Vurdering af tilbud
Vurdering af tilbud
Udbud af kontrakt om udvikling, imple- mentering og vedligeholdelse af it-system til understøttelse af arbejdsprocesser på beskæftigelses- og integrationsområdet
EU-udbudsbekendtgørelse nr. 2007/ S 39-047838
Bemærk: Prisoplysninger er udeladt.
Udgave til offentliggørelse
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
1.1. Formål med dokumentet 3
1.2. Tilbudsgivere 3
1.3. Tildelingskriterier 3
2. Tilbuds- og forhandlingsproces 4
3. Proces for vurdering af tilbud 4
4. Vurdering af kvaliteten af den tilbudte ydelse 5
4.1. Samlet vurdering af kvaliteten af den tilbudte ydelse 6
4.2. Konklusion 12
5. Vurdering af økonomi 12
5.1. Samlet vurdering af økonomien i tilbuddene 12
5.2. Konklusion 13
6. Vurdering af leveringstidspunkt 13
6.1. Samlet vurdering af leveringstidspunkter i tilbuddene 13
6.2. Konklusion 14
7. Samlet vurdering 14
1. Indledning
1.1. Formål med dokumentet
Formålet med notatet er at etablere et samlet beslutningsgrundlag til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ved vurdering af tilbud på kontrakt om udvikling, implementering og vedligeholdelse af it- system til understøttelse af arbejdsprocesser på beskæftigelses- og integrationsområdet.
Vurderingen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under styregruppen på baggrund af fælles gennemgang og drøftelse af materialet.
1.2. Tilbudsgivere
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har modtaget tilbud fra:
l KMD A/S
l Medialogic A/S
Det vurderes, at begge tilbud er konditionsmæssige.
CSC A/S, Ementor A/S og Systematic A/S, som også var prækvali- ficeret, meddelte inden den oprindelige tilbudsfrists udløb, at de ikke ønskede at afgive tilbud.
1.3. Tildelingskriterier
Det fremgår af udbudsbetingelserne, at tildelingen af opgaven sker på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Tildelingskriterierne, der er indgået ved tildelingen, er i prioriteret rækkefølge:
1. Kvaliteten af den tilbudte ydelse: 50 til 60 pct.
2. Økonomi: 25 til 35 pct.
3. Leveringstidspunkt: 5 til 15 pct.
Kriterierne er angivet i prioriteret rækkefølge. Ved vurderingen er kriterierne vægtet relativt inden for de anførte rammer Et højere pri- oriteret kriterium vil blive vægtet højere end et lavere prioriteret kri- terium.
Ved nedenstående vurdering af den relative vigtighed af opfyldelse af kravene fastlagt i overensstemmelse med de i udbudsbetingelser anførte K1, K2 og K3 krav.
Tildelingskriterierne er yderligere beskrevet nedenfor i afsnit 4, 5 og 6.
2. Tilbuds- og forhandlingsproces
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen modtog den 26. juni 2007 tilbud fra:
l KMD A/S
l Medialogic A/S
Begge tilbud lå dog prismæssigt væsentlig højere end den ramme, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen havde budgetteret til indkøbet, og var derfor uantagelige. Dette blev meddelt tilbudsgi- verne ved breve af 8. august 2007 og offentliggjort i EU-Tidende (2007/S 163-201937) den 25. august 2007 ved en supplerende med- delelse om, at proceduren omkring tildeling af ordren var afbrudt, og at ordregiver nu ville overgå til udbud efter forhandling i medfør af artikel 30, litra a, 2. punktum, i udbudsdirektivet.
Forhandlingerne blev gennemført på baggrund af det eksisterende udbudsmateriale, og der blev således ikke foretaget ændringer i mi- nimumskrav, øvrige krav eller tildelingskriterier.
Forhandlingerne blev gennemført med de to tilbudsgivere, som blev tilbudt samme antal forhandlingsmøder med Beskæftigelses- og In- tegrationsforvaltningen.
Spørgsmål og svar til uddybning af udbudsmaterialet blev videregi- vet til begge tilbudsgivere.
