Kvalitetsaftale

I forlængelse af den politiske aftale af 21. maj 2022 om STU, ønsker Faxe Kommune at forbedre indgåelsen af de kommende leverandøraftaler, dvs. de aftaler, som skal indgås efter udmøntningen af den politiske aftale 1. august 2023.

Udbud af rammeaftaler mellem Kommunen og STU aktører har vist sig at være en vanskelig fremgangsmåde, som ikke nødvendigvis giver kommunen og de unge den ønskede kvalitet.

Faxe Kommune ønsker derfor fremadrettet i stedet for at indgå kvalitetsaftaler, som kan etableres uden udbud og som samtidig muliggør, at Kommunen løbende kan indgå kvalitetsaftaler med tilbud, som opfylder de af Kommunen på forhånd fastsatte krav.

Faxe Kommune har derfor besluttet sig for at benytte en ikke-udbudspligtig konstruktion på STU- området. Denne vil træde i kraft pr. 01-08-2023.

Der vil blive udsendt ny kvalitetsramme skabelon når de er godkendte og fremsendt af STUK, forventeligt i løbet af efteråret 2023.

Det udbudsretlige udgangspunkt er pt. således, at STU-aftalerne afspejler gensidigt bebyrdende aftaler mellem Faxe Kommune og leverandørerne, som derfor ikke er underlagt udbudsreglerne.

Indgåelse af kvalitetsaftaler er fagligt tilrettelagt for at imødegå den kommende lovrevision på STU-området, der træder i kraft 1-8-2023:

Kvalitetsaftalerne vil være gyldige indtil ændret lovgivning eller andre forhold fordrer en fornyelse.

Ved misligholdelse af kvalitetsaftalen vil leverandøren modtage en skriftlig advarsel af Faxe Kommune. Ved gentagne misligholdelse af kvalitetsaftalerne, forbeholder Kommunen sig retten til at opsige kvalitetsaftalen med øjeblikkeligt varsel.

2. Lovgrundlag for STU

Det følger af den nugældende STU-lovs1 § 2, stk. 1, at:

"Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov […]"

Kommunen kan indgå aftale med private eller offentlige aktører om levering af ungdomsuddannelse, jf. STU- lovens § 5, stk. 2, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne.

Af STU-lovens § 3a følger endvidere:

"Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der efter loven varetages af kommunalbestyrelsen. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed."

1 Lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Regeringen har den 21. maj 2022 indgået aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet om STU1. Aftalen indeholder i alt ni nærmere beskrevne initiativer, idet der mellem aftaleparterne er enighed om, at initiativ 1, 2, 3 og 6 (delvist gengivet herunder), som kræver ændring af STU- loven, træder i kraft den 1. august 2023 og som er relevant for kvalitetsaftalen.

▪ "1. Skærpet formål med STU. De unge skal have de bedste forudsætninger for at komme godt videre i tilværelsen efter STU. Derfor skærpes formålet med STU, så det bliver tydeligere rettet mod at give de unge de bedste muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse for de unge, hvor det er en mulighed. […]"

▪ "2. Flere rettigheder for valg af tilbud. For at give de unge mere indflydelse på deres uddannelsesforløb og sikre at deres drømme og ønsker for fremtiden vægter højt, skal kommunen tage stilling til, vejlede og støtte den unge ift. de forslag den unge selv kommer med. Derfor indføres nye rettigheder til de unge, der konkret får ret til følgende:

a. At vælge mellem flere relevante tilbud, som kommunen er forpligtet til at præsentere og vejlede i forhold til.

b. At komme med et alternativt forslag til kommunens foreslåede tilbud, der har samme visitationsniveau, herunder pris, og som den unge mener kan tilgodese indholdet i sin forløbsplan."

