SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
1.Indledning
1.1
Disse betingelser gælder alle tilbud, salg og leverancer, med mindre andet er aftalt og skriftligt bekræftet af Uniqcover 2008 ApS. Købers egne forretnings- og indkøbsbetingelser har kun virkning, såfremt de skriftligt er anerkendt af Uniqcover 2008 ApS. Al leverance og montage sker i henhold til ”Almindelige Betingelser for Arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed” (AB 92-AB 18. byggeregulativ i Norge og Sverige), således at AB 92 i sin helhed anses for aftalt mellem parterne i det omfang særskilte skriftlige
aftaler, eller nedenstående leveringsbetingelser ikke udtrykkeligt eller forudsætningsvis fraviger AB 92-AB18.
2.Tilbud m.m.
2.1
Tilbud er gældende i 2 uger fra tilbudsdato, med forbehold for udefra kommende ekstraordinære prisstigninger. Der skal således ydes
Uniqcover 2008 ApS godtgørelse for udgifter forøgelser forårsaget af pålæg fra staten og ekstraordinære prisstigninger, jfr. Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 10. oktober 1991 om pris og tid §8 og §9.
2.2
Der tages forbehold for fejl og mangler i købers specifikation. Sådanne fejl og mangler, samt disses følger er Uniqcover 2008 ApS uvedkommende
2.3
Ordrebekræftelse/tilbud i relation til kreditvurdering samt eventuel tilhørende kontrakt(er) forudsættes godkendt af Økonomiafdelingen i Uniqcover 2008 ApS.
2.4
Såfremt at kunden ønsker indgåelse af eget kontrakt dokument end Give Stålspær A/S ordrebekræftelse skal dette være aftalt senest 14 dage efter aftalt ordre. Er dette ikke tilfældet er Uniqcover 2008 ApS`s ordrebekræftelse, herunder indeværende salgs- og leveringsbetingelser gældende som det aftalte dokument.
3. Vedrørende priser
3.1
Stål Rammerne dimensioneres efter de til enhver tid gældende regler og normer for det pågældende land.
3.2
Da tilbuddet/ordren er regnet ud fra Uniqcover 2008 ApS’s produktionsmetoder og standardsystemer, kan udformningen af
konstruktionerne afvige fra projektmaterialet, idet konstruktionerne dog er dimensioneret i henhold til punkt 3.1
3.3
Uniqcover 2008 ApS kan efter aftale stille de nødvendige statiske stål beregninger til rådighed for myndighedsgodkendelse.
3.4
Det påhviler køber/bygherre at kontrollere og godkende de af Uniqcover 2008 ApS fremsendte tegninger og anvisninger inden produktion.
Har køber ikke reageret inden produktionsstart, vil konstruktionen blive produceret efter de fremsendte tegninger.
3.5
Ved annullering af ordrer er Uniqcover 2008 ApS berettiget til at fakturere kunden de afledte og forbundne omkostninger ved annulleringen, dog min. 2% af ordresummen.
3.6
Alt stål er slyngrenset og malet i oxydrød farve til i gennemsnit 60 my, såfremt andet ikke er nævnt / tilbudt. Yderligere malerbehandling
og andre farver eller galvanisering efter tilbud.
4. Leveringstid
4.1
Vor leveringstid er angivet efter bedste skøn, og for at kunne overholde leveringstidspunktet er det nødvendigt for Uniqcover 2008 ApS at have samtlige mål og detaljer på konstruktionen senest 8 uger før levering. Endelig aftale om leveringstidspunkt kan dog tidligst indgås, når ordren er fuldt klarlagt, dvs. den dag ALLE købers specifikationer for ordrens produktion er Uniqcover 2008 ApS i hænde.
4.2
Ved forsinkelser med leverancen, som ikke kan ligge Give Stålspær A/S til last eller skyldes nogle af de omstændigheder, der er nævnt under afsnittet om force majeure, eller købers handling og undladelser, forlænges leveringstiden i det omfang, der efter omstændighederne, af Uniqcover 2008 ApS, skønnes rimeligt. Dette uanset om årsagen til forsinkelse indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
4.3
Varer, der ikke aftages ved den først aftalte leverings frists udløb, kan forlanges betalt med fremsendelse af faktura. Efter betaling kan varerne henstå på Give Stålspær A/S’s lager for købers risiko, så længe pladsforholdene tillader det.
4.4
Hvis Uniqcover 2008 ApS ikke kan levere inden for den aftalte tid, er køber berettiget til ved meddelelse til Uniqcover 2008 ApS at kræve en ny og endelig leveringsfrist inden for rimelig tid. Såfremt denne ikke kan overholdes, er køber berettiget til ved skriftlig
henvendelse til Uniqcover 2008 ApS at hæve aftalen. 4.5
Ved forsinkelse fra Uniqcover 2008 ApS’s side er Uniqcover 2008 ApS erstatningsansvar beløbsmæssigt begrænset til at andrag, maksimalt 10/00 af kontraktsummen ekskl. moms pr. arbejdsdag, dog en samlet bod på maksimalt 5% af kontraktsummen. Uniqcover 2008 ApS er ikke på nogen måde ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
4.6
Ved Uniqcover 2008 ApS`s færdiggørelse af montagen anses leverancen for afleveret, således at risiko for leverancen på dette tidspunkt overgår til KØBER , uanset tidspunkt for aflevering af det samlede byggeri.
