Vilkår for kreditaftalen for privatkunder
Vilkår for kreditaftalen for privatkunder
1. Rentevilkår
Medmindre andet er udtrykkeligt aftalt, er rentesatser for de enkelte indlåns- og udlånskonti variable og kan ændres af Spar Nord Bank A/S (herefter kaldet Banken).
Variable rentesatser kan altid ændres uden varsel, når ændringerne er til fordel for kunden.
Variable rentesatser kan på indlån nedsættes og på udlån forhøjes uden varsel, hvis
1) penge- eller kreditpolitiske ændringer i ind- eller udland påvirker det almindelige renteniveau,
2) anden udvikling i det almindelige renteniveau, herunder bl.a. på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for Banken,
3) fundingomkostningerne ændres,
4) der sker ændringer i skatter og afgifter eller myndighedsforanstaltninger
og med en måneds varsel, hvis
5) banken - uden sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau - ændrer sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, f.eks. for at øge indtjeningen eller opnå
en mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapacitet,
eller ændringen skyldes
6) øgede omkostninger ved tilvejebringelse af kapital,
7) øgede bidrag til garantiordninger,
8) en generel øget kreditrisiko for Banken,
9) de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af kundens rentevilkår, ændrer sig eksempelvis ændringer i størrelsen og omfanget af indlån, lån eller kreditter.
For etablerede realkreditlignende lån kan renten forhøjes med 6 måneders varsel, medmindre ændringen er begrundet i udefrakommende forhold, som Banken ikke har indfiydelse på.
Oplysning om ændring af renter vil ske med brev eller i elektronisk form via netbanken eller andet elektronisk medie, eller ved annoncering i
dagspressen, samt når Banken udsender det første kontoudskrift eller kontooversigt efter meddelelsen/ annoncering.
Vilkaar_kreditaftalen_06.03.24
Banken oplyser rentesatser for de enkelte typer af ind- og udlån på bankens hjemmeside eller på forespørgsel fra kunden.
For aftaler med Banken om lån, kreditter eller finansielle instrumenter, hvor der anvendes et benchmark, som f.eks. referencerenten CIBOR, har Banken lavet tilbagefaldsplaner, der kan findes på xxxxxxxx.xx.
2. Gebyrer
Banken beregner sig gebyr for serviceydelser, der udføres for kunden, og hvis Banken skal besvare spørgsmål fra offentlige myndigheder. Banken tager blandt andet gebyrer for fremfindelse af udskrifter og bilag samt udfærdigelse af fotokopier.
De almindelige gebyrer fremgår af mappen “Prisinformation”, som kan ses i alle Bankens afdelinger og på xxx.xxxxxxxx.xx. Øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel fra kunden.
Gebyrerne beregnes som
- et fast beløb for ydelsen,
- en procentsats i forhold til ydelsens omfang,
- en timesats i forhold til ydelsens omfang eller
- som en kombination heraf.
Banken kan altid uden varsel nedsætte gebyrer.
Banken kan forhøje de gebyrer, som kunden løbende betaler i vedvarende aftaleforhold eller indføre nye gebyrer for serviceydelser, som der ikke tidligere har været beregnet gebyrer for med 3 måneds varsel, hvis
1) de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelsen af kundens gebyrvilkår ændrer sig,
2) Banken af forretningsmæssige grunde ændrer sin prisfastsættelse f.eks. for at øge indtjeningen eller opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapacitet.
For etablerede realkreditlignende lån kan Banken indføre og forhøje gebyrer med 6 måneders varsel, medmindre det er begrundet i udefrakommende forhold, som Banken ikke har indfiydelse på.
Banken kan altid uden varsel indføre og forhøje gebyrer for enkeltstående serviceydelser og generelt for nye aftaler.
Oplysning om ændring af gebyrer vil ske med brev eller i elektronisk form via netbanken eller andet elektronisk medie, eller ved annoncering i
dagspressen, samt når Banken udsender det første kontoudskrift eller kontooversigt efter meddelelsen/ annoncering.