▪ "3. Tydeligere myndighedsansvar. For at understøtte et større fokus på kommunernes ansvar over for både STU-elever og de benyttede uddannelsessteder, tydeliggøres de eksisterende krav til kommunernes overenskomster med uddannelsesstederne ved at skrive dem direkte i STU-loven og -bekendtgørelsen. Samtidig skifter overenskomsterne navn til kvalitetsaftaler. Dette understøttes ved en ny skabelon til kvalitetsaftaler, som kommunerne kan vælge at tage udgangspunkt i."

xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxx/xxxx--xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxx- om-flere-rettigheder-og-bedre-tilrettelaeggelse-af-stu/hvad-aftalen-skal-loese

▪ "6. Tidlig afklaring og bedre overgang. De unges perspektiver, fremtidsmuligheder og ønsker skal afklares og dokumenteres i god tid inden, de afslutter deres STU, så de kan komme hurtigt og godt videre efter deres uddannelse, hvad enten det handler om at få etableret et godt fritidsliv, beskæftigelse, uddannelse mv. […]."

3. Kategorier og økonomi

Regeringen har den 21. maj 2022 indgået aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet om STU. Aftalen indeholder i alt ni nærmere beskrevne initiativer, idet der mellem aftaleparterne er enighed om, at initiativ nr 9 vedrører økonomi og beskrives med

“ Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til økonomimodellen for STU med særligt

fokus på afdækning af priser og kvalitet. “

Faxe Kommune afventer derfor kommende anbefalinger til Økonomi modellen for STU.

Faxe Kommune anvender det brede samarbejde på STU området og STU prisen er derfor variende alt efter hvilket STU sted der anvendes.

Faxe Kommune har særlig fokus på kompetence mulighederne hos den enkelte unge matchet med det korrekte STU uddannelses sted.

3 xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxx/xxxx--xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxx/xxxx- aftalen-skal-loese

4. Kvalifikationskrav til kvalitetsaftalerne i Faxe Kommune

Leverandøren skal pr. 01-08-2023 kunne dokumentere, at STU-leverandøren har indskrevet mindst 5 unge STU-elever i eget STU-tilbud.

Faxe Kommune ønsker at sikre, at STU-leverandørerne fremover både er økonomisk driftssikre og organisationsmæssigt i stand til at opfylde Faxe Kommunes ressourcekrævende faglige krav.

Faxe Kommune vil ligeledes sikre, at leverandøren har mulighed for at facilitere adgangen til et ungdomsmiljø, idet det fremgår af forarbejderne til STU-loven, at det i loven er et selvstændigt mål at skabe et ungdomsmiljø for de unge, så de kunne gøre erfaringer med personlige - og sociale kompetencer.4 Faxe Kommune lægger herudover massiv vægt på nærhedsprincippet, da STU- målgruppen er særligt udsat for ensomhed, skolefravær og social mistrivsel. For at understøtte de unges fremmødemuligheder på STU gennem overskuelige transportveje, en overkommelig rejsetid til STU-leverandørens matrikel samt leverandørens mulighed for at understøtte den unges sociale trivsel i fritiden, stilles der derfor krav om, at leverandøren skal have sit tilbud så fysisk tæt på de unge, som muligt,

Som beskrevet i forarbejderne til STU-loven, er det er vigtigt, at den unge møder frem til tiden og deltager i de planlagte aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold. Dette forhold udfordres Efter Faxe Kommunes konkrete erfaringer af en for lang transporttid, der generelt har givet store fraværsudfordringer for de unge, ligesom det er almindeligt iagttaget, at målgruppen til STU ofte har store udfordringer med at overskue en lang transportrute, samt udfordringer med at benytte offentlig trafik med mange andre mennesker grundet deres personlige udfordringer. En for lang rejsetid fra den unges hjem til STU-tilbuddet kan derfor være direkte undergravende for den unges muligheder for at få det maksimale ud af sit STU- tilbud, samt muligheden for at fastholde de sociale kontakter, som den unge har oparbejdet på STU-tilbuddet.

Faxe Kommune er, udover en styrkelse af de unges eget frie valg på STU, og deres gode overgange til voksenlivet, særligt optaget af sikringen af de unges daglige fremmøde og deres sociale og personlige trivsel. Disse forhold er overordentlig gensidigt afhængige, og samtidig en forudsætning for at STU-uddannelsen kan leve op til dens formål.

