OK21
Gennemgang af resultaterne af de offentlige overenskomstforhandlinger
OK21
Hovedresultaterne fra overenskomstforhandlingerne 2021 specielt for medlemmer af Forbundet Kultur og Information
Materiale bl.a. til vejledende urafstemning
22. marts til 9. april 2021
Indhold
Det statslige område 6
Det kommunale område 9
Hovedresultaterne fra overenskomstforhandlingerne 2021 specielt for medlemmer af Forbundet Kultur og Information er publiceret af Forbundet Kultur og Information i marts 2021.
Layout: Xxxxx Xxxxxxxx, Forbundet Kultur og Information Redaktionen afsluttet den 9. marts 2021.
Læs mere om overenskomstforhandlingerne på xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx00
Det regionale område 12
Til brug for den vejledende urafstemning blandt Forbundet Kultur og Informations offentligt ansatte medlemmer fremlægges i det følgende en kortfattet gennem- gang af de opnåede resultater ved forhandlingerne om fornyelse af de offentlige overenskomster i 2021.
Hovedvægten er lagt på ændringer og fornyelser, der vedrører Forbundet Kultur og Informations medlemmer ansat i den offentlige sektor. Resultaterne gennem- gås område for område.
Baggrund
Da der på det private arbejdsmarked i februar 2020 blev indgået nye overens- komster med økonomiske rammer, der var historisk gode, tegnede udsigterne lyse for de offentlige overenskomstforhandlinger, der skulle finde sted i 2021. Aftalerne, der bliver indgået i den private sektor, lægger ofte retningen for, hvilke forventninger vi kan have til rammerne for at forny de offentlige overenskomster, der typisk forhandles i
året efter, forhandlingerne om de private overenskomster afsluttes. Således også i 2020, men begivenhederne i marts måned 2020 kom til grundlæggende at ændre for- udsætningerne for, hvilke forventninger der realistisk kunne være til fornyelse af de of- fentlige overenskomster. Coronapandemien lukkede Danmark og store dele af resten af verden ned med heraf følgende voldsomme konsekvenser for den danske økonomi og verdensøkonomien.
Coronapandemien skabte med ét en situa- tion, hvor fagbevægelsen og arbejdsgiverne på det offentlige område kom til at stå med historisk usikre forudsætninger for at kunne forny de offentlige overenskomster. Ingen kunne forudsige pandemiens omfang eller varighed, ingen kunne vurdere, hvor stor betydning pandemien ville få for samfunds- økonomien på hverken kort eller langt sigt.
I Forbundet Kultur og Information valgte Hovedbestyrelsen at anlægge et perspektiv for udtagelse af krav, der byggede på, at udtagelsen skulle afspejle centrale temaer
i krav, der var meldt ind fra medlemmerne under kravindsamlingen. Samtidig skulle kravudtagelsen afspejle de meget usikre forudsætninger for at forny de offentlige overenskomster, som Coronapandemien havde forårsaget.
Forbundets hovedkrav ved forhandlingerne var sikring af reallønnen og at bevare paral- leliteten til den private lønudvikling gennem en uændret videreførelse af reguleringsord- ningen.
I kravindsamlingen modtog forbundet mange og mangfoldige krav om forskellige former for fleksibilitet fra vores medlem- mer med henblik på at kunne tilrettelægge sammenhæng mellem arbejdsliv og øvrige liv fleksibelt og tilpasset forskellige faser i livet og arbejdslivet. Derfor rejste forbundet krav om etablering af fritvalg med henblik på at kunne imødekomme de mange krav om fleksibilitet og individuelle behov, som kan være svære at definere som kollektive krav, idet der er mange forskellige ønsker til fleksibilitet.
Endelig rejste forbundet krav om forbed- ring af pension og om forbedrede lønvilkår for tjenestemandsansatte bibliotekarer.
Herudover rejstes krav i tilknytning til bl.a. forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, samarbejde og tillids- og arbejdsmiljøre- præsentanters vilkår.
Kravudtagelsesprocessen fortsatte herefter i Akademikerne og siden i CFU og Forhand- lingsfællesskabet med henblik på at for-
handle generelle krav i fællesskab mellem organisationerne på det offentlige område over for henholdsvis Staten, Kommunerne og Regionerne. Denne fremgangsmåde er den helt sædvanlige og var også modellen, der succesfuldt førte de faglige organisatio- ner og deres medlemmer gennem forhand- lingerne i 2018.
