ABCforsikring
Forsikringsvilkår knallert 2018-1 - side 1 - 7
ABCforsikring
Service- og Skadecenter
T: 7025 5005
W: xxxxxxxxxxxxx.xx
KNALLERTFORSIKRING
ABC forsikringsvilkår knallert 2021-1
INDHOLDSFORTEGNELSE
VIGTIG INFORMATION 3
1. HVEM ER DÆKKET AF FORSIKRINGEN 4
2. HVOR DÆKKER FORSIKRINGEN 4
3. HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN 4
4. FORSIKRINGEN DÆKKER IKKE 4
5. FORSIKRINGSBELØB 4
6. REGRES EFTER FÆRDSELSLOVEN 4
7. HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN 4
8. FÆLLES UNDTAGELSER 5
9. SÅDAN OPGØR VI EN SKADE 5
10. HVORNÅR DÆKKER FORSIKRINGEN 6
11. BETALING AF PRÆMIEN 6
12. RISIKOÆNDRINGER 6
13. NÅR DU SKAL ANMELDE EN SKADE 6
14. INDEKSREGULERING AF PRÆMIEN 6
15. KASKOFORSIKRINGENS VARIGHED & OPSIGELSE 6
VIGTIG INFORMATION
OM ABCFORSIKRING
ABCforsikring er et moderne forsikringsagentur, der risikomæssigt pt. er afdækket hos Eir Försäkring AB, box 3132, 103 62, Stockholm, Sverige - et selskab med ambitioner, også i Danmark. Naturligvis er Eir medlem af Skadegarantifonden, så alle kunder er dækket ind ved en konkurs. De indbetalte præmier indgår desuden på en garanteret klientkonto.
ABCforsikring (registreret under Ensured ApS, som godkendt forsikringsformidler i Finanstilsynets Virksomhedsregister), agerer Coverholder for Eir, altså på deres vegne - og er bygget på en teknologisk platform, der gør det muligt at tilbyde gode forsikringer til lave omkostninger. Det giver værdi for pengene for vores kunder, som i tillæg modtager rådgivning omkring de forskellige produktmuligheder.
FORTRYDELSESRET
Du kan fortryde den indgåede aftale efter forsikringsaftalel- ovens § 34i.
FORTRYDELSESFRISTEN
Fortrydelsesfristen er 14 dage.
Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har fået meddelelse om aftalens indgåelse.
Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, du skriftligt har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten.
Hvis du f.eks har fået underretning om aftalens indgåelse mandag den 1. og også har fået oplysning om fortrydelsesretten, har du frist til og med mandag den 15.
Har du først fået oplysningen senere, f.eks. onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grund- lovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
UNDERRETNING OM, AT DU HAR FORTRUDT AFTALEN, SKAL GIVES TIL:
ABCforsikring
Xxxxxxxxxxxx 0, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx K
CVR 36023244
xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx I xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx
Såfremt du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten, beder vi dig oplyse eventuelt policenummer samt gerne returnere eventuel police og opkrævning.
TIL FORSIKRINGSTAGEREN
Forsikringsbetingelserne er opbygget på en sådan måde, at du let ved brug af indholdsfortegnelsen kan finde frem til svarene på de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med forsikringen.
Er du i tvivl om, hvordan forsikringsbetingelserne skal for- stås, er du altid velkommen til at kontakte ABCforsikring.
Vi håber, du bliver tilfreds med din forsikring. Venlig hilsen
ABCforsikring
1. HVEM ER DÆKKET AF FORSIKRINGEN
Forsikringen dækker forsikringstageren og enhver, der med forsikringstagerens billigelse benytter knallerten, lader den benytte eller er fører af den.
Virksomheder, der har fået overladt knallerten til reparati- on, service og lignende, er kun dækket for kørselsskader, når kørslen sker i forsikringstagers interesse.
Ved salg af knallerten er en ny ejer dækket af ansvarsforsik- ringen og af en eventuel kaskoforsikring i tre uger efter ejer- skiftet i det omfang, der ikke er tegnet anden forsikring. Ny ejer hæfter for evt. selvrisiko på forsikringen.
