UNDERVISNINGSMATERIALE
UNDERVISNINGSMATERIALE
TILGODESER FÆLLES MÅL
Musik Mellemtrin
• Forløb om Blues
• Skriv en bluestekst
• Sammenspils- arrangement m. videointroduktion
Brug før / efter skolekoncert med
HP LANGE & XXXXX XXXXXXX
4 Undervisningsmateriale MUSIK
FØR KONCERTEN:
6 En videohilsen fra HP Lange & Xxxxx Xxxxxxx
7 Om instrumenterne (videopræsentationer)
8 Lidt om Blues (baggrundsstof til lærer)
EFTER KONCERTEN:
9 Glimt fra blueshistorien (m. videoklip)
- til fælles opfølgning efter koncerten
12 Skriv din egen bluestekst (elevark)
Sammenspilsarrangement - ‘Backwater Blues’ (NB! Spilles ikke til koncerten):
13 SANG - Backwater Blues (elevark)
14 GUITAR - Backwater blues (elevark)
15 KLAVER - Backwater blues (elevark)
16 BAS - Backwater blues (elevark)
17 TROMMER - Backwater blues (elevark)
Xxxxx Xxxxxxx og HP Lange på HP’s heste-, fåre- og juletræsfarm lidt udenfor Mørke på Djursland
MUSIKEKSEMPLER
Alle musikekesempler findes som videoklip, der kan afspilles via aktive links i materialet
Find links på s. 6, 9, 10 og 13
eller klik direkte på titlerne herunder:
3. WHEN I WAS A COWBOY (video)
Se desuden ‘Til kontaktlæreren’ på side 19
Forsidefoto: Xxxxxxxx Xxxxxxxxx
Materialet er sammensat, så du kan plukke de opgaver, I har tid til, eller bruge et af de forløb, vi skitserer herunder – men husk meget gerne den obligatoriske intro, som sikrer, at eleverne er godt klædt på til koncerten.
1. FØR KONCERTEN: OBLIGATORISK INTRO
½
Time
MØD BLUES-DUOEN OG DERES INSTRUMENTER
Inden koncerten præsenteres HP Lange & Xxxxx Xxxxxxx for eleverne, deres instrumenter introduceres, og der lyttes til en eller flere af deres bluesnumre - altsammen for at give eleverne en god optakt til mødet med den levende bluesmusik til koncerten.
1. Videohilsen fra HP Lange & Xxxxx Xxxxxxx - se s. 6
2. Instrumentpræsentation - se s. 7
3. Xxx et par numre med HP Xxxxx & Xxxxx Xxxxxxx - se s. 2
2. FØR/EFTER KONCERTEN: OM BLUES
1
Timer
4. Lidt om Blues - baggrundsstof til læreren - se s. 8
POWERPOINT: GLIMT FRA BLUES-HISTORIEN
Udfør først punkt 1 obligatorisk intro
Før eller (måske mest oplagt) efter koncerten gives her mulighed for at dykke lidt dybere ned i blues’ens udvik- lingshistorie sammen med eleverne.
1. Powerpoint: Glimt fra blueshistorien - se s. 9-11
3. EFTER KONCERTEN: SUPPL. FORLØB
3
Timer
SAMMENSPIL: SPIL EN TRADITIONEL BLUES OG SKRIV JERES EGEN BLUESTEKST
Udfør først punkt 1 obligatorisk intro og punkt 2 Lidt længere forløb
Som afrunding af blues-forløbet omkring koncerten med HP Lange & Xxxxx Xxxxxxx kan eleverne her prøve at spille en blues selv - måske endda også til egen bluestekst! NB! Backwater Blues spilles ikke til koncerten.
