Centralkommunernes Transmissionsselskab
Centralkommunernes Transmissionsselskab
20-06-2023
X.xx.: 200202/109650
RASK/ck
Efter aftale med forpersonen for CTR’s bestyrelse indkaldes herved til ekstraordinært besty- relsesmøde i CTR
d. 28. juni 2023 kl. 08.30 – 09.30 på Teams og i CTR, Xxxxx Xxxxxxxxx Xxx 00, 2000
Det bemærkes, at følgende skal 1. behandles:
Vedtægtsændring – Pkt. 2
• Vedtagelse kræver, at mindst 7 medlemmer stemmer for, og, jf. vedtægtens § 14 g. Spørgsmålet skal gøres til genstand for 2 behandlinger med mindst 6 ugers mellem- rum.
Bestyrelsesmedlemmer, der ikke kan deltage, bedes derfor sikre, at deres suppleant deltager.
med følgende dagsorden:
1. Referat fra bestyrelsesmøde 17-05-2023
2. Vedtægtsændring
Bilag 2. Indstilling
Bilag 2.3. Uddybende bilag om decentral varmeproduktion
Bilag 2.4. Notat fra PwC vedrørende økonomi og CTR’ s rolle (eftersendes 26/6-23)
Bilag 2.5. Notat fra Sirius Advokater om hæftelse og forhold vedr. potentiel opløsning af CTR
Bilag 2.6. Brev til CTR’s bestyrelse fra Xxxxxxx Xxxx, bestyrelsesformand for HOFOR
3. Fortroligt materiale og presse
4. Eventuelt
5. Næste møde
(Næste ordinære møde er fastlagt til d. 27. september 2023 kl. 08.00
– 10.00 hos CTR, Xxxxx Xxxxxxxxx Vej 38, 2000 F.)
Venlig hilsen Xxxxx Xxxxxxxx
Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxxxxxxxxxx
Tlf. 0000 0000
2023/5 | Dato: | 20-06-2023 | ||
X.xx.: | 200206/109864 | |||
Bilag | 2 | Til dagsordenens punkt | ||
2 | ||||
Til: | INDSTILLING | Web | J | |
VEDTÆGTSÆNDRING, 1. behandling | ||||
INDSTILLING | ||||
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen ved førstebehandling godkender: 1. Forslag til vedtægtsændring vedr. interessentskabets formål mhp. at CTR kan anlægge, eje og drive varmeproducerende anlæg (§ 3, stk. 1, 3 og 4) 2. Forslag til vedtægtsændring vedr. interessentskabets formål mhp. at CTR kan indgå i sek- torkobling og understøtte balancering af elsystemet (§ 3, stk. 5) 3. Forslag til vedtægtsændring vedr. interessentskabets formål med henblik på at understøtte, at CTR kan sælge varme til aftagere udenfor interessentkommunernes område (§ 3, stk. 2 - 3) 4. At kønsneutralt sprog implementeres i vedtægterne jf. bestyrelsen beslutning 30-03-23 (§ 10, § 11, stk. 1 og 2, § 16, § 26) 5. At optagelse af lån ikke længere som standard skal gøres til genstand for 2 behandlinger med 6 ugers mellemrum (§ 13, stk. 2) 6. At CTR’s administration frem mod andenbehandling nærmere drøfter vedtægtsændringen med ejerkommunerne mhp. at svare på de rejste spørgsmål. 7. At CTR’s administration forbereder udkast til en ejeraftale, som kan behandles i ejerkom- munerne parallelt med vedtægtsændringerne, sådan at der kan indgås en ejeraftale, så- fremt ejerkommunerne måtte ønske dette. | ||||
Siden indstillingen blev drøftet på Kontaktudvalgsmødet den 16. juni 2023 har vi arbejdet videre med at afklare diverse spørgsmål og været i kontakt med en række parter om vedtægtsændringen. Følgende er ændret ift. den indstilling, der blev drøftet på kontaktudvalget: Tilføjet pkt. 6) og 7) i indstillingen inkl. kort beskrivelse i afsnittet Løsning/vurdering. Tilføjet bilag 2.4, 2.5 og 2.6. PROBLEMSTILLING | ||||
Fjernvarmesektoren står overfor store udfordringer i de kommende år og har muligheden for at blive en del af løsningen på såvel energi- som klimakrisen. Rammerne om en mere bæredygtig fjernvarme uden brug af biomasse skal etableres, og sektoren skal understøtte den aktuelle ud- bygning af fjernvarme, som skal sikre en mere effektiv opvarmning af boliger. CTR skal i løbet af de kommende år påbegynde udfasning af biomasse som brændsel i fjernvar- meproduktionen. En forudsætning for udfasningen er, at der etableres en alternativ varmeproduk- tion mhp. at matche varmebehovet og opretholde forsyningssikkerhed. Som en del af arbejdet med udfasning af biomasse skal der ske en gradvis transition fra det varmesystem, vi i dag kender i hovedstadsområdet, til et system, der i højere grad er baseret på flere varmepumper, geotermi og elkedler mv. CTR skal desuden understøtte fjernvarmeudbygningen. I nogle områder kan transmissionsnettet ikke længere transportere de varmemængder, der er brug for. Derfor er der nogle steder behov for, at der etableres supplerende varmeproduktion i periferien af forsyningsområdet. Det betyder, at mange af de nye, elbaserede anlæg skal etableres i distributionsnettene, og at dele af varme- produktionen således flytter fra de store kraftværks-sites til decentrale lokationer. Fremtidens energisystem skal kunne håndtere udsving i produktionen af vedvarende energi. Mere sol og vind i elsystemet medfører større ubalancer end i dag, hvor elkapaciteten i vidt omfang er baseret på el fra kraftvarmeværker, som kan levere en stabil elproduktion. I fremtiden vil der derfor være et kritisk behov for øget balancering af elsystemet. Bestyrelsen har tilkendegivet, at CTR skal | ||||
medvirke til at sikre denne balancering – fx gennem salg af systemydelser til Energinet, hvilket desuden kan medføre en økonomisk fordel for varmekunderne.
I forbindelse med at Dragør Kommunes kommunalbestyrelse har vedtaget en varmeplan for Dra- gør om tilslutning af ca. 4.500 kunder til fjernvarme inden udgangen af 2028, har Dragør Kom- mune rettet henvendelse til CTR om forsyning af fjernvarme. CTR’s vedtægter rummer ikke i dag rammer for, hvordan CTR kan levere varme til andre modtagere end de fem eksisterende ejerkom- muner. Der er derfor behov for at ændre vedtægterne, hvis CTR skal levere varme til Dragør Kom- mune.
Bestyrelsen har desuden besluttet at anvende kønsneutrale betegnelser i CTR, hvilket skal imple- menteres i CTR’s vedtægter.
Optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal i dag jf. vedtægterne gøres til genstand for to behandlinger med mindst seks ugers mellemrum. De to behandlinger med mellemrum kan være en udfordring i forhold til at reagere på renter og vilkår, når vi får lånetilbud hjem.
LØSNING/VURDERING
Der anbefales en række ændringer i CTR’s vedtægter for at sikre, at vedtægterne understøtter, at CTR i de kommende år kan gennemføre de aktiviteter, som er nødvendige af hensyn til den fortsat grønne omstilling. Det drejer sig bl.a. om udfasning af biomasse og etablering af en varmeproduk- tion, der er baseret på vedvarende energi.
Ad indstillingens pkt. 1) Varmepumper er et bærende element i en fremtidssikret produktion. På sigt forventes det, at HOFOR Energiproduktion og Ørsted vil etablere store havvandvarmepumper på Amagerværket og Avedøresitet i størrelsesordenen 200 MW. Men strategien forudsætter også etablering af mindre, decentral kapacitet i distributionsnettene. Dette skyldes bl.a., at varmepum- peteknologien er mere effektiv ved lavere temperaturer.
Aktuelt er der i relation til den grønne omstilling og udbygningen behov for at anlægge og drive nye, decentrale varmeproduktionsanlæg. Derfor har bestyrelsen tidligere i år godkendt, at der er igangsat en række forprojekter i CTR vedr. bl.a. etablering af varmepumper i Tårnby, Gentofte og Gladsaxe.
CTR’s formål er imidlertid jf. vedtægterne, ”at transportere og supplere den til rådighed værende varme”, samt at ”varmen forudsættes aftaget fra kraftvarmeværker […] samt fra geotermiske an- læg m.v.”. CTR kan således ikke indenfor rammerne af formålet udvikle, anlægge, eje og drive de- central varmeproduktion, idet nye varmepumper reelt er tænkt som en del af fremtidens grundlast i takt med, at biomasse udfases.
CTR’s administration anbefaler en vedtægtsændring mhp., at CTR kan anlægge, eje og drive de- central varmeproduktion og indgå varmeaftaler med 3. part om aftag af varme fra decentral varme- produktion. Dette skal understøtte, at CTR kan påtage sig opgaven vedr. decentral varmeproduk- tion for de kommuner, der ønsker det. Det skal dog understreges, at der foreslås en ændring af CTR’s formål, som gør det muligt for CTR at anlægge, eje og drive varmepumper, elkedler mv., som skal indgå i grundlast. Det vil dog stadig være op til den enkelte kommune at fastlægge en strategi for ejerskab af decentral varmeproduktion sammen med det lokale distributionsselskab (li- gesom det også er tilfældet vedr. geotermi, hvor HOFOR forhandler for København, mens CTR forhandler for Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Tårnby).
Ad indstillingens pkt. 2) Mere sol og vind i elsystemet medfører større ubalancer end i dag, hvor el- kapaciteten i vidt omfang er baseret på el fra kraftvarmeværker, som kan levere en stabil elproduk- tion. I fremtiden vil der derfor være et kritisk behov for øget balancering af elsystemet.
Fjernvarmesystemet kan medvirke til at sikre denne balancering ved at indgå i sektorkobling. Dette kan fx ske ved, at CTR sælger systemydelser til Energinet – det vil sige, at CTR overfor Energinet stiller sig til rådighed for at skrue op og ned for elforbruget efter behov. Når et anlæg leverer fleksi- bilitet til elnettet, så kan det ikke samtidig levere fuld fleksibilitet til fjernvarmenettet. Denne ulempe modsvares af, at CTR vil modtage betaling fra Energinet, når CTR sælger systemydelser. CTR’s administration anbefaler, at vedtægterne ændres, så det fremgår eksplicit, at CTR kan indgå i sek- torkobling, fx med henblik på at understøtte balancen i elsystemet, så energi og fleksibilitet kan ud- nyttes til gavn for den grønne omstilling. Det forudsættes i den forbindelse, at Interessentskabet altid agerer under hensyntagen til varmepris og kapacitetsbehov.
Ad indstillingens pkt. 3) Bestyrelsen har på møde den 17. maj 2023 drøftet de forskellige modeller for forsyning af Dragør mht. fordele og ulemper i relation til CTR’s fremadrettede virke. Der er enig- hed om, at CTR skal bidrage til, at borgerne i Dragør kan få fjernvarme, og bestyrelsen har beslut- tet at gå videre med en model for dette, hvor Dragør Kommune ikke optages som deltager i inte- ressentskabet CTR, men der indgås en varmeleveringsaftale med Dragør.
CTR’s vedtægter er ikke decideret og egentligt hindrende for en model, hvor CTR indgår en var- meleveringsaftale med Dragør Kommune, og principielt kan en sådan aftale godt indgås uden en vedtægtsændring. CTR’s administration anbefaler dog, at vedtægterne ændres, så det eksplicit fremgår, at CTR kan levere varme til en kommune, der ikke er medlem af CTR.