4 xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxx/xxxxxxx/00000/xxxxxxxxxx/x000/00000_x000_xxx_xxxxxxx.xxx

5. Iværksættelsen af det enkelte STU-forløb

Når en ung er blevet visiteret til STU, og UU vejleder har infomeret STU leverandøren, er det forventelig at STU leverandør kontakter den unge for yderligere informationer- aftale om nærmere opstart.

Leverandøren skal sørge for, at der ligger en opstartsplan for den unge, og at den unge er informeret herom. En opstartsplan skal som minimum omhandle en beskrivelse af den unges opstartsdato, intro-forløb, den unges skema, oplysninger om gruppetilhørsforhold på tilbuddet mv. Opstartsplanen indgår som et element i uddannelsesplanen og indlægges I UNO-STU af leverandør.

6. Generelle krav til leverandøren

• Det er et krav, at leverandøren overholder de til enhver tid gældende love og regler, herunder STU- loven, arbejdsmiljølovgivningen, sundhedslovgivningen, reglerne om magtanvendelse, m.v.

• Det er et krav, at leverandøren sikrer fysisk adgang for borgere med funktionsnedsættelse, fx via elevator, ramper etc. Samt sikrer adgang til handicapvenlige toiletter for kørestolsbrugere.

• Leverandøren skal have en arbejdsgang, der sikrer, at UU-Vejleder altid kontaktes, hvis den unges behov ændres og det medfører større justeringer af forløbsplanen. Disse vil i sådanne tilfælde blive godkendt af KUI.

• Leverandøren skal medvirke til, at der på sigt kommer tilsyn med overholdelse af kvalitetsaftalerne. Leverandøren skal til tilsynet medvirke til at udarbejde en årlig statistik over personalegennemstrømningen igennem leverandørens STU-tilbud. Statistikken skal udleveres i forbindelse med tilsynet.

• Leverandøren skal levere 840 timers årlig undervisning plus pauser. Aktiviteter som lejrture, aftenarrangementer, sportsstævner mm. tæller med i de 840 timer.

• Leverandøren skal medvirke ved behandling af klagesager, reklamationer og lignende. Leverandøren skal fremsende begærede oplysninger senest 5 hverdage efter meddelelse herom er modtaget.

• Leverandøren skal besidde en sikker mail-konto.

• At medarbejderne hos leverandøren er oplyste om, at de ikke må modtage gaver eller lån fra borgerne eller give disse gaver og låne borgerne penge.

• Såfremt der sker skift af den daglige øverste leder hos STU-leverandøren i kvalitetsaftalens løbetid, er leverandøren forpligtet til straks at underrette UU-vejleder.

• Leverandøren skal have en opdateret hjemmeside med oplysninger om samlede antal elever, målgruppe, gruppestørrelser, linjer, fritidstilbud, praktikmuligheder, undervisningstid, lukkeuger, kørselsordning pædagogiske og didaktiske metoder, lærerkræfter (faglig baggrund), normering og organisation.

• Leverandøren skal have et ungeråd/ elevråd på tilbuddet, så det sikres, at de unge har konkret medindflydelse på tilbuddet.

• Leverandøren skal ved personaleudskiftning på området kunne beskrive en klar plan for, hvordan

enkelte af leverandørens personale opnår disse kompetencer via fx uddannelsesforløb.

• Ønsker en ung at skifte STU-leverandør, eller har den unge brug for ekstra vejledning, skal den unge af leverandøren straks henvises til sin egen UU-vejleder. I forbindelse med elevfravær, indlæggelser af kortere eller længere varighed, eller ved alle andre forhold, der udfordrer den unges fremmøde, skal leverandøren vejlede den unge om muligheden for et ekstra UU møde og orienter UU-vejleder. Flytter en ung bopælskommune, skal leverandøren vejlede den unge til at tage kontakt til sin UU- vejleder i fraflytningskommunen med henblik på overflytning af betalings- og handleansvaret. Flytter en af leverandørens af Faxe visiterede STU-unge til en anden kommune end Faxe uden at orientere om det, og afbryder den unge ikke sin uddannelse i forbindelse med flytningen, overgår betalingsforpligtelsen for STU-forløbet øjeblikkeligt til tilflytterkommunen fra den dag adresseændringen slår igennem i cpr-registeret, og Faxe Kommune kan ikke holdes økonomisk ansvarlig herfor, men vil gerne være medvirkende til den gode overlevering.