1. Skriv din egen bluestekst - se s. 12
2. Sammenspilsarrangement: Backwater Blues - se s. 13-17
HP LANGE & XXXXX XXXXXXX: Roden til alt godt 4
MUSIK (4.-6. KLASSE)
KOMPETENCEOMRÅDE
Kompetencemål
flerårige læringsmål
Færdigheds- og vidensmål
etårige læringsmål
Læringsmål for undervis- ningsforløb
1. Musikforståelse
2. Musikalsk skaben
3. Musikudøvelse
KOMPETENCEMÅL
1. Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder
2. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk
3. Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse
FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL
Musikhistorie
Eleven kan beskrive træk ved musik fra musikhistoriske perioder | Eleven har viden om perioder og fagord og begreber i musikhistorien |
Analyse
Eleven kan udpege og navngive grundelementer i opbygningen af musikstykker | Eleven har viden om tema og motiv |
EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL
1. Eleverne kender til typiske instrumenter i bluesmusik
2. Eleverne kender udviklingstræk fra blueshistorien
3. Eleverne ved, hvordan en typisk blues er opbygget
4. Eleverne kan skrive en bluestekst
5. Eleverne kan spille og synge med på en trad. 12- takters blues
Arrangement
Eleven kan arrangere musik ud fra eksperimenter og egne idéer | Eleven har viden om arrange- mentsteknikker |
Spil
Eleven kan anvende elektri- ske musikinstrumenter i sammenspil | Eleven har viden om musiklokalets elektriske instrumenter og tekniske udstyr |
BEMÆRK
Ovenstående Fælles Mål er eksemplariske og dækker ikke nødvendigvis hele målgruppen for skolekoncerten. Til gengæld er opgaverne i undervisningsmaterialet enkle at justere i sværhedsgrad og kan tilpasses alle klassetrin i pågældende målgruppe. De udvalgte målpar er med andre ord ikke udtømmende for materialets relevans.
Foto: Xxxxxxxx Xxxxxxxxx
EN HILSEN FRA HP LANGE & XXXXX XXXXXXX:
Bluesguitarist og sanger XX Xxxxx og mundharpespiller, guitarist og sanger Xxxxx Xxxxxxx er to af landets allerbedste bluesmusikere - og snart kommer de forbi jeres skole og giver deres koncert ‘Roden til alt godt’! Her vil eleverne blive inviteret med på en musikalsk rejse gennem bluesmusikkens rødder i USA - fra Sydstaternes bomuldmarker til det hektiske storbyliv i Chicago og New York! Der er lagt op til en intens og nærværende akustisk koncert, hvor både smerten og livsglæden synges ud med masser af nerve og stort musi- kalsk overskud.
SE VIDEOHILSEN FRA DE TO MUSIKERE:
Elektrisk guitar
Akustisk guitar
Her fortæller HP om sine strengeinstrumenter:
Resonator guitar
5-str banjo
Sådan ser mundharpen ud indeni:
Øverste låg Metaltunger,
der vibrerer og laver lyd, når der pustes luft forbi dem
Hvert hul giver forskellig tone (som tangenterne på et klaver)
Nederste låg
Her fortæller Xxxxx om sine mundharper:
BAGGRUNDSSTOF
TIL LÆREREN
LIDT OM BLUES
I begyndelsen af det 20. århundrede i USA fandt de gamle worksongs og fieldhollers som de afrikan- ske amerikanske plantageslaver sang om dagen på markerne eller klagende i mørket om natten, efter- hånden et nyt musikalsk udtryk: The Blues.
BERØMTE BLUESMUSIKERE
• Xxxxxx Xxxxxxx (1911-1938)
• Xxxxxx Xxxxx (1894-1937)
• Xxxx Xxx Xxxxxx (1917-2001)
• Leadbelly (1889-1949)
• Xxxxx Xxxxxx (1913-1983)
• B.B. King (1925-2015)
• Xxxxxx Xxx Xxxxxxx (1954-1990)
Musikken og teksterne var meget enkle - et par få akkorder, korte to-linjers vers, der fortalte simple, men smertefulde og meget personlige historier, ba- seret på musikernes egne oplevelser. Pludselig var musik blevet en meget personlig sag. For mange af musikerne kunne det at synge blues, være en måde at få luft for deres ofte meget hårde liv. Og deres publikum fandt den samme form for forløsning, når de lyttede til disse triste sange og kunne reflektere over deres eget liv. Selvom éns liv faktisk var lyst og lykkeligt, kunne man stadig berøres af blues, fordi den kunne minde én om, at man var heldig at undgå den slags elendighed, som blues-sangene fortalte om.