3. Morarente, overtræksrente, rykkergebyr og følgerne af manglende betaling
Hvis en konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan Banken kræve overtræksrente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbrev samt udgifter ved såvel egen som øvriges bistand ved inddrivelse af tilgodehavendet.
Spar Nord Bank Xxxxxxxxxxx 00
Postboks 162
9100 Aalborg
Telefon 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxx.xx xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx CVR-nr. 13 73 75 84
beløb/overtrækket. Morarenten/overtræksrenten beregnes med den i kreditaftalen angivne sats, som er variabel, fra forfaldsdagen/overtrækket, indtil betaling sker.
Morarenten/overtræksrenten ændres på samme måde som øvrige renteændringer, jfr. punkt 1.
Størrelsen af rykkergebyret og overtræksrente fremgår af Bankens rykkerbrev eller Bankens Prisinformation på xxx.xxxxxxxx.xx. Banken kan til enhver tid på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt vælge at standse rentetilskrivningen. En sådan undladelse af at tilskrive renter, der ikke beror på en aftale med kunden,
kan ikke betragtes som et afkald fra Banken på at få forrentet sit krav og kræve dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder, uanset om den anvendte bogføring bliver meddelt kunden ved kontoudskrift eller lignende.
Overtræk vil kunne medføre, at kreditaftalen ophæves, ligesom overtræk og manglende indfrielse vil kunne medføre, at det er vanskeligt at opnå kredit. Opsigelse af kreditaftalen vil medføre en forhøjelse af rente og gebyrer.
4. Opsigelse
Kunden kan indfri lånet/kreditten helt eller delvist uden varsel.
Lån/kreditter kan opsiges af Banken med et varsel på 3 måneder, medmindre der foreligger misligholdelse eller anden forfaldsgrund jævnfør hertil punkt 11 mv. Ved Bankens opsigelse har debitor krav på en saglig begrundelse.
Banken kan med et varsel på 1 måned opsige aftaler med kunden, hvis kunden ikke indleverer tilstrækkelige oplysninger/dokumentation, som Banken er forpligtet eller berettiget til at kræve af kunden i henhold til lovgivning.
Ved opsigelse fra Bankens side har kunden krav på en begrundelse. Når kundeforholdet ophører, kan Banken opsige garanti- og kautionsforpligtelser samt frigøre sig for andre forpligtelser, der måtte være indgået
for kunden. Kunden er forpligtet til at frigøre Banken for alle forpligtelser indgået på kundens vegne, samt stille den sikkerhed herfor, som Banken kræver.
Førtidig tilbagebetaling skal ske ved indbetaling til kreditaftalens kontonummer.
5. Klageadgang, tilsyn m.v.
Hvis kunden ønsker at klage over Banken, skal kunden i første omgang kontakte sin afdeling. Hvis kunden herefter fortsat er uenig i Bankens behandling af kundens henvendelse eller resultatet heraf, kan kunden kontakte den klageansvarlige i Banken.
Vilkaar_kreditaftalen_06.03.24
Oplysninger om den klageansvarlige fås i Banken eller på xxxxxxxx.xx. Fører henvendelsen til den
kan kunden indbringe sin klage for Det Finansielle Ankenævn, Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx K. xxx.xxxxx.xx/xxx-xxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af klage over en ydelse købt online. Klage indgives på xxxx://xx.xxxxxx.xx/ odr. Ved indgivelse af en klage skal pengeinstituttets e-mailadresse xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx angives.
Klager over Bankens behandling af personoplysninger kan indbringes for Datatilsynet, Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxx. xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
Banken er under tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Banken er registreret under reg. nr. 9380.
Visse indskud i Banken er omfattet af Garantiformuen (Garantiordningen for indskydere og investorer).
Nærmere information om dækningen findes på Finansiel Stabilitets hjemmeside xxx.xx.xx eller Bankens hjemmeside xxx.xxxxxxxx.xx.
