Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2012

Partierne bag satspuljeforliget, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Fol- keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 14. november 2011 indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2012 på det sociale område.

Aftalen i hovedtræk:

Landsdækkende behandlings- og rådgivningsindsats over for mennesker med senfølger af seksuelle overgreb Satspuljepartierne er enige om at afsætte 67 mio. kr. over fire år til en styrket indsats over for mennesker med senfølger af seksuelle overgreb. Indsatsen skal bestå af tre regionale centre, som skal samle og koordinere den allerede eksiste- rende indsats på området, og sikre landsdækkende hjælp til målgruppen. Satspuljepartierne er endvidere enige om at videreføre det eksisterende tilbud om psykologbehandling til mennesker med senfølger af seksuelle overgreb.

Forebyggelsesstrategi

Børn og unge med særlige behov skal altid have den hjælp, de har krav på. Men der er behov for at styrke forebyggel- sen, så vi så vidt muligt forhindrer, at børn kommer i alvorlige trivsels- og indlæringsproblemer og derved fratages muligheder for at få en uddannelse og komme i beskæftigelse, når de bliver voksne. Derfor har satspuljepartierne afsat 100 mio. kr. over fire år til en national forebyggelsesstrategi. Strategien omhandler to centrale indsatser:

• Styrkelse af forebyggelse, og inklusion i dagtilbud, skoler og tilknyttede fritidstilbud ved at indsamle og ud- brede de bedste metoder til inklusion, yde konkret omstillingshjælp til kommuner og skoler i forhold til inklu- sionsindsatsen samt understøtte kommunernes strategiske brug af sundhedsplejen i deres forebyggelsesarbejde.

• Styrkelse af den målrettede forebyggelse i familien, herunder udbredelse af konkrete indsatser over for familier med børn i skolealderen, familier med utilpassede unge, familier med børn og unge med kriminel adfærd samt familier med børn og unge, som har ADHD. Der vil bl.a. blive iværksat uddannelse og kompetenceopbygning i metoder og indsatser over for disse grupper, etableret lokale indsatsteams i de enkelte kommuner og blive op- rettet kommunale netværk på tværs af kommuner, som arbejder målrettet med forebyggelse i familien, således at kommunerne kan drage nytte af hinandens erfaringer.

Startboliger

En del unge har vanskeligt ved at etablere sig på det almindelige boligmarked og bo i egen bolig. Det drejer sig fx om udsatte unge og unge med psykiske problemer. Satspuljepartierne er enige om, at der skal skabes mulighed for etable- ring af startboliger til unge 18-24-årige, der har særligt behov for en ungdomsbolig med tilhørende voksenstøtte (social vicevært). Startboligerne vil kunne drives af enten boligorganisationer eller frivillige foreninger. Der afsættes 131,2 mio. kr. i årene 2012-2015 til etablering af boligerne.

Målrettet indsats til bekæmpelse af fattigdom og social udsathed

Fattigdom og social udsathed er en barriere for, at det enkelte menneske kan tage aktivt del i samfundet. Satspuljeparti- erne har derfor afsat 130 mio. kr. over fire år til en række initiativer, som målrettet bidrager til at forbedre den enkelte udsatte borgers situation og levevilkår. De forskellige initiativer har bl.a. til formål at forebygge og afhjælpe de negati- ve konsekvenser af fattigdom og social eksklusion. Der er bl.a. tale om:

• En udvidelse af den frivillige gældsrådgivning, som skal bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for men- nesker med lav indkomst, gæld og et lavt rådighedsbeløb.

• En styrket og forebyggende rådgivningsindsats i almene boligområder med henblik på at afværge udsættelser af lejere, som ikke har betalt deres husleje. For at sikre, at huslejebetalingen så vidt muligt sker umiddelbart ef- ter udbetaling af indkomst, vil parterne arbejde på at fjerne lejelovenes løbedage.

• Styrket indsats i udsatte boligområder, der skal skabe lige muligheder for børn i udsatte familier med økonomi- ske vanskeligheder.

• Julehjælp, som giver frivillige organisationer mulighed for at hjælpe udsatte familier med at holde en god jul.

• Sommerferiehjælp, der gør det muligt for udsatte familier at tage på sommerferie mv.

• En nødovernatningspulje, som giver gadesovende hjemløse, der ikke kan få plads på et forsorgshjem/værested efter serviceloven, mulighed for at sove indendørs i den koldeste tid på året.

Satspuljepartierne er enige om, at frivillig gældsrådgivning kan være et centralt element til, at borgere med gældspro- blemer kan få et bedre overblik over økonomien samt rådgivning til at nedbringe gælden. Satspuljepartierne er desuden enige om, at det kan være vanskeligt at vurdere det faktiske behov for frivillig gældsrådgivning. Der er derfor enighed

blandt partierne om, at der i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2013 tilvejebringes en status for udvi- delsen af den frivillige gældsrådgivning med henblik på at drøfte en eventuel yderligere udvidelse.

Akutte krisecentre for socialt udsatte stofmisbrugere – et modelprojekt

For at styrke indsatsen over for kaotiske stofmisbrugere har satspuljepartierne reserveret 24 mio. kr. i perioden 2012- 2015 til at etablere et modelprojekt i form af et akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere. Formålet er gennem døgnophold at tilbyde et helle, der giver den ro og omsorg, som skal til for at stabilisere en til tider livstruende situati- on. Målgruppen henvises bl.a. i samarbejde med væresteder for stofmisbrugere, LVS (Landsforeningen af Væresteder for Stofmisbrugere) m.fl.

Handlekraftig indsats

I forlængelse af Barnets Reform er partierne enige om at afsætte midler til at gennemføre en række konkrete justeringer af lovgivningen. Der afsættes 84,1 mio. kr. over fire år til initiativer, der bidrager til en mere handlekraftig indsats over for udsatte børn og unge. Initiativerne omhandler bl.a.:

• Der gives mulighed for, at de sociale myndigheder kan få adgang til private hjem i sager, hvor der er stærk be- kymring for et barn, og hvor familien modsætter sig at samarbejde om udredningen af barnets problemer.

• Styrkelse af den mellemkommunale underretningspligt, så fraflytterkommunen skal medsende relevant sags- materiale, når der foretages en mellemkommunal underretning, og at modtagerkommuner kvitterer herfor.

• Understøttelse af adoption uden samtykke ved at forbedre vilkårene for at plejefamilier, der ønsker at adoptere deres plejebarn.

• Styrke de børnefaglige kompetencer og ressourcer hos Folketingets Ombudsmand samt Børnerådets talsmands- funktion.

Tabt arbejdsfortjeneste

Satspuljepartierne er enige om at forbedre vilkårene for familier, der har behov for at passe et handicappet eller alvor- ligt sygt barn i hjemmet ved at hæve loftet for tabt arbejdsfortjeneste fra det nuværende månedlige niveau på 20.241 kr. til 27.500 kr. Forslaget indebærer samlede udgifter på 395,6 mio. kr. i 2012-2015. Finansieringen tilvejebringes hoved- sageligt via omprioriteringer af uforbrugte satspuljemidler svarende til 279,2 mio. kr.

Exit Prostitution

Undersøgelser peger på, at prostituerede, der ønsker at forlade prostitution, ikke finder de eksisterende sociale tilbud tilstrækkeligt sammenhængende og relevante. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte 46 mio. kr. over fire år til at identificere og implementere sammenhængende tilbud til målgruppen med henblik på effektive exit-muligheder.

Indsatsen skal ske i samarbejde mellem Social- og Integrationsministeriet, relevante kommuner og frivillige organisati- oner. Samarbejdet skal tage udgangspunkt i aktuelt bedste viden med henblik på at sikre en målbar indsats med mest mulig effekt for pengene.

Øget uddannelse af indsatte i danske fængsler og arresthuse

Satspuljepartierne er enige om at styrke uddannelsesindsatsen for indsatte i danske fængsler og arresthuse. Der afsættes derfor 122 mio. kr. over fire år til formålet.

God løsladelse

Det er vigtigt at sikre gode overgange ved løsladelse fra kriminalforsorgens institutioner og derfor afsættes der 4,0 mio. kr. over fire år til at styrke samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunerne.

Ledsageordning til børn og unge mellem 12 og 15 år

Satspuljepartierne ønsker at give børn og unge med funktionsnedsættelser bedre mulighed for at deltage i samfundsli- vet på lige fod med andre. Der er derfor enighed om at udvide ledsageordningen for unge mellem 16-18 år til også at omfatte børn og unge mellem 12-15 år.

Børnehuse

Børn, der har været udsat for overgreb, er meget sårbare og har brug for den bedst mulige hjælp. I dag skal barnet ofte rundt til forskellige myndigheder – sygehusvæsen, politi, retsvæsen og sociale myndigheder – for at få hjælp og fortæl- le om overgrebet, hvilket kan være yderst belastende for barnet. Derfor har satspuljepartierne besluttet at afsætte midler til etablering af en landsdækkende ordning med børnehuse inspireret efter islandsk model, hvor hjælpen til barnet skal samles.

Efterværn

Overgangen fra barn til myndig voksen ved det fyldte 18. år kan være meget brat for anbragte unge - særligt for de unge, som ikke har haft mulighed for at opbygge netværk via ophold i plejefamilier mv. Derfor gives unge anbragt på eget værelse ret til en kontaktperson i et år i forbindelse med overgangen til voksenlivet.

Psykologsamtaler til kvinder på kvindekrisecentre

For at hjælpe kvinder på kvindekrisecenter med at bearbejde psykiske vanskeligheder som følge af voldsoplevelsen, og forbedre deres muligheder for at skabe en tilværelse uden vold i familien, er satspuljepartierne enige om at afsætte 16 mio. kr. over to år til et forsøg med tilbud om psykologsamtaler til kvinder, mens de opholder sig på kvindekrisecenter.

Samfundsdeltagelse og medbestemmelse for mennesker med handicap

Satspuljepartierne er enige om at styrke indsatsen for blinde og stærkt svagsynede gennem en række konkrete initiati- ver, der kan understøtte målgruppens deltagelse i samfundslivet, herunder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarke- det. Der afsættes blandt andet midler til i samarbejde med Dansk Blindesamfund at gennemføre holdningskampagne, kurser mv. Satspuljepartierne er desuden enige om, at det er vigtigt at bekæmpe fordomme og skadelig praksis over for personer med handicap gennem bevidstgørende kampagner om rettigheder for personer med handicap og en styrkelse af handicaporganisationernes arbejde med handicapkonventionen. Endelig er satspuljepartierne enige om at understøtte deltagelse og selvbestemmelse gennem udvikling og udbredelse af tilgængelige sociale teknologier.

Samlet strategi mod æresrelaterede konflikter

Et stort antal nydanske unge er udsat for social kontrol, tvangsægteskab, genopdragelsesrejser eller andre former for æresrelaterede konflikter. Satspuljepartierne har derfor afsat 24 mio. kr. over fire år til en samlet strategi mod æresrela- terede konflikter. Strategiens initiativer skal forebygge æresrelaterede konflikter, hjælpe ofrene og opkvalificere de fagfolk, der har kontakten til de unge. Strategien vil blive drøftet med satspuljepartierne, inden den implementeres.

Rollemodeller og forældrenetværk som metoder til at forebygge ekstremisme og polarisering

Der etableres et rollemodelkorps som skal modgå den polariserede og ekstremistiske retorik, der foregår blandt grupper af unge. Rollemodellernes indsats skal målrettes unge primært i udslusningsklasserne i folkeskolerne og ungdomsud- dannelserne. Der skal ligeledes videreføres et mentorkorps målrettet unge, som er sårbare over for ekstremisme. Men- torer skal arbejde målrettet med forældreinddragelse og opbygge et forældrenetværk til unge, hvor der er bekymringer for ekstremisme. Forældrene skal inddrages som en positiv ressource i kampen mod antidemokratiske holdninger og ekstremisme.

Kortlægning af ekstremisme

For at kunne målrette indsatsen med forebyggelse af ekstremisme og antidemokratiske grupperinger afsættes der 6 mio. kr. i 2012 til iværksættelse af en kortlægning af disse udfordringer. Kortlægningen skal give en større viden om omfan- get og karakteren af ekstremisme og antidemokratiske grupperinger og holdninger og skal medvirke til, at den forebyg- gende indsats målrettes til netop de områder og grupper, hvor der er konkrete udfordringer.

Kvalificering, dokumentation og udbredelse af en hverdagsrehabiliteringsmetode på ældreområdet

Siden den succesfulde implementering af ”Projekt længst muligt i eget liv” i Fredericia Kommune og lignende tiltag i andre kommuner er mange af landets kommuner gået i gang med at afprøve tilsvarende metoder i deres ældrepleje. Da der imidlertid er stor variation i kommunernes indsatser, er satspuljepartierne enige om, at der fra centralt hold skal arbejdes videre med at kvalificere, dokumentere og udbrede en hverdagsrehabiliteringsmetode i kommunerne på bag- grund af den aktuelt bedste viden.

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 20 mio. kr. over to år til et initiativ, der har til formål at skabe et grundlag for, at hverdagsrehabiliteringsmetoden så vidt muligt udbredes i alle landets kommuner, for derigennem at bevirke, at ældre borgere bliver mere selvhjulpne og opnår større tilfredshed, selvstændighed og øget livskvalitet.

Opfølgning på Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem

Satspuljepartierne er enige om, at der afsættes i alt 40 mio. kr. over fire år til opfølgning på Kommission om livskvali- tet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem. Initiativerne skal tage udgangspunkt i Kommissionens kommende anbefalinger og sikre en højere livskvalitet og selvbestemmelse for ældre beboere i plejeboliger og plejehjem.

Et aktivt ældreliv – udmøntning af EU-året for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne Aftalepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. i 2012 til at gennemføre EU-året for aktiv aldring og solidaritet mel- lem generationerne i Danmark. Gennem en lang række forskelligartede aktiviteter skal initiativet støtte en udvikling, hvor ældre mennesker får flere sunde, aktive og indholdsrige leveår i et rummeligt samfund. Formålet skal nås ved at

inddrage en bred vifte af aktører, bl.a. gennem en ansøgningspulje til projekter til at støtte årets formål. Initiativet skal sætte fokus på ældre menneskers ressourcer og bidrag til samfundet samt fremme trivsel og livskvalitet. Der skal peges på værdien for både den enkelte og for samfundet af at holde sig sund og aktiv hele livet. Og der skal udvikles og af- prøves nye måder til at nå et samfund, hvor ældre mennesker er sunde, aktive og ligeværdige deltagere i samfundslivet.

Lige muligheder for ældre borgere og svage grupper i den digitale verden

Samfundet stiller stigende krav om digital kommunikation, som forudsætter at borgerne har adgang til og er fortrolige med brug af computere. En stor gruppe af ældre borgere og visse socialt udsatte grupper har begrænset eller slet ingen forudsætninger for at håndtere disse krav og risikerer reelt at blive demokratisk marginaliseret. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 20 mio. kr. over fire år til en målrettet styrkelse af ældre borgeres digitale færdigheder. Samtidig afsættes 8 mio. kr. over fire år til en særlig indsats rettet mod at styrke socialt udsatte gruppers adgang til den digitale verden.

Støtte til frivillige organisationer mv.

Satspuljepartierne har i lighed med tidligere år afsat midler til støtte til frivillige organisationer. Der er afsat 194,2 mio. kr. over fire år til støtte til frivillige organisationer. Af de afsatte midler går de 91,4 mio. kr. til drifts- og overgangsstøt- te. Med de afsatte midler sikrer satspuljepartierne midler til at videreføre og forankre indsatsen samt de gode erfaringer hos en række frivillige organisationer. Herudover afsættes der 102,8 mio. kr. over fire år til udviklingsprojekter.

Børneattester

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 0,6 mio. kr. årligt til udvidelse af persongruppen mv., der er omfattet af bør- neattester. Den nærmere udmøntning drøftes med kulturministeren.

Herudover er der indgået aftale om følgende initiativer:

• Isolerede sindslidende i egen bolig

• Væk med volden

• Undersøgelse af indsatsen på mandekrisecentre

• Flere udsatteråd i kommunerne

• Forskningsmidler til Rådet for Socialt Udsatte

• Omdannelse af halvåbne afdelinger til sædelighedsafdelinger

• Legepladser i fængsler

• PAS (Post Adoption Services)

• Sociale teknologier til mennesker med funktionsnedsættelser

• Viden om mennesker med handicap, herunder handicappede med anden etnisk baggrund

• Midlertidig driftsstøtte til Robobraille

• Opdatering af SFI’s ældredatabase

• Indsats i forhold til traumatiserede flygtningefamilier

• Dialog, medborgerskab og etnisk ligestilling

• Uddannelsespulje for frivillige inden for det sociale og sundhedsmæssige område

• Styrkelse af ankesystemet

Udsatte grønlændere

Satspuljepartierne er enige om at udsatte grønlændere udgør en særlig gruppe og det aftales derfor at drøfte den frem- adrettede indsats over for udsatte grønlændere og deres børn til forhandlingerne om satspuljen for 2013, med henblik på at udarbejde en samlet strategi for området.

Center for Boligsocial Udvikling

Satspuljepartierne er enige om, at der også i fremtiden vil være behov for den dokumentation og viden om boligsociale indsatser, som CFBU har til formål at indsamle, producere og formidle. Satspuljepartierne er enige om til næste år at drøfte Center for Boligsocial Udvikling med henblik på at sikre fremtidig finansiering.

Statusmøde i juni 2012

Satspuljepartierne mødes i juni 2012 med henblik på en status for udmøntningen af aftalen for 2012.

Oversigtstabel: Aftale om satspuljen på det sociale område 2012-2015
Nr.	Mio. kr. 2012-pl	2012	2013	2014	2015	I alt
	Psykiatri
1	Landsdækkende behandlings- og rådgivningsindsats til mennesker med senfølger af seksuelle overgreb	25,0	4,0	21,9	16,1	67,0
2	Isolerede sindslidende i egen bolig	2,0	2,0	4,0		8,0
	I alt Psykiatri	27,0	6,0	25,9	16,1	75,0
	Udsatte grupper
3	Målrettet indsats til bekæmpelse af fattigdom og social udsathed	43,5	36,5	25,0	25,0	130,0
4	Digitalisering til udsatte grupper	2,0	2,0	2,0	2,0	8,0
5	Exit prostitution	20,2	5,2	10,3	10,3	46,0
6	Væk med volden	13,0	14,0	12,0	10,0	49,0
7	Psykologhjælp på kvindekrisecentre	8,0	8,0			16,0
8	Akut krisefunktion	6,0	6,0	6,0	6,0	24,0
9	Undersøgelse af indsatsen på mandekrisecentre	0,5	0,8			1,3
10	Flere udsatteråd i kommunerne	3,0				3,0
11	Rådet for Socialt Udsatte - midler til forskning mv.	2,0				2,0
12	Omdannelse af halvåbne afdelinger til sædelighedsafdelinger	4,3	2,3	2,3	2,3	11,2
13	God løsladelse	1,3	1,3	0,7	0,7	4,0
14	Legepladser i fængsler	1,0				1,0
15	Øget uddannelse af indsatte	14,0	36,0	36,0	36,0	122,0
	I alt Udsatte grupper	118,8	112,1	94,3	92,3	417,5
	Udsatte børn og unge
16	Handlekraftig indsats	28,1	18,6	19,2	18,2	84,1
17	Efterværn	5,0	10,0	10,0	10,0	35,0
18	PAS (Post Adoption Services)	5,0				5,0
19	Børnehuse	5,0	10,0	10,0	10,0	35,0
20	Forebyggelsesstrategi	30,0	20,0	25,0	25,0	100,0
21	Børneattester	0,6	0,6	0,6	0,6	2,4
22	Startboliger	49,2	39	39	4	131,2
	I alt Udsatte børn og unge	122,9	98,2	103,8	67,8	392,7
	Handicappede
23	Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste	35,6	102,4	122,2	135,4	395,6
24	Sociale teknologier for mennesker med funktionsnedsættelser - fra potentiale til gevinst	5,0	5,0	5,0	5,0	20,0
25	Deltagelse og medbestemmelse for mennesker med handicap	5,0	4,0			9,0
26	Ledsagelse til 12-15-årige med nedsat funktionsevne	5,7	5,4	5,4	5,4	21,9
27	Viden om mennesker med handicap	10,8	5,0	3,7		19,5
28	Midlertidig driftsstøtte til RoBo Braille	2,0	2,0			4,0
	I alt Handicappede	64,1	123,8	136,3	145,8	470,0
	Ældre
29	Hverdagsrehabilitering	10,0	10,0			20,0
30	Digitalisering til ældre	5,0	5,0	10,0	0,0	20,0
31	Opfølgning på kommission om livskvalitet og selvbestemmelse	10,0	10,0	10,0	10,0	40,0
32	Et aktivt ældreliv - udmøntning af EU-året	10,0				10,0
33	Opdatering af SFIs ældredatabase	3,0				3,0
	I alt Ældre	38,0	25,0	20,0	10,0	93,0
	Integration
34	National strategi mod tvangsægteskaber og lignende undertrykkel- se	7,0	7,0	5,0	5,0	24,0
35	Dialog, medborgerskab og etnisk ligebehandling	5,0	5,0	5,0	5,0	20,0
36	Indsats i forhold til traumatiserede flygtningefamilier	4,0	4,0	4,0	4,0	16,0
37	Rollemodeller og forældrenetværk som metoder til at forebygge ekstremisme og polarisering	2,0	2,0	2,0	2,0	8,0
38	Kortlægning af ekstremisme	6,0				6,0
	I alt Integration	24,0	18,0	16,0	16,0	74,0
	Øvrige

39	Støtte til frivillige organisationer	117,3	41,2	20,4	15,3	194,2
	- Heraf udviklingspulje	97,5	0,0	5,2	0,1	102,8
40	Uddannelsespulje for frivillige inden for det sociale og sundheds- mæssige område	12,0	12,0			24,0
41	Styrkelse af ankesystemet	5,0				5,0
	Efterreguleringer	25,9	25,8	23,4	22,6	97,7
	I alt Øvrige	160,2	79,0	43,8	37,9	320,9
	Ramme til forhandling i Social- og Integrationsministeriet	474,7	449,1	428,1	385,9	1.737,8
	Yderligere omprioriteringer	80,3	13,0	12,0
	Samlet beløb til forhandling i Social- og Integrationsministeriet	555,0	462,1	440,1	385,9	1.843,1
	Forslag i alt	555,0	462,1	440,1	385,9	1.843,1
	Balance	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0

I. Psykiatri ‌

1. Landsdækkende behandlings- og rådgivningsindsats til mennesker med senfølger af seksuelle overgreb samt forsøg med et overgrebscenter ‌

1	Titel	Landsdækkende behandlings- og rådgivningsindsats til mennesker med senfølger af seksuelle overgreb samt forsøg med et overgrebscenter
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Frivillige organisationer
4	Forslagets formål	Forslaget har til formål at tilbyde voksne med senfølger efter seksuelle over- greb rådgivning og behandling mhp. at forbedre denne gruppes aktuelle livssituation fysisk, psykisk og socialt. Kommunerne har det primære ansvar for den sociale indsats over for denne målgruppe efter serviceloven, men indsatsen kan styrkes gennem en supple- rende satsning. Der oprettes til formålet en landsdækkende behandlings- og rådgivningsind- sats til voksne med senfølger af seksuelle overgreb i form af tre regionale centre geografisk fordelt i hele landet. På forsøgsbasis har forslaget endvidere til formål at oprette et overgrebscen- ter i tilknytning til ét af de 3 regionale centre, hvor voksne med senfølger efter andre overgreb i barndommen/ungdommen såsom fysisk og psykisk vold, voldtægt og groft omsorgssvigt og lignende ligeledes kan henvende sig.
5	Forslagets målgruppe	Forslagets målgruppe er voksne borgere over 18 år med senfølger efter sek- suelle overgreb. Denne gruppe oplever ofte komplekse problemstillinger såsom: • Posttraumatiske stressforstyrrelser (PTSD) • Lavt selvværd • Tvangsforestillinger • Problemer med krop og seksualitet • Spiseforstyrrelser • Selvskadende adfærd • Stofmisbrug • Selvmord/selvmordsforsøg • Lav arbejdsmarkedstilknytning Mange af disse problemstillinger gør sig også gældende for voksne, der som børn og unge har været udsat for fysisk og psykisk vold, voldtægt, groft omsorgssvigt og lignende. Målgruppen er i forsøget med et overgrebscenter derfor udvidet til også at omfatte voksne med senfølger efter overgreb som disse.
6	Forslagets konkrete mål	Forslagets konkrete mål er at tilbyde målgruppen en sammenhængende og helhedsorienteret rådgivnings- og behandlingsindsats mhp. at: • forbedre målgruppens aktuelle livssituation i forhold til at reducere de fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger af overgrebene. • forbedre målgruppens muligheder for at opnå og fastholde arbejds- markedstilknytning. • bryde uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre i forhold til fami- lie- og socialliv.