5. Betalingsbetingelser
5.1 Netto kontant efter levering eller efter særlig aftale. Ved betaling efter forfaldsdag beregnes morarente + gebyr.
5.2 Uniqcover 2008 ApS kan forlange at køber stiller tilfredsstillende sikkerhed for leverancens betaling.
5.3 Uniqcover 2008 ApS stiller ikke den i AB 92 §6 anførte sikkerhedsstillelse på sager under 3.000.000 kr. ekskl. Moms.
5.4 Køber kan under ingen omstændigheder tilbageholde betalinger eller foretage modregning.
6. Ejendomsforhold
6.1
Det leverede forbliver Uniqcover 2008 ApS’s ejendom indtil betalingen er erlagt fuldt ud i den udstrækning et ejendomsforbehold er gyldigt efter gældende ret.
7. Levering og montering
7.1
Byggepladsen (inkl. tilkørselsveje) skal være ryddet og jævn, samt bæredygtig, således at en 45 ton – 20 m lang sættevogn kan køre frem til og ind ad husets gavl, frem midt i huset til modsatte gavl, hvor montagen starter. Hele gulvet i huset skal være jævnt således, at der er plads til at lægge spærene ned for at samle dem. Der må ikke forefindes strømførende luftledninger indenfor hejse afstand. Er der ikke kørefast i huset skal der være kørefast underlag helt op til soklen. Såfremt byggeplads forholdene efter vort skøn ikke er i overensstemmelse med leveringsforudsætningerne, vil ekstra tidsforbrug blive
faktureret efter gældende takst. Eventuel skader på vort materiel og materiale, der med rimelighed, kan henføres til byggepladsens beskaffenhed, vil blive faktureret til køber. 7.2
Der skal være min. 16 amp. kraft stik til rådighed inden for en afstand af max 75 m til fjerneste sted på bygningen.
7.3
Køber har det fulde ansvar for, at ankerjern til spær og gavlsøjler er til underkant ankerjern plade. Alle ankerjern plader skal være i samme kote, med mindre andet er aftalt. Ankerjern Plader skal være rengjorte for betonrester o.l. Ingen delt af soklen må støbes
eller mures højere end ankerjern plader, inden spærmontage. Sker dette alligevel, vil de for Uniqcover 2008 ApS dermed forbundne merudgifter blive merfaktureret efter gældende takst. Indmålingen af de nedsatte ankerjern, skal returneres til Uniqcover 2008 ApS, senest 5 dage før montageopstart.
7.4
Åsetømmer skal være klar med det nødvendige beslag. Huse med indtil 9 m tagstykke: 3 rækker, ved huse med over 9 m tagstykke
5 rækker.
7.5
Køber er ansvarlig for, at der er mindst 2 tømrere (ved store huse 3 tømrere) til rådighed for oplægning af åsetømmer m.v. Tømrerne indgår under hele montagen i et teamwork med Uniqcover 2008 ApS’s montagehold under ledelse af vor montageformand. Tømrerne medbringer selv egnede lifte til deres arbejde. Køber er ansvarlig for, at der ved store huse, hvor der rejses med 2 biler, er selvkørende bomlift til rådighed for samling af spær i kip, samt for oplægning af åsetømmer i kip. ALT HJÆLPEMATERIEL, SKAL OVERHOLDE ARBEJDSTILSYNETS KRAV OG BESTEMMELSER. Ved store huse forstås alle huse over 22 m spændvidde. - Huse med spændvidde 18-22 m og benhøjde over 4 m. – Huse med kiphøjde over 7 m over terræn, eller hvis spær eller andre forhold er så specielle, at en bil ikke kan rejse dem. Uregelmæssigheder vil blive merfaktureret jf. punkt 7.1.
7.6
Al midlertidig afstivning med åse el. lign. og de dermed forbundne udgifter til hjælpemidler
m.m. udføres og betales af køber.
Afstivningen skal foregå i samme takt som stålmontagen og uden forsinkelse for Give Uniqcover 2008 ApS’s montører.
7.7
Køber skal overholde de dermed forbundne udgifter til montage af evt. fremsendte beslag til kipningsfastholdelse.
7.8
Det er købers ansvar og en forudsætning at linjer og koter skal afsættes, og disse værende synlig og tilgængelige, under hele vores montageforløb, med mindre andet er aftalt.
7.9
Reparationsmaling i fornødent omfang stilles til rådighed for køber. Evt. rengøring fra transportsnavs og reparationsarbejder efter
transport- og montageskader er ikke indeholdt i entreprisen. 7.10
Køber skal selv stå for efterspænding af vindafstivning inden endelig aflevering.
