Contract
Land | Danmark |
Domstol | Østre Landsret |
Parter | Sprout Europe ApS mod RackPeople ApS |
Dato for afgørelse | 9. januar 2019 |
Afgørelsestype | Dom |
Status | Retskraftig |
Dato for publicering i domsdatabasen | 10. juni 2020 |
Omtalt i It-kontraktret, 2. udgave | Ikke omtalt |
Gengivet fra | Østre Landsrets dombog |
Domsdatabasen for it-kontraktret - xxx.xx-xxxxxxxxxxx.xx
B2339007 - PSB
UDSKRIFT AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
D O M
Afsagt den 9. januar 2019 af Østre Landsrets 9. afdeling
(landsdommerne Xxxxx Xxxxx, Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxx Xxxxxx).
9. afd. nr. B-2339-17:
Sprout Europe ApS
(advokat Xxx Xxxxxx Xxxxxxx) mod
RackPeople ApS
(Advokat Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx)
Københavns Byrets dom af 18. oktober 2017 (BS 25A-6441/2016) er anket af Sprout Eu- rope ApS med påstand som for byretten om frifindelse.
Indstævnte, RackPeople ApS, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Der er under ankesagen foretaget syn & skøn. Skønsmanden cand. merc. med speciale i IT- løsninger Xxxxxx Xxxxxxxx har i skønserklæring af 27. september 2018 besvaret de stille- de spørgsmål således:
”Spørgsmål 1:
Er det muligt at konstatere hvad der er leveret fra Rackpeople den den 03.06.2016, jfr. bilag 47?
Spørgsmål 1a:
I bekræftende fald, bedes skønsmanden beskrive, hvad der er leveret og om dette stemmer overens med kravsspecifikationen (bilag 7) samt evt. hvor leveringen afvi- ger fra kravsspecifikationen.
Svar på spørgsmål 1:
Begge parter har på skønsmøde bekræftet at der er fremsendt adgangskoder til NAV til sagsøgte.
Sagsøgte har på skønsmøde bekræftet at have adgang til NAV systemet.
Ja, det er muligt at konstatere hvad der er leveret fra Rackpeople pr. den 3. juni 2016.
Svar på spørgsmål 1a:
NAV:
Det kan konstateres at der er oprettet følgende basisopsætning:
• Sprout regnskaber og testregnskaber.
• Webservice og flow (Workpoint) testet og data ind i NAV afprøvet den 30. maj 2016
På skønsmøde vedkender sagsøger at leverancen af basisopsætning afviger fra krav- specifikationen i forhold til følgende punkter:
o Skal kunne håndtere bankafstemning
o Intrastat
o Upload EU salg på SKATs hjemmeside
o Skal kunne håndtere koncernregnskab
o Opsætning af kontoplan
o Opsætning af brugerprofiler
o Håndtering af SKU liste
Workpoint og webservice: Leveres først den 1. juli 2016
Spørgsmål 2:
Kan det konstateres om der er sket ændringer i leverancen af navision fra den 03.06.2016 til den 05.06.2016?
Spørgsmål 2a:
I bekræftende fald bedes det oplyst, hvilke ændringer der er foretaget i perioden.
Svar på spørgsmål 2:
Sagsøger vedkender at der fra den 3. juli 2016 til den 5. juni 2016 ikke er sket æn- dringer i leverancen indtil møde med parterne den 5. juni 2016.
Svar på spørgsmål 2a:
Sagsøger vedkender at der fra den 3. juli 2016 til den 5. juni 2016 ikke er sket æn- dringer i leverancen indtil møde med parterne den 5. juni 2016.
Ændringer i basisopsætning der skønnes at være sket på møde den 5. juni 2016 (an- givet i bilag O-4):
• Opsætning af brugerprofiler (3 brugere)
• Opsætning af kontoplan
Den kan konstateres at det er opsat i den løsning som er gennemgået på skønsmøde og som kan konstateres at være tilsvarende som løsningen den 1. juli 2016.
Spørgsmål 3:
Er det muligt at konstatere hvad der er leveret fra Rackpeople den 01.07.2016, jfr. bilag 16?
Spørgsmål 3a:
I bekræftende fald, bedes skønsmanden beskrive, hvad der er leveret og om dette stemmer overens med kravsspecifikationen (bilag 7, side 11, Stan- dard/Basisopsætning) samt evt. hvor leveringen afviger fra kravsspecifikationen
Svar på spørgsmål 3:
Ja, det er skønsmandens opfattelse at NAV og Workpoint er i samme stand på skønsmøde den 25. september 2018 som den 1. juli 2016.
