitut. Den asymmetriske ændring i fædrenes overenskomstbestemte ret til orlov med løn i 2008 har været afgørende for forskellen i den gennemsnitlige orlovslængde på de to finansielle områder.

Generelt er finanssektoren i front, når det gælder fædres orlov til børn, hvilket bekræftes af Danmarks Statistiks nyeste analyse af orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Analysen viser, at finansmænd i gennemsnit holdt 60 dages orlov til deres barn født i 2009, og dermed 22 dage mere end der blev holdt blandt mænd på det samlede arbejdsmarked.

Det skrev vi om barsels- og forældreorlov

Nye tal underbygger finansfædres lange orlov Nybagte finansfædre passer deres børn

Høje lønninger og arbejdsomkostninger i finanssektoren

Finanssektorens lønstigninger lå i 2010 betydeligt højere end i de øvrige sektorer, og i modsætning til den offentlige sektor og den samlede private sektor var der i 2010 en positiv reallønsudvikling i finanssektoren.

Danmarks Statistik angav i 4. kvartal 2010, at den største årlige lønfremgang var inden for finansiering og forsikring, hvor stigningen var 3,9% i forhold til 4. kvartal 2009. Lønstigningen i den finansielle sektor er dermed væsentlig højere end i den samlede private sektor og overstiger også lønstigningerne i den offentlige sektor.

Årsagen er høje overenskomstmæssige lønstigninger aftalt i februar 2008, med lønstigning på 3,7% pr. 1. juli 2010. Den 1. april 2011 steg lønnen yderligere 1,07%, men herefter er der ikke

aftalt yderligere lønstigninger i indeværende overenskomstperiode.

Foruden høje lønomkostninger er finanssektoren blevet pålagt yderligere udgifter til lønsumsafgift. Lønsumsafgiften steg fra 9,13% til 10,5% pr. 1. januar 2011. Statistikken over arbejdsomkostninger viser, at lønmodtagernes fortjeneste i finanssektoren udgjorde knap 88% af de samlede arbejdsomkostninger, og at øvrige omkostninger udgør godt 12%. Af de øvrige arbejdsomkostninger er lønsumsafgiften den største enkelt-post i finanssektoren. Den beløb sig i 2009 til 32,43 kr. pr. præsteret arbejdstime og udgjorde dermed 7,8% af de samlede arbejdsomkostninger.

Det skrev vi om løn- og arbejdsomkostninger

Finansmedarbejdere har stadig stigende realløn Høj løn til It-medarbejdere i finans

Gammel overenskomst fastholder høje lønstigninger 32 kr. i timen til lønsumsafgift

Nordisk lønudvikling ikke mere i takt Højere løn og pension til medarbejderne Lønudvikling i ro

Fokus på kvindelige ledere

Mens der er langt mellem kvinderne i direktionerne, så stiger antallet af kvindelige ledere i finanssektoren lidt hvert år. Målt på samtlige ansatte med ledelsesfunktioner udgør kvinderne i dag 29,6% af lederne. Ser vi alene på ledere på det øverste ledelsesniveau, såkaldte topledere, udgør kvinderne 21,9%. For 5 år siden var tallene noget lavere.

Andelen af kvindelige ledere er generelt stigende på det danske arbejdsmarked. I Ledernes Hovedorganisation var 21% af medlemmerne kvinder i 2006. I 2011 er tallet steget til 25%. Umiddelbart ikke en voldsom stigning, når vi mener at vide, at flere kvinder vælger karrierevejen. Kvindeandelen i Ledernes Hovedorganisation er da også større blandt nye medlemmer, men det slår kun i mindre grad igennem på totalen.

Virksomheder i finanssektoren arbejder for at få flere kvinder i ledelsen - og det er et langt sejt træk. Der er masser af erfaring med kvindelige ledere i finanssektoren. Og arbejdet med at få flere kvinder til at vælge lederkarrieren fortsætter.

Det skrev vi om kvindelige ledere

FA magasinet sætter spot på kvinder i finans Flere kvindelige ledere hvert år Finanssektoren har fokus på kvinder Kønsbalance i finanssektoren

Flere kvindelige ledere i den finansielle sektor

For yderligere information kontakt FA på telefon 00000000

Udgivet 24.05.2011

FA

Deltidslobbyist i Bruxelles

Det summer med aktiviteter i Bruxelles. EU ruller høringsdokumenter ud i en stadig

stigende strøm. FA vil være med til at påvirke udformning af forslag, som har direkte berøring med vores arbejdsfelter. Det hører også til FA's opgaver at fortælle medlemsvirksomhederne, hvad der er på vej.

