Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Generelle betingelser for Telia Danmarks telefonitjenester (erhverv) 2
Vigtig information om Telia Danmarks telefonitjenester 2
3. Installation og levering af telefoniløsningen 2
5. Ændring og reservation af telefonnumre 2
7. Mobile kommunikationsløsninger 3
9. Indholds- og betalingstjenester 4
10. Tekniske ændringer, forstyrrelser og fejlafhjælpning 4
12. Kreditvurdering og sikkerhedsstillelse 5
19. Ændring af betingelser og priser 6
21. Markedsføring og immaterielle rettigheder 7
22. Oplysningspligt og fortrolighed 7
Tillægsbetingelser til generelle betingelser for Telia Danmarks telefonitjenester (erhverv) 7
Tillægsbetingelser for valgfrie services 7
Tillægsbetingelser for Touchpoint 7
Tillægsbetingelser for Probiz Basis 8
Generelle betingelser for Telia Danmarks telefonitjenester (erhverv)
April 2017
Vigtig information om Telia Danmarks telefonitjenester
Neden er oplistet en række forhold, som Kunden skal være særligt opmærksom på i forbindelse med brugen af Telias mobil- og fastnettjenester.
• Det er abonnenten (Kunden), der hæfter for betalingen af al brug af de brugte telefonitjenester.
• Sammen med mobilabonnementet har du adgang til en række Telia fordele. Fordelene og indholdet heraf varierer løbende og Telia kan uden varsel ændre eller ophøre med at udbyde en bestemt Telia fordel. Du finder mere information herom på xxxxx.xx/xxxxxxx.
• Vær særligt opmærksom på grænsen for forbrug af mobilt data i udlandet.
• Opbevar din mobiltelefon og PIN-kode forsvarligt og overlad kun telefonen til andre, hvis du har sikkerhed for, at de kan styre og kontrollere forbruget.
• Mistes dit sim-kortet, skal der straks gives besked herom på 80 40 40 40 (fra udlandet skal der ringes x00 00 00 00 00) således at sim-kortet kan blive spærret og misbrug kan undgås.
• Hvis en nummerflytning af mobiltjenester ikke kan gennemføres
– som følge af Kundens forhold – så fastholdes aftalen med det/de midlertidige numre hos Telia.
• En Kunde kan selv styre og kontrollere forbruget jf. pkt. 8.3 fx ved:
o Forbrugskontrol - så mobiltelefonen spærres for udgående opkald og indholdstakserede tjenester, når forbruget overskrider det forudbestemte beløb. Forbrugskontrollen har som udgangspunkt et forbrugsloft på 500 kr.
o Abonnere på forskellige spærringsmuligheder, f.eks. spærring for udlandsopkald og sms indholdstjenester.
• Mobiltelefonen kan opsættes på mange måder, vær derfor opmærksom herpå da det kan øge risikoen for utilsigtet brug.
1. Aftalens omfang
Disse generelle betingelser gælder for Telias mobil- og fastnettjenester og afvigelser fra disse betingelser skal aftales skriftligt for at være gyldige. Ved siden af disse generelle betingelser gælder supplerende tillægsbetingelser for de produkter, som indgår i Aftalen mellem Kunden og Telia. De betingelser, som Kunden skal være særligt opmærksom på, er markeret med fremhævet skrift. Opmærksomheden henledes på, at § 11, § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, samt stk. 2, § 18, § 19, stk. 1-4, og §§ 20-21 i bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester fraviges, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4.
2. Parterne
Aftalen indgås mellem Kunden og Telia Danmark, filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige, CVR. 20 36 79 97, Xxxxxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx S. Parterne er berettiget og forpligtet efter aftalen. Det er således Kunden, der hæfter for betaling af de ydelser, der leveres i henhold til den indgåede aftale. Det gælder også, hvis Kunden overlader abonnementet til en eventuel bruger.
Kunden anses for at være almindelig slutbruger, jf. § 2, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og det er en forudsætning for den indgåede aftale, at Kunden ikke på kommercielt grundlag stiller Telias mobil- og fastnettjenester til rådighed for tredjepart. Gør Kunden det, eller har Telia en berettiget mistanke herom, kan Telia uden varsel og ansvar afbryde forbindelsen og ophæve den indgåede Aftale.
3. Installation og levering af telefoniløsningen
3.1. Generelt
Abonnement på Telias telefonitjeneste forudsætter tilslutning til det offentlige telenet gennem Telia. Kunden udpeger en installationsadresse, hvorpå Telia etablerer et tilslutningssted og eventuelt andet Telia-leveret udstyr. Ved installationsadresse forstås en adresse, som udgør Kundens erhvervsvirksomhed eller faste arbejdssted. Hvis installationsadressen er en usædvanlig adresse (som udgangspunkt telte, campingvogne, skurvogne, kajpladser, markedspladser eller lignende), eller en teknisk installation (vindmøller, parkeringsautomater, brøndanlæg, pumper,
overvågnings- og registreringsanlæg, antennemaster eller lignende) sker levering og drift efter særskilt betaling.
Kunden har ansvar for at opsige eventuelle produkter og ekstra services hos Kundens tidligere leverandør, hvis disse ikke skal overtages af Telia. Produkter og ekstra services, som er omfattet af Aftalen mellem Telia og Kunden og som ikke er opsagt, overtages og videreføres af Telia. Telia er berettiget til at fakturere Kunden for alle overtagne produkter og ekstra services.
Telia har ansvar for leveringen af kommunikationsløsningen, og inden for de første 14 dage efter overdragelsen kan Kunden uden beregning få foretaget mindre ændringer og justeringer af opsætningen (typisk software og andre it-mæssige tilpasninger via fjernadgang). Ved efterfølgende ændringer og justeringer er Telia berettiget til at opkræve Xxxxxx betaling herfor jf. gældende prisliste.
3.2. Omkostninger ved tilslutning
Den nærmere placering af tilslutningssted og andet Telia-leveret udstyr bestemmer Telia i dialog med Xxxxxx. Kunden afregnes særskilt hvis:
a) Der ikke gives uhindret adgang på det aftalte tidspunkt for teknikerbesøg.
b) Kabelfremføring og udstyr monteres på underlag, hvor fastgørelsen ikke kan foretages med clips.
c) Der skal anvendes kanaler til fastgørelse af kabler.
d) Der er behov for gennemboring i armeret beton.
e) Der foretages kabeltræk ud over 10 meter.
f) Placeringen af tilslutningssted, andet Telia-leveret udstyr eller ledningsføringen i øvrigt afviger fra den placering, som Telia vurderer som økonomisk og teknisk mest hensigtsmæssig (f.eks. skjult fremføring, placering af tilslutningssted i vådrum og lign.).
g) Et eksisterende tilslutningssteds eller andet Telia-leveret udstyrs placering og ledningsføring ønskes ændret.
h) Der i øvrigt opstår væsentlige og uforudsete hindringer for installationsarbejdet.
Telia har ret til at udskyde en leveringsdato uden kompensation til Kunden, hvis udskydelsen sker på grund af tekniske årsager, Kundens forhold eller forsinkelse hos underleverandører.
3.3. Omkostninger som i øvrigt afholdes af Kunden
a) Bygningsreparationer som f.eks. maling, pudsning og tapetsering, eller genetableringer efter byggetekniske forskrifter, der er en nødvendig følge af opsætning, nedtagning eller flytning af installationer.
b) Tilslutning og montering af eget udstyr.
c) Udgifter til elforsyning til det af Telia opsatte udstyr.
3.4. Kundens øvrige forpligtelser
Kunden er i øvrigt forpligtet til at sikre:
a) At der er uhindret adgang for Telia (eller Telias underleverandør) til at etablere ledningsføring, tilslutningssted og andet udstyr.
b) At Kunden alene tilslutter udstyr, der er godkendt til brug på telenettet og som opfylder eventuelle særlige anvisninger fra Telia. Der henvises i øvrigt til den til enhver tid gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (R&TTE loven).
Kunden er ikke berettiget til kompensation, hvis problemer med nummerflytning skyldes Kundens forhold.
