AFTALENS PARTER
Trekantsområdet |
X.xx. NST-52400-00036 |
Ref. KKL |
Den 06. marts 2017 |
Aftale om leje og administration af fiskeri i Vejle Å
§ 1
AFTALENS PARTER
Mellem Miljøministeriet, Naturstyrelsen Trekantsområdet, Førstballevej 2, 7183 Randbøl, som udlejer (herefter benævnt Udlejer)
og
(herefter benævnt Lejer) indgås følgende aftale om leje og administration af fiskeri i Vejle Å.
§ 2
FISKEVAND
Aftalen om leje af fiskeri omfatter udvalgte strækninger ejet og administreret af Naturstyrelsen i Vejle Å, se bilag 1.
Den samlede længde af de lejede strækninger er opgjort til 2820 meter. Naturstyrelsen påtager sig intet ansvar for denne angivelses rigtighed, ej heller for eventuelle forandringer i vandstanden, der måtte indtræffe i lejeperioden.
Ved matrikel 13i Vork By, Egtved og matrikel 1f Xxxxxx, Xxxxx, forbeholdes ret til frit fiskeri for alle som er i besiddelse af et gyldigt statsfisketegn, eller som i henhold til gældende aldersgrænser er fritaget for kravet om statens fisketegn, jf. § 54 i fiskeriloven
Matriklerne 12b, 5i, 5o, og 4b ligger i Natura 2000-område nr. 238, Egtved Ådal.
Naturstyrelsen • Trekantsområdet • Førstballevej 2 • 7183 Randbøl
Tlf. 00 00 00 00 • Fax 00 00 00 00 • CVR 33157274 • EAN 5798000860650 • xxx@xxx.xx • xxx.xxx.xx
§ 3
AFTALEPERIODE OG OPSIGELSE
Lejemålet begynder 1.4.2017 og løber til og med 1.11.2021, hvorefter det ophører uden yderligere opsigelse. Lejeperioden kan evt. forlænges med en yderligere 5- årig periode. Forlængelse kan ske under forudsætning af, at lejer accepterer en af naturforvaltningsenheden fastsat leje – markedsprisen – og evt. ændrede kontraktvilkår.
Kontrakten er uopsigelig fra udlejers side bortset fra ved misligholdelse. Fra lejers side kan kontrakten opsiges med tre måneders varsel til en 1. januar.
§ 4
FISKEFORM
Aftalen omfatter fiskeri med stang fra land. Hver fisker må ikke benytte mere end én stang ad gangen. Der må ikke fiskes med selvfangende redskaber såsom ruser, net, vod, langline, el-fiskeredskaber m.v. bortset fra nedenstående undtagelser.
Det henstilles til at der ikke må anvendes fiskegrej der er fremstillet af bly.
Der må fiskes i perioden 1.april - 31. oktober begge dage inklusive. Der må maksimalt hjemtages tre stk. laksefisk pr. døgn pr. person. Regnbueørred er dog ikke omfattet af denne bestemmelse. Forfodring er ikke tilladt.
Efter forudgående aftale med Udlejer kan Lejer:
• udføre lovligt el-fiskeri
• på lovlig vis opfiske ørreder og andre arter til yngelproduktion, uanset at dette sker i fredningstiden
• i særlige tilfælde og i overensstemmelse med gældende udsætningsplan udsætte fiskeyngel eller sættefisk til fiskebestandens ophjælpning. Udlejer skal orienteres minimum to uger forud for aktiviteterne.
Fiskeriet skal ske under hensyntagen til den til enhver tid gældende lovgivning, herunder fiskerilovgivning samt regler om fredningstider og mindstemål.
§ 5
SALG AF FISKEKORT
Lejer er forpligtet til at administrere salg af fiskekort til ikke-organiserede lystfiskere. Dette sker fra udvalgte kortsalgssteder, herunder evt. salg via internet. Der skal som minimum udstedes dagkort.
Maksimumsprisen på dagkort fastsættes ved aftalens indgåelse til 125 kr. og giver adgang til fiskeri i alt det i nærværende kontrakt lejede fiskevand. Eventuelle ønsker om ændringer i kortpriser skal aftales med Naturstyrelsen forud for en 1. januar. Antallet af dagkort til salg kan ikke begrænses, medmindre det er aftalt med Udlejer. Dagkort skal være påtrykt Naturstyrelsens logo, ligesom der skal medfølge kort over fiskevandet samt mulige p-pladser.
Bortset fra salg af fiskekort og medfiskeretsaftale med andre, lokale sportsfiskerforeninger er hel eller delvis fremleje og/eller overdragelse af kontrakten til andre ikke tilladt.
I tilknytning til Naturstyrelsens naturvejledningsaktiviteter forbeholder lodsejeren sig ret til at disponere over fiskeretten i begrænset omfang. Sådanne aktiviteter vil altid ske med ledsagelse af en af Naturstyrelsens medarbejdere, og Lejers regler gælder også for dette fiskeri.
§ 6
FÆRDSEL OG ADFÆRD
Regler for færdsel er specificeret i Naturbeskyttelsesloven. De fiskeriberettigede har ret til at færdes på områderne til fods. På stier må de ligeledes færdes på cykel. Der gøres opmærksom på, at motorkørsel ikke er tilladt uden for områder, hvor offentlig motorkørsel er tilladt.
Der må ikke ske færdsel i bredzoner af rørsump og rørskov. Det er således vigtigt, at der i samarbejde mellem Lejer og Udlejer træffes foranstaltninger til hindring af nedslidning af søbredder og åbrinker m.v. af hensyn til gydepladser og ynglende fugle. I øvrigt skal dyrenes ynglesteder og skjul til enhver tid respekteres. Udøvelse af fiskeri skal i det hele taget ske under størst mulig hensyntagen til udlejers interesser, herunder andet ikke-fiskende publikum.