EFTER KONCERTEN
På de næste par sider findes nogle musikalske nedslag og eksem- pler fra bluesmusikkens historie
og forskellige udtryk. De er tænkt som udgangspunkt for en opføl- gende gennemgang i klassen efter koncerten med HP Lange & Xxxxx Xxxxxxx.
Ordet ‘Blues’ er en sammentrækning af udtrykket ‘Blue Devils’, der betyder ‘at være trist’, og historien i de fleste bluessange er ofte meget sørgelig: Et menneske, som er blevet forladt af sine kære; som drikker for meget; som har mistet sit job osv. Faktisk ville en blues med en lykkelig tekst være en selv- modsigelse på flere plan!
På mange måder danner blues grundlaget for det meste af den efterfølgende afroamerikanske popu- lærmusik: jazz, R & B, rock’n’roll, soul og hip hop, for blot at nævne nogle få genrer. Selv om disse genrer senere udviklede sig i mere sofistikerede retninger, kan essensen af det hele spores tilbage til den rå og personlige tone fra den tidlige blues.
GLIMT FRA BLUESHISTORIEN
1
WORKSONGS
Fra starten af 1600 tallet og til midten af 1800-tallet blev ca. 6-7 millioner afrikanske mænd og kvinder indfanget og fragtet på skibe som slaver til USA og andre europæiske kolonier. Slaverne blev brugt til hårdt arbejde især i markerne. En af de få ting sla- verne havde med sig var deres musik og kultur. Mu- sikken hjalp dem blandt andet i det hårde arbejde i markerne, hvor worksongs blev brugt til at holde ryt- men i arbejdet - og humøret oppe. Sangen blev også brugt som en slags samtale – ’Call and response’
kalder man det. Worksongs blev efterhånden til den bluesmusik, vi kender i dag. Slaverne lavede selv
Xxxx Xxx Xxxxxx (1917-2001) spillede ægte Delta-blues. Først akustisk, senere elektrisk.
instrumenter i smug – trommer, banjoer, fløjter fx .
3
XXXXXX XXXXXXX
Xxxxxx Xxxxxxx blev født i Mississippi 1918 og bli- ver betragtet som Kongen af Delta-blues´en. Det si- ges, at han ved et nu berømt vejkryds i Mississippi skulle have solgt sin sjæl til djævelen selv i bytte for sine guitar-færdigheder, der aldrig var hørt mage til på den tid! Som mange senere musikberømtheder døde Xxxxxx Xxxxxxx som bare 27-årig. Han blev forgiftet af en bartender og formentlig jaloux ægte- mand. Xxxxxx Xxxxxxx nåede at indspille 29 sange.
Hans mest berømte blues er ’Crossroads’. Hør ham synge og spille den her i en indspilning fra 1936:
Worksongs blev bl.x. xxxxxx i bomuldsmarkerne
2
DELTA-BLUES
Delta-blues er en af de tidligste stilarter af bluesmusik. Det opstod i Mississippi-deltaet i USA, der er berømt for sin frugtbare jord og samtidig for sin fattigdom. I Delta-blues er guitar og mundharmonika de domi- nerende instrumenter. Slide-guitar er også typisk for denne stil. Delta-blues kan spores tilbage til omkring år 1900, men blev først optaget på plade i 1920’erne. Den anses for at være den bluesform, hvor de afrikan-
ske rødder til bluesmusikken er mest tydelige.