Ad indstillingens pkt. 4) CTR’s bestyrelse har på møde den 30. marts 2023 besluttet at anvende kønsneutrale betegnelser i CTR hvor det er relevant. Dette medfører, at betegnelsen ”formand” skal ændres til ”forperson” og ”næstformand” ændres til ”næstforperson” i CTR’s vedtægter.
Ad indstillingens pkt. 5) CTR’s administration foreslår, at optagelse af lån ikke længere som stan- dard skal gøres til genstand for to behandlinger med mindst seks ugers mellemrum. Ændringen vil betyde en mere smidig administrativ proces for bestyrelse og administration omkring låntagning og give bedre mulighed for at reagere på renteudviklingen og låse lånet, når renten er gunstig. Samti- dig bevares muligheden for at få et lån behandlet to gange, såfremt mindst ét bestyrelsesmedlem ønsker det. Lånebeløb er fortsat bundet op på realiserede anlægsomkostninger omfattet af god- kendt planlægningsoverslag eller varmekøbskontrakter, som begge er omfattet af særskilte be- handlinger og tidligere godkendelser i bestyrelsen. Procedure efter ændring vil være i tråd med procedure for låntagning i andre lignende selskaber.
Kontaktudvalget har drøftet indstillingerne (pkt. 1-5) på møde den 16. juni 2023. Der var spørgsmål til den foreslåede model vedrørende decentral varmeproduktion (indstillingens pkt. 1). Der var op- bakning til de øvrige punkter i indstillingen.
Overordnet set er der enighed om, at fjernvarmesystemet i de kommende år skal forandres mhp. at sikre, at de politiske ambitioner om grøn omstilling og udbygning kan indfries. Der var også enighed om, at vi går i retning af et system med en kombination af fortsat central produktion (på de eksisterende kraftværkssites og fra affaldsforbrænding), og at dette i fremtiden vil blive suppleret af grundlast fra decentrale anlæg, som placeres i distributionsnettene, hvor effektiviteten af så- danne anlæg er størst.
Der blev dog rejst en del spørgsmål til den foreslåede vedtægtsændring vedrørende den økonomi- ske model (puljeprisen) og modellens økonomiske konsekvenser for ejerkommunerne, ligesom også CTR’s rolle (bl.a. i relation til varmelastsamarbejdet) blev drøftet.
Ad indstillingens pkt. 6) CTR’s administration anbefaler, at CTR frem mod næste bestyrelsesmøde den 27. september 2023 nærmere drøfter de rejste spørgsmål med ejerkommuner og varmedistri- butionsselskaber med henblik på at kunne besvare de rejste spørgsmål og bekymringer.
Ad indstillingens pkt. 7) CTR’s bestyrelse har på strategimøde den 17. maj 2023 under drøftelsen om vedtægtsændringer drøftet muligheden for at indgå en ejeraftale som supplement til et ændret formål med henblik på at sikre, at der i ejerkredsen er enighed om rammer og retning for CTR. En ejeraftale forudsættes at være overordnet og strategisk og kan potentielt også berøre konkrete for- hold i CTR’s virke, som ejerkommunerne måtte have behov for at indgå aftale om.
CTR’s administration har derfor bedt PwC om at udarbejde et notat, som behandler de spørgsmål, der blev rejst på Kontaktudvalgsmødet. Dette notat eftersendes, så snart det foreligger. Kontaktudvalget spurgte desuden til, hvilke konsekvenser det vil have, hvis arbejdet med ved- tægtsændringen ikke påbegyndes nu. Kontaktudvalget spurgte desuden til, hvilke alternativer der er til den fremlagte model, hvor CTR gives mulighed for at varetage anlæg, ejerskab og drift af de- central varmeproduktion. Disse spørgsmål er besvaret i afsnittet om ’politisk handlerum’ her ne- denfor. |
POLITISK HANDLERUM |
Hver især er vedtægtsændringerne udtryk for nye rammer for CTR’s virke, hvor vi udvikler fjernvar- men iht. verdensmål om bæredygtig energi, ligestilling og klimaindsats. Der er store frihedsgrader for CTR’s bestyrelse i forhold til at sætte rammerne for udviklingen - forudsat at rammerne efterføl- gende kan godkendes i ejerkommunernes kommunalbestyrelser. Det er tilstræbt, at de anbefalede ændringer til vedtægterne flugter med de tilkendegivelser, bestyrelsen har givet i relation til den kommende udvikling - men der er naturligvis rum til at beslutte andre ændringer end de her fore- slåede. Særligt vedr. decentral varmeproduktion (indstillingens punkt 1) er der flere mulige løsnin- ger. Som nævnt ovenfor er der på tværs af kommunerne enighed om den overordnede arkitektur i ho- vedstadsområdets fremtidige fjernvarmesystem. Den aktuelle indstilling om ændring af CTR’s for- mål vedr. anlæg, ejerskab og drift af decentral varmeproduktion til grundlast understøtter denne overordnede arkitektur. Den foreslåede vedtægtsændring understøtter desuden, at CTR vil kunne indgå varmeaftaler med 3. part vedr. decentral produktion af grundlast. En anden model for den decentrale varmeproduktion er at fastholde CTR’s rolle som transmissi- onsselskab, der transporterer og supplerer varmen - og lade de enkelte ejerkommuner og deres varmedistributionsselskaber selv løse opgaven vedrørende decentral varmeproduktion. Det vil i givet fald være op til ejerkommunerne at lægge strategien for dette. Den enkelte ejerkommune kan fx bede det kommunale varmedistributionsselskab om at løse opgaven eller lade en tredje part, fx Ørsted eller HOFOR Energiproduktion, udføre opgaven - mens CTR kunne varetage en koordine- rende funktion. Som beskrevet ovenfor er arbejdet med vedtægtsændringerne iværksat efter aftale med bestyrel- sen i overensstemmelse med ambitionerne om en grøn omstilling såvel som udbygningen af fjern- varme. Derfor skal det for en god ordens skyld bemærkes, at fremdriften i CTR’s strategi for udfas- ning af biomasse og tidsplanen for udbygning i CTR’s ejerkommuner vil blive påvirket, hvis arbej- det med vedtægtsændringerne sætter begrænsninger herfor. Det skitseres nedenfor, hvilken be- tydning det vil have for de forskellige elementer i vedtægtsændringen, hvis CTR’s formål og rolle ikke er afklaret mhp. at nye vedtægter kan være endeligt godkendt med udgangen af 2023. |
Decentral varmeproduktion: Igangsættelsen af egentlige anlægsarbejder med varmeproduktion, der på sigt skal fungere som alternativ til biomasse, vil blive udskudt svarende til behandlingstiden vedrørende CTR’s formål.
Ved en uklarhed om CTR’s formål kan CTR ikke lave et projektforslag for lokal produktion, som skal ligge til grund for Dragørs og Tårnbys projektforslag for udbygning af fjernvarme. Det betyder at Tårnby og Dragør tilsvarende ikke vil kunne søge tilskudspuljen og dermed vil tidsplanen for for- syning af kunderne blive forsinket. Hvis vi ser bort for den regulative binding for projektforslag i henhold til projektbekendtgørelsen, kan de første faser i Tårnby forsynes med varme fra eksiste- rende anlæg, som vurderes tilstrækkeligt til at forsyne de nye kunder.
Udbygning i Gentofte og Gladsaxe understøttes af en decentral varmeproduktion – men på den korte bane vil det øgede kapacitetsbehov kunne mødes med spidslast, som i skrivende stund er fossilt baseret. Dette vil medføre en ringere driftsøkonomi og marginalt højere varmepris, men det vil formentlig ikke forsinke udbygningen i de to kommuner inden for det kommende år.
Sektorkobling: Fordelene vedr. sektorkobling for samfundet (den grønne omstilling på tværs af sektorer) og for varmekunderne kan først indfries, når vedtægterne er ændret. Bemærk, at pro- venu fra salg af systemydelser ikke er indregnet i business cases i diverse projektforslag vedrø- rende spids og reservelast, hvorfor gennemførelse af disse projekter ikke er betinget af vedtægts- ændringen vedrørende sektorkobling.
Salg af varme udenfor CTR’s geografiske område: CTR og Dragør forhandler om en aftale vedr. levering af fjernvarme. Det sker dels på baggrund af drøftelser i bestyrelsen og dels på baggrund arbejdet med varmeplaner og projektforslag i CTR samt Tårnby og Dragør kommuner. Bestyrelsen har den 30. marts 2023 godkendt et forprojekt, og arbejdet med dette pågår. Det er forudsat i tids- planerne, herunder i kommunikationen til de kommende varmekunder, at anlægsarbejder, som skal understøtte transport af varme, iværksættes ultimo 2023 – så de kommende varmekunder kan få fjernvarme i overensstemmelse med den tidsplan, der er meldt ud. Det kræver, at vedtæg- terne er ændret inden udgangen af 2023.
ØKONOMI
Vedtægtsændringerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Vedtægtsændringerne vedr. rammerne om CTR’s virke vil, i fald de bliver besluttet, udmønte sig i specifikke projekter og aktivi- teter. Projekternes værdi og betydningen for varmepris, bæredygtighed og forsyningssikkerhed vil blive forelagt individuelt og kun blive besluttet, hvis de er til gavn for kunder og samfund.
TIDLIGERE BESLUTNINGER
Bestyrelsen godkendte at igangsætte en proces vedr. ændring af CTR’s vedtægter på bestyrelses- mødet den 17. maj 2023.
Kontaktudvalget har tiltrådt, at indstillingen er, at bestyrelsen træffer beslutning på baggrund af drøftelser i deres respektive forvaltninger samt i bestyrelsen som helhed.
Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 16-06-2023.
VIDERE PROCES
Vedlagt som bilag er en procesbeskrivelse vedr. en vedtægtsændring (og indgåelse af en leve- ringsaftale med Dragør).
Anden behandling skal ske efter minimum 6 uger, og det anbefales, at anden behandlingen sker på bestyrelsens møde d. 27. september 2023.