2. HVOR DÆKKER FORSIKRINGEN
Forsikringen dækker i Europa og i de lande uden for Europa, der er tilsluttet “grøn kort”-ordningen.
ANSVARSFORSIKRING
3. HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN
Forsikringen dækker ansvar for skade forvoldt ved knaller- tens brug som køretøj, når dette anvendes af den person- kreds der er dækket jf. afsnit 1.
4. FORSIKRINGEN DÆKKER IKKE
Ansvarsforsikringen dækker ikke:
4.1 Skade på ting eller ejendom tilhørende den faste bruger, forsikringstageren eller virksomheder helt eller delvist ejet af disse.
4.2 Skade på førerens person og ting.
4.3 Skade på tilkoblet køretøj eller påhængsredskab.
4.4. Skade, der er omfattet af lov om fragtaftaler ved interna- tional vejtransport.
Ansvarsforsikringen dækker heller ikke ansvar for skade på transporteret gods, når kørslen sker mod betaling, og heller ikke, hvis der er tegnet en anden forsikring for kørsel i udlandet.
Forsikringen dækker ikke skade, som er sket som følge af:
- Krig, oprør og borgerlige uroligheder -jordskælv eller andre naturkatastrofer
- Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter, hvis skaden ikke skyldes disse ting, som nævnt ovenfor, dækker forsikringen dog alligevel.
5. FORSIKRINGSBELØB
Forsikringen dækker i Danmark med de beløb, som er bestemt i færdselsloven.
I lande, hvor der der er “grøn-kort” ordning eller anden inter- national aftale er truffet, dækker forsikringen efter det på- gældende lands lovgivning - dog mindst med de summer, der gælder ved kørsel i Danmark.
I andre lande gælder de samme beløb som gælder for kørsel
i Danmark. Selskabet kan dog udbetale mere end dæknings- beløbene.
Det gælder f.eks. hvis du skal have afgjort et erstatnings- spørgsmål, og vi har accepteret omkostningerne. Eller hvis du bliver dømt til, at betale en erstatning - som er dækket af for- sikringen - og du skal betale renter af erstatningen.
6. REGRES EFTER FÆRDSELSLOVEN
Justitsministeriet har bestemt, at vi har pligt til at gøre regres mod den, der har ansvaret for skaden (efter færdselslovens § 104), hvis han eller hun har gjort det med vilje. Hvis skaden skyl- des grov hensynsløshed, kan vi have regres i et større eller min- dre omfang. Det afhænger af omstændighederne og rettens afgørelse.
Vi har pligt til at gøre regres, hvis skaden er sket, mens knaller- ten var udlejet uden fører til personbefordring, og det er sket i strid med Justitsministeriets bestemmelser.
KASKOFORSIKRING
7. HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN?
Forsikringen dækker skader på din knallert. For udstyr (her- under lakering), der ikke er medregnet i den officielle nypris, gælder følgende:
Indenfor et maksimum på kr. 5.000 dækkes ekstraudstyr.
Afmonteret tilbehør, ikke monteret tilbehør og værktøj er dækket, når dette alene kan anvendes i forbindelse med det forsikrede køretøj og opbevares i aflåst rum.
7.1 Brandforsikring alene - hvis det står på policen
Hvilke skader dækker brandforsikringen?
Forsikringen dækker skader ved brand, kortslutning, lynned- slag og eksplosion. Hvis der sker et mekanisk uheld i motoren på grund af eksplosion i cylindre, regner vi ikke det som skade ved eksplosion. Og det er ligegyldigt, om eksplosionerne er regelmæssige eller ej.
7.2 Fuld kaskoforsikring
- Hvis det står på din police.
7.2.1 Hvilke skader dækker forsikringen
Kaskoforsikringen dækker enhver skade på din knallert og også tab af knallerten ved tyveri eller røveri. Dog bortset fra skader nævnt under punkt 8.
7.2.2 Retshjælpsforsikring
Retshjælpsforsikringen dækker sikredes udgifter til sagsom- kostninger ved visse private retstvister, der kan indbringes for domstole eller voldgiftsretter.
Får du brug for forsikringens dækning bør du rette henven- delse til en advokat, da det er en betingelse for forsikringens dækning, at en advokat vil påtage sig sagen.