For at have indflydelse er det nødvendigt at have nærkontakt med de personer, som kommer med nye idéer og initiativer, og som udformer og udarbejder forslag i de tre direktorater, FA har berøringsflade med.

Vejen til dette nærvær er gennem EU lobbyisme. Gennem et samarbejde med Finansrådet vil FA fremover have en deltidslobbyist, som vil dele kontor med Finansrådets udstationerede medarbejder i EBF (European Banking Federation) i Bruxelles.

FA's deltidslobbyist, Xxxxx X. Xxxxxxxxx

FA´s kursusaktivitet

FA´s kursusaktiviteter har i beretningsperioden omfattet grundkurser for nye HR-konsulenter, ajourføringskurser for de mere erfarne og ledere og endelig special- og virksomhedskurser. I alt er der holdt 12 kurser i perioden. Af nye kurser er afholdt et i forhandlingsteknik og et om organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Endvidere specialkurser om tillidsrepræsentantens funktion i det daglige samarbejde og et HR-update kursus om aktuelle regler og praksis på

HR-området.

Virksomhedskurserne har været færre end tidligere år, hvilket nok må tilskrives den generelle afmatning i sektoren.

Til trods for den finansielle krise har der været en pæn tilslutning til FA´s øvrige kurser, fx er de 3 ajourføringskurser i foråret 2011 helt fyldt op.

FA's kurser tager afsæt i de daglige problemstilinger, den enkelte HR-konsulent møder i hverdagen. Kursernes temaer og hovedfokus har været rettet mod den korrekte håndtering af afskedigelser, organisationsændringer, rokeringer, fusioner samt virksomhedsovetdragelser.

Hertil kommer orientering om den voksende lovgivning baseret på EU regler. Her er fokus især rettet mod den retspraksis, der følger af lovene om lige- og forskelsbehandling. Det kan koste virksomhederne dyrt, hvis ikke deres HR-konsulenter er helt ajour med de faldgruber, der eksisterer i forbindelse med ansættelsesændringer for ansatte på orlov efter barsel og hele det regelsæt, der dækker både mandlige og kvindelige ansatte på området.

Endelig bruges kurserne som netværk for de HR-konsulenter, som kommer fra mindre virksomheder, og som via kurserne får mulighed for i et lidt bredere forum at drøfte de daglige problemstillinger.

Nye medarbejdere i FA

I løbet af året er der kommet 3 nye medarbejdere til i FA. Det er

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx

Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx (studentermedhjælp) Xxx Xxxxx (studentermedhjælp)

Fratrædelser i FA

Der har været følgende fratrædelser siden sidste årsberetning:

Xxxx Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx

Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx

Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx

FA's sekretariat

Ikke på billedet: Xxx Xxxxx, Xxxx Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxx, Xxxx Xxxxxxx.

Udgivet 24.05.2011

Udgivelser fra FA
FAktaer
03.11 Kompetencekrav til rådgivere	19.05.11
02.11: Pension forår 0000	00.00.00
01.11: Arbejdsmiljøuddannelse Se alle FAktaer.	06.01.11
Analyser
Nr. 57 Finansfædre tager mere barsel	03.02.11
Nr. 56 Stadig flere holder op end får nyt job i finanssektoren	20.10.10
Nr. 55 Analyse af sygefraværet i finanssektoren	28.05.10
Nr. 54 Fortsat lav personaleomsætning i finanssektoren Se alle analyser.	18.02.10
FA Magasinet
FA magasinet om reformer på arbejdsmarkedet	07.03.11
FA Magasinet om Finanssektoren og EU	10.02.11
FA Magasinet om kvinder i finans	08.12.10
FA Magasinet om arbejdsmiljø	06.10.10
FA Magasinet om uddannelse Se alle FA Magasiner.	01.06.10
Pixiudgaver af HR håndbogen
Kvickguide til ferieforhold	23.03.11
Kvickguide til opsigelse	23.03.11
Kvickguide til ansættelsesbeviser	23.03.11
Kvikguide til sygdom	15.12.10
Kvikguide til barsel Se alle Pixiudgaver.	15.12.10
Udgivet 06.06.2011