• Leverandøren skal benytte STU-modulet af UNO-STU til journalisering og fraværsregistrering. Alle

journaliseringer af relevans for kommunen skal deles med forvaltningen i UNO-STU.

• Leverandøren skal forestå den daglige vejledning af de unge, samt sikre, at forløbsplanen ved hvert uddannelseselement får tilføjet en undervisningsplan.

• Forløbsplanen skal foreligge i STU-modulet af UNO-STU.

• Leverandøren skal journalisere alle dokumenter, mødereferater og samtaler, der har betydning for den unges STU-forløb i STU-modulet af UNO-STU.

• Leverandøren skal være behjælpelig med at afmelde- tilmelde ændringer af taxakørsler, hvis leverandøren har unge med et kørselsbehov.

• Leverandøren skal forestå indkøbet af månedskort- rejsekort eller lignende for de unge, der af Faxe kommune bevilges transport med offentlige transportmidler grundet en transportvej der overstiger 22 km tur/retur. Beløbet refunderes efterfølgende af

Faxe Kommune, og bevillingen til transport fremgår af betalingstilsagnet som UU-vejleder deler med leverandøren i UNO-STU eller indsender på xxx@xxxxxxxxxxx.xx

• Leverandøren skal sørge for, at der udbydes undervisningsmoduler i seksualvejledning for alle unge på STU.

• Leverandøren skal udbyde undervisning i ADL og faglige fag som dansk, matematik og engelsk.

• Leverandøren skal udfylde alle beskrivelser, som Faxe Kommune ønsker, og i den kadence, som kommunen angiver overfor leverandøren. Herunder praktikbeskrivelser, funktionsbeskrivelser, afklaringsskemaer o.a.

• Leverandøren skal stille digitale hjælpemidler til rådighed for ordblinde unge o.l.

7. Særlige krav til leverandøren

Målgruppen af unge kan have forskelligartede behov for personlig støtte i og udenfor undervisningen. Langt hovedparten af de unge kan indgå som en del af en gruppe, mens enkelte unge fra start kan have udfordringer med dette. Baseret på Københavns Kommunes konkrete erfaringer, vil disse støttebehov formindskes over tid, i takt med at de unge modnes og udvikler sig i leverandørens tilbud. Det er derfor et krav, at leverandøren i perioder skal kunne levere en 1:1 støtte i undervisningen og andre situationer til de enkelte unge, der har brug for dette, samt at leverandøren skal kunne tilbyde tilpas skærmede forhold for de unge, der i en periode har brug for dette. Dette indebærer ikke et fysisk krav om et eget undervisningslokale, men et krav om at kunne nedbryde undervisningsmiljøet til overkommelige størrelser for den enkelte unge. Leverandøren må ikke italesætte sit tilbud som et behandlingstilbud eller som et solist-tilbud. XXX er en ungdomsuddannelse, hvor den unge skal kunne gøre sig nye erfaringer og kunne indgå i et ungdomsmiljø.

7.1 Fravær

Leverandøren skal indberette fravær som heldagsfravær i fraværssystemet i UNO-STU. Der skal benyttes koderne lovligt og ulovligt fravær, samt ekstraordinært frihed.

Leverandøren skal benytte koden lovligt fravær, hvis leverandøren har modtaget besked fra den unge om, at denne er syg, og derfor ikke er i stand til at fremmøde på tilbuddet.

Leverandøren skal benytte koden ulovligt fravær, hvis den unge udebliver uden at informere om årsagen, eller såfremt den unge anviser fraværsårsager. Ligeledes hvis den unge anviser en fraværsårsag, der ikke skyldes den unges fysiske eller psykiske sygdom.

Leverandøren skal benytte koden ekstraordinær frihed, hvis den unge eksempelvis skal til læge, tandlæge, skal flytte eller til et andet anbefalelsesværdigt formål. Således skal godkendte ferier også fremgå som ekstraordinær frihed. Disse vil dog kræve en tilladelse fra UU-vejleder fra sag til sag. Leverandøren kan således kun godkende ekstraordinær frihed på enkeltstående dage.

