Indhold
29. november 2021 |
Ydelsesaftale Arktis / Grønland |
Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljøministeriet med underliggende styrelser 2022-2025 |
Indhold
1.1.2 Ydelser under denne aftale 4
1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer 5
1.3 Direktivforpligtelser, lovgivning mv. 7
2.3 Miljø- og naturvurdering af råstofindvinding i Grønland 10
3. Organisering og bemanding af samarbejdsfora 12
4.2 Internationalt samarbejde 14
5.2 Opgaver for andre myndigheder 16
1. Indledning
Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljøministeriet (MIM) og Aarhus Universitet (AU). Aftalen vedrører universitetets forskning, forskningsbaseret myndighedsbetjening og rådgivning, her- under overvågning relateret til den del af Kongeriget Danmark (KoD) som udgøres af Grøn- land og Færøerne (herefter omtalt som den arktiske del af Rigsfællesskabet) for fagområdet havmiljø samt alt internationalt miljø-, natur- og klimaarbejde, herunder Rigsfællesskabets ar- bejde i Arktisk Råd. Aftalen omfatter endvidere understøttelse af opgaver for Grønlands Selv- styre relateret til råstofsektoren. Rådgivningen leveres i perioden 2022-2025 til MIM samt efter nærmere selvstændige fastsatte aftaler og finansiering til Grønlands Selvstyre.
Miljøministeriet har i samarbejde med Fødevareministeriet og sammen med universiteterne besluttet et Roadmap for Forskning, som skal være med til at danne et fagligt grundlag for pri- oriteringer på forskningsområdet frem mod 2030 inden for miljø, fødevarer, klima, landbrug, fiskeri, skov og natur. Roadmap adresserer primært emnerne ud fra en dansk kontekst, men flere af miljøudfordringerne er også relevante i Arktis. Roadmap har særlig fokus på bidrag til klimaindsatsen. Konsekvenserne af klimaforandringerne ses tydeligt i Arktis og et af fokusom- råderne for YA er at monitorere konsekvenserne for natur og miljø i Arktis.
Aarhus Universitets opgaveløsning bygger på mere end 40 års virke i Grønland.1 Denne aftale skal sikre, at rådgivning om grønlandske og færøske forhold er baseret på bredt dækkende kompetencer af internationalt anerkendt kvalitet inden for arktisk miljø og natur. Forsknings- og rådgivningsopgaver løses i et tæt samarbejde med en række andre indenlandske og uden- landske forskningsinstitutioner herunder Grønlands Naturinstitut. I overensstemmelse med Roadmaps sigte (side 15) ift samarbejde på tværs af universiteter og finansiering fra eksterne kilder gennemføres overvågningen i Arktis og forskningen i vidt omfang i samarbejde med det internationale arktiske forskningsmiljø i Canada, USA, EU m.fl. og med medfinansiering fra bl.a. EU (Horizon2020), danske forskningsbevillinger, private fonde samt ordningerne for Miljø- støtte til Arktis og Klimastøtte til Arktis.
Aarhus Universitet arbejder med at overvåge og vurdere, hvordan det grønlandske miljø – og dermed den grønlandske befolkning – kan påvirkes af råstofaktiviteter. Aarhus Universitet del- tager i Arktisk Råds internationale overvågning og vurdering af den grænseoverskridende foru- rening af Arktis og af den arktiske flora og fauna samt biodiversiteten generelt (AMAP og CAFF/CBMP2), herunder koblingen til klimaændringerne. Aarhus Universitet er en af de dri- vende institutioner i Greenland Ecosystem Monitoring og driver på vegne af Grønland en af de tilhørende økosystemfokuserede forskningsstationer, Zackenberg i Nordøstgrønland, og på luft området Villum Research Station i Nordøstgrønland.
1.1 Formål
Ydelsesaftalens formål er at beskrive den faglige ramme for den forskningsbaserede myndig- hedsbetjening og den nødvendige understøttende forskning vedrørende den arktiske del af
1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusioneret med Aarhus Universitet.
2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Ark- tisk Råd.
Rigsfællesskabet, som AU forventes at udføre inden for MIM’s bevilling.
1.1.1 Baggrund
Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele Rrigsfællesskabet og vil blive defineret og udført i regi af de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færø- erne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at AUs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i Rigsfællesskabet. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstrækning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anven- des på en måde, som understøtter AUs rådgivningsforpligtigelser. AUs rådgivning indenfor denne ydelsesaftale organiseres og koordineres af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og involverer forskere fra Institut for Miljøvidenskab og Institut for Ecoscience.
Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 23.41.20.30. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 113. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning.
Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler:
• Den danske minister for uddannelse og forskning og den grønlandske landsstyreformand har den 20. december 2019 indgået en fornyet femårig aftale om rådgivning og anden opga- vevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrelaterede forsk- ningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Aftale mellem Formanden for Naalakkersuisoq og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2020-2024” (Ministeraftalen)).
• Pr. 1. januar 2020 er der i henhold til ovenstående Ministeraftale indgået uddybende aftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”) og i rela- tion til denne en specifik “Datacenteraftale” mellem samme parter
• Aftale mellem Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet med virk- ning for årene 2020 – 2024 om fælles rådgivning fra GN og DCE samt overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem Grønlands Naturinstitut (GN), Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Miljøstyrelsen for Råstofområdet (MR) om GN og DCE’s fæIles miljørådgiv- ning til MR i perioden 2020-2024”).
Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.
1.1.2 Ydelser under denne aftale
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening i henhold til denne aftale omfatter fire typer ydelser:
3 Ifølge Selvstyrekommissionen var andelen af finanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til akti- viteter vedrørende råstoffer i Grønland i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte afta- ler mellem Grønlands Selvstyre og DCE.
• Forskningsbaseret rådgivning
• Forskningsbaseret overvågning og fagdataopgaver/fagdatacenter
• Forskningsbaseret beredskab
• Forskning og generel kompetenceopbygning
Ydelserne i relation til denne aftale er målrettet følgende faglige indsatsområder:
1. Arktisk natur og miljø
2. Arktisk klima
3. Miljø- og naturvurdering af råstofindvinding i Grønland
I vedlagte arbejdsprogram beskrives de konkrete opgaver og projekter, som forventes igang- sat og/eller gennemført det kommende år.
Nedenfor beskrives for hvert indsatsområde de ydelser MIM forventer leveret i henhold til ydel- sesaftalen. Arbejdsprogrammet beskriver de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kommende år.
For indsats 3 ”Miljø- og naturvurdering af råstofindvinding i Grønland” aftales ydelserne mel- lem Selvstyret og DCE.
1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer
Miljøministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets for- valtning af miljø-, natur- og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaforandringerne en meget mar- kant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig rådgivning, som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at rådgivningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsninger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fødevareklyngen, hvil- ket er foreneligt med målsætningerne i Roadmap for Forskning.
Et hav i god miljøtilstand
Balance mellem benyttelse og beskyttelse af havet
IPCC's rapport (2021) om klimaforandringer, havet og kryosfæren dokumenterer, at havene opvarmes, taber ilt og forsures som følge af den globale opvarmning og stigende koncentratio- ner af CO2 i atmosfæren. Ændringerne har vidtrækkende konsekvenser for havets økosyste- mer ikke mindst i Arktis, hvor de fysiske, kemiske og biologiske forhold ændres radikalt som følge af de geografiske og tidsmæssige forskydninger i vand/isforholdet og hvor der sker en indvandring af arter fra sydligere breddegrader.
Med vigende havisudbredelse og -tykkelse bliver arktiske havområder samtidig lettere tilgæn- gelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, lige- som der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordame- rika og Rusland. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arkti- ske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erken- delse heraf arbejdes i regí af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det Arktiske Ocean. MIM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan understøtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den understøtter bæredygtighedsmålet om ’Et hav i god miljøtilstand’.
Et solidt datagrundlag for rådgivning og forvaltning.
Gamle og nye data skal sikres og være tilgængelige.
Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er der indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nærværende aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensynta- gen til andre aftaler om ejerskab af særlige data.
Effekter af forurening for den menneskelige sundhed.
Kemiske stoffer og deres virkning
Miljøministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerproduk- ter, vi omgiver os med, kan indeholde kemiske stoffer, der kan påvirke befolkningens sundhed. Grønland er tyndt befolket og har kun i begrænset grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem traditionel kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemika- lieområdet er i høj grad baseret på data fra den arktiske del af Rigsfællesskabet og forsknings- baseret rådgivning om samme.
Grønne løsninger til en verden i forandring
Miljøteknologi
Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en satsning på miljøtek- nologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig re- duceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de udestående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvikling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi.
Vækst i en verden med begrænsede ressourcer
Udvikling, vækst og bæredygtig ressourceudnyttelse skal tænkes sammen.
Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktis.
