Aftale om brugsret
Aftale om brugsret
Mellem
Syddjurs Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx 0
8400 Ebeltoft
CVR nr. 29189978
og
Søby Borgerforening v/formand Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx 00, Xxxx
8543 Hornslet
CVR nr. 87786470
er indgået følgende aftale om brugsret:
§ 1
Arealet
Syddjurs Kommune stiller del af xxxx.xx. 11u Søby By, Søby jf. kort (bilag 1) til rådighed for Søby Borgerforening .
Arealet udgør ca. 4.525 m2. Bygninger og øvrige anlæg på grunden tilhører ikke Syddjurs Kommune.
§ 2
Varighed og opsigelse
Brugsretten gives i en periode på 20 år, fra den 1. marts 2020 til den 29. februar 2040, hvor aftalen ophører uden yderligere varsel.
Aftalen kan opsiges med 1 års varsel fra enhver af parterne. Såfremt aftalen opsiges af Syddjurs Kommune, skal opsigelsen være begrundet i planmæssige forhold.
§ 3
Vederlag
For brugsretten betales intet vederlag.
Søby Borgerforening betaler eventuelle forbrugsafgifter, og sørger selv for tilmelding og afregning til de respektive forsyningsselskaber. Evt. tilslutningsafgifter til forsyningsselskaber skal ligeledes betales af Søby Borgerforening.
§ 4
Betingelser for benyttelsen
Brugsretten gives på betingelse af
• at brugen af arealet ikke strider mod nuværende eller kommende lokalplan for området
• at arealet anvendes til legeplads samt evt. multibane
• at der ikke anvendes pesticider på arealet
• at – bruger til enhver tid renholder og passer arealet, således at dette til altid fremstår velplejet
• at der ikke opføres bygninger eller foretages ændringer af det af kontrakten omfattede areal uden Syddjurs Kommunes skriftlige samtykke og byggetilladelse
• at Søby Borgerforening opsætter støjhegn, såfremt der kommer naboklager
• Syddjurs Kommune har – ud over evt. myndighedsforpligtelser - ingen forpligtelser i forbindelse med eksisterende bygninger og anlæg på arealet.
§ 5
Overtagelse og aflevering
Arealet overtages som det er og forefindes på overtagelsesdagen den 1. marts 2020.
Ved ophør af brugsaftalen, uanset årsag til ophør, kan Syddjurs Kommune kræve, at arealet afleveres i ryddet stand og henlagt med græs.
Brugsretten gives til Søby Borgerforening. Såfremt foreningen opløses ophører brugsretten, idet denne gives eksklusivt til Søby Borgerforening og ikke kan afstås. Brugsretten ophører på tidspunktet for foreningens ophør.
§ 6
Skiltning
Skiltning skal aftales med Syddjurs Kommune, og må ikke stride mod gældende regler herfor. Syddjurs Kommunes skiltevejledning er bilag 2 til kontrakten.
§ 7
Miljø
Søby Borgerforening skal afholde samtlige udgifter i forbindelse med evt. opsætning af affaldsspande samt bortkørsel af affald og i øvrigt overholde gældende miljøforskrifter.
§ 8
Forsikring
Arealet er ikke forsikret. Såfremt forsikring ønskes skal denne tegnes og betales af Søby Borgerforening Evt. bygninger og anlæg på arealet skal ligeledes forsikres af Søby Borgerforening.
Søby Borgerforening forpligter sig til at tegne evt. lovpligtige forsikringer.
§ 9
Omkostninger
Omkostningerne ved oprettelse af aftalen afholdes af Syddjurs Kommune. Såfremt Søby Borgerforening ønsker juridisk rådgivning omkring aftalen, afholder de omkostningerne hertil.
Ebeltoft, den / 2020
For Syddjurs Kommune
Xxx Xxxxxxxx, borgmester Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, kommunaldirektør
Søby, den / 2020
For Søby Borgerforening
Xxxxxx Xxxxxxx, formand