Xxxxxxx relateret til et af UU-vejleder godkendt reduceret skema skal ligeledes registreres som ekstraordinær frihed, med den bemærkning i emnefeltet, at det er efter aftale med UU-vejleder.

Leverandøren skal afholde fraværssamtaler med alle unge, og ved vedvarende fravær orienteres UU-vejleder og der arrangeres et møde.

Leverandør kan også oploade månedsfiler I UNO-STU som dokumentation for fremmøde mm trykke del med UU-vejleder.

7.2 Forløbsplanen

Leverandøren skal sikre, at det indskrevne udkast til forløbsplan ved hvert uddannelseselement eller mål får tilføjet en undervisningsplan samt delmål i den nationale skabelon. Såfremt de overordnede mål i forløbsplanen forandrer sig, eller opfyldes undervejs i den unges STU-forløb, skal leverandøren opstille nye mål i forløbsplanen. Den reviderede forløbsplan skal efterfølgende deles med UU-vejleder via UNO-STU. Forløbsplanen skal indeholde både en indslusningsplan og en udslusningsplan, som angivet nedenfor.

7.2.1. Forløbsplanens første år

Efter opstarten på STU skal transporttræningen forestås og lægges ind i den unges forløbsplan som en konkret aktivitet af leverandøren som en del af den unges forløbsplan. Leverandøren skal i samme anledning forholde sig til de sociale eller personlige problemstillinger, som nogle unge kæmper med i forhold til overgang fra grundskole til STU.

På det første år skal der afholdes mindst en uges ekstern eller intern praktik jf. punkt 8.

Den unges forløbsplan justeres efter behov, men mindst en gang årligt. Alle justeringer skal godkendes af UU- vejleder .

7.2.2 Forløbsplanens andet år

Leverandøren skal følge op på kvaliteten i praktikforløb og allokere ressourcer til at støtte den unge i forløbet. Leverandøren har ansvaret for at initiere og følge op på fremmøde og gennemførelse af praktik.

Ved slutningen af 2. år inviteres XXX´s Ungekoordinator til opfølgende UU møde sammen med UU-vejleder. Leverandøren skal til dette møde kunne præsentere et udkast til en udslusningsplan for den unge: Planen skal valideres af KUI´s Ungekoordinator og UU-vejleder. Udslusningsplanen skal indeholde forslag til eventuelle job-mål samt eventuelle forslag til yderligere uddannelses- eller arbejdsmarkedsafklaring.

Den unges uddannelsesplan justeres efter behov, men mindst en gang årligt. Alle justeringer skal godkendes af UU- vejleder.

7.2.3 Forløbsplanens tredje år

Leverandøren skal sikre, at det mellem 6 mdr – 1 år inden uddannelsens afslutning står klart for den unge, forældre, evt. netværkspersoner samt relevante repræsentanter fra KUI Ungekoordinator,UU -vejleder og evt.bodelssagsbehandler, hvilken udvikling den unge har gennemgået. Det skal være tydeligt, hvilke styrker og udfordringer leverandøren ser i forhold til den unge. Herunder hvor leverandøren ser, at den unge med fordel kan være fremadrettet i forhold til job, støtte, uddannelse, praktik, samt beskrive, hvilke udfordringer der er i forhold til at kunne klare en selvstændigt voksentilværelse.

Leverandøren skal på det 3. år have et skærpet fokus på den unges fremmøde, der som udgangspunkt skal

være på mindst 21 timer om ugen.

Leverandøren skal inden ungdomsuddannelsens afslutning, og senest 6 månder før, indkalde alle parter til et møde, der som udgangspunkt skal afholdes på- og koordineres med – KUI´s Ungekoordinator, sagsbehandler og UU-vejleder. Senest en uge inden mødet fremsender leverandøren det materiale, som danner grundlag for mødet. Inden afslutning af uddannelsesforløbet sender leverandør endvidere relevant supplerende dokumentation i form af afklaringsbeskrivelser, funktionsbeskrivelser, praktikbeskrivelser, evt. uddannelsesplan mm.

