og Fagligt Fælles Forbund

Specialarbejdere beskæftiget på stationære arbejdspladser, specialar- bejdere beskæftiget med fremstilling af betonprodukter, betonelementer og andre bygningsdele, faglærte stenhuggere, stenindustriarbejdere, overfladebehandlere, stukkatører, specialarbejdere på stenhuggerier og specialarbejdere beskæftiget ved industrilakering samt ved virksomheder, der udfører kloak eller slamsugningsarbejde og andet industriarbejde.

Overenskomsten er opbygget på følgende måde:

Afsnit 1: Fælles for alle industrielle medlemmer af Dansk Byggeri

Afsnit 2: Medlemmer af Dansk Byggeri, som indtil 1. marts 2004 var omfattet af Industrioverenskomsten mellem Specialarbejder- forbundet i Danmark og Danske Entreprenører (undtagen DBI).

Medlemmer af Dansk Byggeri, som indtil 1. marts 2004 var omfattet af Industrioverenskomsten mellem Specialarbejder- forbundet i Danmark og Byggeriets Arbejdsgivere (undtagen stenhuggere, stukkatørere og industrilakerere).

Medlemmer af Dansk Byggeri, som optages efter 1. marts 2004 (undtagen stenhuggere, stukkatører og industrilakerere).

Afsnit 3: Medlemmer af Dansk Betonindustri Forening (DBI) pr. 31. marts 1989 (jf. protokollat af 31. marts 1989)‌

Afsnit 4: Medlemmer af Dansk Byggeri, som beskæftiger stenhuggere og stukkatører.

Afsnit 5: Overenskomst vedrørende elever i stenhugger- og stukkatør- faget.

Afsnit 6: Medlemmer af Dansk Byggeri, som beskæftiger industrilake- rere.

Afsnit 7: Overenskomst vedrørende elever i industrilakererfaget.

§ 2 Definition Permanente/ikke permanente arbejdspladser

Permanente arbejdspladser

1. Faste stationære arbejdspladser, hvorfra et færdigt produkt eller ser- viceydelse leveres til flere forskellige aftagere blandt andet industrielle virksomheder, elementfabrikker, færdigbetonfabrikker, betonvarefa- brikker, stenindustrielle virksomheder, grusgrave, stationære reparati- onsværksteder og stationære materielpladser.

Vekslende beskæftigelse

2. Medarbejdere er omfattet af reglerne vedrørende permanente ar- bejdspladser, hvis deres egentlige ansættelse og overvejende be- skæftigelse er på det faste produktionssted, uanset om de fra virk- somheden leverer eller udsendes til montage/forarbejdning på ikke- permanente arbejdspladser.

Flytning

3. Medarbejdere kan overflyttes fra permanente arbejdspladser til ikke- permanente arbejdspladser, og de pågældende medarbejdere vil da være omfattet af reglerne for ikke-permanente arbejdspladser.

§ 3 Zoneinddeling i Nordsjælland ‌‌

1. Zone

Fra Køge Bugt går 1. zones grænse mod nordvest og nord langs vest- grænsen for Vallensbæk kommune og Herstedernes kommune (landeve- jen København-Roskilde skæres ved km 16,0), hvorefter den følger Bal- lerup sogns vestgrænse og videre langs Værløse sogns syd- og vest- grænse indtil Farum sogns sydgrænse umiddelbart vest for Farum Sø. Herfra følges grænsen mellem Ganløse og Farum sogne mod nordvest med en drejning mod øst til Slangerupbanen; derefter følges banelinien, indtil denne går ind i Lynge sogn, hvorefter zonegrænsen følger Lynge sogns østgrænse i nordøstlig retning og videre langs Blovstrød sogns vestgrænse mod nord-nordøst, til den umiddelbart efter at have passeret Kongevejen (ved km 26,8) støder til Karlebo sogns grænse langs sydøst- siden af Store Dyrehave. Sognegrænsen følges langs Store Dyrehave mod nordøst og derefter mod nordvest til Grønholt Hegn og videre langs dettes sydøstlige side indtil Karlebo sogns nordgrænse, som derefter føl- ges mod øst ud til Øresund umiddelbart syd for Laveskov.

2. Zone

2. zone omfatter Frederiksborg amt med undtagelse af de dele, som i henhold til ovenstående falder inden for 1. zones grænse. I Hornsherred følger zonegrænsen derfor amtsgrænsen syd for Skibby; øst for Roskilde Fjord følges ligeledes Frederiksborg amts sydgrænse langs Værebro Å indtil grænsen for Københavns amts søndre birk, som derefter følges mod syd til Hedehusene, til den skærer den nordlige grænse for Reerslev sogn. (Landevejen København-Roskilde skæres ved km 24,4). Derefter følges grænsen mellem Reerslev og Vindinge sogne og videre mod øst mellem Reerslev og Tune sogne, mod syd videre langs grænsen mellem Tune og Greve sogne, og derefter følges grænsen om Karlslunde sogn mod syd og øst ud til Køge Bugt.

§ 4 Optagelse af nye medlemmer ‌‌‌

Nye medlemmer med anden overenskomst

1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster tre måneder efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Byggeri.

Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst

2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Dansk Byggeri efter 1. marts 2004, gælder i indtil tre måneder efter, at forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på om- rådet gældende.

3. Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverenskom- sten igen, med mindre virksomheden bliver omfattet af en anden overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation.

Tilpasningsforhandlinger

4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over- enskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære afholdt or- ganisationsmøde, jf1.

Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overenskomst- forhold med henblik på, at overenskomstens regler overholdes, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.

Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættelses- forhold dokumenteres.

Kapitel 2 ‌‌

Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde

§ 5 Informationsmøde

1. Organisationerne ønsker at sikre, at den danske model fungerer bedst muligt på de danske byggepladser, og at alle parter kommer godt fra start. Når organisationerne er enige om, at der er behov for det, skal entreprenøren på ledelsesniveau deltage i et fælles møde med arbejdsmarkedets parter. På mødet får entreprenøren lejlighed til at redegøre for sin organisation, og arbejdsmarkedets parter får mulighed for at udlægge den danske model og at møde virksomhe- den.

2. Organisationerne er endvidere enige om at tilbyde et fælles informa- tionsmøde gerne inden for første måned efter, at de har påbegyndt arbejdet i Danmark.

3. Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sør- ger en af parterne for egnede lokaler.

4. Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part.

5. Desuden er organisationerne enige om ved påbegyndelsen af større bygge- og anlægsprojekter at tilbyde fælles informationsmøder for virksomhederne og medarbejderne med det formål at give de lokale parter på den enkelte byggeplads en introduktion i gældende løn- og arbejdsvilkår.

Kapitel 3 Ansættelsesforholdet ‌‌‌

§ 6 Oplysninger om ansættelse

Ansættelsesbevis

1. Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal medarbejderen skriftligt gives oplysnin- ger om vilkårene for ansættelsen.

Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis CPR-nummer og CVR-nummer skal oplysningerne indeholde følgende elementer:

− Hvilken overenskomst, der er gældende for ansættelsesforholdet

− Aflønningsformen – timeløn eller akkordløn

− Ved timeløn angives den aftalte begyndelsesløn

− Udbetalingshyppighed

− Det skal angives, at der er tale om en permanent arbejdsplads

− Tiltrædelsesdato

− Parternes underskrifter

Oplysningerne skal udleveres til arbejdstageren senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Organisationerne anbefaler, at det som bilag 2 optrykte ansættelses- bevis anvendes.

Ændringer i ansættelsesforholdet

2. Såfremt der sker ændringer af de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom - dog ik- ke hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller ved- tægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet.

Manglende overholdelse af oplysningspligten

3. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansættel- sesforholdet, jf. stk. 1 og 2, i forbindelse med udløbet af de anførte

tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.

Er de ovennævnte oplysninger udleveret til arbejdstageren senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkommende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der fo- religger systematisk brud på aftalen om virksomhedens oplysnings- pligt.

4. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske oplys- ninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejderen pr.

1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksom- heden inden 2 måneder efter anmodningen meddele medarbejderen de ønskede oplysninger.

5. Elevansatte er ikke omfattet af disse bestemmelser.

§ 7 Ansættelse på funktionærlignende vilkår

1. Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medar- bejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funktionær- lignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retningslinier, der er anført i denne aftale.

2. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

3. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelses- blanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organisationer.

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionær- lignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til faglig voldgift.

4. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fraviges ved aftale.

Løn ‌‌

5. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.

En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.

6. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler.

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.

Anciennitet

7. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hidtil opnået opsi- gelsesvarsel som minimum bevares.

Opsigelse

8. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2.

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens § 49, stk. 12 finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlignende ansættel- se.

9. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn un- der sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke be- røres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsi- gelsen er sket.

Arbejdstid ‌‌‌‌

10. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tilli- ge med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Ferie

11. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn el- ler ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23. Denne bestemmel- se erstatter overenskomstens § 35 .

Pension af ferietillæg

12. Pr. 1. maj 2014 indgår ferietillæg i beregningsgrundlaget for pensi- onsbidrag.

Søgnehelligdage

13. Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.

Feriefridage

14. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

15. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.

Særlig opsparing

16. For medarbejdere der er ansat på funktionærlignende vilkår oprettes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbetaler virksomheden

pr. 1. marts 2017 2,7%

pr. 1. marts 2018 3,4%

pr. 1. marts 2019 4,0%

Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for decem- ber måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensionskon- to.

Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.

Sygdom ‌‌

17. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.

Øvrige bestemmelser

18. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funkti- onærlovens §§ 2 a og 2 b, 16, 17 og 17 a.

Hvor intet andet er nævnt i denne bestemmelse eller i den mellem par- terne udarbejdede ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.

Fagretlig behandling

19. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indivi- duelle aftaler eller af ovenstående retningslinier behandles efter over- enskomstens regler for behandling af faglig strid.

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkel- te medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågældendes opsigelsesvarsel.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter disse ret- ningslinier.

Kapitel 4 Arbejdstid ‌‌‌

§ 8 Den ugentlige arbejdstid ‌

1. Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 timer.

2. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage, og ingen arbejdsdag kan være under 7 timer.

§ 9 Den daglige arbejdstid

Daglig arbejdstid

1. Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 06.00 og kl. 18.00. Spise- og hvilepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ikke mindre end 1/2 time.

2. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres.

Fastlæggelse af daglig arbejdstid

3. Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter han arbejdstiden under hensyn til virksom- hedens tarv og kan iværksætte den med 10 dages varsel.

Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til Reg- ler for behandling af faglig strid for manglende hensyntagen, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.

4. De anførte mindstebetalingssatser respektiv aftalte personlige lønnin- ger dækker eventuel forskydning af spisepauserne, dog ikke ud over gennemsnitlig 1 time daglig pr. uge og for en enkelt dag ikke ud over 1 1/2 time.