Fiskere skal under fiskeriet bære gyldigt medlemsbevis eller fiskekort samt gyldigt fisketegn. Disse dokumenter skal forevises på forlangende. Forevises disse dokumenter ikke på forlangende, kan Naturstyrelsens personale eller andre personer med bemyndigelse fra Naturstyrelsen bortvise den pågældende fra fiskeriet.
Naturstyrelsen kan i øvrigt forlange personer forment adgang til fiskeri, såfremt Naturstyrelsen skønner, at pågældende udøver kritisabelt fiskeri eller ikke udviser den fornødne, hensynsfulde optræden.
Det er ikke tilladt at tænde ild eller slå lejr i forbindelse med fiskeriet, medmindre det sker på særlige steder, som er anvist og indrettet af Udlejer.
Musikanlæg, musikinstrumenter og anden støjende adfærd er forbudt. Hunde må medtages, såfremt de føres i snor.
Henkastning af affald, herunder fiskemateriel og fiskeudstyr, er ikke tilladt.
§ 7
BESKÆRING, ETABLERING AF BROER MV.
Lejemålet giver efter forudgående tilladelse fra Udlejer Lejer ret til:
• at foretage beskæring af krat, buske og træer langs å-bredden for at sikre tilgængelighed.
• at etablere broer eller spange over evt. grøfter eller lignende, hvor færdsel til fods anses for risikofyldt. Etablering kan udelukkende ske efter forudgående aftale med udlejer.
§ 8
ANSVAR, PLEJEFORANSTALTNINGER, TILSYN OG KONTROL
Lejer forpligter sig til:
• at opsætte skilte med information om fiskeretten.
• at føre jævnligt tilsyn ved fiskevandet for at sikre overholdelse af nærværende kontrakts samt foreningens regler for fiskeri, herunder kontrol af fiskekort/fisketegn, reglementeret parkering og færdsel samt at udøvelsen af fiskeri foregår efter gældende regler for fiskeri og offentlighedens færdsel i området.
• at føre jævnligt tilsyn med, at der sker oprydning af henkastet affald.
• at oplyse Udlejer om uregelmæssige forhold omkring fiskeriet eller fiskestrækningerne. Det kunne eksempelvis være ulovligt fiskeri eller ulovlig færdsel
• efter nærmere aftale og i samarbejde med Udlejer at foretage vandløbspleje. Ressourcer og udgifter til dette arbejde fordeles mellem Xxxxx og Udlejer efter nærmere aftale.
• efter nærmere aftale og i samarbejde med Udlejer samt relevante myndigheder at foretage fiskepleje, hvis en sådan skønnes gavnlig for fiskebestandene og vandløbets økologiske tilstand.
Alle udgifter til ovenstående afholdes af Lejer, medmindre andet er angivet.
Naturstyrelsen har til enhver tid ret til at bede DTU Aqua eller lignende myndigheder om at vurdere, om fiskeriniveauet er rimeligt. Lejer har pligt til på forlangende at forsyne myndigheden med specifikke oplysninger om fiskeriet f.eks. fiskeriets omfang eller hvilke arter der set/fanget i en bestemt periode.
Udlejer er uden ansvar for skader på personer eller materiel, som måtte opstå i forbindelse med det forpagtede fiskeri.
§ 9
MISLIGHOLDELSE
Udlejer kan uden varsel ophæve denne kontrakt, såfremt:
• der udøves fiskeri på arealet i strid med kontrakten eller kontrakten på anden vis væsentligt tilsidesættes.
• Udlejers påbud mm. i henhold til kontrakten ikke efterkommes.
• gældende lovgivning overtrædes, herunder naturbeskyttelsesloven og fiskerilovgivningen.
• Xxxxx har fået et skriftligt påkrav om at bringe en misligholdelse ud af
verden inden en vis frist, og denne frist ikke overholdes.
Sådan ophævelse kan ske med øjeblikkelig virkning og uden at lejeren får refunderet forud erlagt lejeafgift og Lejer er forpligtet til at erstatte ethvert tab, som misligholdelsen måtte have givet anledning til.
§ 10
INDBERETNING OG BETALING AF AFGIFT
Den årlige leje betales forud til Naturstyrelsen. Det påhviler Xxxxx at sørge for betaling af den årlige leje, der forfalder hvert år den 1. marts, dog første gang den 1. april 2017, for perioden 1. april 2017 til 1. november 2021. Der vil normalt blive udsendt opkrævning 2 uger før forfaldsdato.
For perioden 1. april 2017 til 1. november 2021 udgør lejen <Årlig leje angives> kr. (svarende til nettoprisindekset for oktober 2016). Naturstyrelsen regulerer lejen hvert års 1. marts i takt med nettoprisindekset for oktober året før.
Lejer skal hvert år senest i februar måned fremsende:
• En fangstrapport for lejers strækninger i åen eller i foreningens samlede fiskevand med et rimeligt estimat af antal og art af fisk, der er fanget i det lejede fiskevand.
• Opgørelse af antal solgte dagkort.
• Foreningens godkendte og reviderede regnskab.
• Referat fra foreningens generalforsamling.
• Navn og kontaktoplysninger vedr. foreningens formand for det indeværende år.
UNDERSKRIFTER
Som Udlejer: Som Lejer:
Naturstyrelsen Trekantsområdet
Gøddinggård, xx. måned 2017 Dato:
Xxx Xxxxxxxxxx, sagsbehandler