Xxxxxx Xxxxxxx (1918-1945)
4
CAJUN/ZYDECO
Mange franskmænd udvandrede til Amerika i 16- og 1700-tallet – og de fleste af dem bosatte sig helt oppe i Canada. De blev kaldt Acadians. Fransk- mændene blev fordrevet derfra af engelske soldater i 1755-1764, og mange endte sydpå i de sumpede områder i Louisiana. Her var nemlig i forvejen en del franskmænd omkring byen New Orleans, grundlagt af franske emigranter i 1718. De franske Acadians blev i Louisiana kaldt cajuns, og de havde – og har - deres helt eget sprog og kultur og selvfølgelig også deres egen cajun-musik. Mange sorte slaver stak af fra slaveriet og søgte også tilflugt i sumpene i Loui- siana. Her blev de hjulpet og gemt af indianerne og franskmændene fra området. På den måde blev ca- junmusikken efterhånden blandet med bluesmusik- ken – til den stil man kalder zydeco. En ofte glad og
dansevenlig musik.
The Appalachian Mountains er et vidtstrakt bjergområde, der har leveret en stor del af tømmeret og kullene til den industrielle udvikling i USA i de sidste 150 år.
Akkordeon-spilleren Xxxxxxx Xxxxxxx (1925-1987) blev kaldt “The King of Zydeco“. Ses her sammen med sin bror.
LEADBELLY (XXXXXX XXXXXXXXX)
36
Bluesguitaristen og -sangeren Xxxxxxxxx levede fra 1888 til 1949. Han var ikke bare kendt for at have et kæmpe repertoire af sange og at kunne mestre forskellige instrumenter som f.eks. 12-strenget guitar og harmonika. Han var også kendt for at være en voldelig og farlig mand. Han blev fængslet for både drab og drabsforsøg. Han skrev i 1924 en sang til Texas guvernør, hvori han bad om at blive løsladt tid- ligere, og det endte med, at guvernøren lod ham gå. Xxxxxxxxx´s sange er efter hans død blevet indspil- let af mange forskellige kunstnere, bl.a. Nirvana og
danske Xxx Xxxxxx.
5
OLDTIME MUSIK
I den kæmpestore bjergkæde i det østlige USA, The Appalachians, opstod en variant af bluesmusikken, der kaldes for Oldtime musik. Det er en blanding af europæisk folkemusik og amerikansk folkemusik med rødder i bluesmusikken. Oldtime bliver også nogle gange kaldt for ”the white man’s blues”, selv- om der selvfølgelig også er afroamerikanere, der spiller oldtime. Typiske instrumenter er banjo, violin,
guitar og mundharpe.
Leadbelly (1888-1949)
Chicago
Xxx Xxx Xxxxxx (1911-1985) Xxxxx Xxxxxxx (1935-1977)
7
CHICAGO BLUES
Efter 2. Verdenskrig rejste mange afroamerikanere væk fra Sydstaterne i håb om en bedre tilværelse mod nord. Mange kom fra Mississippi-området, og for dem blev storbyen Chicago det foretrukne mål. Her startede flere af dem værtshuse med levende musik, og på grund af de mere støjende forhold at spille under, måtte musikerne tage elektriske guitarer i brug. Det blev til det klassiske elektriske bluesband, der senere kom til at danne grundlag for det typiske rockband, nemlig: to guitarer, el-bas og trommer. Indflydelsen fra Mississippi er dog stadig tydelig, og både slideguitar og mundharpe er en nærmest uundværlige bestanddele. Nogle vigtige Chicago-bluesmusikere er fx Xxxxx Xxxxxx, Xxxxxx’ Xxxx og Xx Xxxxxxx.
Chicago-bluesstilen blev hurtigt populær blandt mange unge afroamerikanere. Med tiden blev den trængt af den mere lettilgængelige rock n’ roll, men takket være et nyt europæisk publikum og britiske bands som fx The Rolling Stones og The Animals, der pegede på Chicago-blues’en som en vigtig in- spiration, har genren overlevet og er stadig populær i dag.
8
ROCK’N’ROLL
I løbet af 1950’ne blev den elektriske blues spillet mere og mere i radioen og udviklede sig til det, man kaldte Rhythm’n’Blues (R’n’B). En del hvide musikere synes, det lød godt og begyndte selv at spille det - men på deres egen måde. Den stil, der opstod i mødet mellem R’n’B og ’hvid’ musik, blev kaldt Rock’n’roll. Rock’n roll udviklede sig siden til pop, rock og hip hop osv. – kort sagt, til den musik vi kender i dag.