§ 10 Varierende ugentlig arbejdstid ‌‌‌

1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er 37 timer.

2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.

En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejdstid end 10 effektive timer.

§ 11 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing

1. Der er ud over det anførte i § 8 lokalt adgang til skriftlig at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden.

Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til bestemmelserne om fast overarbejde.

2. En sådan aftale giver ikke anledning til udbetaling af overarbejdstillæg.

3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med med- arbejderne. Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.

§ 12 Forskudt arbejdstid (gælder ikke faglærte stenhugge- re/stenindustriarbejdere og stukkatører)

1. Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 06.00 - 18.00.

Der må her henvises til bestemmelserne i § 9 vedr. varsling af normal arbejdstid.

Xxxxxxxx af forskudt arbejdstid ‌‌

2. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Hvis varsel ikke er givet, betales overar- bejdstillæg indtil varslets udløb for den tid, der falder uden for virk- somhedens normale dagarbejdstid.

Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid

3. Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales han med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksom- hedens normale dagarbejdstid.

Xxxxxxxx for arbejde på forskudt arbejdstid

4. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der lig- ger mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, for så vidt bestemmelserne i stk. 2 og 3 er opfyldte.

Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017 indgår, følgende tillæg pr. time:

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 24,90

Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 ......................................................... kr. 42,75

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller

derefter, betales indtil kl. 06.00 morgen ................................. kr. 51,90

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018 indgår, æn- dres satserne til følgende:

Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter

kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales følgende til- læg pr. time:

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 ......................................................... kr. 25,30

Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 ......................................................... kr. 43,45

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00 morgen ................................................ kr. 52,75

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019 indgår, æn- dres satserne til følgende:

Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl.18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales følgende tillæg pr. time:

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 25,70 ‌

Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 ......................................................... kr. 44,15

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00 morgen................................................. kr. 53,60

Overarbejde ved forskudt arbejdstid

5. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, beta- les der under sådant arbejde - foruden ovennævnte tillæg - de i over- enskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.

§ 13 Holddrift (gælder ikke faglærte stenhuggere/stenindustri- arbejdere og stukkatører)‌

1. Holddriftsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift.

Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.

Virksomhedens driftstid

2. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser.

Varsel og varighed

3. Ved etablering af holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller som kan betragtes som holddriftsarbejdere jf. stk. 4, ikke kan gøre fordring på varsel. Hvis arbejdet fordres udført inden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejds- tid, i stedet for holddriftstillæg.

Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn betales som ovenstående.

Arbejdstidsbestemmelser ‌

4. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. skift og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer.

Der kan etableres overarbejde på indtil 5 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom.

5. Holddriftsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, så- ledes at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3- skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gennemsnit 35½ time. Xxxxx udover de anførte gennemsnit lægges som hele fri- dage i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte medarbejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.

Særlige arbejdstidsbestemmelser

6. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehelligdage, fe- riedage eller overenskomstmæssige fridage.

7. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gi- ves medarbejderne weekendfrihed.

Afbrydelse, omlægning eller overflytning

8. Ved afbrydelse, omlægning af holddriftsarbejde tilrettelagt over en tur- nusperiode eller overflytning jf. stk. 9 skal der ske en opgørelse af hver enkelt medarbejders arbejdstid i forhold til normeret arbejdstid i henhold til stk. 4-7 i lønningsperioden.

Xxxxxxxxx tid afregnes med sædvanlig betaling for timelønsarbejde ekskl. alle andre tillæg og overskydende tid betales med overarbejds- betaling begyndende med laveste satser.

9. Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb pr. skift i an- ledning af overflytning fra begyndelsen af den lønningsuge hvori ind- går:

1. marts 2017 kr. 204,60

1. marts 2018 ........................................................................ kr. 207,90

1. marts 2019 ........................................................................ kr. 211,20

Ved tilbageflytning til det oprindelige hold inden for 6 uger eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.‌

Arbejdsdøgnet

10. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 til kl.

06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksom- hed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Tillæg for holddriftsarbejde

11. For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lørdage betales fra kl. 18.00 til kl. 06.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017 kr. 38,30

1. marts 2018............................................................................ kr. 38,90

1. marts 2019 .......................................................................... kr. 39,55

12. Holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017 ........................................................................... kr. 90,45

1. marts 2018............................................................................ kr. 91,90

1. marts 2019 ........................................................................... kr. 93,40

Der skal ikke herudover ydes overarbejdsbetaling.

Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag af- ten kl. 22.00, betales tillæg i henhold til stk. 11 fra dette tidspunkt.

Overarbejde

13. Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg jf. stk. 11 og 12 betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet sva- rende holddriftstillæg.

Arbejde på eller forskydning af fridage

14. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt over- enskomstmæssige fridage (stk. 6) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017 kr. 90,45

1. marts 2018........................................................................... kr. 91,90

1. marts 2019 .......................................................................... kr. 93,40

Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgne- helligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag.

15. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:

1. marts 2017 .......................................................................... kr. 27,15

1. marts 2018 .......................................................................... kr. 27,55

1. marts 2019 .......................................................................... kr. 28,00

En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, med- mindre andet aftales lokalt.

16. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag.

Lokalaftaler

17. Udover de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at træffe lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedens særlige for- hold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjæv- ning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.

§ 14 Weekendarbejde (gælder ikke faglærte stenhuggere/sten- industriarbejdere og stukkatører)

1. Hvor der er behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kan denne etableres gennem en lokalaftale om weekendarbejde efter ne- denstående regler:

Aftale om etablering af weekendarbejde kan kun indgås, hvis der or- ganisationerne imellem er enighed herom.

Arbejdstid ‌

2. Der arbejdes normalt i 2 hold á indtil 24 timer på lørdage og søndage. Medarbejdere, der er ansat til weekendarbejde kan kun undtagelses- vis udføre overarbejde på ugens fem første dage og kun efter god- kendelse i organisationerne.

3. Weekendarbejder påbegyndes normalt lørdag morgen kl. 06.00, medmindre andet aftales. Under forudsætning af overenskomstparter- nes godkendelse kan weekendarbejde påbegyndes tidligere end lør- dag morgen kl. 06.00 og betalingerne må ikke forringes herved.

4. Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig ha- ve anden lønnet beskæftigelse. Der kan således ikke betales supple- rende understøttelse.‌

5. Overtrædelse af stk. 4, betragtes som misligholdelse af ansættelses- forholdet, der medfører øjeblikkelig fratræden fra virksomheden.

Lønforhold

6. Der ydes overenskomstmæssig løn svarende til det, der i øvrigt er af- talt på det pågældende område i virksomheden.

7. Der ydes de overenskomstmæssige tillæg for arbejde på lørdage og søndage. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gen- nemsnit på samtlige timer.

Xxxxxxx og arbejde på søn- og helligdage

8. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår, hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfri.

Sygedagpenge

9. I arbejdsgiverperioden betaler den enkelte virksomhed det til enhver tid af Socialstyrelsen fastsatte timemaksimum, således at 24 timer præsteret weekendarbejde svarer til en fuld normal arbejdsuge.

Ferie

10. Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til gældende ferieregler samt den til enhver tid gældende ferielov.

Ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret vil ferien udgøre 5 lørdage og søndage.

ATP

11. ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.

Overflytning ‌‌‌

12. Den enkelte virksomheds ledelse forbeholder sig ret til at lade medar- bejdere overgå til normalt holddriftsarbejde eller daghold, såfremt der opstår mandskabsmangel, ordremangel, kapacitets tilpasningspro- blemer m.v.

Øvrige bestemmelser

13. Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gæl- dende.‌

Anmærkning

Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendarbejderne er medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.

§ 15 Deltid (gælder ikke faglærte stenhuggere/stenindustri- arbejdere og stukkatører)‌

Arbejde på deltid

1. Uanset bestemmelserne om den normale ugentlige og daglige ar- bejdstid kan medarbejdere beskæftiges ved deltidsarbejde på følgen- de betingelser:

Arbejdstidens længde

2. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal i normale uger være mindst 15 timer og højst 30 timer.

Arbejdstidens længde og placering

3. Ved en virksomheds etablering af deltidsbeskæftigelse modtager or- ganisationerne i hvert tilfælde underretning om længde og placering af arbejdstiden.

Ændring af arbejdstiden (længde og placering) kan kun ske med 4 ka- lenderugers varsel.

Deltidsarbejde kan normalt ikke placeres på lørdage og søndage og ej heller på de øvrige dage efter kl. 22.00.

Aflønning ‌‌

4. Aflønning af deltidsbeskæftigelse sker i henhold til de almindelige gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke ydes de omhandlende medarbejdere nogen form for lønmæssig kom- pensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.

Overarbejde

5. Arbejdes der ud over det mellem parterne fastsatte antal timer, ydes der herfor overenskomstmæssig overtidsbetaling.

Deltidsarbejde uden for normal arbejdstid

6. For arbejdstimer efter kl. 18.00 betales i tidsrummet indtil kl. 22.00 føl- gende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017 kr. 36,95

1. marts 2018 .......................................................................... kr. 37,50

1. marts 2019 .......................................................................... kr. 38,10

Sikring af fuldtidsbeskæftigede

7. Etablering af deltidsbeskæftigede må ikke indebære en reduktion i an- tallet af fuldtidsbeskæftigede.‌‌

Opsigelsesbestemmelser

8. De i § 49 anførte opsigelsesbestemmelser er ligeledes gældende for deltidsmedarbejdere.

Anmærkning

Organisationerne er enige om det naturlige i, at deltidsarbejderne er medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.

§ 16 Fridage

1. Maj

1. 1. maj er hel fridag.

Grundlovsdag

2. Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsforskud i henhold til § 41 .

Feriefridage ‌

3. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

4. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søgne- helligdage, jf. § 41 og placeres efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.‌

5. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2017 indgår, stiger forskudsbetalingen til 1.100,00 kr. til voksne medarbejdere og 650,00 kr. til ungarbejdere.

Sygdom på feriefridage

6. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har medar- bejderen ikke pligt til at holde feriefridagen og kan udskyde afholdel- sen heraf.‌

Medarbejderen skal anmelde sygdom overfor virksomheden på nor- mal vis.

§ 17 Nedsat arbejdsevne

Løn og arbejdstid

1. Medarbejdere, som enten varigt eller midlertidig har nedsat arbejds- evne, kan indgå aftale med virksomheden om løn og arbejdstid, der fraviger overenskomstens bestemmelser.

Godkendelse

2. Den lokale afdeling skal, godkende sådanne aftaler.

Misbrug

3. Der kan rejses påtale for misbrug af bestemmelserne efter regler for faglig strid.

Ansættelsesbevis

4. Det anbefales at anvende det af organisationerne udarbejdede ansæt- telsesbevis i henhold til sociale kapitler eller et tilsvarende bevis, som opfylder samme betingelser. Se bilag 2.