7	Hvordan nås resultaterne	Resultaterne nås ved etablering af tre regionale centre geografisk fordelt i hele landet. Centrene skal tilbyde målgruppen behandling og rådgivning gennem en bred vifte af tilbud i en kombineret professionel og frivillig ind- sats. Desuden videreføres og forankres Socialstyrelsens Psykologordning i de tre regionale centre, hvor målgruppen kan få op til 11 timers gratis psyko- loghjælp. Hvert center er en organisatorisk enhed, som skal bestå af en behandlings- del, der varetages af autoriserede, kliniske psykologer, samt en frivilligdel, der kan yde rådgivning og støtte fx i form af støttegrupper mv. Herudover etableres der en professionel socialrådgivningsfunktion i hvert center, som kan give målgruppen rådgivning og vejledning i forhold til lovgivningen.
8	Evaluering og opfølgning	Der afsættes ud af den samlede bevilling 2,0 mio. kr. til en evaluering med henblik på, at ordførerne kan drøfte de foreløbige resultater ved forhandlin- gerne om satspuljen for 2016.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en fireårig bevilling i perioden 2012-2015.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	25,0	4,0	21,9	16,1

2. Isolerede sindslidende i egen bolig ‌

1	Titel	Isolerede sindslidende i egen bolig
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Social- og Integrationsministeriet
4	Forslagets formål	Initiativet skal styrke indsatsen og dermed sikre et fortsat fokus på gruppen af isolerede sindslidende, som lever under uacceptable og sundhedsmæssigt uforsvarlige forhold, for på den måde at sikre bedre livsvilkår for målgrup- pen.
5	Forslagets målgruppe	En gruppe af mennesker med psykiske vanskeligheder lever isoleret uden megen kontakt med omverdenen. En del af denne gruppe magter ikke at varetage den daglige husholdning med indkøb, rengøring, madlavning mv. Dette indebærer lange perioder med misligholdelse af boligen, som medfører helt uacceptable levevilkår for den enkelte borger, som ikke er sundheds- mæssige forsvarlige og som fremstår groteske. Ofte er denne gruppe stille eksistenser, som sjældent gør opmærksom på sig selv. Dette vanskeliggør det opsøgende arbejde, da det er sjældent, at de offentlige myndigheder er klar over, at der er noget galt, før det er for sent. Det er vanskeligt at vurdere målgruppens størrelse, men kommunerne vurde- rer, at der kan være op til 300-400 sindslidende på landsplan, som lever i isolation og under meget vanskelige forhold.
6	Forslagets konkrete mål	Initiativet skal helt konkret sikre, at: • isolerede sindslidende, som lever under uacceptable forhold, får bedre livsvilkår, herunder bedre forhold i hjemmet og større social kontaktflade. • kommunerne får bedre metoder til det opsøgende og kontaktskaben- de arbejde over for målgruppen. • der sker en større inddragelse af boligforeninger, viceværter, frivilli- ge organisationer, naboer mv. i det opsøgende arbejde.
7	Hvordan nås resultaterne	Kommunerne erfarer jævnligt, at det er en udfordring at håndtere sager med isolerede sindslidende, som bor i egen bolig under uacceptable forhold, på en måde, så borgeren selv, naboerne og de pårørende oplever, at indsatsen på en og samme tid respekterer borgerens selvbestemmelse og imødekom- mer omverdenens forventninger om kommunal rettidighed og handlekraft. Et metodeudviklingsprojekt, som Socialstyrelsen har varetaget på baggrund af et satspuljeinitiativ i Psykiatriaftalen for 2007-2010, viste, at i arbejdet med at opspore isolerede sindslidende, er det helt centralt at have et godt samarbejde med de aktører, som kan komme i kontakt med målgruppen. Det kan være viceværter, naboer, pårørende, jobcentre, frivillige organisationer og andre, der kan gøre kommunerne opmærksomme på, om en borger mu- ligvis har nogle vanskeligheder, som kommunen skal være opmærksom på. Projektet viste desuden, at når kommunen har identificeret en borger med en sindslidelse, som lever under uacceptable forhold, så er det muligt ved en målrettet indsats at skabe den nødvendige kontakt, som motiverer borgeren til at tage imod den nødvendige hjælp. Indsatsen over for isolerede sindslidende bør styrkes yderligere med henblik på at sikre en tidlig opsporing og en målrettet indsats. Der afsættes derfor en central pulje, som skal: • videreudvikle og kvalificere de metoder til opsporing og kontakt- skabelse, som Socialstyrelsen har udviklet. • sikre implementering i kommunernes opgavevaretagelse via efter- uddannelse af medarbejdere og konsulentbistand til den enkelte

		kommune. • udvikle netværksmodeller, som styrker civilsamfundets inddragelse i det opsøgende arbejde med henblik på, at isolerede sindslidende identificeres på et tidligere tidspunkt.
8	Evaluering og opfølgning	Der følges op på resultaterne som en integreret del af de enkelte dele af initi- ativet. Der kan afsættes op til 1,0 mio. kr. til ekstern evaluering.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en treårig bevilling i perioden 2012-2014. Initiativet har en varighed fra 2012-2015, og bevillingen i 2014 vil således skulle dække akti- viteter i både 2014 og 2015.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	2,0	2,0	4,0	0,0

II. Udsatte grupper ‌

3. Målrettet indsats til bekæmpelse af fattigdom og social udsathed ‌

1	Titel	Målrettet indsats til bekæmpelse af fattigdom og social udsathed
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for By, Xxxxx og Landdi- strikter
3	Tilskudsmodtager	Kommuner, frivillige organisationer, boligorganisationer
4	Forslagets formål	Med initiativet sættes der fokus på bekæmpelse af fattigdom og social udsat- hed og dens konsekvenser i Danmark.
5	Forslagets målgruppe	Mennesker i fattigdom og social eksklusion, herunder: • Børnefamilier, der har svært ved at få råd til at holde jul. • Børnefamilier, der har svært ved at få råd til sommerferie eller aktiviteter i ferie eller fritid. • Børn i udsatte boligområder. • Udsatte voksne med gældsproblemer. • Gadesovende hjemløse, der ikke kan få plads på et forsorgs- hjem/værested. • Lejere i risiko for udsættelse på grund af manglende huslejebetaling.
6	Forslagets konkrete mål	Indsatserne har til formål at forebygge og afhjælpe konsekvenserne af fattig- dom og social eksklusion og derved sikre gode levevilkår for samfundets mest udsatte. Rådgivning af udsættelsestruede lejere har til formål at fasthol- de denne gruppe af enlige og familier i deres nuværende boliger. Styrket indsats i særligt udsatte boligområder skal give børn, der lever i familier med økonomiske vanskeligheder, attraktive kommunale tilbud, som kan forbedre deres livsmuligheder og bryde isolationen fra det omkringliggende samfund.
7	Hvordan nås resultaterne	Den målrettede indsats består af følgende initiativer: Julehjælp For nogle familier i Danmark er der ikke penge tilovers, når de basale behov er dækket, til at holde jul med julemad og gaver. Her kan julehjælpen være det, der gør, at familien får råd til at holde en god jul. Det foreslås, at der afsættes midler til en støttepulje til landsdækkende orga- nisationers arbejde med direkte julehjælp og til en pulje til opfølgende aktivi- teter til modtagere af julehjælp mv. Endvidere foreslås det afsatte beløb til direkte julehjælp forhøjet med 1 mio. kr. om året i forhold til tidligere år, idet det vurderes at ville kunne imødekomme behovet. Sommerferiehjælp og opfølgende aktiviteter Børn i fattige og socialt udsatte familier betaler en del af prisen for deres forældres økonomiske problemer. Ofte er der ikke råd til sommerudflugter eller andre aktiviteter i børnenes ferier og fritid. Børn i fattige og socialt ud- satte familier skal så vidt muligt have samme muligheder for at komme på sommerferie som deres jævnaldrende kammerater. Sommerferiehjælp med opfølgende aktiviteter er et initiativ til igangsættelse af og understøttelse af netværksdannelse og aktivering af det sociale liv for udsatte børn og deres familier. Sommerferietilbuddet er en indgangsvinkel til familierne i forhold til de op- følgende sociale aktiviteter, som de frivillige foreninger organiserer. For eksempel børneopdragelse, husholdningsøkonomi, motion, sund mad, muse- umsbesøg, socialrådgivning m.m. Frivillig gældsrådgivning Som en del af satspuleaftalen for 2008 blev der afsat 16 mio. kr. over fire år til etablering af frivillige gældsrådgivninger målrettet socialt udsatte borgere

med gæld. Erfaringerne med gældsrådgivningerne viser, at brugerne oplever, at rådgivningen har en positiv effekt på deres liv, og at det frivillige aspekt i gældsrådgivningen øger tilliden mellem bruger og rådgiver.

Samlet set har knap 4.000 borgere modtaget gældsrådgivning fra puljens fem projekter. Nogle af projekterne har opereret med ventelister og har måttet afvise borgere på grund af stor efterspørgsel. De frivillige gældsrådgivninger har således efterkommet en stærk efterspørgsel på økonomisk, juridisk og i høj grad social rådgivning af socialt udsatte borgere med en kombination af lav indkomst, gæld og lavt rådighedsbeløb.

På baggrund af erfaringerne med den frivillige gældsrådgivning foreslås det, at modellen udvides og udbredes. Dels ved at sætte øget fokus på en fore- byggende, helhedsorienteret indsats. Dels ved at sætte særligt fokus på soci- alt sårbare unge mennesker med gæld med henblik på at forebygge, at de havner i en uoverskuelig økonomisk situation. Og dels ved at se på en geo- grafisk spredning af rådgivningerne.

Nødovernatningspulje

Alle, uanset opholdsgrundlag, skal have mulighed for at sove indendørs i den koldeste tid på året. Der etableres derfor en pulje til midlertidige overnat- ningsmuligheder til hjemløse borgere. Målgruppen er gadesovende hjemløse, der ikke kan få plads på et forsorgshjem/værested efter serviceloven eller andre etablerede tilbud til målgruppen.

Forebyggelse af udsættelser af lejere

Der er med tildeling af støtte til fire konkrete rådgivningsprojekter i marts 2011 igangsat en fremskudt og forebyggende rådgivningsindsats i almene boligområder for at nedbringe antallet af lejere, der sættes ud af deres bolig, fordi huslejen ikke er betalt. For at forstærke den hidtidige indsats afsættes af satspuljen for 2012 yderligere 10 mio. kr. i hvert af årene 2012-2015 til ind- satsen.

For at sikre, at huslejebetalingen så vidt muligt sker umiddelbart efter udbe- taling af indkomst, vil der arbejdes på at fjerne lejelovenes løbedage.

Styrket indsats i udsatte boligområder

Fattigdom og social udsathed er et stort problem i de særligt udsatte bolig- områder. Der afsættes en pulje med det formål at skabe mere lige muligheder for børn, der vokser op i familier med økonomiske vanskeligheder i særligt udsatte boligområder.

Børnene skal tilbydes attraktive kommunale tilbud, som kan forbedre deres livsmuligheder og bryde isolationen fra det omkringliggende samfund. De kommunale institutioner i de udsatte boligområder for eksempel daginstituti- oner, skoler, biblioteker, musikskoler eller kommunalt støttede idrætstilbud skal udbyde service og tilbyde aktiviteter, der typisk er utilgængelige for disse børn, og som målrettet kan udvikle deres kompetencer.

Fordelingen af midler til de enkelte initiativer under indsatsen fremgår af tabellen nedenfor.

			Initiativer	2012	2013	2014	2015	I alt
			Julehjælp	6,5	6,5	-	-	13,0
			Sommerferiehjælp og opfølgende akti- viteter	2,5	5,0	-	-	7,5
			Frivillig gældsrådgivning	10,0	10,0	10,0	10,0	40,0
			Nødovernatningspulje	4,5	-	-	-	4,5
			Forebyggelse af udsættelse af lejere	10,0	10,0	10,0	10,0	40,0
			Boligsocial indsats	10,0	5,0	5,0	5,0	25,0
			Mio. kr. i alt (2012-pl)	43,5	36,5	25,0	25,0	130,0
8	Evaluering og opfølgning	Der blev af satspuljen for 2010 afsat 1 mio. kr. til en evaluering af initiativet vedrørende forebyggelse af udsættelser af lejere. Det er hensigten, at det afsatte beløb også vil kunne omfatte evaluering af de nye rådgivningsprojek- ter. Endvidere sættes der 1 mio. kr. af til evaluering, opsamling og formidling af de støttede projekter i den særlige indsats for børn i udsatte boligområder. Formålet er at samle op på kommunernes konkrete erfaringer med de forskel- lige tilbud samt at udbrede erfaringerne til andre kommuner.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en fireårig bevilling i perioden 2012-2015.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf max 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillin- ger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgif- ter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	43,5	36,5	25,0	25,0

4. Klar til den digitale verden - styrkelse af socialt udsatte gruppers it-muligheder ‌

1	Titel	Klar til den digitale verden - styrkelse af socialt udsatte gruppers it- muligheder
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	-
4	Forslagets formål	Det foreslås, at der iværksættes konkrete indsatser, der har til formål: 1) at styrke socialt udsatte gruppers adgang til internetbaserede medier og tjenester 2) konkret at styrke disse gruppers digitale færdigheder og mestring af de forskellige medier 3) konkret at understøtte udsatte gruppers motivation til at benytte sig af internettets muligheder, bl.a. ift. kontakten til offentlige myndig- heder. Formålet med indsatsen er at undgå en demokratisk marginalisering og yder- ligere isolering af socialt udsatte borgere.
5	Forslagets målgruppe	Socialt udsatte borgere, som benytter sig af væresteder, varmestuer, herberg og forsorgshjem mv.
6	Forslagets konkrete mål	Forslagets konkrete mål er at gøre it-marginaliserede borgere i stand til at møde samfundets stigende krav om digital kommunikation. Dette aktualise- res yderligere med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011- 2015. Der arbejdes i digitaliseringsstrategien med et mål om 80 pct. digitali- sering i 2015 af skriftlig kommunikation med borgerne. Endvidere forventes indsatsen at styrke den internetbaserede kommunikation mellem socialt udsatte borgere og de offentlige myndigheder. Endelig forventes indsatsen at styrke socialt udsatte borgernes muligheder for at bruge de tekniske muligheder til at kommunikere med deres sociale netværk (børn, familie, venner mv.) og styrke deres deltagelse i samfundet i øvrigt.
7	Hvordan nås resultaterne	De konkrete indsatser kunne være følgende: • Oprettelse af bedre adgang til internet for brugere af væresteder, varmestuer samt beboere på herberg og forsorgshjem mv. • Aktiviteter på væresteder, varmestuer, biblioteker, folkeoplysning, borgerservicecentre mv., som skal hjælpe og motivere målgruppen til i højere grad at benytte internettet. Aktiviteterne kan både inde- holde kurser/undervisning, men kan også tage udgangspunkt i fx so- cialt samvær omkring dét at bruge internettets muligheder.
8	Evaluering og opfølgning	Initiativet kan evalueres i sammenhæng med andre digitaliseringsprojekter.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en fireårig bevilling i perioden 2012-2015.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	2,0	2,0	2,0	2,0

5. Exit Prostitution ‌

1	Titel	Exit Prostitution
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommuner og evt. frivillige sociale organisationer
4	Forslagets formål	Forslaget har til formål at støtte og hjælpe udsatte prostituerede, mens de er i prostitution og tilbyde en vej ud af prostitution til de prostituerede, der øn- sker at forlade prostitution.
5	Forslagets målgruppe	Udsatte prostituerede og prostituerede, der ønsker at forlade prostitution.
6	Forslagets konkrete mål	Undersøgelser på området fra blandt andre SFI, Socialstyrelsen og Rådet for Socialt Udsatte peger på, at: - prostituerede, der ønsker at forlade prostitution, ikke finder de eksi- sterende tilbud tilstrækkeligt relevante. - særligt de mest udsatte prostituerede har en række alvorlige sociale problemstillinger udover prostitution. - de prostituerede oplever det offentlige system som fragmenteret, hvilket ofte gør de prostituerede til ”kastebold i systemet”. Målet med initiativet er derfor, at: - tilbyde prostituerede, der ønsker at stoppe, en vej ud af prostitution mhp. at sikre et langvarigt løft i deres sociale situation. - tilbyde udsatte prostituerede en sammenhængende og helhedsorien- teret hjælp og støtte, mens de er i prostitution mhp. at forbedre deres aktuelle livssituation.
7	Hvordan nås resultaterne	Der indgås et samarbejde mellem Social- og Integrationsministeriet og ud- valgte kommuner, der har gjort sig væsentlige erfaringer med prostitutions- indsatsen, samt relevante frivillige/private organisationer på området. På baggrund af dels den viden, der er tilvejebragt om emnet i 2011 og dels praksisnære erfaringer fra kommuner og organisationer, udvikles der i dette samarbejde en model for indsatsen, som sikrer en målbar indsats med mest mulig effekt for pengene. Modellen skal bl.a. bidrage til at styrke de prosti- tueredes tillid til systemet og sikre sammenhængen i indsatsen med henblik på at tilbyde en reel mulighed for at komme ud af prostitution. Modellen kan f.eks. indebære bisidderordninger, hvor frivillige organisatio- ner tilbyder de prostituerede en bisidder (som den prostituerede har tillid til), der kan støtte og rådgive den prostituerede i mødet med det socia- le/offentlige system, støtte-kontaktpersonordninger, der kan fungere som én indgang til det offentlige og som intern brobygger mellem kommunens for- valtninger og tilbud samt eventuelt frit lejde, der kan bidrage til at styrke de prostitueredes tillid i kontakten til det offentlige. Herudover kan der f.eks. indgå overvejelser om at styrke samarbejdet mellem social-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen og mellem kommune, frivillige organisationer, ud- dannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv om at tilbyde prostituerede en reel vej ud af prostitution. Den udviklede model skal ligeledes kunne bidrage til at videreudvikle og udbrede indsatsen til øvrige kommuner.
8	Evaluering og opfølgning	Der kan afsættes op til 1 mio. kr. til at gennemføre en evaluering af indsat- sen. På baggrund af evalueringen vil erfaringerne fra projektet kunne udbre- des på landsplan.

9	Varighed og forankring	Der er tale om en fireårig bevilling i perioden 2012-2015.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	20,2	5,2	10,3	10,3

6. Væk med volden ‌

1	Titel	Væk med volden
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Organisationer der yder rådgivning og støtte til voldsramte kvinder, behand- ling af voldelige mænd, voldelige kvinder og familier, hvor der udøves vold, herunder Dialog mod vold, Alternativ til vold i Roskilde, Manderådgivnin- gen i Herning og Krisecenter Odense ved Odense Kommune, kan søge om midler til at yde behandling. Evaluering og kvalitetsudvikling af kvindekrisecentre sendes i udbud blandt eksterne aktører.
4	Forslagets formål	Alt for mange personer oplever vold i familien eller i andre nære relationer. Volden har ofte omfattende negative konsekvenser for både voldsofrene og for deres eventuelle børn. Volden påvirker ofrets generelle helbred, arbejds- evnen, den sociale og personlige trivsel og den enkeltes indlæringsevne, og volden går alt for ofte i arv fra forældre til børn, hvor børn, der er opvokset med vold, har en væsentlig højere risiko for selv at blive voldsudøvere eller voldsofre. Det overordnede formål med forslaget er at bidrage til, at omfanget af vold nedbringes, så færre end de ca. 28.000 kvinder, 8.000 mænd og 21.000 børn, som i dag bliver udsat for eller oplever vold i familien, oplever vold i frem- tiden.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for initiativerne er direkte og indirekte de voldsramte, som tæl- ler ca. 28.000 kvinder og 8.000 mænd, der hvert år oplever vold, og de 21.000 børn, der vokser op i voldsramte familier. Fra 2009 til 2010 benyttede 552 mænd de fire behandlingstilbud, der aktuelt eksisterer for voldsudøvende mænd. Målgruppen for kvindekrisecentrene, som skal evalueres, er de ca. 2.800 kvinder og ca. 2.500 børn, der årligt be- nytter kvindekrisecentrene.
6	Forslagets konkrete mål	Indsatserne skal være med til, sammen med bl.a. initiativer under Den natio- nale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer, at: • nedbringe antallet af voldsofre • nedbringe antallet af gange hvert enkelt offer udsættes for vold • mindske forekomsten af grov vold. De behandlingstilbud til voldelige mænd mv., der opnår økonomisk støtte, skal indlevere årlige statusrapporter, der fortæller om antallet af mænd, der har påbegyndt og gennemført et behandlingsforløb. Den årlige statistik for kvindekrisecentrenes indsatser kan bidrage til måling af opfyldelsen af de ovennævnte målsætninger.
7	Hvordan nås resultaterne	Behandlingstilbud til voldsudøvende mænd Forslaget indebærer for det første, at støtten til behandlingstilbud til volds- udøvende mænd mv. videreføres. Det fortsatte tilbud om gratis behandling til denne gruppe skal medvirke til at reducere antallet af mænd, som udsæt- ter partnere for vold, og reducere omfanget af den enkeltes voldsudøvelse. I juli 2011 offentliggjorde Socialstyrelsen en evaluering af fire behandlings- tilbud til voldelige mænd. Evalueringen viste, at behandlingen i de omfatte- de tilbud har en positiv virkning for den enkelte, mens behandlingen pågår (det har ikke været muligt at måle en langtidsvirkning). Der afsættes i alt 40 mio. kr. i 2012-2015.

		Forsøg med interventionscenter ved partnervold For det andet indebærer forslaget, at der etableres et forsøg med et interven- tionscenter for voldsramte, hvor voldsudøveren efter lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold mv. er udelukket fra det fælles hjem. Inter- ventionscentret har til formål at mindske følgerne af vold ved at tilbyde den voldsramte rådgivning, anvise muligheder for at modtage hjælp, behandling mv. og ved at tilbyde voldsudøveren rådgivning og anvise behandlingsmu- ligheder mv. med henblik på at ændre den voldelige adfærd. Forsøget skal afdække modellens anvendelighed i sammenhæng med bortvisningsloven, efter østrigsk forbillede. Der afsættes 2,0 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til forsøg med et interventi- onscenter. Evaluering af kvindekrisecentertilbuddene For det tredje indebærer forslaget, at kvindekrisecentertilbuddene evalueres. Den kommunale forpligtigelse til at etablere kvindekrisecentertilbud blev indført ved en ændring af serviceloven i 2004. Der har ikke siden været fore- taget en evaluering af kvindekrisecentrenes virksomhed og effekten af deres indsats i forhold til brugerne. Evalueringen af kvindekrisecentrene skal blandt andet bibringe viden om kvindekrisecentrenes indsatser og effekterne af samme og kendskab til gode eksempler på indsatser. Evalueringen vil tillige kunne indgå som en del af grundlaget for en generel vurdering af tilrettelæggelsen og organiseringen af indsatsen på voldsområdet. Der afsættes i alt 5 mio. kr. i 2012-2014.
8	Evaluering og opfølgning	Behandlingstilbuddene til voldelige mænd, herunder tilbud om integreret volds- og alkoholbehandling og familietilbud, følges gennem ministeriets almindelige bevillingsopfølgning. Interventionscentret er et forsøg og skal som sådan dokumentere indsats og resultater. Evalueringen af forsøget integreres i den foreslåede evaluering af indsatsen på kvindekrisecentrene.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en fireårig bevilling i perioden 2012-2015.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	13,0	14,0	12,0	10,0

7. Psykologsamtaler til kvinder på kvindekrisecenter ‌

1	Titel	Psykologsamtaler til kvinder på kvindekrisecenter
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommunerne
4	Forslagets formål	For at hjælpe kvinder og deres evt. børn ud af voldsspiralen foreslås det, at kvinder, der har ophold på kvindekrisecentre, kan modtage tilbud om psyko- logsamtaler.
5	Forslagets målgruppe	Xxxxxxx der tager ophold på kvindekrisecenter (ca. 2.800 kvinder årligt), og omfatter kvindekrisecentre efter servicelovens § 109 (kommunale, selvejen- de og private).
6	Forslagets konkrete mål	Tilbuddet om psykologsamtaler skal, i samspil med den øvrige indsats på kvindekrisecentrene, medvirke til, at kvinderne: • får hjælp til at bearbejde voldsoplevelsen. • får hjælp til at modne deres tanker i forhold til, hvordan de i fremtiden bedre beskytter sig mod at blive udsat for vold i nære relationer. Endvidere skal tilbuddet medvirke til at: • nedbringe antallet af kvinder, der har flere ophold på kvindekri- secenter (i 2010 var 34 pct. af beboerne gengangere). • give de kvinder, der har børn, mere overskud til at drage omsorg for dem i en ellers krisepræget periode.
7	Hvordan nås resultaterne	Kvinder, der optages på kvindekrisecentre, har i en række tilfælde psykiske problemer som følge af de fysiske og psykiske overgreb, de har været udsat for. På trods af den støtte, som kvinderne allerede i dag får på krisecentrene, er der stadig en stor gruppe, som kan have behov for en mere målrettet og professionel bearbejdning af deres konkrete situation for at kunne drage om- sorg for sig selv og evt. børn, komme videre i deres liv og undgå fremtidig vold. Det foreslås, at kvindekrisecentrene, som en 2-årig forsøgsordning, får mu- lighed for at tilbyde beboerne psykologsamtaler under opholdet. Har en kvinde behov for yderligere behandling, kan kommunalbestyrelsen efter en individuel konkret vurdering bevilge den efter servicelovens § 102.
8	Evaluering og opfølgning	Det foreslås, at forsøgsordningen indgår i den evaluering af kvindekrisecen- trene, der er beskrevet under initiativet ”Væk med volden”.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en toårig bevilling i perioden 2012-2013.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	8,0	8,0

8. Akutte krisecentre for socialt udsatte stofmisbrugere ‌

1	Titel	Akutte krisecentre for socialt udsatte stofmisbrugere
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	-
4	Forslagets formål	Formålet med krisecenteret er at give stofmisbrugerne et ’helle’ (i op til tre måneder ad gangen), der skaber ro om den enkeltes kaotiske og krisepræge- de situation samt giver tid og rammer til, at den enkelte kan få overblik over situationen og etablere bæredygtige relationer i en til tider livstruende situa- tion. Set i lyset af, at denne gruppe af misbrugere typisk kun er modtagelig for hjælp i korte tidsrum af gangen, vil et akut krisecenter også give målgruppen mulighed for hurtigt at komme væk fra misbrugsmiljøet i det øjeblik, moti- vationen er til stede. Formålet er endvidere at give omsorg og mulighed for afklaring af somati- ske, psykiatriske og sociale forhold. Tilbuddet er ikke et behandlingstilbud, men alene krisehjælp og skadesreduktion.
5	Forslagets målgruppe	Forslagets målgruppe er kaotiske stofmisbrugere, der har en ringe kontakt til misbrugsbehandlingssystemet. Det er en gruppe af misbrugere, der bl.a. har en ustabil livsførelse, som gør, at de er vanskelige at fastholde og give til- strækkelige skadesreducerende tiltag i de gængse ambulante behandlingstil- bud.
6	Forslagets konkrete mål	Ved en omsorgspræget tilgang til målgruppen er målet at skabe en relation, som uden krav om forandringer af misbrugsadfærd kan afstedkomme en opbremsning af misbruget og derouten. Et akut krisecenter kan således give mulighed for sammen med personalet at lægge ’små-skridts-planer’ for nærmeste fremtid samt give mulighed for eventuel etablering af kontakt til kommunale og regionale behandlings- og hjælpetilbud.
7	Hvordan nås resultaterne	Der etableres et akut skærmet døgntilbud for målgruppen på misbrugscente- ret Kongens Ø. Målgruppen kan bl.a. henvises til krisecenteret via de sociale aktører, som de er i daglig kontakt med bl.a. i samarbejde værestederne un- der LVS (Landsforeningen af Væresteder for Stofmisbrugere). Der er tale om en reservationsbevilling, idet følgende ønskes uddybet; • Visitationskriterier • Hvordan erfaringerne med projektet tænkes opsamlet tilstrækkeligt systematisk • Specifikation af budgettet • Forankringsovervejelser
8	Evaluering og opfølgning	Der er tale om et modelprojekt, som efterfølgende kan danne grundlag for, at andre aktører kan etablere selvbærende akutcentre.