Her er et par eksempler på denne udvikling:
1. Hør først blues-shouteren Xxx Xxx Xxxxxx synge sit største hit “Shake, Rattle ‘n’ Roll” fra 1954 - og hør så bagefter Xxxxx Xxxxxxxx version af samme nummer fra 1956. Xxxxxxx og klaver er nu skiftet ud med elektri- ske guitarer - og en hel del mere energi.
To versioner af „Shake, rattle ‘n’ Roll“:
Xxx Xxx Xxxxxx (1954) Xxxxx Xxxxxxx (1956)
Xxx Xxxxxxx (1930-2004) Xxxxx Xxxx og Xxxxx Xxxx
2. Hør så Xxx Xxxxxxx’ R&B-bluessang “I got a woman” fra 1954 - og derefter Xxxxx Xxxxx alternative version i nummeret “Golddigger” fra 2005. Fun fact: skuespiller Xxxxx Xxxx, der synger melodien bag Xxxxx Xxxxx rap, spillede året før hovedrollen som netop Xxx Xxxxxxx i filmen “Ray” om R&B-legendens liv.
„I Got a Woman“ vs. „Golddigger“
ELEVARK
Skriveøvelse:
SKRIV DIN EGEN BLUES!
HVORFOR EN BLUES?
Lad os først slå fast: Man behøver hverken være sort, alkoholiker eller død som 27 årig ligesom Xxxxxx Xxxx- son (billedet) for at skrive en blues! Alle oplever nemlig engang imellem at være ked af noget, at føle sig lidt udenfor, eller bare være i lidt dårligt humør - og så kan det faktisk godt hjælpe at sætte lidt ord på den tryk- kede stemning.
Når først de triste tanker er blevet formuleret og skrevet ned på papir, er de lidt nemmere at håndtere, og hvis man måske endda giver sig til at synge ordene ud - ja, så kan det være med til løsne op for situationen, så man bagefter føler sig lettet og klar til at gå videre med da- gen og livet.
Så læs videre, og lær, hvordan du kan skrive din helt egen bluestekst:
ENKEL TEKSTSKABELON
OK, nu kan det jo godt være, at du rent faktisk føler dig glad og optimistisk og slet ikke i blues-hjørnet rent hu- mørmæssigt. Så prøv at tænke på engang, hvor du var ked af noget, og skriv noget ud fra den stemning. Eller skriv en bluestekst om noget, der gør dig glad - så kan den jo muntre dig op, hvis du bliver ked af det en dag!
At komme i den rette stemning er i virkeligheden nok den største udfordring, for bluestekster er nemlig skre- vet i meget enkelt sprog og uden ret mange ord. Og tilmed gentager man næsten altid nogle af linjerne. Se fx. første vers af Xxxxxx Xxxxxxxx berømte blues, Crossroad:
I went down to the crossroad, fell down on my knees I went down to the crossroad, fell down on my knees
Asked the Lord „Have mercy, save poor Xxx, if you please“
Den 1. linje gentages altså, og den 2. linje bringer histo- rien videre. Det er et velkendt mønster i bluestekster og
HP LANGE & XXXXX XXXXXXX: Roden til alt godt
Xxxxxx Xxxxxxx (1911-1938) er en af de mest berømte bluesmusikere nogensinde - til trods for, at han døde allerede som 27 årig! (Xxxxxxx et oplagt emne for en bluestekst: My life was hell, so I prayed for a bit of Heaven/ Big mistake - now I’m dead at twenty-seven!)
ses fx også i Xxxxxx Xxxxxx klassiker Backwater Blues
(om en stor oversvømmelse i Syden):
It rained five days and the skies turned dark as night It rained five days and the skies turned dark as night
There was trouble taking place in the Lowlands at night
Mange tidlige bluessangere improviserede deres tek- ster mens de sang - og det kan måske være grunden til, at så mange tekster gentager 1. linje: For at give san- geren tid til at udtænke en passende 2. linje!