6. Fortrydelsesret
I Spar Nord Bank kan kunden fortryde aftaler som er indgået med Banken indenfor 14 dage.
Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, hvor kunden har indgået aftalen med Banken, f.eks. underskrevet en kontrakt. Det gælder dog kun, hvis
kunden samtidigt på skrift har modtaget oplysninger om aftalevilkår, fortrydelsesretten og om produktet efter forbrugeraftalelovens regler.
Hvis ikke kunden har modtaget disse oplysninger, så løber fortrydelsesretten fra den dag, hvor kunden har modtaget disse oplysninger.
Hvis kunden har indgået aftalen den 1. og har modtaget oplysningerne på skrift samme dag – så kan kunden fortryde til og med den 15.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, fredag efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan kunden vente til den følgende hverdag.
Når fortrydelsesfristen er udløbet, bortfalder fortrydelsesretten automatisk, og kunden kan opsige aftalen med Banken enten i henhold til aftalevilkårene for det enkelte produkt eller i overensstemmelse med disse forretningsbetingelser.
Hvis kunden fortryder, skal kunden eller Banken levere den modtagne ydelse tilbage.
For kreditaftaler skal Banken betale de omkostninger, kunden har betalt til Banken, tilbage – bortset fra Bankens omkostninger til offentlige myndigheder.
For kreditaftaler skal kunden – senest 30 dage
kapitalen samt rente frem til betalingstidspunktet. For øvrige aftaler skal kunden betale for den del af ydelsen, som kunden har modtaget, dvs. en forholdsmæssig andel af prisen for den samlede periode.
7. Ændring af ”Vilkår for kreditaftalen for privatkunder”
”Vilkår for kreditaftalen for privatkunder” kan ændres uden varsel, hvis ændringerne er til fordel for kunden. Banken kan ændre ”Vilkår for kreditaftalen for privatkunder” med et varsel på 3 måneder ved meddelelse på papir eller elektronisk til kunden, hvis ændringerne ikke er til fordel for kunden.
8. Betalingsbetingelser mv.
Alle betalinger efter dette lån/denne kredit sker i Banken, der dog kan bestemme, at betaling skal ske et andet sted her i landet.
Medmindre andet er aftalt, anvendes betalinger, herunder betalinger der hidrører fra realisation af sikkerheder, først til dækning af påløbne og forfaldne renter, gebyrer, provisioner samt omkostninger, og dernæst til dækning af den resterende skyld.
Banken er berettiget til at betragte alle engagementer med kunden som ét mellemværende. Banken er herunder berettiget til - med respekt af gældende retsregler for specielle konti - uanset eventuelt aftalt opsigelsesvarsel at overføre beløb fra kundens eventuelle andre konti i Banken eller i nogen af dens afdelinger til dækning af forfaldne betalinger ifølge lånedokumentet.
9. Modregning
Banken kan uden forudgående meddelelse til kunden modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har eller får hos enhver af Bankens afdelinger.
Banken modregner dog ikke i den del af en kundes løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses
for nødvendig til at dække kundens almindelige leveomkostninger. Banken modregner heller ikke i indestående konti, der efter lovgivningen eller aftalevilkår er sikret mod kreditorforfølgning.
10. Videregivelse af oplysninger
Banken er berettiget til at meddele 3. mands pantsættere og kautionister alle oplysninger om kundens engagement med Spar Nord Bank.
11. Misligholdelse og morarenter
Foruden bestemmelserne i lånedokumentet gælder:
- Der beregnes en af Banken fastsat morarente af forfaldne ikke betalte ydelser efter Bankens regler herom. Morarentesatsen er højere end den aftalte rentesats.
Vilkaar_kreditaftalen_06.03.24
- For dispositioner udover en kredits aftalte kreditramme beregnes en af Banken fastsat overtræksrente, provision eller morarente, som kan være højere end den aftale rentesats.
ifølge lånedokumentet/kredit-kontrakten betales af kunden.