5. Ændring og reservation af telefonnumre
Kunden kan anmode om at få ændret sit telefonnummer mod betaling af en administrationspris. Telia har ret til, uden kompensation, at ændre Kundens nummer, hvis ændringen skyldes lovmæssige eller væsentlige driftsmæssige forhold.
Kunden kan reservere et eller flere telefonnumre, som Telia er berettiget til at opkræve en administrationspris for. Telia er berettiget, men ikke forpligtet, til at ophæve reservationen efter 3 måneder, medmindre Kunden indgår abonnementsaftale om det reserverede nummer.
Reserverede numre skal aktiveres, før der kan foretages nummerflytning til et andet teleselskab.
6. Sim-kort
6.1 Generelt
Kunden modtager ved indgåelse af en mobilabonnementsaftale et sim-kort, hvortil der er knyttet en 4-cifret PIN-kode og en 8-cifret PUK-kode. PIN-kode og PUK-kode benyttes for at forhindre misbrug af SIM-kortet. Tastes en forkert PIN-kode 3 gange i træk, spærres sim-kortet, og genåbning kan herefter kun ske med PUK- koden. Tastes PUK-koden forkert 10 gange i træk blokeres sim- kortet permanent, og et nyt sim-kort skal rekvireres mod betaling. PIN-kode, PUK-kode og sim-kort skal Kunden opbevare hver for sig under betryggende forhold.
Sim-kortet tilhører Telia og skal destrueres eller returneres, hvis Telia kræver dette. Er kortet beskadiget, skal Kunden destruere det, eller returnere det til Telia. Telia ombytter beskadigede sim- kort mod betaling. Indgreb, kopiering mv. af sim-kortet er ikke tilladt af andre end Telia.
6.2 Tyveri og bortkomst
Mister Xxxxxx sit sim-kort, skal Kunden straks ringe og spærre kortet på 80 40 40 40 for at undgå misbrug. Telia kan kræve en skriftlig bekræftelse fra Kunden på spærringen, og kan tillige kræve, at Kunden anmelder forholdet til politiet. Det samme gælder, hvis uvedkommende har fået kendskab til koden, eller hvis der er risiko for eller mistanke om misbrug af sim-kortet.
Når Telia er blevet underrettet, er Kunden ikke længere ansvarlig for efterfølgende uberettiget brug af sim-kortet og et nyt sim-kort udleveres mod betaling.
Hvis Xxxxxx har fået udleveret en PIN-kode til sim-kortet, hæfter Kunden for andres uberettigede brug af sim-kortet i overensstemmelse med de regler og begrænsninger, som følger af efter bestemmelserne i §§ 61-62 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge (LBK nr. 613 af 24/04/2015).
Kunden hæfter:
• Som udgangspunkt for op til 1.100 kr., inkl. moms, som følge af andres uberettigede brug af sim-kort, hvis den tilhørende PIN- kode og/eller andre sikkerhedskoder har været anvendt.
• I særlige tilfælde for op til 8.000 kr. inkl. moms, fx hvis Kunden ikke underretter Telia, når Xxxxxx har fået kendskab til, at andre kender til PIN-koden og/eller andre sikkerhedskoder eller hvis Kunden muliggør uberettiget anvendelse ved groft uforsvarlig adfærd.
• Uden begrænsninger, hvis Kunden forsætligt eller svigagtigt har medvirket til tredjemands uberettigede brug af sim-kortet
Kunden hæfter fortsat for betaling af abonnement, minimumforbrug og andre faste afgifter, selvom kortet er spærret.
Telia kan opkræve en administrationspris for at fjerne spærringen igen.
7. Mobile kommunikationsløsninger
7.1. Mobildækning og -hastigheder
Telia tilbyder dækning med teknologierne 2G, 3G samt 4G og benytter internationale standarder for prioritering af trafik i netværket til at sikre den bedste brugeroplevelse, fx giver en højere hastighed en bedre brugeroplevelse. Kunden kan benytte sit mobilabonnement, hvor der er netværksdækning og kan på xxxxx.xx få oplysninger om den til enhver tid beregnede netværksdækning i Danmark. Alt afhængig af Kundens fysiske placering eller lokale forhold kan netværksdækningen dog være anderledes end angivet af Telia. Udnyttelse af de forskellige teknologier forudsætter, at Kundens udstyr understøtter den pågældende teknologi.
I nogle dækningsområder i Danmark, fx på færger, vil Kunden bevæge sig mellem det danske og svenske mobilnet eller mellem det danske og tyske mobilnet. Kunden kan her risikere at roame på de svenske eller tyske mobilnet, selvom Kunden befinder sig i Danmark. Det betyder, at Kundens forbrug vil blive takseret i henhold til roaming priser jf. xxxxx.xx. Det er Kundens ansvar at sikre hvilken udbyders netværk, der benyttes ved de enkelte samtaler.
7.2 Generelt om indeholdt trafik i abonnementet
Når der er inkluderet tale, sms, mms og data i abonnementet kan dette bruges inden for Danmarks grænser til alle almindelige danske mobil- og fastnetnumre. Når den inkluderede mængde er opbrugt, takseres efterfølgende forbrug, jf. gældende prisliste.
Inkluderet tale, sms, mms og data overføres ikke til måneden efter, hvis det ikke er opbrugt i den pågældende måned.
For abonnementer med indeholdt tale, er der ingen opkaldsafgifter og ingen pris per minut, når der ringes inden for den inkluderende mængde. Varer et opkald mere end 2 timer, opkræves der dog særskilt minuttakst, jf. gældende prisliste.
For abonnementer med inkluderet datamængde modtager Kunden en sms når henholdsvis 80 % og 100 % af det månedlige indhold er brugt. Sms’en indeholder oplysninger om køb af ekstra datapakker. Hvis Kunden køber ekstra datapakker, kan Kunden fortsætte med uændret up- og download hastighed. Ekstra datapakker gælder frem til månedsskiftet. Hvis der ikke er købt ekstra datapakker, vil adgangen til data stoppes. Telia forbeholder sig dog ret til uden ansvar og varsel at spærre for yderligere forbrug af data resten af måneden, hvis det i abonnementet inkluderede data er opbrugt og der ikke er tilkøbt yderligere datapakker.
7.3 Særligt om brug i udlandet (abonnementer med roaming)
7.3.1 Zoner
Telia inddeler verden i zoner:
Zone 1 (Norden og Baltikum) Zone 2 (EU)
Zone 3 (resten af Europa) Zone 4 (Nordamerika) Zone 5 (andre lande) Zone 6 (resten af verden)
Zone 7 (Satellitter, skibe og fly)
Prisen for brug af mobiltjenester i de enkelte lande, samt fordelingen af lande i de enkelte zoner, kan ses på xxxxx.xx.
7.3.2 Generelt for håndtering af inkluderet trafik i abonnementet: Kunden kan bruge mobiltjenesten i udlandet via udenlandske udbyderes net, hvis Telia har indgået aftale med den udenlandske udbyder om roaming. Ved roaming i udlandet gælder de reguleringer, priser og betingelser, som er fastsat for de enkelte tjenester i den pågældende udenlandske udbyders net. Telia er uden ansvar for dækning, kvalitet, sikkerhed, udbud af tjenester, kundedata mv. i udlandet.
Oversigten over udenlandske udbydere som der er indgået roamingaftale med samt yderligere information kan ses på xxxxx.xx.
7.3.3 Generelt for brug af data i udlandet:
I udlandet er der beløbsgrænser for forbrug af mobile datatjenester, kaldet datakontrol. Med dette sikres det, at brug af datatjenester i udlandet lukkes, når den månedlige beløbsgrænse på 360 kr. ekskl. moms nås. Alle abonnementskunder er, som følge af lovkrav pr. 1. juli 2010, oprettet med datakontrol i udlandet.
For abonnementer som ikke har inkluderet datamængde i zone 2 eller 4, og som bruger dataadgang i disse zoner gælder servicen Surf Abroad der sikrer, at Kunden modtager en sms når henholdsvis 80 % og 100 % af det daglige dataloft på 50 MB nås.