9	Varighed og forankring	Der er tale om en fireårig bevilling i perioden 2012-2015.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	6,0	6,0	6,0	6,0

9. Undersøgelse af indsatsen på mandecentre ‌

1	Titel	Undersøgelse af indsatsen på mandecentre
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Forskningsinstitution eller lignende organisation, der kan gennemføre en evaluering af området.
4	Forslagets formål	Det foreslås at gennemføre en to-årig forløbsundersøgelse af mandecentrene således, at der tilvejebringes tilstrækkelig viden om indsatsen på området til, at en eventuel videre støtte til centrene kan drøftes. I forbindelse med samlivsophør oplever flere mænd end kvinder problemer med at bevare kontakt til børn, familie og venner, bevare et arbejde, undgå misbrug mv. I værste fald medfører et samlivsophør for nogle mænd (oftere end for kvinder) en social deroute med hjemløshed, indtægtstab, misbrug mv. Undersøgelsen skal belyse, om støtte fra et mandecenter har en fore- byggende virkning i forhold til at undgå, at livskrisen medfører social derou- te (f.eks. arbejdsløshed, økonomiske problemer, misbrug, kontraktbrud med familie og evt. børn mv.) eller elementer deraf.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er de mænd, der oplever problemer i forbindelse med samliv eller samlivsophør, og som søger hjælp i et mandecentertilbud. På to af lan- dets otte mandecentre (de to største) var der i 2010 i alt 792 brugere, hvoraf 36 boede på et af centrene. Mændene er fra 18 til 83 år gamle. 37 pct. af brugerne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvilket er en overrepræsentation i forhold til antallet af danskere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og 37 pct. af brugerne er på overførsels- indkomster.
6	Forslagets konkrete mål	Med forløbsundersøgelsen undersøges det, hvorvidt mandecentrenes tilbud har været med til at forebygge social deroute blandt mænd i krise i forbin- delse med samlivsproblemer eller samlivsophør. Det skal undersøges, om mandecentrenes støtte har bidraget til at: • afkorte krisens varighed • mindske omfanget og konsekvenserne af krisen • mindske forbruget af medicin (antidepressiv, nervestimulerende mv.) • mindske forbruget af alkohol • bevare/etablere en kontakt til evt. fælles børn • bevare eller opbygge et socialt netværk • bevare et arbejde/at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet.
7	Hvordan nås resultaterne	Mandecentrene yder støtte i form af bl.a. rådgivnings- og vejledningssamta- ler, mandegrupper og sociale og fysiske aktiviteter med henblik på at få brugeren i stand til selv at reflektere og handle hensigtsmæssigt i forhold til at komme ud af krisen, og gennem fællesaktiviteter og kontakter at styrke mandens netværk og selvstændighed og fysiske udfoldesmuligheder. Det er en undersøgelse af disse aktiviteter mv., som skal sandsynliggøre, at mændene ved hjælp af disse og andre lignende aktiviteter kommer hurtigere og bedre ud af krisen, end hvis de ikke havde modtaget mandecentrenes hjælp.
8	Evaluering og opfølgning	Undersøgelsen foreslås at følge mændenes udvikling løbende, fx ved start i mandecenteret, efter tre måneder og efter ni måneder eller lign. Således at manden følges fra start til slut og derefter et lille stykke tid efter afsluttet forløb. På den måde bliver det muligt at følge udviklingen. Der foretages altså en før- og eftermåling.

9	Varighed og forankring	Der er tale om en to-årig bevilling i perioden 2012-2013.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	0,5	0,8	0,0	0,0

10. Flere udsatteråd i kommunerne ‌

1	Titel	Flere udsatteråd i kommunerne
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommunerne
4	Forslagets formål	For at sikre gruppen af socialt udsatte voksne yderligere mulighed for bru- gerindflydelse etableres en ansøgningspulje, som skal understøtte kommu- nernes frivillige etablering af udsatteråd.
5	Forslagets målgruppe	Rådet for Socialt Udsattes seneste opgørelse (årsrapport 2011) viser, at 19 kommuner, hvoraf 10 har modtaget støtte fra den tidligere pulje på området fra satspuljen 2010, på eget initiativ har oprettet lokale udsatteråd tilsvaren- de de lovpligtige ældreråd og handicapråd. De 19 kommuners samlede be- folkningsantal er 2,3 mio. svarende til ca. 42 pct. af landets samlede befolk- ning. Puljens ansøgerkreds vil derfor være kommuner i samarbejde med NGOer og sociale organisationer på udsatteområdet, der ikke allerede har oprettet udsatteråd. De lokale udsatteråd skal være talerør for gruppen af hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, sindslidende, prostituerede og voldsramte mv.
6	Forslagets konkrete mål	Forslaget skal medvirke til, at der oprettes lokale udsatteråd i 7-10 kommu- ner foruden de 19 udsatteråd, der allerede er oprettet.
7	Hvordan nås resultaterne	Der oprettes en ansøgningspulje til supplerende støtte til oprettelse af lokale udsatteråd, idet det forventes, at ansøgere medfinansierer oprettelsen. Der- udover afsættes der midler til centrale aktiviteter, som skal understøtte net- værksdannelse og erfaringsudveksling rådene imellem. Herudover kan der evt. gennemføres tværgående aktiviteter.
8	Evaluering og opfølgning	Social- og Integrationsministeriet udarbejder i foråret 2013 en redegørelse om udsatterådenes erfaringer og gennemslagskraft i forhold til en samlet vurdering af rådenes betydning for målgruppens mulighed for brugerinddra- gelse. Redegørelsen vil evt. kunne indgå i statusmødet for satspuljen for 2013.
9	Varighed og forankring	Ansøgningspuljen udmøntes i 2012 af Social- og Integrationsministeriet på baggrund af ansøgning om støtte til oprettelse af lokale/kommunale udsatte- råd, evt. i samarbejde med frivillige og/eller frivillige og private organisatio- ner og foreninger m.v.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	3,0	0,0	0,0	0,0

11. Rådet for Socialt Udsatte – midler til forskning, udredning mv.‌

1	Titel	Rådet for Socialt Udsatte – midler til forskning, udredning mv.
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Rådet for Socialt Udsatte
4	Forslagets formål	Bevillingen er en forudsætning for, at Rådet for Socialt Udsatte af egen drift kan igangsætte undersøgelser, udredninger mv. på områder, hvor Rådet vur- derer, at der mangler viden om socialt udsatte menneskers liv og livsvilkår, og hermed afdække hvilke nye initiativer, der kan hjælpe socialt udsatte mennesker. Bevillingen kan derudover bruges til formidling af viden om socialt udsatte og til aktiviteter, der styrker Rådet i dets rolle som talerør for socialt udsatte. Bevillingen fastholder Rådets rolle som et uafhængigt og selvstændigt tale- rør for socialt udsatte funderet på et fagligt højt niveau.
5	Forslagets målgruppe	Socialt udsatte, dvs. hjemløse, misbrugere, sindslidende, prostituerede og andre mennesker med alvorlige sociale problemer.
6	Forslagets konkrete mål	At tilføre ny viden til området og på det grundlag udvikle nye forslag, der kan forbedre indsatsen for socialt udsatte mennesker.
7	Hvordan nås resultaterne	Opdrag formuleres af Rådet for Socialt Udsatte, og opgaverne rekvireres hos eksterne leverandører.
8	Evaluering og opfølgning	Opgaverne afsluttes med arbejdsnotater, rapporter o.lign., der løbende of- fentliggøres bl.a. på Rådets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx .
9	Varighed og forankring	Der er tale om en etårig bevilling i 2012.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Nej

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	2,0	0,0	0,0	0,0

12. Omdannelse af halvåbne afdelinger til sædelighedsafdelinger ‌

1	Titel	Omdannelse af halvåbne afdelinger til sædelighedsafdelinger
2	Forslagsstiller	Justitsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kriminalforsorgen
4	Forslagets formål	Forslaget har til formål at styrke kontinuiteten i behandlingen og håndterin- gen af sædelighedsdømte.
5	Forslagets målgruppe	Sædelighedsdømte, som har startet deres afsoning på visitations- og motiva- tionsafdelingen på Anstalten ved Herstedvester, og som efter endt ophold skal udstå den resterende del af straffen i en halvåben afdeling i åbent fæng- sel. Initiativet skal omfatte to halvåbne afdelinger med plads til i alt ca. 50 mandlige indsatte afhængig af afdelingernes kapacitet.
6	Forslagets konkrete mål	Målet er at styrke kontinuiteten i behandlingen, opfattelsen og håndteringen af de sædelighedskriminelle, så det samlede afsoningsforløb bliver mere ensartet med henblik på at øge antallet af sædelighedsdømte, der henvises til behandling i ambulant hospitalsregi, jf. pkt. 7.
7	Hvordan nås resultaterne	Forslaget indebærer ansættelse af en psykolog på hver af de to halvåbne afdelinger. Psykologen skal forestå: • samtaler med de indsatte med henblik på at motivere flere indsatte i behandling i ambulant hospitalsregi, • undervisning af indsatte i bestemte emner (psykoedukation) med henblik på at bibringe de indsatte større indsigt og viden om blandt andet seksuel udvikling samt • uddannelse og supervision af personalet, så de bliver bedre til at håndtere de sædelighedsdømte og understøtte motivationsindsatsen.
8	Evaluering og opfølgning	Der blev i november 2008 til udgangen af 2009 afviklet et pilotprojekt i Statsfængslet Møgelkær, hvor psykologer fra Rigshospitalets sexologiske klinik har været til stede på fængslet hver 14. dag, hvor de afholdt samtaler med indsatte og superviserede personalet. En evaluering fra september 2009 viser, at det er muligt at motivere flere indsatte til at gå i behandling. Evalueringen peger på, at der er behov for yderligere ressourcer til at styrke og optimere motivationsindsatsen. Siden årsskiftet 2009/2010 er motivationsindsatsen i et vist omfang videreført. Indsatsen vil løbende blive drøftet i behandlingsnetværket, jf. pkt. 9.
9	Varighed og forankring	Omdannelsen af afdelingerne skal være af permanent karakter. Indsatsen på de halvåbne afdelinger sker i tæt samarbejde med behandlingsnetværket i hospitalsregi, som varetager den psykiatriske/sexologiske behandling af de sædelighedsdømte. Til hver afdeling tilknyttes en psykolog (0,75 mio. kr., permanent), et fæng- selsfunktionærårsværk (0,4 mio. kr., permanent) til at dække de opgaver, som indebærer fravær fra afdelingen, fx kørsel, da dette hindrer deltagelse i motivationsarbejdet.

Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	4,3	2,3	2,3	2,3

13. God Løsladelse

1	Titel	God Løsladelse
2	Forslagsstiller	Justitsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kriminalforsorgen
4	Forslagets formål	Projekt God Løsladelse var et fælles projekt fra 2006-09 mellem Socialmini- steriet, Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet, som havde til formål at komme med forslag til at skabe en bedre overgang mellem fængsel og frihed. Projektet har peget på en række barrierer for den gode løsladelses gennemfø- relse og er kommet med en række anbefalinger af strukturel og lovgiv- ningsmæssig karakter.
5	Forslagets målgruppe	Indsatte, hvor der er krav om koordinering af handleplaner (fængselsstraf over 4 mdr. og visse persongrupper, der afsoner under 4 mdr.)
6	Forslagets konkrete mål	I forlængelse af projektet er der udarbejdet en køreplan for den gode løsla- delse, hvori det konkret beskrives, hvilke skridt der skal foretages af hen- holdsvis Kriminalforsorgen og kommunen, så der ved løsladelsen er sikret bolig og forsørgelse, videreførelse af evt. misbrugsbehandling og andre fak- torer, der erfaringsmæssigt har stor betydning i forhold til at undgå tilbage- fald til kriminalitet. Kriminalforsorgen arbejder i forlængelse heraf både på implementering af køreplanen for God Løsladelse internt i Kriminalforsor- gen og på at indgå individuelle samarbejdsaftaler med alle kommuner for at sikre klare aftaler om samarbejdet mellem de to myndigheder.
7	Hvordan nås resultaterne	Opgaven med at indgå aftalerne har vist sig mere tidskrævende end forven- tet, og det er derfor afgørende for implementeringen af anbefalingerne fra Projekt God Løsladelse, at indsatsen kan videreføres i de kommende år. Kriminalforsorgen har ultimo 2011 haft dialog med alle landets kommuner og møder med alle kredsråd. Herudover forventes 20-25 samarbejdsaftaler at være indgået inden årets udgang. I 2010-11 har der været fokuseret på ud- vikling af samarbejdsskabelonen, information om God Løsladelse samt på målet om indgåelse af cirka en fjerdedel af alle aftalerne. I 2012-13 er ambi- tionen for Kriminalforsorgen, på baggrund af arbejdet i 2010-11, at øge fre- kvensen for indgåelse af aftaler, samt at drage nytte af de undervejs opsam- lede erfaringer. Målet med Køreplan for God Løsladelse er at koordinere samarbejdet, så sagsbehandlere i både kommunerne og Kriminalforsorgens institutioner altid ved, hvad næste skridt i en sag er, og hvem de skal kontakte på tværs af de forskellige systemer. Resultaterne nås ved, at Kriminalforsorgen optimerer på det interne samar- bejde og på det eksterne samarbejde i fællesskab med kommunerne, herun- der indgår samarbejdsaftaler.
8	Evaluering og opfølgning	Årene 2012 og 2013 er en videreførelse af implementeringsfasen, og samar- bejdsaftalerne vurderes løbende i denne fase. Det skønnes derfor, at spørgs- målet om en egentlig evaluering først bliver relevant fra primo 2014. Spørgsmålet om en egentlig evaluering vil derfor først blive taget op i 2013. På det tidspunkt vil erfaringer og indsigt fra den foreløbige indsats kunne danne baggrund for en kvalificeret evaluering. I implementeringsfasen vil det løbende blive opdateret på Kriminalforsor- gens hjemmeside, hvor der er indgået samarbejdsaftaler, og hvor samar- bejdsaftaler er under udarbejdelse.

Varighed og forankring

For at videreføre indsatsen med implementering af anbefalingerne fra pro- jekt God Løsladelse, herunder særligt at sikre varetagelsen af opgaven med at indgå og revidere samarbejdsaftaler med kommunerne, afsættes der mid- ler til 2½ årsværk i 2012 og 2013 samt 1½ årsværk i årene derefter til fast- holdelse af indsatsen samt evaluering og revidering af de indgåede aftaler. Derudover vil der være driftsudgifter (0,1 mio. kr. årligt) til transport og afholdelse af temadag for alle institutioner (ca. 100 deltagere).

Implementeringsprojektet forankres i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	1,3	1,3	0,7	0,7

14. Legepladser i fængsler

1	Titel	Etablering af legepladser i åbne fængsler til indsattes børn
2	Forslagsstiller	Justitsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kriminalforsorgen
4	Forslagets formål	Forslaget har til formål at forbedre besøgsforholdene for indsattes børn
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er børn af indsatte, som er en særlig udsat gruppe.
6	Forslagets konkrete mål	At sikre de bedst mulige rammer og betingelser for de indsattes børn, når de besøger deres far eller mor i fængsel. Muligheden for at kunne benytte en lege- plads under besøg giver god mulighed for under afslappede forhold at styrke og udvikle kontakten mellem den fængslede forælder og barnet.
7	Hvordan nås resultaterne	I samarbejde med Statsfængslet i Renbæk (som producerer legepladser) og eventuelt eksterne legepladsentreprenører iværksættes etablering af legepladser i de åbne fængsler, hvor der er behov og mulighed herfor. De indsatte medind- drages i størst mulig udstrækning i etableringen.
8	Evaluering og opfølgning	Projektet skal ses som et led i det løbende arbejde med at sikre de bedst mulige forhold for indsattes børn og vil indgå i det fortsatte fokus, Kriminalforsorgen har på de samlede initiativer på området. Direktoratet for Kriminalforsorgen har det overordnede ansvar for udmøntning af opgaven, mens ledelsen på det enkelte fængsel har det konkrete ansvar for etableringen.
9	Varighed og forankring	Legepladserne forventes etableret i løbet af 2012.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	1,0

15. Øget uddannelse af indsatte ‌

1	Titel	Øget uddannelse af indsatte
2	Forslagsstiller	Justitsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kriminalforsorgen
4	Forslagets formål	Indsatte i danske fængsler og arresthuse har som gruppe betragtet et relativt lavere uddannelsesniveau og en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end normalbefolkningen. Dette betragtes som en medvirkende faktor, der øger risikoen for recidiv efter løsladelse. Formålet med forslaget er at understøtte de indsattes motivation til og mu- ligheder for et fremtidigt kriminalitetsfrit liv gennem øget tilbud om uddan- nelse under indsættelse i Kriminalforsorgens institutioner.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for den styrkede indsats omhandler alle indsatte, der ønsker et tilbud om undervisning og uddannelse, men hovedvægten er lagt på den svageste gruppe af indsatte set i forhold til basale færdigheder og kompeten- cer.
6	Forslagets konkrete mål	• Tilbud om vejlednings- og kompetenceafklaringstilbud for alle af- sonere med reststraf på over 2 måneder (permanent) • Tilbud om FVU-undervisning til alle indsatte (permanent) • Tilbud om eksamensrelevante avu-fag (9.-10- kl.) til alle afsonere (permanent) • Flere og bedre muligheder for erhvervsuddannelse i fængslerne (permanent) • Afvikling af forsøg med import af undervisning til arresthusene (2012-2013)
7	Hvordan nås resultaterne	Tilbud om vejlednings- og kompetenceafklaringstilbud for alle afsonere Forslaget indebærer, at afsonere med reststraf på over 2 måneder gives til- bud om systematisk uddannelsesvejledning og kompetenceafklaring. Indsat- te er en særligt udsat gruppe i forhold fastholdelse i uddannelsessystemet. De har generelt meget forskellige baggrunde ift. uddannelse, ligesom de ofte har en historik med afbrudte eller delvist gennemførte uddannelsesforløb. Forudsætningen for en realiserbar og relevant uddannelsesindsats er, at de indsatte modtager professionel kompetenceafklaring og vejledning med henblik på en samlet vurdering af deres meritter og dermed deres videre erhvervs- og uddannelsesmuligheder. Denne kompetenceafklaring og vejledning skal opnås gennem opnormering og efteruddannelse af ansatte, der kan sikre varetagelse af vejledningen på tidssvarende og kvalificeret vis. Tilbud om FVU-undervisning til alle indsatte Forslaget indebærer endvidere, at indsatsen over for indsatte med ringe læse- og regnefærdigheder intensiveres på linje med tilsvarende ordninger i det omkringliggende samfund. Mere end halvdelen af de indsatte har i varierende omfang læse-, stave-, skrive- eller regnevanskeligheder (Koudahl, 2007). Vanskelighederne bloke- rer for ønsket om at gennemføre en grundskoleeksamen og/eller påbegynde en erhvervsuddannelse. Forberedende voksenundervisning (FVU) skal der- for have samme tilgængelighed for de indsatte som i det øvrige samfund. Udvidelsen af udbuddet bevirker, at indsatte, der er inden for målgruppen, kan få tilbuddet om FVU. For at dette kan opnås, skal det relevante personale opnormeres og efterud- dannes, ligesom der skal tilføres relevante faciliteter for gennemførsel af undervisningen.