Forbundet Kultur og Informations krav nød i vid udstrækning fremme under de fælles kravudtagelser på de tre områder og indgik således i de fælles forhandlinger på de tre områder.
Forhandlingerne
Forhandlingerne om fornyelse af de offent- lige overenskomster i 2021 er forløbet uden den store mediemæssige opmærksomhed, og forhandlingerne er afsluttet inden for
de planlagte og mellem parterne aftalte tidsrammer. Denne fremgangsmåde har der været en gensidig respekt og forståelse om mellem parterne, idet de meget usikre forudsætninger for at forny de offentlige overenskomster har fordret, at forhandlings- processen kunne gennemføres under rolige former. Hvor hovedvægten kunne lægges
på at finde de nødvendige ”kriseløsninger”, der kunne danne grundlag for, at resultater kunne opnås, og konflikt undgås.
Resultater
Det er på alle områder lykkedes at opnå en samlet økonomisk ramme, der kunne danne grundlag for at imødekomme fagbevægel- sens centrale krav til fornyelse af overens- komsterne.
Heri indgår blandt andet:
• Generelle lønstigninger, der sikrer reallønnen og giver mulighed for en beskeden reallønsforbedring.
• Fortsættelse af reguleringsordningen i uændret form.
• Lønforbedringer for udvalgte grupper, herunder for grupper af tjenestemænd.
• Generel forhøjelse af pensionen i regio- ner og kommuner med mulighed for fritvalg.
• Videreførelse af Kompetencefonden i staten og adgang til kompetencefond i kommuner og regioner.
• Indførelse af seniorbonus i staten.
• Genindførelse af seniorbonus på det regionale område.
• Ret til sorgorlov udvides.
• Styrket indsats for fastholdelse af seniorer.
• Forbedringer i forhold til at understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø.
• Fælles indsats for at styrke bæredygtig- hed og grøn omstilling.
• En række mindre forbedringer for bl.a. tillidsrepræsentanter i staten.
Der er under forhandlingerne ligeledes und- gået en række forringelser på de respektive forhandlingsområder.
Det er med de opnåede resultater lykkedes at nå forhandlingsresultater på alle de tre offentlige områder. Resultaterne sikrer real- lønnen og giver mulighed for en beskeden reallønsfremgang i perioden. Regulerings- ordningen videreføres uændret, og der er opnået andre mindre lønforbedringer for udvalgte grupper blandt forbundets med- lemmer. På det kommunale og det regio- nale område sker der også en beskeden forbedring af pensionen. Endelig indføres der i kommuner og regioner adgang til den kommunale og regionale kompetencefond for forbundets medlemmer. Seniorers vilkår forbedres i staten og i regionerne.
Resultatet vurderes at være tilfredsstillende og samfundsøkonomisk ansvarligt, under indtryk af de historisk vanskelige betingelser og usikre udsigter, de er opnået under.
Forbundet Kultur og Informations hoved- bestyrelse anbefaler på den baggrund medlemmerne at stemme ja til det samlede resultat ved den vejledende urafstemning.
Forbundet Kultur og Information afholder vejledende urafstemning om de opnåede forhandlingsresultater i perioden fra den 22. marts 2021 til den 9. april 2021 kl. 12.00.
Alle forbundets offentligt ansatte medlem- mer er stemmeberettigede. Afstemningen afvikles elektronisk.
Resultatet af afstemningen offentliggøres, når det samlede resultat for alle forhand- lingsområder foreligger.
Med venlig hilsen
Xxxx Xxxxx
Formand
Forbundet Kultur og Information
Find aftaler og forhandlingsprotokoller fra OK21-forhandlingerne
Samlet økonomisk ramme
Den samlede økonomiske ramme for aftalen er på 6,75 %. Aftalen løber i 3 år fra 1. april 2021 til 31. marts 2024.
