BILAG:
BILAG:
Relevante uddrag af Tilbudsloven og EU-udbudsreglerne
Tilbudsloven: Danske regler for udbud
Den danske tilbudslov regulerer indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægarbejder, hvor kontraktværdien er under EU´s tærskelværdi.
Tilbudsloven hedder formelt "Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter"
Annonceringspligt for varer og tjenesteydelser over 500.000 kr.
Tilbudsloven indeholder en pligt for offentlige myndigheder til at annoncere indkøb af varer og
tjenesteydelser mellem 500.000 kr. og EU's tærskelværdi. De såkaldte bilag IIb tjenesteydelser (ældrepleje, sundhed- og socialvæsen mv.) er pr. 1. januar 2013 ikke længere omfattet af den danske tilbudslov.
Annonceringspligten indebærer, at myndigheden som minimum offentliggør en annonce, der indeholder følgende:
• En beskrivelse af opgaven
• Tildelingskriterier (ikke krav om vægtning eller prioritering)
• Evt. krav til tilbudsgiveren
• Kontaktperson
• Tidsfrist
Kontrakter der indgås af virksomheder omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet er ikke omfattet af annonceringspligten i tilbudsloven.
Udbudsregler for bygge- og anlægsarbejder
Tilbudsloven gælder også for indkøb af bygge- og anlægsarbejder samt projekteringsopgaver under tærskelværdien for EU-udbud.
Tilbudsloven indeholder en pligt til at afholde licitation for opgaver med en samlet værdi over 3 mio. kr. Opgaver i spændet fra 300.000 - 3 mio. kr. kan indgås på baggrund af underhåndsbud, som er en mindre formel udbudsform. Der kan kun indhentes tre underhåndsbud. Dog kan der indhentes et fjerde underhåndsbud, men så skal dette indhentes uden for lokalområdet.
Link til tilbudsloven og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til bygge- og anlægsopgaver (vejledning til tilbudsloven) kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egen hjemmeside: xxx.xxxx.xx
Hvor skal udbud annonceres?
Pr. 1. april 2012 skal alle offentlige ordregivere benytte xxx.xxxxx.xx, når de annoncerer indkøb af varer og tjenesteydelser omfattet af tilbudslovens annonceringspligt. Pligten følger af bekendtgørelse om ordregiveres annoncering af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter på den centrale udbudsplatform. Ordregivere kan også vælge en frivillig annoncering af bygge- og anlægsprojekter, der er omfattet af tilbudsloven, på xxx.xxxxx.xx.
Aak Bygninger Xxxxxxxxxxxx 00, 1. sal 9931 4060
9000 Aalborg
Følgende kontrakter skal annoncere på xxx.xxxxx.xx:
• Offentlige vareindkøbskontrakter, hvis værdi overstiger 500.000 kr., men er mindre end de aktuelle tærskelværdier i udbudsdirektivet,
Offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdirektivets bilag II A, hvis værdi overstiger 500.000 kr., men er mindre end de aktuelle tærskelværdier i Udbudsdirektivet.
EU-udbudsreglerne
EU’s udbudsdirektiv regulerer indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, hvor kontraktværdien er over EU´s tærskelværdi.
Tærskelværdierne er for 2014:
Udbudsdirektivet Direktiv nr. 2004/18/EF | Statslige myndigheder: | Regionale/kommunale myndigheder og offentligretlige organer mv.: |
Tjenesteydelser | ||
1. Bilag II A tjenesteydelser (undtaget tjenesteydelser i kategori 8 og de tjenesteydelser i kategori 5 hvis CPV- positioner svarer til CPC-nummer 7524, 7525 og 7526): | 998.019 kr. | 1.541.715 kr. |
2. Bilag II A tjenesteydelser i kategori 8 og kategori 5 (kun CPV-positioner der svarer til CPC-nummer 7524, 7525 og 7526): | 1.541.715 kr. | 1.541.715 kr. |
3. Bilag II B tjenesteydelser: | 1.541.715 kr. | 1.541.715 kr. |
4. Delydelser: | 595.832 kr. | 595.832 kr. |
Direktiv nr. 2004/18/EF | Statslige myndigheder: | Regionale/kommunale myndigheder og offentligretlige organer mv.: |
Varer | ||
1. Vareindkøb: | 998.019 kr. | 1.541.715 kr. |
2. Delydelser: | 595.832 kr. | 595.832 kr. |
3. Varekøb på forsvarsområdet omfattet af bilag V: | 998.019 kr. | |
4. Varekøb på forsvarsområdet ikke omfattet af bilag V: | 1.541.715 kr. |
Direktiv nr. 2004/18/EF | Statslige myndigheder: | Regionale/kommunale myndigheder og offentligretlige organer mv.: |
Bygge- og anlæg | ||
1. Bygge- og anlægsarbejder: | 38.624.809 kr. | 38.624.809 kr. |
2. Koncessioner: | 38.624.809 kr. | 38.624.809 kr. |
3. Delarbejder: | 7.447.900 kr. | 7.447.900 kr. |