		Tilbud om eksamensrelevante avu-fag (9.-10. klasse) til alle afsonere Forslaget indebærer, at indsatsen over for indsatte uden eksamen på grund- skoleniveau intensiveres. Op mod 25 % af de indsatte har enten ikke eller kun delvist gennemført grundskolen, hvilket forhindrer adgangen til videre uddannelse. Med forslaget skal det sikres, at alle fængsler kan udbyde de eksamensrelevante fag på almen forberedende voksenundervisning (avu). Også her skal resultatet indfries gennem opnormering og efteruddannelse af relevant personale, således at udbuddet øges. Endelig skal indsatsen under- støttes gennem tilvejebringelse af moderne undervisningsfaciliteter. Flere og bedre muligheder for erhvervsuddannelse i fængslerne Forslaget indebærer, at muligheden for at påbegynde, fortsætte og afslutte en erhvervsuddannelse i forbindelse med afsoning intensiveres. Der er stor efterspørgsel på flere erhvervsuddannelsesmuligheder blandt indsatte i fængslerne generelt, og det vurderes samtidigt, at der med en erhvervsud- dannelse er gode muligheder for opnåelse af beskæftigelse, hvilket har en betydelig indflydelse på risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet. Et større udbud af erhvervsuddannelser skal opnås gennem et efteruddannel- sesforløb for værkmestre på fængslerne og i arresthusene, således at den enkelte værkmester lever op til samme krav som faglærere på erhvervssko- lerne. Endvidere forudsætter indsatsen ombygning af værkstedsfaciliteter, så disse efterlever uddannelsesmæssige krav og giver bedre forhold for skole- delen i et EUD-forløb. Afvikling af forsøg med import af undervisning til arresthusene For at styrke uddannelsesudbuddet og sammenhængen med det øvrige ud- dannelsessystem anbefales, at Kriminalforsorgen inden for en to-årig perio- de afvikler et pilotforsøg med importmodel i arresthusene. En importmodel vil ikke alene sikre lærerressourcer, der har vist sig vanske- lige at tiltrække, specielt i udkantsområderne. Modellen forventes også at kunne styrke normaliseringen og øge de varetægtsfængsledes mulighed for kontinuitet i eventuelle igangværende uddannelsesforløb samt påbegyndelse eller fortsættelse af uddannelsesforløb ved løsladelse. Forsøget med importmodel vil skulle afvikles i tæt samarbejde med VUC, der som udbydere af FVU og avu i forvejen har en landsdækkende forplig- telse i forhold til forsyning af undervisning. Det foreslås, at man til pilotfor- søget vælger et arrestområde ud, der i en periode kan blive serviceret af VUC. Forsøget skal evalueres før stillingtagen til endelig udbredelse.
8	Evaluering og opfølgning	Forslagets tiltag vil blive løbende monitoreret bl.a. via statistiske data (ek- sempelvis gennemførte antal undervisningstimer og beståede prøver), samt periodiske kvalitative evalueringer. Fsva. pilotprojektet med importmodellen på arresthusområdet forventes denne evalueret eksternt. Omkostningerne til evaluering er lagt ind i de enkelte initiativer, men belø- ber sig samlet til 0,3 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 og 0,2 mio. kr. årligt i årene herefter.
9	Varighed og forankring	Forslaget er i sin helhed permanent med undtagelse af pilotforsøget på ar- resthusområdet, som er afgrænset til 2 år.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	14,0	36,0	36,0	36,0

III. Udsatte børn og unge ‌

16. Handlekraftig indsats ‌

1	Titel	Handlekraftig indsats
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager
4	Forslagets formål	Overordnet formål Med Barnets Reform, der trådte i kraft 1. januar 2011, er der taget et væsent- ligt skridt mod at sikre en bedre indsats over for udsatte børn og unge. Re- formen har sat øget fokus på myndighedsarbejdet, herunder ikke mindst ar- bejdet med underretninger om børn med problemer. Langt størstedelen af kommunerne og de fagfolk, som arbejder med udsatte børn og unge, har taget godt i mod de ændrede regler og nye initiativer. Det bekræftes bl.a. af tilbagemeldingerne til den task force, som blev oprettet med reformen, og som har været rundt i kommunerne for at understøtte en god implementering af lovgivningen. For at sikre, at de nye tiltag får den tiltænkte virkning i praksis, besluttede satspuljepartierne at gennemføre en omfattende implementeringsindsats i forhold til kommunerne. Initiativerne omfatter blandt andet en håndbog, en task force, en vidensportal, et læringsteam i Ankestyrelsen og efteruddannel- se af sagsbehandlere og andre fagpersoner. Selv med en betydelig implemen- teringsindsats viser erfaringerne imidlertid, at det kræver tid, før en så omfat- tende reform slår fuldt igennem i praksis. Det er et vedvarende, langt sejt træk at sikre, at udsatte børn og unges pro- blemer opdages og håndteres i tide. Og vi er fortsat ikke gode nok til det. Der er ikke altid, at børns signaler om manglende trivsel opfanges og videregives i tide af de fagfolk, som omgiver børnene til hverdag. I andre tilfælde er myndighederne underrettet, men der er ikke iværksat en rettidig og tilstræk- kelig hjælp. Samtidig er der for mange tilfælde, hvor den hjælp, som børnene og deres familier gives, ikke i tilstrækkeligt omfang afhjælper problemerne. Selvom serviceloven med Barnets Reform således sikrer grundlæggende gode lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med udsatte børn og unge og deres familier, og skal have tid til at slå igennem, kan der imidlertid allerede nu peges på områder med behov for konkrete justeringer. De mange tragiske enkeltsager på området har således – til trods for at de i vidt omfang er opstået før Barnets Reform – synliggjort et umiddelbart be- hov for lovændringer og øvrige nye initiativer på afgrænsede områder. For at styrke kommunernes indsats for udsatte børn og unge yderligere, fore- slås der derfor – i forlængelse af Barnets Reform - gennemført en række initiativer under overskriften ”Handlekraftig indsats”. Delinitiativerne er følgende: 1. Fremtidsplaner - fokus på langsigtede mål i handleplaner mv. 2. Lukkede familier 3. Mellemkommunale underretninger 4. Understøttelse af adoption uden samtykke 5. Udvidelse af SSD samarbejdet 6. Styrkelse af Folketingets Ombudsmand og Børnerådets talsmandsfunkti- on 7. Partsstatus og advokatbistand 8. SFI’s Børneforløbsundersøgelse

9. Efteruddannelse

10. Underretningspligt mellem Danmark og Grønland

Målet er i forlængelse af Barnets Reform at bidrage til en bedre indsats på de respektive delområder. Hovedparten af initiativerne forudsætter lovændring. Satspuljepartierne vil derfor blive hørt særskilt om de lovforslag, som ud- mønter initiativerne.

Forslagets målgruppe

Ad 1) Fremtidsplaner - fokus på langsigtede mål i handleplaner mv.

Udsatte børn og unge og deres familier.

Ad 2) Lukkede familier

Familier, hvor der er mistanke om problemer i hjemmet, som ikke ønsker at samarbejde, og forældre, der ikke ønsker at give samtykke til, at kommunen kan anvende bistand fra VISO.

Ad 3) Mellemkommunale underretninger

Socialt udsatte familier, som flytter mellem kommuner.

Ad 4) Understøttelse af adoption uden samtykke mv.

Xxxx, som vokser op med forældre, som er varigt uden forældreevne.

Ad 5) Udvidelse af SSD-samarbejdet

Børn, hvor der er bekymring om mistrivsel.

Ad 6) Styrkelse af Folketingets Ombudsmand og Børnerådets talsmandsfunk- tion

Alle børn i Danmark.

Ad 7) Partsstatus og advokatbistand

Udsatte børn og unge og deres familier.

Ad 8) SFI’s Børneforløbsundersøgelse

Udsatte børn og unge og deres familier.

Ad 9) Efteruddannelse

Udsatte børn og unge og deres familier.

Ad 10) Underretningspligt mellem Danmark og Grønland

Udsatte familier, der flytter mellem Grønland og Danmark.

Forslagets konkrete mål

Ad 1) Fremtidsplaner - fokus på langsigtede mål i handleplaner mv.

Børn og unge, som er genstand for en social indsats, oplever en mere målret- tet indsats med fokus på fremtiden, og hvordan de kan få et godt liv på linje med andre børn og unge.

Ad 2) Lukkede familier

Børn med forældre, som ikke ønsker at samarbejde om støtte til barnet eller den unge, sikres en social indsats.

Ad 3) Mellemkommunale underretninger

Socialt udsatte familier, som flytter mellem kommuner, oplever en hurtig reaktion fra tilflytterkommunen, når der er behov for det.

Ad 4) Understøttelse af adoption uden samtykke mv.

Xxxx, der vokser op med forældre, som er varigt uden forældreevne, oplever en barndom hos gennemgående omsorgspersoner.

Ad 5) Udvidelse af SSD-samarbejdet

Xxxx, der har problemer, opspores tidligt.

Ad 6) Styrkelse af Folketingets Ombudsmand og Børnerådets talsmandsfunk- tion

Børn og unge i Danmark bliver bedre i stand til at varetage deres rettigheder, og samfundets generelle opmærksomhedsniveau på børns vilkår styrkes.

Ad 7) Partsstatus og advokatbistand

Udsatte børn og unge og deres familiers retssikkerhed styrkes.

Ad 8) SFI’s Børneforløbsundersøgelse

Stat og kommuner får mere viden om effekten af sociale indsatser over for udsatte børn og unge.

Ad 9) Efteruddannelse

Udsatte børn og unge og deres familier får en mere faglig kompetent indsats fra kommunerne.

Ad 10) Underretningspligt mellem Danmark og Grønland

Udsatte børn, der flytter mellem Grønland og Danmark, bliver i højere grad opdaget af kommunerne og sikres dermed en bedre hjælp.

Hvordan nås resultaterne

Ad 1) Fremtidsplaner - fokus på langsigtede mål i handleplaner mv.

Med Anbringelsesreformen blev bestemmelserne om børnefaglige undersø- gelser og handleplaner styrket væsentligt. Imidlertid har redskaberne, der skal sikre en grundig udredning og opfølgning, ikke i alle kommuner fået den tiltænkte virkning. En stor udfordring består i at sikre, at handleplanerne indeholder helt konkrete mål, som er umiddelbart retningsgivende for, hvil- ken indsats som vil være relevant på kort sigt, og samtidig indeholder lang- sigtede mål, der på sigt sikrer en forbedring af barnets eller den unges situa- tion fx i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

På den baggrund foreslås det gennem lovgivningen at tydeliggøre dette, fx ved indførslen af ”fremtidsplaner” (lovforslag). Samtidig igangsættes et ud- viklingsprojekt, der skal højne kvaliteten af de børnefaglige undersøgelser og ”fremtidsplaner”.

Desuden foreslås det at foretage en væsentlig styrkelse af implementeringen af lovgivning og metoder i kommunerne fra centralt hold ved oprettelsen af en permanent task-force, der skal rådgive og gå i dialog med ledelse og sags- behandlere på børneområdet i kommunerne.

Ad 2) Lukkede familier

I langt de fleste sager ønsker forældrene at samarbejde om støtten til deres børn. Imidlertid er der nogle ganske få sager, hvor det lykkes forældrene at komme til at styre sagen ved kontinuerligt at aflyse møder eller ved ikke lukke op, hvis kommunen kommer på hjemmebesøg, til trods for selv alvor- lige bekymringer for barnet.

I sådanne sager kan det være svært for kommunen at vurdere risikoen for barnet, hvis de umiddelbare oplysninger i sagen ikke kan begrunde – eller det vil være for indgribende - at foretage en tvangsundersøgelse af barnet uden for hjemmet efter servicelovens § 51.

Herunder har flere kommuner udtrykt tvivl om deres muligheder inden for de nuværende regler for at handle i forhold til disse familier uanset alvorlige underretninger og formodninger om behov for støtte.

Det foreslås derfor at skabe klar lovhjemmel til, at kommunerne i særlige sager kan undersøge forholdene i hjemmet, og herunder gennemføre en sam- tale med barnet, uden forældrenes samtykke. Denne mulighed vil alene kun- ne anvendes som led i en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, hvor det anses nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns sundhed eller udvikling, og hvor forældrene har modarbej- det, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger. De endelige kriterier, herunder hvorvidt muligheden kan indføres uden krav om retskendelse, fastlægges under udarbejdelsen af lovforslaget under drøftelser med Justitsministeriet. Satspuljeordførerne vil blive hørt herom.

Den ændrede bestemmelse indebærer, at kommunen kan få adgang til hjem- met – evt. med politiets hjælp – med henblik på at påse forholdene i hjemmet og herunder også tale med barnet. Bestemmelsen kan ikke benyttes kontinu- erligt over for samme familie men alene i enkeltstående tilfælde. Hvis sagen ikke oplyses tilstrækkelig på denne måde, skal kommunen finde andre måder at oplyse sagen på.

En anden problemstilling med lukkede familier kan være at få afdækket et barns nærmere støttebehov i komplicerede sager. I dag kan kommunerne trække på ekspertbistand fra specialrådgivningsorganisationen VISO i for- bindelse med rådgivning og udredning i komplicerede sager. Imidlertid kan bestemmelserne i forvaltningsloven og persondataloven være til hinder for, at kommunerne kan trække på ekspertbistand fra VISO i sager, hvor foræl- drene ikke vil give samtykke.

Det foreslås på den baggrund at sikre hjemmel til, at kommunen kan trække på VISO’s ekspertise, også i tilfælde hvor forældrene ikke vil give samtykke.

Der iværksættes en informations-/vejledningsindsats mhp. at sikre, at kom- munerne kender rækkevidden af de nye muligheder, herunder med henblik på at sikre, at bestemmelserne ikke anvendes i videre omfang end tiltænkt.

Ad 3) Mellemkommunale underretninger

Når udsatte familier med børn, der har behov for særlig støtte, flytter mellem kommuner, betyder det som udgangspunkt, at forpligtelsen til at iværksætte støtte til barnet samtidig skifter kommune.

Dette indebærer, at det er en ny kommune, der får ansvaret for at iværksætte særlig støtte til et barn eller en ung. Dog er handlekommunen for anbragte børn den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

I flere sager, hvor handleforpligtelsen overgår fra en kommune til en anden har det været kendetegnende, at sagen er ”startet forfra”, fordi tilflytterkom- munen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om eventuelle be- kymringer for barnet eller den unge.

På den baggrund foreslås det at stille krav om, at fraflytterkommunen skal medsende relevant sagsmateriale i forbindelse med eller umiddelbart efter en mellemkommunal underretning. Den modtagende kommune er som i dag forpligtet til at kvittere for modtagelsen af underretningen inden for 6 dage.

Ad 4) Understøttelse af adoption uden samtykke mv.

Det er forskningsmæssigt dokumenteret, at børn, der bliver bortadopterede,

klarer sig bedre end børn, der vokser op som anbragte1. Blandt andet på den baggrund lempede den tidligere regering reglerne for adoption uden samtyk-

1 SFI, Adoption som indsats – En systematisk gennemgang af udenlandske erfaringer, 2008.

ke per 1. oktober 2009. Lovændringen i 2009 indebærer, at et barn under 1 år eller et barn, som har været anbragt i mindst 3 år, kan bortadopteres uden forældrenes samtykke, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Ved bortadoption af børn under 1 år er et yderligere krav, at forældrene heller ikke vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær. Lempelsen af reglerne har imidlertid ikke medført, at antallet af bortadoptioner uden samtykke er steget.

På den baggrund foreslås det at understøtte flere adoptioner uden samtykke ved – inden for servicelovens regler – dels at forbedre vilkårene for plejefa- milier, der ønsker at adoptere, ved at opkvalificere VISO til at rådgive i så- danne sager, ved at udarbejde vejledningsmateriale til kommunerne om dette og ved at udarbejde en dansk metode til vurdering af forældreevne hos vor- dende forældre.

Ad 5) Udvidelse af SSD-samarbejdet

Med Barnets Reform blev SSD-samarbejdet indført, hvor fagpersoner på tværs af nærmere afgrænsede sektorer har mulighed for at drøfte bekymrin- ger om et konkret barn. Derved styrkes den tidlige opsporing, idet fagperso- ner omkring barnet hurtigere kan få afklaring på, om der er anledning til at underrette den kommunale forvaltning. Den nuværende ordning for SSD- samarbejdet omfatter fagpersoner som skolelærere og pædagoger. Børne- og ungdomstandplejen er ikke omfattet, selvom de har gode betingelser for at opdage især fysiske tegn på, at barnet mistrives, er udsat for overgreb mv.

Det foreslås derfor, at børne- og ungdomstandplejen omfattes af SSD- samarbejdet, så de ligeledes får mulighed for at drøfte en bekymring for et konkret barn med andre fagpersoner omkring barnet med henblik på at vur- dere, om bekymringen giver anledning til at underrette kommunen.

Ad 6) Styrkelse af Folketingets Ombudsmand og Børnerådets talsmandsfunk- tion

Danmark har en stærk og kompetent Ombudsmandsinstitution, som alle kan henvende sig til, hvis de ønsker at klage over en forvaltningsafgørelse eller den behandling, de har fået af forvaltningen. Alt for få børn kender imidlertid til deres mulighed for at klage til Ombudsmanden, som derfor modtager me- get få henvendelser fra børn og unge. På den baggrund foreslås det at styrke Ombudsmandens børnefaglige kompetencer og ressourcer. Dette vil sikre en lettere tilgængelighed for børn og unge til Ombudsmanden, bl.a. ved at sikre, at Ombudsmanden også udadtil henvender sig til børn. Samtidig styrkes Børnerådet med henblik på at styrke fortalervirksomheden for børn og unge i Danmark.

Ad 7) Partsstatus og advokatbistand

Med Barnets Reform fik de 12-årige klageret over afgørelser, som er rettet mod dem. Imidlertid er børnene ikke fuldt ud sikret partsstatus, såfremt sa- gen prøves ved domstolene, idet aldersgrænsen for partsstatus ved domstols- prøvelse af Ankestyrelsens afgørelser er sat til 15 år. Dette indebærer, at 12- 14-årige ikke er søgsmålsberettigede, dvs. ikke kan få prøvet Ankestyrelsens afgørelse ved domstolene. Dette uanset de 12-14-årige har klageret i det ad- ministrative system. I forbindelse med, at Ankestyrelsen optager sager til behandling af egen drift efter servicelovens § 65, er der desuden uklarhed om hjemlen til at give advokatbistand under ankemødet.

På den baggrund forslås det at sikre, at også 12-14-årige kan indbringe sager for domstolene, sådan at de får samme rettigheder ved domstolene, som de har i det administrative klagesystem. Samtidig tydeliggøres hjemlen til ad- gangen til advokatbistand i sager, som Ankestyrelsen tager op af egen drift.

Ad 8) SFI’s Børneforløbsundersøgelse

Forløbsundersøgelsen har gjort det muligt at følge børnene over tid og har derfor unikke data om børnenes livssituation, herunder hvilke faktorer der i den tidlige barndom kan have betydning for børnenes udvikling og overgang til voksenlivet. Som en del af børneforløbsundersøgelsen laves en særskilt undersøgelse om børn fra årgang 1995, der er blevet anbragt uden for hjem- met. Dette gør det muligt at sammenligne anbragte børns udvikling med ikke-anbragte børn fx i forhold til misbrug, kriminalitet og uddannelse.

Det forslås at fortsætte børneforløbsundersøgelsen med en 6. dataindsamling, der har fokus på børnenes overgang til voksenlivet, herunder at få belyst, hvilke faktorer i barndommen som har indvirkning på, hvordan børnene kla- rer sig som unge.

Ad 9) Efteruddannelse

I forbindelse med Anbringelsesreformen og med Barnets Reform blev der afsat betydelige midler til efteruddannelse af sagsbehandlere i form af et kursuskatalog, en diplomuddannelse og en masteruddannelse. Imidlertid har der været stigende søgning på især diplomuddannelsen, hvorfor det har været nødvendigt at lave et deltagerloft. Dette loft er nu nået, og med mindre der sikres yderligere finansiering, må deltagere afvises, hvis det nuværende del- tagertilskud skal fastholdes.

Efteruddannelse er ekstremt vigtigt for implementeringsindsatsen, og derfor foreslås det at afsætte yderligere midler til efteruddannelse af frontpersonale og mellemledere, der arbejder med udsatte børn og unge. Midlerne skal kun- ne anvendes på nuværende områder, og sikre, at efterspørgslen kan imøde- kommes.

Ad 10) Underretningspligt mellem Danmark og Grønland

De fleste grønlandske børn, som kommer til Danmark, vokser op under gode forhold og indgår på lige fod med danske børn i det danske samfund. Imid- lertid viser en række undersøgelse, at dette ikke er tilfældet for alle grønland- ske børn i Danmark. Der gælder i dag en mellemkommunal underretnings- pligt i servicelovens § 152, når udsatte familier med børn flytter mellem dan- ske kommuner. Men denne underretningspligt gælder ikke, når udsatte fami- lier flytter mellem Danmark og Grønland.

Nogle grønlandske familier benytter sig ikke af lokalmiljøets tilbud i samme omfang som danske familier og kan derfor i højere grad leve med problemer, der ikke opdages. Samtidig er fagfolk i Danmark ikke altid opmærksomme nok på, at grønlændere ofte vil forsøge at klare sig selv med hjælp fra famili- en. Dermed er der større risiko for, at børn i disse familier ikke får den for- nødne hjælp.

Det foreslås på den baggrund at indføre en underretningspligt, når udsatte familier med børn flytter mellem Grønland og Danmark på samme måde, som der gælder en underretningspligt, når udsatte familier flytter mellem danske kommuner. Dette sikrer, at myndighederne bliver opmærksomme på eventuelle støttebehov allerede i forbindelse med flytningen. Grønlands selv- styre arbejder samtidig på en tilsvarende ændring i den grønlandske lovgiv- ning, så underretningspligten gælder begge veje.

Lovændringen er første skridt i en styrket og mere koordineret indsats over for udsatte grønlandske familier i Danmark. Med afsæt i kommunernes for- pligtelser på det sociale område vil regeringen fremlægge en samlet strategi forud for satspuljeforhandlingerne for 2013.

			Delinitiativ	2012	2013
			1. ”Fremtidsplaner” mv. *	4,5	3,5
			2. Lukkede familier	1	0
			3. Mellemkommunale underretninger.*	0,5	1
			4. Adoption uden samtykke mv.*	2,3	3,1
			5. Udvidelse af SSD-samarbejdet	0,5	0
			6. Styrkelse af Folketingets Ombudsmand og Børnerådets talsmandsfunktion*	7	7
			7. Partsstatus og advokatbistand*	1,1	2,1
			8. SFI’s børneforløbsundersøgelse	9,0	0
			9. Efteruddannelse*	1,8	1,1
			10. Underretningspligt mellem Danmark og Grønland*	0,4	0,8
			I alt	28,1	18,6
		* Varig
8	Evaluering og opfølgning	Der er ikke pt. planlagt specifikke evalueringer af tiltagene, men kommuner- nes indsats på specifikke områder vurderes løbende bl.a. pba. Ankestyrelsens praksisundersøgelser.
9	Varighed og forankring	Ad 1) Fremtidsplaner - fokus på langsigtede mål i handleplaner mv. Lovændring. 2-årigt udviklingsprojekt samt permanent task-force forankres i Socialstyrelsen med inddragelse af hele Social- og Integrationsministeriets koncern. Ad 2) Lukkede familier Lovændring og udarbejdelse af informationsmateriale forankres i Socialsty- relsen. Ad 3) Mellemkommunale underretninger Lovændring. Ad 4) Understøttelse af adoption uden samtykke mv. Lovændring. Udarbejdelse af materiale forankres i Socialstyrelsen. Ad 5) Udvidelse af SSD-samarbejdet Lovændring. Ad 6) Styrkelse af Folketingets Ombudsmand og Børnerådets talsmandsfunk- tion Lovændring. Forankring hos Folketingets Ombudsmand og Børnerådet. Ad 7) Partsstatus og advokatbistand Lovændring. Ad 8) SFI’s Børneforløbsundersøgelse 1-årig. Forankres i SFI. Ad 9) Efteruddannelse Varigt. Forankres i Socialstyrelsen. Ad 10) Underretningspligt mellem Danmark og Grønland Lovændring.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering.	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevil- linger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsud- gifter. De økonomiske konsekvenser af lovforslag skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om en regulering af trækket på

satspuljen.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	28,1	18,6	19,2	18,2

17. Ret til kontaktpersoner frem til det fyldte 19. år for unge anbragt på eget værelse ‌

1	Titel	Ret til kontaktperson frem til det fyldte 19. år for unge anbragt på eget værelse
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommunerne
4	Forslagets formål	Overgangen til voksenlivet er svær for unge anbragt uden for hjemmet umiddelbart op til det fyldte 18. år, idet støtte i form af f.eks. en anbringelse i udgangspunktet skal ophøre, når den unge bliver myndig. Dog er der på baggrund af en konkret vurdering mulighed for at fortsætte med støtte i form af efterværn. Formålet med forslaget er at sikre alle unge anbragt på eget værelse umid- delbart op til det fyldte 18. år ret til en kontaktperson i minimum 1 år, da denne gruppe unge må formodes at være særligt sårbare bl.a. som følge af et mindre dagligt netværk sammenlignet med unge anbragt i f.eks. plejefamili- er og på døgninstitutioner og opholdssteder. Retten til en kontaktperson ophæver ikke de allerede eksisterende forpligtel- ser for kommunen til at vurdere den unges behov for efterværn, samt even- tuelt tildele støtte i form af efterværn (fx fortsat anbringelse), såfremt der vurderes at være behov herfor. Der er således tale om et supplement til de eksisterende regler.
5	Forslagets målgruppe	Unge anbragt på eget værelse umiddelbart op til det fyldte 18. år
6	Forslagets konkrete mål	At garantere målgruppen særlig støtte i forbindelse med overgangen til vok- senlivet i ét år efter det fyldte 18. år.
7	Hvordan nås resultaterne	Der etableres en ret til en kontaktperson i ét år for unge anbragt på eget væ- relse umiddelbart op til det fyldte 18. år.
8	Evaluering og opfølgning	Der foretages ikke evaluering.
9	Varighed og forankring	Der er tale om permanente udgifter.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhand- les med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	5	10	10	10