Der skal endvidere være samlet dokumentation for fremmøde under uddannelsen og praktikforløbet. Disse informationer skal foreligge i de benyttede skabeloner for funktionsbeskrivelse og praktikvurdering, som UU- vejleder deler med leverandøren i UNO-STU. Forløbsplanen skal desuden på tredje år indeholde en uddannelsesplan for de unge, der påtænkes at skulle videre med en ordinær ungdomsuddannelse.

Funktionsbeskrivelsen skal på det tredje år, for de unge der påtænker videre ungdomsuddannelse, endvidere forsynes med konklusioner fra relevante faglige tests i læsning, skrivning og matematik, og leverandøren er forpligtet til at sikre, at testningen er foretaget i STU-regi. Ligeledes skal leverandør hjælpe den unge med at ansøge om optagelse I forhold til eventuelle deadlines på xxxxxxxxx.xx

Den unges forløbsplan justeres efter behov, men mindst en gang årligt. Alle justeringer skal godkendes af UU- vejleder

7.3 Handleplan

Formår en ung fra starten af sin STU-uddannelse ikke at deltage i mindst 21 timer om ugen, eller kommer den unge i mistrivsel i en grad, hvor det vurderes, at den unge skal i et reduceret skema på STU, skal leverandøren i samarbejde med den unge og dennes netværk udarbejde en handleplan for den unge. Handleplanen skal beskrive, hvilke udfordringer og forhindringer, der står i vejen for den unges trivsel og maksimale udnyttelse af STU-uddannelsen. Handleplanen skal angive hvilken støtte den unge skal have for at gennemføre STU- uddannelsen. Vurderer leverandøren, at den unge bør boligindstilles, ansøge om hjælp i hjemmet, ansøge om førtidspension, støttekontaktperson eller har brug for fysiske hjælpemidler, skal handleplanen angive hvordan borgeren hjælpes bedst på vej. Handleplanen skal adressere alle forhold, der bekymrer eller forhindrer den unge i at profitere maksimalt af STU-uddannelsen.

Fremstår den unge udsat, og viser handleplanen ingen effekt, skal leverandøren straks underrette Handicap & Psykiatri ( som er en del af KUI samarbejdet) om den unges udsathed. Eksempelvis, hvis den unge fremstår psykotisk, ikke evner at holde sin personlighygiejne eller egen bolig, ikke overholder aftaler, bliver akutindlagt på psykiatrisk afdeling, virker forpint, selvmordstruet eller lignende.

En del elever kan give udtryk for, at de ønsker et reduceret skema, hvor skoledagene bliver kortere eller der indlægges faste fridage. Dette kan i enkeltstående tilfælde være gavnligt i en periode. Kommunens erfaring er, at selvom den unge har ugentlige fridage, så rammer deres ”off-dage” sjældent lige netop på disse dage. Tværtimod kan en ung have stort overskud på en fridag, hvor det havde givet bedst mening med fremmøde hos leverandøren. Faxe Kommune arbejder derfor ud fra tesen om, at et skema med

fremmøde på alle ugens 5 dage er mere fleksibelt i forhold til at imødekomme en eventuel fraværsproblematik.

8. Praktik

Leverandøren skal, for de unge, der påtænkes i målgruppen til FGU, tilmelde og afholde udgifterne til en særlig tilrettelagt praktik på FGU-skolerne I Faxe,Køge eller Ringsted inden ophør af STU. Praktikken skal fastlægge hvilken FGU-afdeling den unge vil trives på. Leverandør skal som udgangspunkt afprøve den unge for kravene til FGU/spor EGU.

Leverandøren skal allerede på første år indtænke mindst en uges praktik i de unges tilbud. Formår de unge ikke en ekstern praktik, skal der afholdes en intern praktik, og den unges afklaringsskema skal angive præcise informationer og evalueringer fra denne.