BILAG
2.1
2.2
Vedtægtsforslag Procesbeskrivelse
2.3 Uddybende bilag om decentral varmeproduktion
2.4 Notat fra PwC vedrørende økonomi og CTR’s rolle (eftersendes)
2.5 Notat fra Sirius Advokater om hæftelse og forhold vedr. potentiel opløsning af CTR
2.6 Brev til CTR’s bestyrelse fra Xxxxxxx Xxxx, bestyrelsesformand for HOFOR
2023/5 | Dato: | 20-06-2023 | ||
X.xx.: | 200206/109786 | |||
Bilag | 2.1 | Til dagsordenens punkt | ||
2 | ||||
Til: | INDSTILLING | Web | J | |
VEDTÆGTSFORSLAG | ||||
GÆLDENDE VEDTÆGTER for Centralkommunernes Transmissions- selskab I/S | FORSLAG TIL ÆNDRING AF VEDTÆGTER for Centralkommunernes Transmissions- selskab I/S | |
Navn § 1. Interessentskabets navn er Centralkom- munernes Transmissionsselskab I/S (Metropolitan Copenhagen Heating Transmission Company), for- kortet CTR I/S. | ||
Hjemsted § 2. Interessentskabets hjemsted er Frede- riksberg. | ||
Formål § 3. stk. 1. Interessentskabets formål er til fordel for de enkelte forbrugere af fjernvar- me i forsyningsområdet og samfundet som helhed i egne ledningsnet at transportere og supplere den til rådighed værende varme fra varmeproducerende værker til de enkel- te aftagende kommuner eller lokale varme- forsyningsselskaber. stk. 2. Varmen forudsættes aftaget fra kraftvarmeværker, anlæg der udelukkende producerer varme, affaldsforbrændingsan- læg, fra større industrivirksomheder og pri- vate kedelcentraler samt fra geotermiske anlæg m.v. | stk. 1. Interessentskabets formål er - til fordel for de enkelte forbrugere af fjern- varme i forsyningsom- rådet og samfundet som helhed - i egne lednings- net, at transportere og supplere den til rådighed værende varme fra varmeproducerende anlæg til de enkelte aftagende kommuner eller lokale varme- forsyningsselskaber. Interessentskabet skal sikre en effektiv drift under hensyntagen til belastningen af klima, natur og miljø og medvirke til den grønne omstilling. Stk.2 Interessentskabet kan forsyne aftagere uden- for interessentkommunernes område på vilkår, der afviger fra vilkårene indenfor interessentkommu- nernes område. stk. 3 Interessentskabet kan anlægge, eje og drive varmeproducerende anlæg. Transmissions- og varmeproducerende anlæg kan anlægges udenfor interessentskabets geografiske område jf. stk.2. |
stk. 4. Varmen forudsættes aftaget fra kraftvarme- værker, anlæg der udelukkende producerer varme, affaldsforbrændingsanlæg, fra større industrivirk- somheder og private kedelcentraler samt fra geo- termiske anlæg mv. samt fra interessentskabets egne anlæg. stk. 5 Interessentskabet kan indgå i sektorkobling med henblik på at understøtte balancen i elsyste- met, så energi og fleksibilitet kan udnyttes til gavn for den grønne omstilling. Det forudsættes i den forbindelse, at interessentskabet altid skal agere under hensyntagen til varmepris og kapacitetsbe- hov. | ||
§ 4. Som et led i formålet skal interessent- skabet forestå planlægning, etablering, drift, finansiering og videreudvikling af transmis- sionssystemet og egne produktionsanlæg. | ||
Deltagere § 5. stk. 1. Interessentskabsdeltagere er Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Køben- havn og Tårnby kommuner. stk. 2. Yderligere deltagere kan opta- ges i overensstemmelse med nærværende vedtægters § 14. | ||
Hæftelse § 6. stk. 1. I forhold til tredjemand hæfter deltagerne direkte, solidarisk og med hele deres formue for interessentskabets forplig- telser. stk. 2. Bestyrelsen kan dog beslutte, at lån optages helt eller delvis uden solidarisk hæftelse. stk. 3. I det indbyrdes forhold hæfter hver interessent i forholdene: Frederiksberg Kommune 16,0 Gentofte Kommune 6,5 Gladsaxe Kommune 3,5 Københavns Kommune 69,0 Tårnby Kommune 5,0 stk. 4. Fordelingen er baseret på det forventede nettoårsvarmeforbrug i år 2002. |
stk. 5. Såfremt det måtte vise sig, at det relative forventede nettoårsvarmefor- brug ændres væsentligt, kan hver af delta- gerne kræve tilsvarende regulering af de i stk. 3 nævnte fordelingstal. Ændring af for- delingstal træder i kraft med virkning fra be- gyndelsen af det regnskabsår, der følger ef- ter revisionen. stk. 6. Spørgsmålet om eventuel æn- dring af fordelingstallene på grund af væ- sentlige ændringer i det forventede netto- årsvarmeforbrug drøftes mellem deltagerne hvert femte år, første gang i 1989. stk. 7. Deltagerne ejer selskabsformu- en i forholdet, der følger af stk. 3 - 6. | ||
Kapitalgrundlag § 7. stk. 1. Interessentskabets indskudska- pital udgør 15.000.000 kr., der ved stiftelsen er indbetalt af deltagerne til interessentska- bet i det i § 6, stk. 3 nævnte forhold. stk. 2. Interessentskabets virksomhed finansieres derudover ved henlæggelser, konsolidering af indskudskapitalen og lån- tagning. stk. 3. I det omfang bestyrelsen måtte anse det for nødvendigt at præstere yderli- gere indskud, er deltagerne forpligtede der- til, jf. § 14. | ||
Bestyrelse § 8. stk. 1. Bestyrelsen er interessentska- bets øverste myndighed. stk. 2. Bestyrelsen består af 8 med- lemmer, hvoraf deltagerne udpeger: Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Københavns Kommune Tårnby Kommune stk. 3. Bestyrelsens medlemmer udpe- ges for 4-årige perioder følgende de kom- munale valgperioder. En bestyrelses funkti- onsperiode fortsætter dog, indtil en ny be- styrelse har konstitueret sig. | ||
§ 9. |
For hvert medlem udpeger deltagerne på samme måde en suppleant. | ||
§ 10. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand, der ikke kan væ- re udpeget af samme deltager. Næstfor- manden varetager i formandens forfald dennes opgaver. | § 10. Bestyrelsen konstituerer sig selv med forperson og næstforperson, der ikke kan være udpeget af samme deltager. Næstfor- personen varetager i forpersonens forfald dennes opgaver. | |
§ 11. stk. 1. Enhver deltager, bestyrelsens formand eller interessentskabets direktion kan forlange indkaldelse af bestyrelsen, så- fremt det angives, hvilke spørgsmål besty- relsen skal behandle. stk. 2. Bestyrelsen indkaldes af for- manden, der leder dens møder. Indkaldel- sen sker med mindst 1 uges varsel, med mindre formanden skønner, at presserende grunde nødvendiggør et kortere varsel. Med indkaldelsen skal følge dagsorden og alle nødvendige oplysninger. stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdyg- tig, når et flertal af medlemmerne eller sup- pleanter for de fraværende er tilstede. stk. 4. Bestyrelsen kan nedsætte ud- valg til i samarbejde med direktionen at be- handle spørgsmål om interessentskabets økonomi, anlæg og drift, herunder forbere- delse af sager, der forelægges bestyrelsen. Bestyrelsen bestemmer udvalgenes sam- mensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. stk. 5. Bestyrelsen fastsætter de nær- mere regler for sit virke, herunder størrelsen af vederlag, diæter og godtgørelser til besty- relsens medlemmer. | § 11. stk. 1. Enhver deltager, bestyrelsens forperson eller interessentskabets direktion kan forlange indkaldelse af bestyrelsen, så- fremt det angives, hvilke spørgsmål besty- relsen skal behandle. stk. 2. Bestyrelsen indkaldes af forper- sonen, der leder dens møder. Indkaldelsen sker med mindst 1 uges varsel, med mindre forpersonen skønner, at presserende grun- de nødvendiggør et kortere varsel. Med ind- kaldelsen skal følge dagsorden og alle nød- vendige oplysninger. stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdyg- tig, når et flertal af medlemmerne eller sup- pleanter for de fraværende er tilstede. stk. 4. Bestyrelsen kan nedsætte ud- valg til i samarbejde med direktionen at be- handle spørgsmål om interessentskabets økonomi, anlæg og drift, herunder forbere- delse af sager, der forelægges bestyrelsen. Bestyrelsen bestemmer udvalgenes sam- mensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. stk. 5. Bestyrelsen fastsætter de nær- mere regler for sit virke, herunder størrelsen af vederlag, diæter og godtgørelser til besty- relsens medlemmer. | |
§ 12. stk. 1. Hvert bestyrelsesmedlem har en stemme. stk. 2. De i bestyrelsen behandlede an- liggender afgøres ved simpelt flertal, så- fremt andet ikke følger af disse vedtægter. stk. 3. Direktiver, som en kommunal- bestyrelse måtte have meddelt sine repræ- sentanter i bestyrelsen med hensyn til stemmeafgivning i konkrete sager, er bin- dende. |
§ 13. stk. 1. Til vedtagelse af følgende kræ- ves, at mindst 6 bestyrelsesmedlemmer stemmer derfor: a) Erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom. b) Optagelse af lån og påtagel- se af garantiforpligtelser. c) Etablering af samarbejde med andre selskaber inden for energiområ- det. stk. 2. Samtlige i stk. 1 nævnte spørgsmål skal gøres til genstand for 2 be- handlinger med mindst 6 ugers mellemrum. | stk. 1. Til vedtagelse af følgende kræ- ves, at mindst 6 bestyrelsesmedlemmer stemmer derfor: a) Erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom. b) Optagelse af lån og påtagel- se af garantiforpligtelser. c) Etablering af samarbejde med andre selskaber inden for energiområ- det. stk. 2. Spørgsmål a) og c) i stk. 1 skal gøres til genstand for 2 behandlinger med mindst 6 ugers mellemrum, mens et med- lem af bestyrelsen kan kræve spørgsmål b) behandlet 2 gange med mindst 6 ugers mel- lemrum. | |
§ 14. stk. 1. Til vedtagelse af følgende kræ- ves, at mindst 7 bestyrelsesmedlemmer stemmer derfor: a) Udvidelse, indskrænkning el- ler udskydelse af interessent- skabets aktiviteter i forhold til vedtaget udbygningsplan. b) Ændring af interne afreg- ningsprincipper, herunder puljeprincippet. c) Indbetaling af yderligere kapi- talindskud. d) Delejerskab af et eller flere anlæg for produktion af geo- termisk energi. e) Optagelse af nye deltagere og vilkårene herfor. f) Udtræden af deltagere efter udtrædendes begæring, bort- set fra udtræden efter opsi- gelse i henhold til § 23. g) Vedtægtsændringer. stk. 2. Samtlige i stk. 1 nævnte spørgsmål skal gøres til genstand for 2 be- handlinger med mindst 6 ugers mellemrum. |
Direktion § 15. stk. 1. Bestyrelsen ansætter en direkti- on bestående af et eller flere medlemmer til varetagelse af interessentskabets daglige drift. stk. 2. I direktørkontrakterne fastlæg- ges omfanget af direktionens kompetence samt samvirket mellem bestyrelse og direk- tion. | ||
Tegningsret § 16. Interessentskabet tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand i forening med en direktør, eller hver for sig i forening med 2 medlemmer af bestyrelsen. | Tegningsret § 16. Interessentskabet tegnes af bestyrelsens forperson eller næstforperson i forening med en direktør, eller hver for sig i forening med 2 medlemmer af bestyrelsen. | |
Tilsynsmyndighed § 17. stk. 1. Interessentskabets ledelse er pligtig at respektere de afgørelser, der træf- fes af myndigheder som udøver tilsyn med interessentskabets virksomhed, herunder i medfør af lov om kommunernes styrelse og lov om varmeforsyning. stk. 2. Det påhviler bestyrelsen at søge godkendelse i fornødent omfang, herunder godkendelse af vederlag, diæter og godtgø- relse, jf. § 11, stk. 5 og godkendelse af inte- ressentskabets oprettelse af eller deltagelse i selskaber. | ||
Budget § 18. stk. 1. Direktionen skal senest 15. xxx- xxxxxx forelægge forslag til budget for det efterfølgende regnskabsår for bestyrelsen tillige med budgetoverslag for de derpå føl- gende 3 år. Budgettet skal være godkendt senest 15. oktober. stk. 2. Det godkendte budget tilsendes de deltagende kommuner, tilsynsmyndig- hederne samt interessentskabets revisorer. | ||
Regnskab § 19. stk. 1. Interessentskabets regnskabsår |
er kalenderåret. stk. 2. Det påhviler direktionen at udar- bejde årsregnskab, som i revideret stand fo- relægges for bestyrelsen til godkendelse senest 1. juni efter regnskabsårets udløb. stk. 3. Regnskabet udfærdiges og af- lægges i overensstemmelse med det kom- munale regnskabssystem. stk. 4. Årsregnskabet opgøres således som god regnskabsskik tilsiger under hen- syntagen til tilstedeværende værdier og for- pligtelser, under foretagelse af fornødne af- skrivninger og henlæggelser samt i over- ensstemmelse med tilsynsmyndighedernes krav. stk. 5. Det reviderede og godkendte regnskab tilsendes de deltagende kommu- ner. Regnskabet skal offentliggøres i Kø- benhavns kommunes regnskaber samt ind- sendes sammen med dette til tilsynsmyn- dighederne. | ||