Vækst i fødevareklyngen
Fiskeri, akvakultur og det blå
Den globale efterspørgsel efter sunde kvalitetsfødevarer, herunder fisk, skaldyr og andre em- ner af marin eller fersk oprindelse, forventes at vokse betydeligt fremover, en forventning som følger af stigningen i verdens befolkning samt et globalt stigende indkomstniveau. Den sti- gende efterspørgsel og åbningen af nye havområder i Arktis grundet klimaændringer giver mu- ligheder for øget afsætning af fisk fra Grønland og Færøerne med deraf følgende arbejdsplad- ser og vækst. Et mere intensivt fiskeri kræver dog øget viden om økosystemerne både på det trofiske niveau, der høstes fra i form af fisk og skaldyr, men også viden om den del af økosy-
stemet, som udgør fødegrundlaget for fisk og skaldyr og dermed grundlaget for fiskerierhver- vet. Der kan derfor forventes behov for forskningsbaseret rådgivning om de økosystemer, som er grundlaget for fremtidigt fiskeri i den arktiske del af Rigsfællesskabet.
1.3 Direktivforpligtelser, lovgivning mv.
Grønland har med Selvstyreloven kompetencen for natur, landmiljø, havmiljø inden for 3-sømi- legrænsen og alle råstofrelaterede miljøproblemstillinger. Danmark har ansvar for havmiljø udenfor 3-sømile grænsen og for varetagelse af internationale forpligtelser for hele Kongeriget Danmark.
Internationale aftaler på natur- og miljøområdet er som udgangspunkt gældende for hele riget, men Grønland er ikke medlem af EU, og der er derfor ingen direktivforpligtelser for så vidt an- går det grønlandske område. Kompetencedelingen mellem Danmark og Grønland betyder, at det er regeringen, som forhandler og indgår internationale aftaler, men sådanne aftaler skal implementeres gennem tre separate lovgivninger, Danmarks, Færøernes og Grønlands. Dan- marks internationale forhandlingsposition fastlægges i stor udstrækning i EU-regi, hvor Dan- mark også skal varetage Grønlands og Færøernes interesser som ikke-EU-lande. Dette er ofte kun muligt med robust viden som argument.
2. Faglige indsatsområder
2.1 Arktisk natur og miljø
Ydelsen inden for området omfatter forskning og rådgivning af relevans for Kongerigets Dan- marks del af Arktis (den arktiske del af Rigsfællesskabet i det efterfølgende).
Forskning og rådgivning skal bidrage til, at MIM og andre danske myndigheder kan varetage opgaver med kobling til miljø og natur i den arktiske del af Rigsfællesskabet med særlig vægt på Grønland. Myndighedsopgaverne omfatter havmiljø og internationalt miljø- og naturarbejde herunder internationale rapporteringsforpligtigelser for den arktiske del af Rigsfællesskabet.
Som havmiljømyndighed har MIM behov for efter nærmere aftale at kunne rekvirere rådgivning om:
• Det marine områdes natur, inkl. fugle, i den arktiske del af Rigsfællesskabet med henblik på national havmiljølovgivning.
• Det marine miljøområde med henblik på MIMs myndighedsopgaver på havmiljøområdet, herunder MIM koordineringen med Grønland om regelfastsættelse.
• Marint olieberedskab og oliespildsbekæmpelse.4
• Fastlæggelse af KoDs positioner i internationalt havmiljøarbejde.
4 Ansvaret for administrationen af olie- og kemikaliebekæmpelsen var indtil udgangen af 1999 tillagt Miljø- styrelsen. Gældende fra den 1. januar 2000 har ressortansvaret for udøvende tiltag på havmiljøområdet dog været overført til Forsvarsministeriet.
Som ansvarlig for regionalt og globalt miljø- og naturbeskyttelsesarbejde har MIM behov for efter nærmere aftale at kunne rekvirere rådgivning om:
• Natur- og miljøtilstanden i den arktiske del af Rigsfællesskabet
• Den grænseoverskridende forurening i den arktiske del af Rigsfællesskabet og forureningers betydning for økosystemer og den menneskelige sundhed.
• Det terrestriske og marine områdes natur, inkl. fugle.
• Risikovurdering af miljørelaterede belastninger og vurdering af nye teknologier til begræns- ning af miljøbelastninger
• Vurdering af trusler, herunder grænseoverskridende forurening samt konsekvenser af rå- stofaktiviteter og øget sejlads i takt med klimaforandringer og havisens smeltning.
• Virkemidler og lovgivning til miljø- og naturbeskyttelse i den arktiske del af Rigsfællesska- bet. Sammenstilling af disse og redegørelse for disses opfyldelse af internationale forpligti- gelser for KoD.
• Bidrag til mandatpapirer, rapporteringer m.v. i forbindelse med arbejdet i Arktisk Råd og an- det internationalt arbejde.