Generelle forbedringer | 4,42 |
Puljer og andre formål | 0,20 |
Udmøntning fra reguleringsordningen | 0,63 |
Reststigning; lokal løndannelse mv. | 1,50 |
Samlet økonomisk ramme | 6,75 |
Rammen er fordelt således i procent:
Generelle lønstigninger for alle
For hele den 3-årige periode er der en for- ventet samlet lønudvikling på 5,05 %, der fordeler sig på aftalte lønstigninger på 4,42
% samt forventet udmøntning af regule- ringsordningen på 0,63 %. Generelle lønfor- højelser fordeler sig således:
• 1. april 2021 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,80 %
• 1. oktober 2021 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,30 %
• 1. april 2022 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,19 %
• 1. oktober 2022 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,30 %
• 1. april 2023 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,48 %
• 1. oktober 2023 ydes en generel lønforhøjelse på 0,35 %
Reguleringsordningen Reguleringsordningen videreføres uændret. Reguleringsordningen sikrer en sammen- hæng mellem lønudviklingen på det private og det offentlige område. En stigning i de private lønninger udmønter med 80 % på det offentlige område.
Reguleringsordningen for 2021 – 2023 skønnes at udmønte:
• 0,00 % i 2021
• 0,36 % i 2022
• 0,27 % i 2023
I alt 0,63 % over perioden. Grundlønsforhøjelse tjenestemænd
1. april 2022 forhøjes grundlønnen for tjene- stemandsansatte bibliotekarer, aflønnet på trin 4, med 10.000,- kr. om året.
Forenkling af basislønforløb
Basislønforløb for akademikere forenkles og tilpasses pr. 1. april 2022. Det almindelige kandidatforløb består uændret.
For akademiske bachelorer forlænges løn- forløbet med et enkelt basisløntrin. Bache- lorer med mere end fem års anciennitet vil herved opnå en lønforbedring ca. 20.000,- kr. årligt i grundbeløb.
Undersøgelse af statens nye lønsystem Det skal i perioden undersøges, hvorledes statens nye lønsystem fungerer i praksis.
Parterne har konstateret, at systemet ikke altid af medarbejderne opfattes som rimeligt og fair og vil på baggrund af undersøgelsen drøfte, hvorledes systemet kan forbedres og videreudvikles.
Seniorbonus
Der etableres med virkning fra den 1. april 2022 en seniorbonusordning, der giver medarbejdere, der er fyldt 62 år, ret til en seniorbonus på 0,8 % af den pågældendes samlede løn. Seniorbonus kan veksles til to seniordage (fridage) eller til ekstraordinær pensionsindbetaling.
Mulighed for sundhedsordninger i pensionen
For medlemmer omfattet af arbejdsmar- kedspension (PFA) bliver der mulighed for at etablere sundhedsordninger, der frem- mer forebyggende og helbredende indsats. På linje med de muligheder der allerede findes for medlemmer ansat i kommuner og regioner.
Kompetenceudvikling
Den Statslige Kompetencefond og Kompeten- cesekretariatet videreføres uændret i den kommende periode.
Der skal i perioden gennemføres særlige indsatser, der understøtter den strategiske og systematiske tilgang til kompetenceud- vikling lokalt.
Der skal gennemføres en indsats for at fremme seniorers mulighed for kompeten- ceudvikling.
Styrket seniorindsats
Den gældende aftale om senior- og fratræ- delsesordninger gøres lettere at forstå og anvende lokalt.
Aftalen opdeles i to separate aftaler: en aftale om seniorordninger og en aftale om frivillig fratræden.
Der skal tilbydes en drøftelse om seniorper- spektiv i forbindelse med den årlige MUS. Tilbuddet skal gives, fra den ansatte fylder 60 år.
Der udarbejdes i perioden en fælles vejled- ning til aftalen om seniorordninger.
Partnerskab for udvikling af attraktive og bæredygtige arbejdspladser i staten
Der etableres et partnerskab, der skal have fokus på fortsat udvikling af attraktive og bæredygtige arbejdspladser i staten. Der skal i dette arbejde løbende inddrages nye analyser, forskningsresultater, ekspertiser
og erfaringer. Det er tanken, at partnerska- bet også skal bidrage til at udvikle den dan- ske model på alle niveauer i den statslige sektor.
Psykisk arbejdsmiljø
Den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø (FLIPA) fortsættes uændret.
Uddannelsens formål er forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø.