Forsikringer

Forsikringer

I overenskomsterne med Finansforbundet og DFL er aftalt en række gruppelivsforsikringer. Derudover tilbyder FA medlemsvirksomhederne en gruppelivsforsikring for ledende medarbejdere og en røveriforsikring, der dækker standardoverenskomstens aftale om erstatning ved arbejdsrelateret røveri, røveriforsøg, overfald o.l. I tilknytning til denne røveriforsikring kan tegnes en heltidsulykkesforsikring med to forskellige dækningssummer. For ledende medarbejdere er der derudover mulighed for at tegne en heltidsulykkesforsikring for ægtefælle og børn under 18 år. FA samarbejder her med Forenede Gruppeliv og Topdanmark.

Forsikringerne i finanssektoren er beskrevet i FAktaen ”Finansansatte er godt forsikret”.

Gruppelivsforsikringen for ledende medarbejdere dækker også kritisk sygdom, der bl.a. omfatter de fleste ondartede kræftformer, blodprop i hjertet, hjerneblødning, visse godartede svulster i hjerne og rygmarv, større organtransplantationer og AIDS. Valget af beskatning af præmien har indflydelse på om en erstatning beskattes ved udbetaling. Dækningssummerne reguleres hvert år. 4.257 ledende medarbejdere er omfattet af forsikringen.

Dækningssummerne for røveri- og heltidsulykkesforsikringerne reguleres ikke. 98 medlemsvirksomheder med 14.716 medarbejdere har tegnet røveriforsikring gennem FA. Af disse er 23 virksomheder med 1.596 medarbejdere også omfattet af en heltidsulykkesforsikring. 6 virksomheder har tegnet heltidsulykkesforsikring for ledende medarbejderes ægtefælle og børn

Ordning Dækningssummer

Gruppelivsforsikring for ledende medarbejdere

Hovedforsikringssum 928.000 kr.

Ægtefælledækning 464.000 kr.

Børnesum 92.800 kr.

Kritisk sygdom 150.000 kr.

Røveriforsikring 1 xxx.xx./2 xxx.xx.

Heltidsulykkesforsikring

- ordning a 350.000

kr./700.000 kr.

- ordning b 700.000 kr./1,4

xxx.xx.

- ægtefælle 350.000

kr./700.000 kr.

- børn under 18 år 10.000 kr./500.000 kr.

Udgivet 24.05.2011

Serviceaftaler

Fire virksomheder har indgået serviceaftale med FA. Efter serviceaftalen stiller FA en række ydelser til rådighed for virksomhederne. Det drejer sig om:

FA’s skriftlige informationer

Adgang til FA’s lukkede hjemmeside Telefonisk rådgivning

Deltagelse i møder mv. i FA

Virksomhedens medarbejdere har desuden adgang til FA’s kurser og øvrige uddannelsesaktiviteter. Virksomhederne kan også deltage i de orienteringsmøder, som FA afholder i tilknytning til overenskomstforhandlinger. Aftalen indeholder ikke bistand i fagretlige sager eller ved forhandlinger om overenskomst for virksomheden.

Vederlaget er fastsat til to gange minimumskontingentet ekskl. moms. Minimumskontingentet for 2011 er uændret 10.000 kr.

Serviceaftale er indgået med:

For yderligere information kontakt FA på telefon 00000000

Udgivet 24.05.2011

Regnskab 2010
FA ekskl. Akademiuddannelse
Resultatopgørelse i x.xx.	2010 2009
Indtægter
Kontingenter, indskud og serviceaftaler	18.849 19.168
Finansielle indtægter	42 165
Diverse indtægter	- 91
Indtægter i alt	18.891 19.424
Udgifter Xxxxx og pensionsbidrag	13.840 12.599

Administrationsudgifter, inkl. lokaler samt anskaffelser og vedligeholdelse af driftsmidler

4.373 8.110

Arbejdsmiljø og uddannelse 344 715

medlemmer Fagretlige sager mv.	7	24
Uddannelsesvirksomhed	48	55
Udgifter i alt	19.281	22.071
Resultat før skat	÷390	÷2.647
Skat af renter	0	0