18. PAS-rådgivning ‌

1	Titel	Tidlig rådgivning til adoptivforældre efter hjemtagelsen af barnet – PAS-rådgivning (Post Adoption Services)
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Familiestyrelsen
4	Forslagets formål	At sikre vellykkede adoptionsforløb for adoptivforældre og det adopterede barn.
5	Forslagets målgruppe	Adoptivfamilier.
6	Forslagets konkrete mål	Adoptivfamilier skal have gode forudsætninger for at skabe en god tilknyt- ning mellem adoptivforældre og det adopterede barn, og dermed de bedste forudsætninger for en sund og tryg opvækst for barnet. Samtidig skal det forebygges, at eventuelle problemer i adoptivfamilien opstår på længere sigt.
7	Hvordan nås resultaterne	Umiddelbart efter, at familien har modtaget adoptivbarnet, skal familien tilbydes rådgivning fra fagpersoner med et indgående fagligt kendskab til de særlige problemstillinger, der ofte opstår i adoptivfamilien i den første tid, hvor forældre og barn skal etablere en gensidig tilknytning. I rådgivningsforløbet er fokus rettet mod familiens trivsel. Udgangspunktet er forældrenes egne reaktionsmønstre og evne til at håndtere egne reaktioner konstruktivt, og dermed forældrenes evne til at møde barnet på barnets præ- misser og med respekt for de oplevelser, barnet har haft inden adoptionen. Rådgivningen kan betragtes som en opfølgning på de adoptionsforberedende kurser og hjælper forældrene med at omsætte teorien fra kurserne til praksis efter barnets ankomst til familien. Der vil blive forelagt en model for udmøntning i forbindelse med udmønt- ningsnotatet.
8	Evaluering og opfølgning
9	Varighed og forankring	Initiativet forankres i Familiestyrelsen.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	5

19. Udvikling og etablering af børnehuse ‌

1	Titel	Udvikling og etablering af børnehuse
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Xxxxxxx og Forebyggelse og Justitsministeriet.
3	Tilskudsmodtager	-
4	Forslagets formål	Børn, der har været udsat for overgreb, er meget sårbare og har brug for den bedst mulige hjælp. I dag skal barnet ofte rundt til forskellige myndigheder – sygehusvæsen, politi, retsvæsen og sociale myndigheder – for at få hjælp, hvilket kan være yderst belastende for barnet. Derfor skal hjælpen nu sam- les, så barnet kommer i centrum. Formålet er, at børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, får den nød- vendige støtte til at overkomme følgerne af overgrebet, forebygge senfølger og give børnene en bedre trivsel.
5	Forslagets målgruppe	Børn, der har været udsat for seksuelle overgreb.
6	Forslagets konkrete mål	At sikre børn, der har været udsat for overgreb, en hurtig og velkoordineret professionel hjælp.
7	Hvordan nås resultaterne	Det foreslås at udvikle og etablere børnehuse i Danmark. Børnehuse findes i de øvrige skandinaviske lande og er betegnelsen for en organisatorisk model, hvor sundhedsfagligt personale, politi og sociale myn- digheder mv. samarbejder tværsektorielt om indsatsen over for barnet, så barnet belastes mindst muligt. I børnehusene samles de relevante myndighe- der fysisk – sundhedspersonale, politi, retsvæsen og social myndigheder - på ét sted, så barnet kun skal henvende sig der for at modtage hjælp, og undgår selv at skulle rundt til de forskellige myndigheder, hvilket kan være meget belastende for barnet. Projektet omfatter: 1) Nedsættelse af en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe bestående af fagpersoner, forskere og repræsentanter fra relevante ministerier, der skal udvikle anbefalinger til, hvordan man mest hensigtsmæssigt etablerer børnehuse i Danmark på baggrund af eksisterende viden, erfaringer og tilbud på området. 2) Etablering af børnehuse som en landsdækkende ordning. Der er tale om et fælles initiativ mellem Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Xxxxxxx og Forebyggelse og Justitsministeriet.
8	Evaluering og opfølgning	Projektet evalueres efter 3 år. Der afsættes op til 0,5 mio. kr. til evaluerin- gen.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en permanent bevilling. Projektet forankres i Sundhedsstyrel- sen.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	5	10	10	10

20. Forebyggelsesstrategi ‌

1	Titel	Forebyggelsesstrategi
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet /Ministeriet for Børn og Undervisning
3	Tilskudsmodtager	Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning samt kommuner.
4	Forslagets formål	Den forebyggende indsats over for børn og unge med særlige behov, herun- der børn og unge som er udsatte eller i risiko for at blive udsatte, er langt fra god nok i dag. Børn og unge med særlige behov skal altid have den hjælp, de har krav på. Men samtidig er der behov for at styrke forebyggelsen, så vi så vidt muligt forhindrer, at børn udskilles fra fællesskabet eller kommer i alvorlige trivsels- og indlæringsproblemer og derved fratages de samme muligheder som andre børn for at få et aktivt voksenliv, gennemføre en ud- dannelse og komme i beskæftigelse, når de bliver voksne. Det foreslås på den baggrund, at der udarbejdes en national forebyggelsesstrategi som et fælles initiativ med Ministeriet for Børn og Undervisning. Formålet med strategien er at understøtte kommunerne i at blive bedre til at opdage problemer og sætte tidligt ind i barnets nærmiljø og hermed sikre, at børn og unge reelt inkluderes i de almindelige fællesskaber i dagtilbud, sko- ler og klubber. Strategien skal stille vidensbaserede metoder til rådighed for kommunerne og støtte op om, at der investeres i de lokale medarbejdere med henblik på at styrke deres uddannelsesniveau og kompetencer. Forebyggelsesstrategien vil blive udarbejdet i samarbejde med de relevante organisationer på området, herunder de faglige organisationer og de kommunale parter. Sigtet er at nå ud til mange kommuner med viden om, hvad der virker, og at tilbyde bistand til kommunernes organisering af indsatsen lokalt med hen- blik på at understøtte en langsigtet og fagligt forsvarlig udvikling bredt på området. Strategien retter sig i første fase mod to centrale forhold: 1. Styrket forebyggelse og inklusion i dagtilbud, skoler og tilknyttede fri- tidstilbud, således at børn med særlige behov, herunder udsatte børn op- dages og får hjælp i tide til at kunne indgå og trives i fællesskabet. Som led i den samlede forebyggelsesstrategi udarbejdes en national handle- plan for inklusion i dagtilbud, skoler og tilknyttede fritidstilbud, som skal støtte op om kommunernes omstillingsproces med øget inklusion. 2. Målrettet forebyggelse i familien i de tilfælde, hvor der er behov for en særlig indsats via det sociale system for at forebygge, at problemerne vokser sig så store, at en anbringelse uden for hjemmet er nødvendig. Dette indebærer fokus på, hvordan kommunen bedre kan støtte foræl- drene i at kunne løfte deres ansvar over for barnet, så hele familien kan trives og udvikle sig. Dette kan bl.a. ske ved at udbrede virksomme mål- rettede indsatser for børn, unge og deres familier, så de får den hjælp, de har brug for. Herunder afsættes 5 mio. kr. til forældreprogrammer mål- rettet børn med ADHD.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er børn og unge fra 0-18 år: • som har særlige behov efter dagtilbuds- , folkeskoleloven eller ser- viceloven • Målgruppen omfatter børn med fysisk eller psykisk funktionsned- sættelse, børn med andre problemstillinger (f.eks. ADHD, adfærds- problemer, angst og fobier, personligheds- eller udviklingsforstyr- relser, omsorgssvigt mv.) og børn, som er i risiko for at blive udsat- te, eller som allerede er så udsatte, at de har behov for særlig støtte efter serviceloven.

På folkeskoleområdet er andelen af elever, som udskilles fra den almindelige undervisning, steget markant de seneste år. I dag undervises seks procent af alle elever i folkeskolen i segregerede tilbud som specialskoler og special- klasser. Udgifterne til specialundervisning i folkeskolen har sideløbende været kraftigt stigende og udgør nu knap 30 procent af det samlede budget for folkeskolen.

Strategien vil inddrage relevante vidensaktører (forskere, videnscentre,

VISO mv.) samt kommunale forvaltninger og lokale fagfolk, som arbejder med børn og unge med særlige behov og udsatte børn og unge.

Forslagets konkrete mål

Ad. 1. Styrket forebyggelse og inklusion i dagtilbud, skoler og tilknyttede fritidstilbud

De fleste kommuner gennemfører for tiden en omstillingsproces til øget inklusion og har behov for et systematisk vidensgrundlag til at sikre kvalitet i omstillingsprocessen. Inklusionshandleplanens mål er at understøtte, at kommunernes aktuelle omstilling på dagtilbuds-, skole- og fritidsområdet til øget inklusion sker fagligt forsvarligt på baggrund af forskningsbaseret vi- den og kompetenceløft af de lokale fagfolk, der skal inkludere børn og unge med særlige behov, herunder udsatte børn og unge i de almindelige tilbud. Inklusionshandleplanen skal endvidere sikre, at inklusionsopgaven løftes ved en fælles indsats på tværs af forældre, skole, dagtilbud og de sociale myndigheder.

Inklusionshandleplanen skal sikre:

• At der sker en systematisk opbygning og formidling af viden om, hvor- dan vi inkluderer børn og unge med særlige behov og udsatte børn i de almindelige tilbud i dagtilbuddet, skolen og fritiden.

• At kommunerne har et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at sikre en faglig forsvarlig og effektiv organisering af dagtilbuds-, skole- og fritids- området, så flest mulige børn og unge inkluderes i de almindelige tilbud.

• At de lokale fagfolk har de fornødne pædagogiske kompetencer til at støtte op om børn og unge med særlige behov og udsatte børn i den al- mindelige undervisning og sikre, at de får de fornødne støtteforanstalt- ninger.

Ad. 2. Målrettet forebyggelse i familien

Hvis man skal sikre en bredspektret forebyggelse hele vejen rundt, er det ikke gjort med inklusion og tidlig indgriben alene. Det handler også om at få valgt de rigtige sociale indsatser, som virker over for det enkelte udsatte barn og dets problemer, således at der også er hjælp at hente, selvom pro- blemerne er blevet meget store og vanskelige.

Nogle kommuner har allerede fokus på at sikre en målrettet indsats i famili- en, bl.a. ved fokus på ressourcepersoner i familie og netværk. Men ikke alle kommuner har mulighed for at opbygge den nødvendige viden om, hvilke indsatser der er mest virksomme i forhold til at arbejde forebyggende med forældrene. Derfor er den kommunale indsats ikke altid tilstrækkeligt foku- seret og baserer sig på de indsatser, man kender til, men som ikke nødven- digvis er de mest målrettede. For at styrke kvaliteten af indsatsen lokalt fore- slås det derfor, at der udvikles og udbredes et antal forskellige indsatser målrettet forebyggelse i familien rettet mod bestemte målgrupper, således at der kan stilles de rette metoder til rådighed for kommunerne.

Hvordan nås resultaterne

Ad. 1. Styrket forebyggelse og inklusion i dagtilbud, skoler og tilknyttede fritidstilbud

Konkrete indsatser:

Der udarbejdes en handleplan, som forankres i et tværministerielt rådgiv- ningsteam. Arbejdet med handleplanen sker i et samarbejdet mellem Social-

og Integrationsministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning med inddragelse af centrale samarbejdsparter (bl.a. KL, BUPL, DLF, SL, Mini- steriet for Sundhedog Forebyggelse m.fl.).

Rådgivningsteamet får til opgave at:

• Indsamle, oparbejde og udbrede aktuel bedste viden om fagligt forsvar- lig inklusion. Flere kommuner, skoler og institutioner har oparbejdet praktisk erfaring på inklusionsområdet. Derudover har en række forsk- ningsmiljøer og instanser på centralt niveau, f.eks. VISO og NVIE m.fl., oparbejdet viden om inklusion på udvalgte områder. Der er dog områ- der, hvor der mangler specialiseret viden om metoder til inkluderende udvikling og læring. Den eksisterende viden skal systematisk indsamles og udbredes til kommunerne. Der udarbejdes en inklusionsværktøjskas- se til kommunerne på baggrund af gode eksempler, som kan understøtte omstillingsprocessen på inklusionsområdet. Derudover igangsættes sy- stematiske forsøg lokalt i kommunerne med inklusionsfremmende me- toder.

• Yde konkret omstillingshjælp til kommuner og skoler/institutioner i for- hold til inklusionsindsatsen. En succesfuld inklusionsindsats kræver en væsentlig omstilling organisatorisk i kommunen og pædagogisk i det praktiske arbejde med børnene. Rådgivningsteamet vil som led i part- nerskabsaftaler med kommunerne yde hjælp til kommunen til udarbej- delse af måltal, omlægning af arbejdsgange og inklusionsfremmende or- ganisationsindretninger samt til opkvalificering af det pædagogiske per- sonale i kommunerne gennem kompetenceudvikling og udvikling af pædagogiske inklusionsmetoder.

• Afløfte kommunale omstillingsomkostninger for den enkelte kommune. Kommuner og institutioner har brug for ressourcer, når de skal omstille og udvikle deres kerneaktiviteter, og når der skal satses innovativt på nye metoder og arbejdsgange. Der etableres en omstillingspulje til dæk- ning af kommunale omkostninger til fx kompetenceudvikling og meto- deudvikling ved omstilling på dagtilbuds-, skole og fritidsområdet til in- klusion.

• Opfølgning og monitorering af inklusionsaktiviteterne. Der foretages en løbende opfølgning på effekterne af de lokalt gennemførte inklusion- sindsatser og investeringer.

• Igangsætte et initiativ, som skal skærpe kommunernes strategiske brug af sundhedsplejen i deres forebyggelsesstrategi, herunder med målrette- de tilbud om efteruddannelse til sundhedsplejen om tidlig opsporing af udsathed (vold, misbrug, omsorgssvigt m.v.).

Ad. 2. Målrettet forebyggelse i familien Konkrete indsatser:

Det foreslås, at der udvikles og udbredes et antal forskellige indsatser (i første omgang 4-5) målrettet forebyggelse i familien rettet mod følgende målgrupper, således at der kan stilles de rette metoder til rådighed for kom- munerne:

• Familier med før-skolebørn. Det kunne fx dreje sig om indsatsen ”De Utrolige År”, hvor der arbejdes med at styrke forældrenes kompetence til at møde barnet på en positiv og hensigtsmæssig måde, som kan fore- bygge og afhjælpe urolig, problematisk og begyndende aggressiv ad- færd. Både i Norge, Sverige og Holland arbejdes der målrettet med den- ne metode, som bl.a. i grupper benytter sig af rollespil, øvelser, drøftelse af videoklip mv. I Danmark har bl.a. Holstebro Kommune arbejdet med

at lade sundhedsplejerskerne og dagtilbud bruge metoden i arbejdet med forældre til udsatte børn.

• Familier med børn i skolealderen, hvor der er begyndende problemer med barnets trivsel og forældrenes evne til at drage omsorg for barnet. Det kunne fx dreje sig om skoleindsatser, hvor der arbejdes sammen- hængende med skolens pædagogik og rådgivning af forældrene, eller indsatser hvor forældrepar enkeltvis støttes i at opnå et positivt samspil med barnet via formidling af pædagogiske redskaber, rollespil og øvel- ser. I Danmark har som eksempel Herning Kommune haft gode erfarin- ger med dette.

• Familier med utilpassede unge over 12 år, som har en meget udadreage- rende og aggressiv adfærd og derfor er i risiko for anbringelse. Det kan fx være målrettede og intensive pædagogiske forløb i nærmiljø- et/hjemmet, eller anbringelse af unge i en periode i en plejefamilie, og hvor der arbejdes med den unge og forældrene ud fra samme målrettede tilgang. Herning Kommune arbejder eksempelvis med ”træningsfamili- er”, som viser gode resultater.

• Familier med børn og unge med kriminel adfærd. Der eksisterer endvi- dere indsatser målrettet børn og unge, der er i fare for at påbegynde eller har påbegyndt en kriminel løbebane.

• Familier med børn og unge, som har ADHD. Udenlandske studier do- kumenterer, at forældreprogrammet ”De utrolige år” (DUÅ) har en posi- tiv effekt over for børn og unge med ADHD. Der vil derfor blive igang- sat projekter med DUÅ, som særligt målrettes familier med børn og un- ge, som har ADHD

For de kommuner, som ønsker at arbejde med målrettet forebyggelse i fami- lien, vil der blive igangsat en indsats for at udvikle, udbrede og understøtte brugen af virksomme, forebyggende indsatser ved at:

• stille konkret viden til rådighed om virksomme indsatser over for for- skellige målgrupper

• rådgive interesserede kommuner i forhold til, hvilke indsatstyper der kan være relevante i forhold til konkrete målgrupper, som den enkelte kom- mune især ønsker at arbejde med, samt hvordan indsatsen kan organise- res.

• forestå uddannelse og kompetenceopbygning, herunder igangsætte ef- teruddannelse af frontmedarbejdere i de målrettede indsatstyper – fx ef- teruddannelse af sundhedsplejersker, familieterapeuter osv. i beskrevne metoder

• støtte etablerede lokale indsatsteams i de enkelte kommuner i at sikre og udvikle kvaliteten i de faglige indsatser for at opnå maksimal sikkerhed for virkninger

• sikre vidensopsamling i forhold til indsatserne på tværs af kommuner, herunder med henblik på at fremme de bedste metoder og udvikle nye, hvor der viser sig kommunal efterspørgsel

• etablere kommunale netværk på tværs af de kommuner, som arbejder med målrettet forebyggelse i familien, således at kommunerne kan lære af hinandens erfaringer.

Indsatserne samtænkes således, at de kommuner, som indgår i et samarbejde med rådgivningsteamet, også får mulighed for at ansøge om midler til mål- rettet forebyggelse i familien.

Evaluering og opfølgning

Arbejdet skal trække på relevante eksisterende erfaringer og tiltag og skal lægge vægt på viden om implementering og forandringsteori. Strategien vil indeholde opfølgning og evaluering, der hvor det er muligt/relevant. Der afsættes op til 1 mio. kr. til evaluering og opfølgning.

9	Varighed og forankring	Der er tale om en fireårig bevilling i perioden 2012-2015. Dele af initiativet er permanent.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	30, 0	20,0	25,0	25,0

21. Børneattester ‌

1	Titel	Børneattester
2	Forslagsstiller	Kulturministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommunerne
4	Forslagets formål	Formålet med initiativet er at udvide børneattestordningen og derved skabe grundlaget for en yderligere styrkelse af indsatsen over for seksuelle over- greb mod børn. Initiativet indebærer, at den kreds af personer, der i dag skal indhentes bør- neattest på, udvides, således at det sikres, at alle relevante arbejdsfunktioner bliver omfattet af børneattestordningen.
5	Forslagets målgruppe	Børn, som potentielt kan blive udsat for seksuelle overgreb.
6	Forslagets konkrete mål	Formålet med børneattestordningen er at styrke indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn ved at medvirke til at sikre, at der ikke i f.eks. dagtilbud eller idrætsforeninger ansættes personer, som har domme m.v. for pædofili. Initiativet består i en udvidelse af børneattestordningen, således at det sikres, at alle relevante arbejdsfunktioner bliver omfattet af pligten til at indhente børneattest. Udvidelsen vil medføre, at en bredere kreds af institutioner m.v. og personer bliver opfattet af pligten til at indhente børneattest. Initiativet er en opfølgning på den redegørelse om børneattestordningen, som en tværministeriel arbejdsgruppe under kulturministeren forventes at aflevere i oktober/november 2011. Arbejdsgruppen har i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen be- regnet, at udvidelsen skønsmæssigt vil medføre, at der skal indhentes yderli- gere ca. 9.000 børneattester pr. år.
7	Hvordan nås resultaterne	Færre børn udsættes for seksuelle overgreb, idet personer, som tidligere har domme for pædofili, ikke ansættes i stillinger, hvor de har kontakt med børn.
8	Evaluering og opfølgning	Initiativet evalueres ikke.
9	Varighed og forankring	Det er en permanent bevilling.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhand- les med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	0,6	0,6	0,6	0,6

22. Startboliger ‌

1	Titel	Startboliger
2	Forslagsstiller	Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
3	Tilskudsmodtager	Frivillige foreninger og almene boligorganisationer
4	Forslagets formål	Overgangen til voksenlivet kan være præget af store udfordringer for udsatte unge, unge med psykiske vanskeligheder, m.fl. En del af disse unge har van- skeligt ved at opbygge et selvstændigt liv med egen bolig, uddannelse og job. Forslaget har på den baggrund til formål at understøtte udsatte unges over- gang til voksenlivet. Dette gøres ved at etablere boliger (Startboliger) med voksenstøtte, der er målrettet gruppen af udsatte unge, som har svært ved at etablere sig på det almindelige boligmarked. Boligerne etableres individuelt eller som små bofællesskaber på permanent basis. Bygningerne finansieres efter gældende regler for almene ungdomsboliger eller tilvejebringes ved udnyttelse af eksisterende bygninger. Der forventes derfor ikke merudgifter hertil. Til boligen/boligmiljøet tilknyttes voksenstøtte (social vicevært), der finansieres via en 4-årig bevilling, som dækker langsigtede merudgifter i foreninger/boligforeninger, hvor de sociale viceværter er ansat. Med en god og stabil boligsituation i en periode sikres målgruppen en god start på livet i egen bolig, herunder at de unge kommer i gang med arbejde eller uddannelse. Ved at give de unge den fornødne voksenstøtte i tilknyt- ning til boligen i denne periode forebygges desuden, at problemer eskalerer til skade for den unge selv såvel som for samfundet som helhed.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er unge i alderen 18-24 år som i kraft af færre psykosociale, kognitive, økonomiske og/eller relationelle ressourcer og kompetencer er i fare for at få alvorligere problemer via en marginalisering på boligmarkedet. Der kan f.eks. være tale om: Kontanthjælpsmodtagere med vanskelige vilkår i hjemmet, unge som har været omfattet af et tilbud efter Serviceloven uden nødvendigvis at være omfattet af reglerne om efterværn, unge med adfærds- forstyrrende handikap, unge fra familier i opløsning pga. f.eks. skilsmisser, misbrug og vold, unge flygtninge med psykosociale problemer etc. Den endelige vurdering af, hvem der skal have tilbudt en startbolig, foreta- ges lokalt i et samarbejde mellem den sociale vicevært, boligforeningen/den frivillige forening og kommunen. Det sker efter en konkret vurdering af de enkelte ansøgeres behov, og evt. hvordan de socialt vil passe sammen med andre beboere i et bofællesskab.
6	Forslagets konkrete mål	Det er målet, at beboerne efter udslusning til mere permanente boligløsnin- ger har opnået en mere stabil livssituation. Dette betyder konkret, at de unge bl.a.: • Opnår stabile boligforhold • Begynder på og fastholdes i uddannelse • Får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet • Undgår misbrug og kriminalitet • Udvikler stabile sociale netværk • Undgår gæld
7	Hvordan nås resultaterne	Resultaterne opnås ved tilbud til relevante personer om en bolig med tilknyt- tet voksenstøtte. Dette er der bl.a. argumenteret for i Kuben’s analyse ”Bo- ligmarkedets funktionalitet fra et ungeperspektiv” (2008), ligesom erfaringer fra private initiativer og fra Norge og Sverige viser en god effekt. Ved visita- tion til boligerne skal den unges problemstillinger og behov for støtte be- skrives. På den baggrund kan støtten tilrettelægges således, at der ydes hjælp til at styrke den unges kompetencer i forhold til at: • Etablere relationer,

		• mestre egen dagligdag praktisk og økonomisk, • skabe og bevare tillid, • skabe sociale kompetencer, dannelse, kultur og traditioner, og • mere generelt, at få viden om muligheder og begrænsninger i forhold til egen personlighed. Når den unge er ”klædt på”, kan støtten tage form af: At finde matchende beskæftigelse til den unge, at finde rummelige kontaktpersoner i virksomhe- der/uddannelsessytemet, hjælp til at jobstart bliver positiv for den unge og virksomheden, at give den unge ”ejerskab” til arbejde/uddannelse, hjælp til at den unge bliver selvforsørgende og selvforvaltende, etc.
8	Evaluering og opfølgning	Ved ophør af støtten med udgangen af 2015 evalueres de startboligprojekter, der har fået bevilliget støtte. På baggrund heraf vurderes det, hvorvidt der skal etableres en forlængelse af ordningen.
9	Varighed og forankring	Projekter, der har opnået støtte, har karakter af permanente startboliger. I forbindelse med evaluering af ordningen i 2015 kan der ske ændringer af driftsvilkårene i allerede etablerede startboliger.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	49,2	39,0	39,0	4,0

IV. Handicappede ‌

23. Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste ‌

1	Titel	Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Social- og Integrationsministeriet/Kommunerne
4	Forslagets formål	Initiativet har til formål at forhøje ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste. Dermed sikres, at familier med børn med funktionsnedsættelse eller indgri- bende lidelse, der kommer i den ulykkelige situation, at en af forældrene bliver nødt til at passe barnet i hjemmet i stedet for at være på arbejdsmar- kedet, får nogle bedre vilkår.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er forældre, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgri- bende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse for at være omfat- tet af målgruppen, at det er nødvendigt, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Det er også en betingelse, at ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste er indgivet efter den 1. januar 2011. Med et ydelsesloft på 27.500 kr. om måneden skønnes ca. 6.800 af de i alt 18.615 modtagere at blive berørt. Med det nu- gældende ydelsesloft på 20.241 kr. om måneden er ca. 13.800 modtagere berørt.
6	Forslagets konkrete mål	Det konkrete mål er at forhøje ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste fra det nugældende niveau på 20.241 kr. om måneden (2012-priser) til 27.500 kr. om måneden for ydelsesmodtagere, der får ydelsen for hele deres hidtidige arbejdstid. Hvis ydelsesmodtageren visiteres til et lavere antal timer end den hidtidige arbejdstid, reduceres ydelsesloftet i forhold til den andel, som de visiterede timer udgør af den hidtidige arbejdstid. Det forhøjede ydelsesloft foreslås at gælde for ansøgninger indgivet efter den 1. januar 2011. Over- gangsordningen for personer, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, hvorefter ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere brut- toindtægt uden hensyntagen til ydelsesloftet, så længe betingelserne for hjælp i øvrigt er opfyldt, videreføres.
7	Hvordan nås resultaterne	Resultatet nås ved en lovændring, hvor ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjene- ste, jf. servicelovens § 42, forhøjes til 27.500 kr. om måneden svarende til 330.000 kr. om året eksklusiv pension.
8	Evaluering og opfølgning
9	Varighed og forankring	Der er tale om en permanent bevilling.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kom- munale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspul- jen.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	35,6	102,4	122,2	135,4