5. Uoverensstemmelser om ansættelsesbevis kan fagretlig behandles ef- ter samme regler som gælder for øvrige ansættelsesbeviser.

§ 18 Anden arbejdstid ‌‌

Såfremt der ved særlige arbejdsopgaver lokalt er enighed om en an- den arbejdstidslægning end beskrevet i denne overenskomst, kan en sådan etableres efter godkendelse af Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri.

§ 19 Forsøgsordninger

1. Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lokalt aftales forsøgsordninger, som supplerer og fraviger overenskomstens arbejdstidsbestemmelser.

2. I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det af- tales, at pensionsbidraget, søgnehelligdagsopsparingen og feriegodt- gørelsen konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbej- der, for så vidt angår de timer, der ligger ud over 37 timer om ugen.

Kapitel 5 ‌‌‌

Løn og lønudbetaling

§ 20 Generelt

Lønfastsættelse

1. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspred- ning i den enkelte virksomhed.

2. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfa- ring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må påvir- kes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.

3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisatio- nernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisidder ved forhandlingerne.

4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.

5. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages en gang pr. overenskomstår.

Misforhold som helhed

6. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.

7. Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overhove- det kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomhed lønniveau er væsentligt lavere end lønniveuet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennem- snitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale

om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.

Behandling af uoverensstemmelser

8. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 12 (med ligefrem be- visbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.

9. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes.

10. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold – og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misforholdet.

11. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gøres til genstand for lokal forhandling.

12. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringe til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

§ 21 Lønningsperioden

1. Lønningsperioden slutter fredag ved arbejdstids ophør, og ugesedler skal afleveres senest mandag kl. 09.00, hvis ikke anden aftale er truf- fet mellem virksomheden og medarbejderen.‌

2. Lønningsperioden strækker sig over 2 uger, medmindre virksomheden og medarbejderen lokalt træffer aftale om en anden lønningsperiode.

§ 22 Lønudbetaling

Udbetalingsdag

1. Ved lønudbetaling gennem pengeinstitut mv. kan udbetaling finde sted fredag. Ved lønudbetaling kontant eller ved check skal lønudbe-

taling finde sted om torsdagen så vidt muligt inden arbejdstidens op- hør ‌‌

Ved helligdage

2. Er torsdagen en helligdag, foretages udbetalingen den nærmest for- udgående hverdag.

Ved ferie

3. Hvis lønudbetalingen falder i en ferie, foretages lønudbetalingen først- kommende torsdag, eventuelt fredag, efter ferien.

Ved antagelse og afskedigelse

4. Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller dennes repræ- sentant, har først krav på lønudbetaling ved første ordinære lønudbe- talingsdag.

5. Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller dennes repræ- sentant, skal, uanset om de har arbejdet i akkord eller på timeløn, ved afskedigelsen have bevis for de timer, de måtte have haft på timeløn eller eventuelt i akkord.

§ 23 Lønsedler

1. Ved lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor følgende oplysnin- ger som minimum er anført:

− Virksomhedens CVR-nummer

− Timelønsarbejde

− Akkordarbejde/overskud

− Overarbejde

− Løn under sygdom

− Ferie- og søgnehelligdagsopsparing

− Kørselsgodtgørelse

− ATP

− Pension

− Godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Elektroniske lønsedler ‌

2. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.

3. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medar- bejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Ef- ter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende do- kumenter ved henvendelse til virksomheden.

§ 24 Vejrligsstop (gælder ikke DBI)

Hvis virksomheden eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet har måttet indstilles på grund af vejrliget, og han bevisligt har forlangt, at medarbejderen skal forblive på arbejdspladsen for at afvente ar- bejdsmulighed, betales ventetiden med mindstebetalingssatsen.

§ 25 Resultatløn

1. Det tilstræbes, at arbejdet i størst muligt omfang udføres i akkord eller ved anvendelse af andre produktivitetsfremmende lønsystemer.

2. Hvis én af parterne kræver det, udføres arbejdet i akkord, hvis det er egnet til det.

Hvis der ikke opnås enighed mellem parterne om at udføre arbejdet i akkord eller ved at anvende andre produktivitetsfremmende lønsyste- mer, udføres arbejdet på timeløn i henhold til overenskomstens be- stemmelser.

3. Xxxxxxxx af et akkordarbejde bør altid fastlægges skriftligt, før arbejdet begyndes.

Uenighed om akkord eller produktivitetsfremmende lønsystem må ikke give anledning til arbejdsstandsning.

4. Ved fastsættelse af nye akkorder kan tidsstudier bringes i anvendelse.

5. Parterne er enige om i overenskomstperioden at drøfte mulighederne for at etablere en tidsstudieaftale for industrilakerere.

Kapitel 6 Pension, barsel m.v.‌‌‌

§ 26 Pension og sundhedsordning

1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere, der er fyldt 18 år og elever, der er fyldt 20 år og som i 6 måneder har arbejdet un- der en overenskomst mellem forbundene i BAT-kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsar- bejde.

Pensionsbidraget

2. Pensionsbidraget udgør 12% af medarbejderens ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Medarbejderen betaler 4% af bidraget, og virksomheden betaler 8%.

3. Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

4. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet, jf. § 27, stk. 1 på det for- ventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør pr. måned kr. 2.040,00

Pr. time .............................................................................. kr. 12,75

Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen betaler 1/3.

Indbetaling af pensionsbidrag

5. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler lønmodtagernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark. Pensi- onsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra PensionDanmark.

6. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behandles i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 28. januar 2011.

Sundhedsordning

7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

8. Bidraget udgør 0,15% af den ferieberettigede løn plus ferie- og søg- nehelligdagsbetaling og betales af virksomheden sammen med pen- sionsbidraget.

9. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medarbej- deren har brug for krisepsykologhjælp, hurtig diagnose, misbrugsråd- givning eller en guide til sundhedsvæsenet.‌

10. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, ki- ropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er op- stået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.

11. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parterne - frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmarks Sundhedsordning.

§ 27 Barsel

Graviditetsorlov/barselsorlov

1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måne- ders anciennitet indenfor de seneste 18 måneder, betaler virksomhe- den løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsor- lov/barselsorlov).‌‌

2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.

Fædreorlov

3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædre- orlov.

Forældreorlov

4. Under samme betingelser yder virksombeden betaling under foræl- dreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til

at holde 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden foræl- der.

De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmin- dre andet aftales.

Betaling under graviditets-, fædre- og barselsorlov (og indtil 1. juli 2017 under forældreorlov)

5. Betalingen under graviditets-, fædre- og barselsorlov (og indtil 1. juli 2017 under forældreorlov) svarer til den løn, den pågældende ville ha- ve oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:

1. marts 2017 kr. 143,00

1. marts 2018 ........................................................................ kr. 145,00

1. marts 2019 ........................................................................ kr. 147,00

Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af beløbet.

Beløbet indeholder den ved lovgivning fastsatte maksimale dagpen- gesats.

Xxxxxxxx under forældreorlov efter 1. juli 2017

6. Betaling under forældreorlov udgør fuld løn.

7. Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forventede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende ge- netillæg i orlovsperioden.

8. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, bereg- nes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Eventuelt akkordoverskud i 13- ugers perioden indgår forholdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til i akkordoverskuddet.

9. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13-ugers periode ikke kendes, beregnes timeantallet på grundlag af en arbejds- tid på 37 timer om ugen.

10. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusio- nen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen tilsva- rende.

§ 28 Børns hospitalsindlæggelse ‌

1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herun- der når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.

2. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndighe- den over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hos- pitalsindlæggelsen.

4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.

§ 29 Børneomsorgsdage

1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Med- arbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrørende børn under 14 år.

2. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

3. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan – efter begæring herom – få udbetalt et beløb fra sin søgnehelligdags- og feriefridagskonto.

§ 30 Omsorgsdage ‌

Beskæftigede medarbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge.

Kapitel 7 ‌‌

Ferie- og søgnehelligdagsregler

§ 31 Optjening af ferie

1. Ferie optjenes med 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår.

2. Ved ansættelse af kortere varighed end én måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til ansættelsens længde.

3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud- dannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og hospitalsindlæggelse.

4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nærme- ste hele antal dage.

5. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med ferie- godtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af ferie- dage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.

§ 32 Afholdelse af ferie

1. Ferie skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret)

2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

Hovedferie

4. Hovedferien holdes med mindst 15 dage i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden).

5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.‌

6. Det kan lokalt aftales, at hovedferien afvikles i sammenhæng uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog holdes i sammenhæng.

Restferie

7. Øvrige feriedage (restferie) skal gives i sammenhæng af mindst 5 hverdage, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige fe- riedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.

Lægning af ferie

8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvor- når ferien skal holdes.

9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imø- dekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbejde- rens barns skolesommerferie.

10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne medde- lelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles se- nest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal vars- les senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige om- stændigheder hindrer dette.

Flytning af ferie

11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.

Kollektiv ferielukning

14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan medarbejdere, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke kræve særlig godtgørelse på grund af lukningen.

Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår

15. Holder en virksomhed lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal virksomheden bestemme, jf. bestemmelserne om lægning af ferie, at

medarbejdere, som har optjent mere end 15 feriedage, holder xxxxx i disse dage.

16. Hvis virksomheden ikke fastsætter ferie mellem jul og nytår jf. pkt. 15, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende da- ge.

17. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlig løn i de sidste 4 uger før jul.

§ 33 Sygdom og ferie

1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes.

Hvis en medarbejder bliver syg efter ferien er begyndt, har medarbej- deren mod lægelig dokumentation krav på erstatningsferie efter 5 sy- gedage.

Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på nor- mal vis.

Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medarbejde- ren ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke ønsker at be- gynde ferien, skal ferien varsles på ny.

Sygemelding under kollektiv lukning

2. En medarbejder, som bliver sygemeldt efter feriens begyndelse har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har syge- meldt sig overfor virksomheden.

Raskmelding under kollektiv lukning

3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, rask- melder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.

4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, med mindre andet aftales.

5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales.

§ 34 Overførsel af ferie ‌

1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage, overføres til det følgende ferieår.

2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i det 2. ferieår efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.

3. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan ikke omfatte flere dage, end medarbejderen har optjent i virksomheden.

4. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, som kan anven- des ved aftale om overførsel af ferie.

5. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder inden al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 feriedage i forbindelse med fratrædelsen.

6. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og arbejdsgiveren træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende år. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.

7. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et opsigelsesvarsel, med mindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.‌

§ 35 Feriegodtgørelse

1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i optje- ningsåret.

2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskatte- pligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættel- sen.