Kunden kan via Selvbetjening, sms eller ved kontakt til Kundeservice Erhverv ændre beløbsgrænsen eller afmelde datakontrol. En ændring vil, medmindre Kunden ændrer den på ny, være gældende i resten af aftaleperioden. Når datatjenesten er afmeldt, modtager Kunden en sms om at datatjenesten er deaktiveret, og når tjenesten bliver tilmeldt igen, modtager Kunden en sms om, at datatjenesten er aktiveret.
Følgende datatjenester er ikke omfattet af datakontrol:
• Mms pr. stk.
• Datatrafik via WLAN
• Datatrafik via APN for virksomheder
• M2M-datatrafik
7.3.4 Specifikt for håndtering af inkluderet indhold i abonnementet: For tale, sms, mms og data brug i udlandet gælder, at der i en periode på 90 løbende dage højst må være 45 dage med registreret forbrug uden for Danmark i de lande, som er inkluderet i erhvervs abonnementet. Såfremt de 45 dage overstiges, forbeholder Telia sig retten til at efterfakturere for forbruget iht. gældende takster.
7.3.5 Specifikt for håndtering af inkluderet taletid i abonnementet: Varer et opkald mere end 2 timer, opkræves 0,60 kr./min.
7.3.6 Specifikt for håndtering af inkluderet datamængde i abonnementet:
For abonnementer med inkluderet datamængde modtager Kunden en sms når henholdsvis 80 % og 100 % af det månedlige indhold er brugt.
Sms’en indeholder oplysninger om køb af ekstra datapakker. Hvis Kunden køber ekstra datapakker kan Kunden fortsætte med uændret up- og download hastighed. For abonnementer med inkluderet datamængde gælder de tilkøbte datapakker frem til månedsskiftet. For abonnementer, som ikke har inkluderet datamængde i zone 2 eller 4, gælder de tilkøbte datapakker frem til midnat dansk tid. Hvis ikke der er købt ekstra datapakker stoppes adgangen til brug af data frem til enten månedsskiftet eller midnat dansk tid, hvorefter den inkluderede datamængde er til rådighed igen.
8. Valgfrie Services
Kunden kan, i tillæg til mobilabonnementer, tilmelde sig nedenstående ekstra services uden merbetaling. Oprettelse, ændringer og annullering sker via Selvbetjeningen eller ved henvendelse til Kundeservice Erhverv.
8.1 Specificeret faktura
Kunden kan vælge at modtage en specificeret faktura i stedet for den almindelige (takstopdelte) faktura. Den specificerede faktura viser forbruget for hver enkelt samtale, herunder oplysninger om det kaldte nummer, dato, klokkeslæt, varighed og pris. Ved dataforbrug angives adgangspunkter (APN) i stedet for numre. Har Kunden tilmeldt sig Betalingsservice (BS), er Telia berettiget til at sende Kunden den specificerede faktura via et link på BS oversigten.
Telia kan opkræve en administrationspris, hvis Kunden ønsker at modtage både en almindelig (takstopdelt) faktura og en specificeret faktura.
8.2 Status på forbrug
Kunden kan få oplyst det aktuelle forbrug via Selvbetjening på xxxxx.xx. Kunden kan også ringe til #28 for at få oplyst sit forbrug af taletid i indeværende samt tidligere måneder. Der opdateres minimum en gang i døgnet for opkald i Danmark. For opkald i udlandet sker opdateringen senest 31 døgn efter, opkaldet er foretaget.
8.3 Forbrugskontrol
Kunden kan angive en øvre grænse for forbruget af forbrugstakserede tjenester. Forbruget beregnes på grundlag af Kundens samlede forbrug, inklusiv abonnement, betaling for ekstra services, donationer, indsamlinger og indholdstakserede tjenester mv.
Når grænsen nås, bliver der spærret for al yderligere brug af abonnementet.
Forbrugskontrol er beskyttet af en kode, som skal bruges til at definere, ændre eller annullere forbrugsgrænsen. Koden er personlig og skal opbevares med den fornødne sikkerhed, så et eventuelt utilsigtet forbrug undgås. Ved tilmelding til Forbrugskontrol er der automatisk en forbrugsgrænse på 500 kr., som Kunden kan ændre eller annullere.
Tidsintervallet for de oplysninger, der ligger til grund for spærringen, opdateres med samme interval som under Status for forbrug jf. pkt. 13.2 ovenfor.
Bemærk at en spærring som følge af en forbrugsgrænse ikke betyder, at en allerede etableret datasession afbrydes. En Kunde kan derfor blive opkrævet beløb ud over det valgte maksimum for den forbrugsafhængige debitering.
Ekstra datapakker er ikke omfattet af Forbrugskontrollen.
8.4 Spærring
Ved tilmelding til servicen Spærring kan Kunden ved brug af en kode hindre brug af mobiltjenesten. Kunden kan med koden både etablere og ophæve spærringen. Telia tilbyder forskellige spærringsmuligheder. Nærmere information om de forskellige spærringsmuligheder fremgår af xxxxx.xx.
8.5 Standsning af viderestilling fra tredjemand
Efter anmodning fra Kunden kan Telia standse en konkret automatisk viderestilling, som er etableret i Telias dækningsområde. Er viderestillingen etableret i en anden teleudbyders net, retter Telia henvendelse til den pågældende teleudbyder.
8.6 Skjult nummer
Kunden har mulighed for at forhindre visning af mobilnummer ved opkald. Valget kan enten foretages pr. opkald eller permanent, ligesom Kunden kan fravælge visning af nummer på modtagne opkald. For Kunder med skjult nummer etablerer Telia permanent
blokering for nummervisning, dog ikke ved opkald til 112. Nummeret er dog ikke skjult ved afsendelse af sms og mms. Telia er berettiget til at opkræve en administrationspris ved mere end 2 ændringer om året.
8.7 Forhindring af visning af tilsluttet nummer
Kunden har mulighed for at forhindre den opkaldende abonnent i at få vist et tilsluttet nummer. Med servicen kan dem, der ringer ikke se nummeret på den, som opkaldet viderestilles til.
8.8 Hemmeligt/udeladt nummer
Kunden kan vælge at få hemmeligt nummer, hvormed kundens mobilnummer ikke oplyses via offentlige nummerdatabaser.
Alternativt kan kunden vælge udeladt nummer, hvormed hverken kundens navn/adresse eller mobilnummer oplyses via offentlige nummerdatabaser. For Kunder med hemmeligt nummer/udeladt nummer, etablerer Telia permanent blokering for nummervisning, dog ikke ved opkald til 112. Nummeret er dog ikke skjult ved afsendelse af sms og mms.
9. Indholds- og betalingstjenester
Kunden har mulighed for at købe f.eks. ringetoner, spil, deltage i konkurrencer og donationer, som leveres direkte til mobiltelefonen via sms, mms og/eller data, og indhold på elektroniske medier (bl.a. TV, radio og internet).
For alle abonnementer med inkluderede tale, data, sms og mms gælder at sær-, indholds-, og betalingstjenester samt special- og overtakserede numre mv. takseres efter forbrug og gældende prisliste. Fælles for indholds- og betalingstjenester er at de betales over kundens telefonregning.
Ved tjenester leveret på mobiltelefonen forstås indholdstakserede tjenester, der leveres til mobiltelefonen via sms, mms eller data, hvorved Kunden har mulighed for at købe fysiske varer og tjenesteydelser som f.eks. tog- og busbilletter, magasiner og foretage automatkøb. Tjenesterne koster et beløb ud over det, som Kunden normalt betaler for at sende sms, mms og anvende data. Prisen oplyses i markedsføringen af tjenesterne af tjenesteudbyderen.
Kunden hæfter for betaling af de indholdstakserede tjenester, der leveres til mobiltelefonen. Det gælder også, hvis Kunden overlader mobiltelefonen til andre personer, herunder også til umyndige.