Svar på spørgsmål 3a:
Det kan konstateres at der er oprettet følgende basisopsætning:
• Sprout regnskaber og testregnskaber.
• Opsætning af brugerprofiler (3 brugere)
• Opsætning af kontoplan
På skønsmøde vedkender sagsøger at leverancen af basisopsætning afviger fra krav- specifikationen i forhold til følgende punkter:
De 4 ufravigelige krav er følgende:
o Skal kunne håndtere bankafstemning
o Intrastat
o Upload EU salg på SKATs hjemmeside
o Skal kunne håndtere koncernregnskab
Det er skønsmandens opfattelse at den beskedne dialog/korrespondance mellem par- terne forud for levering af NAV ikke har fremmet processen. Xxxxxxxx får ikke høje point for den kunstneriske udførelse og projektledelse af den del af leverancen. Også når der arbejdets agilt er det vigtigt løbende at afklare, afstemme og binde knuder omkring hvad der fastlægges for en basisopsætning og tilfører et overblik over hvad der er tilbagelagt og hvad der udestår for at komme godt i mål forstået som færdig- gørelse af leverance som begge parter har et ansvar for.
Det er skønsmanden opfattelse at leverance af basisopsætning bilag 7 side 11 i NAV er utilstrækkelig og ikke lever ikke op til hvad sagsøgte med rimelighed kan forvente. Leverancen anses ikke at være klar til brugertest inden accepttest, men til fortsat op- sætning af basisopsætning. Der er afsat kr. 23.200 ekskl. moms til basisopsætning, hvilket baseret på en rimelig forhandlet timesats svarer til 20 timer. Skønsmanden har ikke grund til at betvivle at sagsøger har brugt 10 timer med denne leverance.
Det er dog skønsmandens opfattelse at på baggrund af færdiggørelsesgrad udestår der 2 dages arbejde svarende til 16 timer i henhold til den leverance i aftale bilag 7 side 11.
Skønsmandens har ikke taget stilling til parternes manglende samarbejde for at drive processen frem til en endelig færdiggørelse.
Spørgsmål 4:
Er der leveret integration mellem navision og workpoint henhold til kravsspecifikati- on (bilag 7)
Spørgsmå 4a:
Skønsmanden bedes beskrive, hvis leverancen af integrationen afviger fra kravsspe- cifikationen, på hvilke punkter den adskiller sig.
Svar på spørgsmål 4:
Det kan konstateres at der er leveret Workpoint Navision og integration mellem disse systemer i henhold til kravspecifikation bilag 7. Det kan konstateres at det er leveret
1. juli 2016 og har samme stand som på skønsmøde. Det kan konstateres at de opstil- lede elementer i kravspecifikation som startside, ønskede moduler, felter, lister, pro- cesser flows er opsat og klargjort..
Forbehold for Workpoint og webservice: Det blev dog konstateret at der siden juli 2016 var kommet flere opdateringer i Cloud løsningen fra softwareproducenten Mi- crosoft. Ved Syn og skøn gav det udfordring i forbindelse med at eksemplificerer flet på templates og synkronisering af debitor fra Workpoint til NAV. I forhold til forbe- hold:
• Det er ved Syn og skøn konstateret, at der er oprettet de ønskede templates med de relevante fletfelter til faktura, ordre etc. og sandsynliggjort at denne standardtekno- logi vil virke med de korrekte opdateringer i dag.
• Det er ved Syn og skøn konstateret at der er klargjort til synkronisering via en web- service mellem Workpoint og NAV. I event og databaselog kan det konstateres, at der tidligere var gennemført tests flere gange i maj 2016 og efter samarbejdets ophør den 19. og 20. oktober 2016 som er samme dato for tilvirkning af bilag 46 Video – en demonstration om samme. Desuden kan det konstateres at de relevante datafelter er mappet og synkronisering klargjort.
Det er skønsmandens opfattelse at den løbende dialog/korrespondance og afstem- ning, som begge parter bekræftede på skønsmøde, har været gunstig for processen der var godt i gang i marts 2016 jf. bilag 9. Det er skønsmanden opfattelse at sagsø- gers leverance af Workpoint og integration til NAV har en høj færdiggørelsesgrad i forhold til kravspecifikation bilag 7 og klar til brugertest ved levering den 1. juli 2016.