§ 20. stk. 1. Interessentskabets varmepriser fastsættes efter reglerne i lovgivning om fastsættelse af varmepriser inklusive af- skrivning, henlæggelser og forrentning af indskudskapital. stk. 2. Priserne beregnes således, at der af deltagerne betales til fælles puljeaf- regning, uanset hvor på ledningsnettet var- men aftages. stk. 3. Interessentskabet kan i særlige tilfælde og under iagttagelse af bestemmel- sen i § 14, stk. 1, litra b fastsætte priser, der afviger fra puljeprisen. stk. 4. Direktionen skal senest 15. xxx- xxxxxx udarbejde forslag til endelig varme- pris. Den endelige varmepris skal være fastsat af bestyrelsen senest den 15. okto- ber. | ||
§ 21. stk. 1. Udbytte kan vedtages i det om- fang, der af Energitilsynet er tilladt forrent- ning af indskudskapitalen. stk. 2. Hel eller delvis udlodning kan vedtages af den del af den indestående ind- skudskapital, der måtte være indbetalt i medfør af § 7, stk. 3. |
Revision § 22. stk. 1. Interessentskabets bogføring og årsregnskab revideres af 1 eller 2 af besty- relsen valgte revisorer. En valgt revisor, skal være statsautoriseret eller registreret revi- sor. Interessentskabets revision skal være sagkyndig og uafhængig. Revisionen skal udføres i overensstemmelse med god of- fentlig revisionsskik. stk. 2. Revisionens bemærkninger skal forelægges bestyrelsen til afgørelse. | ||
Udtræden § 23. stk. 1. Deltagelse i interessentskabet er uopsigelig indtil 31. december 2020 til hvil- ken eller senere 31. december opsigelse kan ske med 3 års skriftlig varsel. stk. 2. En udtrædende deltager har ik- ke krav på nogen del af interessentskabets formue udover eget indskud iflg. § 7. Vilkå- rene, herunder tilbagebetalingsvilkårene for indskud, fastsættes i øvrigt ved overens- komst mellem den udtrædende og den re- sterende bestyrelse. I mangel af enighed fastsættes vilkårene af nedennævnte vold- giftsret. stk. 3. Aftaler eller fastsatte vilkår fore- lægges af parterne i fællesskab for den myndighed, som (efter lov om kommuner- nes styrelse) fører tilsyn med fællesskabet til godkendelse. stk. 4. En udtrådt deltager vedbliver at hæfte i forhold til tredjemand for interes- sentskabets på udtrædelsestidspunktet ek- sisterende forpligtelser, indtil disse er afvik- lede. | ||
Opløsning § 24. stk. 1. Interessentskabet kan opløses eller sammenlægges med et andet kommu- nalt fællesskab, såfremt 7 bestyrelsesmed- lemmer stemmer for forslaget på 2 på hin- anden følgende bestyrelsesmøder, der skal afholdes med mindst 6 ugers mellemrum. stk. 2. Samtidig med vedtagelse af op- |
løsning skal bestyrelsen udpege én eller fle- re likvidatorer til at afvikle interessentskabet. stk. 3. Såfremt opløsning vedtages in- denfor det i § 23, stk. 1 nævnte opsigelses- varsel deltager den udtrædende deltager i likvidationen, som om opsigelse ikke var af- givet. | ||
Voldgift § 25. stk. 1. Parterne er enige om, at enhver tvist i videst muligt omfang bør søges bilagt ved forhandling. stk. 2. Tvister, der måtte opstå - og som ikke kan bilægges ved forhandling - mellem interessentskabet og dets deltagere eller mellem deltagerne indbyrdes vedrø- rende interessentskabets forhold eller par- ternes rettigheder eller forpligtelser - herun- der om fortolkningen af nærværende ved- tægter eller andre mellem parterne indgåe- de aftaler - afgøres endeligt af en voldgifts- ret, jf. dog § 23, stk. 3. | ||
§ 26. stk. 1. Voldgiftsretten består af 3 af Hø- jesterets præsident udpegede højesterets- dommere, idet Højesterets præsident tillige træffer bestemmelse om hvem af disse, der skal fungere som voldgiftsrettens formand. stk. 2. Voldgiftsretten kan tiltrædes af yderligere 2 medlemmer, der ligeledes ud- peges af Højesterets præsident, såfremt de udpegede højesteretsdommere finder, at sagens karakter gør medvirken af særligt sagkyndige voldgiftsdommere ønskelig. stk. 3. Såfremt tvistens karakter og om- fang efter samtlige parters opfattelse gør det rimeligt, kan voldgiftsretten beklædes af kun én af Højesterets præsident udpeget højesteretsdommer. Denne skal have sam- me bemyndigelse som nævnt ovenfor i stk. 2 til at lade voldgiftsretten tiltræde af to sær- ligt sagkyndige voldgiftsdommere. | § 26. stk. 1. Voldgiftsretten består af 3 af Hø- jesterets præsident udpegede højesterets- dommere, idet Højesterets præsident tillige træffer bestemmelse om hvem af disse, der skal fungere som voldgiftsrettens forperson. stk. 2. Voldgiftsretten kan tiltrædes af yderligere 2 medlemmer, der ligeledes ud- peges af Højesterets præsident, såfremt de udpegede højesteretsdommere finder, at sagens karakter gør medvirken af særligt sagkyndige voldgiftsdommere ønskelig. stk. 3. Såfremt tvistens karakter og om- fang efter samtlige parters opfattelse gør det rimeligt, kan voldgiftsretten beklædes af kun én af Højesterets præsident udpeget højesteretsdommer. Denne skal have sam- me bemyndigelse som nævnt ovenfor i stk. 2 til at lade voldgiftsretten tiltræde af to sær- ligt sagkyndige voldgiftsdommere. | |
§ 27. stk. 1. Voldgiftsretten fastsætter selv sin procedure og træffer afgørelse om fast- sættelse og fordeling af de med voldgiftssa- gen forbundne omkostninger. |
stk. 2. I øvrigt gælder lov om voldgift. | ||
Ikrafttræden § 28. stk. 1. Nærværende vedtægter træder i kraft ved underskrivelsen. | ||
§ 29. Vedtægterne vil være at søge godkendt af tilsynsmyndighederne. | ||
København, den 13. februar 1984 Signeret af de 5 interessentkommuners bestyrelsesmedlemmer. København, den 11. december 1986 Ændring af § 19, stk. 5 og § 22, stk. 2 vedtaget af en enig bestyrelse. København, den 8. december 1988 Ændring af § 18, stk. 1 og § 19, stk. 4 vedtaget af 7 bestyrelsesmedlemmer (1 medlem fraværende). København, den 1. juni 1993 Ændring af § 1, § 2, § 3 stk. 2, § 4, § 5, § 8 stk. 3, § 11 stk. 2, § 13 stk. 1, § 14 stk. 1, § 18 stk. 1, § 19, § 20 stk. 1 og § 24 stk. 1 samt § 28 stk. 2 og § 30 udgået vedtaget af en enig bestyrelse. København, den 14. december 1994 Ændring af § 17, stk. 2 vedtaget af 7 be- styrelsesmedlemmer (1 medlem fravæ- rende). København, den 11. december 2002 Ændring af § 3, stk. 2, § 14, stk. 1, § 20, stk. 3 og § 21, stk. 1 vedtaget af 7 bestyrel- sesmedlemmer. 1 bestyrelsesmedlem kun- ne ikke tiltræde ændringsforslagene. København, den 30. maj 2012 Ændring af § 1, § 2, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og 2, § 8 stk. 1, § 11, stk. | København, den 13. februar 1984 Signeret af de 5 interessentkommuners bestyrelsesmedlemmer. København, den 11. december 1986 Ændring af § 19, stk. 5 og § 22, stk. 2 vedtaget af en enig bestyrelse. København, den 8. december 1988 Ændring af § 18, stk. 1 og § 19, stk. 4 vedtaget af 7 bestyrelsesmedlemmer (1 medlem fraværende). København, den 1. juni 1993 Ændring af § 1, § 2, § 3 stk. 2, § 4, § 5, § 8 stk. 3, § 11 stk. 2, § 13 stk. 1, § 14 stk. 1, § 18 stk. 1, § 19, § 20 stk. 1 og § 24 stk. 1 samt § 28 stk. 2 og § 30 udgået vedtaget af en enig bestyrelse. København, den 14. december 1994 Ændring af § 17, stk. 2 vedtaget af 7 be- styrelsesmedlemmer (1 medlem fravæ- rende). København, den 11. december 2002 Ændring af § 3, stk. 2, § 14, stk. 1, § 20, stk. 3 og § 21, stk. 1 vedtaget af 7 bestyrel- sesmedlemmer. 1 bestyrelsesmedlem kun- ne ikke tiltræde ændringsforslagene. København, den 30. maj 2012 Ændring af § 1, § 2, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og 2, § 8 stk. 1, § 11, stk. |
1 og 4, § 14, stk. 1 a og d. § 15, stk. 1, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, 3 og 4, § 22 stk. 1, § 23 stk. 1-3, § 24, stk. 1 og 2, § 25, stk. 2 vedtaget af 7 bestyrelsesmedlemmer (1 medlem fra- værende). | 1 og 4, § 14, stk. 1 a og d. § 15, stk. 1, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, 3 og 4, § 22 stk. 1, § 23 stk. 1-3, § 24, stk. 1 og 2, § 25, stk. 2 vedtaget af 7 bestyrelsesmedlemmer (1 medlem fra- værende). | |
København, den 27. september 2023 Ændring af § 3 stk. 1 – 5, § 4 § 10, § 11 stk. 1 og 2, § 13, stk. 2 § 16, § 26 tk. 1 xxxxx vedtaget af x bestyrelsesmedlemmer. |
CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2023/5 Dato: 20-06-2023 X.xx.: 200206/109787
Bilag 2.2 Til dagsordenens punkt 2
REDEGØRELSE Web J
PROCESBESKRIVELSE
Tids- og aktivitetsskema for udvidelse af CTR’s leveringsområde
Fase 1 – udarbejdelse af varmeleveringsaftale | ||
Skridt | Aktivitet | Tidsperiode |
Udkast til varmeleve- ringsaftale | SIRIUS udarbejder udkast til aftale om varmelevering | April 2023 |
Drøftelse af udkast, herunder tekniske for- hold | Møde mellem SIRIUS og CTR med henblik på drøftelse af det fremsendte aftaleudkast, herunder særlig fokus på drøftelse af de tekniske forhold i aftalen | Maj 2023 |
Indarbejdelse af be- mærkninger | SIRIUS indarbejder CTR’s bemærkninger til varmeleve- ringsaftalen og udarbejder i fællesskab med CTR de tekni- ske bestemmelser og bilag | Juni 2023 |
Endeligt udkast til brug for forhandlinger | XXXXXX indarbejder bemærkninger og fremsender endeligt udkast til brug for forhandlinger med Dragør Kommune | |
Fase 2 – Vedtægtsændringer med henblik på udvidelse af leveringsområde og varmepro- duktionsaktivitet (bemærk: denne proces iværksættes så den kører sideløbende med for- handling af varmeleveringsaftalen) | ||
Udkast til vedtægtsæn- dringer | SIRUS udarbejder udkast til vedtægtsændringer med hen- blik på CTR’s udvidelse af leveringsområde | Maj 2023 |
Bemærkninger til ud- kast | XXXXXX og CTR’s direktion arbejder sammen med henblik på udarbejdelse af færdigt udkast til vedtægtsændringer | |
1. behandling af ved- tægtsændringer | Vedtægtsændringen behandles af bestyrelsen den 28. juni 2023 (OBS kræver to behandlinger i bestyrelsen med mindst seks ugers mellemrum) | 28. juni 2023 |
Ankestyrelsen anmodes om foreløbig godken- delse | Ankestyrelsen anmodes om en foreløbig godkendelse af vedtægtsændringerne | 28. juni 2023 – 27. juli |
Eventuel ny revision ef- ter Ankestyrelsens be- mærkninger | Reviderede vedtægter ændres eventuelt på baggrund af Ankestyrelsens bemærkninger (OBS: Denne alene er relevante, hvis Ankestyrelsen frem- kommer med bemærkninger til vedtægtsændringerne) | 27. juli 2023 – 3. august 2023. |
Eventuel fornyet politisk behandling | Eventuel fornyet politisk behandling i bestyrelsen inden bestyrelsens godkendelse | August 2023 |
2. behandling af ved- tægterne | Vedtægtsændringen 2. behandles af bestyrelsen | September 2023 |
Eventuel fornyet god- kendelse fra Ankestyrel- sen af reviderede ved- tægter | Eventuel fornyet behandling af bestyrelsen (OBS: Denne alene er relevante, hvis Ankestyrelsen fremkommer med bemærkninger til vedtægtsændringerne) | September 2023 |
Ankestyrelsen anmodes om endelig godkendelse | Ankestyrelsen anmodes om endelig godkendelse nye ved- tægter | Ultimo sep- tember 2023 /oktober 2023 (Afhænger af processen hos Ankestyrelsen) |
Vedtægter og eventuelt ejeraftale behandles i interessentkommuner | Behandling i Økonomiudvalg / Kommunalbestyrelser | 4. kvartal 2023 |
Fase 3 – forhandling af varmeleveringsaftale med Dragør Kommune | ||
Forhandling med Dragør Kommune | SIRIUS i samråd med CTR med Dragør Kommunes rådgi- ver om endelig aftale. Vi forventer, at det er nødvendigt at afholde 3-4 forhand- lingsmøder med Dragør Kommune og dennes rådgiver i forbindelse med forhandlingsprocessen. Underudvalget af- holder et første forhandlingsmøde, hvorefter forhandlin- gerne forudsættes at kunne foregå på embedsmandsni- veau. | Juni – ultimo august 2023 (obs med for- behold for godkendelse af vedtægtsæn- dringer) |
Fase 4 – implementering | ||
Implementering af var- meleveringsaftalen og dermed udvidelse af CTR’s leveringsområde | Vedtægtsændringer anmeldes til Erhvervsstyrelsen Øvrige nødvendige selskabsregistreringer foretages Varmeleveringsaftalen implementeres. | Ultimo 2023 |
2023/5 | Dato: | 20-06-2023 | ||
X.xx.: | 200206/109789 | |||
Bilag | 2.3 | Til dagsordenens punkt | ||
2 | ||||
Til: | ORIENTERING | Web | J | |
DECENTRAL VARMEPRODUKTION I HOVEDSTADSOMRÅDET | ||||
Udfasning af biomasse & udbygning af fjernvarme
Det er en forudsætning for udfasning af biomasse, at der etableres en alternativ varmeproduktion mhp. at opretholde tilstrækkelig kapacitet og forsyningssikkerhed.
