Tid: Den 27. februar 2021, kl. 17.00
KL Forbundet Kultur og Information
SAG-2019-05657
Tid: Den 27. februar 2021, kl. 17.00
Sted: KL
Emne: Forlig om fornyelse af Aftale for tjenestemandsansatte bibliotekarer. Deltagere: Repræsentanter for Forbundet Kultur og Information og repræsentanter for
KL.
FORHANDLINGSPROTOKOL
Parterne er enige om at indstille aftaler og overenskomster med tilhørende protokollater fornyet på følgende vilkår. Fornyelserne sker inden for rammerne af forliget med Forhandlingsfællesskabet af 15. februar 2021.
1. LØN
1.1 Grundlønsforbedringer
Stillingsbetegnelse | Grundløn pr. 1. april 2021 | Grundløn pr. 1. april 2022 |
Basisstillinger | 26 + 3.600 kr. | [O.21] 26 + 6.840 kr. [O.21] |
Specialister | 38 43 + 3.100 kr | 38 43 + 3.100 kr |
Mellemledere | 38 42 + 3.100 kr. | 38 42 + 3.100 kr. |
46 + 3.100 kr. | 46 + 3.100 kr. | |
Ledere | 46 + 3.100 kr. | 46 + 3.100 kr. |
50 + 3.100 kr. | 50 + 3.100 kr. |
Basisstillinger
Grundlønnen for bibliotekarer i basisstillinger forhøjes pr. 1. april 2022 fra løntrin 26 + 3.600 kr. årligt (31/3 2000-niveau) med 3.240 kr. til løntrin 26 + 6.840 kr. årligt (31/3 2000-niveau).
Indplacering på ny grundløn sker således, at alle centralt aftalte trin/tillæg bevares. Alle lokalt aftalte trin/tillæg bevares, medmindre der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer. Der foretages modregning i udligningstillæg, medmindre andet er aftalt, herunder om der konkret skal tages stilling for den enkelte ansatte.
Udgift: 0,201 mio. kr.
Side 1 af 4
1.2 Basisstillinger i Frederiksberg Kommune
Parterne er enige om, at indplaceringen: ”Basisstillinger i Frederiksberg Kommune” udgår af aftalen, da der ikke er bibliotekarer indplaceret på den mere.
2. KOMPETENCEFOND
Såfremt Akademikerne og KL aftaler opstart i Den Kommunale Kompetencefond afsættes 0,1 % af organisationsmidlerne til dette formål.
Der afsættes følgende midler til opstart af Den Kommunale Kompetencefond omfattende bl.a. tjenestemandsansatte bibliotekarer:
Varige midler:
Udgift: 0,050 mio. kr.
3. IKRAFTTRÆDEN OG ØKONOMI
Hvor intet andet er nævnt, træder de udgiftskrævende ændringer i kraft pr. 1. april 2022.
Samlet udgift udgør 0,251 xxx.xx. svarende til 0,5 % af lønsummen. Puljeopgørelse og puljeanvendelse fremgår af bilag A.
4. AFSLUTNING
Forliget er indgået under forudsætning af en samlet ramme for organisationsforhandlingerne under et på 0,5 %.
Parterne er enige om, at samtlige krav hermed er afhandlet.
I forbindelse med redaktionen af overenskomsten, kan der foretages forenklinger og redaktionelle ændringer i det omfang, der kan opnås enighed herom. Parterne er enige om, at dette ikke i væsentlig grad må forsinke udsendelsen af overenskomster og aftaler, da parterne lægger meget vægt på en hurtig udsendelse.
Der udarbejdes en tidsplan for redigeringen og udsendelsen af aftalerne.
Aftaler og overenskomster med bilag, kutymer og sædvaner, der ikke positivt er omtalt i ovenstående, og som er opsagt af parterne, er aftalt videreført efter 31. marts 2021, dog med de justeringer der er en konsekvens af de aftalte ændringer.
Parterne er enige om, at samtlige udvekslede arbejdspapirer i forbindelse med udarbejdelse af nærværende forlig med tilhørende bilag er bortfaldet.
Parterne er enige om at indstille til de kompetente forsamlinger, at fornyelsen af ovennævnte aftaler sker på de vilkår, der er anført ovenfor. Arbejdsgiverne har tilkendegivet, at såfremt nærværende aftale ikke
bliver godkendt, starter forhandlingerne herefter med udgangspunkt i de nugældende aftaler.
Parterne er enige om, at et evt. bidrag til Kompetencefond modregnes i det aftalte løntillæg.
For For
KL Forbundet Kultur og Information
Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx
Bilag A
Puljeopgørelse og puljeanvendelse
Puljeopgørelse
Post | Mio. kr. |
Organisationsmidler – 0,5 % af lønsummen | 0,251 kr. |
Midler til anvendelse i alt: | 0,251 kr. |
Puljeanvendelse
Post | Mio. kr. |
Lønforbedring til basispersonale | 0,201 kr. |
Varige midler til Kompetencefonden 0,1% af lønsummen | 0,050 kr. |
Midler anvendt i alt: | 0,251 kr. |