Der er afsat kr. 75.000 til opsætning af 3 Workpoint moduler og integration - web- service kr. 34.800 og kr. 11.600 til workflows og slutbrugertest, alle beløb ekskl.
moms. Skønsmanden har ikke grund til at betvivle at sagsøger har brugt den estime- rede tid. Skøn over hvad der udestår og omfang samles under et i svar 4.a
Svar på spørgsmål 4a:
Det kan konstateres at den leverede Sammenhængende integrerede løsning består af flere afvigelser i forhold til flows, mappede felter, hvilket efter skønsmandens opfat- telse ikke forringer løsningen. Det skal nok nærmere ses som et resultat af samarbej- de og den løbende afstemning.
På skønsmøde vedkender sagsøger at leverancen af den sammenhængende integre- rede løsning udestår i forhold følgende:
o håndtering af SKU-liste til brug for ordreflow.
Sagsøger behøver oplysninger fra sagsøgte for at færdiggøre dette.
Det er skønsmandens opfattelse at den sammenhængende integrerede løsning ikke afviger yderligere end hvad sagsøgte måtte identificere af behov for evt rettelser i forbindelse med en brugertest. Det er skønsmandens opfattelse at på baggrund af en høj færdiggørelsesgrad udestår der 1-2 dages arbejde svarende til 8-16 timer til brugertest og rettelser inden endelig færdiggørelse i henhold til kravspecifikation bi- lag 7.
En samlet sammenhængende integreret løsning i henhold til aftale bilag 7 forudsæt- ter, at NAV er endelig færdiggjort. Jf. svar 3.a og herværende svar er det skønsman- den bedste vurdering, at der for den samlede leverance udestår 3-4 dages konsulent- arbejde svarende til 24-32 timer
Xxxxxxxx har efter samarbejdets ophør sendt en Kreditnota på kr. 17.250 ekskl. moms med angivelse manglende NAV 2 dage. Jf. bilag 18.
Skønsmandens har ikke taget stilling til parternes manglende samarbejde for at drive brugertest af Workpoint og integration frem til en endelig færdiggørelse.”
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Xxxxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxx samt af Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx og Xxxx Xxxxxxxx.
Der er endvidere afgivet forklaring af Xxxxxxx Xxx.
Xxxxxxx Xxxxxxxxx har supplerende forklaret blandt andet, at hjemmesiden blev lanceret live den 16. maj 2016. Fra lanceringen var der ingen besøgende på hjemmesiden. Det var usædvanligt, da Sprout lever af indkommende henvendelser og normalt har titusindvis af henvendelser om måneden.
Efter aftalen skulle der være tre landeversioner i sprint 1, mens der i sprint 2 skulle seks ekstra sprog på. Det blev aftalt sådan, fordi de først ville have rettet alle fejl i den første sprogversion og dermed undgå, at alle fejlene blev kopieret med i de nye sprogversioner. Det er korrekt, at Canada kom på hjemmesiden, men det var en engelsk version og på den måde et spejl af den amerikanske version. Canada var altså ikke en selvstændig sprogver- sion.
Det var aldrig på tale, at man hos Sprout internt skulle have IT-kyndige personer ansat. De havde ansatte, som havde prøvet at være med til at lancere hjemmesider, men de gik til RackPeople for at få det lavet.
Efter hans opfattelse kopierede Xxxxxx ikke hjemmesiden. De hentede deres eget indhold i form af billeder, tekst osv. tilbage til den server, hvor det hørte til. Det blev gjort i forbin- delse med, at samarbejdet gik i hårdknude, og efter at de havde opdaget, at alt indhold af RackPeople var blevet flyttet til en anden server. Det var alt sammen Sprouts eget materia- le, som Sprout har ophavsret til.
Det er ikke rigtigt, at Sprout ikke kunne betale. Hvis Sprout havde fået leveret det, der var aftalt, ville de også have betalt, men det skete ikke. De fik ikke en fuldt funktionsdygtig hjemmeside og webshop, og for så vidt angår Navision og Workpoint fik de ingenting. På det tidspunkt var virksomheden ca. 3 år gammel og havde megen opmærksomhed på likvi- ditet. De kunne ikke bare betale for alt muligt uden at have fået noget leveret. Det, man havde indgået aftale om, var systemer, der havde betydning for Sprouts mulighed for fort- sat vækst.