Forskningsbaseret rådgivning
Der udføres rådgivning ad hoc inden for den givne ramme, herunder ad hoc-deltagelse i inter- nationale faglige ekspertgrupper, rådgivning, faglige bidrag m.v. efter indhentet mandat hos MIM. Særligt ift. arbejdet i Arktisk Råd kan der være behov for at trække på DCE’s kompeten- cer. Ligeledes vil en forventet fortsættelse af arbejdet med en regional miljøaftale for det Arkti- ske Ocean kunne give behov for øget rådgivning.
Forskningsbaseret overvågning, monitering og rapportering herunder fagdataopgaver/fagdatacentre
Historiske og nye data indsamlet gennem diverse eksternt finansierede enkeltstående projek- ter og f.eks. GEM, CBMP/ CAFF og AMAP er fundamentet for vurderinger af miljø- og natur- udviklingen i den arktiske del af Rigsfællesskabet og bidrager til Danmarks arbejde i internatio- nal miljø- og naturpolitik særligt i rådgivningen/afrapporteringen til Arktisk Råd. Derudover ud- gør arktiske data et vigtigt bidrag til risikovurderinger og reguleringer under internationale kon- ventioner (eksempelvis Stockholmkonventionen og Minamatakonventionen), ligesom overvåg- ningensprogrammer bidrager til evalueringer af konventionernes effektivitet. Med henblik på at MIM fortsat skal kunne modtage forskningsbaseret rådgivning og på, at Danmark kan fast- holde sin internationale profil, er der behov for at de indsamlede data bevares i kvalitetssikret form og er tilgængelige for relevante parter i kendte og tilgængelige databaser. DCE vedlige- holder og kvalitetssikrer i henhold til dette hhv. GEM-databank (inkluderer data vedr. økosyste- mer/biodiversitet/klimaændringer) og AMAP-databank (inkluderer data vedr. luft, biota og hu- mane data og vævsprøver). Desuden har DCE igennem flere år arbejdet med opbygningen af CBMP under Arktisk Råd og dertil hørende datahåndtering og -sikring. Disse opgaver er tæt knyttet til tilsvarende opgaver for Grønlands Selvstyre omtalt under pkt. 2.3.
Forskning og generel kompetenceopbygning.
Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MIMs Miljø- støtte til Arktis og KEFMs Klimastøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede me- todeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøst- grønland) og de overvågningsprogrammer, der udgør Rigsfællesskabets bidrag til Arktisk Råds klima, miljø og natursamarbejder under f.eks. AMAP og CAFF/CBMP.
Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MIM om miljø- og naturforhold i den arktiske del af Rigsfællesskabet, herunder også vi- den som understøtter AUs opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren.
Forskningen omfatter bl.a.:
• Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt)
• Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald)
• Identifikation af særligt vigtige områder for økosystemer og biodiversitet og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger
• Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis, blandt andet i forbindelse med mulig anvendelse af økosystembaserede forvaltnings- principper.
• Videnopbygning i relation til bestemmelse, skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tung-
metaller (kviksølv), sværtnedbrydelige organiske forbindelser (persistent organic pollutants, POP’er), sod samt emerging contaminants m.m.), i det arktiske miljø, inkl. arktiske fødekæ- der og økosystemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition), metodeudvikling mm.
Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til beskyt- telse af arktisk natur og miljø samt klimaændringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”.
2.2 Arktisk klima
Forskning og rådgivning skal bidrage til, at MIM og myndigheder med tilgrænsende ressorts som f.eks. KEFM kan varetage klimarelaterede opgaver med kobling til miljø og natur i den arktiske del af Rigsfællesskabet med særlig vægt på Grønland herunder internationale rappor- teringsforpligtigelser for den arktiske del af Rigsfællesskabet.
DCE’s kompetencer understøtter potentiel rådgivning til relevante danske myndigheder om samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer. Dette om- fatter bl.a spørgsmålene om, hvordan globale og regionale arktiske klimaændringer påvirker arktiske marine og terrestriske miljøer og om, hvordan klimaændringerne påvirker grænse- overskridende forureninger og den potentielle frigivelse af miljøfremmede stoffer.
Forskningsbaseret rådgivning
Der ydes rådgivning ad hoc inden for den givne ramme, herunder ad hoc-deltagelse i internati- onale faglige ekspertgrupper, rådgivning, faglige bidrag m.v. efter indhentet mandat hos rele- vante myndigheder.
Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre
Se afsnittet herunder.
Forskning og generel kompetenceopbygning
Forskningen på dette område omfatter bl.a.:
• Videnopbygning i relation til modeller om samspillet mellem luftforurening og klimaændringer
• Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forurening.
• Videnopbygning i relation til vand-, kulstofs- og næringssaltkredsløbet i Arktis.