En ny, el-baseret varmeproduktion (fx varmepumper) skal sikre levering af bæredygtig, billig og for- syningssikker varme. Varmen fra en elbaseret varmeproduktion vil være helt CO2 neutral, når al strøm i fremtiden er baseret på vedvarende energi.
HOFOR Energiproduktion og Ørsted forventes på sigt at etablere store havvandvarmepumper på Amagerværket og Avedøresitet. Derudover forudsætter strategien etablering af mindre, decentral kapacitet i distributionsnettene. Dette skyldes bl.a., at varmepumperne skal placeres tæt på varme- kilderne (fx overskudsvarme el. spildevand), og at teknologien er mere effektiv ved lavere tempera- turer, dvs., når de placeres i distributionsnettet.
Udbygningen af fjernvarme i Tårnby, Gentofte og Gladsaxe medfører, at varmekapaciteten skal øges. På baggrund af de hydrauliske forhold og begrænsninger i systemet er den faglige vurde- ring, at en decentral varmeproduktion er den samlet set mest effektive model til forsyning i yder- kanten af CTR’s område, fremfor fx at øge kapaciteten på de store kraftværks-sites.
Kommunerne ønsker hver især at kunne bestemme, hvem der skal anlægge, eje og drive varme- produktionen i deres kommune.
Bestyrelsesmedlemmerne fra København har givet udtryk for, at de ønsker, at HOFOR skal eje og drive varmeproduktion i København.
Frederiksberg Kommune har tilkendegivet, at kommunen vil tage stilling fra anlæg til anlæg – og forventer, at langt hovedparten vil kunne anlægges, ejes og drives af Frederiksberg Forsyning, som allerede i dag råder over relevante kompetencer. Bestyrelsesmedlemmerne fra Tårnby, Glad- saxe og Gentofte har givet udtryk for, at deres distributionsselskaber formentlig ikke kan få tilstræk- kelig volumen i opgaven til at understøtte relevant styring af anlægsprojekterne og effektiv drift af de decentrale varmeproducerende anlæg (fx varmepumper).
Det vil være en fordel for det samlede system, at investeringerne kan optimeres på tværs af kom- munegrænser.
Frederiksberg, Tårnby, Gladsaxe og Gentofte har efter en sondering tilkendegivet, at de ønsker en ”frit valgs-model”, som understøtter, at ejerkommunerne frit selv kan vælge, hvem der skal løse op- gaven vedr. decentral varmeproduktion, herunder også CTR.
I det omfang at CTR vælges, bliver tilvejebringelsen af decentral varmeproduktion til at dække var- mebehov i CTR’s forsyningsområde en fælles opgave i interessentskabet på linje med, hvordan tilvejebringelse af den centrale varmeproduktion og spids- og reservelast i dag er en fælles opgave i interessentskabet. Det gælder også bl.a. fælles drift og vedligehold, samt kontrolrumsfunktioner. CTR vil desuden have opgaven med at koordinere den overordnede arkitektur i varmeforsyningen med de fem ejerkommuner, uanset hvordan opgaven løses i den enkelte kommune – Fx at vi pla- cerer geotermianlæg og havvandspunkter fornuftigt, uanset om det er på den ene eller anden side af kommunegrænserne. Dette skal sikre, at forsyningssikkerheden opretholdes, og at der optime- res med henblik på at fastholde et robust, samlet, fælles system.
Organisering
I det omfang, at nogle ejerkommuner vil bede CTR løse opgaven vedr. anlæg, ejerskab og drift af decentral varmeproduktion, skal de nødvendige kompetencer tilvejebringes i CTR.
CTR har allerede taget skridt til at etablere en intern projektstyringsorganisation (jf. bestyrelsens beslutning på bestyrelsesmødet den 30. marts 2023). Rekruttering pågår, og det forventes, at en projektchef tiltræder efter sommerferien. Den nye projektchef får til opgave at opbygge projektsty- rings-teamet i henhold til planen, hvor 2-3 projektledere forventes at komme ombord, i takt med at der bliver brug for dem.1
Der skal desuden sikres en effektiv model for drift og vedligehold af de nye anlæg. Det forventes, at den overordnede sourcing-strategi, som er lagt til grund for CTR’s organisering, vil blive videre- ført. Det betyder, at der bliver behov for at etablere en grundlæggende faglig forståelse for de nye teknologier i CTR’s interne organisation (fx via kompetenceudvikling af eksisterende medarbejdere eller ved tilgang af nye kolleger). Der vil forventeligt blive tale om, at CTR skal tilføjes ét årsværk, som skal indgå i arbejdet med at forvalte de nye anlæg. Drift- og vedligeholdelsesindsatsen vil ligge hos eksterne, ligesom drift og vedligehold af det eksisterende anlæg i dag varetages af eks- terne, fx gennem kontrakter vedr. drift og vedligehold mellem CTR og varmedistributionsselska- berne.
CTR’s formål er jf. vedtægterne, ”at transportere og supplere den til rådighed værende varme”, samt at ”varmen forudsættes aftaget fra kraftvarmeværker […] samt fra geotermiske anlæg m.v.”. CTR kan således ikke indenfor rammerne af formålet anlægge, eje og drive decentral varmepro- duktion. Der lægges derfor op til en ændring af formålet, som gør det muligt for CTR at anlægge, eje og drive varmepumper, elkedler mv., som skal indgå i grundlast.
Det vil være op til den enkelte kommune at fastlægge en strategi for ejerskab af decentral varme- produktion i kommunen sammen med det lokale distributionsselskab.
Varmen fra CTR afregnes efter den såkaldte ’puljepris’ til de fem varmedistributionsselskaber, der aftager varme fra CTR. Puljeprisen består af en variabel del og en fast betaling.
Den variable betaling afregnes pr. GJ varme, og dækker fx brændsler, afgifter og el til pumper.
Den faste månedlige betaling (effektbetaling), dækker øvrige omkostninger som afskrivninger på anlæg, finansieringsomkostninger, drift og vedligeholdelse og administration. Effektbetalingen bli- ver fordelt mellem distributionsselskaberne ud fra en fordelingsnøgle, som er beregnet på bag- grund af de sidste tre års realiserede salg.
Puljeprisen er udtryk for en model, hvor den enkelte kommunes (reelt kommunens distributionssel- skabs) betaling afhænger af, hvor meget varme den enkelte kommune aftager. Alle kommuner be- taler via puljeprisen for de investeringer, der foretages for at sikre varmen.
CTR har fx investeret i omstillingen fra kul til biomasse på Amagerværket og har i den forbindelse betalt 63 % af omkostningerne til Amagerværkets blok 4. Alle kommuner bidrager til betaling af de omkostninger, der knytter sig til denne investering, og får varme fra det fælles fjernvarmesystem til gengæld - selvom varmen i borgernes radiatorer ikke rent fysisk kommer fra Amagerværket alle
1 Uanset hvordan drøftelsen vedr. decentral varmeproduktion falder ud, får CTR behov for intern projektsty- ring såvel som en robust projektmodel fremadrettet. Teamet kan skaleres alt efter behov.
steder i CTR’s forsyningsområde. Tilsvarende vil alle kommuner komme til at betale for de omkost- ninger, der vil knytte sig til CTR’s eventuelle varmeproduktion i fremtiden, uanset hvor i systemet den enkelte varmepumpe etableres.
Det forventes, at varme fra varmepumper vil være konkurrencedygtig i forhold til varme baseret på biomasse. Dette er en vigtig forudsætning i det videre arbejde, idet det er afgørende for den grønne omstilling og fjernvarmens bidrag til et effektivt energisystem i fremtiden, at fjernvarmens konkurrencedygtighed fastholdes, så vi ikke – i vores iver efter at gennemføre den grønne omstil- ling – kommer til at give kunderne økonomisk incitament til at vende ryggen til fællesvarmen.
2 Modellen udmøntes jf. beskrivelsen i ’CTR’s afregning med Varmeaftagere (salg)’.
2023/5 | Dato: | 26-06-2023 | ||
X.xx.: | 200206/109825 | |||
Bilag | 2.4 | Til dagsordenens punkt | ||
2 | ||||
Til: | INDSTILLING | Web | J | |
Notat fra PwC om udvalgte forhold omkring vedtægtsmæssige overvejelser | ||||
Side 1 af 1
Notat om udvalgte forhold omkring vedtægtsmæssige overvejelser
Til: Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR)
Fra: PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (PwC)
Dato: 26. juni 2023
Emne: Udvalgte forhold omkring vedtægtsmæssige overvejelser
Baggrund
CTR - Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S - har besluttet en strategi som underbygger fjernvarmeudbygningen i ejerkommunerne, CO2-neutral spidslast og på længere sigt udfasning af varmeproduktion baseret på biomasse. Der arbejdes på forskellige produktionsformer baseret på el, ligesom der kan komme nye produktionsformer til i takt med den teknologiske udvikling.