Uddannelsen blev aftalt etableret i 2018.
Samarbejdsområdet
Det er aftalt, at man i forbindelse med revi- sion af ”Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget” sikrer, at der sker en nærmere beskrivelse og tydeliggørelse af proportionaliteten, mellem informationens indhold og tidspunktet for denne, i forhold til den pågældende sags omfang og karakter. Der iværksættes samtidig en indsats, der tydeliggør, hvordan SU inddrages i arbejdet med udbud, genudbud og udlicitering.
Præcisering af TR’s ret til lønoplysninger
I § 12 i rammeaftalen om nye lønsystemer indsættes et nyt stk. 5. I teksten præciseres TR’s ret til at få udleveret lønoplysninger for personer, den pågældende repræsenterer. Hvis ikke der er en TR, skal den relevante organisation have tilsvarende mulighed for at få lønoplysningerne.
Der vil i cirkulærebemærkningerne blive indføjet en tekst, der fastslår hvilke oplys- ninger, ”lønoplysninger” kan indeholde.
Tillidsrepræsentanters opgaver
§ 6, stk. 3 i aftalen om TR i staten ændres, så der efter nyvalg eller genvalg mellem ledelse og TR skal drøftes, hvorledes tids- forbruget til sædvanlige opgaver og opgaver i hvervet som TR normalt skal fordeles, herunder en eventuel reduktion af de sæd- vanlige opgaver.
Samarbejdssekretariatets driftsbevilling Samarbejdssekretariatets driftsbevilling øges, og der afsættes samtidig en ekstra be- villing på 1 mill. kr. om året i aftaleperioden. Pengene øremærkes til indsatser vedrørende grøn omstilling og inddragelse af medarbej- der i forbindelse med udbud, genudbud og udlicitering. Bevillingen anvendes også til
at understøtte og inspirere til samarbejde mellem SU- og AMO-systemet i forhold til psykisk arbejdsmiljø.
Grøn omstilling
Der er enighed om at inkorporere grøn om- stilling i opgaveløsningen og indretningen af arbejdspladser.
Hjemme- og distancearbejde
Hjemme- og distancearbejde er vigtige red- skaber til at styrke balancen i arbejdslivet, så der kan arbejdes fleksibelt og effektivt.
Sorgorlov
Retten til sorgorlov udvides, så begge foræl- dre får ret til sædvanlig løn i ind til 26 uger efter barnets død. Retten gælder ved barnets død fra fødsel og frem til det fyldte 18. år.
Lider moderen under fødslen af en gravidi- tetsbetinget sygdom, forlænges hendes ret til fravær med løn med hendes sygdoms- periode, dog højest ind til udløbet af den 46. uge efter fødslen.
I tilfælde af bortadoption inden den 32. uge efter fødslen har begge forældre ret til xxxxx med løn i ind til 14 uger efter bortadoptio- nen.
Introforløb for nyuddannede akademikere Der gennemføres et projekt i perioden, der leverer inspiration til lokalt at styrke intro- duktionsforløb for nyuddannede akademi- kere i staten. Materialet til inspiration for arbejdspladserne formidles blandt andet på en hjemmeside.
Det kommunale område
Samlet økonomisk ramme
Den samlede økonomiske ramme for aftalen er på 6,54 %. Aftalen løber over 3 år fra 1. april 2021 til 31. marts 2024.
Generelle forbedringer | 5,02 |
Organisationspuljer | 0,50 |
Rekrutteringspulje | 0,075 |
Lavt- og ligelønspuljer | 0,075 |
Udmøntning af reguleringsordningen | 0,27 |
Reststigning; lokal løndannelse mv. | 0,60 |
Samlet økonomisk ramme | 6,54 |
Rammen er fordelt således i procent:
Generelle lønstigninger for alle
For hele den 3-årige periode er der en for- ventet samlet lønudvikling på 5,29 %, der fordeler sig på aftalte lønstigninger på 5,02
% samt forventet udmøntning af regule- ringsordningen på 0,27 %. Generelle lønfor- højelser fordeler sig således:
• 1. april 2021 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,00 %
• 1. oktober 2021 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,01 %
• 1. oktober 2022 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,90 %
• 1. april 2023 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,30 %
• 1. oktober 2023 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,81 %
Alle lønforbedringer er procentvise stigning- er i forhold til den samlede løn pr. 31. marts 2021
Lønstigningerne pr. 1. april 2021 frigives først, når den samlede aftale er godkendt af aftaleparterne.