Efter afslutning af forhandlingerne modtog Beskæftigelses- og Inte- grationsforvaltningen tilbud fra begge tilbudsgivere. Begge tilbud viste sig dog at være ukonditionsmæssige, idet der var taget forbe- hold over for mindstekrav. Herudover var begge tilbud uantagelige, idet de tilbudte priser fortsat oversteg de budgetterede udgifter. For- handlingerne blev derfor genoptaget.
På baggrund af disse forhandlinger modtog Beskæftigelses- og Inte- grationsforvaltningen igen tilbud den 3. december 2007.
3. Proces for vurdering af tilbud
Vurderingen af de modtagne tilbud af 3. december 2007 er sket på baggrund af gennemlæsning og møder i en arbejdsgruppe. Ved mø- derne er tilbuddene blevet gennemgået og vurderet systematisk efter tildelingskriterierne.
Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter for Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning bistået af De- loitte.
Arbejdsgruppens deltagere har hver i sær gennemgået tilbuddene, hvorefter eventuelle spørgsmål er drøftet i arbejdsgruppen. Advokat-
firmaet Xxxx Xxxxxxx har bistået i forbindelse med afklaring af juri- diske spørgsmål.
Der har ikke været stillet afklarende spørgsmål til tilbudsgiverne ef- ter modtagelsen af tilbudene.
4. Vurdering af kvaliteten af den tilbudte ydelse
Ved vurderingen af kvaliteten af den tilbudte ydelse vil der blive lagt vægt på:
A. Højest mulige grad af understøttelse af Beskæftigelses- og Inte- grationsforvaltningens opgaveløsning på en sådan måde, at den understøtter forvaltningens visioner og målsætninger, herunder:
Understøttelse af rettidighed og korrekt sagsbehandling
Effektivisering af de brugerrettede nøgleprocesser via automati- sering og digitalisering, herunder selvbetjeningsløsninger
Understøttelse af arbejdsprocesserne gennem workflows og ad- visering
Samlet overblik over borgere og virksomheder
B. Størst mulig integration med andre eksisterende systemer, her- under:
Integration mellem borgerrettede og sagsbehandlerrettede sy- stemer
Mulighed for dataudveksling via åbne standarder
Understøttelse af snitfladen mellem ydelsesadministration og beskæftigelsesindsats
C. Optimal understøttelse af effektiv sagsbehandling, for eksempel via forenkling af arbejdsgange og minimering af dobbeltregi- streringer
D. Velbeskrevne procedurer for vedligeholdelse og afhjælpning af mangler samt høj grad af dokumentation med henblik på at sik- re det optimale udbytte af systemerne
E. Størst mulig fleksibilitet i systemet i forhold til lovændringer og ændringer i organisationen
F. Bedst mulige servicemål under hensyntagen til høj procentvis oppetid og hurtige svartider for en høj andel af systemets funk- tioner
G. Nem adgang til brug for ledelsesinformation, der i bedst muligt omfang understøtter forvaltningens behov for styringsinforma- tion og rapportering
H. Veldokumenterede og grundige procedurer med henblik på at sikre effektiv gennemførelse af et uddannelsesforløb, som er målrettet kundens behov
I. Omfanget og karakteren af tilbudsgivers deltagelse i samar- bejdsorganisationen og kvalifikationerne hos de allokerede pro- jektdeltagere.
4.1. Samlet vurdering af kvaliteten af den tilbudte ydelse
A. Understøttelse af sagsbehandlingen
I henhold til underkriteriet om højest mulig grad af understøttelse af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens opgaveløsning vurde- res det overordnet set, at begge de tilbudte systemer tilbyder en god understøttelse af forvaltningens visioner og målsætninger.
Understøttelse af rettidighed og korrekt sagsbehandling
Begge systemer giver en god understøttelse af rettidighed og korrekt sagsbehandling af arbejdsprocesserne i forvaltningen.
KMDs tilbud vidner om stort og tilbundsgående overblik over lov- givningen på området.
Medialogic demonstrerer ikke i helt samme grad af overblik over eksisterende og kommende lovgivning på beskæftigelses- og inte- grationsområdet.
Effektivisering af de brugerrettede nøgleprocesser via au- tomatisering og digitalisering, herunder selvbetjeningsløs- ninger
I KMDs system ledes sagsbehandleren gennem arbejdsprocesserne ved, at systemet kun tillader lovlige handlinger og udelukker forker- te sagsskridt.