Beregning af sygeferiegodtgørelse

3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i ferie- lovens § 25 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor medarbejderen

var fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst i optjeningså- ret.

4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12 ½ % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.

5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ik- ke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO.

Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.

6. Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2017 følgende pr. ar- bejdsdag:

	København	Provinsen
Faglærte	kr. 183,90	kr. 172,05
Ikke-faglærte	kr. 166,20	kr. 169,25

De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5- dages uge.

Til medarbejdere, der arbejder på deltid beregnes de faste ørebeløb som forholdet mellem den aftalte ugentlige arbejdstid og 37 timer.

§ 36 Feriekortordning

1. Virksomheden udsteder senest den 15. februar et feriekort for det for- løbne optjeningsår til medarbejderen.

2. Feriekortet skal indeholde oplysninger om medarbejderens navn og adresse, den løn han har fået udbetalt, den dertil svarende feriegodt- gørelse og antal feriedage, fradrag i kildeskat, samt hvor meget ferie- godtgørelsen udgør pr. feriedag.

Som feriekort anvendes et af organisationerne godkendt feriekort.

3. Hvis medarbejderen ikke på anden måde modtager dokumentation for indtjent feriegodtgørelse, skal virksomheden ved arbejdsforholdets ophør udstede et bevis med oplysninger om medarbejderens optjente feriegodtgørelse og antal optjente feriedage.

4. Det påhviler medarbejdere, som har modtaget et midlertidigt bevis for tilgodehavende ferieløn og ferieret, at meddele adresseforandring til den pågældende virksomhed.‌

Elektroniske feriekort

5. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere feriekort, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- Boks, eller via e-mail.

6. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende do- kumenter ved henvendelse til virksomheden.

Lønseddel som feriekort

7. Hvor feriekort ikke anvendes, får medarbejderen, ved årsskiftet og ved eventuel fratrædelse, en specifikation af feriegodtgørelsen med oplys- ninger om feriebeløb og antal feriedage.

8. Lønspecifikationen skal være fyldestgørende og indeholde følgende oplysninger:

− Ferieberettiget løn

− PensionDanmark

− AM-bidrag

− A-skat

− ATP

samt øvrige forekommende lønbehandlingsoplysninger.

9. Derudover skal lønspecifikationen indeholde relevante oplysninger om ferie-, søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse samt feriedags- regnskab.

Attestation af feriekort

10. Medarbejdere, der er i arbejde eller aftjener værnepligt, påtegner fe- riekortet, med ferieperioden, datoen for feriens begyndelse, det antal feriedage, der skal holdes, og med angivelse af den feriegodtgørelse, der svarer dertil.

11. Har en medarbejder ingen virksomhed på det tidspunkt, ferien skal holdes, attesteres feriekortet af arbejdsløshedskassen (hvis han mod- tager ydelser fra en arbejdsløshedskasse) eller af det sociale udvalg.‌

Udstedelse af restferiekort

12. Hvis en medarbejder ikke holder hele den optjente ferie i sammen- hæng, udbetaler den virksomhed, der har udstedt feriekortet, det be- løb, der svarer til ferien. Nyt feriekort udstedes på det resterende be- løb.‌

§ 37 Udbetaling af feriegodtgørelse

1. Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse fra de virksomheder, hvor han tidligere har været beskæftiget, mod at indlevere et feriekort, som er udstedt af virksomheden.

2. Feriegodtgørelse udbetales senest 1 måned før ferien begynder, for- udsat medarbejderen i tide har indsendt behørigt udfyldt og attesteret feriekort.

Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes

3. Feriegodtgørelse udbetales uden at ferie holdes i én af følgende situa- tioner:

Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet

4. Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af al- ders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fra- træder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Cen- trale Personregister.

Feriepenge 750,00 kr. eller derunder ved fratrædelse

5. Feriegodtgørelse kan udbetales af virksomheden til medarbejdere ved fratræden, hvis beløbet er på 750,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Virksomheden kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter bestemmel- serne i dette afsnit til samme medarbejder mere end 2 gange inden for samme optjeningsår.

Optjent feriepenge i alt 1.500,00 kr.‌‌

6. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferieårets begyndelse uanset om ferie holdes når beløbet er 1.500,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Når en medarbejder ønsker udbetalt feriegodtgørelse, uden at ferie holdes, jf. ovenfor, underskrives feriekortet af medarbejderen og sen- des til virksomheden sammen med dokumentation for, at betingelser- ne for at udbetale feriegodtgørelse er opfyldt.

Medarbejderen er ude af stand til at holde ferie

7. Medarbejdere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fød- sel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets instituti- oner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet er helt eller delvis afskåret fra at holde ferie, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden udløbet af ferieåret, at få feriegodtgørelse udbetalt uden at holde ferie.

Dødsfald

8. I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.

Forud for udbetaling af feriegodtgørelse, attesteres feriekortet samt påføres oplysning om, at en af de ovennævnte situationer foreligger eller har foreligget.

§ 38 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb

Feriegodtgørelse, som ikke er hævet af medarbejderen inden ferie- årets udløb (30. april), skal udbetales til medarbejderen i én af følgen- de situationer:

Feriegodtgørelse under 2.250,00 kr.

1. Hvis den uhævede feriegodtgørelse, ferie med løn og evt. ferietillæg udgør under 2.250,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbi- drag udbetaler virksomheden feriegodtgørelsen ved ferieårets udløb (30. april).

Ovennævnte beløb udbetales til medarbejderen senest den 15. juni.

Feriegodtgørelse under 3.000,00 kr. for ferie, som er holdt ‌

2. Hvis feriegodtgørelsen udgør under 3.000,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag for ferie, som er holdt, men hvor beløbet ik- ke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), udbetales beløbet af virksomheden efter skriftlig anmodning fra med- arbejderen på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering god- kendt blanket.

Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere

3. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret (30. april), udbetales af virksomheden uanset beløbets størrelse efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering godkendt blan- ket.

Feriegodtgørelse svarende til 5. ferieuge

4. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), eller løn under ferie og ferietillæg, der ikke er udbetalt til medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse udover 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår (5. ferieuge), og som ikke er aftalt overført efter overens- komstens § 34 udbetales af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering godkendt blanket.‌

Fortabelse af mulighed for udbetaling

5. Udbetaling af uhævede feriegodtgørelse, jf. stk. 2, 3 og 4 bortfalder, hvis medarbejderen ikke senest den 30. september efter ferieårets ud- løb skriftligt på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering godkendt blanket anmoder virksomheden om udbetaling og beløbet indbetales til feriefonden, jf. § 40 .

§ 39 Særlige bestemmelser

Handel med feriekort samt kreditorforfølgning

1. Aftaler om overdragelse af feriekort eller ferieopgørelse er ugyldige, li- gesom sådanne kort ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Forældelse af feriegodtgørelse ‌‌

2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 3 år efter udløbet af det fe- rieår, i hvilken ferien skulle være holdt, forældes og tilfalder Bygge- gruppens feriefond, med mindre medarbejderen søger kravet gen- nemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, indgivelse af konkursbehandling eller ved at rette henvendelse til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Afkald på ferie

3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.‌

Modregning og tilbageholdelse

4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansættelsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumenteret mod- krav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.

Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sig- tet for forholdet.

Arbejde i ferien

5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for he- le eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.

Uoverensstemmelser

6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.

Feriepengegaranti

7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgø- relse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for feriebelø- bets betaling.

Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor Dansk Byggeri ved anbefalet skrivelse meddeler forbun- det, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.

Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byggeri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – feriekortet eller dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner her- efter med sit/sine medlem(mer).

I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fælles Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den på- gældende fordring til Dansk Byggeri.

§ 40 Faglig feriefond

1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Bygge- gruppens Feriefond.

Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt.

2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at fo- retage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byggeri.

Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning, for- langes kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Såfremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afregne uhæ- vet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgiften til revi- sion.

Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbetalte beløb til Byggegruppens Feriefond.

§ 41 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage ‌‌

Opsparing

1. Søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen til at betale søgnehellig- dage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage udgør 8,60% af medarbejderens ferieberettigede løn, herunder af den overens- komstmæssige sygeløn.

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018 indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 9,30%

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019 indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 9,90%

Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er in- deholdt i beløbet.

Betaling

2. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i forbin- delse med den enkelte søgnehelligdag, feriefridag seniorfridag, bør- neomsorgsdag og dels som en restbetaling.

Forskud

3. Forskudsbeløbene pr. dag udgør:

til voksne medarbejdere .................................................... kr 1.100,00

til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn) ........... kr. 650,00

Som ”helligdage” regnes: Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. på- skedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, 1. og 2. juledag og Grundlovsdag.

Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage, og på feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage.

Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.

Udbetaling af forskud

4. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene ligger.

Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbetales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.‌

Ret til forskud

5. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb

For feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver tid står på søgnehel- ligdags-/feriefridagskontoen.

Virksomheden og medarbejderne bør sikre sig, at der fortsat er ad- gang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 3 nævnte forskud.

For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at beløbe- ne kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventu- elle fratræden.

Restbeløb

6. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og sam- tidig med skatteopgørelsen.

Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbetalings- dag i januar, med mindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet – eller en del heraf – indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.

Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og feriefri- dagskontoen for det foregående kalenderår.

Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.

Fratrædelse

7. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.

Arbejde på søgnehelligdag

8. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling.

Særligt vedrørende SH og feriefridage for udstationerede medar- bejdere ‌‌

9. Hvis tillægget fremgår tydeligt af medarbejdernes lønseddel jf. over- enskomstens bestemmelser herom, eller en tilsvarende opgørelse, kan en udstationerende virksomhed undlade at etablere en SH og fe- riefridagsopsparing, men i stedet udbetale bidraget løbende som et tillæg til lønnen, herunder betalingen for fravalgte feriefridage.

Dødsfald

10. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags- betaling afdødes bo.

Garanti

11. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, såfremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefridagsbeta- ling til gode ved sin fratrædelse.

§ 42 Seniorordning

Optjening

1. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på folke- pension, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at af pensionsbidraget på 12% jf. § 26 kan op til 10% indsættes på med- arbejderens søgnehelligdagskonto.

Afholdelse

2. I de kalenderår, hvor søgnehelligdagsgodtgørelsen optjenes, kan det endvidere aftales at reducere arbejdstiden eller afholde ekstra seniorfridage. Antallet af seniorfridage må dog ikke betyde, at søg- nehelligdagskontoen går i underskud.

3. Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 31. december give virksomheden skriftligt besked om, hvorvidt medarbejderen øn- sker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i det kommende kalenderår, og i så fald, hvor stor en del af pensionsbidraget, med- arbejderen ønsker at indsætte på søgnehelligdagskontoen.

4. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange senior- fridage medarbejderen ønsker at holde det kommende kalenderår.

Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de føl- gende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 31. de- cember meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.‌‌

Seniorordningens første år

5. Ved seniorordningens første år, sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Placering

6. Placeringen af ekstra seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.

Forskudsbetaling

7. Seniorforskud udbetales efter bestemmelserne i henhold til bestem- melserne i § 41, stk. 2-6. Seniorfridage kan dog holdes uden for- skud.

Udbetaling af pensionsbidrag

8. Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid, kan det kon- verterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til løn- nen. Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæs- sige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virk- somheden.

Anmærkning

9. Denne ordning indsættes i overenskomsten, forudsat de opsparede midler kan sikres i tilfælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for at LG dækker de akkumulerede midler, vil Dansk Byggeri kunne dække tilgodehavende via feriegarantiordningen.

10. Bestemmelsen træder i kraft 1. marts 2017, dog således at medar- bejdere tidligst kan holde ekstra seniorfridage i kalenderåret 2018. Allerede aftalte seniorordninger fortsætter uændret, medmindre virk- somheden og medarbejderen aftaler andet.

§ 43 Ferieregler for udstationerede medarbejdere ‌‌‌

1. Bestemmelserne i §§ 31 til 42 gælder ikke for udstationerede med- arbejdere, dvs. medarbejdere som sædvanligvis udfører deres ar- bejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af løn- modtagere.

Afholdelse af ferie

2. Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringsloven sikre udstationerede medarbejdere det antal betalte feriedage, som er fastsat i medfør af den danske ferielov. Den udstationerede medar- bejder og virksomheden skal afvikle en eventuel supplerende ferie efter hjemlandets regler.

Betaling af ferie

3. Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjem- landet har ret til færre dages betalt ferie pr. ferieår, end den danske ferielov giver, supplerer virksomheden forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbejderne udfører arbejde i Danmark, op til ni- veauet i den danske ferielov.

Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medarbejderne, at i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tillader det, udbetaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de manglende feriedage, sammen med lønnen. Afregning af det reste- rende bidrag/løntillæg skal jf. overenskomstens bestemmelser her- om, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperio- de.

Det følger af udstationeringslovens § 6, stk. 1, at hvis den lovgiv- ning der i øvrigt finder anvendelse på ansættelsesforholdet er min- dre gunstig for lønmodtageren med hensyn til længden af ferie og betaling herfor end ferielovens §§ 7, 23 og 24, skal arbejdsgiveren sikre lønmodtageren supplerende ferie og betaling herfor, så ved- kommende bliver stillet lige så gunstigt som efter de nævnte be- stemmelser. Det betyder således, at hvis hjemlandets ferieordning ikke er lige så gunstig som ferielovens, kan medarbejderne optjene supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse eller løn under ferie un- der udstationeringen i Danmark i overensstemmelse med ferielo-

vens bestemmelser. Efter ferieloven er der i dag ret til 5 ugers ferie med betaling på 12,5% af årslønnen i feriegodtgørelse eller med fuld løn under ferien plus et tillæg på 1% af årslønnen. Den supple- rende ferie og/eller feriegodtgørelse skal ikke gives efter ferielovens regler men således at det passer ind i hjemlandets ferieregler.

Tyske virksomheder

4. For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske byggebranches fe- riekasse ULAK under socialkassen for Byggebranchens SOKA-Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om indbetalt fe- riegodtgørelse og SH-betaling i Tyskland svarer nøjagtigt til de dan- ske satser. Aftalen mellem Forbundsministeriet for Arbejde og Social anliggender i forbundsrepublikken Tyskland og Beskæftigelsesmini- steriet i Danmark sikrer en gensidig anerkendelse af de danske og tyske ferieregler. I henhold til den dansk-tyske ferieaftale forudsætter ovenstående, at erklæring fra ZVK-Bau er forelagt den danske fag- forening, indeholdende den krævede bruttoliste over medarbejdere.

Kapitel 8 Samarbejdet ‌‌‌

§ 44 Tillidsmandsregler

Hvor vælges tillidsrepræsentant?

1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 6 (faglærte sten- huggere 4) medarbejdere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsmand over for virksom- heden eller dennes repræsentant. Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsmand, ned til 5 (faglærte stenhuggere 3) eller derun- der, ophører tillidsmandshvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 5 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på samme ar- bejdssted eller virksomhed og medregnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgperioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.‌

2. På virksomheder, hvor der er indført holddriftsarbejde/weekend- arbejde, kan de beskæftigede medarbejdere på de enkelte hold vælge tillidsrepræsentant efter reglerne i denne paragraf.

Hvem kan vælges til tillidsmand

3. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere med min. 6 måneders anciennitet.

Valg af tillidsmand

4. Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle medar- bejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virksomheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget.

5. Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget og er godkendt af Fagligt Fælles Forbund.

6. Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund har stemmeret.

7. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Elever, herunder vok- senelever, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.‌

Efteruddannelse af tillidsrepræsentanter

8. Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dags varig- hed. Tillidsrepræsentanter har ret til at deltage i et sådant kursus in- den for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt.

Virksomheden yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens deltagel- se betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt.

Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter

9. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøf- telse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdate- ring. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opda- tering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

10. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræ- sentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

11. Medarbejderen modtager løn med samme sats som ved sygdom un- der den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virksomheden.

12. Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og Anlægsbran- chens Udviklingsfond.

Fællestillidsrepræsentant

13. På virksomheder, hvor der er 3 eller flere tillidsrepræsentanter, er par- terne enige om, at det kan være formålstjenligt, at tillidsrepræsentan- terne af deres midte vælger en fællestillidsrepræsentant, der i fælles spørgsmål, f.eks. lægning af arbejdstiden, hygiejne, marketenderi, fri- dage o.l., kan være samtlige medarbejderes tillidsrepræsentant over for virksomheden eller dennes repræsentant. Meddelelse om valg af

fællestillidsrepræsentant skal straks bringes til virksomhedens kund- skab.‌

Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, med mindre virksom- hedsledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter bliver enige om no- get andet.

Xxxxxxxx

14. Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagel- se i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som stedfortræder for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er meddelt virk- somheden skriftligt. En således udpeget talsmand har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstående regler.

Tillidsmandens pligter

15. Det er tillidsmandens pligt overfor sin organisation og overfor virksom- heden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt sam- arbejde på arbejdspladsen. Ved udførelsen af hans hverv er det dog ikke tilladt unødigt at forsømme arbejdet, ligesom det må være en re- gel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - holdes uden for arbejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virksomheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af pålæg fra virk- somheden.

Tillidsmandens opgaver

16. Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillidsman- den forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virk- somheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Såfremt der ved forhand- linger i henhold til overenskomstens almindelige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågældende medar- bejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsman- den tilkaldes til forhandlingerne. Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et tilfredsstillende resultat, står det tillidsmanden frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er til-

lidsmandens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet ufor- styrret.‌‌

Afskedigelse af tillidsrepræsentant

17. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsa- ger.

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større an- tal medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis med- arbejderantallet i en periode af 4 måneder har været 5 eller derunder, og virksomheden skriftligt har meddelt tillidsrepræsentanten, at man jf. ovenstående ønsker dennes funktion som tillidsrepræsentant ophørt.

Særligt for DBI

18. På DBI-området har tillidsmanden et opsigelsesvarsel på 4 måneder og efter 5 års anciennitet i alt 5 måneder med mindre afskedigelsen er begrundet i arbejdsmangel.

Fremgangsmåde ved afskedigelse

19. Hvis en virksomhed finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 13, 1 afsnit til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1-3, kan dennes ansættelsesforhold i varslingsperioden normalt ikke afbrydes, før tillidsrepræsentantens organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved en fagretlig be- handling. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalender- dage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige be- handling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelses- varsel som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.

§ 45 Arbejdsmiljørepræsentanter

For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme regler for valg, afløn- ning og afskedigelser som for tillidsrepræsentanter. Arbejdsmiljøre- præsentanter bør fortrinsvis vælges blandt de medarbejdere, der har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

Herudover henvises til den til enhver tid gældende "Lov om arbejds- miljø" med tilhørende bekendtgørelser.

§ 46 Samarbejdet ‌‌

For samarbejdet gælder i øvrigt Samarbejdsaftalen af 27. oktober 2006 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

§ 47 Samarbejde og arbejdsmiljø

1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomhe- den er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens pro- duktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udvik- lingsmuligheder.

2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af over- enskomsten.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017 indgår, ud- gør bidraget pr. arbejdstime 45 øre

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2018 indgår, ud- gør bidraget pr. arbejdstime 50 øre

3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter in- den for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktiviteterne in- den for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at frem- me samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.

Kapitel 9 Ansættelse og afskedigelse ‌‌‌‌

§ 48 Ansættelse

Det tilstræbes, at antagelse af arbejdere finder sted ved arbejdstids begyndelse mandag, ligesom det tilstræbes, at fratrædelse af medar- bejdere finder sted ved kalenderugens afslutning.

§ 49 Afskedigelse

Opsigelsesvarsler

1. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstående tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år – idet dog elevtid før det fyldte 18. år tæller med – gælder følgende opsigelsesfrister:

2. Medlemmer af Dansk Byggeri, som indtil 1. marts 2004 var omfattet af Industrioverenskomsten mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og Danske Entreprenører samt medlemmer af Dansk Byggeri, som optages efter 1. marts 2004 (undtagen stenhuggere og industrilakere- re):

	Arbejdsgiverside	Arbejderside
Efter 9 mdr.s beskæftigelse	1 uge	0 uger
Efter 1 års beskæftigelse	3 uger	1 uger
Efter 3 års beskæftigelse	5 uger	2 uger
Efter 5 års beskæftigelse	7 uger	2 uger

3. Medlemmer af Dansk Byggeri, som indtil 1. marts 2004 var omfattet af Industrioverenskomsten mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og BYG, samt medlemmer af Dansk Byggeri, som optages efter 1. marts 2004, som beskæftiger stenhuggere og industrilakerere:

Arbejdsgiverside Arbejderside Efter 6 mdr.s beskæftigelse 1 uge 0 uger

Efter 1 års beskæftigelse 2 uger 1 uger

Efter 3 års beskæftigelse 5 uger 2 uger

Efter 5 års beskæftigelse 7 uger 2 uger

4. Ved afskedigelse kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til ophør ved en arbejdsdags udløb.‌

5. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, opsi- gelsen er modparten i hænde.

Opsigelse fra såvel medarbejder som virksomhed skal ske skriftligt, og organisationerne har udarbejdet blanketter, der kan anvendes hertil.

6. Medarbejdere, beskæftiget ved akkordarbejde, jf. Hovedaftalens § 4, stk. 2, kan dog tidligst fratræde ved akkordaftalens opfyldelse.