• Videnopbygning om klimaforandringernes påvirkning af arktiske økosystemer
• Vidensopbygning om klimaforandringernes påvirkning af arktiske økosysteme og relaterede feedbackmekanismer mellem klimaforandringer og økosystemer.
• Videnopbygning om klimaforandringernes påvirkning af transport, deponering, biotilgænge- lighed af POP’er, tungmetaller, sod, ozon, methan, emerging contaminants mm. i det arkti- ske miljø., samt betydning af sekundære kilder.
• Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på de arktiske terrestriske, ferske
og marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner.
• Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering af ændringer i ark- tisk biodiversitet og de sandsynlige drivere
Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ”Luft, emissioner og risikovurdering”. Ak- tiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”.
2.3 Miljø- og naturvurdering af råstofindvinding i Grønland
Finanslovens § 23.41.20.30 anfører, at bevillingen bl.a. anvendes til understøttelse af opgaver for de grønlandske råstofmyndigheder og Grønlands Selvstyre. Baggrunden for bestemmelsen i finansloven om understøttelse af Aarhus Universitets opgaver for Selvstyret findes i Selvsty- rekommissionens bilag 11, forslag til model og pkt. 4.3 om udnyttelse af synergi i DMU/AU til sikring af rådgivning om Grønland baseret på bredt dækkende kompetencer af internationalt anerkendt kvalitet inden for arktisk miljø og natur samt Selvstyrelovens § 9.
Rådgivningen knytter sig til alle faser af efterforskning og udnyttelse af olie og hårde mineraler.
Denne ydelsesaftale skal bidrage til at sikre de forudsatte kompetencer af international aner- kendt kvalitet på rådgivningsområdet.
Forskningsbaseret rådgivning
Rådgivningsydelserne til Grønlands Selvstyre er fastlagt i særskilt aftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Aarhus Universitet gældende i en fornyet 5-årig periode for årene 2020 – 2024.
Der udføres endvidere rådgivning ad hoc til MIM inden for den givne ramme, til brug for mini- steriets varetagelse af opgaver på området, herunder ad hoc-deltagelse i internationale faglige ekspertgrupper, rådgivning, faglige bidrag m.v. efter indhentet mandat hos MIM.
Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed
Ifølge aftale mellem Grønlands Selvstyre og DCE udføres følgende aktiviteter:
DCE driver et akkrediteret kemisk forskningslaboratorium bl.a. fokuseret på forskning relateret til forurening fra minedrift. Laboratoriet er under udbygning med alfa- og gammaspektrometer
m.h.p. forskning i relation til spredning af radioaktive stoffer i miljøet ved minedrift.
DCE har udarbejdet operationelle oliespildsatlas for Grønlands vestkyst og er ved at afslutte udarbejdelsen af tilsvarende atlas for Grønlands østkyst og besidder en betydelig ekspertise om den miljømæssige effekt af metoder til oliespildsbekæmpelse.
Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre.
Ifølge aftale mellem Grønlands Selvstyre og DCE varetager DCE en række overvågnings- og fagdataopgaver, som understøtter rådgivning og forskning relateret til råstofindvinding
• Løbende overvågning af effekter af konkrete råstofprojekter og andre projekter med væsent- lige påvirkninger af miljø, natur og økosystemer
• Varetagelse af databank indeholdende betydelige mængder data vedrørende bl.a. vigtige biodiversitetsområder, kemiske analyseresultater fra overvågning og baggrundsundersøgel- ser mm.
• Opretholdelse og udbygning af miljøprøvebank indeholdende bl.a. vævsprøver fra de sene-
ste ca. 40 års overvågning af råstofprojekter i Grønland.
• GIS-database over vigtige områder for en lang række arter, og kobling til NunaGIS plus CBMP
Forskning og generel kompetenceopbygning
Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold.
Forskningsområderne omfatter:
Arktiske marine og terrestriske habitater og økosystemer og deres følsomhed
• Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, for- styrrelser og forureninger
• Videnopbygning i relation til migrerende dyrearter og deres sårbarhed
• Videnopbygning om miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på højere trofi- ske niveauer i Arktis
• Videnopbygning i relation til miljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder miljø- mæssige udfordringer ved brydning af mineraler, hvori der indgår radioaktive elementer)
• Videnopbygning i relation til effekter af oliespild i Arktis og miljømæssige effekter af bekæm-
pelse af oliespild.
• Videnopbygning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt
• Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af råstofaktiviteter og andre fysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice)
• Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til be- grænsning af miljøbelastningen.
• Videnopbygning til brug for rådgivning af KoD i internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed.
Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.