På andet og tredje STU-år skal der afholdes mindst 2-4 eksterne praktikker af mindst 4- 6 ugers samlet varighed. Praktikugerne kan planlægges løbende henover andet og tredje STU-år, og det anbefales at fordele dem ud over de to år. Formår de unge heller ikke eksterne praktikker på dette tidspunkt, skal det fremgå af den unges afklaringsskema, og interne praktikker skal bruges i stedet for. Fravigelse af brugen af eksterne praktikker skal godkendes af KUI´s Ungekoordinator eller UU-vejleder på baggrund af afklaringsskemaerne.

Eksterne praktikker defineres som praktikker i andre virksomheder eller offentlige enheder end leverandøren selv.

Unge, der befordres med taxa, kan også benytte denne ordning til praktikker, såfremt afstanden mellem hjem og praktiksted ikke afviger væsentligt fra afstanden mellem den unges hjem og STU leverandørens matrikel.Leverandør indsender ændringsskema til xxx@xxxxxxxxxxx.xx

9. Forandringsmodeller

Mange unge oplever, at overgangen fra grundskole til en STU-uddannelsen kan være forbundet med store omvæltninger og usikkerhed omkring deres sociale rolle. Opstarten på en STU vil derfor hos nogle unge udløse en følelse af utryghed og ensomhed, hvilket de unge vil håndtere forskelligt. Størstedelen vil efter en

periode genfinde trygheden og opbygge sociale relationer, der kan tilfredsstille deres behov. Andre unge vil være ensomme over en længerevarende periode, og synes at have risiko for at ende i en vedvarende tilstand, som påvirker deres liv på forskellige uhensigtsmæssige måder.

Vedvarende ensomhed øger bl.a. risikoen for depression og andet, og forskning peger på, at skolemiljøet spiller en afgørende rolle for unges generelle helbred og trivsel. For eksempel er der set en sammenhæng mellem et godt tilhørsforhold til ungdomsuddannelsen og lavere risiko for at opleve depressive symptomer. Det er afgørende for unges læringsudbytte, at de oplever klasserummet som et positivt miljø, der understøtter og faciliterer den enkelte unges personlige og sociale udvikling, hvor de unge støtter og hjælper hinanden, og hvor lærerne kommunikerer forventninger tydelig.

Det stilles derfor som et krav, at leverandøren udarbejder egne generelle forandringsmodeller omhandlende:

1. Transporttræning og sikring af fremmøde for de unge. Fx via beskrivelser af præ- opstartsplanlægning med netværket, henteordning, konkret transporttræning, leverandørens beredskab ved udeblivelser, og

andre indsatser. Når en ung først er begyndt at have fravær, stiger risikoen for frafald. Begyndende fravær kan blive til en ond cirkel, hvor den unges oplevelse af at miste noget af det sociale indhold, gør det sværere at vende tilbage til undervisningen.

2. Den unges sociale trivsel på tilbuddet og generelle mulighed for netværksdannelse med andre unge. Fx via sammensætningskriterier, makkerskabsgrupper, venskabsgrupper, interessegrupper, elevernes interne

kemi, lejrskoler eller lign. Det har afgørende betydning for elevernes overgang og fastholdelse i opstarten af en ungdomsuddannelse, at de tidligt føler sig fagligt og socialt hjemme. Relationsarbejde, hjælp til at etablere gode studievaner og hurtig opfølgning på fravær kan bidrage til at sikre elevernes sociale og faglige tilhørsforhold og herigennem fremme elevernes forudsætninger for trivsel og fastholdelse. De unges sociale og faglige inklusion, dvs. at de føler, at de hører til og fagligt kan følge med i undervisningen, er de væsentligste faktorer for unges fastholdelse i ungdomsuddannelsen. Det er samspillet mellem det sociale og det faglige, der skaber motivation hos de unge.

9.1. Tilbudsgiver skal i forandringsmodellerne beskrive:

• Hvordan leverandøren arbejder med de unges personlige og sociale udfordringer, samt hvilke indsatser, aktiviteter og delmål, der opstilles for bedst muligt at kunne nå de unges langsigtede sociale mål om at være i social trivsel på STU´en Herunder at kunne få venner samt deltage i relevante sociale netværk i fritiden.

Document Metadata

Table of Contents

Kvalitetsaftale

Document Metadata