7. Uoverensstemmelse om opsigelsesanciennitet afgøres på baggrund af ATP- indbetalingerne.

Genantagelse ‌

8. Hvis en medarbejder afskediges, men genantages efter en periode, der ikke overstiger 9 måneder, bevares den på afskedigelsestidspunk- tet opnåede opsigelsesanciennitet. Dette gælder dog ikke, hvis virk- somheden tilbyder tids- eller opgavebestemt ansættelse i et tidsrum af indtil 60 kalenderdage. Organisationerne har påtaleret efter de fagret- lige regler, hvor misbrug skønnes at foreligge.

Tilskadekomst

9. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk- somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.

Afbrydelse i anciennitet

10. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke sygdom, barselsorlov, mili- tærtjeneste og midlertidig hjemsendelse.

Frihed i forbindelse med afskedigelse

11. Medarbejdere, som afskediges efter 1. maj 2014 med overenskom- sternes opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskærin-

ger, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende for- hold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kassen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedi- gelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold.‌

Bortfald af opsigelsesvarsel

12. Opsigelsesvarsel for virksomheden bortfalder:

− Ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejds- standsning,

− Ved hjemsendelse i forbindelse med indtrædende maskinstands- ning, materialemangel, vejrlig, manglende ordretilgang eller lignen- de og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis. Hjemsendelse skal ske skriftligt og organisationerne har udarbejdet en blanket, der kan anvendes hertil.

Manglende varsel

13. Hvis en medarbejder afskediges uden det varsel, han har krav på, og uden han selv har givet anledning til afskedigelsen, betaler virksom- heden en erstatning svarende til hans sædvanlige løn ved tidlønsar- bejde for det antal arbejdsdage overtrædelsen drejer sig om.

14. Hvis en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, han har pligt til, betaler han et beløb til virksomheden svarende til den for den pågældende medarbejder gældende sædvanlige løn for tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen andrager.

Tiltrædelse af andet arbejde

15. Hvis en medarbejder er opsagt, og han kan påvise, at han kan tiltræ- de andet fast arbejde straks efter eller inden for sit opsigelsesvarsel til virksomheden, bør virksomheden acceptere dette.

§ 50 Hjemsendelse

Parterne har aftalt følgende retningslinier om hjemsendelse, jf. § 49, stk. 12 :

Grundlag for hjemsendelse

1. Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele eller dele af vinterperioden – som f.eks. kabel- og ledningsarbejder, bro-

lægning og lignende – kan virksomheden hjemsende medarbejder i en periode.‌

2. Herudover kan medarbejderne i overensstemmelse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, or- dremangel og lignende.

3. Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i arbejdsgive- rens hjemsendelse af medarbejdere. Der er endvidere enighed om, at virksomheden - så vidt muligt - bør orientere medarbejderen i så god tid som muligt inden hjemsendelsen.

Løn

4. Når medarbejderne er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden.

Andet arbejde

5. Hvis medarbejderen under hjemsendelsen påbegynder anden be- skæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt det- te medfører, at medarbejderen ikke ønsker at vende tilbage og genop- tage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Medarbejderen er i så- danne tilfælde ikke pligtig til at give virksomheden et evt. opsigelses- varsel i henhold til overenskomsten.

Orientering om genoptagelse

6. Efter tre måneders hjemsendelse, bortset fra hjemsendelser, der er begrundet i vejrmæssige og/eller sæsonmæssige forhold, kontakter virksomheden medarbejderen med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår medarbejderen skøn- nes at kunne genoptage arbejdet inden for de følgende 3 uger.

7. Hvis virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse, betragtes medar- bejderen som opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsesperioden.

Genoptagelse af arbejdet

8. Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal medarbejderen tilby- des arbejde igen.

9. Hjemsendte medarbejdere skal tilbydes beskæftigelse i virksomheden i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere til dette arbejde.

10. Medarbejderen er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilbydes igen.

Kapitel 10 Ungarbejdere ‌‌‌

§ 51 Almindelige bestemmelser

Aftalen omfatter ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 18 år, og bortset fra efterfølgende fravigelser er de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld ud- strækning for disse.

§ 52 Antagelse af ungarbejdere

1. På arbejdspladser, hvor der beskæftiges mindst 3 voksne ikke- faglærte medarbejdere, kan ungarbejdere beskæftiges på neden- nævnte særlige vilkår i følgende omfang:

Antal voksne medarbejdere Antal ungarbejdere 3 - 5 1 ‌

6 -10 2

11-15 3

osv. osv.

2. På arbejdspladser, hvor arbejdet ikke strækker sig over 3 uger, kan der, selv om der kun beskæftiges 1 eller 2 voksne ikke-faglærte med- arbejdere, dog altid desuden beskæftiges 1 ungarbejder.

3. Hvor der beskæftiges flere ungarbejdere end foranstående, bliver de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overens- komster gældende i fuld udstrækning for ungarbejdere ud over det fastsatte antal.

§ 53 Aflønning af ungarbejdere

Timelønsarbejde

1. Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere, der er fyldt

15 år, men ikke 16 år, fastsættes til 40%‌

16 år, men ikke 17 år, fastsættes til 50%

17 år, men ikke 18 år, fastsættes til 70%

af mindstebetalingssatsen for voksne medarbejdere alle overens- komstmæssige tillæg indbefattet. Lønnen for den enkelte ungarbejder aftales efter samme regler som for voksne arbejdere.

Akkordlønsarbejde

2. Ungarbejdere, der er fyldt 16 år, kan efter aftale mellem akkordholdet og virksomheden deltage i akkorder sammen med de voksne medar- bejdere på følgende vilkår:

Akkordforskud

3. Der udbetales som forskud på den ungarbejderen tilkommende andel i akkordsummen, jf. nedenfor, de under stk. 1 fastsatte procenter af mindstebetalingssatsen. Herudover ydes søgnehelligdagstillæg som ved timelønsarbejde.

4. For akkorder, hvor faste tillæg er indregnet eller fastsat som procenttil- læg, regnes faste tillæg som udbetalt forskud.

Akkordopgørelse og akkordoverskud

5. Når ungarbejderen er fyldt 16, men ikke 17 år, medregnes 40%, når ungarbejderen er fyldt 17, men ikke 18 år, medregnes 56% af hans timer i akkorden, og han får på disse timer samme akkordfortjeneste som de voksne medarbejdere som sin andel i den akkordholdet til- kommende akkordsum. Ved beregning af ungarbejderens overskud fradrages det ydede forskud på alle timer i akkorden.

6. Eventuelt underskud i akkorden kan ikke modregnes i ungarbejderens overenskomstmæssige forskudsudbetaling eller i den akkordfortjene- ste, han har krav på i henhold til foranstående.

§ 54 Sikkerhed og uddannelse

1. Der skal tages fornødent hensyn til ungarbejderens fysik og sikkerhed under hans beskæftigelse på arbejdspladsen.

2. Organisationerne er enige om at støtte særlige bestræbelser på at opøve ungarbejdere i faget, også ved udnyttelse af de muligheder, der gives for deltagelse i kurser og lignende.

3. Ungarbejdere under 18 år må kun betjene visse maskiner, hvis arbej- det er et nødvendigt led i en uddannelsesaftale efter lov om erhvervs- uddannelse eller tilsvarende uddannelse af mindst 2 års varighed, som giver erhvervskompetence. Lavalderen er i sådanne tilfælde 15 år.

Kapitel 11 Øvrige bestemmelser ‌‌

§ 55 DA/LO Udviklingsfond ‌

Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 42 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til hoved- organisationernes bestemmelse. Med virkning fra den første løn- ningsperiode efter 1. januar 2018 hæves beløbet til 45 øre pr. arbejds- time.

§ 56 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

1. Organisationerne etablerer Bygge- og Anlægsbranchens Udviklings- fond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i efter – og videreuddannelse.

2. Bidrag til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. §§ 81 og 108 indgår i Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond.

Frihed til uddannelse

3. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.

Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.

4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetencevurde- ring i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse in- denfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetencevurderin- gen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen.

5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens område kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige uddannel- sesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.

Anvendelsesmuligheder ‌

6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:‌

− Kompetencevurdering

− Almen og faglig efter- og videreuddannelse

− Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder

− Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden

− Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteter

Bidrag

7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet om- regnes til et beløb pr. arbejdstime.

Ledelse og administration

8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationsselskab, som administrerer de indbetalte bidrag.

De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet.

Ansøgninger

9. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.

10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelse, (efter retningslinier som nuværende Bygge- og Anlægsbranchens Ud- dannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.

11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver ret- ningslinjerne for udbetaling.

Uoverensstemmelser

12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at be- stemmelserne om Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftel- se i bestyrelsen.

13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

§ 57 Lokale aftaler ‌

1. Lokale aftaler og kutymer kan med de i stk. 2 nævnte undtagelser op- siges af begge parter med 3 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre aftale om længere varsel er truffet.

2. I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 1 er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhandlinger, og for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sagen viderebehandle efter gældende fagretlige regler.

3. Parterne er ikke løst fra den opsagte lokale aftale eller kutyme, før de i stk. 2 almindelige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passe- ret. Herefter er overenskomstens almindelige regler gældende (til præcisering af gældende retsstilling), og arbejdsstandsning kan ikke etableres.

§ 58 Vikararbejde ‌

Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri

1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vikarbu- reauer.

2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdsfunktionen bestående lokalaftaler og kutymer.

Vikarbureauet er ikke medlem Dansk Byggeri

3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte orga- nisationer er områdeoverenskomster.

4. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overens- komsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskom- sterne, hvis det udføres af en ansat eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i mod- sætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentreprenør og undergivet dennes ledelsesret.

5. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på

en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldig- hedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over.

6. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlede arbejde.

7. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overens- komst- og aftaleforhold.

8. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom- hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i PensionDanmark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-medlemsorgani- sation og derigennem er omfattet af en overenskomstmæssig pensi- onsordning.

Øvrige forhold

9. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne be- skrevne regler.

10. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på rekvi- rentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere.

11. Fagligt Fælles Forbund tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikariater.

§ 59 Omgåelse af overenskomsten

1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en om- gåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomheder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættel- sesforhold (såkaldte ”arme og ben virksomheder”).

2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et spe- cialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.

3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler.

4. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overens- komstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selv- stændige

- udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet

- er ansvarlig for arbejdets kvalitet

- er økonomisk ansvarlig

- bærer den økonomiske risiko ved arbejdet

§ 60 Ansættelseskodeks

Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for med- arbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydelser i til- knytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

Kapitel 12 ‌‌‌

Regler for behandling af faglig Strid

§ 61 Faglig strid

Lokalforhandling

1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af underteg- nede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.

2. Såfremt der på en virksomhed inden for overenskomstens område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdsplad- sen. Den lokale forhandling skal holdes snarest efter begæring er fremsat.

3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en repræ- sentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.