Xxxxx Xxxxxxx har supplerende forklaret blandt andet, at Sprout ved mail af 29. februar 2016 fra Xxxxx Xxxxxxxxx meddelte, at Sprout selv ville levere indhold til hjemmesiden. Hun an- gav samtidig, at Sprout primært ville lave tilretninger på indhold og ønskede samtidig en mindre pris for det, RackPeople skulle levere. På denne baggrund reduceredes prisen med 30 timer.
RackPeople mente, at man havde opsat de fire ufravigelige krav som aftalt i forbindelse med leveringen af basisopsætningen, men da man forstod, at der ikke var enighed herom, sendte man yderligere materiale og tilbød at levere, men man modtog aldrig de oplysninger fra Sprout, der var nødvendige. Bankafstemning og koncernregnskab kunne systemet hånd- tere, men de skulle komme til senere. Intrastat og EU salg tilbød de at installere. Når skønsmanden anfører, at Navision ikke levede op til det, som Sprout med rimelighed kun- ne forvente, mener han måske, at der manglede nogle opstartsposteringer, men det var op- lysninger, som RackPeople ikke var i besiddelse af. Det er meget individuelt fra kunde til kunde, hvordan man ønsker at starte op og med hvilke tal. Han var i dialog med Xxxx Xxx- xxxxx, som vist var regnskabschef, og som var med i den oprindelige workshop, hvor man lavede aftalen. Xxxx Xxxxxxxx gav udtryk for, at Sprout gerne ville have hånd i hanke med det og selv ville lægge de nødvendige oplysninger ind.
Det lyder meget rigtigt, når skønsmanden skriver, at der mangler ca. 2 dages arbejde. Skønsmanden gør også opmærksom på, at der mangler noget arbejde på begge sider. Der er udstedt kreditnota for to dages arbejde. RackPeople har leveret alt, hvad man har haft mulighed for. Det er også sådan, han forstår skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4. Der udestår en brugertest, som vil føre til småjusteringer. Xxxxxx sendte aldrig oplysninger til brug for SKU-liste og besvarede ikke den mail fra RackPeople, hvor oplysningerne blev efterspurgt.
Det fremlagte bilag vedrørende Avada er en reklame, der er under et år gammel. RackPe- ople brugte Avada temaet fra 2016. Det er rigtigt, at man kan komme rigtig langt uden at kode, men så snart man går ud over det standardmæssige, er der behov for kodning. Sprout havde ønske om blandt andet landesites, hvilket krævede kodning, som RackPeople fore- tog. Dele af det ønskede design krævede også kodning ligesom lagerstyring og kobling til Facebook.
Han anser mail af 30. maj 2016 som en indberetning af en fejl fra Xxxxx Xxxxxx Xxxx, som RackPeople herefter afhjalp.
Problemerne med visning af besøgstal på dagen for lancering af den nye hjemmeside hang sammen med, at man ikke havde fået flyttet statistik-uret fra den gamle hjemmeside til den nye. RackPeople rettede op på det, hvorefter man fik den rigtige visning.
Mailkorrespondancen den 7. juni 2016 angår, at Sprout brugte en administratorkonto. Der skulle gøres brug af en rigtig kunde for at udarbejdelsen af faktura fungerede rigtigt. Det virkede derfor, når de testede det, men ikke når Sprout prøvede.
Der blev korresponderet om tidsplanen den 16.-17. marts 2016. Efter RackPeoples opfat- telse ændrede Sprout holdning til, hvad der skulle anses for levering, idet Sprout pludselig opererede med, hvornår de kunne lancere hjemmesiden. Der skulle tages beslutninger un- dervejs, og RackPeople gjorde opmærksom på, at Sprout efter levering skulle lægge ind- hold i. Først derefter kunne Sprout lancere. Man kan af mailkorrespondancen se, at Rack- People fik oplysningerne for sent.
Sprout fik ikke den samme guidning én til én, som skønsmanden fik. Da Navision- og Workpoint-delen ikke blev færdiggjort, kunne man ikke vise den endelige version. Han mener, at Xxxxxxx og Xxxxx har givet en introduktion til Navision, og at der har været flere demonstrationer undervejs, noget muligvis ved brug af Skype. Der er også udarbejdet vi- deoer. Han mener, at der er ydet den support, som kunden kunne forvente.