3. Organisering og bemanding af samarbejdsfora
3.1 Chefgruppe
Det faglige samarbejde mellem AU og MIM på området Arktis/Grønland-Færøerne samt rådgiv- ning af styrelserne og opfølgning på status for aftalte konkrete opgaver varetages i overens- stemmelse med rammeaftalens bestemmelser af en chefgruppe, jf. kommissorium for chef- grupper.
Chefgruppen kan etablere arbejdsgrupper til afklaring af specifikke rådgivningsbehov. Det kan fx være relateret til specifikke internationale aftaler.
Chefgruppens sammensætning er:
Institution | Deltagere | Navn |
Miljøstyrelsen (Formand) | Kontorchef, Landskab og Skov | Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx |
Miljøstyrelsen | Efter behov repræsentanter fra relevante fagkontorer | |
Miljøministeriets Departe- ment | Teamleder, EU og Internationalt (EUI) og teamleder, Vild natur og biodiversitet samt efter behov repræsentanter fra andre relevante fagkontorer | Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx (Xxxxxxxxx Xxxxxxxx ind- til d. 1/6 2022) |
AU | Institutleder, Institut for Ecosci- ence Institutleder, Institut for Miljøvi- denskab Centerdirektør, DCE | Xxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxx |
Grønlands selvstyre | Xxx efter aftale ml. parterne og efter invitation fra formanden del- tage i gruppernes møder | Styrelseschef for Miljø- styrelsen for Råstoffer, NN |
Færøernes hjemmestyre | Xxx efter aftale ml. parterne og efter invitation fra formanden del- tage i gruppernes møder | |
Forsvarsministeriet | Xxx efter aftale ml. parterne og efter invitation fra formanden del- tage i gruppernes møder | Repræsentant aftalt med FMNs dep. |
4. Samarbejder
4.1 Nationale samarbejder
Som en del af forsknings- og rådgivningsaktiviteterne udbygges og vedligeholdes et nationalt og internationalt fagligt netværk, hvilket er medvirkende til udnyttelse af (tvær-)faglig synergi og sikring af en forskning og rådgivning på et højt niveau.
Som allerede anført i beskrivelsen af indsatsområderne er der en tæt kobling mellem både indsatsområderne i denne ydelsesaftale og indsatsområder i ydelsesaftale for Natur og vand og ydelsesaftale for Luft, emissioner og risikovurdering – og dermed et tæt tværfagligt samar- bejde mellem de udførende institutter på Aarhus Universitet (Institut for Ecoscience og Institut for Miljøvidenskab).
Institut for Ecoscience spiller en central rolle i Arctic Research Centre (ARC), et internationalt forskningscenter ved AU for naturvidenskabelig, miljø- og sundhedsforskning og -uddannelse i Arktis. Centeret går på tværs af AU med forskere fra to af de fire hovedområder og desuden deltager relevante danske og grønlandske institutioner. Centeret er således interdisciplinært og involverer bl.a. oceanografer, læger, biologer, statistikere, geografer og geologer, der skal samarbejde i og om en række forskningsprojekter, hvis formål er at svare på spørgsmål om klimaændringer og Arktis bl.a. med fokus på Grønland. Centeret indgår som partner i Arctic Science Partnership (ASP) sammen med Naturinstituttet i Nuuk, University of Manitoba i Ca- nada og Xxxxxx Xxxxxxx Institut i Tyskland.
Institut for Miljøvidenskab leder det interdisciplinære center for klimaforandringer, IClimate , AU. Centeret går på tværs af fakultetet med forskere fra en række institutter. I centeret forskes i det globale klimasystem og drivers, arktisk klima, landbrug og klima samt klimaløsninger.
Aarhus Universitet er medlem af Forum for Arktisk Forskning (FAF). Forummet er et koordine- rende organ for de centrale aktører og interessenter inden for polarforskningsmiljøerne. Med- lemmerne i forummet er de otte danske universiteter, Grønlands Universitet og Færøernes Universitet, GEUS, Statens Serum Institut, Danmarks Meteorologiske Institut, Grønlands Na- turinstitut og Forsvarsministeriet. Uddannelsesministeriet, Grønlands Selvstyre og Færøernes Landsstyre er observatører i forummet.
FAF lancerede i 2015 hjemmesiden ISAAFFIK (xxxx://xxx.xxxxxxxx.xxx) som har til formål at skabe overblik over Rigsfællesskabets arktiske aktiviteter indenfor forskning, rådgivning, un- dervisning og logistik. Udviklingen af hjemmesiden er sket på tværs af danske, grønlandske og færøske universiteter, myndigheder og forskningsinstitutioner samt det danske forsvar. ARC (nævnt ovenfor) er vært for ISAAFFIKs sekretariat og koordinator for hjemmesiden.