Mægling

4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem de- res organisation begære sagen videreført til mægling.

5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne øn- sker det.

6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglingsmøde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uover- ensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag og en genpart af et eventuelt referat fra den lokale forhandling.

7. Mæglingsmødet tilstræbes afholdt på arbejdspladsen inden 10 ar- bejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæringen fra modstående organisation. Mæglingsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.

8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale forhand- ling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd.

9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra or- ganisationernes mæglingsmænd der består af mindst 1 fra hver orga- nisation, der herefter ved direkte forhandling søger af løse uoverens-

stemmelser. Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhand- lingsresultatet og underskriver det med bindende virkning for parterne.

Organisationsmøde

10. Hvis organisationerne er enige, kan en sag, inden den videreføres til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne.

11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den mod- stående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets afholdelse.

12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra modstå- ende organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale organi- sationerne i mellem.

13. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for mæglings- mændene suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt.

14. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mægling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder.

15. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilveje- bringe en løsning af uoverensstemmelsen.

16. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Referatet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resultatet af organisationsmødet er bindende for parterne.

17. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, fx hvis forbundet forgæves har søgt at komme i kontakt med virksomhe- den, påhviler det virksomheden at bevise over for Dansk Byggeri, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for forbun- det.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

18. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens be- stemmelser ikke er overholdt, retter Dansk Byggeri henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette for-

holdene. Dansk Byggeri sender en kopi af denne henvendelse til for- bundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan forbundet indbringe sagen for Arbejdsretten.

Faglig voldgift

19. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen for så vidt angår forståelsen af en forelig- gende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem orga- nisationerne bestående overenskomst forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæring herom.

20. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved voldgift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation.

21. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens- stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af referaterne fra den forudgående fagretlige behandling.

22. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.

23. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med- lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode forman- den for Arbejdsretten om at udnævne denne.

24. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand.

25. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste-/priskurantspørgsmål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved juridiske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige overens- komstspørgsmål.

26. Hvis enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal behand- les af en faglig opmand eller en juridisk opmand, indkaldes begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmålet og træf- fer afgørelse i sagen.

27. Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt, kan de i fællesskab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalenderår ad gan- gen. Genvalg kan finde sted.

28. I sager om faglige spørgsmål, jf. stk. 25 fremsender den klagende or- ganisation en skriftlig sagsfremstilling senest 10 arbejdsdage før vold- giftsmødet indeholdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved vold- giftsmødet til modparten og opmanden. Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden.

29. I øvrige sager fremsender den klagende organisation en skriftlig sags- fremstilling senest 20 arbejdsdage før voldgiftsmødet indeholdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden. Udveksling af eventuel replik og duplik skal ske senest henholdsvis 6 arbejdsdage før voldgiften fra klager og senest 2 arbejdsdage før voldgiften fra indklagede.

30. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsre- præsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

31. Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemmefler- tal.

32. Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden alene afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse.

33. Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende arbejdsfor- holdene på et arbejdssted, hvor vedkommende har personlig interes- se.

Konflikt

34. Regler for behandling af faglig strid indskrænker ikke de henhørende organisationers eller disses medlemmers ret til uden forudgående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark.

Tidsfrister

35. Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tidsfri- ster, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den om- stridte sag.

36. Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationerne er truffet skriftlig aftale herom.

Udbetaling efter mægling og voldgift ‌

37. Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller vold- giftskendelse, udbetales førstkommende lønudbetalingsdag, dog tid- ligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modta- get kendelse og fordelingsliste.

§ 62 Fagretslig behandling i bortvisningssager

1. I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den mod- stående organisation, medmindre andet aftales.

2. Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæg- lingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.‌

3. I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden ombe- rammelse af den faglige voldgift.

4. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.

5. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

§ 63 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold

Indledende bestemmelser

1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Be- stemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomhe- den.

2. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vil- kår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres.

3. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprisekon- trakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentrepre- nøren har indgående kendskab til de gældende danske overens- komst- og aftaleforhold.

4. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestemmel- ser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være om- fattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entre- prisekontrakten ikke at opfylde dette krav.

5. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse betyder, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv over- enskomst.

Organisationsmøde

6. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk Byggeri. Tilsvarende retter Dansk Byggeri omgående henvendelse til forbun- det.

7. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisations- møde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstparterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afhol- des på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales.

8. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisations- mødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

9. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.

Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på or- ganisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 ti- mer efter organisationsmødet.

10. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af baggrunds- oplysninger medarbejderens samtykke.

11. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.

12. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Faglig voldgift

13. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt.‌

14. For virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, består ud- valget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet.

15. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestemmel- ser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt vold- giftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbetalings- krav.

16. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at over- enskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Byg- geri sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Byggeri orienterer for- bundet herom.

Omgåelse (entrepriseforhold) gældende for overenskomstperioden 2017 – 2020

Anvendelsesområde

17. Overenskomstens bestemmelser om omgåelse finder anvendelse for entreprisekontrakter, hvor varigheden for arbejdsopgaven for den enkelte underentreprenør er på over 30 dage.

18. Underentrepriser er helt almindelige i byggebranchen og sikrer flek- sibilitet, specialisering og sund konkurrence, men underentrepriser må ikke anvendes til at omgå overenskomstens bestemmelser.

Omgåelse

19. Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsten.

20. Bedømmelsen af, om der er tale om omgåelse af overenskomstens bestemmelser, beror på en vurdering af følgende parametre, idet der

således kan være tale om en omgåelse af overenskomstens be- stemmelser, hvis

• hvervgiveren vidste eller burde vide, at underentreprenøren er dømt for groft at have tilsidesat sine forpligtelser i forhold til overenskomsten (f.eks. ved at anvende falske lønsedler, snyde med timeregistrering eller lignende), men hvervgiveren på trods heraf alligevel vælger at indgå aftale med underentreprenøren, og

• det var tilstrækkeligt klart for hvervgiveren på tidspunktet for ind- gåelsen af entreprisekontrakten, at underentreprenøren – skønt overenskomstmæssigt forpligtet til det – ikke havde til hensigt at udføre arbejdet på overenskomstmæssige vilkår – og underen- treprenøren faktisk ikke udfører arbejdet på overenskomstmæs- sige vilkår.

21. I disse tilfælde indgår det i bedømmelsen,

• om hvervgiver, såfremt han bliver bekendt med, at der rejses en fagretlig sag foretager tilbagehold eller

• medvirker til opfyldelse af betalingen, der udestår fra underen- treprenøren eller

• om hvervgiveren har planlagt og iværksat løbende og passende kontrol med, om underentreprenøren lever op til overenskom- sten niveau.

Fagretlig behandling

22. Hvis en underentreprenør er dømt for groft overenskomstbrud i for- bindelse med udførelse af en arbejdsopgave, og forbundet forgæves har udfoldet alle retlige bestræbelser på at inddrive efterbetalings- kravet hos underentreprenøren, kan der rejses en sag efter de fag- retlige regler med ligefrem bevisbyrde mod hvervgiveren om omgå- else af overenskomsten, jf. ovenstående regler.

23. Parterne er enige om, at en eventuel voldgift skal tage stilling til, om der er sket en omgåelse af overenskomsten. Såfremt voldgiften fast- slår, at der er sket en omgåelse af overenskomsten, kan voldgiftsret- ten tillige træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger et bodsansvar samt fastsætter en eventuel bod.

24. Ved voldgiftsrettens fastsættelse af en eventuel bod skal der være proportionalitet i forhold til forseelsens karakter og det indgår som en vejledning, om

• hvervgiveren tidligere er dømt for overtrædelser

• hvervgiveren – under arbejdets gang – har medvirket til at sik- re at overenskomstens bestemmelser er overholdt

• der er tale om gentagelsestilfælde

• hvervgiveren har udført rimelig kontrol hos underentreprenø- ren med at løn- og arbejdsvilkår lever op til overenskomstens bestemmelser

• eller om der samlet set i øvrigt forelægger formidlende om- stændigheder.

25. Parterne udarbejder i fællesskab en blanket som hvervgiveren kan bruge til at kontrollere løn- og arbejdsvilkår hos underentreprenøren.

26. Såfremt der er gået mere end tre år siden en virksomhed blev dømt efter bestemmelserne i dette afsnit, tillægges dette ikke gentagelses- virkning.

Orientering af forbundene

27. Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbundet for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisations- mødet eller den faglige voldgift.

Fortrolighed

28. Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten.

§ 64 Arbejdsret

I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden klagen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Arbejdsgiverforenings og Landsorganisationen i Danmarks medvirken.

§ 65 Hastesag ‌‌

I tilfælde, hvor der mellem virksomheder og medarbejder opstår uenighed om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbringes som hastesag. Sagsbehandlingen følger da tidsfristerne i "Norm for regler for behandling af faglig strid".

§ 66 Arbejdsstandsning

Reglerne indskrænker ikke organisationernes eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i arbejds- standsninger med hjemmel i ”Norm for behandling af faglig strid” eller i Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisa- tionen i Danmark”.

§ 67 Overenskomststridige konflikter

1. Hvis en virksomhed eller medarbejderne skønner, at der er risiko for overenskomststridige konflikter, skal der på begæring fra en af parter- ne omgående indledes drøftelser mellem overenskomstparterne og de lokale parter for at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen.

2. Hvis Dansk Byggeri eller Fagligt Fælles Forbund efterfølgende finder det formålstjenligt, skal der hurtigst muligt, dog senest 5 arbejdsdage efter begæring herom, holdes et opfølgningsmøde – så vidt muligt på virksomheden.

Bestemmelserne ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overenskomststridige konflikter, jf. Hovedaftalens regler herom.

Kapitel 13 Ligelønsnævn ‌‌

§ 68 Ligelønsnævn

Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende reg- ler:

Overordnede rammer

1. Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der kendes fra Afskedigelsesnævnet.

2. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomstimple- menteringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører implemente- ringsaftaler skal føres ved Nævnet, med mindre de er omfattet af reg- len i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1.

3. Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lo- vens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3.

4. Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftalebe- stemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samarbejdsaf- talen. Xxxxx retstvister i form af uoverensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Næv- net.

5. Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sanktions- system.

6. Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og fortolk- ning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomstelementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelementer forudsætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter påstand henvises til behandling selvstændigt i det fagretlige system.

7. Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige for- handlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Herved for- stås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglingsmøde og organi- sationsmøde. Herudover bør der gennemføres et forberedende møde

i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedigelses- nævnet.

8. Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sags- behandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæssige i de of- test faktatunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det er hen- sigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afbalancerer hensy- net til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplysning af sa- gerne.

9. Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpasninger.

§ 69 Overenskomstens varighed

Overenskomsten og akkordtidsfortegnelse med tilhørende forhandlede protokollater, træder i kraft fra og med den 1. marts 2017 og er gældende mellem overenskomstparterne, indtil den i overensstemmelse med de til enhver til gældende regler skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2020.