Medialogics system er i meget høj grad guidende og beslutningsstøt- tende for sagsbehandleren og har en indbygget automatik, som med- fører, at sagsbehandleren guides gennem arbejds- og sagsgange.
Begge systemer vil medføre effektivisering af de brugerrettede nøg- leprocesser via automatisering og digitalisering, herunder selvbetje- ningsløsninger.
Understøttelse af arbejdsprocesserne gennem workflows og advisering
Det vurderes, at begge tilbudsgiveres systemer tilbyder god under- støttelse af workflows generelt, og begge tilbudte systemer demon- strerer stor forståelse for arbejdsprocesser og workflows i forvalt- ningen.
KMDs system bygger i vidt omfang på automatik.
For Medialogics tilbud er det uklart, hvorvidt adviseringer vises for ydelsesservice i systemet (jf. krav 352), eller om der er snitflade di- rekte til KMD aktiv (jf. 361). Det kan medføre, at sagsbehandleren i ydelsesservice selv skal fremfinde adviseringer i systemet.
Samlet overblik over borgere og virksomheder
Begge systemer giver et godt samlet overblik over virksomheder og borgere, og giver god understøttelse af samarbejdet med eksterne le- verandører.
Samlet vurdering
Det vurderes samlet set, at KMDs løsning giver en marginalt bedre understøttelse af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens op- gaveløsning, idet det vurderes bedre på understøttelse af rettidighed og korrekt sagsbehandling, og understøttelse af arbejdsprocesserne gennem advisering.
B. Systemintegration
I forhold til underkriteriet om størst mulig integration med Beskæf- tigelses- og Integrationsforvaltningens eksisterende systemer vurde- res det, at begge systemer opfylder kravene tilfredsstillende.
Integration mellem borgerrettede og sagsbehandlerrettede systemer
Det system, som KMD tilbyder, giver en direkte og meget sikker in- tegration i forhold til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens eksisterende borgerrettede og sagsbehandlerrettede systemer. I den tilbudte løsning er understøttelse af snitflader mellem ydelsesadmi- nistration og beskæftigelsesindsatsen generelt sikker og veldoku- menteret (jf. krav 531, 532), idet data overføres synkront mellem kundens eksisterende systemer til understøttelse af ydelsesadmini- stration og det nye system. Samtidig er det ikke nødvendigt for sagsbehandlere i ydelsesservice at søge oplysninger i systemet, da disse synkront stilles til rådighed i KMD aktiv (jf. krav 335, 341, 361).
For Medialogics tilbud gælder, at Medialogic i vidt omfang er af- hængig af integration med eksisterende KMD-systemer. Såfremt KMD ikke stiller snitflader til rådighed, vil systemintegrationen bli- ve løst via et hjælpesystem, AppLinX. AppLinX anvendes til indi- rekte integration mellem det nye system og de øvrige KMD- systemer. Ligeledes vil integration løses ved at overføre data via batches med et aftalt tidsinterval. Denne løsning betyder, at data ik- ke vil være synkront til rådighed i forhold til udvalgte funktionalite- ter i systemet (jf. krav 335, 476, 496, 528, 533).
Snitflader til de statslige systemer er velbeskrevede i begge tilbud.
Mulighed for dataudveksling via åbne standarder
Begge systemer giver lige stor mulighed for dataudveksling via åbne standarder.
Understøttelse af snitfladen mellem ydelsesadministration og beskæftigelsesindsatsen
I KMDs tilbud er understøttelsen af snitfladerne mellem arbejdsgan- gene i ydelsesadministration og beskæftigelsesindsatsen velbeskre- vet.
I Medialogics tilbud er det ikke nær så klart beskrevet, hvordan un- derstøttelsen af snitfladerne mellem ydelsesadministrationen og be- skæftigelsesindsatsen vil ske i systemet. I den tilbudte løsning vil understøttelse af snitfladen mellem ydelsesadministration og be- skæftigelsesindsatsen ikke foregå automatisk, for eksempel via inte- gration mellem systemet og KMD aktiv/KMD sygedagspenge (krav 50, 335, 341, 346). I forhold til automatisk oprettelse af sygedag- pengesager (jf. krav 127) er det ligeledes ikke nær så klart, hvordan sagsbehandler i beskæftigelsesindsatsen får besked om, at der skal følges op på nye sygedagpengesager, såfremt sagen ikke er automa- tisk oprettet i systemet.