Reguleringsordningen Reguleringsordningen videreføres uændret. Reguleringsordningen sikrer en sammen- hæng mellem lønudviklingen på det private og det offentlige område. En stigning i de private lønninger udmønter med 80 % på det offentlige område.
Reguleringsordningen for 2021 – 2023 skøn- nes at udmønte:
• -0,21 % i 2021
• 0,30 % i 2022
• 0,18 % i 2023
I alt 0,27 % over den 3-årige periode. Ændret basis lønforløb for bachelorer
Med virkning fra den 1. april 2022 forlænges lønforløbet for bachelorer. Bachelorer i AC- overenskomsten indplaceres herefter i basislønforløb 1-6. For omfattede af denne forbedring vil der være tale om en forbedring på ca. 13.000 kr. årligt i grundbeløb. I aktuel værdi svarer det til 18.079,- kr. pr. år eller 1.507,- kr. pr. måned.
Højere slutlønninger
Grundlønnen for trin 7 og 8 og for Special- konsulenter, Chefkonsulenter forhøjes med virkning fra den 1. april 2022 med 0,37 % for trin 7 svarer det til 1441,- kr. pr. år. For trin 8 svarer det til en stigning på 1539,- kr. pr. år.
Indplacering af nye 1-årige akademiske overbygningsuddannelser
1-årige kandidater, kaldet akademiske overbygningsuddannelser, der gennemføres med udgangspunkt i en universitær bache- loruddannelse, indplaceres på AC-overens- komstens basislønforløb 2, 4, 5, 6, 7, hvor løntrin 4 er 2-årigt. Uddannelserne forventes tidligst udbudt fra sommeren 2021.
Forhøjelse af grundløn for tjenestemænd i basisstillinger
Grundlønnen for tjenestemandsansatte bibliotekarer i basisstillinger forhøjes pr. 1. april 2022 fra trin 26 + 3.600,- kr. årligt til trin 26 + 6.840,- kr. årligt i niveau 31. marts 2000.
Pension
Der sker pr. 1. april 2022 forhøjelse af pen- sionsprocenten med 0,15 % fra 18,63 % til 18,78 %.
Forhøjelsen af pensionen omfattes af be- stemmelsen om fritvalg mellem pension og løn. Dermed kan den enkelte medarbejder vælge mellem løn og pension for 2,38 % af pensionsopsparingen.
Kompetencefond
Akademikergrupperne omfattes pr. 1. april 2021 af Den Kommunale Kompetencefond.
Ansøgning til fonden kan første gang ske pr.
1. april 2022. Ansatte kan søge op til 30.000,- kr. pr. år til kompetencegivende efter- og videreuddannelse. For masteruddannelser kan der i perioden søges op til 50.000,- kr. årligt.
Midlerne er et supplement til den indsats og de midler, kommunerne allerede anvender til kompetenceudvikling.
Fastholdelse af seniorer
Det er mellem parterne aftalt, at der skal ske en øget indsats for at fastholde seniorer. Der er derfor under forhandlingerne aftalt et partnerskab om et godt og langt senior- arbejdsliv, samt en række tilpasninger og ændringer af Rammeaftalen om seniorpolitik, hvor især TR’s rolle er beskrevet for at sikre denne fastholdelse.
Der er i forhandlingerne også opnået enig- hed om at udforme en opdateret vejledning til Rammeaftale om seniorpolitik. Den nye vej- ledning skal være klar inden udgangen af 2021.
Psykisk arbejdsmiljø
Det er mellem parterne aftalt, at der i perio- den skal ske en øget indsats for at styrke det psykiske arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser.
• Der etableres en frivillig lederuddan- nelse i ledelse af psykisk arbejdsmiljø
• Der etableres et fælles uddannelses- tilbud for leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant i psykisk arbejdsmiljø.
Sorgorlov
Retten til sorgorlov efter aftale om fravær af familiemæssige årsager udvides pr. 1. april 2022 således, at begge forældres fraværsret med sædvanlig løn udvides fra 14 til 26 uger.