København, den 7. marts 2017

For Dansk Byggeri For Fagligt Fælles Forbund

AFSNIT 2 ‌

Industrielle virksomheder

Bestemmelserne i dette afsnit gælder for:

Medlemmer af Dansk Byggeri, som indtil 1. marts 2004 var omfattet af Industrioverenskomsten mellem Specialarbejderforbundet i Dan- mark og Danske Entreprenører (undtagen DBI).

Medlemmer af Dansk Byggeri, som indtil 1. marts 2004 var omfattet af Industrioverenskomsten mellem Specialarbejderforbundet i Dan- mark og Byggeriets Arbejdsgivere (undtagen stenhugge- re/stenindustriarbejdere, stukkatører og industrilakerere).

Medlemmer af Dansk Byggeri, som optages efter 1. marts 2004 (und- tagen stenhuggere, stenindustriarbejdere, stukkatører og industrila- kerere).

Kapitel 1 Arbejdstid

§ 70 Overarbejde ‌

Udførelse af overarbejde

1. Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræver.

2. Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom.

Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde.

Opgørelse af overarbejde

3. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet 1/2 times spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør.

Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time.‌

Natarbejde

4. Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med 1/2 times spise- tid hver 4. time.

§ 71 Systematisk overarbejde

1. Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om varie- rende ugentlig arbejdstid, jf. § 10, kan virksomheden varsle systema- tisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejderes normale arbejdstid. Systematisk overar- bejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalender- dage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

2. Systematisk overarbejde skal - medmindre andet aftales mellem virk- somhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse

3. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, vide- reføres.

4. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal for- handling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6x24 timer.

5. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke pla- ceres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbej- deren er enige herom.

6. De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overens- komstens øvrige regler, påvirkes ikke af muligheden for at varsle sy- stematisk overarbejde.

§ 72 Delpension, delefterløn ‌‌

1. For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet ar- bejdstid.

Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestemmel- se i henhold til regler for behandling af faglig strid.

§ 73 Tilkaldearbejde

1. Ved tilkaldelse til arbejde efter udløbet af den normale daglige ar- bejdstid eller på arbejdsfri hverdage og søn- og helligdage betales overenskomstmæssig løn dog mindst løn svarende til 4 timers arbej- de.

2. Forud for tilkaldearbejde træffes lokalt aftale om betalingen for at være til rådighed.

Kapitel 2 Løn ‌‌‌‌

§ 74 Tidløn

Mindstebetalingssatsen

1. Mindstebetalingssatsen pr. time til voksne medarbejdere udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017 kr. 122,15

1. marts 2018 ......................................................................... kr. 124,15

1. marts 2019 ........................................................................ kr. 126,15

Arbejdsbestemte tillæg

2. Til tromleførere, lastbilchauffører med stort kørekort og førere af trak- torer med læsse- eller jordbearbejdningsredskaber, til førere af blok- vogne og lastvogne med påhængsvogn, hvortil der kræves særligt fø- rerbevis, til førere af gravemaskiner, svært jordmateriel, mobilkraner og byggetårnkraner udgør mindstebetalingssatsen pr. time fra begyn- delsen af den lønningsuge hvori indgår:

1. marts 2017 ........................................................................ kr. 127,25

1. marts 2018 ........................................................................ kr. 129,25

1. marts 2019 ........................................................................ kr. 131,25

Nyansatte uden brancheerfaring

3. Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør pr. time de første 3 måneder fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017 ........................................................................ kr. 116,65

1. marts 2018 ........................................................................ kr. 118,65

1. marts 2019 ........................................................................ kr. 120,65

§ 75 Minutfaktor ‌‌

Nordsjællands 1. og 2. zone

1. Minutfaktorerne aftales på den enkelte virksomhed ved lokal aftale.

Kan der ikke opnås enighed lokalt, fastsættes minutfaktorerne i hvert enkelt tilfælde mellem organisationerne.

Kan der heller ikke mellem organisationerne opnås enighed, fastsæt- tes minutfaktorerne af fagretlig vej, såfremt en af organisationerne be- gærer det.

Minutfaktorerne skal stå i et rimeligt forhold til lønforholdene i det på- gældende lokale område.

Hvor der skønnes at foreligge misforhold, har begge organisationer påtaleret over for hinanden i henhold til regler for behandling af faglig strid.

Provinsen

2. Minutfaktorerne aftales på den enkelte virksomhed ved lokal aftale.

Kan der ikke opnås enighed lokalt, fastsættes minutfaktorerne efter de samme regler, som gælder i Bygge- og Anlægsoverenskomsten mel- lem Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri minus et fradrag på 5% således

1. marts 2017 199,64 øre

1. marts 2018 203,44 øre

1. marts 2019 208,19 øre

eksklusiv det faste tillæg på kr. pr. akkordtime.

Hvis én af parterne kræver det fastsættes minutfaktoren efter de samme regler som er anført oven for under Nordsjællands 1. og 2. zone.

Bonus

3. Hvis der er lokal enighed, kan bonusakkord indføres som et produkti- vitetsfremmende lønsystem.

Forhandlinger ‌‌

4. Der kan højst ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. overens- komstår ved akkord, bonus, produktionstillægsordninger og produktivi- tetsfremmende lønsystemer.

§ 76 Overarbejdssatser ‌

Udførelse af overarbejde

1. Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen på 50%

Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejds- tids begyndelse, dog ikke før kl. 06.00.

2. Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids begyn- delse betales med et tillæg til timelønnen på 100%

Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til

timelønnen på 100%

Opgørelse af overarbejde

3. Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf. § 74.

4. Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse.

Natarbejde

5. I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne.

§ 77 Dag/nattevagt

Dag- og nattevagt betales til enhver tid, såfremt anden aftale ikke træffes mellem de pågældende, med den til enhver tid gældende mindstebetalingssats, jf. § 74.

Kapitel 3 Øvrige bestemmelser ‌‌‌‌

§ 78 Sygdom og tilskadekomst ‌

Varighed

1. Virksomheden betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag

Virksomheden betaler løn under tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.

Tilbagefald

2. Hvis medarbejderen bliver fraværende på grund af samme sygdom inden 14 kalenderdage efter, arbejdet blev genoptaget ved udløbet af den 1. sygeperiode, regnes arbejdsgiverperioden på 4 uger – hen- holdsvis 8 uger - fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.

Betingelser for sygeløn

3. Det er en betingelse, at medarbejderen har været uafbrudt beskæfti- get i virksomheden i mindst 3 måneder, og at medarbejderen opfylder sygedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra virksomhe- den.

4. Anciennitetskravet i stk. 3 gælder ikke ved fravær på grund af tilska- dekomst i virksomheden under udførelsen af arbejdet.

5. Elever anses for at have opfyldt anciennitetskravet, hvis de – efter endt uddannelse – fortsætter i samme virksomhed.

Afbrydelse af anciennitet

6. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under

− sygdom i op til 3 måneder,

− indkaldelse til militærtjeneste (dog kun op til 3 måneder),

− barselsorlov,

− afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materiale- mangel eller lignende, hvis medarbejderen genoptager arbejdet,

− når virksomheden tilbyder det.

Betaling ‌

7. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:

1. marts 2017 kr. 143,00

1. marts 2018 ........................................................................ kr. 145,00

1. marts 2019 ........................................................................ kr. 147,00

og højst for 37 timer pr. uge.

Sygelønnens beregning

8. Sygelønnen beregnes som medarbejderens forventede indtjeningstab pr. arbejdstime, inklusiv systematisk forekommende genetillæg i syg- domsperioden.

Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstime ikke kendes, bereg- nes sygelønnen på grundlag af indtjeningen i de sidste 4 uger før fra- været. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perio- den udførte arbejdstimer.‌

Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4-ugers pe- riode ikke kendes, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpenge- loven, og sygelønnen for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal gange med henholdsvis kr. 143,00 / kr. 145,00 / kr. 147,00.

Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen

9. Bliver medarbejderen uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller sker der et ulykkestilfælde i løbet af arbejdsdagen, betaler virksomheden medarbejderens personlige tidløn for resten af dagen.

Ved akkordarbejde udbetales gældende dagpengesats omregnet pr. time.

§ 56-aftale

10. Hvis der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler virksomheden alene sygedagpenge til medarbejderen i hen- hold til sygedagpengelovens regler, med mindre fraværet skyldes en anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.

§ 79 Barns første sygedag ‌

1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejdernes syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.

2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og barnets før- ste hele sygedag.

3. Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og med- arbejderen af den grund må forlade arbejdet, er der endvidere ret til frihed af resterende arbejdstimer den pågældende dag.

4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.

5. Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede dokumenta- tion foreligger.

§ 80 Efteruddannelse ‌

1. Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund anbefaler, at der i de enkel- te virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for medarbejdere efter virksomhedens og medarbejderens behov og giver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at an- mode organisationerne om assistance.

2. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold.

3. Hvis de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjenligt og re- levant for en medarbejder at deltage i efter- eller videreuddannelse, betaler virksomheden fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger.

§ 81 Uddannelsesfond

Til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond indbetales et beløb svarende til 20 øre pr. faktisk præsteret time for de på virksomheden ansatte medarbejdere.

For virksomheder, der har tiltrådt overenskomsten, og som ikke er

Document Metadata

Table of Contents

og Fagligt Fælles Forbund

Document Metadata

og Fagligt Fælles Forbund

Industrioverenskomsten 2017

mellem Dansk Byggeri

og

Fagligt Fælles Forbund

Kapitel 4 Velfærdsforanstaltninger 100

AFSNIT 3 Dansk Beton Industri 102

Kapitel 1 Arbejdstid 102

Kapitel 2 Løn 105

Kapitel 3 Øvrige bestemmelser 109

Kapitel 4 Ude- og rejsearbejde 113

Kapitel 5 Velfærdsforhold 115

AFSNIT 4 Stenhuggere, stenindustriarbejdere og stukkatører

................................................................................................. 117

Kapitel 1 Løn 117

Kapitel 2 Øvrige bestemmelser 121

Kapitel 3 Øvrige bestemmelser 125

AFSNIT 5 Elever i stenhuggerfaget- og stukkatørfaget 131

AFSNIT 6 Industrilakerere 141

Kapitel 1 Løn 141

Kapitel 2 Øvrige bestemmelser 145

AFSNIT 7 Elever i industrilakererfaget 149

AFSNIT 8 Protokollater Protokollat om arbejdsmiljø 157

AFSNIT 9 BILAG 176

Stikordsregister 191

Fælles

Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde

Løn og lønudbetaling

Ferie- og søgnehelligdagsregler

Regler for behandling af faglig Strid

Industrielle virksomheder

Document Metadata