- I følgende tilfælde er hele gælden straks forfalden til betaling uden hensyn til mulig indrømmet uopsigelighed eller opsigelsesfrist:
a - hvis et skyldigt beløb ikke erlægges rettidigt b - hvis kunden, en kautionist eller en tredjemandspantsætter dør
c - hvis der åbnes forhandling om akkord, likvidation, rekonstruktion, eller anden gældsordning for kunden, kautionist eller tredjemandspantsætter, hvis kunden, kautionist eller tredjemandspantsætter
standser sine betalinger, erklæres konkurs eller hvis kunden, kautionist eller tredjemandspantsætter udsættes for
individuel retsforfølgning i form af udlæg eller arrest.
d - hvis kunden, en kautionist eller en tredjemandspantsætter opgiver sin faste bopæl her i landet
e - hvis andre i aftalen fastsatte vilkår – herunder forpligtelserne i ”Vilkår for kreditaftalen for privatkunder” eller i “Almindelige
forretningsbetingelser for privatkunder” væsentlig misligholdes.
f - hvis kunden har givet Banken urigtige oplysninger af betydning for lånet/kreditten.
g - hvis kunden ikke på forlangende overgiver Banken sin seneste årsopgørelse og oplysning om alle indgåede kautionsforpligtelser.
I de nævnte tilfælde kan Banken efter eget valg og uden forudgående varsel kræve gælden betalt af kunden eller enhver af kautionisterne eller søge fyldestgørelse
i pantet. Dette gælder også ved pant stillet af tredjemand.
I de under punkt a, e og g nævnte tilfælde - bortset fra forfald på grund af opsigelse - kan Banken først forlange hele gælden betalt, hvis kunden ikke har opfyldt sine forpligtelser senest 8 dage efter, at skriftligt påkrav herom er afsendt til kunden på den af Banken senest kendte adresse.
12. Regulering af ydelse
Ved ændring af rente og omkostninger er Banken berettiget til at ændre ydelsernes størrelse, antal eller hyppighed eller en kombination heraf.
13. Ydelsesoversigt
Xxxxxx har ret til på anmodning til enhver tid i løbet af en låneaftales varighed uden omkostninger at modtage en opgørelse i form af en ydelsesoversigt (amortiseringsplan) med angivelse af skyldige betalinger og tidspunkter og betingelser for betaling af sådanne beløb og specifikation af den enkelte betaling.
Ydelsesoversigten viser afvikling af kapitalen og renterne beregnet på grundlag af din rente og
er kun gyldig indtil næste ændring af din rente eller af de eventuelle yderligere omkostninger i henhold til kreditaftalen.
14. Oplysning om økonomiske forhold
Du skal holde Banken orienteret om dine økonomiske forhold og på anmodning indlevere økonomiske oplysninger, herunder bl.a. seneste års- og forskudsopgørelse fra SKAT.
15. Værneting og lovvalg
Lånet/kreditten er underlagt dansk ret og søgsmål anlægges ved dansk domstol. Banken kan
lade sagen behandle ved byret uden hensyn til sagsgenstandens størrelse
16. Profilering
Banken gennemfører en profilering af kunden i form af en kreditscore, der indgår som et element i den samlede vurdering af kundens muligheder for kredit og forventet prisniveau.
Kreditscoren baseres på kundens økonomiske styrke som eksempelvis gæld, indkomst og kontoadfærd, herunder restancer og overtræk på kreditter.
17. Andre bestemmelser
Udover vilkårene i ”Vilkår for kreditaftalen for privatkunder” gælder Bankens “Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder”, som er særskilt udleveret. Gældende Almindelige
Vilkaar_kreditaftalen_06.03.24
forretningsbetingelser for privatkunder og Vilkår for kreditaftalen for privatkunder kan til enhver tid findes på xxxxxxxx.xx