Dækningen er i overensstemmelse med ABC’s til enhver tid gældende forsikringsbetingelser for retshjælp. Disse kan re- kvireres hos ABC.
8. FÆLLES UNDTAGELSER
Forsikringen dækker ikke i følgende tilfælde:
8.1 Ved kørsel med flere passagerer end loven tillader, eller som overskrider fabrikantens anbefalede maksimum.
8.2 Ved brug ved ulovlige gerninger udført af dig eller andre med din tilladelse.
8.3 Ved transport af brandfarlige stoffer, sprængstoffer eller kemikalier der anvendes til andet end normal hjemlige gerning.
8.4 Ved skade, der alene opstår i og er begrænset til køre- tøjets mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele med mindre skaden er overgået knallerten ved brand, eksploti- on, lynnedslag, tyveri, røveri og hærværk eller er sket under transport på eller ved hjælp af andet befordringsmiddel.
8.5 Ved skade som følge af vejrligets påvirkning (f.eks. tæring, rust og frostsprængning), eller forringelse af køretøjet som følge af slitage, ridser, stenslag i lak o.lign.
8.6 Ved skade, der påføres køretøjet eller dele heraf, under og i forbindelse med bearbejdning eller behandling.
8.7 Forsikringen dækker ikke skade eller ansvar for skade op- stået under jordskælv eller andre naturkatastrofer.
Forsikringen dækker heller ikke skade, som er en direkte eller indirekte følge af krig, krigslignende handlinger, terrorisme eller terrorlignede handlinger af enhver art, uanset om der er tale om handlinger udført at enkeltpersoner eller organi- sationer, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller bor- gerlige uroligheder og udløsning af atomenergi, med mindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes de nævnte forhold som nærmere eller fjernere årsag.
8.8 Ved skade, der er forvoldt med forsæt eller grov uagtsom- hed jf. forsikringsaftalelovens §18.
8.9 Ved skade forvoldt, mens køretøjet blev ført af en person, der var påvirket af alkohol, narkotika eller lignende jf. forsikringsaftalelovens §20.
8.10 Ved skade, der er indtrådt, mens køretøjet blev ført af en person, der ikke havde lovbefalet førerbevis, med mindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes mangel på kørefærdighed.
Er en skade, som er nævnt under 8.8 - 8-10, ikke forvoldt af forsikringstageren selv, er denne dækket af forsikringen, med mindre det godtgøres, at forsikringstageren var vidende om, at der forelå omstændigheder som beskrevet eller at for- sikringstagerens ukendskab hertil skyldes grov uagtsomhed.
Har ABC på andet grundlag end policens måttet betale en skade, der ikke er dækket af forsikringen, kan ABC kræve be- løbet refunderet.
FÆLLESBETINGELSER
for ansvars- og kaskoforsikring
9. SÅDAN OPGØR VI EN KASKOSKADE
Den ansatte værdi for knallerten er maksimum for erstat- ningsudbetaling i skadetilfælde, men erstatning kan ikke overstige den kontante købspris for en tilsvarende knallert. Vi kan enten lade knallerten reparere, eller vi kan erstatte skaden med et kontant beløb.
9.1 Reparation
Ved reparation skal du have sat knallerten i samme stand som før skaden. Du må kun træffe aftale om reparation, hvis vi har givet vores accept.
Vi erstatter ikke ekstra udgifter på grund af, at reparation er sket uden for normal arbejdstid. Vi erstatter heller ikke et eventuelt fald i knallertens handelsværdi, fordi den er blevet repareret.
Hvis knallerten er blevet bedre, fordi det har været nødven- digt at udskifte slidte eller tærede dele, skal du selv betale dette. Hvis skaden er sket, efter at knallerten var overladt til en reparatør, skal reparationer, som sker på hans værksted, erstattes til nettopris. Det gælder dog kun, hvis reparatøren ikke kan dokumentere, at han var uden skyld i skaden.
Skader, som reparatøren normalt får lavet på et andet værk- sted, erstatter vi med det beløb, som reparatøren normalt be- taler. Vi betaler kontant erstatning, hvis udgifterne til repara- tionen er større end knallertens handelsværdi inden skaden.