Mødearrangementer, rejser og repræsentation samt konferencer mv. for

669 568

Årets resultat ÷390 ÷2.647

Note til regnskab 2010

Kontingentet er for 2010 uændret 350 kr. pr. medarbejder årlig. Minimumkontingentet er uændret 10.000 kr. Generalforsamlingen besluttede i juni 2009, at der for 2010 kun skulle opkræves ¾ kontingent. Ultimo 2010 er der 219 medlemsvirksomheder med 70.459 medarbejdere. Af disse betalte 63 virksomheder med 792 medarbejdere minimumkontingent. Medarbejderantallet ultimo året er 1.092 lavere end året før. Underskuddet for 2010 blev 390 x.xx. Formuen ultimo 2010 er dermed 12,6 xxx.xx. Størstedelen af formuen er placeret på en pengemarkedskonto. De finansielle indtægter indeholder kun renter. Der er for 2010 ikke hensat til foreningsskat.

Akademiuddannelse – perioden 1. april – 31. december

Resultatopgørelse i x.xx.	2010
Indtægter
Bidrag fra pengeinstitutter	-
Uddannelsesaktiviteter	6.633
Indtægter i alt	6.633
Udgifter Gager og pensionsbidrag	3.051

Administrationsudgifter, inkl. lokaler samt anskaffelser og vedligeholdelse af driftsmidler

1.045

Mødearrangementer, rejser og repræsentation 32

Udgifter i alt 4.128

Resultat for perioden, der hensættes 2.505

Note til regnskab 2010 - Akademiuddannelse

Akademiuddannelsen blev den 1. april 2010 overtaget fra Finansrådet. Akademiuddannelsen er udskilt af FA's regnskab, da uddannelsen betales af penge- og realkreditinstitutter.

Balance pr. 31. december i x.xx. Aktiver	2010	2009
Likvide beholdninger	18.414	13.744
Deposita	1.760	-
Diverse tilgodehavender og forudbetalte omkostninger	2.889	1.960
Aktiver i alt: Passiver Gæld: Kreditorer og skyldige omkostninger	23.063 7.943	15.704 2.699
Skyldig foreningsskat	-	-
Gæld i alt	7.943	2.699
Hensættelser - Akademiuddannelsen: Saldo primo året	-
Årets hensættelser	2.505
Hensættelser ultimo året	2.505
Formue: Saldo primo året	13.005	15.652
Årets resultat	÷ 390	÷ 2.647
Formue ultimo året	12.615	13.005
Passiver i alt: Eventual forpligtelser: Ingen	23.063	15.704

Bestyrelse

Navn Virksomhed

Koncerndirektør Xxxx Xxxxx Tryg Forsikring A/S Bankdirektør Xxxx X. Xxxxxx Jyske Bank

Direktør Xxxx Xxxxxx Sparekassen Vendsyssel Direktør Xxxxx Xxxxxxxx Danske Bank

Bankdirektør Xxxxxx Xxxxxx Nordea Bank Danmark A/S

Direktør Xxxxxx Xxxx Codan Forsikring A/S

Koncerndirektør Xxxxx Xxxxxxxxx

Adm. direktør Xxxxxxxxx Xxxxxx

Bankdirektør Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx

Nykredit Realkredit A/S Topdanmark Forsikring A/S

Salling Bank A/S

Bankdirektør Xxxxx Xxxxxx, Amagerbanken, udtrådte af bestyrelsen marts 2011.

Udgivet 26.05.2011

Repræsentantskab

Direktør Xxxx Xxxxx- Xxxxxxxx

Adm. direktør Xxxxxx Xxxxxxxx

Lærerstandens Brandforsikring G/S DiBa Bank

Koncerndirektør Xxxx Xxxxx Tryg Forsikring A/S

Personaledirektør Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx

If Skadeforsikring

Direktør Xxxx Xxxxxxxxxxxx Sparekassen Thy

Direktør, Kommunikation & XX Xxxxx Xxxxxxxx

PFA Pension, forsikringsaktieselskab

Bankdirektør Xxxx X. Xxxxxx Jyske Bank

HR direktør Xxxxxx Xxxxxxxx Xxx. Brand Forsikring A/S Direktør Xxxx Xxxxxx Sparekassen Vendsyssel

Vicedirektør Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx

Nordea Bank Danmark A/S

Direktør Xxxxx Xxxxxxxx Danske Bank

Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx

BRFkredit

Underdirektør Xxxxx Xxxxxxx GF-Forsikring A/S Adm. direktør Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Bank

Direktør Xxxx Xxxxxx Frøs Herreds Sparekasse Bankdirektør Xxxxxx Xxxxxx Nordea Bank Danmark A/S Underdirektør Xxxx Xxxxxxxxx Danske Bank

Direktør Xxxxxx Xxxxxxxxxx Vestjysk Bank Direktør Xxxxxx Xxxx Codan Forsikring A/S

Direktør Xxx Xxxxxx Vordingborg Bank

Adm. direktør Xxxxxxxx X. Xxxxxx

Nets Holding A/S

Adm. direktør Xxxxxxxx Xxxx VP SECURITIES A/S Direktør Xxxx Xxxxxxxxxx Spar Nord Bank A/S

Direktør Xxxxxx Xxxxxxxxx Tønder Bank

Adm. direktør Xxxxx Xxxxxxxxx

Industriens Pensionsforsikring A/S

Vicedirektør Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxx

Underdirektør Xxxx Xxxxx Xxxxx

Koncerndirektør Xxxxx Xxxxxxxxx

Adm. direktør Xxxxxxxxx Xxxxxx

Danske Bank

Nykredit Realkredit A/S Topdanmark Forsikring A/S

Adm. direktør Xxx Xxxxxxxx Bankernes EDB Central

Adm. direktør Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx

Ordf. direktør Xxx Xxxxxxxxxxx

Bankdirektør Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx

Sparekassen Lolland A/S Bankdata

Salling Bank A/S

Direktør Xxxx Xxxxxxxxxx Købstædernes Forsikring

Bankdirektør Xxxxx Xxxxxx, Amagerbanken, udtrådte af repræsentantskabet marts 2011.

Udgivet 06.06.2011

Udvalg

PC-forsikring og PC-finans

Udvalgene drøfter og orienteres om aktuelle emner i sektoren og erfaringsudveksling er et fast dagsordenspunkt. Repræsentanter fra udvalgene deltager i de arbejdsgrupper, som forbereder overenskomstforhandlingerne. Medlemmer er personalechefer fra FA´s største medlemsvirksomheder fra forsikrings-, finans- og realkreditområdet. Udvalgene mødes ca. 5 gange årligt med lidt flere møder før og under overenskomstforhandlingerne.

FA's kompetenceudvalg

FA's kompetenceudvalg er et forberedende og konsultativt organ, der refererer til FA's bestyrelse. Udvalget behandler praktiske og operationelle problemstillinger på det uddannelsespolitiske område for hele finanssektoren.

Kompetenceudvalget holder ordinært møde 4 gange om året. Ordinære møder fastlægges for et år ad gangen. Der kan holdes ekstraordinære møder efter behov.

Udvalget vedrørende Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning

Udvalget vedrørende Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning (også kaldet Akademiudvalget) behandler forhold vedrørende drift og udvikling af Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. Der er tale om rent operationelle og praktiske forhold om uddannelsen.

Samarbejdsrådet

I rådet drøfter FA, DFL og Finansforbundet temaer, som parterne har fælles interesse i at samarbejde om - centralt og lokalt. Eksempler: Kompetenceudvikling, sygefravær, integration

m.m. Rådet samles 2-3 gange om året.

Udvalget for arbejdsmiljøansvarlige

Forum for formidling af ny viden og erfaringer blandt arbejdsmiljøansvarlige i FA's største og mellemstore medlemsvirksomheder. Udvalget dækker både finans og forsikring og mødes 2-3 gange om året.

Det faglige udvalg

Det faglige udvalg for finanssektoren er udvalget for Finansuddannelsen i den finansielle sektor. Udvalget definerer Finansuddannelsens mål, varighed, struktur, bedømmelsesplaner og praktikuddannelse. Udvalget indstiller forslag til godkendelse i Undervisningsministeriet, der fastsætter regelsættet for uddannelsen.

Statistikgruppen

Gruppen drøfter forslag til udarbejdelse af statistiske analyser og publikationer, under hensyntagen til FA og virksomhedernes ressourcer. I Statistikgruppen drøftes resultater af analyser og publikationer. Det kan dreje sig om eventuelle nye statistikpublikationer, spørgeskemaundersøgelser og ad-hoc analyser.

Gruppen består af medarbejdere fra de virksomheder, der er medlem af PC-finans og PC-forsikring samt FA’s statistikansvarlige. Statistikgruppen refererer til PC-finans og PC-forsikring. Der holdes ca. 4 møder om året.