For varer og tjenester leveret uden for mobiltelefonen gælder andre hæftelsesregler end ved tjenester leveret til mobiltelefonen.
Kunden hæfter her for uberettiget misbrug, hvis Xxxxxx har udvist ansvarspådragende adfærd i henhold til dansk rets almindelige regler.
Kunden kan spærre for indholdstakserede services via Selvbetjening. Ved spørgsmål til eller problemer med de indholdstakserede tjenester, kan Xxxxxx kontakte Kundeservice Erhverv alternativt 0x.xx. Telia kan henvise spørgsmål og klager vedrørende tjenesternes indhold til indholdsudbyderne mens spørgsmål eller klager vedrørende takseringen af tjenesterne håndteres af Telia.
Kundens adgang til informations- og indholdstjenester (service 900-numre) kan være begrænset, mens adgangen til erotisk indhold, der leveres via koderne 1600-1699, er spærret af Telia.
10. Tekniske ændringer, forstyrrelser og fejlafhjælpning I tilfælde af ensidigt ændrede leveringsvilkår fra Telias underleverandører eller i tilfælde af myndighedskrav, er Telia
berettiget til, uden varsel, at foretage tekniske ændringer, som kan forårsage afbrydelser, forstyrrelser mv. i netværket og af Telias produkter.
Det kan blive nødvendigt for Telia at tage hele eller dele af netværket ud af drift for at gennemføre vedligeholdelsesarbejder, re-konfigurationer mv. Sådanne aktiviteter vil fortrinsvis blive udført på mandage i tidsrummet 00.00 - 06.00 (dansk tid). Planlagte, midlertidige afbrydelser på andre tidspunkter er af og til nødvendige til specielle vedligeholdelsesformål. I sådanne tilfælde vil meddelelse om en planlagt afbrydelse blive fremsendt til Kunden med rimeligt varsel.
Visse ugunstige forhold (fx vejrligt) kan skabe forstyrrelser, der kan medføre, at opkald bliver afvist, samtaler afbrudt mv.
Ovenstående forhold og de eventuelle gener, som dette måtte medføre, berettiger ikke Kunden til kompensation.
Telia påbegynder afhjælpning af fejl efter modtagelsen af fejlmelding. Hvis det konstateres, at fejlen kan henføres til nedbrud, forstyrrelser eller lign. på transmissionsveje og udstyr hos en anden operatør, videregiver Telia fejlmeldingen til denne operatør. Såfremt fejlen skyldes fejl og mangler i Kundens udstyr eller benyttelsen heraf, kan Telia opkræve et vederlag til dækning af fejlfinding og eventuel fejlafhjælpning.
Ved fejlsøgning og fejlafhjælpning skal Kunden sikre, at Telia hurtigst muligt får adgang til udstyr og installationer på installationsadressen. I nødvendigt omfang skal Kunden ligeledes medvirke ved fejlsøgning og afhjælpning af eget udstyr og installationer på installationsadressen. Giver Kunden ikke Telia uhindret adgang på det aftalte tidspunkt, er Telia berettiget til at fakturere Kunden for forgæves teknikerbesøg.
11. Oplysninger om Kunden
Telia registrerer, opbevarer, behandler og sletter Kundens oplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning til brug for administration af det løbende kundeforhold, herunder levering og afregning af mobil- og fastnettjenester.
De oplysninger, som Kunden afgiver ved indgåelse af en abonnementsaftale, vil blandt andet blive benyttet i forbindelse med den aftalte ydelse, ved fakturering og ved en eventuel indberetning til kreditoplysningsbureau.
Kunden har under hele aftaleperioden pligt til straks at oplyse Telia om ændringer i de oplysninger, som Kunden har afgivet ved aftalens indgåelse, herunder adresseændring, ændring af betalingsforhold og lign. Hvis Kunden ikke har meddelt adresseændring, er Telia berettiget til at opkræve en administrationspris for håndtering af returpost.
12. Kreditvurdering og sikkerhedsstillelse
Telia kan stille krav om fremvisning af gyldig billedlegitimation til brug for kreditvurdering. En Kunde, der har ubetalt gæld hos Telia, kan ikke oprette abonnement, før gælden er betalt.
Telia forbeholder sig ret til at foretage kreditvurdering af Xxxxxx ved aftaleindgåelse samt til enhver tid i aftaleperioden.
Telia kan til enhver tid kræve, at Kunden stiller sikkerhed for sine forpligtelser, når dette er begrundet i Kundens forhold. Depositum forrentes ikke, og Kunden er forpligtet til at afholde alle udgifter i forbindelse med en sikkerhedsstillelse.
En abonnementsaftale er først indgået, når Telia har foretaget endelig kreditgodkendelse af Kunden og har modtaget en eventuel sikkerhedsstillelse.
Telia har i den forbindelse ret til at sætte et kreditloft på abonnementet efter eget valg, herunder uden varsel og ansvar at ændre det tildelte kreditloft pga. en efterfølgende kreditvurdering. Telia kan i øvrigt til enhver tid på baggrund af en kreditvurdering indskrænke eller afvise Kundens brug af visse services.
13. Priser
Alle priser fremgår af den til enhver tid gældende prisliste for det valgte produkt eller af en kundespecifik Aftale.
Telia er berettiget til at opkræve oprettelsesafgift, abonnementsafgift og forbrugsafgifter. Udover taksering af udgående opkald, sms, mms og data, betaler Kunden ligeledes for at modtage opkald i udlandet samt hente mms beskeder og data (f.eks. synkronisering af e-mail). Fakturering på hoved- eller gruppenumre kan forekomme, hvis der er tilknyttet en viderestillingsfunktion (f.eks. IVR- eller ACD-funktion), der viderestiller opkald til et eksternt mobil- eller fastnetnummer.
Viderestillede opkald takseres i henhold til de gældende minuttakster for udgående opkald. Desuden kan Telia opkræve afgifter for ekstra services og engangsydelser mv.
Telia er berettiget til at opkræve administrationspris for ydelser, som ikke er omfattet af den kundespecifikke Aftale. Det kan f.eks. være for kundespecifikke ydelser/løsninger som f.eks. ændring af faktura set-up, trækning af trafikrapporter o.lign, speciel opsætning af abonnementer mv. For den pågældende kundespecifikke ydelse aftales prisen med kunden.
14. Betaling
14.1 Opkrævning
Telia fremsender en faktura på dansk (takstopdelt faktura) for alle Ydelser, der leveres i henhold til denne Aftale. Telia opkræver betalingsadministration for Kundens betaling via girokort eller via Betalingsservice (BS). Betaler Kunden via BS har Telia ret til at give fakturaoplysningerne på BS oversigten og ikke fremsende særskilt faktura. Telia har ret til at fremsende elektronisk faktura, hvis Xxxxxx har accepteret dette. Telia har her ret til at opkræve administrationspris for fremsendelse af kopi af faktura. Beløbet forfalder til betaling den dag, der angives på fakturaen. Telia kan dog ændre betalingsdatoen til umiddelbart forfald, hvis Telias økonomiske risiko på grund af kundens forhold er forøget.
14.2 Fakturering
Abonnementer, ekstra services og Tjenester opkræves månedsvis forud mens forbrug og engangsydelser opkræves bagud. Afregning af udlandsforbrug sker, når den endelige opgørelse foreligger fra de pågældende udenlandske udbydere. Kunden skal være opmærksom på, at der kan gå længere tid, før en sådan opgørelse foreligger. Mindre beløb i Telias favør kan efter Telias ensidige valg overføres til næste faktureringsperiode.
14.3 Forsinket betaling
Ved forsinket betaling har Telia krav på betaling for administrationsomkostninger samt forrentning af det skyldige beløb med den til enhver tid gældende rentesats efter renteloven. Telia er i tilfælde af betalingsmisligholdelse berettiget til at foretage indberetning til kreditoplysningsbureau. Kunden hæfter for enhver betaling for ydelser leveret i henhold til Aftalen. Det gælder også, hvis fakturaen efter aftale sendes til en anden betalingsadresse.