Aarhus Universitet har godt samarbejde med det danske Forsvar, blandt andet uddybet via ISAAFFIK. Der er løbende koordinering om feltarbejde til understøttelse af rådgivningen til Grønland ifm. overvågning og forskning om Greenland Ecosystem Monitoring. Ligeledes er der tæt samarbejde om driften af Villum Research Station, hvor Forsvaret stiller en medarbej- der til rådighed for logistikken på stationen.
Aarhus Universitet har blandt andet gennem rådgivningen til Grønlands Selvstyre et meget tæt samarbejde med Grønlands Naturinstitut. Der gennemføres løbende koordinering af opgaver og vidensoverførsel gennem workshops, forskning og udveksling af medarbejdere gennem ud- stationeringer mellem de to institutioner.
Ifbm. studier vedr. miljømæssige effekter af bekæmpelse af oliespild (særligt forbrændingstek- nologi og miljømæssige aspekter af in situ afbrænding i koldt klima) samarbejdes med en række af offentlige og private institutioner/virksomheder såvel nationalt som internationalt: DTU Byg, Worcester Polytechnic Institute (WPI), SL Ross, Canada, LAMOR, Finland, Desmi, Danmark, SINTEF, Norge, Climate Lab, Danmark, m.fl.
4.2 Internationalt samarbejde
Som nævnt under omtalen af nationale forhold deltager Institut for Ecoscience i Arctic Re- search Centre (ARC), et internationalt forskningscenter ved AU for naturvidenskabelig, miljø- og sundhedsforskning og -uddannelse i Arktis. Centret indgår som partner i Arctic Science Partnership (ASP) sammen med Naturinstituttet i Nuuk, University of Manitoba i Canada og Xxxxxx Xxxxxxx Institut i Tyskland.
En stor del af Aarhus Universitets arktiske arbejde er endvidere koblet til Arktisk Råds monite- rings- og assessmentarbejde for kontaminanter, affald/mikroplast, flora, fauna, havmiljø, øko- systemer og klimaændringer samt klimapåvirkninger. Dertil kommer samarbejde med f.eks.
Canada om faglig vurdering af særlige vigtige og følsomme marine områder og lignende di- rekte forvaltningsunderstøttende vidensopbygning. Det faglige samarbejde under Arktisk Råd indebærer, at de repræsentanter fra de arktiske stater i konsensus angiver, hvad der hensigts- mæssigt kunne moniteres, hvorefter hver især i videst muligt omfang gennemfører den an- givne monitering i regi af de faglige arbejdsgrupper AMAP og CAFF/CBMP. Denne monitering gennemføres med anden finansiering i stor udstrækning af Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut, og de pågældende institutioner deltager derefter i cirkumpolart samarbejde om udarbejdelse af assessments baseret på de indsamlede data. De udarbejdede assessments udsættes for peer reveiw og offentliggøres af Arktisk Råd. Denne proces giver for de involve- rede institutioner i de arktiske lande en unik mulighed for udveksling af viden med deraf føl- gende øget viden i de enkelte institutioner og dermed et regionalt funderet videnskabeligt fun- dament for forskningsbaseret rådgivning til MIM.
En del af det arbejde der er koblet til identifikation af særligt vigtige marine områder og hav- miljø er relateret til igangværende projekter i PAME, herunder i forbindelse med arktisk samar- bejde om marine beskyttede områder og områder, der kan kategoriseres som Other Effective Conservation Measures (OECM), økosystembaseret forvaltning, invasive arter, marin minedrif- ter mv. I den forbindelse er AU og GN sammen med Canada lead på et projekt i PAME der skal kortlægge effekterne af marin og kystnær minedrift i Arktis og udvikle retningslinier for Best Practise. Forskerne på AU er desuden involveret i mange forskningsprojekter med inter- nationale konsortier, som kan handle direkte om arktiske forhold eller aspekter, der kan over- føres til Arktis, f.eks. nye metoder eller data fra naboregioner. Forskerne er også aktive i andre internationale ekspertfora, f.eks. under OSPAR, ICES og HELCOM, hvor der genereres viden med betydning for Arktis.