Som et led i CTR’s overvejelser omkring den fremtidige produktion, er der ønske om at muliggøre etablering af produktionskapacitet ejet af CTR. Dette vurderes at være en ændring af selskabets formål, hvilket kræver en vedtægtsændring. Bestyrelsen har som konsekvens heraf igangsat et arbejde med opdatering af vedtægterne.
PwC er i den forbindelse blevet anmodet om at belyse udvalgte emner som en del af grundlaget for bestyrelsens arbejde med opdaterede vedtægter. De udvalgte emner er aftalt mellem direktør hos CTR Xxxxx Xxxxxxxx og PwC. Det er PwC’s forståelse, at emnerne udspringer af drøftelser i kontaktudvalget.
De specifikke emner er følgende:
• Puljepris og effekt herpå ved produktion hos CTR
• CTR’s rolle i varmelast ved investering i egen produktion
• Nødvendigt fagligt miljø for egenproduktion
• Samfundsmæssige effekter ved investering i egen produktion
PwC’s arbejde med emnerne er sket ved gennemgang af kontrakter, beslutningsreferater fra bestyrelsen, diverse opgørelser udarbejdet af CTR’s administration samt i særdeleshed interview med relevante medarbejdere hos CTR. Vores arbejde er primært udført i uge 25 og afsluttet mandag den 26. juni 2023.
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Nobelparken, Xxxx Xxx. Xxxxx Xxx 0, 0000 Xxxxxx X
T: x00 0000 0000, F: x00 0000 0000, xxx.xxx.xx
Puljepris og effekt herpå ved produktion hos CTR
CTR forestår i dag køb af varme hos producenterne, ejer og driver spids- og reservelast placeret i CTR’s ejerkommuner samt transmission til de fem ejerkommuners distributionsnet, der er ejet af kommunerne eller kommunalt ejede varmedistributionsselskaber benævnt varmeaftagere.
CTR er underlagt varmeforsyningslovens “hvile i sig selv” bestemmelser, hvilket indebærer at selskabet
ikke kan generere et overskud eller underskud, da alle omkostninger skal indregnes i priserne. Bestemmelserne giver en fleksibilitet i forhold til afskrivninger, så disse dels kan matche de afdrag, varmeselskabet skal betale på gæld og dels kan medvirke til at holde stabile priser. Der er tillige mulighed for at indregne en andel af de kommende fem års investeringer i varmepriserne i form af såkaldte henlæggelser.
Samlet medfører varmeforsyningsloven og CTR’s formål, at de udbetalinger selskabet har, også skal dækkes af indbetalinger fra varmeaftagerne. Bestyrelsen har den 9. maj 2018 besluttet, hvordan nettoudgifterne hos CTR skal fordeles mellem de fem selskaber som aftager varmen så “hvile i sig selv bestemmelserne” overholdes. Dette er beskrevet i dokumentet “CTR’s afregning med varmeaftagere (SALG)”. Aftalen omtales til daglig som “puljepris-modellen”.
Modellen medfører, at omkostningerne i CTR fordeles mellem varmeaftagerne til ensartede priser - uanset hvor på ledningsnettet varmen aftages.
Puljeprismodellen
De samlede omkostninger klassificeres i “faste omkostninger” og “variable omkostninger”. Alle
nettoomkostninger indgår i en af de to omkostningskategorier.
Faste omkostninger
Faste omkostninger omfatter i henhold til aftalen følgende omkostninger:
• Varmekøb (faste omkostninger fra anlæg, der ikke ejes af CTR)
• Afskrivninger
• Henlæggelser
• Afkast geotermi
• Forrentning af indskudskapital
• Drift og vedligehold
• Lønninger
• Fremmede tjenesteydelser
• Øvrige administrationsomkostninger
• Renter af lån
• Andre renter
• Kurstab/-gevinst vedr. afdrag på lån
• Renter af likvide aktiver
De faste omkostninger deles forholdsmæssigt mellem varmeaftagerne ud fra deres faktiske aftag af
varme fra CTR tillagt deres eget køb af VE/overskudsvarme de seneste tre år før året, hvor fordelingsnøglen fastlægges for det kommende år. Eksempelvis udgør kalenderårene 2019, 2020 og 2021 grundlaget for fordelingsnøglen i 2023, da denne fastlægges i efteråret 2022. Betalingen benævnes effektbetaling og er udtryk for betaling af den varmekapacitet som skal være til rådighed samt øvrige faste omkostninger såsom administrationsomkostninger.
I henhold til aftalens § 2 stk. 5 sker der en reduktion ved opgørelsen af varmeaftagernes fordelingsnøgle for varmesalg til nye kunder i fire kalenderår efter, at den enkelte nye kunde er tilsluttet. Dette tolkes i praksis således, at nye kunders varmeforbrug ikke medregnes i fordelingsnøglen i tilslutningsåret samt de efterfølgende fire kalenderår. Opgørelsen er baseret på varmeaftagernes indmeldinger til CTR. Kræver varmeaftagernes udbygninger med nye kunder investeringer fra CTR kan der kun opnås reduktion af effektbetalingen for disse kunder hvis bestyrelsen i CTR godkender dette.
Puljemodellens fordeling af de faste omkostninger mellem varmeaftagerne for 2023 og 2022 er anført nedenfor:
Varmeaftagerne betaler effektbidraget månedsvis med 1/12 af afgiften for kalenderåret. Denne fastsættes på grundlag af budgetterede omkostninger.
Hovedformålet med effektbidraget er at fordele CTR’s faste omkostninger i forhold til den effekt de enkelte varmeaftagere forventes at trække på fællesskabet. Som udtryk for dette træk på de fælles ressourcer der skal stå til rådighed, er der valgt de seneste tre realiserede års varmeforbrug. Denne
fordelingsnøgle har parterne fastlagt og benyttet igennem længere tid. Det bemærkes, at der i
varmeforsyningsloven ikke er faste regler for hvordan de faste omkostninger skal fordeles, blot at dette skal ske objektivt og baseret på rimelige kriterier.
Variable omkostninger
Variable omkostninger er i henhold til aftalen defineret som følgende omkostninger:
• Varmekøb (variable omkostninger fra anlæg, der ikke ejes af CTR
• samt energi fra egne anlæg (omkostninger til brændsel m.v.))
• El til pumper
• Køb/salg af CO2-kvoter
Betalingen for variable omkostninger betegnes “energibetaling”. Der foretages en månedsvis fordeling
af de variable omkostninger baseret på varmeaftagernes faktiske varmeforbrug.
Formålet med fordelingen er, at den enkelte varmeaftager betaler for de omkostninger der bliver afholdt i fællesskabet for at fremskaffe varmen. Der er betydelig forskel på den gennemsnitlige pris på varmen hen over året, da de dyreste produktionsenheder kun kører i de koldeste måneder - eksempelvis er sommermånederne i høj grad dækket med den billige affaldsvarme. Derfor sker der en månedsvis opgørelse af fordelingen af de variable omkostninger.
Ny produktionskapacitet
Ved etablering af ny produktionskapacitet vil omkostningerne hertil indgå i CTR’s fordelingsnøgler som faste eller variable omkostninger. Fordelingen af de faktiske omkostninger vil blive foretaget ud fra de aftaler der ligger i puljeprismodellen.
PwC er blevet bedt vurdere hvilke forskelle der vil være for priserne varmeaftagerne betaler hvis
1. CTR selv opfører og driver det nye anlæg, og
2. Xxxxxxx part opfører og driver det nye anlæg.
Der er ikke taget stilling til hvem den eksterne part er, da det ikke gør nogen forskel om det er en af varmeaftagerne (eller koncernforbundet hermed), en nuværende leverandør eller en ny aktør på markedet.
Nedenfor sammenholdes effekten på de forskellige hovedposter af omkostninger og disses fordeling mellem faste og variable omkostninger.
CTR ejer | Ekstern ejer | Forskel | |
Fast betaling for kapacitet eller afskrivninger og renter | Fast omkostning | Fast omkostning | Ingen forskel |
Drift og vedligehold | Fast omkostning | Primært fast omkostning* | Ingen eller marginal forskel |
Lønninger | Fast omkostning | Fast omkostning* | Ingen forskel |
Køb af varme / Brændselsomkostninger | Variabel omkostning | Variabel omkostning | Ingen forskel |
* Baseret på de aftaler CTR har i dag med Ørsted og Hofor Energiproduktion
Når CTR indgår en varmeaftale med en ekstern leverandør, har der historisk været tale om omfattende og komplekse kontrakter som har været forhandlet igennem længere tid. Den konkrete fordeling af leverandørens omkostninger på fast og variabel afregning sker på et relativt specificeret niveau. Det er i de indgåede aftaler hovedreglen, at drift og vedligehold betales som en fast omkostning. PwC har fået oplyst af den daglige ledelse i CTR, at der er enkelte omkostningsarter/typer under drift og vedligehold, der afregnes som variabel omkostning samt at fordelingen mellem faste og variable omkostninger i høj grad afhænger af hvilken type produktionsanlæg der er tale om.
Produktion ejet af CTR vil som udgangspunkt medføre, at der er samme fordeling mellem effektbetalingen og den variable betaling som ved køb hos en ekstern part. Det bemærkes dog, at forholdet afhænger af den konkrete aftale der indgås med den eksterne part, idet det er den enkelte kontrakt på varmekøb der fastlægger om en specifik omkostningstype bliver afregnet til CTR som et fast bidrag eller som omkostninger der varierer med varmeaftaget.
Den ensartede økonomi for varmeaftagerne i de to situationer afhænger dermed primært af, hvorvidt CTR og en ekstern part vil kunne etablere og drive produktionsanlægget med et ensartet omkostningsniveau. PwC har ikke foretaget en vurdering af dette parameter.
CTR’s rolle i varmelast ved investering i egen produktion
I dag er hovedparten af CTR’s varmesalg baseret på indkøb af overskudsvarme fra kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg i forsyningsområdet. CTR producerer i dag udelukkende varme på spids- og reservelast-anlæg, når behovet opstår, eller hvis denne produktionsform i perioder viser sig billigst.
CTR’s produktion på egne anlæg udgør en meget lille andel af den samlede varmeproduktion til CTR, typisk under 5 %. Det primære forretningsområde for CTR, er således sikring af varmeforsyning i form af varmeindkøb, drift og vedligehold af transmissionssystemet og salg af varme til de fem varmeaftagere som udgør CTR's kunder.
Ydermere fungerer CTR som en central del af Varmelast, som er et samarbejde mellem CTR, HOFOR og VEKS etableret med henblik på at sikre en samlet økonomisk optimering af el- og
varmeproduktionen i hovedstadsområdet. Varmelast har sin daglige drift på CTR’s kontor på Frederiksberg og er primært finansieret af CTR hvor hovedparten af de seks medarbejderne tilsvarende er ansat, HOFOR og VEKS bidrager hver især med en mindre andel af finansieringen og har hver én ansat som indgår i varmelastsamarbejdet.
Varmeproduktionen, som blandt andet leveres til CTR, defineres og fordeles af Varmelast på de enkelte anlæg efter forskellige principper. De store kraftvarmeværkers varmeproduktion fordeles via en økonomisk optimering, der minimerer de samlede omkostninger ved varme- og elproduktion time- for-time. Andre anlæg producerer varme efter egne produktionsplaner, og kan blive prioriteret før de centrale kraftvarmeværker. Det gælder i dag alene affaldsvarme baseret på anvisningspligtigt affald (prioriteret produktion).