Betales fakturaen ikke i dette tilfælde, vil Telia, efter omstændighederne, sende rykker til både Xxxxxx og den aftalte betalingsadresse.
14.4. Taksering
For mobile datatjenester takseres Kunden for den samlede datamængde, som denne modtager og sender via sit abonnement. I Danmark takseres pr. session med en starttaksering pr. 10 KB, hvorefter der takseres pr. 1 KB. Taksering for anvendelse af data i udlandet kan ses på xxxxx.xx. Forbrug på ekstra sim-kort tæller med i Kundens samlede dataforbrug.
15. Misligholdelse
15.1. Telias misligholdelse
I tilfælde af Telias misligholdelse gælder dansk rets almindelige regler. Kunden kan således uden varsel ophæve Aftalen ved Telias væsentlige misligholdelse.
15.2. Kundens misligholdelse
I tilfælde af kundens misligholdelse gælder dansk rets almindelige regler. Telia kan således uden varsel ophæve Aftalen ved Kundens væsentlige misligholdelse.
Ved væsentlig misligholdelse forstås bl.a.:
• Når betaling for oprettelse af abonnement ikke sker til tiden eller når aftalt kreditmaksimum overskrides
• Xxxxxx undlader at betale efter forudgående rykkerprocedure
• Når krav om sikkerhedsstillelse ikke opfyldes til tiden
• Der er berettiget tvivl om Kundens evne eller vilje til at betale rettidigt og Xxxxxx ikke straks betaler sin gæld
• Kunden undlader at efterkomme krav om betryggende sikkerhed.
• Kundens afgivelse af urigtige oplysninger ved denne abonnementsaftales indgåelse samt efterfølgende manglende meddelelse om ændringer i Kundens forhold
• Kundens CVR-nummer er eller bliver ugyldigt
• Hvis der er en pludselig og væsentlig stigning i forbruget
• Kunden skaber forstyrrelser i nettet, herunder tilslutter udstyr, der ikke overholder R&TTE loven, og ikke straks standser den adfærd, der forårsager forstyrrelserne
• Kunden anvender Telias tjenester utilbørligt til automatiserede opkald og anden maskingenereret kommunikation.
• Anvendelse af abonnementer med inkluderet tale til CallCenter- virksomhed (hvor der primært foretages udgående opkald) eller hermed beslægtet virksomhed dog ikke fx kundeservicecenter- virksomhed
• Videresalg af abonnementerne
• Indgreb, kopiering mv. af sim-kort.
I tilfælde af Kundens væsentlige misligholdelse eller ved mistanke herom kan Telia uden varsel afbryde adgangen til mobil- og fastnettjenesterne. Afbrydelse er ikke en ophævelse af abonnementsaftalen.
Hvis Xxxxxx væsentligt har misligholdt abonnementsaftalen, medfører afbrydelsen ikke nedslag i abonnementsbetalinger og i andre faste udgifter. Ved abonnementer med inkluderet indhold bortfalder indholdet i den periode Xxxxxx har misligholdt abonnementet, og eventuelt ubrugt indhold udbetales ikke og overføres ikke til senere perioder.
Hvis Kunden ændrer det forhold, der var skyld i afbrydelsen, kan Telia vælge at genåbne adgangen til tjenesterne. I forbindelse med genåbning af forbindelsen er Telia berettiget til at opkræve en administrationspris.
Ophører abonnementet pga. misligholdelse opgør Telia mellemværendet. Mellemværendet udgør et beløb svarende alle Kundens Ydelser afregnet på listepris, samt at der ikke udbetales Mobiltilskud mm. for den restende aftaleperiode.
Hvis Aftalen eller en del heraf som følge af ovenstående ophører inden bindingsperiodens udløb, har Telia desuden krav på kompensation for enhver omkostning, som Telia er blevet påført i forbindelse med Aftalens indgåelse. Kompensationen udgør som minimum 500 kr.
Uanset ovenstående forbeholder Telia sig ret til at kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler.
16. Opsigelse
16.1 Telias opsigelse
Abonnementsaftalen er uopsigelig, regnet fra den aftalte Levering af Ydelser i det antal måneder Aftalen omfatter og kan derefter fra Telia side opsiges med 3 måneders varsel.
Hvis Xxxxxxx misligholder Aftalen kan Telia vælge at opsige Aftalen eller dele heraf uanset en eventuel bindingsperiode. Opsiges abonnementet som følge af kundens misligholdelse opgør Telia mellemværendet. Mellemværendet udgør et beløb svarende alle Kundens Ydelser afregnet på listepris, samt at der ikke udbetales Mobiltilskud mm. for den restende aftaleperiode.
Hvis Aftalen eller en del heraf som følge af ovenstående ophører inden bindingsperiodens udløb, har Telia desuden krav på kompensation for enhver omkostning, som Telia er blevet påført i forbindelse med Aftalens indgåelse. Kompensationen udgør som minimum 500 kr.
Hvis Telia beslutter at ophøre med at udbyde telefonitjenester, kan Telia opsige Aftalen med to måneders varsel. Hvis Telia beslutter at ophøre med at udbyde en af Kunden købt Ydelse, kan Telia opsige denne del af Aftalen med to måneders varsel. Hvis Telias ret til at udbyde Ydelsen bortfalder, kan Telia opsige Aftalen til samtidigt ophør.
16.2 Kundens opsigelse
Abonnementsaftalen er uopsigelig, regnet fra den aftalte Levering af Ydelser i det antal måneder Aftalen omfatter og kan derefter fra Kundens side opsiges med 3 måneders varsel.
Opsigelsesvarslet for Gratis Ekstra Services er 30 dage.
Vælger Xxxxxx at nummerportere sit telefonnummer, vil Telia betragte dette som en opsigelse af Aftalen, og sker dette inden for den aftalte Uopsigelighedsperiode hæfter Kunden fortsat for alle faste betalinger over for Telia for den resterende del af Uopsigelighedsperioden og/eller opsigelsesvarslet.
Ændrer en Kunde abonnementstype, vil ændringen ikke udløse en ny bindingsperiode, med mindre der laves en forlængelse af abonnementet, hvori der indgår aftale om rabat eller lign. for den nye aftaleperiode, eller hvis forlængelsen sker, som følge af køb af hardware.
Kunden kan i øvrigt udtræde af Aftalen inden for bindingsperioden mod betaling af et beløb svarende alle Kundens Ydelser afregnet på listepris for den restende del af bindingsperioden samt mod tilbagebetaling af Mobiltilskud mm. der ikke er optjent ret til.
Hvis Aftalen eller en del heraf som følge af ovenstående ophører inden bindingsperiodens udløb, har Telia desuden krav på kompensation for enhver omkostning, som Telia er blevet påført i forbindelse med Aftalens indgåelse. Kompensationen udgør som minimum 500 kr.
Opsigelse af abonnement og/eller ekstra services skal ske skriftligt til Kundeservice Erhverv.
17. Ansvar
17.1 Kundens ansvar
Kunden er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler.
17.2 Telias ansvar
Telia er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler. Dog er Telia kun ansvarlig for Kundens direkte tab, og hæfter således aldrig for indirekte tab, herunder, men ikke begrænset til, driftstab, avancetab, tab af data, produktionstab, tab som følge af en aftale med tredjemand bortfalder mv. Telias ansvar er videre begrænset til et beløb svarende til det beløb, som Kunden inden for de seneste 12 måneder har betalt til Telia i henhold til abonnementsaftalen. Telia er ansvarlig for tab hos Kunden, som skyldes fejlregistrering, konteringsfejl mv. i Telias systemer, jf. § 12 i ”Lov om visse betalingsmidler”, der er gengivet nedenfor.
Telia er kun ansvarlig for tab eller skade som følge af tekniske problemer, afbrydelser, forstyrrelser i mobilnettet eller mangler ved betjeningen, der kan henføres til Telias groft uagtsomme eller forsætlige handlinger og undladelser. Hvis der opstår fejl i Telias offentlige mobilnet, der medfører en afbrydelse af forbindelsen, kan Telia efter omstændighederne og ved Kundens henvendelse, give et forholdsmæssigt afslag i den eventuelle abonnementsafgift – dog kun hvis beløbet overstiger 25 kr. ekskl. moms. Afbrydelser, som skyldes manglende dækning eller lokal overbelastning af mobilnettet, berettiger ikke til afslag i abonnementsafgiften.