RackPeople har vist udarbejdet kravsspecifikationen. Det anførte om, at systemet skal kunne håndtere bankafstemning, kan ikke tages som udtryk for, at det skal være automa- tisk. Systemet kan godt håndtere bankafstemning.
Xxxxxxx Xxx har forklaret blandt andet, at hun arbejder som bogholder og tidligere blandt andet har arbejdet for Sprout. Hun mener, at de koder, som RackPeople sendte, gav adgang til regnskabssystemet. Hun var vist med til et møde, hvor de skulle prøve Navision-delen af systemet. Der var en introduktion, og de gik ind og så, hvordan det fungerede, og om der var de ting, de havde forventet, herunder bankafstemning. Hun var ikke med til at definere, hvad systemet skulle kunne. De havde svært ved at teste systemet; det var f.eks. svært at
gennemskue, om der var bankafstemning. Det virkede mere som en introduktion til Navi- sion end til et system, der var færdigt.
Hun deltog i mødet den 10. juni 2016. Her opsummerede de, hvad de havde tænkt efter testen den 3. juni 2016 og talte om, at der var grundlæggende krav, som manglede. På mø- det var kravsspecifikationen fremme, og de talte om, hvad systemet skulle kunne. Hun for- stod det sådan, at der var enighed herom. Normalt ved afstemning holder systemet styr på posteringer, og bank og system taler sammen. Før foregik det på gammeldags vis, hvor man indtastede oplysningerne ud fra kontoudtog fra banken. De ville spare meget tid, hvis systemet kunne få tallene direkte fra banken. Hun ved ikke, hvad der menes med ”stan- dardopsætning” under ”Basisopsætning” i kravsspecifikationen. Hun ved heller ikke, hvad punktet vedrørende ”..opsætning af kontoplan” dækker over. Alt vedrørende EU-salg var også manuelt tastearbejde, så det var også en af de ting, som kunne blive lettere. Hun var meget overrasket over at modtage vejledninger til bankafstemning mv. på engelsk. Hun skrev mailen af 20. juni 2016, fordi hun var i tvivl, om der manglede noget, som Xxxxxx selv skulle stå for.
Workpoint hørte til ordresiden, og derfor var det Xxxxxx, som fik brugeradgang hertil. Hun var cc på mailen af 1. juli 2016, fordi det skulle kunne tale med Navision. Hun husker ikke, om hun var inde at kigge på det eller teste det. Hun var ikke med inde over kravsspecifika- tionen. Hun var med til at sørge for betaling af fakturaer. Det var Xxxxxxx Xxxxxxxxx, der bestemte, hvad der skulle betales. Den manglende betaling skyldtes, at der var et dårligt samarbejde. Hvis Xxxxxx havde fået, hvad man var blevet lovet, var der blevet betalt.
Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx har supplerende forklaret blandt andet, at hun deltog i testning af Workpoint, men ikke af Navision. Hun så slet ikke det system, som de havde talt om. Xx- xxx-Xxxxxx Xxxxx mand blev sat til at tjekke systemet et stykke tid efter – vist i marts 2017 i forbindelse med retssagen. Her deltog hun også. Der var ingen forskel på systemet de to gange, hun så det. Hun var også med i forbindelse med skønserklæringen. Hun var ikke med til selve samarbejdet med RackPeople. Hun fik mailen af 1. juli 2016 fra Xxxxx Xxxx- klint med login, men derefter overtog hendes chef, Xxxxx Xxxxxxxxx, kontakten med Rack- People.
Xxxx Xxxxxxxx har supplerende forklaret blandt andet, at der var en række plug-ins, der skulle etableres, bl.a. for at man kunne se besøgende. Det krævede et google login, som
Sprout selv skulle stå for. Han husker, at han talte med Xxxxx-Xxxxxx om invoice plug-in. Det blev rettet.
Det er korrekt, at man kan bruge Avada uden at foretage kodning. Sprout ønskede imidler- tid et særligt design, og det krævede kodning, som RackPeople foretog. Han mener, at han har lavet kodningen på de fremlagte skærmprint. Han var med til mødet med skønsmanden og forestod guidningen af skønsmanden i systemet. Han har ikke lavet en lignende guid- ning for Sprout, men det var heller ikke ham, der afleverede produktet. Xxxxxx havde ikke tilvalgt brugerundervisning, der er nævnt som en option i tilbuddet fra RackPeople.