Retten gælder ved barnets død fra fødsel og frem til det fyldte 18. år.
Reglen udvides til også at gælde for adop- tanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør, inden det fylder 18 år.
Fuldtid
Indsatsen for at fremme anvendelsen af fuldtid fortsættes og udvikles. Fuldtidspro- jektet blev i værksat som et fælles udvik- lingsprojekt i 2018.
Bæredygtighed og grøn omstilling
Der igangsættes en kampagne, der skal indsamle gode ”hverdagsideer”, der kan fremme bæredygtighed og grøn omstilling. Der udvikles en App til indsamling og deling af gode ideer. Kampagne understøttes af Viden på Tværs.
Udviklingsprojekt for nyuddannede akade- mikere
Det er aftalt, at der iværksættes et projekt om introduktionsforløb for nyuddannede akademikere.
Beredte borgerrådgivere
Det er aftalt, at der iværksættes et projekt om udvikling af beredte borgerrådgivere. Et kompetenceudviklingsprojekt om retssik- kerhed, dialog og mægling, der kan klæde nye borgerrådgivere på og give nuværende borgerrådgivere et kompetenceløft.
Det regionale område
Samlet økonomisk ramme
Generelle forbedringer | 5,02 |
Organisationspuljer | 0,45 |
Strategipulje | 0,05 |
Prioriterede gr. og særlige formål | 0,05 |
Udmøntning af reguleringsordningen | -0,19 |
Gennemsnitsløngaranti | 0,06 |
Reststigning; lokal løndannelse mv. | 0,60 |
Samlet økonomisk ramme | 6,04 |
Den samlede økonomiske ramme for aftalen er på 6,04 %. Aftalen løber over 3 år fra 1. april 2021 til 31. marts 2024.
Generelle lønstigninger for alle
For hele den 3-årige periode er der en for- ventet samlet lønudvikling på 4,83 %, der fordeler sig på aftalte lønstigninger på
5,02 % samt forventet udmøntning af regu- leringsordningen på - 0,19 %. Generelle lønforhøjelser fordeler sig således:
• 1. april 2021 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,75 %
• 1. oktober 2021 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,37 %
• 1. oktober 2022 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,35 %
• 1. april 2023 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,77 %
• 1. oktober 2023 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,78 %
Alle lønforbedringer er procentvise stigning- er i forhold til den samlede løn pr. 31. marts 2021
Lønstigningerne pr. 1. april 2021 frigives først, når den samlede aftale er godkendt aftaleparterne.
Reguleringsordningen Reguleringsordningen videreføres uændret. Reguleringsordningen sikrer en sammen- hæng mellem lønudviklingen på det private og det offentlige område. En stigning i de private lønninger udmønter med 80 % på det offentlige område.
Reguleringsordningen for 2021 – 2023 skøn- nes at udmønte:
• -0,71 % i 2021
• 0,35 % i 2022
• 0,17 % i 2023
I alt -0,19 % over den 3-årige periode. Ændret basislønforløb for bachelorer
Med virkning fra den 1. april 2022 forlænges lønforløbet for akademiske bachelorer. Ba- chelorer i AC-overenskomsten indplaceres her efter i basislønforløb 1-6. For omfattede af denne forbedring vil der være tale om en forbedring på ca. 17.000 kr. årligt i grundbe- løb. I aktuel værdi svarer det til 17.916,- kr. pr. år eller 1.493,- kr. pr. måned.
Højere slutlønninger
Grundlønnen for trin 7 og 8 og for Special- konsulenter, Chefkonsulenter forhøjes med virkning fra den 1. april 2022 med 0,25 % for trin 7 svarer det til 957,- kr. pr. år. For trin 8 svarer det til en stigning på 1018,- kr. pr. år.
Indplacering af nye 1-årige akademiske overbygningsuddannelser
1-årige kandidater, kaldet akademiske overbygningsuddannelser, der gennemføres med udgangspunkt i en universitær bache- loruddannelse, indplaceres på AC-overens- komstens basislønforløb 2, 4, 5, 6, 7, hvor løntrin 4 er 2-årigt. Uddannelserne forventes tidligst udbudt fra sommeren 2021.