Samlet vurdering
På baggrund heraf vurderes det, at KMDs tilbud giver størst mulig integration med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens eksi- sterende systemer.
C. Effektiv sagsbehandling
I forhold til underkriteriet om optimal understøttelse af effektiv sagsbehandling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vur- deres det, at begge tilbudsgivere tilbyder et godt sagsbehandlingssy- stem, som understøtter forvaltningens processer, for eksempel via forenkling af arbejdsgange og minimering af dobbeltregistreringer.
Den af KMD tilbudte løsning giver god støtte for sagsbehandlerens workflow og sikrer korrekt sagsbehandling. For flere funktionalite- ter skal sagsbehandleren anvende to forskellige systemer. Der er dog sikret en sømløs integration, således at det ikke i praksis vil blive bemærket af sagsbehandleren. For enkelte funktioner skal data frem- søges individuelt. Data overføres synkront mellem kundens eksiste- rende systemer til understøttelse af ydelsesadministration og det nye system. Samtidig er det ikke nødvendigt for sagsbehandlere i ydel- sesservice at søge oplysninger i systemet, da disse synkront stilles til rådighed i KMD aktiv (jf. krav 335, 341, 361). Dette vil medvirke til at forenkle arbejdsgange
Medialogics system er i udpræget grad guidende, worksflowstyret og beslutningsstøttende for sagsbehandleren. Systemet har for ek- sempel automatisk visning af opgaver og adviser til sagsbehandleren og "min side"-funktion, som overflødiggør individuel søgning.
På grund af den manglende direkte integration mellem Medialogics system og de eksisterende KMD-systemer, er snitfladen mellem ydelsesadministration og beskæftigelsesindsatsen ikke understøttet optimalt. Derfor vil medarbejderne i Ydelsesservice for visse ar- bejdsgange få adviseringer i forskellige systemer. Dette kan gøre det vanskeligere for den enkelte medarbejder at skabe overblik over ar- bejdsopgaverne, og dermed ikke forenkle arbejdsgange. Desuden fo- rekommer det ikke fuldt ud klart beskrevet i Medialogics tilbud, hvordan advisering foregår mellem jobcentre og Ydelsesservice.
I KMDs løsning er der mulighed for brug af genvejstaster i stedet for mus for langt de fleste funktioner. I Medialogics løsning kan der kun anvendes genvejstaster for et begrænset antal funktioner.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at KMDs løsning giver bedst mulig understøttelse af effektiv sagsbehandling.
D. Mangelsafhjælpning og dokumentation
I forhold til underkriteriet om velbeskrevne procedurer for vedlige- holdelse og afhjælpning af mangler samt høj grad af dokumentation vurderes det, at begge tilbud indeholder velbeskrevne procedurer for vedligeholdelse og afhjælpning af fejl.
KMD vil anvende sin egen fejlkategorisering, som indeholder en anderledes struktur. Det vurderes, at KMDs egen procedure for fejl- kategorisering og udbedring af fejl, herunder tidsfrister, vil stille forvaltningen lidt bedre end ved anvendelse af den procedure, der fremgår af udbudsmaterialet.
Medialogics løsning anvender den procedure for fejlkategorisering og udbedring af fejl, herunder tidsfrister, som er fastlagt i udbuds- materialet.
Begge tilbud indeholder gode beskrivelser af dokumentationskrave- ne.
I forhold til underkriteriet om mangelsafhjælpning og dokumentati- on vurderes det, at KMD tilbyder den bedste løsning.
E. Fleksibilitet i systemet
I forhold til underkriteriet om størst mulig fleksibilitet i systemet i forhold til lovændringer og ændringer i organisationen vurderes det, at begge tilbudsgivere generelt tilbyder en fleksibel standardløsning, som i tilstrækkelig grad giver mulighed for tilpasninger og tilretnin- ger i overensstemmelse med forvaltnings behov. De to tilbudsgive- res løsninger vurderes at være lige gode.