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Sprout har supplerende gjort gældende, at der ikke foreligger nogen overtrædelse af op- havsretsloven. Hertil kræves bl.a., at der skal foreligge et selvstændigt værk, og dette krav er ikke opfyldt, når der henses til, at RackPeople alene sammensatte programmet til hjem- mesiden og hertil anvendte Avada, som er frit tilgængeligt. Sprout skulle selv lægge bil- ledmaterialet ind i programmet. Det er endvidere ikke dokumenteret, at de fremlagte kode- linjer stammer fra RackPeople.
Ved fastsættelsen af sagens omkostninger bør landsretten hense til sagens uhensigtsmæssi- ge forløb grundet Rackpeoples sagsførelse både i byretten og landsretten, herunder at det har været nødvendigt at skriftveksle om RackPeoples påstand om afvisning af ankesagen. Der har fra Sprouts side ikke været tale om foranstaltning af overflødig bevisførelse.
RackPeople har supplerende gjort gældende, at der foreligger en ophavsretskrænkelse. Der bør lægges vægt på Xxxx Xxxxxxxxx forklaring om, at RackPeople har udført omfattende kodning, og dermed ikke blot har anvendt en standardversion af Avada.
RackPeople bør henset til Sprouts sagsførelse både i byretten og landsretten tilkendes sagsomkostninger i størrelsesordenen 450.000 kr., jf. retsplejelovens § 318. Bl.a. må det gennemførte syn og skøn anses for overflødig bevisførelse.
Landsrettens begrundelse og resultat
Vedrørende parternes aftale om website/ webshop
Efter at RackPeople den 27. januar 2016 havde fremsat et tilbud om opsætning af en ny hjemmeside i forskellige sprogudgaver med angivelse af pris og betalingsbetingelser, var der korrespondance mellem parterne dels om prisen dels om en tidsplan. Efter indholdet heraf finder landsretten, at Sprout den 1. marts 2016 kunne have en forventning om, at Sprout ville kunne sætte den nye hjemmeside i drift efter 10 uger regnet fra den 1. marts 2016.
Af tilbuddet fremgår, at den første fase ”Sprint 1” angik hjemmeside-udgaver beregnet for Danmark og USA, medens ”Sprint 2” angik UK, CA, DE, FR, ES og IT. Efter bevisførel- sen kan det lægges til grund, at Sprout den 16. maj 2016 lancerede sin nye hjemmeside i forhold til Danmark og USA og ved udgangen af maj måned tillige i forhold til Canada.
Inden da havde der været omfattede korrespondance mellem parterne, herunder om hvad Xxxxxx selv skulle udføre. Der blev indgået aftale om ændringer, ligesom der blev foretaget en række rettelser, således som det er sædvanligt ved leverancer af denne art. Efter indhol- det af parternes korrespondance om fejlrettelser og ændringsønsker sammenholdt med de afgivne forklaringer finder landsretten, at der ikke er grundlag for at statuere, at Rackpe- ople har gjort sig skyldig i misligholdelse i form af mangelfuld levering eller forsinkelse, der har berettiget Sprout til at undlade at foretage betaling af den aftalte pris. Landsretten bemærker herved, at den korrespondance, der var mellem parterne, efter at den nye hjem- meside var sat i drift på flere sprog, herunder om Sprouts ønske om en ændret løsning med opsplitning i flere hjemmesider i forhold til de resterende sprogudgaver, ikke kan føre til en ændret vurdering.
Vedrørende parternes aftale om WorkPoint og Navision
Efter at der havde været afholdt workshops fremsendte RackPeople den 29. januar 2016 tilbud og kravsspecifikation vedrørende Navision og Workpoint, og der er mellem parterne ikke uenighed om, at dette udgør parternes aftalegrundlag. I kravsspecifikationen er det vedrørende den del, der angår Navision, anført, at systemet skal kunne følgende: ”skal kunne håndtere bankafstemning”, ”intrastat”, ”upload EU salg på skats hjemmeside” og ”skal kunne håndtere koncernregnskab”. De fire punkter er oplistet i et særskilt afsnit un- der overskriften ”Ufravigelige krav til Navision”. De er endvidere gentaget i et efterføl-
gende afsnit med overskriften ”Basisopsætning”, som der herefter er henvist til i afsnittet om ”Økonomi”.
