FORPAGTNINGSKONTRAKT
FORPAGTNINGSKONTRAKT
(Jordforpagtning)
2025
BUDPAKKE NR. 10
Sagsnr. 24-007200
Underskrevne (bortforpagter)
Slagelse Kommune
Staben for Erhverv, Ejendomme og Teknik Xxxxxxxx 0
4220 Korsør
CVR. nr. 29 18 85 05
bortforpagter herved til medunderskrevne (forpagter)
XXX.xx.
En del af landbrugsejendommen
Xxxx.xx. 2d Landsgrav, Slagelse Jorder, markblok 647139-69 (6,5 ha) Xxxx.xx. 6b Slots Bjergby By, Slots Bjergby, del af markblok 647139-54 (26,5) Beliggende Skælskør Landevej, 4200 Slagelse – se kortbilag herunder.
Gul markering herunder viser hele forpagtningen. Bemærk, der er to §3-områder på 0,15 ha og 0,11 ha og som er vist med blå cirkler.
§ 1
Forpagtningens omfang
Forpagtningen omfatter ovenfor nævnte areal på i alt ca. 34,45 ha og heraf udgør det støtteberettigede areal ca. 33 ha - se kortskitse ovenfor. Bortforpagter indestår ikke for størrelsen af det støtteberettigede areal.
⌧ Jagtretten tilkommer bortforpagter
⌧ Fiskeretten tilkommer bortforpagter
Videreforpagtning:
Intet af, hvad der omfattes af denne kontrakt, må hverken helt eller delvist videreforpagtes til andre, med mindre forpagters ejendom skifter ejer, jf. §11.
§ 2
Forpagtningsperioden
Forpagtningsaftalen gælder fra og vedvarer indtil
den 01.01.2025
den 31.12.2027
til hvilket tidspunkt den ophører uden yderligere varsel jf. dog §§9-11 om henholdsvis misligholdelse, konkurs og opsigelse.
Forpagtningsåret starter på ovennævnte dato for forpagtningsforholdets påbegyndelse.
§ 3
Forpagtningsafgiften
Forpagtningsafgiften udgør xxxxx kr. pr. ha eller i alt xxxxx kr., som opkræves november/december og første gang i 2025.
Grundskatter af det forpagtede betales af bortforpagter. Forpagter sørger selv for evt. forsikring af afgrøder m.v.
§ 4
Sikkerhedsstillelse og transport
Det er aftalt, at der ikke skal stilles sikkerhed for rettidig betaling af forpagtningsafgiften.
§ 5
Adgangsret
Bortforpagter eller dennes befuldmægtigede har til enhver tid ret til fri og uhindret adgang til de forpagtede arealer samt ret til at kræve meddelt alle nødvendige oplysninger til bedømmelse af, hvorvidt forpagter overholder sine forpligtelser, ligesom bortforpagter er berettiget til at foretage de fornødne undersøgelser til konstatering heraf.
Forpagter er forpligtet til at give den kontrollerende myndighed adgang til arealerne. Nægtes en kontrollerende myndighed adgang, kan det medføre bortfald af ansøgning om direkte arealstøtte.
§ 6
Dyrkning af jorden og vedligeholdelsespligt
Parterne har aftalt at arealet udlægges med blomsterbrak eller bestøverbrak, som defineret i GLM8-reglerne.
Det sidste år i forpagtningsperioden, må arealet overgå til slåningsbrak, der tidligst slås 15. september.
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) kan indgå i brakarealet.
Forpagter overtager arealet i følgende tilstand: (”brak” eller ”på stub”, eller andet)
Bortforpagter erklærer, at arealet er i omdrift året før forpagtningsperiodens start og kommer til at indeholde et mindre §3-område på ca. 2.500 m2 og som vist på side 2.
Bortforpagter erklærer at der retmæssigt har været udbetalt støtte til afgrøder i omdrift.
Parterne opfordres til at søge rådgivning hos en planteavlskonsulent for at sikre, at arealet overholder reglerne for braklægning.
Forpagter afleverer arealet i følgende tilstand: Som braklagt areal.
Bortforpagter erklærer, at der kan findes flyvehavre på det bortforpagtede areal. Bekæmpelse af flyvehavre påhviler forpagter.
Forpagter er selv bekendt med eller indhenter egenhændigt information om, hvorvidt arealet er omfattet af en kommunal indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Bekæmpelse af bjørneklo påhviler forpagter.
Forpagter må ikke gennemføre aktiviteter på arealet, som ikke er i overensstemmelse med kravene til braklægning.
Det påhviler den part, der har rådighed over jorden, på ethvert givent tidspunkt at sikre opretholdelsen af arealets støtteberettigelse i henhold til grundbetalingsordningens krav i hele kalenderåret for grundbetaling.
Ved kontraktens ophør, uanset tidspunkt og årsag, forpligter bortforpagter sig til på forpagters vegne at overholde de på dette tidspunkt gældende forpligtelser vedrørende arealer anmeldt som brak ud over kontraktens løbetid og frem til forpagters forpligtelser ifølge lovgivningen er indfriet.
Det påhviler forpagter at sikre, at de nødvendige oplysninger om sådanne arealers størrelse og beliggenhed oplyses overfor bortforpagter.
Forpagter forpligter sig endvidere til at anvende arealet på en måde, der sikrer, at arealer ikke ændres til en tilstand, så de vil kunne blive registreret som naturareal omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Vedligeholdelse af tilstødende grøfter, hegn, beplantninger, stier, veje, overkørsler, brinker og vandløb påhviler forpagter.
Almindelig vedligeholdelse af drænledninger påhviler forpagter. Hvis der i
forpagtningsperioden konstateres en væsentlig forringelse af det eksisterende dræn, som ikke kan afhjælpes ved almindelig vedligeholdelse, påhviler det bortforpagter at udbedre forholdet. Skyldes forringelsen udefrakommende forhold og ikke en teknisk forringelse af eksisterende dræn, optages forhandlinger mellem parterne med henblik på at løse problemet.
Forpagter må alene anvende arealet til braklægning med blomsterbrak eller bestøverbrak. Det er således ikke tilladt at fjerne grus, sten, ler eller lignende fra arealet.
Forpagter er gjort bekendt med og er indforstået med at respektere de på det forpagtede areal hvilende servitutter og andre byrder, herunder hegns- og vejforpligtelse.
§ 7
Støtteordninger
Konditionalitetskrav
Parterne er bekendt med reglerne om konditionalitetskrav, hvorefter der kan ske reduktion i landbrugsstøtte efter EU's støtteordninger, hvis konditionalitetkravene ikke overholdes.
Parterne er opmærksomme på, at arealrelaterede overtrædelser, der konstateres i et givent kalenderår, kan medføre reduktion i støtten hos den part, der har søgt støtte på arealet, uanset hvem der er ansvarlig for overtrædelsen.
GLM-krav
Parterne er bekendt med reglerne om GLM-krav, hvor en stor del af landbrugsstøtte efter EU's støtteordninger kun udbetales, hvis bedriften overholder GLM-krav (miljøfokusområder og opretholdelse af permanent græs).
Andre støtteordninger:
Forpagter kan kun indgå flerårige aftaler om arealbaseret støtte, såfremt bortforpagter kan godkende dette, og i så fald udarbejdes der en allonge til forpagtningskontrakten, der beskriver hvordan parterne forholder sig i forbindelse med kontraktophør.
§ 8
Forbehold
Kontraktens parter tager forbehold for, at der i forpagtningsperioden kan indtræffe begivenheder, som ikke kunne forudses ved kontraktens indgåelse. Dette kan fx være væsentlige ændringer i de på ejendommen hvilende byrder eller andre ekstraordinære foranstaltninger - herunder lovmæssige indgreb, som vil forrykke det økonomiske forhold mellem parterne væsentligt.
Dette kan tillige være ændringer i Danmarks eller EU's regelsæt, der får den effekt, at den indgåede forpagtningskontrakt får væsentligt ændrede økonomiske konsekvenser for en af parterne i forhold til de på tidspunktet for kontraktens indgåelse kendte forudsætninger.
Herunder regnes regelændringer eller andre ændringer, der væsentligt ændrer det forventede økonomiske udbytte ved dyrkning af arealerne eller helt udelukker dyrkning af hele eller dele heraf.
I sådanne tilfælde kan hver af parterne kræve genforhandling af forpagtningskontrakten i sin helhed, herunder opsigelse af kontrakten. Kan parterne ikke blive enige, afgøres spørgsmålet i overensstemmelse med kontraktens § 13 om tvister.
§ 9
Misligholdelse
Misligholdelse vedrørende betaling
Såfremt forpagter ikke betaler forpagtningsafgiften eller andre pligtige ydelser i forpagtningsforholdet på forfaldsdagen, kan bortforpagter ophæve forpagtningsforholdet, hvis forpagter ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav er kommet frem til forpagter. Bortforpagters påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at forpagtningsforholdet ophæves, hvis restancen ikke betales inden fristens udløb.
Anden misligholdelse
Såfremt der foreligger anden væsentlig misligholdelse, kan begge parter på samme måde ophæve forpagtningsforholdet, hvis misligholdelsen ikke er bragt til ophør inden 14 dage efter, at påkrav herom er kommet frem. Hvis modparten ikke kan acceptere ophævelsen, skal han inden de 14 dage er udløbet, gøre sine indsigelser gældende. Gør modparten indsigelser gældende, skal den ophævende part inden 4 uger fra indsigelsen er kommet frem, indbringe sagen for den i § 12 om tvister valgte instans, såfremt ophævelsen ønskes fastholdt.
Ophører forpagtningen i utide som følge af misligholdelse fra en parts side, er den misligholdende part forpligtet til at godtgøre modpartens tab, som påføres denne ved forpagtningsforholdets afbrydelse.
§ 10
Konkurs, betalingsstandsning og dødsfald
Konkurs
I tilfælde af forpagters konkurs finder reglerne i konkurslovens kapitel 7 anvendelse. Fristen for boets stillingtagen til, om det vil indtræde i kontrakten, jf. konkurslovens § 55, stk. 2, aftales dog til 14 dage.
Rekonstruktion
I tilfælde af bortforpagters eller forpagters rekonstruktion finder reglerne i konkurslovens kapitel 2b anvendelse. Fristen for boets stillingtagen til, om det vil indtræde i kontrakten skal meddeles uden ugrundet ophold, jf. konkurslovens § 12 o, stk. 3.
Dødsfald
Behandles afdødes bo som et insolvent bo, finder reglerne i konkurslovens kapitel 7 anvendelse. Fristen for boets stillingtagen til, om det vil indtræde i kontrakten, jf. konkurslovens
§ 55, stk. 2, aftales dog til 14 dage.
Forpagters død:
Hvis forpagter efterlader sig ægtefælle eller samlever, er denne berettiget til at fortsætte forpagtningen forpagtningsperioden ud på de aftalte vilkår.
Hvis afdødes ægtefælle eller samlever ønsker at indtræde i forpagtningsforholdet, skal dette
meddeles bortforpagter skriftligt senest 2 måneder efter dødsfaldet.
Hvis der ikke sker indtræden i kontrakten af en af de berettigede, kan forpagters bo opsige forpagtningsaftalen med 6 måneders varsel til forpagtningsårets udløb.
§ 11
Opsigelse
Da aftalen er tidsbegrænset er den uopsigelig. Dog er der aftalt mulighed for opsigelse i følgende tilfælde, jf. nedenfor: ejerskifte, ændret zonestatus og ved enighed mellem parterne.
Andre opsigelsesgrunde
Ejerskifte
Såfremt ejendommen eller dele heraf bliver solgt i forpagtningsperioden, kan kontrakten, f.s.v. angår det solgte areal, opsiges til ophør ved forpagtningsårets udløb.
Bortforpagter kan opsige forpagtningskontrakten til udløb af kalenderåret 31.12 og der gives 500 kr./ha, hvis opsigelsen sker i første år. År 2 og 3 gives der ingen erstatning.
I tilfælde af ejerskifte på forpagters bedrift har parterne aftalt følgende: Den nye ejer kan indtræde i forpagtningskontrakten på de beskrevne vilkår. Forpagter er ansvarlig for at eventuelle flerårige aftaler om støtte på arealerne overdrages til erhverver.
Selskaber
Er bortforpagter eller forpagter et selskab, har parterne aftalt følgende i tilfælde af fusion, udskiftning af ankermand mv.: Den nye juridiske person kan indtræde i forpagtningskontrakten på de beskrevne vilkår.
Ændret zonestatus
I det tilfælde, at arealerne eller en væsentlig del heraf i forpagtningsperioden ændrer zonestatus, er aftalt følgende: Forpagtningskontrakten kan genforhandles i sin helhed, såfremt forpagter kræver det.
Ved enighed
Selvom aftalen er uopsigelig i forpagtningsperioden jf. § 2 kan aftalen dog opsiges i følgende tilfælde: Såfremt begge parter er enige om det.
§ 12
Tvister
Såfremt der opstår uenighed mellem parterne, disses boer eller arvinger i anledning af det i denne kontrakt omhandlede forpagtningsforhold - fx om kontraktens rette forståelse, om misligholdelse og/eller om hvilke som helst andre spørgsmål, fx offentlige indgreb, som har betydning for forpagtningsaftalen - skal en sådan uenighed i første omgang søges løst i mindelighed gennem forhandling.
Såfremt parterne ikke kan opnå enighed ved forhandling skal uenigheden søges løst ved mediation. Udgifterne til mediationen deles ligeligt mellem parterne.
Såfremt parterne ikke kan nå til enighed om en mediator, anmodes Videncentret for Landbrug, Erhvervsjura, om at bringe en egnet og habil mediator i forslag.
Såfremt parterne ikke opnår enighed, er enhver af parterne berettiget til at indbringe sagen for de ordinære domstole med Retten i Næstved som værneting.
§ 13
Tinglysning
Parterne har aftalt, at kontrakten ikke skal tinglyses.
§ 14
Omkostningerne
De med kontraktens udfærdigelse forbundne omkostninger betales af bortforpagter.
§ 15
Tillæg og bilag
Ud over ovennævnte omfatter denne kontrakt ingen tillæg. Kortbilag er indsat i forpagtningskontrakten.
§ 16
Underskrift
Dato: Dato:
For Slagelse Kommune
Bortforpagter Forpagter
Stabsleder Xxxxxx X. Xxxxxxx ??
Denne kontrakt er udarbejdet af Xxxx-Xxx Xxxxxxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxx fra VKST og i samarbejde med Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx fra Staben for Erhverv, Ejendomme og Teknik, Slagelse Kommune.