F. Servicemål
I forhold til underkriteriet om bedst mulige servicemål om høj pro- centvis oppetid og hurtige svartider for en høj andel af systemets funktioner vurderes det, at begge tilbudsgivere har afgivet en delvist mangelfuld besvarelse, som dog overholder minimumskravene.
Begge tilbud indeholder således ikke tilbundsgående beskrivelser af krav til driftsleverandøren.
Under forudsætning af opfyldelse af en række krav til kundens it- miljø og til driftsleverandøren lover KMD en oppetid på 98,5 pct. i perioden mandag-fredag 8.00-17.00. Desuden lover KMD en svartid på under 3 sek. for 90 pct. af transaktionerne, og en gennemsnitlig svartid, som ikke overstiger 1,5 sek.
Under forudsætning af opfyldelse af en række krav til kundens it- miljø og til driftsleverandøren lover Medialogic en oppetid på 95 pct. i kommunens åbningstid, som den er defineret i udbudsmateria- let. Desuden lover Medialogic en svartid på online-funktioner på under 2 sek. for 90 pct. af transaktionerne, og under 5 sek for 95 pct. af transaktionerne.
Det vurderes, at tilbudsgiverne i forhold til underkriteriet om ser- vicemål har leveret lige gode tilbud.
G. Ledelsesinformation
I Medialogics løsning leveres alt i XML-format, som giver den di- rekte adgang, som forvaltningen har efterspurgt.
I KMDs løsning sker leverancen i DB2-tabeller, som giver forvalt- ningen en vanskeligere, men dog tilfredsstillende adgang til data.
I forhold til underkriteriet om nem adgang til brug for ledelsesin- formation, der i bedst muligt omfang understøtter forvaltningens be- hov for styringsinformation og rapportering, vurderes det, at Media- logic samlet set har tilbudt den bedste løsning.
H. Uddannelse
I forhold til underkriteriet om veldokumenterede og grundige proce- durer med henblik på at sikre effektiv gennemførelse af et uddannel- sesforløb, som er målrettet kundens behov vurderes det ligeledes, at begge tilbudsgivere leverer et tilfredsstillende uddannelsesforløb.
Begge tilbudsgivere inddrager forvaltningen i forbindelse med udar- bejdelsen af uddannelsesmateriale til kursusforløb.
KMD leverer et veldokumenteret uddannelsesforløb baseret på e- learning. Superbrugerne skal gennemføre et uddannelsesforløb, hvorefter de skal være i stand til at hjælpe slutbrugerne i forbindelse med gennemførelsen af e-learning-programmet. E-learning gennem- føres i et generisk test-miljø, som ikke er specifikt tilpasset forvalt- ningen.
Medialogic leverer et særdeles veldokumenteret udannelsesforløb, som baserer sig på klasseundervisning af både superbrugere og slut- brugere. Tilbuddet opstiller en velbeskrevet uddannelsesproces og pædagogiske metoder for undervisningen. Selve uddannelsen gen- nemføres af virksomheden EDUCTOR. Uddannelsen vil foregå i et testmiljø tilpasset forvaltningen.
Ingen af tilbuddene tilbyder uddannelse efter idriftsættelse. I Media- logics tilbud er dog indeholdt licens til en test- og uddannelsesdemo i 12 måneder fra superbrugeruddannelsen er gennemført.
Samlet set vurderes det, at i forhold til underkriteriet om veldoku- menterede og grundige procedurer med henblik på at sikre effektiv gennemførelse af et uddannelsesforløb, som er målrettet kundens behov, har Medialogic leveret det bedste tilbud.
I. Samarbejdsorganisation og projektressourcer
I forhold til underkriteriet om omfanget og karakteren af tilbudsgi- vers deltagelse i samarbejdsorganisationen og kvalifikationerne hos de allokerede projektdeltagere vurderes det, at begge tilbudsgivere tilbyder en tilfredsstillende og konditionsmæssig ydelse.
KMD tilbyder, at projektlederen er fuld tid på projektet indtil idrift- sættelse, og derefter i 20 pct. i 4 måneder efter idriftsættelse. Det fremgår af tilbuddet, at KMD har ca. 40 medarbejdere i KMDs så- kaldte forvaltningsgruppe, som bakker projektet ressourcemæssigt op.
KMD tilbyder projektledelse ved en højt kvalificeret projektleder, som har været projektleder på implementeringen af systemet i 10 andre kommuner, og som også var projektleder ved implementering af KMD Aktiv i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Medialogic tilbyder en velkvalificeret og erfaren projektleder, som vil være fuld tid på projektet indtil idriftsættelse. Endvidere er be- skrevet tre andre navngivne og kvalificerede ressourcer, som vil væ- re allokeret i større eller mindre omfang til projektet i perioden. Desuden vil NNIT bidrage med projektressourcer i det omfang, det er nødvendigt indtil idriftsættelsen. Der tilbydes begrænsede res- sourcer efter idriftsættelse og projektlederen vil ikke være på projek- tet efter idriftsættelse.
Medialogic har til tilbuddet indgået aftale med NNIT, som skal ud- føre projektledelsen af projektet indtil idriftsættelse. Den tilbudte projektleder har blandt andet gennemført projektledelse hos AMS.
Samlet set vurderes det, at i forhold til underkriteriet om omfanget og karakteren af tilbudsgivers deltagelse i samarbejdsorganisationen og kvalifikationerne hos de allokerede projektdeltagere har KMD leveret det bedste tilbud.
4.2. Konklusion
På baggrund af den samlede vurdering af underkriteriet "Kvaliteten af den tilbudte løsning" vurderes tilbuddet fra KMD at være bedst. Medialogic er bedre end KMD på G) og H), mens KMD er bedre end Medialogic på A), B), C) D) g I). Begge tilbud er lige gode på
E) og F).
5. Vurdering af økonomi
Tilbudsgiverne skulle ved afgivelsen af tilbud opgøre vederlaget fordelt på:
1. Pris for indkøb i udviklings- og implementeringsfasen
2. Pris for udvikling og implementering
3. Samlet licensbetaling
4. Samlet vederlag for vedligeholdelse
5. Pris for timebaserede ydelser vedr. vedligeholdelse på baggrund af et af ordregiver fastsat timeestimat
6. Pris for øvrige timebaserede ydelser på baggrund af et af ordre- giver fastsat timeestimat
Ved vurderingen af økonomien i tilbuddene er der lagt vægt på til- budsgivers samlede pris for udførelse af opgaven, herunder:
A. Den samlede licensbetaling og vederlag for vedligeholdelse i af- talens løbetid, jf. udbudsmaterialets bilag 11, pris 3 og 4.
B. Prisen for udvikling og implementering af systemet, jf. ud- budsmaterialets bilag 11, pris 1 og 2.
C. Prisen for timebaserede ydelser, jf. udbudsmaterialets bilag 11, pris 5 og 6, i forhold til et ikke-bindende antal timer som angi- vet i udbudsmaterialets bilag 11 og 11a.
5.1. Samlet vurdering af økonomien i tilbuddene
Tilbudsgivernes priser fremgår af nedenstående tabel:
KMD | Medialogic | |
Pris 1: Indkøb i udviklings- og implementeringsfasen | […] | […] |
Pris 2: Udvikling og imple- mentering | […] | […] |
Pris 3: Samlet licensbetaling | […] | […] |
Pris 4: Samlet vederlag for vedligeholdelse | […] | […] |
Pris 5: Timebaserede ydel- ser vedr. vedligeholdelse | […] | […] |
Pris 6: Øvrige timebaserede ydelser | […] | […] |
Samlet pris | […] | […] |
Forskel til billigste | […] | […]. |
Medialogic har tilbudt den laveste samlede pris for licensbetaling og vederlag for vedligeholdelse i aftalens løbetid, jf. pris 3 og 4. Media- logics samlede pris er således på […] kr., mens KMDs pris er […] kr.
KMD har den laveste pris for udvikling og implementering af sy- stemet, jf. pris 1 og 2. KMDs pris er […] kr., mens Medialogics pris er […] kr.
KMD har ligeledes den laveste pris for timebaserede ydelser, jf. pris 5 og 6, i forhold til et ikke-bindende antal timer som angivet i ud- budsmaterialets bilag 11 og 11a. Den beregnede pris for KMD af disse ydelser er […] kr., mens den beregnede pris for Medialogics ydelser er […] kr.
5.2. Konklusion
Det fremgår af de indkomne tilbud, at KMD har tilbudt den laveste samlede pris for opgaven. Medialogics tilbud er marginalt ([…] pct.) dyrere end KMDs tilbud.
6. Vurdering af leveringstidspunkt
Ved vurderingen af leveringstidspunkt er der lagt vægt på tilbudsgi- vers plan for udvikling, implementering og levering af systemet, herunder:
A. Gennemførelse af test og prøver af systemets nøglefunktionali- teter så tidligt som muligt i udviklingsfasen, jf. udbudsmateria- lets bilag 1.
B. Levering og implementering af systemet hurtigere end fastsat i udbudsmaterialets bilag 1.
6.1. Samlet vurdering af leveringstidspunkter i tilbuddene
I forhold til kriteriet om leveringstidspunkt vurderes det, at begge tilbud demonstrerer, at de vil kunne opfylde udbudsmaterialets krav til leveringstidspunkter for de forskellige leverancer i projektforlø- bet.
Begge tilbud giver en god og fyldestgørende beskrivelse af de tests og prøver, der vil blive gennemført og de funktionaliteter, der vil blive testet.
KMD foreslår, at den nærmere tidsplan for gennemførelse af test og prøver aftales mellem KMD og forvaltningen. Det fremgår dog ikke af tilbuddet, at gennemførelse af test og prøver af systemets nøgle- funktioner vil ske tidligere end krævet i udbudsmaterialet.
Medialogic foreslår, at test og prøver af nøglefunktioner sker i 2 fa- ser, således at der først sker test af de dele, som allerede findes i standardløsningen, hvorefter de dele, der skal udvikles individuelt, afprøves til de tidspunkter, der er krævet i udbudsmaterialet.
KMD forpligter sig ikke til at gennemføre test og prøver af nøgle- funktioner hurtigere end krævet i udbudsmaterialet.
Derimod forpligter Medialogic sig til at gennemføre test og prøver af nøglefunktioner knyttet til Medialogics standardsystem hurtigere end fastsat i udbudsmaterialet.
KMD foreslår en hurtigere levering, for eksempel 2. kvartal 2008, af de funktionaliteter, der vedrører sygedagpengeområdet, hvor der i dag ikke findes it-understøttelse af sagsbehandlingen. Den øvrige del af KMDs system leveres på de tidspunkter, der fremgår af kra- vene i udbudsmaterialet.
Medialogic foreslår, at levering sker i 2 faser, således at der først sker levering af de dele, som allerede findes i standardløsningen, hvorefter de dele, der skal udvikles individuelt, leveres til de tids- punkter, der er krævet i udbudsmaterialet.
Hverken KMD eller Medialogic vil levere eller implementere hele systemet hurtigere end krævet i udbudsmaterialet. Begge tilbyder dog at levere og implementere delelementer af systemet hurtigere end fastsat i udbudsmaterialet.
6.2. Konklusion
På baggrund af den samlede vurdering af tilbuddene vurderes til- buddet fra Medialogic at være bedst i forhold til tildelingskriteriet leveringstidspunkt.
7. Samlet vurdering
Begge indkomne tilbud vurderes at opfylde minimumskravene til den udbudte systemanskaffelse. Ingen af tilbudsgiverne har taget forbehold for minimumskravene.
Begge tilbudsgivere har leveret gode tilbud, som vurderes at kunne give en god og effektiv understøttelse af sagsbehandlingen i forvalt- ningen, som prismæssigt er indenfor det bevilgede budget og som
for delelementers vedkommende kan leveres tidligere en de fastsatte frister.
Tilbuddet fra KMD vurderes dog at være bedst i forhold til kriterium 1, Kvaliteten af den tilbudte løsning (50-60 pct.)
I forhold til kriterium 2, Økonomi (25-35 pct.) er tilbuddet fra KMD marginalt billigere end Medialogics.
I forhold til kriterium 3, Leveringstidspunkt (5-15 pct.) vurderes til- buddet fra Medialogic at være bedst.
Henset til de enkelte kriteriers prioritering og vægtning vurderes det, at KMD samlet set har afgivet det økonomisk mest fordelagtige til- bud.