Efterfølgende opstod der mellem parterne uenighed om, hvad RackPeople efter parternes aftale var forpligtet til at levere inden for den aftalte pris. I forbindelse hermed indgik RackPeople på at foretage yderligere opsætning i relation til de anførte ufravigelige krav, herunder i relation til instrastat og til indberetning af EU moms, og med henblik herpå an- modede RackPeople om at modtage yderligere oplysninger. Samtidig fastholdt man fra RackPeoples side, at der i basisopsætningen alene indgik manuel bankafstemning.
Efter indholdet af kravsspecifikationen og når der henses til det efterfølgende forløb finder landsretten, at Sprout i henhold til parternes aftale var berettiget til at kræve de fire angivne ufravigelige krav opfyldt, herunder at systemet kunne foretage automatisk bankafstemning.
På baggrund af skønsmandens besvarelse, herunder svarene på spørgsmål 3a, 4 og 4a, sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, finder landsretten, at det kan lægges til grund, at leverancen havde en høj færdiggørelsesgrad og var klar til brugertest den 1. juli 2016. Landsretten finder endvidere, at det kan lægges til grund, at en endelig færdiggørelse forudsatte, at Sprout leverede en række oplysninger til RackPeople, hvilket til trods for at oplysningerne blev efterspurgt af RackPeople ved mails af 1. juli og 9. august 2016, ikke skete.
Herefter og når der samtidig henses til korrespondancen mellem parterne i perioden fra primo juni til august 2016 finder landsretten, at uanset, at Sprout ikke modtog en løsning, der kunne sættes i drift med de aftalte funktionaliteter, så må det - bortset fra den del, der vedrørte automatisk bankafstemning - anses at bero på Sprouts egne forhold.
Herefter finder landsretten, at Sprout ikke har været berettiget til at undlade at betale. Landsretten finder dog, at Sprout er berettiget til en reduktion i den aftalte pris henset til, at RackPeople ikke ville levere en løsning med automatisk bankafstemning. De samlede etab- leringsomkostninger er i tilbuddet opgjort til 159.600 kr. ekskl. moms, hvoraf basisopsæt- ning af Navision indgår med 23.200 kr. ekskl. moms. Landsretten finder, at prisreduktio- nen i den foreliggende situation må fastsættes skønsmæssigt, og finder, at det af RackPe- ople rejste krav i mangel af nærmere oplysninger herefter bør reduceres med 10.000 kr.
Vedrørende påstanden om betaling som følge af ophavsretskrænkelse
Efter bevisførelsen, herunder Xxxx Xxxxxxxxx forklaring, lægger landsretten til grund, at RackPeople ved programmeringen af den nye hjemmeside foretog kodning på grundlag af en standardversion af Avada, som frit kunne benyttes. Landsretten finder, at de foreliggen- de oplysninger om karakteren og omfanget af kodningen ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at programmeringen var et ophavsretligt beskyttet værk, jf. ophavsretslovens
§ 1, stk. 3, jf. stk. 1.
Herefter frifindes Sprout for RackPeoples påstand om betaling af 50.000 kr.
Som følge af det anførte, og da selve opgørelsen af det krav, Rackpeople har påstået Sprout dømt til at betale, ikke i øvrigt har været omtvistet, pålægges Sprout at betale i alt 329.868 kr. med renter fra sagens anlæg.
Sagsomkostninger
Efter sagens forløb og udfald skal Sprout betale sagsomkostninger for begge retter til RackPeople med i alt 100.000 kr. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Sprout skal endvidere endeligt afholde udgifterne til syn og skøn. Ved fast- sættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens vær- di taget hensyn til sagens omfang og varighed, herunder at der under anken har været gen- nemført syn og skøn. Der er samtidig lagt vægt på, at RackPeople har tabt den del af sagen, der angår spørgsmålet om ophavsretskrænkelse. Landsretten har ikke fundet grundlag for at bringe retsplejelovens § 318 i anvendelse.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom ændres, således at Sprout Europe ApS til RackPeople ApS skal betale 329.868 kr. med procesrente fra den 25. oktober 2016.
I sagsomkostninger for begge retter skal Sprout Europe ApS betale 100.000 kr. til RackPe- ople ApS.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
(Sign.)
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 09-01-2019
Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx