Forretningsbetingelser Københavns Skiltefabrik 2022
Forretningsbetingelser Københavns Skiltefabrik 2022
Almindelig del
De generelle forretningsbetingelser er gældende for alle ydelser og produkter udbudt af Københavns Skiltefabrik, medmindre en skriftlig aftale, der specifik ophæver hele eller dele af de generelle forretningsbetingelser er indgået.
Det er kundens eget ansvar at læse og forstå de generelle forretningsbetingelser.
Ved ”kunde” forstås enhver person, virksomhed eller anden juridisk enhed, der anmoder om produkter eller ydelser fra Københavns Skiltefabrik.
Enhver anmodning om produkter og ydelser fra Københavns Skiltefabrik anses samtidig som kundens accept af de gældende generelle forretningsbetingelser.
Kunden hæfter for betaling for de ydelser og produkter, der leveres i henhold til disse forretningsbetingelser.
1. Aftaler
Kun myndige personer, virksomheder og organisationer kan indgå aftale med Københavns Skiltefabrik.
1.1 Indgåelse
Der indgås så vidt muligt skriftlig aftale imellem kunden og Københavns Skiltefabrik. Er der tale om konsulent support i form af mødeaktivitet, og/eller opgaver af kortere varighed, kan der dog indgås mundtlig aftale, eller skriftlig aftale via e-mail eller lignende. I tilfælde af
ikke kontraktlig aftale, fremsendes faktura snarest efter mødet/opgaven er afsluttet.
1.2 Fortrydelse
Kunden kan fortryde aftalen indtil 24 timer efter aftalens indgåelse ved at give Københavns Skiltefabrik skriftlig besked herom.
Er der tale om en hasteopgave eller anden opgave, som ønskes løst inden for 72 timer fra ordreafgivelse, fraskriver kunden sig fortrydelsesretten.
Hvis en kunde fortryder aftalen inden for fortrydelsesfristen, hæfter kunden ikke for det i aftalen fastslåede beløb. Dog hæfter kunden for den tid (afregnet til normal timepris efter gældende takster) og de materialer samt ydelser fra evt. tredjemand, der er brugt i tiden mellem aftaleindgåelsen og opsigelsen.
2. Tilbud
2.1 Alle priser er angivet eksklusiv moms til erhvervskunder og inklusiv moms til privatkunder, medmindre andet er særligt angivet.
2.2 Aftale er indgået, når kundens accept er modtaget af Københavns Skiltefabrik - enten ved mundtlig aftale, skriftlig aftale eller via e-mail.
2.3 Anmodning fra kunden om grafisk udkast/layout af produkt betragtes som en delordre, og vil derfor blive faktureret, såfremt kunden herefter vælger anden leverandør.
2.4 Grafisk udkast/layout tilhører Københavns Skiltefabrik, indtil godtgørelse herfor er
indbetalt på Københavns Skiltefabriks konto. Billeder og layout er ophavsretsbeskyttet fra Københavns Skiltefabriks leverandører og kan erhverves mod særskilt vederlag.
2.5 Tilbud er betinget af, at materiale og processer kan bearbejdes, som forudsat i tilbuddet.
3. Krav til Kunden
Det er kundens ansvar at læse korrektur på leverede udkast/layouts, inden disse produceres, offentliggøres, publiceres, trykkes eller på anden måde anvendes af kunden.
3.1 Rengøring
Det er kundens pligt at levere en rengjort støvfri overflade. Opfyldes dette ikke af kunden, kan Københavns Skiltefabrik ikke gøres ansvarlig af det endelige resultat af det monterede materiale. Alternativt vil nødvendig rengøring og klargøring blive udført af Københavns
Skiltefabrik på kundens regning.
4. Ophavsret og immaterielle rettigheder
4.1 Illustrationer, tekst, koder, ideer og lignende udarbejdet af Københavns Skiltefabrik tilhører Københavns Skiltefabrik. Alt materiale udarbejdet af Københavns Skiltefabrik er ophavsretligt beskyttet efter gældende dansk lovgivning. Dvs. at både digital og analog kopiering af tekst, billeder, lyd og grafik er forbudt, medmindre der er indgået specifik aftale herom med Københavns Skiltefabrik
4.2 Brugsret
Kunden erhverver brugsrettigheder til det færdige produkt, når dette er fuldt betalt. Kunden må ikke videregive hele eller dele af det færdige produkt til tredjemand uden forudgående skriftlig aftale herom med Københavns Skiltefabrik. Københavns Skiltefabrik forbeholder sig retten til at opkræve særskilt vederlag, såfremt kunden ønsker at videregive
brugsretten til tredjemand. Brugsretten omfatter kun brug af materiale, tekst, illustrationer og lignende til brug af det leverede produkt. Ophavsretsbeskyttet materiale leveret af
Københavns Skiltefabrik, må ikke modificeres eller bruges i anden sammenhæng, end det i henhold til aftalen tilsigtede. Ønsker kunden at erhverve rettigheder udover brugsretten til det færdige produkt, kan dette kun ske ved særskilt, skriftlig aftale og ved særskilt vederlag for overførelsen af rettighederne.
4.3 Kildefiler
Ønsker kunden adgang til kildefiler (psd, ai, cdl, pdf, eps samt oprindelige fotografier og lignende) og brugsret hertil, skal dette foregå ved særskilt aftale samt ved særskilt vederlag.
4.4 Materiale leveret af kunden
For materiale leveret af kunden, er det udelukkende kundens ansvar, at dette materiale ikke krænker tredjemands rettigheder (herunder immaterielle rettigheder i form at ophavsrettigheder, varemærkerettigheder, mønstre og foto-rettigheder eller andre rettigheder) ved anvendelsen og bearbejdningen af det afleverede materiale, samt at anvendelsen af materialet ikke er i strid med gældende lovgivning.
Det anførte gælder såvel hver enkelt del af det afleverede materiale som det samlede produkt.
Endvidere vil såkaldte ”trykklare” filer blive produceret direkte uden nogen form for reklamation, såfremt det er kundens egne materialer, der er blevet anvendt til at færdiggøre det endelige produkt - eksempelvis billedfiler der er blevet forstørret eller anden form for trykklar fil, som ikke er leveret i korrekte farver eller indeholder anden form for fejl eller mangler.
5. Leveringstidspunkt
Levering finder sted på det aftalte leveringstidspunkt, dog med forbehold for forsinkelser eller forhindringer, der skyldes:
• Kundens handling eller undladelse.
• De i pkt. 11 nævnte force majeure-omstændigheder.
Ved disse force majeure-forsinkelser har Københavns Skiltefabrik ret til en rimelig forlængelse af leveringstiden. I disse tilfælde vil Københavns Skiltefabrik hurtigst muligt gøre kunden opmærksom på forsinkelsen og aftale et nyt leveringstidspunkt med kunden.
5.1 Det færdige produkt
Når det færdige produkt er leveret eller meddelt klar til afhentning anses ydelsen for at være opfyldt. Betaling skal foreligge efter gældende betalingsbetingelser.
Det forhold, at kunden skal benytte produktet til videre forarbejdning, distribution eller offentliggørelse, ændrer ikke ved, at produktet anses for leveret som anført ovenfor, selvom kunden ikke har godkendt produktet til Københavns Skiltefabrik.
5.2 Levering af diverse produkter fra Københavns Skiltefabrik
Ved levering og montering af facadeskilte, udhængsskilte, byggepladsskilte eller lignende har kunden en periode på 1 uge (5 arbejdsdage) til at meddele Københavns Skiltefabrik om eventuelle fejl eller mangler. Såfremt kunden ikke afgiver indsigelser indenfor ovenstående periode, er der sket stilsigende accept og godkendelse af produktet.
Er det nødvendigt at foretage yderligere arbejde på leverede produkter i forhold til den oprindelige aftale, skal der indgås særskilt aftale herom, ligesom kunden vil blive faktureret særskilt for dette arbejde.
Det er kundens eget ansvar at læse korrektur på eventuelle layout eller lignende udkast, som er blevet tilsendt eller udleveret til kunden, eller som kunden har fremsendt til
Københavns Skiltefabrik, og eventuelle fejl og mangler, som kan henføres til en forsømmelse af denne forpligtelse, berigtiges alene af Københavns Skiltefabrik for særskilt fakturering.
6. Mangler
6.1 Københavns Skiltefabrik har intet ansvar for fejl, herunder stavefejl, som kunden ikke skriftligt har rettet i korrektur, herunder print, digitale informationer, prøvetryk og lignende.
6.2 Kunden er ansvarlig for straks at reklamere over en mangelfuld leverance. Undlades reklamation eller reklamerer kunden for sent, mister kunden adgangen til at gøre manglen gældende.
6.3 Københavns Skiltefabrik hæfter ikke for fejl eller mangler, der kan henføres til kundens eget bidrag til leverancen.
7. Reklamation
Reklamation vedrørende fejl og mangler afgivet, forinden produktet er godkendt af kunden, eller inden kunden selv videreforarbejder eller distribuerer produktet, afhjælpes vederlagsfrit, såfremt fejlen eller manglen ligger inden for det oprindeligt aftalte.
Københavns Skiltefabrik forbeholder sig retten til at opkræve ekstra betaling for udbedring af fejl og mangler, som er opdaget efter produktet er leveret.
Ved midlertidig skiltning, eksempelvis byggeskilte, kampagne bannere mv. hæfter
Københavns Skiltefabrik på ingen måde for skader forvoldt af, at vejr og vind eller lignende forsager en frigørelse af produktet. Sker der skade på personer eller materiel, vil det til enhver tid være kunden eller kundens forsikring, som dækker eventuelle skader, hvis der efterfølgende bliver rejst erstatningskrav omkring de eventuelle skader, produktet har forvoldt.
Ved permanent skiltning vil det ligeledes være kunden, der hæfter for skyldsspørgsmålet, såfremt produktet betegnes som værende leveret. (se eventuelt pkt. 6 stk. 2)
8. Køretøjer / Bildekoration
Københavns Skiltefabrik fraskriver sig ethvert ansvar for kunde biler og påhængskøretøjer mm. Dette gør sig gældende for både indregistrerede og uindregistrerede køretøjer (herunder også hyrevogne), varevogne, lastbiler eller andre påhængskøretøjer. Alle køretøjer eller påhængsvogne, som afleveres i Københavns Skiltefabriks varetægt, betragtes juridisk altid som i kundens, ejerens eller bilforhandlerens varetægt, og det er til enhver tid kundens egen forsikring, som skal dække eventuelle skader.
9. Betaling
Efter levering fremsendes en faktura til kundens betaling. Rettidig betaling skal foreligge senest 7 dage efter fakturadatoen. Betaling foregår ved bankoverførsel til den på fakturaen oplyste bankkonto.
Såfremt betaling ikke foreligger rettidigt, forbeholder Københavns Skiltefabrik sig retten til at tillægge, pr. påbegyndte måned, morarenter på 2% af fakturaens pålydende samt et rykkergebyr på kr. 100,00. Betaling skal foreligge i dansk valuta. Ved manglende rettidig betaling stoppes alle igangværende aktiviteter, og ingen nye opgaver påtages, indtil aftalte betaling foreligger til fulde, eller anden betalingsaftale foreligger og er skriftligt godkendt af Københavns Skiltefabrik. Sker dette ikke, vil sagen i sidste ende overdrages til inkasso.
9.1 Hæftelse for betaling
Kunden hæfter for betaling for de ydelser og produkter, der leveres i henhold til disse forretningsbetingelser. Foreligger betaling ikke rettidig, har Københavns Skiltefabrik ret til at fjerne det leverede produkt fra kundens køretøj eller nedtage eventuelle skilte eller
lignende produkter, eller forhindre normal afvikling af produktet, indtil betalingen foreligger.
Fjernes/deaktiveres produktet, er kunden fortsat forpligtet til at betale fakturaens fulde beløb. Københavns Skiltefabrik vil vederlagsfrit reetablere/aktivere produktet, når betalingen foreligger til fulde.
9.2 Afregning af tidsforbrug
For ydelser, der udføres på timebasis, faktureres kunden pr. påbegyndte halve (1/2) time. For ydelser, der foretages hos kunden eller på et andet sted end Københavns Skiltefabrik firmaadresse, faktureres kunden udover arbejdet også for den medgåede transporttid
ifølge skriftligt tilbud eller særskilt aftale via e-mail eller lignende.
9.3 Hastetillæg
Ved opgaver, der skal udføres med under 72 timers varsel (tællende i arbejdsdage), forbeholder Københavns Skiltefabrik sig retten til at tillægge et hastetillæg på 25% af opgavens totalpris ex moms. Hastetillægget indarbejdes i det skriftlige tilbud.
9.5 Depositum
For aftaler om ydelser og produkter, der samlet overstiger en pris på kr. 15.000,00 eller forventes at omfatte mere end 40 timers arbejde, forbeholder Københavns Skiltefabrik sig retten til at opkræve et depositum på 60 procent af den forventede slutpris.
Samtidig har Københavns Skiltefabrik ret til at sætte arbejdet i bero, indtil det ønskede depositum er i hænde, og leveringsdatoen udskydes tilsvarende antal arbejdsdage.
10. Ansvarsbegrænsning
Københavns Skiltefabrik er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for tab som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af
Københavns Skiltefabrik med de nedenfor anførte begrænsninger, som skal gælde uanset om ansvarsgrundlaget er uagtsomhed eller hviler på andet grundlag:
Erstatningsansvaret begrænses til et beløb, som ikke kan overstige beløbet af den aftale, der har givet anledning til, at kravet rejses. Københavns Skiltefabrik skal under ingen omstændigheder sættes ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder tabt avance, produktionstab, tab som skyldes, at produkter og ydelser leveret af Københavns
Skiltefabrik ikke kan anvendes som forudset, tab som følge af, at aftaler med tredjemand falder bort eller misligholdes eller tab, som skyldes, at data eller informationer forsvinder, forvanskes eller lignende, med mindre det godtgøres, at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra Københavns Skiltefabriks side.
Alle emner, herunder også køretøjer, skal til enhver tid altid være dækket af kundens egen forsikring. Københavns Skiltefabriks forsikring dækker ikke hærværk, tyveri eller lign.
Københavns Skiltefabrik kan ikke drages til ansvar for mangler ved det leverede produkt, som kan tilskrives kundens forsømmelse af pligten til at godkende fremsendte udkast. Hvis Københavns Skiltefabrik har bidraget til formuleringer og illustrationer, påhviler det kunden at godkende dette inden offentliggørelse. Når kunden har godkendt produktet til
offentliggørelse, har Københavns Skiltefabrik intet ansvar for fejl, mangler samt evt. uforudsete følger af brugen af produktet. Ansvaret for produktets videre anvendelse påhviler alene kunden. Københavns Skiltefabrik har ikke ansvaret for internet/mail eller fragtleverancer. Såfremt et ansvarspådragende forhold kan henføres til mangelfulde ydelser fra tredjepart, kan kunden ikke opnå erstatning fra Københavns Skiltefabrik.
Københavns Skiltefabrik kan ikke holdes ansvarlig for lagring af kildefiler.
11. Force majeure
Såfremt Københavns Skiltefabriks ikke er i stand til at levere den aftalte ydelse som følge af forhold, der ligger udenfor Københavns Skiltefabriks kontrol, herunder brand, oversvømmelse, strejke, lockout, strømsvigt, sygdom, svigtende ydelser og leveringer fra tredjemand, (inklusive tele- og netværksleverandører), eller lignende skal Københavns
Skiltefabrik være frigjort fra de aftalte leveringsforpligtelser, så længe sådanne situationer består.
Københavns Skiltefabrik kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab, kunden måtte lide som følge af ovennævnte og lignende situationer.
12. Underleverandører
Københavns Skiltefabrik er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører.
13. Ændringer i vilkår og priser
Københavns Skiltefabrik offentliggør de til enhver tid gældende generelle forretningsbetingelser på sin hjemmeside (xxx.xxxxxxxxx.xx).
Ændringer af vilkår for allerede indgåede aftaler om løbende ydelser foretages med et varsel på mindst 30 dage. Kunden skal særskilt underrettes ved fremsendelse af en meddelelse, eventuelt via e-mail eller i forbindelse med udsendelse af en opkrævning. Ændringer af rent begunstigende karakter, herunder for eksempel generelle nedsættelser af priser, kan dog gennemføres uden forudgående varsel. For allerede indgåede aftaler om levering af engangsydelser, er det de ved aftaleindgåelsen gældende forretningsbetingelser og de i aftalen anførte priser, som benyttes.
Alle priser offentliggjort af Københavns Skiltefabrik er altid ekskl. moms og eventuel fragt.
Københavns Skiltefabrik forbeholder sig retten til at vælge fragtmulighed efter bedste skøn.
14. Tvister
En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse skal anlægges ved Københavns Byret og bedømmes efter dansk lov.