5. Økonomi
Den økonomiske ramme for denne ydelsesaftale er fastlagt med udgangspunkt MIMs ønske om at kunne rekvirere forskningsbaseret rådgivning om natur og miljø inklusiv koblingen til klima samt en understøttelse af DCEs opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofområ- det, som anført i Finansloven. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere til Grønlands Selvstyre, er beskrevet i selvstyrekommissionens betænkning fra 2008, bilag 11. Ifølge Selv- styrekommissionen var andelen af finanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til akti- viteter vedrørende råstoffer i Grønland i 2004 på 6,2 mio. kr. med 2,2 mio. kr. allokeret til råd- givnings- og myndighedsopgaver og 4 xxx.xx. til institutions- og forskningsopgaver. Grønlands Selvstyre har for perioden 2020 – 2024 indgået en aftale med DCE om rådgivning inden for et rammebeløb på 2,2 mio. kr. i 2004-priser med regulering efter det danske regulerings- prisindex. Denne ydelsesaftale skal bl.a. tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrela- teret miljø i Grønland, som kan understøtte rådgivning om råstofrelateret miljø som forudsat i Selvstyrekommissionens betænkning.
MIMs økonomiske ramme for ydelsesaftalen vedr. Arktis i 2022 er i FFL2022 § 23.41.20.30 fastlagt til 7,9* mio. kr. af den samlede bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening på AU. Tabel 1 viser fordelingen af den økonomiske ramme på de tre indsatsområder.
Tabel 1: Den økonomiske ramme i år 2022 i mio. kr.
Indsatsområde | I alt | Heraf rådgiv- ning | Heraf forsk- ning [inkl. mo- nitering] | Forskningsandel i pct. |
Arktisk natur og miljø | 2,1 | 0,5 2 | 1,6 5 | |
Arktisk klima | 0,8 | 0,0 4 | 0,85 | |
Miljø- og naturvur- dering af råstof- indvinding i Grøn- land | 5,0 | 0,03 | 5,0 1 + 5 | |
I alt | 7,9 | 0,5 | 7,4 | |
Heraf direkte om- kostninger | ||||
Heraf indirekte omkostninger |
* Heraf er 0,2 mio. kr. fra Forskningsreserven 2022. (På forskningsreserven for 2022 er der afsat 8,5 mio. kr. til at styrke den forskningsbaserede myndighedsbetjening i Miljøministeriet og Fødevareministeriet på selve forskningsdelen. Efter en intern fordeling af midlerne ministerierne i mellem er de efterfølgende for- delt efter aftalernes bevillingsstørrelse. Ydelsesaftalen for Arktis tildeles i den forbindelse 0,2 mio. kr. eks- tra midler fra Forskningsreserven i 2022.)
Noter:
1) Råstofrelaterede forsknings/videnopbygnings-opgaver (Grønlands Selvstyre). Baseret på Selvstyre- kommissionens forudsætninger og anbefalinger og generel reduktion i ressourcer til rammeaftalen: (4 mio. kr. i 2004-priser. Antagelse af et 2004-index på 80,7 og et 2017-index på 100,4)
2) Beløbet er et rammebeløb. Fordelingen mellem 2), 3) og 4) er arbitrær og alene indikativ for fordelingen af den samlede rådgivning.
3) Beløbet er et rammebeløb for ad hoc-rådgivning til MIM. Konkrete rådgivningsleverancer kræver forud- gående aftale med Miljøstyrelsen om midler fra indsatsområdet Arktisk natur og miljø eller anden finansie- ring. Konkrete leverancer til Grønlands Selvstyre er dækket af særskilt aftale mellem DCE og Grønlands Selvstyre.
4) Beløbet er et rammebeløb for ad hoc-rådgivning til MIM. Konkrete rådgivningsleverancer kræver forud- gående aftale med Miljøstyrelsen om midler fra indsatsområdet Arktisk natur og miljø eller anden finansie- ring. Leverancer til KEFM kræver særskilt aftale om finansiering mellem DCE og KEFM.
5) Forskning og kompetenceopbygning for de tre områder understøtter i stor grad hinanden, hvorfor det kan være vanskeligt at detailbudgettere. Effekter af klimaændringer og af råstofaktiviteter har betydning for miljø og natur og dermed for nationale og internationale regelfastsættelser.
Den nødvendige understøttende forskning til brug for rådgivning af MIM og andre danske myn- digheder samt Grønlands Selvstyre om miljø, natur og klima har stor sammenhæng, hvorfor de angivne budgettal ikke kan anskues separate, men skal ses som et samlet hele. Det bety- der, at kompetencer og viden, der opbygges inden for indsatsområde 3, også er nødvendig for en fagligt funderet rådgivning af MIM.
5.1 Særbevillinger
Der er ikke særbevillinger.
5.2 Opgaver for andre myndigheder
Der henvises til pkt. 2.2 vedrørende relationerne til KEFM og til pkt. 2.3 vedrørende relatio- nerne til Grønlands Selvstyre.