Som det ses, er bluestekster nogle af det mest kortfat- tede sangtekster, der findes - og derfor et fint sted at starte for en nyudklækket tekstforfatter:
OPGAVE: LAV DIN EGEN BLUESTEKST
Brug tekstformatet til Backwater Blues (se afsnittet ovenfor) som skabelon for din helt egen bluestekst. Den kan være på dansk eller engelsk og handle om lige det, du vil. Måske er din cykel blevet stjålet, du er blevet uvenner med din bedste ven, eller der var ingen mælk til din havregryn i morges. Når du har fundet et emne, så skriv stikord ned, og prøv at lave et fortæl- lingsforløb, fx: „jeg stod op i morges - gik ud for at lave morgenmad - havde hældt havregryn op og glædede mig - og så var der INGEN MÆLK! - 0 mad = 0 energi
På s. 13-17 er der noder + arrangement til Backwater Blues. Spil og syng klassens bluestekster som afslutning på tekstforløbet
(NB! Backwater Blues spilles ikke til koncerten)
MUSIK 12
- så nu er jeg faldet i søvn i timen“ ell. lign. Omsæt nu dit fortællingsforløb til et vers for hvert trin. To linjer pr. vers, hvor første linje gentages, og anden linje indehol- der en pointe eller bringer historien videre fremad. Når du har lavet et vers til hvert trin - så er din tekst færdig!
ELEVARK
qaa z=[q
Tekst & Musik: Xxxxxx Xxxxx, 1927
& 4 ‰ .j
C7
™ . b. . Œ
F7
‰ .j b. .
C7
˙
Ó
Ó
Œ ‰ .j
It rained five days
the skies turned dark as night, It
F7
& . b. . Œ
‰ .j b. .
C7
˙
Ó
Ó
Œ . .
rained five days the skies turned dark as night,
Was some
G7
& . . . . ˙
F7
Œ
. . .j . b.j . . . Ó
C7
G7
∑
™
troub-le
ta - kin' place
in the low-land
that
night.
It rained 5 days, the skies turn dark as night It rained 5 days, the skies turn dark as night
Was some trouble’s takin’ place in the lowland that night
It was thunder and lightnin’, and the wind began to blow It was thunder and lightnin’, and the wind began to blow
And here now thousands of people ain’t got no place to go
I went and stood on some high old hill I went and stood on some high old hill
And then looked down on the house where I used to live
Backwater Blues handler om en katastrofal oversvømmelse i Nashville, Tennessee, juledag 1926, hvor vandstanden i Cumberland River steg med hele 17 meter og skyllede store mængder huse og mennesker væk. Den blev skrevet og først indspillet af blues-legenden Xxxxxx Xxxxx i 1927.
Hør HP Lange & Xxxxx Xxxxxxx spille ‘Backwater Blues’
ELEVARK
Guitarrytmen kan fx spilles sådan her:
1. Enkel rytme: 2. Lidt sværere rytme:
qaa z=q[
/ 4 .
4 3
.
3
.
3
.
3
.
3
. . .
3 2 3
.
3
Kan evt. udelades
v. akkordskift
Her er tre forskellige måder at spille akkorderne på:
1. Begynder: 3. Øvet:
C F G
C7
8fr
F7
8fr
G7
10fr
2. Let øvet:
C F G
Her viser HP Lange guitarstemmen
ELEVARK
Her er 5 forskellige måder at spille klaverstemmen på i skiftende sværhedsgrader. De kan evt. kombineres, så flere spiller klaver/keyboard sammen med hver sin figur:
& 4bw
bw
w
C7 F7 G7
1.
& w
w
w
C7 F7 G7
2.
& w
w
w
C7 F7 G7
3.
& . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
C7
F7
G7
qaa z=q[ p ]e
4.
C7
& . . b. .
F7
. b. b. .
G7
. . . .
5.
Her viser HP Xxxxx et par af klaverfigurerne
ELEVARK
Her er tre forskellige forslag til, hvad bassen kan spille
r
C7
F7
G7
? 4 ˙
4
˙
˙
˙
˙
˙
˛b 4
4
3
3
1
1
3
3
1. Let:
r
C7
F7
G7
? .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
˛b
0
2
2
0
3 0 3 0 2 2
1 3
2. Lidt sværere:
qaa z=[qp ]e
r
C7
F7
G7
? .