Telia er ikke ansvarlig for fejl, nedbrud, forstyrrelser mv., der kan henføres til andre teleudbydere, producenter, leverandører eller serviceudbydere. Ligeledes er Telia ikke ansvarlig for skader og tab, som Xxxxxx måtte lide pga. opkobling til internettet, herunder virus og download af dialerprogrammer. Dette gælder både terminaler og forbrug. Kunden kan beskytte sig mod et utilsigtet forbrug ved at abonnere på f.eks. Forbrugskontrol eller Spærring. Telia er således ikke ansvarlig for mobiltelefoner, Kunden har købt hos forhandlere eller andre teleudbydere og Telia er ligeledes ikke ansvarlig for, at disse telefoner kan anvendes efter en gennemført nummerflytning, f.eks. som følge af operatørlåsekoder.
Telia er ikke ansvarlig for tab som følge af, at et sim-kort er bortkommet, beskadiget eller på anden måde er defekt.
Telia er ikke ansvarlig for omkostninger eller skader, der er forårsaget af Kunden på grund af håndtering af personlige oplysninger, såsom brugernavne, passwords, telefonnumre eller lignende oplysninger, der kan bruges til skadelige formål eller misbruges af kunden eller tredjepart.
Telia er ikke forpligtet til at opfylde abonnementsaftalen, nærværende abonnementsbetingelser og dertil hørende services, tjenester og ydelser, hvis dette forhindres af omstændigheder, som er uden for Telias kontrol, herunder men ikke begrænset til brand, krig eller militæraktioner, oprør, strejker, lockout, naturkatastrofer, herunder lynnedslag og oversvømmelser, væsentlige afbrydelser eller forstyrrelser i tekniske eller IT-mæssige systemer, som Telia ikke kunne have undgået eller overvundet uden urimelige omkostninger, eller som der ikke kunne have været taget højde for ved abonnementsaftalens indgåelse. Telia er ikke ansvarlig for uvedkommendes aflytning af Kundens kommunikation, herunder samtaler, sms/mms, emails mm.
18. Overdragelse
Kunden kan med Telias samtykke overdrage abonnementsaftaler til tredjemand. Telia kræver skriftlig tiltrædelse fra både Kunden og tredjemand, samt at forfalden gæld betales, inden overdragelsen gennemføres. Ligeledes er Telia berettiget til at foretage en kreditvurdering af tredjemand. Telia kan opkræve en administrationspris af Xxxxxx for overdragelsen til den nye Kunde. Telia kan uden varsel overdrage abonnementsaftalen til tredjemand eller anden ejerstruktur.
19. Ændring af betingelser og priser
19.1 Generelt
Kunden må tåle mindre væsentlige ændringer til ugunst for Kunden.
Telia forbeholder sig retten til at foretage pris- og betingelsesændringer med umiddelbar virkning, hvis Telia bliver varslet og pålagt pris- og betingelsesændringer på fastnetrelaterede produkter og ekstra services, som Telia gensælger for anden udbyder.
19.2. Varsling
Væsentlige ændringer til ugunst for Kunden varsles enten ved brev, e-mail, på faktura eller betalingsoversigt.
19.3. Ophør af aftalen i forbindelse med varslede ændringer
Hvis en Kunde inden for en bindingsperiode vælger at udtræde af Aftalen som følge af væsentlig ændring, skal der ske tilbagebetaling af Mobiltilskud mm., som der ikke er optjent ret til.
19.4. Roamingpriser
Prisændringer for Kundens forbrug i udlandet vil ikke blive varslet, hvis prisændringen sker som følge af prisstigninger hos Telias samarbejdspartner.
19.5 Kundens ændring af abonnement
Kunden kan alene opgradere sit abonnement i bindingsperioden. Opgraderer kunden sit abonnement, kan det ikke nedgraderes igen inden for bindingsperioden
20. Kundeservice Erhverv
Kundeservice Erhverv kan kontaktes gratis på 80 40 40 30 (fra
udlandet x00 00 00 00 00).
E-mails skal sendes til xxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx. Skriftlige henvendelser kan også sendes til:
Telia Kundeservice Erhverv
Xxxxxxxxxxxxx 000
2300 København S
Kundeservice kan ligeledes kontaktes, hvis Xxxxxx ønsker at klage. Telia tilstræber at behandle klager hurtigst muligt. Ved eventuel uenighed mellem Kunden og Telia om det opkrævede forbrug kan der indgives klage til Teleankenævnet på xxxxxxxx.xx.
21. Markedsføring og immaterielle rettigheder
Telia har i aftaleperioden ret til at nævne Kundens navn og logo i rimeligt omfang i markedsføringsmateriale.
Alle immaterielle ejendomsrettigheder til Ydelser og Tjenester, inklusiv licenser, ejes af Telia. Kunden har ikke tilladelse til at overdrage underlicenser, eller på anden måde lade andre tage del i den opnåede licens.
Kunden forpligter sig ligeledes til ikke at bruge det materiale eller ejendom, som kan være ophavsretligt beskyttet, eller på anden måde er klassificeret som intellektuel ejendomsret af Telia eller tredjemand. I tilfælde hvor Kunden krænker dette, skal Kunden holde Telia skadesløs over for tredjemand.
22. Oplysningspligt og fortrolighed
22.1 Oplysningspligt
Kunden skal på Telias anmodning afgive alle oplysninger, der er nødvendige for Telias overholdelse af sine forpligtelser i henhold til Aftalen.
22.2 Fortrolighed
Parterne skal sikre, at oplysninger af fortrolig karakter alene anvendes til opfyldelse af Aftalen, og at sådanne oplysninger ikke kommer til uvedkomnes kundskab.
23. Lovvalg og værneting
Enhver tvist som måtte opstå som følge af denne aftale skal afgøres efter dansk ret.
24. Ikrafttræden
Betingelserne træder i kraft pr. 4. april 2017.
Tillægsbetingelser til generelle betingelser for Telia Danmarks telefonitjenester (erhverv)
April 2017
Tillægsbetingelser for valgfrie services
1. Tillægsaftalen
Disse tillægsbetingelser gælder for valgfrie inkluderede services, som du ved køb af visse abonnementer kan vælge mellem og er et tillæg til de generelle betingelser for Telia Danmarks telefonitjenester (erhverv). Ved modstrid går disse betingelser forud for de generelle betingelser.
2. Omfang
Inkluderede services koster 0 kr., med mindre andet er oplyst. Såfremt abonnementet ikke inkluderer services eller disse er opbrugt inden for den givne regningsperiode, kan services tilkøbes. I så fald forudbetales servicen sammen med abonnementet.
2.1 Ekstra Datakort
Ekstra Datakort er en service til et Telia abonnement der gør at man kan dele sin inkluderede datamængde på et ekstra sim-kort. Det ekstra sim-kort kan kun bruges til data og sms og der følger yderligere 5 GB data med det ekstra datakort hver måned, som kan bruges i Norden og Baltikum. Forbruget på det ekstra sim-kort tæller med i Kundens samlede dataforbrug da den bruger at Kundens inkluderede datamængde. Begge kort kan bruges samtidigt.
2.2 Tredjepartsservices
Brug af services fra tredjepart er til enhver tid underlagt de gældende betingelser fra leverandørens egne hjemmesider. Services forudsætter adgang til en dataforbindelse, og den datatrafik, der bruges på den pågældende service, vil tælle med i eventuelt inkluderet datamængde.
Se vilkår fra Mondux forsikring bagest i betingelserne.