I Varmelast tages der løbende højde for nye produktionsanlæg i fordelingen af varmeproduktionen. Såfremt CTR starter egen varmeproduktion, forventes disse anlæg ligeledes at skulle indgå i Varmelast opgørelser og lastfordeling.
CTR har i den forbindelse bedt PwC redegøre for de potentielle udfordringer der kan opstå i forhold til CTR’s dobbelte rolle som aktiv part i fordelingen af varmeproduktion og som selvstændig leverandør af varme til eget transmissionsnet.
En potentiel udfordring som PwC har undersøgt, er risikoen for at der opstår incitament til at fordelingen af varmeproduktionen ikke længere sker med samfundsøkonomisk optimering for øje, men at der for CTR opstår incitament til uhensigtsmæssig suboptimering i den fastsatte fordeling af varmeproduktionen.
I denne henseende er der identificeret en række forhold som allerede er etableret til at sikre samfundsøkonomisk hensigtsmæssige incitamenter i fordelingen af varmeproduktion:
Fælles ejerskab:
Eftersom CTR er ejet af sine fem eneste kunder, er der et direkte incitament til at selskabet sikrer sine ejere/kunder de lavest mulige varmepriser. Dette opnås ved at optimere varmeproduktionen til de lavest mulige omkostninger uagtet hvor varmen produceres.
Hvile-i-sig selv:
Varmeforsyningslovens prisbestemmelser er baseret på et hvile-i-sig-selv-princip som medfører, at der over tid skal være lighed mellem selskabets indtægter og omkostninger. Dette betyder at CTR ikke opnår mulighed for at opnå et overskud eller forrentning på sin investering eller drift af varmeproduktion. I praksis vil dette medføre, at omkostningerne til varmeproduktion vil kunne opkræves i forholdet 1:1, hverken mere eller mindre. Dermed er der ikke et direkte økonomisk
incitament til at favorisere CTR’s egenproduktion.
Fælles princip for varmefordeling og standardiseret opgørelse af omkostninger:
Lastfordelingen mellem de store anlæg er i dag baseret på det grundlæggende princip om, at varmeproduktionen dagligt tilrettelægges, så der altid bliver produceret på de billigste anlæg.
Hertil er der to forbehold:
1. At der på kraftvarmeværkerne tages højde for totaløkonomiske produktionsoptimering af både el og varme, samt
2. At affaldsvarme baseret på anvisningspligtigt affald prioriteres med henblik på at kommunerne skal løse en miljømæssig opgave i forhold til bortskafning af affald.
Såfremt der etableres varmeproduktion i CTR forventes det ikke at ændre på princippet om at lastfordelingen sker baseret på den billigst mulige varmeproduktion.
De store varmeproducerende anlæg, som leverer til hovedstadsområdet, indberetter i dag data til Varmelast, som på baggrund heraf beregner den mest omkostningseffektive varmeproduktion. Det er dermed den variable varmeproduktionspris der afgør den producerede mængde på hvert anlæg. For at sikre princippet om at varmen produceres billigst muligt, er der etableret standardiserede opgørelsesmetoder til fastsættelse af de marginale/variable produktionsomkostninger.
I tilfælde af at CTR etablerer egen varmeproduktion er det for PwC’s vurdering lagt til grund at CTR skal følge samme standardiseringer for opgørelse af de marginale omkostninger og indberette disse til Varmelast.
PwC er yderligere blevet oplyst, at der i forretningsorden for Varmelast, og den fælles aftale om tilrettelæggelse af varmeproduktionen i Hovedstadsområdet, er sikret vandtætte skotter mellem produktionsplanlægning og varmekøb. Der er således udarbejdet forretningsgange til at sikre dette formål samt kortlægning af konkurrencefølsomme data med henblik på at sikre fortrolighed.
For at leve op til Varmelast-samarbejdets gældende principper og procedurer er det PwC’s opfattelse, at der hos CTR er en klar opdeling i arbejdsopgaverne, som sker i regi af varmelast og CTR’s køb af varme. Tilsvarende bør der ved etablering af yderligere produktion, være klar adskillelse mellem personerne som arbejder med produktionsplanlægning i Varmelast og medarbejderne som vil have til opgave at indberette de nødvendige oplysninger, herunder prognosticerede omkostninger, til varmelast.
Ligestilling blandt aktørerne i Varmelast-samarbejdet
I dag er CTR den eneste aktør i Varmelast-samarbejdet, som ikke selv har nævneværdig varmeproduktion. HOFOR ejer Amagerværket, mens Køge Kraftvarmeværk er ejet af VEKS. Der vil dermed opnås en øget ligestilling blandt parterne i tilfælde af at CTR ligeledes etablerer yderligere varmeproduktion.
Uanset om der i CTR etableres særskilt varmeproduktion eller ej, er det PwCs vurdering at der både nu og fremadrettet er ensartede incitamenter blandt deltagerne i Varmelast-samarbejdet til at sikre de aftagende distributionsselskaber den lavest mulige pris. Ydermere er dette formaliseret via selskabernes aftale om tilrettelæggelse af varmeproduktion i Hovedstadsområdet.
Såfremt der er ønske om yderligere at sikre Varmelasts uafhængighed fra CTR, er der identificeret følgende muligheder:
Selskabsgørelse
En selskabsgørelse af Varmelast vil bidrage til at sikre yderligere uafhængighed mellem Varmelast og CTR. Tilsvarende vil det bidrage til Varmelasts uafhængighed fra VEKS og HOFOR. Ved en selskabsgørelse kan de nuværende medarbejdere ansættes direkte i Varmelast. Der vil være øget administration og omkostninger forbundet med en selskabsgørelse, herunder revision, engangsomkostninger til stiftelse af selskab, flytning af medarbejdere mv.
Fysisk adskillelse fra CTR’s kontor
En yderligere sikring af uafhængighed kan ske ved en fysisk adskillelse af Varmelast og CTR, som i dag har kontorer på samme adresse. Dette vil tilsvarende medføre øgede omkostninger og ydermere en risiko for tab af synergieffekter i samarbejdet mellem Varmelast og CTR, herunder særligt samarbejdet mellem Varmelast og CTR’s kontrolrum.
Baseret på de foretagne undersøgelser er der ikke identificeret uhensigtsmæssige incitamenter som følge af den dobbeltrolle CTR vil opnå ved både at indgå i Varmelast-samarbejdet og etablere selvstændig varmeproduktion.
Nødvendigt fagligt miljø for egenproduktion
CTR har i dag varmeproduktion i begrænset omfang og vurderes derfor heller ikke at have særlig knowhow i forhold til etablering af større varmeproducerende anlæg. Selskabet har dog en særlig viden i forhold til drift af fjernvarmetransmission og overvågning af fjernvarmenettet. CTR har et 24/7- kontrolrum og har i en årrække styret driften af fjernvarmenettet i ejerkommunerne.
Ydermere har CTR en afdeling “Teknisk operation” som varetager styring og kontrol med vedligehold og optimering af selskabets anlæg. Det er også Teknisk operation, der er projektejer, når der skal bygges nye anlæg. CTR har udliciteret alle udførende tekniske opgaver, så selve arbejdet udføres i form af kontraktstyring, opfølgning mv.
Ved etablering af varmeproducerende anlæg kan der være behov for enten at opkvalificere, ansætte eller udvide eksisterende samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som er specialiseret i denne
type anlægsprojekter. Dette kunne eksempelvis være rådgivende ingeniører, som er specialiseret inden
for sektoren. De mest centrale kompetencer for CTR vurderes i denne henseende at være projektstyring og sektorspecifik viden. Det er PwC’s opfattelse, at CTR har et meget højt vidensgrundlag indenfor varmeforsyning, med en række medarbejdere med mange års erfaring i sektoren. Herudover har CTR været etableret som varmeforsyningsselskab i en længere årrække og har som følge heraf et tæt samarbejde med producenter og distributionsselskaber.
CTR har med bestyrelsens godkendelse, igangsat etablering af en projektstyringsenhed. Der forventes at tiltræde en projektchef medio august 2023, hvorefter der skal etableres en egentlig afdeling bestående af projektchef og 2-3 projektledere samt en dokumentationsmedarbejder. CTR har desuden oplyst, at CTR forventer, at der vil blive behov for ressourcer, der besidder kompetencer vedr. ny teknologi, fx varmepumper med henblik på at understøtte effektiv drift.
Det vurderes at CTR i dag i forlængelse af de eksisterende arbejdsområder især inden for Teknisk operation og kommende projektstyringsenhed vil opnå de nødvendige kompetencer, samt at selskabet som følge af etablerede samarbejder i sektoren, vil have mulighed for effektivt at lykkes med at etablere varmeproduktion.
Samfundsmæssige effekter ved egenproduktion
Der er enighed mellem ejerkommunerne om, at biomasse på sigt skal udfases og at den alternative produktion forventeligt vil være baseret på store centrale anlæg, fx store havvandsvarmepumper på Avedøresitet og Amagerværket, samt mindre decentrale anlæg. Der er også et ønske om, at den fremtidige produktion i vidt omfang skal være elbaseret. Det er således hensigten, at dette skal ske under hensyntagen til Varmeforsyningslovens formål om at fremme den samfundsøkonomisk bedste, herunder mest miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand og inden for disse rammer formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.
Varmeforsyningsloven stiller således krav om at stille den billigst mulige varme til rådighed og medfører at CTR ved nye projekter udarbejder projektforslag, som behandler de økonomiske spørgsmål, og som godkendes af myndighederne inden arbejdet kan påbegyndes. Dette bidrager til formålet om at fjernvarme også i fremtiden skal være et konkurrencedygtigt produkt, og at der kun etableres ny produktion i takt med at priserne tillader det.
Det samfundsmæssige udbud og efterspørgsel forventes ikke at blive påvirket af, hvilken aktør der opfører nye varmeproducerende anlæg. Under forudsætning af at investering og drift kan gennemføres med samme effektivitet, er der ikke identificeret samfundsmæssige udfordringer forbundet med CTR’s etablering og ejerskab af varmeproducerende anlæg.
PwC har i arbejdet ikke undersøgt om der er behov for øget varmeproduktion eller hvorvidt det er samfundsøkonomisk eller selskabsøkonomisk hensigtsmæssigt at etablere en øget varmeproduktion. Såfremt der etableres en overkapacitet af varmeproduktion, er der risiko for, at det kan medføre for høje priser som følge af øgede faste omkostninger. Baseret på interviews med CTR er det PwC opfattelse, at overinvesteringer i varmeproduktion ikke vurderes som en aktuel risiko, men det anbefales, at der ved etablering af større produktionsanlæg tages passende tidsmæssige hensyn til udfasning af eksisterende.
2023/5 | Dato: | 26-06-2023 | ||
X.xx.: | 200206/109869 | |||
Bilag | 2.5 | Til dagsordenens punkt | ||
2 | ||||
Til: | INDSTILLING | Web | J | |
NOTAT FRA XXXXXX ADVOKATER OM HÆFTELSE OG FORHOLD VEDR. POTENTIEL OP- LØSNING AF CTR | ||||
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Partner
Dampfærgevej 10, 2. sal
2100 København Ø
Sag 23308-0002 sjd/aej
26. juni 2023
NOTAT
OM HÆFTELSESFORHOLD I CTR
XXXXXX advokater · Xxxxxxxxxxxx 00, 0. xxx · XX-0000 Xxxxxxxxx Ø · xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx · 88888585
NOTAT
OM HÆFTELSESFORHOLD I CTR
1. Opdraget og mine konklusioner
Til brug for CTRs bestyrelses overvejelser i forbindelse om udvidet brug af navnlig ”frit valgs- modellen” m.v. har CTR bedt om en nærmere redegørelse for ejerkommunernes hæftelsesforhold og risici knyttet til større investeringer f.eks. i forbindelse med etablering af decentrale grundlastanlæg.
Ejerkommunernes indbyrdes hæftelse er som udgangspunkt fastlagt i CTR’s vedtægter, hvoraf
det fremgår med hvilken andel de pågældende ejerkommuner hæfter.
Det vil være indenfor vedtægternes rammer, såfremt en anden hæftelse aftales i forbindelse med optagelse af lån til større anlægsinvesteringer.
Risikoen for at hæftelsen kommer i spil for de enkelte ejerkommuner, må betragtes som fjerntliggende, idet det alene er i ekstreme undtagelsestilstande, at tilbagebetalingen af relevante investeringer ikke vil kunne indregnes i varmeprisen.
2. Baggrund
CTR har vurderet, at det i relation til den grønne omstilling og udbygningen af CTR’s leveringsområde kan være ønskeligt at anlægge og drive nye decentrale varmeproduktionsanlæg. CTR har oplyst, at disse anlæg helt eller delvist skal opføres som decentrale grundlastanlæg.
CTR har også oplyst, at en række ejerkommuner i CTR har tilkendegivet, at de ønsker en ”frit valgs-model”. Denne model understøtter, at ejerkommunerne selv kan vælge, hvem der skal stå for opførelsen og driften af decentral varmeproduktion, herunder også CTR.
Idet disse anlæg opføres af CTR, vil der være tale om betragtelige investeringer. Dette er baggrunden for bestyrelsens refleksioner vedrørende hæftelse. Spørgsmålet er navnlig opstået i relation til situationer, hvor en ejerkommune tager initiativ til, at der placeres et decentralt grundlastanlæg i den pågældende ejerkommunes geografiske område, men hvor det decentrale grundlastanlæg etableres og driftes af CTR.
Derfor har CTR ønsket en nærmere vurdering af ejerkommunernes risici og hæftelse, afledt af sådanne større investeringer
3. Hæftelsesforholdene i CTR
3.1 Interessentskabets hæftelsesforhold
Det følger af CTR’s vedtægter (”Vedtægterne”) § 6, stk. 1, at interessentskabet i forhold til tredjemand hæfter for deltagerne (ejerkommunerne), direkte, solidarisk og med hele deres formue for interessentskabets forpligtelser.
I det indbyrdes forhold mellem ejerkommunerne hæfter ejerkommunerne imidlertid efter en vedtægtsbestemt fordelingsnøgle, jf. Vedtægterne § 6, stk. 2.
I praksis kommer hæftelsesforholdet i spil i to situationer:
i) ved en insolvent likvidation, jf. nærmere afsnit 3.2, eller
ii) såfremt investeringen i et stort anlæg helt eller delvist ikke kan indregnes i varmeprisen.
3.2 Muligheder for at differentiere fra hæftelsesforholdene
Det følger af Vedtægternes § 6, stk. 2, at bestyrelsen i CTR kan beslutte, at lån optages helt eller delvist uden solidarisk hæftelse.
Bestemmelsen betyder i praksis, at CTR til finansiering af en anlægsinvestering kan optage lån, på vilkår, at kun er en enkelt ejerkommune, der hæfter.
3.3 Fordeling af omkostninger i forbindelse med opløsning af CTR
Indledningsvis bemærkes, at det kan virke ganske teoretisk at udfolde scenariet ved en likvidation, da det synes utænkeligt, at en likvidation kan komme på tale som andet end den formelle afslutning efter afhændelse af varmesystemet til en anden aktør eller til en eller flere af ejerkommunerne.
Hvis det viser sig, at interessentskabets forpligtelser overstiger dets aktiver på likvidationstidspunktet, vil underbalancen skulle fordeles mellem ejerkommunerne efter udgangspunktet i vedtægternes § 6, stk. 1, og det indbyrdes forhold skal herefter løses efter § 6, stk. 2.
Det er vigtigt at understrege, at en eventuel opløsning af CTR kan gennemføres på mange forskellige måder, og det er derfor svært at afklare de konkrete hæftelsesforhold på et hypotetisk grundlag og som nævnt, er der tale om en meget hypotetisk situation.
4. Den økonomiske risiko knyttet til etablering af decentrale grundlastanlæg
Som beskrevet ovenfor under afsnit 1 er udbygningen af den decentrale grundlastkapacitet motiveret af den grønne omstilling, der f.eks. indebærer et ønske om at bevæge fjernvarmeproduktionen fra at være baseret på biomasse til grønnere alternativer som f.eks. havvarmepumper.
Som for alle andre investeringer, der foretages af CTR, gælder, at det for ejerkommunerne er afgørende, at ALLE omkostninger i sidste ende kan indregnes i varmeprisen, idet alternativet er, at ejerkommunerne skal dække omkostningerne i det indbyrdes hæftelsesforhold.
4.1 Varmeforsyningsforsyningslovens udgangspunkt om indregning af omkostninger i varmeprisen
Varmeforsyningslovens § 20 klarlægger det helt overvejende udgangspunkt om, at alle nødvendige udgifter kan indregnes i varmeprisen. I praksis er der kun meget få eksempler på, at omkostninger, der er afholdt med det formål at foretage varmeproduktion, ikke har kunnet indregnes.
Når der er tale om anlægsinvesteringer, i modsætning til drift, er nødvendighedskravet i varmeforsyningsloven administreret særligt lempeligt.1
I forhold til varmeforsyningsvirksomheders investeringer med henblik på varmeproducerende aktiviteter er der således brede rammer for, hvornår sådanne omkostninger kan betragtes som nødvendige og dermed indregningsberettigede. F.eks. er det blevet accepteret at indregne omkostninger til anlægsinvesteringer, der var overdimensionerede og derfor formelt set ”unødvendige”.
Vurderingen af, hvad der er nødvendigt, foretages desuden i lyset af varmeforsyningslovens formål, og her lægger jeg vægt på varmeforsyningslovens § 1, stk. 1, hvor det er fremhævet, at lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til opvarmning af bygninger med varmt vand, og at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler inden for disse rammer. Det fremgår yderligere af stk. 2, at tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal ske i overensstemmelse med de tidligere nævnte formål, med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.
4.2 Vurdering af den økonomiske risiko knyttet til etablering af decentrale grundlastanlæg
Forudsat, at anlægsinvesteringerne sker under hensyntagen til gældende standarder og teknisk viden, og for at fremme den grønne omstilling, er der brede rammer for indregning af etableringsomkostningerne. Dette er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelser og det forhold, at det grundlæggende nødvendighedskrav er administreret lempeligt.
På denne baggrund vil etableringsomkostninger i forbindelse med etablering af decentrale grundlastanlæg efter min mening kunne indregnes på linje med alle andre omkostninger til etablering af varmeforsyningsanlæg.
1 Varmeforsyningsloven med kommentarer, 2, udgave af Xxxx Xxx Xxxx Xxxxxxxxx m.fl., s. 376
København, den 26. juni 2023
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Partner
2023/5 | Dato: | 26-06-2023 | ||
X.xx.: | 200206/109870 | |||
Bilag | 2.6 | Til dagsordenens punkt | ||
2 | ||||
Til: | INDSTILLING | Web | J | |
BREV TIL CTR’S BESTYRELSE FRA XXXXXXX XXXX, BESTYRELSESFORMAND FOR HOFOR | ||||
Til medlemmerne af CTRs bestyrelse
Kære bestyrelsesmedlem
CTR indkøber og leverer i dag varme til distributionsselskaberne i de fem ejerkommuner ud fra en optimeret udnyttelse af varme fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker og anden varmeproduktion i hovedstadsområdet.
CTR aftager varmen ved, at indgå varmeaftaler med de varmeproducerende værker, fx Avedøreværket og Amagerværket. Varmen transmitteres i eget ledningsnet til de enkelte aftagende kommuner eller lokale varmeforsyningsselskaber (distributionsselskaber).
Herudover køber CTR brugsret til eller ejer enkelte varmespidslastanlæg.
HOFOR er informeret om, at der afholdes et ekstraordinært bestyrelsesmøde i CTR den
28. juni med henblik på førstebehandling af en vedtægtsændring, der blandt andet indebærer en udvidelse af CTRs formålsbestemmelse til, at CTR også skal kunne anlægge eller købe og drive decentrale anlæg til produktion af grundlast. Begrundelsen er, at CTR ønsker at bidrage til udbygning af CO2 neutral fjernvarme.
HOFOR er enige i, at etablering af varmepumper er et vigtigt element i den grønne omstilling. XXXXX har således selv flere igangværende varmepumpeprojekter.
Det forhold, at der lægges op til at CTR fremadrettet skal etablere og drive varmepumper, rejser en række bekymringer og spørgsmål og øger unødigt kompleksiteten i et i forvejen meget komplekst varmesystem.
Hvis CTR gives mulighed for at eje produktionskapacitet, vil det betyde, at CTR bliver en varmeproducent på lige fod med fx Ørsted og HOFOR. En situation, hvor CTR både ejer og fordeler varme ind i fællesskabet samtidig med, at CTR skal sikre transmission til interessenterne og den økonomiske fordeling giver CTR en potentiel uheldig dobbeltrolle – og det ses ikke i oplægget, hvordan CTR vil håndtere denne rolle. Det er samtidigt uklart, hvad det betyder for puljeprisen og dermed hvordan omkostningerne til CTR ejede varmeproduktion fordeles i fællesskabet.
Både HOFOR og Ørsted har opbygget organisationer, der kan etablere produktionsanlæg, herunder varmepumper i København og i Hovedstadsområdet. HOFOR har desuden en stor driftsorganisation, der driver varmeproduktionsanlæg. HOFOR kan således både etablere og drive nye produktionsanlæg og har desuden erfaring med varmepumper. Hvis CTR i fremtiden skal etablere og drifte varmeproduktionskapacitet, vil det kræve opbygning af en parallel organisation med heraf følgende øgede omkostninger for fællesskabet. Den nuværende situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for forsyning og den grønne omstilling vil også
xxxxxx, at HOFOR og CTR kommer til at konkurrere om den samme arbejdskraft. Det fremgår ikke af oplægget, hvordan CTR har vurderet denne situation – og hvordan en uhensigtsmæssig konkurrence mellem fællesskabets parter kan undgås.
Etablering af varmepumpeanlæg i mindre størrelse vil typisk producere ind i det lokale distributionsnet og i mindre grad i transmissionsnettet (CTRs net). Det er derfor mere oplagt, at distributionsselskaberne selv ejer varmepumpeanlæg i deres respektive forsyningsområder, og at de størrelsesmæssigt bygges så det kan dække lokale varmebehov afhængig af størrelsen af varmenettet til og fra området. I det omfang de lokale distributionsselskaber ikke ønsker at etablere eller drifte varmepumper anbefales det, at det undersøges om ydelsen i stedet kan købes hos aktører, der i dag har disse kompetencer fremfor at opbygge en parallel organisation i regi CTR.
HOFORs direktion har på et møde i juni med CTRs direktion fremført ovenstående synspunkter. Jeg vil gerne opfordre til, at ovenstående spørgsmål og alternativer belyses nærmere inden der tages stilling til vedtægtsændringen. XXXXX står naturligvis til rådighed og uddyber gerne ovenstående, hvis der måtte være et ønske herom.
Med venlig hilsen
Xxxxxxx Xxxx
Bestyrelsesformand