.
.
. .
.
.
.
. .
.
.
.
. .
˛b
0 2 0
2
0
0 2 0
3 0 3 3 2
1 3
3. Svær:
Her viser HP Lange basfigurerne
ELEVARK
Her er en god enkel trommerytme til blues:
qaa z=[qp ]e
" , .
, .
. ..
. . .
.
.. .
Den kan evt. deles ud på tre personer, der spiller hver sin del af trommefiguren:
qaa z=[qp ]e
r"
. . . . . . . .
"
Œ
.
Œ
.
˛ "
.
Œ
.
Œ
1. Hi-hat:
2. Lilletromme:
17
3. Stortromme:
Her viser HP Lange trommefiguren
HP LANGE & XXXXX XXXXXXX: Roden til alt godt
MUSIK
KONCERTEN
Foto: LMS
Til koncerten med de to særdeles erfarne blues/roots- musikere XX Xxxxx og Xxxxx Xxxxxxx bliver der åbnet op for en verden af musik, man ikke hører så ofte i dag, nemlig den traditionelle gamle amerikanske folkemusiktradition: blues, oldtime og cajun. Bevæbnet med bl.x. xxxx, guitarer, ban- joer og mundharper viser de to musikere eleverne, hvor- dan man kan høre både irsk, skotsk og dansk folkemusik i den amerikanske roots-musik, og hvordan der er en direkte linje fra den folkemusik til den musik, børnene selv hører i dag. Der er lagt op til en sjældent intens og personlig aku- stisk musikoplevelse.
Xxxxx Xxxxxxx og HP Lange
MUSIKERNE ER
H.P. Xxxxx - guitar, banjo, sang
Xxxxx Xxxxxxx - mundharper, guitar, sang
EN GOD KONCERT
Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert.
Som lærer bidrager man bedst ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem.
Materialet er til musik og delt i to dele: til brug før og efter koncerten. En videohilsen og instrumentpræsentationer danner sammen med et baggrundsark til læreren og et par livevideoklip med duoen optakt til koncert, Efter koncerten kan der følges op på oplevelsen med en fælles gennem- gang af en powerpoint m. Glimt fra blueshistorien, ligesom eleverne selv kan forsøge sig med at lave og spille de- res egen blues. Vejledning i hvordan man skriver en bluestekst og et sammenspilsarrangement af Backwa- ter Blues er vedlagt. NB! Backwater Blues spilles ikke til koncerten. God fornøjelse!
MUSIKEKSEMPLER TIL FORBEREDELSEN
Er i form af videoklip - find links til videoerne på s. 2
Undervisningsmaterialet downloades som pdf-fil fra LMS’ hjemmeside xxx.xxx.xx
Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere.
Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på 8619 4570.
Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen
LMS og HP Lange & Xxxxx Xxxxxxx
Målgruppe: Mellemtrin
Xxx xxxxx elever: 150
Opstillingstid: 30 minutter
Nedtagningstid: 20 minutter
Hjælpere: Ikke nødvendigt
Lokale: Rum med god akustik, fx gymnastiksal.
(Helst ikke sportshal). Ikke gennemgangslokale
Scene: Helst på gulv eller lav scene, minimum 4x2 m
Publikum: På gulv / (bænke) /stole
Strøm: 230 V - kabelrulle ved scenen
Omklædningsrum: Ja tak
Forplejning: Vand, kaffe og te. Gerne lidt frugt/brød
Ved ankomst: Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt
Kontakt til orkester: Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i
god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten
KONTAKTPERSON
HP Lange
Mobil: 0000 0000
HUSK AT EVALUERE
Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS’ videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på xxx.xxx.xx. Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Xxxxxx, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert.
I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, ligesom musikerne vil kunne se jeres.
i
KONCERT
Foto: Xxxxxxxx Xxxxxxxxx
HP LANGE & XXXXX XXXXXXX
KLASSER
STED TIDSPUNKT