3. Opsigelse
Uanset om services er tilkøbt eller inkluderet, kan de skiftes en gang om måneden, og ændringen træder altid i kraft den første i hver måned. Der er således også en måneds minimumsperiode, hvorefter servicen kan opsiges uden varsel (hvis den er tilkøbt)
eller udskiftes med en anden (hvis inkluderet i abonnementet). Har du valgt rabat på mobilen som valgfri service kan denne ikke ændres inden for bindingsperioden. Opsiger du abonnementet, bortfalder de inkluderede services. Visse services kræver en dataforbindelse.
Tillægsbetingelser for Touchpoint
1. Generelt
Disse tillægsbetingelser gælder for abonnementer med Touchpoint og er et tillæg til de generelle betingelser for Telia Danmarks telefonitjenester (erhverv). Ved modstrid går disse betingelser forud for de generelle betingelser.
Touchpoint er en cloud-baseret kommunikationsløsning, hvor al trafik genereres fra enten mobiltelefoner eller softphones, hvortil der benyttes udvalgte Telia mobilabonnementer.
2. Levering
I forbindelse med bestilling af Touchpoint services bliver der aftalt en leveringsdato. Telia har ret til at udskyde denne leveringsdato, hvis det er nødvendigt af tekniske årsager, på grund af kundens forhold eller forsinkelse hos underleverandører eller samarbejdspartnere.
3. Betaling
Touchpoint services forudbetales sammen med kundens mobilabonnementer. Touchpoint services afregnes først fra den dato, hvor Telia har aktiveret den enkelte Touchpoint service.
4. Datatrafik
Appen der understøtter brugernes Touchpoint service kræver en dataforbindelse, hvormed brug af Touchpoint appen kan koste dataforbrug på mobiltelefonen med mindre dataforbindelsen etableres via WiFi. Kunden skal derfor være opmærksom på om den enhed, som Touchpoint appen benyttes på er understøttet af et abonnement, hvor data er tilgængeligt. Prisen for datatrafik i
Danmark følger de til enhver tid gældende priser og betingelser for dataforbrug til Kundens mobilabonnement. Prisen for datatrafik i udlandet følger de til enhver tid gældende priser i det pågældende land, hvor Kunden befinder sig. Se gældende priser på xxxxx.xx.
5. Tekniske forhold
Kunden kan bestille forskellige former for telefonispærringer ved at kontakte Erhvervskundeservice. Bemærk, at disse spærringer ikke fungerer, hvis Touchpoint midlertidigt er ude af drift eller hvis en mobiltelefon anvendes uden for Danmarks grænser.
Touchpoint giver mulighed for, at brugerne via en Touchpoint app kan etablere viderestilling af deres mobilnummer. Denne funktionalitet erstatter muligheden for, at brugerne kan etablere viderestillinger via telefonens egne indstillinger. Touchpoint appen giver mulighed for at brugerne kan indstille, at indkommende opkald viderestilles til en Touchpoint telefonsvarer, som frit kan anvendes fra Telias netværk i Danmark.
Ved anvendelse af Touchpoint softphone kræves der internetadgang. Udgående opkald fra softphonen takseres i henhold til de priser der gælder for opkald foretaget via Telias netværk i Danmark med brugerens mobilabonnement. Alarmopkald til 112 foretaget fra en softphone dirigeres altid til alarmcentralen i København uden information om hvorfra opkaldet er foretaget.
6. Sikkerhed
Telia kan benytte sig af 3. parts leverandører af it-ydelser, der ligger på leverandørens server. I dette tilfælde vil tjenesten ligeledes køre over det EU-land, hvor serveren er placeret.
Telia følger systematiske procedurer for privatlivets fred og sikkerhed i form af både sine egne ansatte og kontraktansatte. Alt centralt udstyr, der anvendes til produktion og levering af Touchpoint services, er placeret i Telias sikkerhedsklassificerede datacentre. Brugeradgang og fysiske adgangsrettigheder til Telias datacentres faciliteter er angivet individuelt for hver enkelt medarbejder hos Telia i overensstemmelse med sit hverv.
Gyldigheden og brugen overvåges konstant.
Hvis kunden får mistanke om, at uvedkommende har skaffet sig adgang til kundens terminaludstyr, er kunden forpligtet til straks at underrette Telia med henblik på spærring af tjenesten. Kunden hæfter derefter ikke for eventuelt forbrug, der foretages af den uvedkommende.
7. Opsigelse
Touchpoint services kan opsiges af Kunden med 30 dages varsel. Opsiger Kunden sit mobilabonnement medfører det samtidig opsigelse af alle Touchpoint services, der er tilknyttet det pågældende mobilabonnement.
Tillægsbetingelser for Probiz Basis
1. Tillægsaftalen
Disse betingelser gælder for ekstra servicen Probiz Basis, som Kunden kan vælge at udbygge sit Telia erhvervsabonnement med, og er et tillæg til de generelle betingelser for Telia Danmarks telefonitjenester (erhverv). Ved modstrid går disse betingelser forud for de generelle betingelser.
2. Tilbud
Telia kan ikke påtage sig at tilbyde Kunden Probiz Basis, medmindre Telia på baggrund af en konkret mobildæknings- og kapacitetsbehovsanalyse af Kundens lokationer, finder det teknisk og økonomisk forsvarligt. Til brug for analysen påhviler det Kunden efter nærmere aftale at give Telia information om Kundens lokationer for at foretage de nødvendige målinger. Hvis Kunden ikke har nogen fast lokation, vil Telia levere Probiz Basis til Kunden med den dækning og kvalitet, der tilbydes i Telias mobilnet, jf.
Telias til enhver tid gældende dækningsoversigt.
3. Levering
En forudsætning for levering af Probiz Basis er, at Kunden udfylder en fuldmagt om ”Opsigelse af abonnement i forbindelse med nummerflytning” hos anden teleudbyder, hvor det specificeres om kundens fastnethovednummer skal viderestilles til et af Kundens mobilnumre. Kunden er selv ansvarlig for opsætning og efterfølgende vedligeholdelse af de valgte services under Probiz Basis: Lokalnummer, Søgegruppe, Kø-kontrol og Autoomstilling.
Opsætning og vedligeholdelse foretages via Webadministrationen, som Telia stiller til rådighed for Kundens superbruger.
4. Priser
Der henvises til særskilt prisliste for Probiz Basis udsendt ved kontraktindgåelse. Det er gratis at ringe til kollegaer inden for samme kontrakt. Viderestillinger til mobilnumre inden for samme kontrakt er derfor gratis. Vælger Kunden at viderestille sit fastnetnummer eller Søgegruppe til et eksternt nummer, der ikke er en del af kontrakten, faktureres dette efter følgende takster:
• Viderestilling til andre mobilnet: 60 øre pr. minut
• Viderestilling til fastnetnummer: 60 øre pr. minut Viderestilling til udenlandske numre er ikke muligt.
5. Ændringer
Hvis Kunden flytter eller på anden måde foretager ændringer med hensyn til eksisterende lokationer, som påvirker Probiz Basis, skal der foretages en ny ”Mobildæknings-og kapacitetsbehovsanalyse”. Telias eventuelle omkostninger ved at levere samme funktionalitet og kvalitet af Probiz Basis som før ændringen, skal afholdes af Kunden.
6. Opsigelse
Probiz Basis oprettes som en ekstra service til et Telia erhvervsabonnement. En opsigelse af det tilknyttede Telia erhvervsabonnement vil medføre en samtidig opsigelse af den tilknyttede aftale om Probiz Basis. Det er muligt for Xxxxxx at opsige aftalen om Probiz Basis uden samtidig at opsige Telia abonnementsaftalen. Probiz Basis kan opsiges af Kunden med 30 dages varsel.
Forsikringsbetingelser
For dig som har Mobilforsikring, er følgende vigtigt at være opmærksom på:
• Din forsikring er knyttet til dit Telia abonnement. Du mister derfor din forsikring, hvis du opsiger det.
• Forsikringen dækker kun én mobiltelefon pr. Telia abonnement
• Hvis du ændrer dit Telia abonnement til et abonnement uden forsikring, vil den fremadrettet blive opkrævet særskilt pr. måned. Prisen på Mobilforsikring er afhængigt af mobilens mærke og model. Du kan se prisen i Telias webshop eller din lokale Telia butik.