9.2 Kontanterstatning
Overstiger reparationsudgifterne knallertens handelsværdi bestemmes erstatningen til det beløb, som du skulle give kontant for en knallert af samme fabrikant, type, alder og samme stand.
Såfremt knallerten ikke kommer til veje 4 uger efter, at vi har modtaget din skadesanmeldelse, eller tyveriet er meldt til politiet, ydes også kontant erstatning.
9.4 Transportomkostninger
Nødvendige omkostninger ved knallertens transport til nærme- ste autoriserede værksted betales af selskabet, såfremt transpor- ten på grund af beskadigelsen er nødvendig.
ABC har samarbejde med SOS Dansk Autohjælp, hvorfor de skal benyttes ved transport af knallerten. Kommer en knal- ler, efter tyveri eller røveri, atter til stede inden fristen, beta- ler selskabet ud over den køretøjet evt. påførte skade tillige nødvendige omkostninger til transport af køretøjet til dettes hjemsted.
De nævnte transportudgifter er ikke dækket, hvis udgiften er dækket gennem anden forsikring, abonnement eller lignende.
9.5 Moms
Hvis du er momsregistreret gælder følgende:
9.5.1 Ved udbetaling af kontant erstatning bliver momsen trukket fra erstatningsbeløbet, hvis din virksomhed kan træk- ke momsen fra.
9.5.2 Ved udbetaling af erstatning til en modpart bliver mom- sen opkrævet hos dig, hvis din virksomhed kan trække mom- sen fra, og modparten ikke kan trække momsen fra.
9.5.3 Ved reparationer lægger ABCforsikring momsen ud ved at betale for reparationen, men du skal betale ABCforsikring momsbeløbet tilbage. Betalingsformen kan være den samme som den, der gælder for din præmie, og beløbet forfalder straks.
10. HVORNÅR DÆKKER FORSIKRINGEN?
Forsikringen dækker fra det tidspunkt, hvor accept er afgivet til ABC, medmindre du ønsker, at forsikringen skal gælde fra en senere dato.
Hvis vi ikke ønsker at kaskoforsikre din knallert, retter vi hen- vendelse om det, og dækningen ophører så tre dage efter, at meddelelsen er rettet.
11. BETALING AF PRÆMIEN
Den første præmie forfalder til betaling på det tidspunkt, hvor forsikringen træder i kraft. Der står på policen, hvornår senere præmie forfalder.
Du får sendt opkrævning til den betalingsadresse, du har gi- vet os. Når vi sender dig et giroindbetalingskort eller en an- den meddelelse om, at præmien er forfalden, regner vi det for et påkrav, dvs. en opfordring til at betale.
Hvis du ikke betaler præmien efter første påkrav, minder vi dig om det i et brev. Brevet fortæller dig om retsvirkningen, hvis du ikke betaler inden udløbet af den tidsfrist, som er nævnt i bre- vet. Vi sender dig tidligst et sådant brev 14. dage efter 1. påkrav.
Vi opkræver et gebyr, hvis vi skal rykke for betalingen. Hvis du ændrer betalingsadresse, skal vi straks have det at vide. For ansvarsforsikringer (der er lovpligtige) er der særlige regler for at anmelde manglende betaling, til det Digitale Motorre- gister som kan tage skridt til at få nummerpladerne fjernet. Der er også regler for registrering af dårlige betalere.
11.2 Din selvrisiko
Xxx selvrisiko fremgår af policen. Selvrisikoen gælder ansvars- og kaskoforsikringen (hvis ikke andet er nævnt på policen) I disse tilfælde gælder en særlig selvrisiko:
11.2.1 Ved skade, hvor knallerten er udlånt i uheldsøjeblikket til en person under 25 år, er der en ekstra selvrisiko på 100% af den selvrisiko, som fremgår af policen.
11.2.2 Ved skader som er forvoldt i beruset tilstand med over 0,5 ‰ eller påvirket af eurofiserende stoffer, er der en ekstra selvrisiko på 200% af den selvrisiko, som fremgår af policen. Dette gælder, hvis vores pligt til at dække skaden ikke er bort- faldet - se reglerne i punkt 8.