8. Forsikring
8.1
Der påhviler køber/bygherre at tegne all-risk forsikring tilstrækkelig stor til at omfatte alle værdier, der endeligt indgår i anlægget,
herunder også materialer tilført byggepladsen. Dette skal gøres inden montagen foretages. 8.2
Det påhviler køber at sikre, at Uniqcover 2008 ApS i forbindelse med arbejder ved bestående bygninger eller anlæg, er medforsikret
på bygherres BYGNINGS-, LØSØRE-, OG DRIFTTABSFORSIKRING, således at der ikke i skadestilfælde kan rette krav/regreskrav
mod Uniqcover 2008 ApS.
9. Mangler og reklamationer
9.1
Uniqcover 2008 ApS’s ansvar dækker alene dennes eget arbejde, og Uniqcover 2008 ApS er således uden ansvar for entreprenørers foregående arbejder, hvorpå leverancen er monteret.
9.2
Som mangler anses kun dokumenterede konstruktions-, fabrikations- og materialefejl ved de leverede varer samt fejlagtigt udførte
arbejdsydelser. Køber har ansvaret for valg af korrekt malerbehandling, således at denne er egnet til den konkrete brug af byggeriet,
herunder beliggenheden af byggeriet, hvorfor reklamationer over overfladebehandling kun godtages, hvis køber har valgt
den rette behandling og har vedligeholdt konstruktionen. 9.3
Det påhviler køber/modtager at undersøge det leverede STRAKS ved modtagelsen. I tilfælde af evt. mangler ved leverancen skal
meddelelse herom være Uniqcover 2008 ApS i hænde, senest 5 arbejdsdage efter leveringen.
9.4
Efter i ibrugtagen af leverede varer er køber er ansvarlig for løbende drift og vedligehold iht. udleverede manualer el.lign. Eventuel reklamation og ved konstateret manglende vedligehold efter manual el.lign. vil have betydning for vurderingen af en sådan reklamation. 9.5
Køber/modtager kan ikke påberåbe sig mangler, som kunne eller burde have været opdaget ved en sådan undersøgelse, med mindre køber godtgør, at Uniqcover 2008 ApS har modtages skriftlig reklamation senest 5 dage efter modtagelse.
9.6
Køber har ikke andre mangelbeføjelser end krav på, at afhjælpning af manglerne snarest ved udbedring, omlevering eller efterlevering.
9.7
Afhjælpning af mangler på Uniqcover 2008 ApS’s vegne honoreres kun såfremt, der foreligger en af Uniqcover 2008 ApS underskrevet aftaleseddel.
9.8
Uniqcover 2008 ApS er ikke på nogen måde ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte
tab.
10. Produktansvar
10.1
Uniqcover 2008 ApS har etableret erhvervs- og produktansvarsforsikring. 10.2
I den udstrækning Uniqcover 2008 ApS måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde Uniqcover 2008 ApS skadesløs i det omfang, som Uniqcover 2008 ApS’s ansvar er begrænset jf. de foregående stykker. Disse begrænsninger i Uniqcover 2008 ApS’s ansvar er ikke gældende, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
Uniqcover 2008 ApS og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grund af skade, som påstås forårsaget af materiellet.
10.3
Uniqcover 2008 ApS er kun ansvarlig for skader som den solgte vare eller arbejdsydelse forvolder, hvis det uomtvistelig kan
dokumenteres at skaderne skyldes fejl begået af personer som Uniqcover 2008 ApS bærer ansvaret for.
11. Force majeure m.v.
11.1
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for Uniqcover 2008 ApS, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer den opfyldelse: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som Uniqcover 2008 ApS ikke er herre over, så som brand, krig,
Uniqcover 2008 aps · Sct. Xxxxxxx Xxxx 82 1 TV · DK-8800 Viborg · Mob. x00 0000 0000 · xxx.xx. 3744 0434 · xxxxxxxxx.xx
mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelige vareknaphed, kassation af større arbejder, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverandører, som skyldes nogle af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
11.2
Uniqcover 2008 ApS er berettiget til, ved skriftlig meddelelse til køber, at hæve aftalen, når dens opfyldelse inden for rimelig tid, bliver umuliggjort på grund af en eller flere af ovennævnte omstændigheder. Parterne har i den forbindelse hverken krav på erstatning eller godtgørelse.
11.3
Køber har alene ret til at hæve en indgået aftale på grund af forsinkelse som ovenfor nævnt, hvis denne har varet i mere end 3 måneder eller på grund af en anden forsinkelse, når denne kan anses for værende særdeles væsentlig. Køber har i den forbindelse hverken krav på erstatning eller godtgørelse.
12. Tvister og lovvalg 12.1
Tvistigheder i anledning af aftalen, og alt som har sammenhæng hermed, afgøres efter AB 92 §47 af Voldgiftsnævnet for Bygge og
Anlægsvirksomhed, København, hvis afgørelse er endelig. (Ret til ændringer forbeholdes)
Uniqcover 2008 aps · Sct. Xxxxxxx Xxxx 82 1 TV · DK-8800 Viborg · Mob. x00 0000 0000 · xxx.xx. 3744 0434 · xxxxxxxxx.xx