• Forsikringen dækker den sidste mobiltelefon, du købte hos Telia. Du kan således ikke forsikre to mobiltelefoner på samme abonnement.
Det forsikrede
Mobilforsikringen gælder alene, hvor Sikrede køber en mobiltelefon hos Telia, og Kunden samtidigt opretter et gyldigt Telia- abonnement. Abonnement og forsikring skal desuden være gyldig på skadestidspunktet.
Dækning
Det forsikrede er dækket mod pludselig og uventet skade opstået som følge af en udefrakommende begivenhed. Skaden skal være knyttet til et skadestidspunkt.
Erstatning
Forsikringen dækker udgiften til reparation af det forsikrede. Hvis reparation ikke er mulig erstattes den beskadigede mobiltelefon med en tilsvarende mobiltelefon uden hensyn til farver og specielle udgaver. Hvis det ikke er muligt at levere en tilsvarende mobiltelefon erstattes så vidt muligt med en mobiltelefon af samme mærke og så vidt muligt med tilsvarende tekniske specifikationer.
Selvrisiko
For hver dækningsberettiget skade skal der betales en selvrisiko som følger:
Listepris mobiltelefon inkl. moms | Selvrisiko |
Kr. 0-2.500 | Kr. 350 |
Kr. 2.501-7.500 | Kr. 400 |
Selvrisikobeløbet vil blive opkrævet Sikrede direkte.
Forsikringen dækker 1 skade pr. år regnet pr. ikrafttrædelsesdato.
1. Sikrede
Den person, hvis navn fremgår af certifikatet/købsaftalen og som har et aktivt Telia abonnement og aktiv Telia forsikring samt kan dokumentere køb af telefonen.
2. Forsikringsgiver m.v.
Forsikringen formidles og administreres af Mondux Affinity ApS, CVR.-nr. 33247931, Borupvang 2B, 2750 Ballerup i samarbejde med Telia. Forsikringsgiver er Alpha Insurance A/S, Harbour House, Sundkrogsagde 00, 0000 Xxxxxxxxx, XXX 0000000 (herefter benævnt ”Forsikringsgiver”).
3. Geografisk omfang
Forsikringen dækker skade på det forsikrede i hele verden. Reparation arrangeres ved hjemkomst til Danmark, såfremt den forsikrede er i udlandet på tidspunktet, hvor begivenhederne, som forårsager den dækkede skade, finder sted.
4. Dækningsperiode
Forsikringen træder i kraft for dato af køb af forsikringen, som fremgår af certifikatet/købsaftalen. Forsikringen fortsætter indtil den opsiges, jvf. pkt. 6.
5. Forsikringspræmie
Præmien fremgår af certifikatet/købsaftalen og skal betales hver måned til Telia.
6. Opsigelse
Forsikringen kan opsiges på ethvert tidspunkt med en varsel på 30 dage. Opsigelsen skal være skriftlig og sendes til xxxxxxxxxxx@xxxxx.xx eller faxes til 80 40 40 32 eller sendes med posten til Telia, Holmblads- xxxx 000, 0000 Xxx. S Att. Mobil Privat Kundeservice. Forsikringsgiver kan på ethvert tidspunkt opsige forsikringen ved at sende Sikrede en skriftligt varsel på 30 dage til udløbet af en måned. Hvis præmien ikke betales rettidigt er forsikringsgiver berettiget til at opsige forsikringen i overensstemmelse med reglerne i forsikringsaftalelovens §§12-17.
7. Anmeldelse af skade
Et krav skal anmeldes ved at kontakte Xxxxxx på telefon 00 00 00 00 – tast 2 - hurtigst muligt efter konstateringen af de begivenheder, som forårsagede skaden. Herefter skal Sikrede hurtigst muligt aflevere mobiltelefonen i en Telia butik.
Husk:
Sikrede skal kunne fremlægge dokumentation for købet af det forsikrede samt kunne fremlægge det forsikrede som krævet af Mondux. Kun reparatører, der er godkendt af Mondux, må udføre reparationer på det forsikrede. Hvis skaden ikke er dækket af forsikringen vil omkostninger i forbindelse med undersøgelse af det forsikrede opkræves Sikrede.
8. Undtagelser
• Følgende er ikke dækket af denne forsikring:
• Ekstraudstyr – eksempelvis men ikke begrænset til oplader, genopladelige batterier og høretelefoner.
• Elektrisk eller mekanisk fejl i det forsikrede (funktionsfejl).
• Skade forårsaget af uautoriseret indgreb, modifikationer på det forsikrede, eller brug heraf i strid med producentens instruktioner.
• Tab af data, fejl i sim-kort, andre følgeskader forårsaget af det forsikrede, eller fejl af kosmetisk karakter.
• Skade som følge af brand.
• Tyveri og bortkomst af enhver art, herunder glemte eller forlagte produkter.
• Enhver skade opstået som følge af at et produkt har været glemt eller forlagt.
• Erstatning for mistet brug af det forsikrede i forbindelse med en skade, eller for evt. ventetid i forbindelse med reparation.
• Skader og fejl opstået som følge af virus, eller som er software relateret.
• Kosmetisk skade, eksempelvis ridser og buler, som ikke påvirker det forsikredes funktionalitet eller dets anvendelse i væsentlig grad.
• Skade som følge af normal slitage.
9. Generelle betingelser
9.1. Force Majeure
Forsikringsgiver er ikke ansvarlig for skade, som direkte eller indirekte er forårsaget af eller har forbindelse til naturkatastrofer, krig, krigslignende situationer, borgerkrig, militære øvelser, revolution, oprør, terrorisme, atom eller nukleare processer, handlinger foretaget af myndigheder, konfiskering, strejker, lockout eller andre lignende begivenheder.
9.2. Krav til håndtering
Der skal tages alle rimelige forholdsregler til at beskytte det forsikrede mod skader. Uagtsom håndtering af det forsikrede kan resultere i justering af eller afvisning af forsikringsdækning.
9.3. Konflikter og gældende ret
I tilfælde af utilfredshed med denne forsikringsdækning kan den forsikrede kontakte Administrator. Ved indgivelse af klage benyttes et særligt klageskema, der kan rekvireres hos enten Ankenævnet for Forsikring eller Forsikringsoplysningen, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X, tlf.:00 00 00 00. Konflikter vedrørende forsikringsaftalen kan indbringes for de danske domstole. Dansk ret er gældende for forsikringsaftalen.
9.4. Behandling af persondata
Forsikringsgiver, Administrator og Telia behandler persondata, som er relevante og nødvendige for tegning og administration af nærværende skadesforsikringer, i overensstemmelse med Persondatalovens regler. Den forsikrede kan til enhver tid kontakte Administrator for at få indsigt i eller kræve rettelser af upræcise persondata.
9.5. Regres
Såfremt udbetaling er gjort i overensstemmelse med nærværende betingelser, er forsikringsgiveren forpligtet til at inddrive modsvarende beløb fra anden part. Part som forsikringsgiveren gør udbetaling til, overlader dennes ret til forsikringsgiveren, samt forpligter sig til at gøre sit yderste for at sikre denne ret.
9.6. Dobbeltforsikring
Er der tegnet forsikring mod samme risiko i et andet forsikringsselskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikringen tillige er tegnet i andet selskab, gælder samme forbehold for nærværende forsikring, således at erstatningen i det indbyrdes forhold mellem selskaberne betales forholdsmæssigt af selskaberne.
9.7. Fortrydelsesfrist
Iht. Forsikringsaftalelovens §34 kan indgåelse af denne aftale fortrydes. Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes fra den dag Xxxxxxx har fået forsikringsbetingelserne i hænde.
Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt Sikrede på skrift har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten. Hvis du fx har modtaget forsikringsbetingelserne mandag den 1., har du frist til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag, helligdag kan fortrydelse gives den følgende hverdag.
Hvis aftalen skal fortrydes skal Sikrede inden fortrydelsesfristens udløb underrette den Telia butik, hvor mobiltelefonen har købt.