11.2.3 Hvis der er selvrisiko på din forsikring, og vi har betalt en regning for dig, har vi ret til at bede dig om at betale ud- lægget straks. Og du kan ikke nægte at betale, selv om en anden helt eller delvis har ansvaret for skaden.
11.2.4 ABC er berettiget til at opsige kaskoforsikringen med 14 dages varsel, såfremt forsikringstageren ikke har betalt forfalden selvrisiko.
11.3 Selvrisiko ved tyveri
Område 1: Ved tyveri opkræves der 10% af den fastsatte erstat- ning gældende for følgende lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Færøerne, Island, Tyskland, Holland, Belgien, Luxem- bourg, Liechtenstein/Schweiz/ Østrig, Storbritannien og Irland.
Område 2: Ved tyveri opkræves der 20% af den fastsatte er- statning gældende for følgende lande: Frankrig, Italien, Spa- nien og Portugal.
Område 3: Selvrisikoen udgør for andre lande end ovennævn- te, 30% af den fastsatte erstatning. Selvrisiko udgør dog ikke mindre end kr. 3.900,- Se endvidere 6.1.
11.4 Havari
Ved havari må knallerten ikke efterlades på offentlig vej. Bru- ger/ejer skal afvente at knallerten bliver afhentet af Falck, Dansk Autohjælp eller lignende.
12. RISIKOÆNDRINGER
Vi har tegnet forsikringen ud fra de oplysninger, du har givet os. Du skal derfor straks give os besked, hvis forholdende ændres. Vi bestemmer derefter, om forsikringen kan fortsætte til de hidti- dige vilkår. Som eksempler på forandring i risikoen kan vi nævne:
- Du eller brugeren ændre adresse (registreringsadres- sen).
- knallertens vægt, indretning, udstyr eller det, den bru- ges til, ændrer sig.
Hvis du ikke giver meddelelse om risikoforandring, er der sket en fareforøgelse.
Hvis der sker en skade, bliver erstatningen, afgjort efter for- sikringsaftaleloven.
13. NÅR DU SKAL ANMELDE EN SKADE
Du skal omgående informere os, hvis der sker en skade eller et uheld, som kan medføre erstatning. Og du skal give os så fyldige oplysninger som muligt. Ved tyveri/røveri skal du også omgående melde det til politiet samt skriftlig til selskabet, dog senest 48 timer efter at du har fået kendskab til skaden, ellers er selskabet berettiget til at afvise skaden.
14. INDEKSREGULERING
Forsikringssummer og priser reguleres på baggrund af indek- stal offentliggjort af Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor.
Indeksreguleringen finder sted efter følgende retningslinjer, medmindre andet fremgår af policen eller betingelserne.
Vi regulerer prisen og forsikringssummer fra førstkommende forfaldsdag i det efterfølgende kalenderår.
Vi beregner erstatning for ulykkestilfælde efter de for- sikringssummer, der gælder på skadedagen.
Ophører udgivelsen af eller ændres beregningsmetoden fra det anførte indeks, kan ABC fortsætte reguleringen i over- ensstemmelse med et lignende indeks fra Danmarks Statistik eller anden institution.
15. KASKOFORSIKRINGENS VARIGHED OG OPSIGELSE
Forsikringen gælder for et år ad gangen med mindre andet fremgår af policen.
Der forlænges automatisk for yderligere et år, medmindre den opsiges inden.
Både du og vi kan opsige forsikringen skriftligt senest 1 må- ned, før forsikringsperioden udløber.
Du kan også vælge, trods ovenstående, at opsige forsikringen med 30 dages varsel til udgangen af en kalendermåned mod et gebyr. Opsiger du forsikringen allerede indenfor det første år, opkræver vi et højere gebyr.
Både du og vi har med en måneds varsel efter enhver an- meldt skade ret til at opsige forsikringen, i indtil 14 dage ef- ter erstatningens betaling eller afvisning af skaden.
Du kan altid se de gældende gebyrer på xxxxxxxxxxxxx.xx eller få dem oplyst ved at henvende dig til ABCforsikring.