24. Sociale teknologier for mennesker med funktionsnedsættelser – fra potentiale til ge- vinst ‌

1	Titel	Sociale teknologier for mennesker med funktionsnedsættelser – fra potentiale til gevinst
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Social- og Integrationsministeriet i samarbejde med SUS
4	Forslagets formål	Formålet med projektet er via sociale teknologier (IKT) at sikre inkludering af mennesker med funktionsnedsættelser, herunder ældre, i informations- samfundet. Projektet sikrer forankring af den oparbejdede viden fra de tek- nologiprojekter, som Socialt Udviklingscenter har gennemført de senere år. For det første skal børn, unge, voksne og ældre med funktionsnedsættelser sikres adgang til sociale teknologier gennem tilpasning af eksisterende tek- nologier og evt. udvikling og standardisering af nye sociale teknologier, så de også kan anvendes af mennesker med funktionsnedsættelser. For det andet skal det sikres, at ældre og mennesker med handicap anvender de tilgængelige sociale teknologier i samme omfang som resten af samfun- det.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er børn, unge, voksne og ældre, som på grund af enten fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er afskåret fra brug af konventionel in- formations- og kommunikationsteknologi, herunder brugere af dag- og botilbud.
6	Forslagets konkrete mål	Formålet med projektet er bl.a. at designe og afprøve nye kommunikations-, lærings- og spilteknologier til mennesker med funktionsnedsættelser - her- under ikke mindst tilpasse eksisterende teknologier via nye brugergrænse- flader, betjeningsudstyr og softwareløsninger. Målet er at sikre, at målgrup- perne har mulighed for at anvende sociale teknologier på lige fod med re- sten af samfundet. Der er følgende konkrete mål: • Det skal sikres, at der på lige fod med resten af samfundet er sociale teknologier til rådighed for mennesker med funktionsnedsættelser. • Det skal sikres, at teknologierne implementeres, så de reelt er til- gængelige for målgruppen • Det skal sikres, at civilsamfundet inddrages i arbejdet ud fra de erfa- ringer, der er gjort med SUS-projektet om it-frivillige på bosteder.
7	Hvordan nås resultaterne	Målet skal nås ved igangsætning af en særlig indsats med en række koordi- nerede initiativer, der skal sikre samarbejde og videndeling mellem brugere, virksomheder og undervisningsmiljøer om sociale teknologier. Initiativerne bygger på de erfaringer, der er opnået i de senere års teknologiprojekter, som er gennemført i regi af SUS. Der er følgende konkrete initiativer: Blandt andet oprettes et formaliseret samarbejde i et forum, som samler de bedste kræfter inden for den kommunale verden, private aktører (it- virksomheder mv.), brancheorganisationer mv. for at skabe optimale inno- vative rammer for afprøvning og implementering af sociale teknologier. Forummet forankres i tilknytning til eksisterende miljøer inden for viden om sociale teknologier mv. Det nye forums første opgave bliver at gennemføre en kortlægning af eksi- sterende teknologier, som umiddelbart eller med begrænset tilpasning kan anvendes af målgruppen. På baggrund af kortlægningen fastsætter forum- met 3-5 satsningsområder for tilpasning og implementering af de sociale teknologier til specifikke målgrupper. Satsningsområderne suppleres med konkrete mål for implementering og udbredelse af de enkelte teknologier til målgrupperne.

		Samtidig knyttes et antal forsøgsbosteder til projektet, så de sociale tekno- logier og implementeringsstrategier afprøves og udvikles direkte i samar- bejde med de potentielle brugere og personale. Udover forsøgsbostederne skal forankringen af de sociale teknologier bredt i bo- og dagtilbud sikres i et samarbejde med en række kommuner, herunder med fokus på inddragel- se af kommunernes frivillighedsstrategier. Det er en grundsten i projektet, at det skal sikre, at erfaringerne fra SUS’ teknologiprojekter forankres bredt i offentlige og private samarbejder, så erfaring og viden fra begge verdener forenes til gavn for brugere, kommu- ner og private virksomheder.
8	Evaluering og opfølgning	Der skal i 2015 udarbejdes en plan for forankring af arbejdet.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en fireårig bevilling i perioden 2012-2015.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang, som de faktisk afholdte administrati- onsudgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	5,0	5,0	5,0	5,0

25. Deltagelse og medbestemmelse for mennesker med handicap ‌

1	Titel	Deltagelse og medbestemmelse for mennesker med handicap
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Social- og Integrationsministeriet/Socialstyrelsen. Danske Handicaporganisati- oner.
4	Forslagets formål	Lige muligheder for alle og selvbestemmelse for den enkelte er værdier, som gælder for alle borgere i samfundet. Der skal fokuseres på, hvordan mennesker med handicap bliver en del af fællesskabet og en ressource, der kan bidrage til samfundet i bedst muligt omfang. Derfor er der behov for initiativer, der i tråd med FN’s handicapkonvention understøtter handicappedes selvbestemmelse og deltagelse i samfundet. Der skal fokus på, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Følgende to initiativer skal bidrage til at sikre muligheder for deltagelse og selvbestemmelse for mennesker med handicap: A) Styrkelse af samfundsdeltagelsen blandt blinde og stærkt svagsynede I forlængelse af SFI’s levevilkårsundersøgelse for blinde og stærkt svagsynede fra 2010 foreslås det at igangsætte initiativer, som skal sik- re øget samfundsdeltagelse for målgruppen. B) Bevidstgørende kampagner om rettigheder for personer med handi- cap og styrkelse af handicaporganisationernes arbejde med handi- capkonventionen Kampagnerne har til formål at øge bevidstheden om personer med handicap i samfundet og skabe forståelse og respekt for de rettigheder, der tilkommer personer med handicap. I den forbindelse skal handi- caporganisationerne sikres bedre mulighed for at bidrage til diskussio- nen om gennemførelsen af de rettigheder, der følger af handicapkon- ventionen. Formålet er ligeledes at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap. Kampagnen er et led i opfyldelsen af statens forpligtelse til at iværksætte bevidstgørende kampagner efter handicapkonventionens artikel 8.
5	Forslagets målgruppe	A) Målgruppen er blinde og stærkt svagsynede børn, unge og voksne un- der 65 år. B) Målgruppen er de handicapgrupper, der ikke tidligere har været omfat- tet af en målrettet formidling af handicapkonventionen, herunder per- soner med multiple funktionsnedsættelser, personer med høre- og synshandicap, forældre til børn med handicap mv. En anden målgruppe er offentligheden bredt, herunder arbejdsgivere, foreninger og fagper- soner.
6	Forslagets konkrete mål	A) Det er forslagets konkrete mål at øge samfundsdeltagelsen for mål- gruppen gennem initiativer, som kan være holdningskampagner, kur- ser, aktiviteter, mv. for målgruppen. B) Personer med handicaps viden om handicapkonventionen øges, så de i højere grad bliver i stand til at udøve egne rettigheder. Handicaporga- nisationernes mulighed for at deltage i diskussionen om gennemførel- sen af handicapkonventionen styrkes. Befolkningens fordomme om personer med handicap mindskes. Den viden, der findes på området, peger på, at særligt udviklingshæmmede og fysisk handicappede med bemærkelsesværdig opførsel som fx spastikere udløser negative hold- ninger. Derfor er et mål for holdningskampagnerne, at særligt holdnin- gerne til denne gruppe forbedres.
7	Hvordan nås resultaterne	A) Der afsættes en pulje på i alt 5 mio. kr. til gennemførelse af initiativer, som skal sikre en forbedret samfundsdeltagelse for målgruppen. B) Initiativet består af tre dele. a. Første del informerer personer med handicap om de rettighe-

		der, der findes i konventionen. Denne del bygger på erfaringer og materiale fra et projekt om formidling af handicapkonventi- onen med særlig fokus på udviklingshæmmede. Nærværende projekt formidler konventionens rettigheder til alle handicap- grupper. Det foreslås, at der etableres en samlet kampagne om handicapkonventionens rettigheder, der omfatter underkam- pagner om de rettigheder, der knytter sig til forskellige dele af samfundslivet såsom beskæftigelse, uddannelse og kultur- og fritidsliv. b. Anden del er en holdningskampagne målrettet offentligheden. Kampagnen adresserer fordomme og negative holdninger til handicappede og fremmer bevidstheden i samfundet om evner hos og bidrag fra personer med handicap. Det foreslås, at den samlede kampagne laves i samarbejde med Det Centrale Handicapråd, Danske Handicaporganisationer og evt. andre interessenter. c. Der afsættes midler til, at handicaporganisationerne kan udar- bejde en analyse, der kan ligge til grund for en styrket delta- gelse i diskussionen om gennemførelsen af de rettigheder, der følger af handicapkonventionen.
	Evaluering og opfølgning	A) Der afsættes ikke midler til evaluering i forhold til projekternes effekt for målgruppens samfundsdeltagelse. B) Initiativet evalueres ikke. En undersøgelse af befolkningens holdninger til handicappede kan dog indgå i den foreslåede levevilkårsundersøgel- se for personer med handicap.
9	Varighed og forankring	A) Initiativerne gennemføres i perioden 2012-2013 B) Initiativerne gennemføres i 2012 og 2013. Koordinering af kampag- nerne forankres i Socialstyrelsen og hos samarbejdsparterne. Arbejdet med handicaporganisationernes analyse forankres hos Danske Handi- caporganisationer.
1 0	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang, som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	5,0	4,0

Mio. kr., 2012-pl

2012

2013

2014

2015

A) Styrket samfundsdeltagelse blandt

blinde og svagtseende

3,0

2,0

B) Bevidstgørende kampagner om rettigheder for personer med handicap og styrkelse af handicaporganisatio- ners arbejde med handicapkonventio-

nen

2,0

26. Ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 15 år med funktionsnedsættelse ‌

1	Titel	Ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 15 år med funktionsnedsættel- se
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kommunerne og Socialstyrelsen
4	Forslagets formål	Forslaget har til formål at etablere en ledsageordning for børn og unge mel- lem 12 og 15 år, som på grund af nedsat funktionsevne ikke kan færdes ale- ne. Dermed vil børn og unge inden for målgruppen få mulighed for at delta- ge i selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet uden altid at skulle bede deres forældre om hjælp. Målgruppen vil dermed få øgede muligheder for at leve et ungdomsliv på lige fod med andre unge. Formålet er således at medvirke til inklusion i sam- fundet af børn og unge med nedsat funktionsevne samt at medvirke til, at denne gruppe bliver mere selvstændig og uafhængig af hjælp fra deres for- ældre. Forslaget har baggrund i et forsøg finansieret via satspuljeaftalen for 2008, hvor der ud fra ovennævnte formål i en række kommuner ydes ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 15 år efter samme retningslinjer, som gælder i ledsageordningen efter servicelovens § 45. Forsøget, som løber i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011, er ble- vet evalueret medio 2011. Resultaterne heraf viser høj generel tilfredshed med ordningen hos såvel de deltagende børn og unge som hos deres foræl- dre, og ordningen har en positiv virkning på børnenes og de unges fritidsliv. Evalueringen viser endvidere, at de deltagende kommuner er positive over for forsøgsordningen, og der gives udtryk for, at en sådan ordning vil være et godt supplement til de eksisterende handicapkompenserende ydelser rettet mod børn og unge.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er børn og unge mellem 12 og 15 år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene. Det ovenfor omtalte forsøg viser, at denne gruppe ikke har et ungdomsliv som andre børn og unge uden funktionsnedsættelse, fordi de ofte er nødt til at bede deres forældre om hjælp, hvis de ønsker at deltage i selvvalgte akti- viteter uden for hjemmet.
6	Forslagets konkrete mål	Det konkrete mål er at etablere en ledsageordning for børn og unge inden for målgruppen, som skal svare til ledsageordningen for 16-18 årige. Målet er dermed, at der etableres en ret til 15 timers ledsagelse om måneden til selv- valgte aktiviteter. Der skal være mulighed for at spare timer op inden for en periode på et halvt år, ligesom der skal være mulighed for, at den unge selv kan udpege en person til at udføre ledsageopgaven. Endelig skal der også være mulighed for efter ansøgning at få dækket udgifter til ledsagerens be- fordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsagelsen med op til et i loven fastsat årligt beløb svarende til, hvad der også gælder i den nugælden- de ledsageordning for 16-18 årige.
7	Hvordan nås resultaterne	Resultatet nås ved en lovændring, hvor der sker en udvidelse af ledsageord- ningen for unge mellem 16 og 18 år med funktionsnedsættelse i servicelo- vens § 45 til også at omfatte børn og unge mellem 12 og 15 år. Der vil blive udarbejdet et særligt informationsmateriale til kommunerne og de handicap- politiske interesseorganisationer mv. Dette sker for at sikre, at kommunerne fra starten får kendskab til muligheden.

8	Evaluering og opfølgning	Social- og Integrationsministeriet vil i forlængelse af den særlige informati- onsindsats ved ordningens start, jf. ovenfor, løbende følge op på ordningens udbredelse og bede de handicappolitiske interesseorganisationer om at mel- de tilbage, hvis de oplever, at kommunerne ikke bruger ordningen. Lovgiv- ningsinitiativet evalueres i 2015.
9	Varighed og forankring	Bevillingen er permanent.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kom- munale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspul- jen.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	5,7	5,4	5,4	5,4

27. Viden om mennesker med handicap ‌

1	Titel	Viden om mennesker med handicap
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Udvalgte forskningsenheder
4	Forslagets formål	Et fælles formål med de fire initiativer er at tilvejebringe og udbrede viden om handicapområdet. Et vigtigt skridt i denne retning blev taget med satspul- jeaftalen for 2011, idet der blev afsat midler til at igangsætte en forsknings- strategi på handicapområdet. En mere vidensbaseret indsats skal styrke grundlaget for ligebehandlingen af mennesker med handicap og bidrage til at udbygge det vidensgrundlag, den fremtidige støtte til mennesker med handi- cap skal bygge på. Formålet med de enkelte indsatser er: 1) At tilvejebringe viden om levevilkårene bredt for mennesker med handi- cap og dermed bidrage til ligebehandling og inklusion i samfundet. Formålet er samtidig at sikre, at Danmark lever op til forpligtelsen i FNs handicap- konventions artikel 31 om at indsamle passende oplysninger, herunder stati- stiske og forskningsmæssige data. 2) At skaffe viden om nye metoder til at forbygge og afhjælpe ADHD- problematikker via iværksættelse af ny forskning om ADHD. Der kan ek- sempelvis forskes i årsager til ADHD, betydningen af særlige forhold som opvækstbetingelser eller kost, eller i effekterne af konkrete psykosociale indsatser/behandlingstilbud. Forslaget har sammenhæng med ADHD- satsningen ’Styrket indsats for børn, unge og voksne med ADHD’ fra sats- puljeaftalen for 2009, og bygger bl.a. på en forskningsoversigt fra SFI. 3) At gennemføre et socialhistorisk projekt, der skal sikre, at viden og erfa- ringer fra det sociale område i perioden fra efterkrigstiden og frem til bi- standsloven fra 1976 og særforsorgens udlægning i 1980 bevares, dokumen- teres og formidles. Herudover har projektet til formål at identificere områder, hvor der mangler viden. 4) At tilvejebringe viden om etniske minoriteter og handicap, som kan bidra- ge til en forbedret indsats for målgruppen.
5	Forslagets målgruppe	1) Målgruppen for levevilkårsundersøgelsen er børn, unge og voksne med handicap. 2) Målgruppen for forskningsindsatsen er børn, unge og voksne med ADHD, idet øget viden om ADHD vil kunne danne afsæt for en forbedret indsats på ADHD-området. 3) Målgruppen for det socialhistorisk projekt er svage og udsatte grupper blandt udviklingshæmmede, sindslidende og børn, der har været under for- sorg. Projektet omfatter endvidere indsatsen på sundhedsområdet over for personer optaget i Statens Åndssvageforsorg. Det vil sige også, hvis personer i målgruppen i perioder har været indlagt under sindssygevæsenet ved stats- hospitalerne. Projektet omfatter endvidere den personkreds, der tidligere blev betegnet som ”moralsk anløben” eller ”antisocial”, der har været anbragt i andres forvaring eller modtaget andre indgribende indsatser. 4) Målgruppen er etniske minoriteter med handicap og deres familier, idet øget viden om denne gruppes problemstillinger i forhold til handicap kan styrke den sociale, beskæftigelsesmæssige, udannelsesmæssige mv. indsats fra det offentlige, civilsamfund og familie.

Forslagets konkrete mål

1) Det konkrete mål er at tilvejebringe viden om praktiske, sociale og psyki- ske virkninger af handicap, som kan ligge til grund for en vurdering af leve- vilkårene for mennesker med handicap, herunder udviklingen i den fulde opnåelse af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er fastsat i FN’s handicapkonvention. Målet er også, at tilvejebringe et grundlæggende datagrundlag, som andre forskningsinitiativer kan bygge på.

2) Det konkrete mål er at skaffe ny, forskningsmæssig viden om centrale spørgsmål vedrørende ADHD (eksempelvis spørgsmål om sociale og miljø- mæssige faktorers betydning for udvikling af ADHD, spørgsmål om virknin- gen af psykosociale indsatser (som supplement til eller erstatning for medi- cinsk behandling), eller spørgsmål om sociale og samfundsøkonomiske ef- fekter af konkrete behandlingstilbud m.m.).

De konkrete forskningsprojekter skal belyse 1-3 temaer, der udvælges af partierne bag satspuljeaftalen. Udvælgelsens af de overordnede temaer sker på baggrund af et oplæg, udarbejdet af Social- og Integrationsministeriet, som præsenterer ordførerne for forslag til temaer, hvor der med fordel kan igangsættes ny ADHD-forskning.

Det strategiske forskningsråd inddrages i udvælgelsen af de konkrete forsk- ningsprojekter.

3) De konkrete mål falder i to kategorier: En kategori af mål er, at viden om ”sorte pletter” i den nyere socialhistorie bevares, dokumenteres og formidles, sådan at brede målgrupper bestående af børn, unge, personer under uddan- nelse på f.eks. professionshøjskolerne og andre personer lærer af historien, dvs. får viden herom. Et andet mål er at bidrage til, at samfundets tilrette- læggelse af indsatser over for målgrupperne ikke bevæger sig samme sted hen, hvor de kom fra.

4) Der tilvejebringes viden, der kan ligge til grund for en mere målrettet indsats for at håndtere de forhold, der særligt gør sig gældende for etniske

minoriteter med handicap.

Hvordan nås resultaterne

1) Levevilkårsundersøgelsens resultater er målrettet beslutningstagere og interessenter på det handicappolitiske felt og skal bidrag til, at fremtidige indsatser for personer med handicap bygger på konkret viden.

2) Ny forskningsmæssig viden om ADHD skal bidrage til forbedret indsats for målgruppen.

3) Socialhistorisk projekt: Projektet rummer tre spor:

Spor 1:

Opsamling af eksisterende viden, herunder:

• Udarbejdelse af samlet fortegnelse over, hvad der allerede findes af mate- riale, samlinger, forskning, litteratur og projekter på området.

• Indsamling af øjenvidneberetninger og gennemførelse af interviews med nulevende personer, der levede og arbejdede under eller førte tilsyn med den sociale forsorg.

• Udarbejdelse af rapport, der omfatter de fortegnelser og øjenvidneberet- ninger mv., som er beskrevet ovenfor samt den viden, der er opsamlet i projektet i sig selv. Rapporten skal endvidere identificere områder, hvor der eventuelt mangler viden.

• Rapporten skal udarbejdes på en sådan måde, at den er velegnet til at danne baggrund for dels en formidlingsindsats dels en udarbejdelse af en virtuel overbygning, som er beskrevet nedenfor under spor 2 og 3. Selve rapporten skal formidles, så den kan læses af mennesker uden for univer- sitetsverdenen, statsadministration mv. De oplysninger mv., der er ind-

samlet via aktiviteterne nævnt under punkt 1, 2, og 3, systematiseres te- matisk og sættes i en historisk sammenhæng på en sådan måde, at materi-

alet er anvendeligt til brug for spor 2 og 3, der er beskrevet nedenfor. Der skal sikres sammenhæng med øvrige projekter på området.

Spor 2 og 3:

Indhold spor 2:

Udarbejdelse af tre hæfter til undervisnings- og formidlingsformål, herunder med henblik på, at elever og studerende kan tilegne sig viden om, hvordan samfundet behandlede svage og udsatte grupper i perioden fra efterkrigstiden og frem til 1980. Der skal i denne forbindelse gennemføres en særlig formid- lingsindsats for at sikre, at rapportens indhold ”oversættes” til de forskellige grupper af modtagere, herunder målgrupperne fra indsamlingen af øjenvid- neberetninger.

Indholdet i hæfterne baseres på de oplysninger mv., der er tilvejebragt under spor 1. De tre hæfter retter sig mod tre grupper bestående af: 1) Aldersni- veauet for børn i 4.-5. klasse, 2) aldersniveauet for unge i 8.- 9. klasse og 3) professionshøjskolerne f.eks. pædagoguddannelserne, socialrådgiveruddan- nelsen mv. Hæfterne udarbejdes på en sådan måde, at de dels er egnede til undervisningsformål dels til formidlingsformål for en bredere kreds end blot elever og studerende.

Indhold spor. 3:

Der etableres en virtuel internetbaseret overbygning, der samler, dokumente- rer og formidler oplysninger om socialhistorien. Indholdet i overbygningen baseres på de oplysninger, der er tilvejebragt under spor 1. Overbygningen skal kunne anvendes af et bredt publikum, bl.a. af børn, unge, studerende, organisationer og interesserede.

4) Ny forskningsmæssig viden om etniske minoriteter og handicap skal bi- drage til en forbedret indsats for målgruppen. Afhængigt af det valgte under- søgelsesdesign kan der indgå en målrettet formidling af denne viden til fag- folk, sagsbehandlere, foreninger, familier mv.

Mio. kr. i 2012 PL 2012 2013 2014 2015

Levevilkårsundersøgelse

for personer med handicap 4,0 0 0 0

Ny forskning om ADHD 3,0 3,0 0 0

Socialhistorisk projekt 2,0 2,0 3,7 0

Etniske minoriteter og 1,8 0 0 0

handicap

I alt 10,8 5,0 3,7 0

Evaluering og opfølgning

1) Levevilkårsundersøgelsen foreslås gentaget hver fjerde år og der er i så fald behov for fornyet finansiering.

2) Da der er tale om forskningsmidler, vil der automatisk indgå dokumenta- tion, effektmåling mv. i initiativet, hvorfor der ikke afsættes særskilte midler hertil.

3) Social- og Integrationsministeriet vil afklare muligheden for at opnå bi- stand fra det Strategiske Forskningsråd med henblik på udvikling af en mo- del for løbende opfølgning og evaluering. For så vidt angår dokumentation, består projektet i sig selv i bl.a. at tilvejebringe dokumentation.

4) Initiativet evalueres ikke. Der afsættes ikke midler til opfølgning på den tilvejebragte og formidlede viden.

Varighed og forankring

1) Levevilkårsundersøgelsen iværksættes i 2012 og gentages hvert fjerde år, hvor der vil være behov for fornyet finansiering.

2) Der er tale om en toårig forskningsbevilling, der kan fordeles på 1-3 ud- valgte forskningsprojekter. Forskningsprojektet afsluttes, når forskningsre- sultaterne foreligger, men resultaterne vil kunne give afsæt til igangsættelse af nye forsknings- eller implementeringsprojekter.

3) 3 årigt projekt fra 2012-1014. Projektet er forankret i Social- og Integrati- onsministeriet, der udpeger de aktører, der forestår aktiviteterne.

4) Der er tale om en etårig forskningsbevilling, der fordeles på et eller flere projekter. Projektet afsluttes, når resultaterne foreligger og er formidlet.

Formidlingsmaterialet forankres hos de relevante aktører.

Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang, som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	10,8	5,0	3,7	0

28. Midlertidig driftsstøtte til RoBoBraille ‌

1	Titel	Midlertidig driftsstøtte til RoBoBraille
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Synscenter Refsnæs (Region Sjælland)
4	Forslagets formål	Formålet er at sikre fortsat driftsstøtte til RoBoBraille i en toårig foran- kringsperiode i 2012 og 2013.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for RoBoBrailles tjenester er blinde, svagsynede, ordblinde, læsesvage og andre borgere, der som følge af særlige behov ikke umid- delbart kan anvende skriftligt materiale.
6	Forslagets konkrete mål	Satspuljekredsen blev i foråret 2011 enige om at reservere midler fra sats- puljen for 2012 til den fortsatte drift af RoBoBraille i en forankringsperi- ode i 2012 og 2013. RoBoBraille er en email- og webbaseret hjælpetjeneste, som gør det mu- ligt for borgerne at konvertere tekstdokumenter til enten punktskrift eller lydfiler. Driften af RoBoBraille har i en årrække været støttet af satspul- jen. Målet med driftsstøtten er at sikre fortsat adgang til tjenesten.
7	Hvordan nås resultaterne	Driftsstøtten sikrer, at tjenesten RoBoBraille fortsat er tilgængelig for brugerne i en toårig periode, hvor der arbejdes på en bæredygtig, alterna- tiv forankring af tjenesten.
	Evaluering og opfølgning	Ingen.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en toårig bevilling i perioden 2012 og 2013. Tjenesten er organisatorisk placeret på Synscenter Refsnæs.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	2,0	2,0

V. Ældre ‌

29. Hverdagsrehabilitering ‌

1	Titel	Kvalificering, dokumentation og udbredelse af en hverdagsrehabilite- ringsmetode på ældreområdet
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Socialstyrelsen
4	Forslagets formål	Siden den succesfulde implementering af projekt ”Længst muligt i eget liv” i Fredericia Kommune og lignende tiltag i andre kommuner er mange af lan- dets kommuner gået i gang med at afprøve tilsvarende metoder i deres æld- repleje. Da der imidlertid er stor variation i kommunernes indsatser, vurde- res det hensigtsmæssigt, at der fra centralt hold arbejdes videre med at kvali- ficere, dokumentere og udbrede en hverdagsrehabiliteringsmetode i kommu- nerne på baggrund af den aktuelt bedste viden. Formålet med indsatsen er at understøtte kommunernes arbejde med at fore- bygge, genoptræne og hverdagsrehabilitere på ældreområdet for derigennem at bevirke, at ældre borgere i højere grad bliver selvhjulpne og dermed får et mindre behov for kompenserende hjælp, større tilfredshed, selvstændighed og øget livskvalitet.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er ældre borgere, der har behov for hjælp efter serviceloven, og som vurderes at have et træningspotentiale/ hverdagsrehabiliteringspotentiale.
6	Forslagets konkrete mål	Målet med initiativet er at skabe et grundlag for at understøtte kommunernes arbejde med hverdagsrehabilitering, og at hverdagsrehabiliteringsmetoden så vidt mulig udbredes til alle landets kommuner. I forhold til borgerne er målet, at de opnår en forbedring i funktionsevne, der bevirker, at de bliver helt eller delvist selvhjulpne. Forbedringen vil munde ud i et mindre behov for traditionel kompenserende hjælp efter serviceloven. De konkrete mål for borgerne efter implementering af hverdags- rehabiliteringsmetoden er således: • øget funktionsevne • større selvhjulpenhed • øget livskvalitet • nedsat behov for hjælp efter serviceloven Derudover forventes der en økonomisk gevinst for kommunerne, såfremt de implementerer hverdagsrehabiliteringsmetoden, der er udviklet på baggrund af den aktuelt bedste viden.
7	Hvordan nås resultaterne	Erfaringer fra Fredericia Kommunes projekt ”Længst muligt i eget liv” vi- ser, at en omlægning af den traditionelt kompenserende hjælp til hjælp med et trænende sigte medfører signifikante ændringer i borgernes behov for hjælp, herunder mulighed for at klare sig selv i længere tid, og dermed også besparelser på leveringen af personlig og praktisk hjælp. Ændringen består i hovedtræk i, at borgeren trænes til selv at kunne klare så meget som muligt, fx rengøring, indkøb, toiletbesøg mv. i stedet for at få udført opgaverne for sig. Dette satspuljeinitiativ skal sikre et grundlag for kommunerne til at arbejde ud fra den bedste hverdagsrehabiliteringsmetode, således at de bedste resul- tater opnås i forhold til de ældre borgere. Initiativet gennemføres ved føl- gende: • Aktuelt bedste viden om indsatser

		Der nedsættes en gruppe af forskere og praktikere, der, på baggrund af den aktuelt bedste viden fra kommunale tiltag samt eksisterende national og international forskningsbaseret viden om effektfulde hverdagsrehabiliterings indsatser og målgrupper på ældreområdet, skal beskrive den metode på æld- reområdet, der har størst mulig effekt. Der udvikles en håndbog med gen- nemgang af metode og implementeringsprocesser for arbejdet med hver- dagsrehabilitering, som alle landets kommuner kan bruge til at kvalificere og implementere hverdagsrehabilitering. • Kvalificering af kommunernes hverdagsrehabiliteringsindsats Resultaterne fra håndbogen formidles via workshops, netværksdannelser og andre formidlingsmetoder til kommunerne for at kvalificere og styrke im- plementeringen af kommunernes hverdagsrehabiliteringsindsats. • Støtte til implementering Der ydes processtøtte til igangsætning af implementering af hverdagsrehabi- literingsmetoden i en række kommuner. Der ydes løbende sparring med kommunerne i form af konsulentbistand og telefonisk hotline i en periode. • Kvalificering af dokumentationen Der skal ske en afdækning i forhold til hvad og hvordan, der skal dokumen- teres i de etablerede omsorgssystemer for at kunne dokumentere effekten af indsatsen. Dernæst skal det sikres, at de etablerede omsorgssystemer kan understøtte og kvalitetssikre kommunernes dokumentationsbehov af en gi- ven effekt af den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne samt den øko- nomiske gevinst. Dette vil sikre øget kvalitet i dataindsamlingen og sam- menlignelige data på tværs af kommunerne. • Kvalificering af medarbejdere og uddannelsestilbud For at understøtte implementeringen af metoden og styrke fagligheden i arbejdet med hverdagsrehabilitering i kommunerne, gives alle kommuner tilbud om uddannelse af en eller flere videnspersoner, der kan understøtte udbredelsen af den rehabiliterende metode og være faglige sparringspartnere i forbindelse med implementeringen heraf. Endvidere skal medarbejderne i ældreplejen kvalificeres til at arbejde med hverdagsrehabilitering. Dette skal ske via en kvalificering af uddannelsestilbud, herunder udvikling af under- visningsmateriale og kvalificering af undervisere.
8	Evaluering og opfølgning	Der afsættes 1,5 mio. kr. til at undersøge • kommunernes brug af metodehåndbogen, herunder udbredelse på landsplan samt inden for den enkelte kommune (antal borgere mv.). • effekten af indsatsen på borgerne i de kommuner, hvor metoden er fuldt implementeret (2 udvalgte kommuner)
9	Varighed og forankring	Der er tale om en toårig bevilling i 2012-2013. Projektet løber i 3 år med evaluering i det 3. år. Bevillingen i 2012-2013 vil således også skulle dække aktiviteter i 2014.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Forslag	10	10

30. Klar til den digitale verden – styrkelse af ældres digitale færdigheder ‌

1	Titel	Klar til den digitale verden - styrkelse af ældres digitale færdigheder
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	-
4	Forslagets formål	Det foreslås, at der iværksættes konkrete indsatser, som har til formål: 1) at gøre ældre borgere, som har begrænsede eller ingen IT- forudsætninger, fortrolige med og trygge ved brug af de nye digitale muligheder, og 2) konkret at styrke disse ældres digitale færdigheder og mestring af de forskellige medier. Formålet med indsatsen er at undgå en demokratisk marginalisering og iso- lering af de ældre.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er den gruppe af ældre, der halter meget bagefter i forhold til at bruge computer og internet.
6	Forslagets konkrete mål	Forslagets konkrete mål er at gøre IT-marginaliserede ældre i stand til møde samfundets stigende krav om digital kommunikation. Dette aktualiseres yderligere med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Der arbejdes i digitaliseringsstrategien med et mål om 80 pct. digitalisering i 2015 af skriftlig kommunikation med borgerne. Indsatsen forventes endvidere at styrke de ældre i at bruge de tekniske mu- ligheder for at kommunikere med deres sociale netværk (børn, familie, ven- ner), og dermed bl.a. bryde social isolation og fastholde et aktivt ældreliv med brug af de nye medier. Indsatsen forventes også indirekte at bidrage til, at de ældre vænnes til tanken om øget brug af velfærdsteknologiske løsnin- ger, som vil blive en del af fremtidens ældrepleje.
7	Hvordan nås resultaterne	De konkrete indsatser kunne være følgende: • Udvikling af strategi/inspirationskatalog for, hvordan man lokalt bedst muligt implementerer digitale løsninger og skaber en tryg til- gang til velfærdsteknologiske løsninger for den gruppe af ældre bor- gere, der ikke er vant til eller har svært ved at bruge disse løsninger. • Kurser i brug af computere og internettet og anden ny teknologi ved professionelle og/eller frivillige i regi af folkebiblioteker, museer, folkeoplysning, borgerservicecentre samt lokale ældreforeninger mv. Bl.a. kunne man gøre brug af de yngre generationers digitale viden og erfaring ved at iværksætte tiltag på tværs af generationer. • Internetcaféer indrettet i lokale aktivitetssteder, som de ældre kom- mer i, fx de lokale dagcentre. • Teknologiværksteder, hvor ældre kan møde op og fx få hjælp til mobiltelefonen, computeren og selvbetjeningsløsninger på nettet. • Besøgsvensordninger, hvor frivillige underviser målgruppen i brug af computere og anden teknologi. Besøgene kan dels ske i borgerens eget hjem, særligt for de ældre, der af fysiske eller sociale årsager har svært ved at forlade hjemmet, og dels i plejecentre og plejeboli- ger mv. Dette initiativ skal sammentænkes med initiativet om ”Soci- ale teknologier for mennesker med funktionsnedsættelser – fra po- tentiale til gevinst”.
8	Evaluering og opfølgning	Der afsættes 0,8 mio. kr. til en resultatopfølgning på borgerniveau.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en treårig bevilling i perioden 2012-2014. Initiativet har en varighed fra 2012-2015, og bevillingen i 2014 vil således skulle dække akti- viteter i både 2014 og 2015.

Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	5	5	10	0

31. Opfølgning på Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og pleje- hjem ‌

1	Titel	Opfølgning på Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i pleje- bolig og plejehjem
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	-
4	Forslagets formål	Det foreslås, at der afsættes en reserve på 40 mio. kr. til opfølgning på Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og pleje- hjem, som forventes at afrapportere primo 2012. Det forventes at Kommissionen vil komme med en række konkrete anbefa- linger inden for områderne aktiviteter for ældre, tilrettelæggelsen af plejen, personalets og ledelsens faglighed, forebyggelse, inddragelse af de pårøren- de og frivillige, samt hvordan man sikrer en værdig død. På alle områderne vil det være oplagt at iværksætte forskellige initiativer. Det er forslagets samlede formål, at ældre får en højere grad af livskvalitet og selvbestemmelse i plejeboliger og plejehjem.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for forslaget er ældre beboere, personale og ledelse i plejeboli- ger og plejehjem.
6	Forslagets konkrete mål	Jf. boks 4 - det afventer Kommissionens afrapportering.
7	Hvordan nås resultaterne	Jf. boks 4 - det afventer Kommissionens afrapportering.
8	Evaluering og opfølgning	Jf. boks 4 - det afventer Kommissionens afrapportering.
9	Varighed og forankring	Jf. boks 4 - det afventer Kommissionens afrapportering.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	10	10	10	10

32. Et aktivt ældreliv i Danmark – udmøntning af EU’s år for aktiv aldring ‌

1	Titel	Et aktivt ældreliv i Danmark – udmøntning af EU’s år for aktiv aldring
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	-
4	Forslagets formål	EU’s ministerråd besluttede 19. juli 2011 at udpege 2012 til europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Med beslutningen har medlemsstaterne forpligtet sig til at koordinere og gennemføre nationale, regionale og lokale aktiviteter med fokus på aktiv aldring og solidaritet mel- lem generationerne. Baggrunden for det europæiske år 2012 er, at hele Europa er udfordret af markante demografiske ændringer med en hastigt voksende ældrebefolk- ning, mens andelen af mennesker i den arbejdsduelige alder bliver mindre. Det overordnede formål med ”Et aktiv ældreliv i Danmark” er at fremme skabelsen af en kultur med aktiv aldring baseret på et samfund for alle al- dersgrupper. Dette indebærer bl.a. ”bekæmpelse af […] social udstødelse, fremme af frivilligt arbejde og aktiv deltagelse i familielivet og samfundet og tilskyndelse til en sund og værdig alderdom.” (fra Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 940/2011/EU af 14. september 2011 om det europæ- iske år for aldring og solidaritet mellem generationer (2012). På langt sigt skal året bidrage til, at ældre mennesker får flere sunde, aktive og indholdsrige leveår ved, at der arbejdes målrettet med at forebygge og afhjælpe behov for hjælp til ældre mennesker, styrke borgerens selvhjulpen- hed og fremme et rummeligt samfund.
5	Forslagets målgruppe	Den primære målgruppe er ældre, der har mulighed for at ændre deres livs- bane fra et passivt til ”Et aktivt ældreliv i Danmark”. Den sekundære mål- gruppe er dem, der endnu er på arbejdsmarkedet, og som ved tiltagene i ”Et aktivt ældreliv i Danmark” bliver gjort opmærksomme på mulighederne for at leve et aktivt ældreliv senere i livet.
6	Forslagets konkrete mål	”Et aktivt ældreliv i Danmark” har som mål at: • Fremme skabelsen af så gode rammer som muligt for, at ældre men- nesker kan leve aktive, selvhjulpne liv i et inkluderende samfund længst muligt - fx ved at udføre frivilligt arbejde. • Sætte fokus på og fremme tiltag, der understøtter aktive ældreliv, herunder øge opmærksomheden på ældres bidrag til samfundet og til det potentiale, ældre mennesker har for at bidrage – også efter pen- sionsalderen og uanset køn og etnicitet. • Forebygge og bekæmpe aldersbetingede stereotyper og diskrimina- tion pga. alder. • Fremme ældres selvhjulpenhed og bidrage til, at ældre får flere sun- de, aktive og indholdsrige leveår.
7	Hvordan nås resultaterne	Gennemførelsen af ”Et aktivt ældreliv i Danmark” vil understøtte den udvik- ling, som ældrepolitikken i øjeblikket tager på det sociale område: En oppri- oritering af de forebyggende og aktiverende dimensioner af ældrepolitikken med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for et sundt og aktivt ældreliv. Resultaterne skal nås ved: 1) Etablering af en ansøgningspulje til at understøtte aktiv aldring og solidaritet mellem generationer (8 mio. kr.) For at sikre, at mange aktører kan byde ind med initiativer til fremme af en

aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne, skal der etableres en ansøgningspulje. Det er tanken, at der kan bevilliges penge til en bred vifte af aktører og aktiviteter, herunder afprøvning af nye koncepter, der har til formål at fremme aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne.

Puljen skal give tilskud til aktiviteter, der har til formål at:

• øge opmærksomheden på ældres bidrag til samfundet og til det po- tentiale, ældre mennesker har for at bidrage – også efter pensionsal- deren

• sætte fokus på og fremme tiltag, der understøtter det aktive ældreliv og solidaritet mellem generationer

• forebygge aldersbetingede stereotyper og diskrimination pga. alder

• skabe et sjovere og mere aktivt hverdagsliv for de ældre.

Det ønskes at støtte en bred vifte af meget forskelligartede projekter med henblik på at nå ud til en bred målgruppe gennem forskelle i form og ind- hold. Der kan således gives støtte til bl.a. events og konkurrencer, men også til projekter, der har som formål at skabe en sjovere og mere aktiv hverdag for de ældre fx via musikalske og kunstneriske aktiviteter eller gennem for- skellige friluftsarrangementer.

2) Støtte til centrale arrangementer (2 mio. kr.)

For at understøtte og fastholde det overordnede socialpolitiske formål om et aktivt ældreliv i et inkluderende samfund foreslås det, at der gennemføres en række initiativer, som organiseres fra centralt hold med inddragelse af bl.a. organisationer på ældreområdet. Disse initiativer skal tjene til at fremme et mere nuanceret ældrebillede i offentligheden og inspirere forskellige aktører til nye måder at fremme aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne på.

”Et aktivt ældreliv i Danmark” skal fx sætte fokus på og fremme solidarite- ten mellem generationer med afholdelsen af en generationsdag. Genera- tionsdagen er dagen, hvor forskellige generationer mødes om fælles aktivite- ter og byder ind med hver deres bidrag til at løfte dagen. Hermed skal der sættes fokus på den værdi, som relationer på tværs af alder og baseret på frivillighed tilfører vores samfund.

Det er ønsket, at ”Et aktivt ældreliv i Danmark” skal inspirere til at anlægge en bred tilgang til aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. I tråd hermed ønskes det at gennemføre en konkurrence om Danmarks mest ældre- venlige by. Konkurrencen skal sætte fokus på den betydning, som byers og lokalmiljøers indretning og organisering har for menneskers trivsel – og særligt for ældre borgere. Der skal gives inspiration til, hvordan man ved at arbejde på at skabe gode og inkluderende by- og lokalmiljøer kan understøt- te en øget livsglæde og et mere aktivt liv hos den enkelte samt en øget sam- menhængskraft imellem mennesker. Konkurrencen skal desuden skabe op- mærksomhed om, at en byplanlægning, der tilgodeser ældre menneskers ønsker og behov, i vid udstrækning er til fordel for alle byens beboere.

For at formidle et mere nuanceret ældrebillede til en bredere kreds af dan- skere, skabe bred debat og opmærksomhed om ældres situation og bekæmpe aldersbetingede stereotyper effektivt vurderes det væsentligt at benytte ind- slag på fjernsyn og radio. Der skal derfor indgås samarbejde med enkelte produktionsselskaber og medieplatforme om at producere og sende pro- grammer, der sætter livet som ældre i dagens Danmark under lup. Pro-

grammerne skal have blik for den mangfoldighed af muligheder i forhold til valg af livsstil mv., som ældrelivet – som livets andre faser – indeholder.

		Negative fordomme om ældre skal afløses af positive forventninger til egen fremtid. Programmerne skal dermed fremme et rummeligt samfund, hvor ældre anerkendes som ligeværdige mennesker på alle fronter.
8	Evaluering og opfølgning	Der lægges ikke op til en evaluering af initiativet. Omkostningerne ved en samlet evaluering vurderes ikke at stå mål med resultatet, da effekten pga. projektets karakter er svært målelig.
9	Varighed og forankring	Initiativerne under ”Et aktivt ældreliv i Danmark” udmøntes under det euro- pæiske år for aktiv aldring (2012) og dermed samtidig med, at Danmark har formandskabet for EU i første halvdel af 2012.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	10

33. Opdatering af SFI’s Ældredatabase ‌

1	Titel	Opdatering af SFI’s Ældredatabase
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
4	Forslagets formål	At forbedre den forskningsbaserede viden om ældres livssituation for heri- gennem at styrke grundlaget for virkningsfulde indsatser på det ældrepoliti- ske område.
5	Forslagets målgruppe	Ældrebefolkningen bredt.
6	Forslagets konkrete mål	Forslagets konkrete mål er at sikre en opdatering af SFI’s Ældredatabase. SFI administrerer Ældredatabasen, hvor en række sociale indikatorer bruges til at tegne et billede af udviklingen af ressourcer og behov for forskellige generationer og aldersgrupper af ældre. Der er p.t. indsamlet data i årene 1997, 2002 og 2007. Næste indsamling skal gennemføres i 2012. I første runde af Ældredatabasen, som fandt sted i 1997, blev godt 5800 danskere født mellem 1920 og 1945 interviewet. I 2002 blev de fleste af dem interviewet igen – og der kom nye til født i 1950. I 2007 blev i alt 7.010 personer interviewet fra både undersøgelserne i 1997 og 2002, og der blev tilføjet en ny gruppe født i 1955. I alt blev 9.633 ældre interviewet i 2007, og 226 af dem var indvandrere fra ikke-vestlige lande. Ældredatabasen dækker over flere områder. Der er informationer om ældres funktionsevne og velbefindende, levevilkår og livsstil – fx om deres oplevel- se af ensomhed. Der er også informationer om ældres arbejdsforhold, hvor- når de forlader arbejdsmarkedet og ældre som ressource på arbejdsmarkedet. Endelig bliver der også set på ældres brug af offentlige serviceydelser, og hvilke overførselsindkomster de modtager.
7	Hvordan nås resultaterne	SFI gennemfører en ny indsamling af data til Ældredatabasen i 2012.
8	Evaluering og opfølgning	Initiativet evalueres ikke.
9	Varighed og forankring	Indsamlingen gennemføres i 2012. Der er tale om en midlertidig bevilling.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	3,0

VI. Integration ‌

34. National strategi mod æresrelaterede konflikter ‌

1	Titel	National strategi mod æresrelaterede konflikter
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	-
4	Forslagets formål	At forebygge æresrelaterede konflikter og hjælpe ofre for æresrelaterede konflikter.
5	Forslagets målgruppe	Alle unge mænd og kvinder udsat for æresrelaterede konflikter, deres foræl- dre samt fagfolk, der har kontakten til de unge.
6	Forslagets konkrete mål	Et relativt stort antal nydanske unge er udsat for social kontrol, tvangsægte- skab, genopdragelsesrejser eller andre former for æresrelaterede konflikter. Konflikterne kan have mange former gående fra den direkte tvang til tilfæl- de, hvor et ægteskab arrangeres med en vis inddragelse af den unge, men hvor der stadig er tale om udslag af social kontrol, og hvor den unge ikke har mulighed for selv at vælge. Der skal derfor udarbejdes en samlet strategi mod æresrelaterede konflikter, som skal forebygge æresrelaterede konflikter og hjælpe ofrene. Strategien skal desuden opkvalificere de fagfolk, der har kontakten til de unge. Målsætningen er, at færre unge udsættes for æresrelaterede konflikter, at flere unge får hjælp, at flere forældre får rådgivning, og at flere fagfolk kan håndtere sager om æresrelaterede konflikter. En samlet strategi mod æresrelaterede konflikter skal videreudvikle den eksisterende indsats på området, og strategien skal for at opnå de opstillede mål blandt andet fokusere på en styrkelse af følgende områder: • Samarbejde og koordinering mellem myndigheder og organisationer • Forebyggelse, oplysning og holdningsbearbejdning i forhold til de unge og deres forældre • Opkvalificering af fagfolk • Støtte til de unge • Forebygge genopdragelsesrejser • Internationalt samarbejde • Viden og forskning på området
7	Hvordan nås resultaterne	For at nå resultaterne skal strategien bl.a.: - sikre, at myndigheder og organisationer arbejder tæt sammen, så in- gen unge tabes undervejs. - sikre, at en iværksat indsats følges op, så de unge ikke falder tilbage i familiens sociale kontrol, når myndighederne slipper de unge. - sikre den bedst mulige overdragelse af en sag fra én myndig- hed/organisation til en anden. - sikre løbende holdningsbearbejdning og oplysning bl.a. via opsø- gende arbejde, inddragelse af frivillige og organisationer for etniske minoriteter. - sikre en tidlig og løbende indsats for børnene i grundskolealderen. - sikre dialog med forældregenerationen bl.a. ved at videreudvikle Di- alogkorpset om æresrelaterede konflikter. - etablere sikre opholdspladser til mænd. - styrke de unge ved udvikling af bl.a. empowermentstrategier.

8	Evaluering og opfølgning	I forbindelse med udarbejdelse af strategien opstilles en forandringsteori for strategien, og i forlængelse heraf fastlægges evalueringsmetode. Der afsæt- tes 0,5 mio. kr. til evaluering af strategien.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en fireårig bevilling i perioden 2012-2015. Efter strategiens udløb skal en række initiativer være forankret i den kommunale og statslige organisering af indsatsen mod æresrelaterede konflikter.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	7	7	5	5

35. Dialog, medborgerskab og etnisk ligebehandling ‌

1	Titel	Dialog, medborgerskab og etnisk ligebehandling
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	-
4	Forslagets formål	En undersøgelse foretaget for det tidligere Integrationsministerium og Inden- rigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med kommunalvalget i 2009 vi- ser, at borgere med anden etnisk baggrund i mindre grad anvendte deres stemmeret end etniske danskere. Dette kan skabe afstand imellem beslut- ningstagere og personer med anden etnisk baggrund og er generelt en barrie- re for samfundsdeltagelsen og samhørigheden i samfundet. På den baggrund foreslås, at der afsættes midler til initiativer, der skal fremme valgdeltagel- sen, herunder navnlig en oplysningsindsats. Herudover er der brug for en bedre og mere inkluderende dialog om med- borgerskab og ligebehandling med dem, integrationsindsatsen handler om. De eksisterende råd, der findes i dag, skal bibeholdes, men de repræsenterer langt fra alle de forskellige grupperinger og interesser, som der er i kredsen af nydanskere. Der afsættes derfor midler til at skabe en ramme for dialog med etniske grupper og græsrødder, som der i dag ikke føres en struktureret dialog med. Der etableres endvidere en ansøgningspulje, som understøtter initiativer, der har til formål at fremme medborgerskab og etnisk ligebehandling og be- kæmpe diskrimination. Puljen vil således kunne støtte initiativer, der vedrø- rer bred inddragelse af nydanskere i demokratiske processer samt en hel- hedsorienteret indsats mod diskrimination. Puljens to hovedformål er be- skrevet nedenfor: Fremme af medborgerskab og inklusion i demokratiske processer Også udover valgdeltagelse er der behov for at styrke inddragelsen af ny- danskerne i demokratiske processer bl.a. i forenings- og fritidslivet. Endvi- dere er det centralt, at den sociale deltagelse, herunder deltagelse i sociale arrangementer og fællesskaber bl.a. omkring skole, hjem og arbejdsplads, styrkes. Helhedsorienteret indsats til bekæmpelse af diskrimination Integrationen bliver ikke en succes, så længe en stor gruppe borgere føler sig uden for fællesskabet. Gennem flere år har målinger fra analysebureauet Voxmeter vist, at omkring en tredjedel af alle borgere med anden etnisk baggrund end dansk oplever diskrimination i deres dagligdag. Et lignende billede tegner sig i en omfattende undersøgelse af medborgerskab, som blev offentliggjort for nylig. Der er brug for en bred og inkluderende indsats mod alle former for etnisk diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt. Der støttes initiativer, der har til formål at understøtte en markant og hel- hedsorienteret indsats mod diskrimination. Der kan bl.a. være tale om oplys- ningsinitiativer, kampagner, rådgivning mv.
5	Forslagets målgruppe	Nydanske medborgere.

6	Forslagets konkrete mål	For at styrke medborgerskabet og samhørigheden i Danmark er det vigtigt, at flere nydanskere er aktive medborgere i det danske samfund. Der foreslås således iværksat oplysningskampagner og andre mere lokalt forankrede initiativer, der har sigte på at styrke den demokratiske deltagelse for nydanskere samt at sikre, at alle oplever at være en ligeværdig del af fællesskabet i Danmark. Som mål for projektet arbejdes bl.a. for, at: • flere nydanskere stemmer ved næste kommunalvalg. • flere nydanskere bliver medlem af frivillige organisationer og foreninger. • flere nydanskere er aktive i forenings- og fritidslivet. • den sociale deltagelse, herunder deltagelse i sociale arrangemen- ter og fællesskaber bl.a. omkring skole, hjem og arbejdsplads, styrkes. • færre borgere med anden etnisk baggrund oplever diskriminati- on i deres dagligdag. • der skabes øget bevidsthed om retten til beskyttelse for diskri- mination i arbejds- og samfundslivet. Endvidere arbejdes med initiativer, der kan styrke dialogen og skabe nye rammer for dialog med etniske grupper og græsrødder.
7	Hvordan nås resultaterne	Der iværksættes oplysningskampagner og føres direkte og målrettet dialog lokalt via integrationsråd, organisationer, lokale foreninger, idrætsklubber mv. Med 5 mio. kr. årligt skønnes det, at der årligt kan afholdes dialogarrange- menter om medborgerskab og ligebehandling (1 mio.), gennemføres initiati- ver, herunder oplysningsinitiativer vedrørende øget demokratisk deltagelse og beskyttelse mod diskrimination (1 mio. kr.) og etableres en ansøgnings- pulje om medborgerskab og fremme af etnisk ligebehandling (3 mio.).
8	Evaluering og opfølgning	Der vil blive målt på nydanskeres demokratiske deltagelse ved kommende valg og sammenlignet med tidligere valg. Desuden foretages sammenligninger mellem den fremtidige og tidligere deltagelse i frivillige organisationer, foreningslivet mv. Der ses på graden af social deltagelse, herunder deltagelse i sociale arran- gementer og fællesskaber bl.a. omkring skole, hjem og arbejdsplads, og der arbejdes med indikatorer til styrkelse heraf. Til løbende evaluering afsættes i alt 0,8 mio. kr.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en fireårig bevilling i perioden 2012-2015.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	5	5	5	5

36. Indsats i forhold til traumatiserede flygtningefamilier ‌

1	Titel	Indsats i forhold til traumatiserede flygtningefamilier
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	-
4	Forslagets formål	Der er igennem de senere år iværksat forskellige indsatser i forhold til grup- pen af traumatiserede flygtningefamilier i Danmark, men de har været spred- te og samlet set utilstrækkelige. Forslagets formål er at skabe en samlet og helhedsorienteret indsats, hvilket indebærer, at der: - iværksættes en kortlægning af den eksisterende indsats på tværs af ressort- og myndighedsområder. Kortlægningen skal bl.a. omfatte lovgivning, kommunernes, regionernes og den statslige indsats samt indsatser fra private aktører og frivillige organisationer. - på baggrund af resultaterne fra kortlægningen iværksættes pilotpro- jekter i op til 6 kommuner, som skal danne grundlag for udvikling af fremtidige modeller for indsatsen for traumatiserede familier.
5	Forslagets målgruppe	Flygtninge- og indvandrerfamilier med hjemmeboende børn, hvor en eller begge forældre er traumatiserede.
6	Forslagets konkrete mål	Målet med kortlægningen er, at der sættes fokus på: - forældre, børn og unge samt på en helhedsorienteret familieindsats. - forebyggelse, behandling samt konsekvenserne af traumer – både for den traumatiserede selv og dennes familie - f.eks. i forhold til overre- præsentationen af kriminelle, der kommer fra traumeramte hjem. - de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. - at afdække muligheder for forbedringer i indsatsen, således at der sikres en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Kortlægningen skal inddrage eksisterende forskning på området samt evt. internationale erfaringer. - Målet med pilotprojekterne er (på baggrund af kortlægningen) at danne afsæt for udvikling af modeller for indsatsen over for traumatiserede familier.
7	Hvordan nås resultaterne	Kortlægningen skal som nævnt ovenfor bl.a. afdække muligheder for for- bedringer i indsatsen for traumeramte familier. Disse muligheder skal indgå som en del af aktiviteterne i pilotprojekterne. Resultaterne med pilotprojekterne nås – afhængig af kortlægningens resulta- ter – bl.a. ved: - ”360-graders indsats” for hele familien i samarbejde med forskellige relevante aktører, hvor der sættes ind i forhold til daginstitution, skole, uddannelse, beskæftigelse mv. - At tværfaglighed hos de enkelte aktører prioriteres. - At arbejde med opkvalificering og kompetenceudvikling af professionel- le medarbejdere, som er i kontakt med traumatiserede familier – såvel kommunalt som regionalt. - At sikre, at ledelsen i kommunerne anerkender arbejdet i pilotprojekter- ne og afsætter de fornødne ressourcer hertil. For at sikre forankring af de gode erfaringer og skabe et kvalificeret grund- lag for udvikling af fremtidige modeller for indsatsen for traumatiserede familier, foretages følgende på baggrund af pilotprojekternes erfaringer: - Et metodehæfte med opsamling af projekternes erfaringer. - Div. aktiviteter (regionale temamøder, brug af relevante hjemmesider, opsøgende virksomhed mv.) for at sikre, at erfaringerne udbredes til

		praktikerne i kommuner mv. - Et samlet notat til det politiske niveau om udfordringer og barrierer i indsatsen samt anbefalinger til fremtidige modeller for indsatsen for traumatiserede familier.
8	Evaluering og opfølgning	For så vidt angår evaluering af pilotprojekterne: - Inden pilotprojekterne iværksættes, gennemføres en 0-punktsmålings af målgruppens psyko-sociale situation, således at der efter projekternes af- slutning kan foretages en slutmåling af målgruppen. - Efter de første forløb i pilotprojekterne foretages en evaluering af forlø- bene, og på baggrund af de indsamlede erfaringer tilrettelægges de efter- følgende forløb. - Metoderne for evalueringen afklares undervejs, idet metodevalg afhæn- ger af, hvilke indsatser der iværksættes i pilotprojekterne. Dette er igen afhængigt af resultaterne af kortlægningen. For så vidt angår opfølgning på kortlægningen og pilotprojekterne skal der: - Sikres en bred vidensformidling af resultaterne af kortlægningen, herun- der om de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. - I forlængelse af opkvalificeringen og kompetenceudviklingen oprettes kommunale, tværfaglige netværk. - Der afsættes 1 mio. kr. til den løbende evaluering.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en fireårig bevilling i perioden 2012-2015. Kortlægningen forventes at vare ni måneder. Pilotprojekterne bør vare tre år for at sikre dokumenterbare erfaringer, idet det erfaringsmæssigt tager tid at arbejde med traumeproblematikker.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	4	4	4	4

37. Rollemodeller og forældrenetværk som metoder til at forebygge ekstremisme og po- larisering ‌

1	Titel	Rollemodeller og forældrenetværk som metoder til at forebygge eks- tremisme og polarisering
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Social- og Integrationsministeriet samt kommuner
4	Forslagets formål	I den forebyggende indsats af radikalisering og ekstremisme, herunder højre- , venstre- og islamistisk ekstremisme, er det blevet stadigt mere tydeligt, hvor vigtigt det er at iværksætte en tidlig og koordineret indsats. Der er fort- sat udfordringer med unge, som er i modstand mod den demokratiske sam- fundsorden, og som i stigende grad accepterer udemokratiske metoder. Grupper af unge føler sig ekskluderet og polariseret i det danske samfund. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem polariseret og ekstremistisk retorik. Dertil er det vigtigt at inddrage forældrene i arbejdet med den unge og der- igennem sikre, at forældrene spiller en positiv rolle. Formålet er at forebygge, at unge bliver involveret i ekstremisme ved at inddrage forældre og udfordre ekstremistisk og antidemokratisk retorik.
5	Forslagets målgruppe	Unge, hvor der er en bekymring for radikalisering og ekstremisme samt de unges forældre.
6	Forslagets konkrete mål	Der igangsættes en gruppeorienteret indsats over for unge, som enten er en del af et ekstremistisk miljø, eller som vurderes som sårbare over for eks- tremisme. Målet er: - Modgå de unges polariserede og ekstremistiske retorik. - Udvikling af og etablering af en rollemodelindsats som dialogværk- tøj målrettet unge i modstand over for demokratiske værdier. - Inddrage forældre som en positiv ressource til at støtte deres børn/unge, som er i modstand.
7	Hvordan nås resultaterne	For at nå resultaterne vil indsatsen tage udgangspunkt i eksisterende struktu- rer: - Der bygges videre på erfaringer fra andre rollemodelindsatser. - Rollemodeller trænes i at håndtere udfordringer med antidemokra- tisk og ekstremistisk retorik. - Udvikling af et koncept for inddragelse af forældre. - Etablering af en forældreindsats, hvor mentorer fra projektet Afradi- kalisering – målrettet intervention inddrages som støtte til forældre. - Etablering af netværk for forældre til unge, hvor der er bekymring for ekstremisme. - Videreførelse af mentorkorps fra det EU finansierede pilotprojekt Afradikalisering – Målrettet intervention (2009-2012).
8	Evaluering og opfølgning	Der afsættes 0,5 mio. kr. til erfaringsopsamling og evaluering af, hvorvidt forældrenetværk og rollemodelkorps er gode metoder til at modgå ekstremi- stisk retorik blandt unge og bringe forældre i spil som en positiv ressource. Erfaringsopsamling vil ske midtvejs og som afslutning på projektet.

9	Varighed og forankring	Der er tale om en fireårig bevilling i perioden 2012-2015.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	2	2	2	2

38. Kortlægning af ekstremisme ‌

1	Titel	Kortlægning af ekstremisme
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Social- og Integrationsministeriet
4	Forslagets formål	Ekstremistiske og antidemokratiske grupperinger, herunder højre-, venstre- og islamistisk ekstremisme, sætter på forskellig vis tilliden og trygheden under pres i det danske samfund. For eksempel ved at chikanere, true og presse andre eller ved at udøve hærværk, vold eller terror. For at målrette den forebyggende indsats er det vigtigt at kende omfang og karakter af udfordringer i de forskellige kommuner. Formålet med initiativet er på den baggrund at få mere viden om omfanget og karakteren af udfordringer med antidemokratiske grupperinger, ekstre- misme og polarisering i kommuner/regioner.
5	Forslagets målgruppe	Medarbejdere med ungekontakt i kommuner, politikredse og boligområder med særlige udfordringer i relation til tillid og tryghed, herunder antidemo- kratiske grupper, som udøver social kontrol og chikane.
6	Forslagets konkrete mål	Målet er at: - samle eksisterende viden om omfang og karakter af udfordringerne med forskellige former for ekstremistiske og antidemokratiske grupperinger. - få viden om hvor i landet og i hvilke regioner, kommuner og bydele udfordringerne er størst. - afdække, hvordan medarbejdere i kommuner, politikredse og boligom- råder med ungekontakt opfatter de lokale udfordringer i relation til em- ner som tryghed, intolerance, social kontrol, ekstremisme mv. - undersøge miljøer, aktiviteter, rekruttering, internationale kontakter, internettets rolle mv. i relation til antidemokratiske grupperinger og eks- tremister. - målrette den lokale indsats der, hvor der er behov for det. - vejlede og opkvalificere medarbejdere med ungekontakt.
7	Hvordan nås resultaterne	Resultaterne nås ved, at der iværksættes: - et studie, hvor eksisterende viden om omfang og karakter af udfordrin- ger med tillid og tryghed, herunder ekstremisme og antidemokratiske grupperinger, indsamles. - konkrete områdebaserede kortlægninger af medarbejdernes opfattelser af udfordringer med ekstremistiske og antidemokratiske grupperinger og lokale udfordringer. Der er udarbejdet et kortlægningsværktøj, som de områdebaserede kortlægninger vil tage udgangspunkt i. - tematiske kortlægninger, som sætter fokus på at undersøge ekstremisti- ske og anti-demokratiske miljøers aktiviteter, rekrutteringsmetoder, au- toritetsstrukturer og organisering, internationale kontakter, ideologi, in- ternettets rolle mv. og derved give et indgående billede af, hvordan grupperne opererer.
8	Evaluering og opfølgning	Efter 3-5 områdebaserede kortlægninger evalueres og justeres metoden for kortlægningerne.
9	Varighed og forankring	Der er tale om en etårig bevilling i 2012. Projektet løber over 3 år og bevil- lingen i 2012 vil således også skulle dække aktiviteter i 2013-2014. Kort- lægningerne vil danne baggrund for målretning af den lokale forebyggende indsats
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	6	0	0	0

VII. Øvrige ‌

39. Støtte til frivillige organisationer ‌

1	Titel	Støtte til frivillige organisationer mv.
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	NGO’er, frivillige organisationer, selvejende og private organisationer, der udfører socialt arbejde, herunder integrationsarbejde.
4	Forslagets formål	Forslaget skal sikre den fortsatte udvikling og støtte af det frivillige sociale arbejde, som blev indledt med satspuljeaftalen for 2009 og videreført i sats- puljeaftalen for 2010 og 2011. Formålet er bl.a. at sikre: • forankring af gode erfaringer fra projekterne i praksis. • driftsstøtte til landsdækkende tilbud, som ikke kan forankres i kom- munerne eller finansieres på anden vis. • støtte til nye, spændende projekter inden for det sociale område og integrationsområdet.
5	Forslagets målgruppe	Mennesker med funktionsnedsættelser og sociale problemer, der nyder gavn af frivillige organisationers sociale arbejde og integrationsarbejde samt med- lemmer og borgere repræsenteret af brugerorganisationer.
6	Forslagets konkrete mål	Det er målet at fastholde den rolle, NGO’er, frivillige organisationer m.v. har i forhold til at bevare og udvikle ideer til en bedre social indsats og inte- grationsindsats. Målet nås ved støtte til konkrete og relevante projekter fra NGO’er m.v. Det er endvidere målet at sikre, at de gode indsatser, som virker, forankres i den kommunale eller sociale praksis.
7	Hvordan nås resultaterne	Der afsættes midler til følgende initiativer til frivillige organisationer mv.: 1. Reserve til drifts- og overgangsstøtte til organisationer med udløb i 2011 I forbindelse med satspuljeaftalerne for 2010 og 2011 har en række organi- sationer modtaget overgangsstøtte med henblik på alternativ forankring uden for satspuljen. Flere projekter, herunder projekter fra det tidligere Integrati- onsministerium har dog endnu ikke opnået forankring, og der afsættes derfor en pulje med henblik på yderligere støtte til projekterne i en afgrænset peri- ode. 2. Drifts- og overgangsstøtte til organisationer med udløb i 2012 Der afsættes midler til drifts- og overgangsstøtte til projekter med udløb i 2012. 3. Udviklingsstøtte til projekter, som forebygger eller reducerer social ud- sathed eller medvirker til en forbedret integration Der afsættes midler i 2012-2015 til en bred ansøgningspulje, som kan søges af frivillige organisationer, NGO’er mv. til projekter, som forebygger eller reducerer social udsathed eller medvirker til en forbedret integration.
			Xxx.xx. (2011-pl)	2012	2013	2014	2015	I alt
			1. Opfølgning på 2011-udløb	15,7	22,7	9,0	9,0	56,4
			2. Oplæg til pulje for 2012-udløb	4,1	18,5	6,2	6,2	35,0
			3. Udviklingspulje	97,5	0,0	5,2	0,1	102,8
			I alt	117,3	41,2	20,4	15,3	194,2

Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering

For driftsstøttebevillingerne gælder, at der hvert 4. år skal ske en ekstern resultatvurdering af tilbuddene.

Der kan derudover efter forelæggelse for forligskredsen anvendes midler til projektstøtte samt til tværgående udvikling og understøtning af resultat- og effektvurderingerne af de enkelte projekter.

Varighed og forankring

Driftsstøtte er varig.

Overgangsstøtte og udviklingsstøtten er midlertidig.

Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration m.v. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	117,3	41,2	20,4	15,3

40. Uddannelsespulje til støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige inden for det so- ciale og sundhedsmæssige område.‌

1	Titel	Uddannelsespulje til støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige in- den for det sociale og sundhedsmæssige område
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Uddannelsespuljen organiseres som et samarbejde mellem Social- og Inte- grationsministeriet, Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA) og repræsen- tanter fra udvalgte frivillige sociale organisationer. CFSA er bevillingshaver og står for den samlede koordinering af puljens udførende aktiviteter, herun- der planlægningen, udviklingen og driften af de tre støtteformer A, B og C (se punkt 7).
4	Forslagets formål	Formålet med Uddannelsespuljen, som har eksisteret siden 1998, og som nu søges videreført inden for den samme økonomiske ramme, er at styrke op- kvalificering af frivillige, der udfører brugerrettet frivilligt arbejde og støtte- funktionerne i forhold til dette. Uddannelsespuljen er det eneste tilbud af sin art.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen omfatter frivillige (og sekundært ansatte) inden for frivillige sociale organisationer, der udfører direkte brugerrettet arbejde eller vareta- ger støttefunktioner i forhold til det brugerrettede arbejde.
6	Forslagets konkrete mål	De aktiviteter, som støttes af Uddannelsespuljen, skal medvirke til, at: • de frivillige udvikler deres personlige og faglige forudsætninger for at fungere som frivillige i mødet med socialt udsatte mennesker. Dette in- debærer, at frivillige opkvalificeres i forhold til den enkelte forenings indsats, metoder og værdigrundlag. • forbedre organisationernes evne til selv at forberede de frivillige på de- res opgaver og understøtte de frivillige i den løbende indsats. • bidrage til fællesskab og sammenhold i den enkelte forening og på tværs af frivillige og foreninger sådan, at foreningerne bliver attraktive og in- teressante steder at gøre en indsats og derved tiltrækker nye frivillige og fastholder deres eksisterende frivillige.
7	Hvordan nås resultaterne	Aktiviteterne organiseres under tre støtteformer, der på hver sin vis sikrer forskellige former for opkvalificering af de frivillige samt sikrer udviklingen af metoder og støttefunktioner i organisationerne. Støtteform A – økonomisk støtte Støtteform A bevilger økonomisk støtte til uddannelsesaktiviteter internt i de frivillige sociale organisationer. Organisationerne kan søge støtte til plan- lægning og afvikling af uddannelsesaktiviteter for egne frivillige. Uddannel- sesaktiviteterne kan afholdes i samarbejde mellem flere foreninger for at sikre tværgående netværksdannelse, men det primære formål med kurserne under denne støtteform er at sikre, at foreningernes egne frivillige opkvalifi- ceres i forhold til foreningens arbejde, værdigrundlag og brugergruppe samt den frivilliges egen rolle i forhold til brugerne. Uddannelsesaktiviteterne skal samtidig bidrage til at udvikle organisationskultur, sammenhold og fællesskab blandt de frivillige. Støtteform B – åbne kurser Støtteform B er tværgående åbne kursus- og netværksaktiviteter for frivillige sociale organisationer, planlagt og afviklet af CFSA. Aktiviteterne skal øge de faglige kompetencer samt bidrage til at øge refleksionen over egen rolle i det frivillige sociale arbejde. De tværgående aktiviteter kan ligeledes bidrage til netværksskabelse mellem frivillige og mellem organisationer. Støtteform C – faglig/pædagogisk støtte Støtteform C er konsulentbistand til organisationernes kompetenceudvikling, herunder rådgivning om uddannelsesaktiviteter under støtteform A, generel støtte og rådgivning samt kurser, publikationer og netværk til fremme af det

		pædagogiske arbejde i foreninger og organisationer. Konsulentbistanden kan bidrage til at løse organisationernes strukturelle behov for metodeudvikling og støttefunktioner til de frivillige.
8	Evaluering og opfølgning	Som hidtil afsættes der 0,2 mio. kr. til at gennemføre en evaluering af pul- jen. Der vil løbende blive udvalgt områder af særlig interesse, foruden at der gennem særskilte årsrapporter for Uddannelsespuljens aktiviteter foretages en løbende monitorering af puljens årlige resultater og dokumentation af de indsamlede evalueringsdata.
9	Varighed og forankring	Uddannelsespuljen videreføres for perioden 2012-2013. Den samlede koor- dinering af udmøntningen forankres som hidtil i CFSA.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbe- villinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrations- udgifter.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	12,0	12,0	0,0	0,0

41. Styrkelse af ankesystemet ‌

1	Titel	Styrkelse af ankesystemet
2	Forslagsstiller	Social- og Integrationsministeriet
3	Tilskudsmodtager	-
4	Forslagets formål	De sociale nævn er klageinstans i forhold til stor set alle typer af afgørelser, som kommunalbestyrelsen træffer efter serviceloven. Nævnene foretager en retlig prøvelse af de kommunale afgørelse og har stor betydning for fastlæg- gelse af gældende ret. Nævnene er bl.a. med til at fastlægge rækkevidden af det lokalpolitiske handlerum. Som reglerne er i dag, træffes nævnenes afgørelser ved almindeligt flertal i et nævn, der består af én juridisk sagkyndig og to beskikkede medlemmer. Formålet med forslaget er at styrke kvaliteten i de sociale nævns afgørelser og sikre mere ensartet praksis de sociale nævn imellem ved at styrke det juridisk sagkyndige element.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er de fem sociale nævn. Der er oprettet et nævn i hver (geogra- fiske) region, og nævnene sekretariatsbetjenes af de regionale statsforvalt- ninger. Indirekte er målgruppen borgere og kommuner, hvis sager behandles i De sociale nævn, idet forslaget har til formål at styrke kvaliteten i nævne- nes afgørelser.
6	Forslagets konkrete mål	Målet er at sikre høj juridisk kvalitet i afgørelserne fra de sociale nævn.
7	Hvordan nås resultaterne	Nævnene består efter de gældende regler af direktøren for den regionale statsforvaltning, som er født formand, samt to beskikkede medlemmer, som udpeges af social- og integrationsministeren efter indstilling fra hhv. kom- munerne og Danske Handicaporganisationer. I praksis delegerer direktøren formandsposten til den kontorchef, hvor nævnet er placeret. Resultatet nås ved en lovændring, hvor det sikres, at det juridiske element i de sociale nævn opprioriteres. Den endelige model er ikke besluttet, men skal drøftes med de sociale nævn og Ankestyrelsen.
8	Evaluering og opfølgning	-
9	Varighed og forankring	2012
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan ske efterregulering af trækket på satspuljen afhængig af den endeli- ge model.

Mio. kr. i 2012 PL	2012	2013	2014	2015
Bevilling	5	0	0	0

Document Metadata

Table of Contents

Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2012

Document Metadata