Pension
Der sker pr. 1. april 2022 forhøjelse af pen- sionsprocenten med 0,12 % fra 18,46 % til 18,58 %.
Forhøjelsen af pensionen omfattes af be- stemmelsen om fritvalg mellem pension og løn. Dermed kan den enkelte medarbejder vælge mellem løn og pension for 2,18 % af pensionsopsparingen.
Kompetencefond
Akademikergrupperne omfattes af Aftale om Kompetencefond. Ansøgning til fonden kan første gang ske pr. 1. april 2022. Ansatte kan søge op til 30.000,- kr. pr. år til kompetence- givende efter- og videreuddannelse. For ma- steruddannelser kan der i perioden søges op til 50.000,- kr. årligt.
Midlerne er et supplement til den indsats og de midler, regionerne allerede anvender til kompetenceudvikling.
Seniorbonus
Der etableres med virkning fra den 1. januar 2023 en seniorbonusordning, der giver med- arbejdere ret til en seniorbonus på 0,8 % af den pågældendes samlede løn fra og med det kalenderår, efter de fylder 62 år. Senior- bonus kan veksles til to seniordage (fridage) eller til ekstraordinær pensionsindbetaling.
Fastholdelse af seniorer
Rammeaftalen om seniorpolitik ændres og tilpasses, så den understøtter regionernes behov for at fastholdeseniorer, gennem at sætte fokus på et langt og godt arbejdsliv. Indsatsen skal være lokalt forankret, og omdrejningspunktet er en dialog mellem leder og medarbejder med inddragelse af MED og TR. Hensigten er at skabe en kultur for fastholdelse af seniorer.
Psykisk arbejdsmiljø
Det er mellem parterne aftalt, at der i perio- den skal ske en øget indsats for at styrke det psykiske arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser.
• Der etableres en frivillig lederuddan- nelse i ledelse af psykisk arbejdsmiljø
• Der etableres et fælles uddannelses- tilbud for leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant i psykisk arbejdsmiljø.
Sorgorlov
Retten til sorgorlov efter aftale om fravær af familiemæssige årsager udvides pr. 1. april 2022 således, at begge forældres fraværsret med sædvanlig løn udvides fra 14 til 26 uger.
Retten gælder ved barnets død fra fødsel og frem til det fyldte 18. år.
Reglen udvides til også at gælde for adop- tanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør, inden det fylder 18 år.
Fuldtid
Der gennemføres en kortlægning af brugen af fuldtid, deltid og timelønsansættelser. På baggrund af kortlægningen drøfter parterne resultaterne med henblik på over tid at fremme brug af fuldtidsansættelser.
Bæredygtighed og grøn omstilling
Der igangsættes initiativer, der kan under- støtte vidensdeling og erfaringsudveksling med henblik på grøn omstilling og bære- dygtighedsinitiativer. Formålet er at fremme medarbejderinitiativer og dele erfaringer på tværs af arbejdspladser og regioner.
Inspiration til introforløb for nyuddannede akademikere i regionerne
Der er enighed om vigtigheden af, at der gennemføres relevante introduktionsforløb for nyuddannede akademikere. Hensigten er at sikre en god overgang mellem studie- og arbejdsliv. Der er enighed om vigtigheden af, at der er en systematik for introduktion til opgaver og ansvar.
Digitalisering og ny teknologi
Der iværksættes et fælles projekt, der skal belyse, hvad digitaliseringen og anvendelse af nye teknologer betyder for opgaveløsning- en. Hensigten er at understøtte regionernes arbejde på det personalepolitiske område. Parterne vil i perioden drøfte den europæi- ske rammeaftale om digitalisering.
Præcisering af TR’s ret til lønoplysninger ved ansættelser m.v.
Der indsættes en præcisering af, at TR i forbindelse med lønforhandlinger, herunder ved ansættelser, skal have mulighed for at få relevante lønoplysninger for de personer, som den pågældende repræsenterer.
Såfremt der ikke er en tillidsrepræsentant, skal den forhandlingsberettigede organisa- tion have mulighed for at få lønoplysninger.
Udgivet af Forbundet Kultur og Information marts 2021.
Forbundet Kultur og Information Xxxxx Xxxxx Vej 30
2000 Frederiksberg
Tlf. 0000 0000
Email: xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Web: xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx