Betingelser for MobilePay Forbrugere
Betingelser for MobilePay Forbrugere
Gælder fra den 23. januar 2020.
Indledning
MobilePay er en mobilbetalingsløsning, som udbydes i Danmark af MobilePay Denmark A/S (i det følgende kaldet MobilePay Denmark). Du kan tilknytte andre funktioner, vi tilbyder i MobilePay, til din brugerprofil. På xxxxxxxxx.xx kan du læse om, hvordan appen fungerer, og hvordan du kan slå visse funktioner til/fra. MobilePay Denmark kan løbende ændre og/eller tilpasse funktionerne i MobilePay.
Betingelserne er delt op i følgende afsnit:
Afsnit A: Fælles betingelser for alle services og funktioner.
Afsnit B: Når du betaler med MobilePay.
Afsnit C: Når du betaler med dit kort via MobilePay på nettet.
Afsnit D: Funktionen 'Kvitteringer'.
Afsnit E: Funktionen 'Medlemskaber'. Afsnit F: Funktionen 'Modtag regninger'. Afsnit G: Funktionen 'Connect'.
Afsnit H: Funktionen 'Betalingsaftaler'.
Afsnit I: MobilePay Box (e-penge), herunder når du betaler med MobilePay Box.
Afsnit J: Pengegaver med MobilePay (e-penge)
Vi registrerer og bruger data om dig for at give dig den bedste rådgivning og de bedste løsninger, og for at overholde de juridiske krav, der stilles til os som e- pengeinstitut. Du kan se mere om, hvad vi registrerer, hvordan vi bruger persondata og dine rettigheder i ”Information om MobilePay Denmarks behandling af personoplysninger”, der ligger på xxxxx://xxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxx.
Informationen indeholder kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål, og du kan også får den i en trykt udgave.
Når du bruger vores betalingstjenester indebærer det, at du giver samtykke til, at vi må behandle dine personoplysninger. Du kan se samtykket i pkt. A14.
A. Fælles betingelser for alle services og funktioner A1. Aftalens parter
Når du tilmelder dig MobilePay, indgår du en aftale med MobilePay Denmark A/S, Xxxxxx Xxxxxx 00, 0., 0000 Xxxxxxxxx X, Xxxxxxx. CVR: 38 29 21 88.
Vores e-mailadresse er: xxxx@xxxxxxxxx.xx.
A2. Hvad skal der til for, at du kan tilmelde dig MobilePay?
For at tilmelde dig skal du have
• En mobil enhed (fx smartphone eller tablet). Du kan se, hvilke styresystemer, der kan anvendes, på xxxxxxxxx.xx.
• Et dansk mobilnummer – bemærk, at hvis du har hemmeligt telefonnummer, vil dette blive vist til andre MobilePay-brugere, når du bruger MobilePay
• Et dansk udstedt kreditkort eller debetkort, som vi accepterer til brug i MobilePay. Kortet skal være udstedt til dig, og det må ikke være blokeret for online-brug. Du kan se de kort, vi for tiden accepterer, på xxx.xxxxxxxxx.xx
• En dansk bankkonto i dit navn til at modtage penge på (herefter kaldet modtagerkonto)
• En e-mailadresse.
Desuden skal du oplyse dit navn og CPR-nummer ved tilmelding/registrering. Dit CPR-nummer kan kun tilknyttes én aftale om MobilePay. Det betyder, at du kun kan indgå én MobilePay-aftale og tilknytte ét mobilnummer til aftalen.
Vi bruger dit CPR-nummer til at identificere dig som MobilePay-bruger. Vi benytter Det Centrale Personregister til at kontrollere oplysninger om dit navn og CPR-nummer samt hente din adresse.
Vi kan derudover i nogle situationer bede dig benytte dit NemID med OCES- certifikat ved tilmelding. Desuden kan du blive anmodet om at benytte NemID med OCES-certifikat i enkelte andre situationer. Du vil altid blive informeret, når vi anmoder om, at du skal bruge NemID, herunder hvorfor du skal benytte
NemID. Læs mere på xxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxx-xxx- private/sikkerhed/hvorfor-nemid.
Du skal være fyldt 13 år og have dit eget betalingskort for at kunne tilmelde dig.
Hvis du er under 16 år, skal dine forældre/værger være indforståede med, at du oplyser dit CPR-nummer til MobilePay ved tilmelding. MobilePay Denmark er berettiget til at lukke for MobilePay, hvis dette ikke overholdes.
A3. Registrering som MobilePay-bruger
Inden du kan bruge MobilePay, skal du oprette dig som bruger ved at følge anvisningerne i appen.
Du kan efter din tilmelding og registrering tilknytte i alt ti af dine betalingskort/betalingskonti (herefter kaldet afsenderkonti), som du vil kunne overføre til MobilePay Denmark. Du kan selv vælge hvilket kort eller hvilken afsenderkonto, du vil bruge til overførslen til MobilePay Denmark. Har du tilknyttet mere end ét kort til MobilePay, bruger MobilePay som udgangspunkt det kort, du har valgt som primært kort. Bemærk du skal altid have mindst et kort tilknyttet MobilePay. Bemærk også, at du alene kan tilknytte afsenderkonti, hvis din bank understøtter dette.
Vær opmærksom på, at du kun kan registrere én bankkonto som modtagerkonto.
Bemærk, at når du tilknytter et betalingskort til MobilePay, skal du bruge den internationalt anerkendte sikkerhedsstandard 3D Secure. Det betyder, at du skal indtaste en kode, som du modtager på SMS på det mobilnummer, du har tilknyttet til betalingskortet. Har du ikke tilknyttet dit mobilnummer til dit kort, kan din kortudstedende bank hjælpe med det.
Såfremt du tilknytter en afsenderkonto til MobilePay, skal du bruge dit NemID med OCES-certifikat. Bemærk, at det kun er muligt at tilknytte afsenderkonti oprettet i en bank, der har indgået en aftale med MobilePay Denmark om at distribuere MobilePay.
Du kan se en liste over banker, der har indgået en aftale med MobilePay Denmark om at distribuere MobilePay på xxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxxxx- oversigt.
Dit generelle identifikationsniveau afgør hvilke beløbsgrænser, der gælder for din brug. Læs mere under B2.1. og xxxxxxxxx.xx her.
A4. Aktiveringskode og selvvalgt kode
Når du registrerer dig i MobilePay, skal du bekræfte dit mobilnummer med en tilsendt aktiveringskode og oprette en selvvalgt kode, som ikke må være identisk med pinkoden på det kort, du registrerer. Vi anbefaler samtidig, at du ikke bruger en kode med ens eller fortløbende tal og heller ikke samme kode, som du låser din mobile enhed op med.
Når du har åbnet appen, skal du ikke bruge din selvvalgte kode for at sende penge, betale med kort via MobilePay på nettet eller for at købe eller sende e- penge, med mindre du forinden har lavet en anden handling, der er knyttet til den indtastede kode (fx hvis du ændrer din modtagerkonto). Hvis du skal foretage mere end én betaling kort tid efter hinanden, kan du blive bedt om at indtaste din kode for hver af de følgende betalinger. Hvis din mobile enhed understøtter det, kan du efterfølgende aktivere dit fingeraftryk eller anvende ansigtsgenkendelse som erstatning for den 4-cifrede kode. Du skal være opmærksom på, at alle fingeraftryk/ansigtsgenkendelser, som er tilknyttet din mobile enhed, kan bruges til at logge på MobilePay og bruge funktionerne. Du er derfor forpligtet til at sikre, at du alene har aktiveret dine egne fingeraftryk og din egen ansigtsgenkendelse, hvis du vil bruge dette som erstatning for den 4- cifrede kode til MobilePay. MobilePay opbevarer ikke dine fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse.
A5. Øvrige forpligtelser mv.
Du har pligt til at sikre, at de oplysninger, du giver, er korrekte og til enhver tid opdaterede. Det gælder fx kort-, konto- og mobilnummer og e-mailadresse. Det er således dit ansvar, at oplysninger er korrekte.
Din MobilePay er personlig og må kun bruges af dig. Du må ikke oplyse dine koder til andre, skrive dem ned eller opbevare dem på din mobile enhed.
MobilePay må ikke bruges til ulovlige aktiviteter eller ulovlige formål. MobilePay må ikke bruges til aktiviteter og formål eller på måder, der efter MobilePay Denmarks opfattelse er moralsk eller etisk angribelige eller kan skade vores image eller brand.
Hvis dette ikke overholdes, vil vi betragte det som væsentlig misligholdelse af aftalen med MobilePay Denmark. Det betyder, at vi i en sådan situation kan opsige din aftale. Se mere herom under pkt. A8.2.
Du må gerne tilknytte et firmakort til din MobilePay, hvis kortet er udstedt til dig. Du har selv ansvaret for at afklare, om din arbejdsgiver tillader, at du knytter kortet til MobilePay, og om du bruger kortet i overensstemmelse med de betingelser, der gælder for dit firmakort. MobilePay Denmark kontrollerer ikke dette. Vær dog opmærksom på, at kravet om, at MobilePay ikke må anvendes til erhvervsmæssig brug, fortsat gælder.
MobilePay må ikke bruges til offentlige indsamlinger uden MobilePay Denmarks forudgående skriftlige godkendelse.
Du må ikke bruge MobilePay på en måde, der chikanerer andre MobilePay- brugere. Hvis vi vurderer, at det sker, vil vi betragte det som væsentlig misligholdelse af aftalen med MobilePay Denmark. Det betyder, at vi i en sådan situation kan opsige din aftale. Se mere om opsigelse under pkt. A8.
Du har selv ansvaret for, at det mobilnummer, MobilePay-modtagernummer mv., du sender penge til med MobilePay, tilhører den tiltænkte modtager, og du skal selv kontrollere, at beløbet er korrekt. Det samme gælder, såfremt du betaler med e-penge fra din MobilePay Box. Det gælder også, hvis du betaler med dit betalingskort via MobilePay. Du har også selv ansvar for at oplyse korrekt mobilnummer til personer og erhvervsdrivende, der vil overføre penge til dig, og du skal selv sikre, at du har knyttet den rette modtagerkonto til din MobilePay.
Du må ikke benytte MobilePay til betaling/overførsler, herunder til køb af e- penge, hvis du er bevidst om, at der ikke er dækning for betalingen.
For at forhindre misbrug af MobilePay skal du opbevare din mobile enhed, så andre ikke kan få uhindret adgang. Hvis det er muligt, bør du låse enheden med kode eller tastaturlås. Koden må ikke oplyses til andre.
Du har pligt til at legitimere dig yderligere over for MobilePay Denmark, hvis lovgivningen kræver det.
Hvis du ophører med at bruge den mobile enhed, som du har downloadet MobilePay på - uanset af hvilken årsag - skal du slette appen på denne. Appen vil virke på den mobile enhed, du tager i brug i stedet – under forudsætning af, at du benytter samme mobilnummer. Vær også opmærksom på pkt. A8.1 om opsigelse.
Bemærk: Hvis du har valgt at benytte assistenter baseret på talegenkendelse (fx Siri) eller brugsmønstre, betyder det, at oplysninger om din brug af MobilePay, herunder modtagere, beløb og beskeder sendes til udbyderen af assistenten. Det er din egen brug af assistenten, der afgør, hvad der i givet fald bliver formidlet. MobilePay sender ingen informationer.
A6. Godt at vide om fortrydelsesret
Efter Forbrugeraftaleloven kan du fortryde denne aftale inden for 14 dage efter, du har tilmeldt dig MobilePay – se dog nedenfor.
Fristen for fortrydelsesretten regnes som udgangspunkt fra den dag, du modtager den aftalte ydelse. Det gælder dog kun, hvis du samtidig får de oplysninger, du efter Forbrugeraftaleloven har krav på – blandt andet om fortrydelsesretten og om det produkt, du har bestilt. Ellers regnes fristen fra den dag, du modtager oplysningerne.
Falder fortrydelsesfristens sidste dag på en lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag eller fredag efter Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, udløber fristen den følgende hverdag.
Fortrydelsesretten bortfalder inden 14-dages-fristens udløb, når aftalen efter din udtrykkelige anmodning er blevet opfyldt af både dig og MobilePay Denmark. Det vil ofte være tilfældet fx med betalingsoverførsler. OBS: Det betyder, at hvis du først har benyttet services i MobilePay, herunder overført beløb med/via MobilePay eller modtaget beløb, kan du ikke fortryde aftalen.
Når fortrydelsesfristen er udløbet, kan aftalen opsiges i overensstemmelse med disse betingelser.
Fortryder du aftalen, skal du blot ringe på (x00) 00 000 000 eller skrive til MobilePay Denmark inden fristen udløber og give meddelelse om, at du ønsker at udøve din fortrydelsesret.
Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har overholdt fristen, kan du fx sende brevet anbefalet og gemme kvitteringen.
Du kan også bruge fortrydelsesblanketten, som findes på xxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxx-xx-xxxxxxxxxxx.
Du vil i den forbindelse modtage en kvittering for modtagelsen af blanketten per e-mail.
A7. Spærring
A7.1. MobilePay Denmarks spærring af MobilePay
MobilePay Denmark har ret til uden varsel at spærre for din adgang til at benytte MobilePay af sikkerhedsmæssige hensyn og/eller ved mistanke om uberettiget brug, herunder hvis:
• Det/de kort eller den/de konto/konti, der er tilknyttet MobilePay, lukkes eller spærres.
• Betingelserne for MobilePay ikke overholdes, og dette medfører en risiko for sikkerheden eller for uberettiget brug.
• Mobilnummeret, der er tilknyttet MobilePay, er blevet misbrugt eller formodes misbrugt.
• MobilePay er blevet misbrugt eller formodes misbrugt af tredjemand.
• Du har modtaget penge i MobilePay, der ikke er blevet autoriseret af den MobilePay-bruger, som pengene er overført fra, eller hvis vi i øvrigt har en formodning om, at der er sket uautoriserede overførsler fra din MobilePay. Læs i øvrigt mere om spærring af MobilePay Box under pkt. I13.
Desuden kan vi spærre adgangen til MobilePay uden varsel, hvis du er helt eller delvist omfattet af sanktioner fra danske myndigheder, EU eller FN, jf. Udenrigsministeriets oversigt over sanktioner, eller lignende (fx amerikanske myndigheder som Office of Foreign Assets Control).
Endvidere kan vi spærre adgangen til MobilePay uden varsel, hvis du ikke giver MobilePay Denmark de oplysninger, som MobilePay Denmark er forpligtet til at indhente fra dig i henhold til lovgivningen, fx efter Hvidvaskloven eller Skattekontrolloven.
Når vi spærrer for adgangen til MobilePay, underretter vi dig på forhånd om
årsagen samt datoen og tidspunktet for spærringen eller, hvis dette ikke er muligt, umiddelbart efter, medmindre dette vil skade hensynet til sikkerheden.
A7.2. Din spærring af MobilePay
Du skal snarest muligt kontakte os for at spærre for MobilePay, hvis:
• Den mobile enhed, SIM-kortet og/eller det/de tilknyttede betalingskort/oplysninger er tabt eller stjålet – eller hvis du har mistanke om det.
• Du opdager eller har mistanke om, at din MobilePay er blevet misbrugt.
Du spærrer din MobilePay døgnet rundt ved at ringe til os på (x00) 00 000 000 og oplyse dit mobilnummer. Så lukker vi for adgangen og sender dig en bekræftelsesmail med årsagen, datoen og tidspunktet for spærringen.
A8. Opsigelse/ophør
A8.1. Din opsigelse af MobilePay
Du kan opsige din MobilePay-aftale med MobilePay Denmark skriftligt eller telefonisk uden varsel. Hvis du overdrager mobilnummeret eller nedlægger telefonabonnementet, er det særligt vigtigt, at du forinden ændrer mobilnummeret i MobilePay eller opsiger aftalen om MobilePay. Bemærk, at det ikke er nok at slette appen for at opsige din aftale med os.
A8.2. MobilePay Denmarks opsigelse/ophævelse af MobilePay
MobilePay Denmark kan med to måneders varsel opsige aftalen om MobilePay. I tilfælde af misligholdelse kan vi ophæve aftalen uden varsel. Hvis du ikke har benyttet MobilePay i seks måneder, forbeholder vi os ret til at opsige din aftale om MobilePay.
A9. Gebyrer
MobilePay Denmark opkræver p.t. ikke gebyr for tilmelding eller opsigelse af MobilePay. MobilePay Denmark opkræver heller ikke gebyr for brug af MobilePay til betaling med kort på nettet – men den erhvervsdrivende, som du handler hos, kan evt. opkræve et gebyr. Du skal betale omkostninger til din teleudbyder for at bruge din mobile enhed, og din kortudsteder kan opkræve gebyr for brug af dit kort. Det samme gælder, hvis den bank, hvor du har en konto tilknyttet fra, opkræver gebyr for brug af kontoen.
Hvis vi indfører gebyrer for din brug af MobilePay, får du besked herom ved meddelelse om ændrede betingelser med to måneders varsel.
Hvis vi indfører nye funktioner, produkter eller ydelser, kan disse dog være gebyrpålagte fra start, uden at du modtager varsel om ændrede betingelser. Du vil altid få oplyst gebyret, inden du tilmelder dig funktionen, produktet eller ydelsen. Du vil også kunne se evt. gebyrer tilknyttet de enkelte funktioner, produkter eller ydelser i MobilePay-appen og på xxxxxxxxx.xx.
Vi tager gebyrer for brug af MobilePay Box – se mere under pkt. I2. Vi tager ikke gebyrer for brug af pengegaver med MobilePay, men vi tager betaling for den digitale gaveindpakning – se mere under pkt. J1 og J3.
A10. Ændringer
Du får besked i din MobilePay-app, hvis vi ændrer betingelserne. Vi kan ændre dem uden varsel, hvis ændringerne er til fordel for dig. Hvis ikke, får du to måneders varsel. Du kan læse betingelserne i din app eller på xxxxxxxxx.xx, hvorfra du også kan printe, downloade eller maile dem.
Hvis du ikke ønsker at være omfattet af de nye betingelser, skal du give os besked senest, inden de nye betingelser træder i kraft. Hvis du meddeler, at du ikke ønsker at være omfattet af de nye betingelser, anser vi aftalen om MobilePay for at være ophørt fra det tidspunkt, de nye betingelser træder i kraft. Hører vi ikke fra dig, betragter vi det som din accept af ændringerne.
A11. Immaterielle rettigheder og licens A11.1. Immaterielle rettigheder
Alle ophavsrettigheder, varemærker, logoer og andre immaterielle rettigheder
til og vedrørende MobilePay-produkterne og disses funktioner tilhører MobilePay Denmark eller vores licensgivere. Du må ikke gengive, kopiere, fremvise, overdrage, offentliggøre eller på anden måde bruge disse immaterielle rettigheder eller MobilePay-produkterne, undtagen i den udstrækning det er nødvendigt for at anvende MobilePay-produkterne som forudsat i disse betingelser. Du må dog gerne downloade og kopiere informationer og materiale på MobilePays hjemmeside til din egen, personlige brug.
A11.2. Licens til MobilePay-appen
Du får en ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig licens til at bruge MobilePay- appen som forudsat i disse betingelser på enhver smartphone eller tablet (iOS eller Android), som du ejer eller kontrollerer. Du må ikke distribuere, udleje, lease, udlåne, sub-licensere, overdrage, sælge eller gøre MobilePay-appen tilgængelig over et netværk. Du må heller ikke forsøge at udlede sourcekoden, modificere eller skabe afledte værker af MobilePay-appen.
A12. Optagelse af telefonsamtaler mv.
MobilePay Denmark forbeholder sig ret til at optage og/eller registrere alle telefonsamtaler (både når du ringer til os og vi ringer til dig) og anden kommunikation med os. Det sker for at kunne fastslå indholdet af samtalen/kommunikationen, herunder til administrativt brug.
Optagelse/registrering er kun til vores eget brug, herunder evt. retssager.
A13. Kommunikation
Aftalen indgås på dansk og vores kommunikation foregår på dansk.
Du modtager som udgangspunkt alle meddelelser i henhold til denne aftale i din MobilePay-app. I visse situationer vil vi også benytte den e-mailadresse, du har oplyst.
A14. Samtykke til behandling af personoplysninger, når du bruger betalingstjenester
Når du downloader MobilePay og accepterer ”Betingelser for MobilePay”, giver du samtidig samtykke til, at MobilePay Denmark behandler personoplysninger om dig, når du bruger de betalingstjenester, som vi udbyder i MobilePay.
De personoplysninger, der behandles, er oplysninger som navn, adresse, CPR- nummer, telefonnummer, oplysninger om betalingstransaktioner, herunder hvor du har brugt din MobilePay, hvem du har overført penge til eller modtaget penge fra, og hvordan du bruger MobilePay.
Vi kan videregive information om dit CPR-nummer til den bank, hvor du har din registrerede bankkonto (modtagerkonto), så den bank kan kontrollere og informere MobilePay Denmark om, at kontoen tilhører dig og kan anvendes til betalinger. Vi kan videregive information om dit CPR-nummer til den bank, hvor du har en registeret bankkonto (afsenderkonto), så den bank kan kontrollere og informere MobilePay Denmark om, at kontoen tilhører dig, og at kontoen kan anvendes til betalinger. Vi kan videregive information om dit CPR-nummer samt
dele af dit kortnummer til den bank, som har udstedt betalingskortet, så den bank kan kontrollere og informere MobilePay Denmark om, at kortet tilhører dig, og at kortet og kontoen tilknyttet kortet kan anvendes til betalinger.
Oplysninger kan videregives til kortindløsere, pengeinstitutter i Danmark og relevante beløbsmodtagere.
Oplysningerne bruges til at levere de betalingstjenester, vi udbyder, herunder til at gennemføre betalingstransaktioner, generere posteringer og generere posteringsoversigter, foretage lovpligtige indberetninger til offentlige myndigheder, fx skattemyndighederne og Finanstilsynet og stille digitale selvbetjeningsløsninger til rådighed for dig.
Oplysningerne behandles i overensstemmelse med vores ”Information om MobilePay Denmarks behandling af personoplysninger”, som kan findes på xxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxx.
Du kan altid tilbagekalde dit samtykke, fx ved at skrive til xxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx, men det vil have den konsekvens, at du ikke længere kan benytte MobilePay.
A15. Vores underretning om misbrug og sikkerhedstrusler
Vi vil kontakte dig, hvis vi får mistanke om misbrug af aftalen eller konstaterer et faktisk misbrug. Vi vil også kontakte dig, hvis vi bliver opmærksomme på eventuelle sikkerhedstrusler. Vi vil kontakte dig på en sikker måde, fx via e-mail eller telefon. Bemærk, at vi i disse situationer ikke vil bede dig om at oplyse følsomme oplysninger som fx din selvvalgte kode til appen eller en aktiveringskode. I visse tilfælde kan vi også udsende information om generelle sikkerhedstrusler ad andre kanaler, fx via de sociale medier.
A16. Samarbejdspartnere
MobilePay Denmark får i nogle tilfælde provision eller andet vederlag, når vi sælger en samarbejdspartners produkter, eller når vi henviser til en anden virksomhed. Du kan få oplysning om vores samarbejdspartnere ved henvendelse til os eller på vores hjemmeside xxx.xxxxxxxxx.xx.
A17. MobilePay Denmarks erstatningsansvar
Her kan du læse nærmere om MobilePay Denmarks erstatningsansvar. Du skal være opmærksom på, at der under de enkelte afsnit for de forskellige
funktioner/services kan være anført særlige forbehold om MobilePay Denmarks ansvar.
MobilePay Denmark er erstatningsansvarlig, hvis vi på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er MobilePay Denmark ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
• Nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder
uanset, om det er MobilePay Denmark selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne, svigt i MobilePay Denmarks strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking).
• Strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af MobilePay Denmark selv eller dens organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af MobilePay Denmark.
• Andre omstændigheder, som er uden for MobilePay Denmarks kontrol.
MobilePay Denmarks ansvarsfrihed gælder ikke, hvis:
• MobilePay Denmark burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet.
• Lovgivningen under alle omstændigheder gør MobilePay Denmark ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
Vær opmærksom på, at MobilePay Denmark ikke har ansvar for eventuelle fejl og mangler ved de varer eller tjenesteydelser, som du betaler med MobilePay, fra MobilePay Box eller med dit betalingskort via MobilePay. MobilePay Denmark påtager sig intet ansvar for de indsamlinger, som du betaler til med MobilePay. Såfremt du har klager vedrørende de leverede varer, tjenesteydelser eller indsamlinger, skal du rette henvendelse til sælgeren og/eller indsamleren.
MobilePay Denmark påtager sig intet ansvar for sælgeres/indsamleres handlemåde i øvrigt.
A18. Lovvalg og værneting
Aftalen og enhver tvist, der udspringer af denne aftale, er underlagt dansk ret og skal behandles ved en dansk domstol. Dette gælder uden hensyntagen til internationale privatretlige regler, der måtte føre til anvendelse af anden ret end dansk ret.
A19. Tilsyn
MobilePay Denmark har tilladelse fra og er under tilsyn af:
Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx 000
2100 København Ø
Telefon 00 00 00 00 xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
MobilePay Denmarks tilladelse er registreret i Finanstilsynet under FT-nr. 40505.
MobilePay Denmark er endvidere i henhold til Lov om betalinger under tilsyn af Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vedrørende overholdelse af visse lovbestemmelser.
A20. Garantiformuen
Som bruger af MobilePay er du ikke omfattet af Garantiformuen. Din bank vil normalt være omfattet af Garantiformuen. Pengeinstitutter med en dansk tilladelse til at drive bank er automatisk omfattet af Garantiformuen.
A21. Klager
Du kan altid kontakte MobilePay Denmark, hvis du er uenig med os. Du er også velkommen til at ringe til (x00) 00 000 000. På den måde sikrer vi, at uenigheden ikke beror på en misforståelse.
Hvis du fortsat er uenig eller utilfreds med resultatet, skal du skrive til xxxxx@xxxxxxxxx.xx.
Fører en sådan henvendelse til et resultat, der ikke er tilfredsstillende for dig, kan du klage til Det finansielle ankenævn på xxxxx://xxxxx.xx, Xxxxx Xxxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx K, tlf. nummer (x00) 00 000 000
eller til
Forbrugerombudsmanden, xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx, Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxx.
Du kan også klage til EU-Kommissionens online klageportal (ODR). Det er særlig relevant, hvis du er forbruger og bor i et andet EU-land. Hvis du kontakter ODR, kan du med fordel oplyse, at MobilePays klageansvarlige afdeling kan kontaktes på xxxxx@xxxxxxxxx.xx. Det sikrer nemlig, at ODR kan kontakte os direkte.
A22. Nyt eksemplar af betingelserne
Du kan altid finde den seneste version i din app eller på xxxxxxxxx.xx. Du er også velkommen til at kontakte MobilePay.
A23. Kontakt
Du kan kontakte MobilePay support via (x00) 00 000 000. Du kan se åbningstiderne på xxxxxxxxx.xx.
Du kan spærre din MobilePay døgnet rundt ved at ringe til os på (x00) 00 000 000 og oplyse dit mobilnummer. Så lukker vi for adgangen og sender dig en e- mail med årsagen, datoen og tidspunktet for spærringen.
B. Når du betaler med MobilePay
MobilePay kan bruges til at betale varer/tjenesteydelser hos erhvervsdrivende. MobilePay kan ligeledes bruges til at betale varer/tjenesteydelser via erhvervsdrivendes apps i fysisk handel eller ved fjernsalg – forudsat at varen skal forbruges udenfor appen. Bemærk, at hvis du betaler med dit kort via MobilePay, gælder pkt. C. Bemærk, at hvis du betaler med e-penge fra MobilePay Box, gælder pkt. I også. Du kan betale regninger, som du har accepteret at modtage i din MobilePay – se pkt. F herom. Du kan oprette betalingsaftaler – læs mere om funktionen Betalingsaftaler under pkt. H. Du kan overføre penge til offentlige, lovlige og af os godkendte indsamlinger samt private, lovlige indsamlinger eller til en anden person. Du kan også overføre penge til samt bede om penge fra en anden MobilePay-bruger.
MobilePay kan kun benyttes til overførsler/betalinger i danske kroner. Når du betaler med MobilePay, skal du være opmærksom på følgende:
• Det navn, billede og mobilnummer (også hemmeligt nummer), du har registreret dig med, vises til den MobilePay-bruger, du enten vil sende beløbet til eller modtage beløbet fra.
• Det navn og billede, du har registreret dig med, og de sidste 4 cifre i dit mobilnummer kan blive vist til den erhvervsdrivende eller den organisation, du betaler eller overfører penge til.
• MobilePay registrerer bl.a. dit og modtagers mobilnummer, kontonumre, beløb, evt. besked og billede samt dato for overførslen.
B1. Registrering af betalingskort- og kontooplysninger mv. B1.1. Kort- og kontoudsteders autorisation mv.
Har du valgt et kort til at overføre penge til MobilePay Denmark, søger
MobilePay Denmark autorisation hos din kortudsteder, som afgør, om der kan betales fra kortet. Afviser din kortudsteder betalingen, bliver overførslen til MobilePay afvist. Kortudsteder kan opkræve gebyr hos dig for brug af kortet. Du kan få oplysninger herom hos din kortudsteder.
MobilePay Denmark bruger en certificeret Payment Service leverandør til lagring af dine kortoplysninger. Dine data opbevares i overensstemmelse med internationale sikkerhedsstandarder (Payment Card Industry – Data Security Standard). Dine kortoplysninger bliver ikke gemt på din mobile enhed eller hos MobilePay Denmark.
Bemærk, at vi kan overføre beløbet direkte fra din konto, hvis du er kunde i en bank, der har indgået en aftale med MobilePay Denmark om at distribuere MobilePay og har tilknyttet et betalingskort udstedt af en bank, der har indgået en aftale med MobilePay Denmark om at distribuere MobilePay. Det samme gælder, hvis du har valgt en afsenderkonto til at overføre penge til MobilePay Denmark.
B1.2. Gennemførsel af overførsler/betalinger
Når du betaler med MobilePay, sker der en elektronisk pengeoverførsel fra dit betalingskort eller din afsenderkonto til MobilePay Denmark, forudsat din kortudsteder eller din bank godkender betalingsanmodningen til MobilePay Denmark – læs mere under pkt. B1.1. MobilePay Denmark overfører pengene fra din MobilePay til modtagerens MobilePay, hvorfra beløbet overføres til modtagers bankkonto (modtagerkonto). Eventuelle gebyrer til fx den erhvervsdrivende, din kortudsteder eller din bank kan også blive trukket fra dit kort eller din konto via det tilmeldte mobilnummer.
Den maksimale gennemførselstid for overførsler for betalinger med MobilePay er som udgangspunkt én bankdag (dvs. en dag, hvor betalerens og betalingsmodtagerens udbyder holder åbent).
B2. Brug af MobilePay mv.
B2.1. Maksimalt forbrug
Der er en maksimal beløbsgrænse pr. kalenderår for overførsler med MobilePay afhængigt af dit generelle identifikations- og legitimationsniveau. Du kan se dette maksimum og følge det i MobilePay under ‘Beløbsgrænser’. Her kan du også se det fastsatte daglige maksimum for hvor meget, du kan afsende. Læs mere herom i appen under ’Indstillinger’ eller på xxxxxxxxx.xx.
Overførsler omfatter både de beløb, du afsender og modtager.
B2.2. Gennemførsel af betalinger med MobilePay
MobilePay har ikke pligt til at gennemføre betalinger, der ikke er dækning for eller som ikke kan gennemføres, fordi informationerne er mangelfulde.
B2.2.1. Sådan overfører du penge med MobilePay til en anden MobilePay- bruger
Du overfører et beløb til en anden MobilePay-bruger ved at indtaste det ønskede beløb og mobilnummer på modtageren og evt. en besked om betalingen og et billede. Du skal godkende betalingen ved at swipe ‘Send penge’, hvorved betalingsordren anses som autoriseret, dvs. du har givet dit samtykke til gennemførelsen.
Bagefter får du en bekræftelse på skærmen, som du kan finde igen under ‘Aktiviteter’.
Modtageren kan med det samme se, at overførslen er registreret i sin MobilePay under ‘Aktiviteter’ og får dermed sikkerhed for, at overførslen er gennemført, og at beløbet vil blive sat ind på modtagerens registrerede modtagerkonto. Hvis modtager har slået push-beskeder til, vil modtager derudover kunne få besked af den vej.
Hvis modtageren ikke er oprettet som MobilePay-bruger, bliver der oprettet en ventende betalingsordre, der ligger klar i 30 kalenderdage. Du kan selv sende en sms til modtager om den ventende overførsel fra MobilePay. MobilePay Denmark giver ikke besked. Er du i tvivl om, hvorvidt du har modtaget eller sendt
penge, så tjek under ’Aktiviteter’.
B2.2.2. Sådan beder du om en overførsel fra en anden MobilePay-bruger Når du vil bede en MobilePay-bruger om at sende et beløb til dig, skal du indtaste beløb og brugerens navn eller mobilnummer og evt. en besked om betalingen og et billede. Send anmodningen ved at swipe ‘Anmod om penge’, så får modtager besked og mulighed for at acceptere. Så overføres beløbet til din MobilePay og derfra til din registrerede modtagerkonto. Du kan se din bekræftelse på anmodningen under ‘Aktiviteter’.
B2.2.3. Sådan betaler du for varer og tjenesteydelser hos erhvervsdrivende, via en erhvervsdrivendes app samt betaler regninger eller overfører penge til offentlige, lovlige og godkendte indsamlinger med MobilePay
Vil du betale for en vare eller tjenesteydelse hos en erhvervsdrivende, via en erhvervsdrivendes app, betale en regning eller overføre penge til en offentlig og godkendt indsamling, skal du følge deres fremgangsmåde.
Når du bekræfter overførslen ved ’Betalingsaftaler’, vil betalingen fremadrettet ske automatisk, når du har registreret din aftale i MobilePay. Læs mere under pkt. H. Når du har gennemført overførslen, får du en bekræftelse, som du kan finde igen under ‘Aktiviteter’.
Både når du vælger modtager, er på bekræftelsesbilledet, ser din kvittering eller ser din aktivitetsliste, vil du kunne se det logo, som den erhvervsdrivende evt. har valgt at tilknytte.
B2.2.3.1. Betal fra låst skærm
Funktionen ‘Betal fra låst skærm’ giver dig mulighed for at betale i butikker, som tilbyder denne mulighed, uden at logge ind i MobilePay. Du finder funktionen under ‘Indstillinger’. Når funktionen er slået til, kan MobilePay lokalisere betalingsterminaler i nærheden.
Er funktionen ‘Betal fra låst skærm’ slået til, betaler du ved at tænde din mobil og holde den hen til betalingsterminalen. Du modtager en notifikation på din låseskærm, som du skal trykke på (holde inde) eller swipe til venstre, og derefter får du mulighed for at godkende (eller afvise) betalingen.
Grænsen for hvor store beløb, du kan godkende via ‘Betal fra låst skærm’ kan du altid finde på xxxxxxxxx.xx. Selvom beløbet er under den gældende beløbsgrænse, vil du med mellemrum blive bedt om at godkende betalingen ved at åbne din MobilePay og swipe ‘Betal’.
Under ‘Indstillinger’ kan du altid slå funktionen ‘Betal fra låst skærm’ til og fra. På
xxxxxxxxx.xx kan du læse mere om hvilke typer af telefoner, der kan benytte funktionen.
B2.3. Fejl og mangler
MobilePay Denmark har intet ansvar for eventuelle fejl og mangler ved de varer eller tjenesteydelser, som du betaler med MobilePay, og MobilePay Denmark påtager sig intet ansvar for de indsamlinger, som du betaler til med MobilePay. Såfremt du har klager vedrørende de leverede varer, tjenesteydelser eller indsamlinger, skal du rette henvendelse til sælgeren og/eller indsamleren.
B3. Kontrol af posteringer
Du har pligt til løbende at kontrollere dine MobilePay-posteringer i appen. Opdager du betalinger
• Som ikke stemmer overens med dine bekræftelser for de enkelte træk,
• Som du ikke mener at have foretaget eller
• Hvis du oplever, at andre uretmæssigt har sat penge ind på din MobilePay,
Skal du give os besked snarest muligt – vær dog opmærksom på tidsfristen i pkt.
B5.
B3.1. Oplysninger om MobilePay-transaktioner
Du kan under ’Aktiviteter’ i din MobilePay se oplysninger om dine transaktioner i en periode på mindst 13 måneder. Du kan også følge dine MobilePay- transaktioner på dit bankkontoudskrift – både indgående og udgående overførsler/betalinger. For så vidt angår eventuelle ind- og udbetalinger i din MobilePay Box, læs mere under pkt. I8.1. For så vidt angår pengegaver læs mere under pkt. J10.
B4. Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt (autoriserede betalinger)
B4.1. Tilbagekaldelse
Når du har godkendt en betaling, kan du ikke tilbagekalde den. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Læs også pkt. H3, hvis du bruger funktionen ’Betalingsaftaler’. Læs også pkt. I11, hvis du har en MobilePay Box og pkt. J13, hvis du har en pengegave.
B4.2. Køb af varer eller tjenesteydelser der sælges ved fjernsalg og hvor det er tilladt at betale med MobilePay
Hvis du har betalt en vare eller tjenesteydelse ved fjernsalg, hvor det er tilladt at betale med MobilePay, kan du i visse situationer have ret til at få en betaling tilbageført, hvis forretningen (den erhvervsdrivende) har trukket et højere beløb end aftalt, eller den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret, eller du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen.
Du skal først søge at løse problemet med den erhvervsdrivende, inden du kontakter MobilePay Denmark. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte den erhvervsdrivende.
Det er en betingelse, at du kontakter os snarest muligt, efter du er blevet opmærksom på, at du kan have krav på tilbageførsel af en betaling. Du skal så vidt muligt kontakte os med din indsigelse senest 14 dage efter, du er blevet opmærksom på dit mulige krav. Når vi vurderer, om du har kontaktet os i rette tid, vil vi lægge vægt på din pligt til løbende at gennemgå og kontrollere dine MobilePay-posteringer. Vi vil herefter hurtigst muligt undersøge din indsigelse. Når vi har modtaget din indsigelse, undersøger vi den. Mens det sker, sætter vi normalt beløbet ind på din modtagerkonto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, har vi ret til at få beløbet refunderet.
Bemærk, at hvis både køber og sælger er forbrugere, gælder ovennævnte ikke. Det betyder, at køber ikke har mulighed for at få betalingen tilbageført efter denne bestemmelse.
B4.3. Hvis du ikke kendte det endelige beløb ved godkendelsen af betalingen Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du godkendte MobilePay- betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket, overstiger, hvad du med rimelighed bl.a. under hensyn til dit tidligere udgiftsmønster kunne forvente, kan du have krav på at få tilbageført betalingen.
Du skal kontakte os senest 8 uger, efter beløbet er trukket med din MobilePay, hvis du mener, at du har krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb.
Når vi har modtaget din indsigelse, undersøger vi den. Du vil høre fra os seneste 10 arbejdsdage efter modtagelse af din anmodning.
Læs også pkt. H3 under ’Betalingsaftaler’, da der gælder særlige regler for den
funktion. Vær også opmærksom på pkt. B6.
B5. Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt (uautoriserede betalinger)
Hvis du mener, der er gennemført betalinger med MobilePay, som du ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget, skal du kontakte MobilePay Denmark snarest muligt, efter du har opdaget det og lave en indsigelse. Når vi vurderer din indsigelse, og om du har kontaktet os i rette tid, vil vi lægge vægt på din pligt til løbende at gennemgå og kontrollere dine MobilePay-posteringer. Under alle omstændigheder skal du henvende dig til os senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket med MobilePay.
Når vi har modtaget din indsigelse, undersøger vi den. Mens det sker, sætter vi normalt beløbet ind på din modtagerkonto tilknyttet din MobilePay. Hvis indsigelsen viser sig at være uberettiget, har vi ret til at få beløbet refunderet. Vær også opmærksom på pkt. B6.
B6. Dit ansvar
Hvis MobilePay har været misbrugt af en anden person, vil vi dække tabet, medmindre du har handlet svigagtigt eller undladt at opfylde dine forpligtelser med vilje (med forsæt) eller undladt at spærre MobilePay, jf. pkt. A7.2.
Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår, efter vi har fået besked om, at MobilePay skal spærres, eller hvis du ikke har haft mulighed for at spærre MobilePay på grund af forhold hos MobilePay Denmark.
C. MobilePay til brug ved nethandel (betaling med kort via MobilePay)
Du kan betale med dit kort via MobilePay ved nethandel, hvis du har aktiveret funktionen under ‘Indstillinger’ i appen (her kan du også deaktivere funktionen), og såfremt den pågældende hjemmeside muliggør dette. Når du gør det, fungerer MobilePay som en service, der omsætter dit tilmeldte mobilnummer til de kortnumre, du har registreret i din MobilePay.
Bemærk, at selve betalingen sker som ved et almindeligt kortkøb, hvor du selv har indtastet kortnummeret. Der flyttes dermed ikke penge fra dit tilknyttede betalingskort over til MobilePay, og MobilePay Denmark står derfor ikke for betalingsoverførslen.
Hvis du ønsker at tilmelde dit Dankort til denne løsning, skal du bruge dit NemID.
Når du bruger dit kort til betaling på nettet via MobilePay, skal du derudover være opmærksom på, at MobilePay Denmark:
• Bruger dit tilmeldte mobiltelefonnummer til at omsætte til de kortoplysninger, du har registreret i din MobilePay.
• Registrerer det beløb og den dato for godkendelse af dit kortkøb, du får vist og godkender i din MobilePay-app.
Vi sender ikke dit mobilnummer til den erhvervsdrivende, hvor du handler med dit kort via MobilePay. Bemærk dog, at hvis du selv oplyser dit telefonnummer til den erhvervsdrivende, kan forretningen sende det til MobilePay, og du kan se det som forud indtastet i din MobilePay.
C1. Registrering og brug af betalingskortoplysninger mv. C1.1. Betalingskortoplysninger
Når du vælger at betale med dit kort på nettet via MobilePay, omsættes dit
tilmeldte mobilnummer til de kortoplysninger, du har registreret i din MobilePay. Så kan internetforretningens betalingsudbyder gennemføre kortbetalingen. Når der trækkes penge på betalingskortet, søger betalingsudbyderen autorisation hos din kortudsteder (fx din bank). Det er din kortudsteder, der afgør, om der kan betales fra kortet. Afviser din kortudsteder betalingen, får du besked med det samme. Bemærk, at både kortudsteder og den erhvervsdrivende eventuelt opkræver gebyr for brug af kortet.
MobilePay Denmark bruger en certificeret Payment Service leverandør til lagring af dine kortoplysninger, og dine data opbevares i overensstemmelse med internationale sikkerhedsstandarder (Payment Card Industry – Data Security Standard). Dine kortoplysninger bliver ikke gemt på din mobile enhed eller hos MobilePay Denmark.
C1.2. Tilmelding af Dankort
Når du knytter dit Dankort til betaling på nettet via MobilePay, skal du bekræfte det med dit NemID med OCES-certifikat ved at følge anvisningerne.
C2. Funktioner, brug af MobilePay til betaling med kort på nettet mv.
C2.1. Funktioner
Hvis du har aktiveret MobilePay til betaling med kort på nettet, kan du handle med dine kort i de internetforretninger, der skilter med MobilePay, og som modtager den korttype, du har tilknyttet din MobilePay.
Hvis internetforretningen tilbyder muligheden, kan du til brug for det konkrete køb overføre visse informationer fra din MobilePay til internetforretningen.
Oplysninger, du kan vælge at overføre, er dit navn, din hjemme- og evt. en leveringsadresse, hvis din hjemmeadresse ikke er leveringsadresse, din e- mailadresse og dit mobilnummer.
C2.2. Dine kortholderregler
Når du handler via MobilePay på nettet, er det dine kortregler, der gælder. Reglerne for MobilePay skal du naturligvis også overholde.
C2.3. Maksimalt forbrug
MobilePay Denmark fastsætter ingen maksimal grænse for dine køb, når du betaler på nettet med kort via MobilePay. Du skal være opmærksom på, at din kortudsteder eller den erhvervsdrivende kan have fastsat en beløbsgrænse.
C2.4. Gennemførelse af betalinger med dit kort på nettet via MobilePay Du vælger selv aktivt på den erhvervsdrivendes hjemmeside, at du vil betale med dit betalingskort via MobilePay.
Kvitteringen for selve købet modtager du fra den erhvervsdrivende. Du kan se oplysninger om dine godkendelser af kortkøb via MobilePay under ‘Aktiviteter’ i mindst 13 måneder. Du vil også kunne se din kortbetaling på nettet via MobilePay på dit betalingskorts kontoudtog.
Både når du er på godkendelsesbilledet, ser din bekræftelse eller ser din aktivitetsliste, vil du kunne se det logo, som den erhvervsdrivende benytter.
C2.5. Fejl og mangler
MobilePay Denmark har intet ansvar for eventuelle fejl og mangler ved de varer eller tjenesteydelser, som den erhvervsdrivende leverer. Hvis du ønsker at klage over fejl eller mangler ved de varer eller tjenesteydelser, du har betalt for, skal du kontakte den erhvervsdrivende.
C3. Kontrol af godkendelser af kortbetalinger via MobilePay
Du har pligt til løbende at kontrollere godkendelser af betalinger med kort på nettet via MobilePay i appen. Opdager du godkendelser, som du ikke mener at have foretaget, skal du give os besked snarest muligt – læs også pkt. C5.
C4. Tilbagekaldelse af godkendelser
Du kan ikke tilbagekalde en godkendelse, du har foretaget via MobilePay.
C5. Indsigelser mv.
Ved betaling med dit kort via MobilePay bruges MobilePay kun til at omsætte dit mobilnummer til dine kortoplysninger, så det er dine kortholderregler, der gælder for dit kortkøb. Det vil bl.a. sige, at du skal kontakte din kortudsteder (typisk din bank) om indsigelser om brug af dit kort.
C6. Dit ansvar
Det er dit ansvar at bruge det tilknyttede kort i overensstemmelse med din kortudsteders regler og samtidig overholde betingelserne for MobilePay.
C7. MobilePay Denmarks ansvar
I forhold til din brug af funktionen betaling med kort via MobilePay på nettet har MobilePay Denmark ansvaret for, at det mobilnummer, du indtaster, omsættes til det kortnummer, du har indtastet til brug for MobilePay til betaling på nettet.
D. Visning af kvitteringer via MobilePay
MobilePay Denmark har en aftale med Storebox A/S, som giver dig mulighed for i MobilePay at få vist de kvitteringer, du har adgang til hos Storebox – se mere på xxx.xxxxxxxx.xxx.
Hvis du ønsker at få vist disse kvitteringer i MobilePay, skal du både have en aftale med Storebox om deres elektroniske kvitteringsløsning og aktivere muligheden for visning af kvitteringerne via MobilePay. Du kan oprette en profil hos Storebox via MobilePay.
Vær opmærksom på, at dine MobilePay-bekræftelser (for dine overførsler i MobilePay) kan ses under ’Aktiviteter’ i MobilePay – de må ikke forveksles med ’Kvitteringer’.
D1. ’Kvitteringer’- aktivering mv.
Du skal selv aktivere funktionen ’Kvitteringer’. Det kræver, at du har en aftale med Storebox om deres elektroniske kvitteringsløsning – se mere under pkt. D2. Når du tilmelder dig ’Kvitteringer’ i MobilePay, skal du også være opmærksom på, at vi via vores certificerede Payment Service leverandør vil overføre dine krypterede betalingskortoplysninger til Storebox. Det gør vi, så vi kan forbinde din profil i Storebox med din MobilePay.
MobilePay Denmark bruger en certificeret Payment Service leverandør til at
lagre dine kortoplysninger, og dine data opbevares i overensstemmelse med internationale sikkerhedsstandarder (Payment Card Industry – Data Security Standard).
Dine kortoplysninger bliver ikke gemt på din mobile enhed eller hos MobilePay Denmark.
D2. Storebox’ elektroniske kvitteringsløsning - tilmelding mv.
Du kan kun aktivere ’Kvitteringer’ i MobilePay, hvis du har en aftale med Storebox om adgang til elektronisk kvitteringsløsning hos Storebox. Hvis du tilmelder dig Storebox’ elektroniske kvitteringsløsning via MobilePay, instruerer du samtidig MobilePay Denmark i at sende dit navn, din e-mailadresse og dit telefonnummer til Storebox. Det gør vi, så Storebox kan oprette din Storebox- profil. Vi overfører også dine krypterede betalingskortoplysninger til Storebox. Det gør vi, så vi kan forbinde din profil i Storebox med din MobilePay.
Hvis du allerede er tilmeldt Storebox’ elektroniske kvitteringsløsning, kan du også få mulighed for at tilmelde dig yderligere kvitteringsløsningsfunktioner hos Storebox via MobilePay.
Den aftale, du allerede har eller indgår med Storebox, er udelukkende en aftale mellem dig og Storebox. MobilePay Denmark er ikke part i aftalen og er ikke ansvarlig for Storebox’ elektroniske kvitteringsløsning. Det samme gælder for de eventuelle yderligere kvitteringsløsnings-funktioner, du tilmelder dig hos Storebox via MobilePay.
Har du spørgsmål til din aftale med Storebox, skal du kontakte Storebox.
D3. Adgang til data
MobilePay Denmark har ikke adgang til dine data og gemmer ikke dine kvitteringer. Vi viser kun dine kvitteringer, så længe du har funktionen åben og kun for dig. Når du lukker for funktionen, er der ikke længere adgang til kvitteringerne i MobilePay.
Storebox gemmer dine kvitteringer i henhold til den aftale, du har med Storebox.
Du kan se kvitteringer fra køb, der er betalt med det betalingskort, du har tilknyttet til Storebox’ elektroniske kvitteringsløsning samt fra køb, der er betalt med MobilePay fra et sådant kort. Det forudsætter, at de erhvervsdrivende, som du handler med, også har en aftale med Storebox om at overføre kvitteringer til Storebox’ elektroniske kvitteringsløsning.
D4. Framelding til ’Kvitteringer’
Du kan afmelde ’Kvitteringer’ under menupunktet ’Afmeld’ i MobilePay. Du vil fortsat kunne se dine kvitteringer i Storebox’ elektroniske kvitteringsløsning, så længe du har en aftale herom med Storebox. Hvis du senere ønsker at tilmelde dig ‘Kvitteringer’, skal du oprette dig igen.
D5. Framelding til Storebox’ elektroniske kvitteringsløsning
Hvis du ønsker at opsige din aftale med Storebox, skal du kontakte dem og følge deres anvisninger. Du vil ikke længere se dine kvitteringer i MobilePay.
D6. Dit ansvar
Det er dit ansvar at sikre, at du overholder Storebox’ betingelser for brug af elektroniske kvitteringer og betingelserne for MobilePay.
D7. MobilePay Denmarks ansvar
MobilePay Denmark har ikke ansvar for Storebox’ elektroniske kvitteringsfunktion eller handlinger i øvrigt, ligesom vi ikke har ansvaret for aftalen mellem dig og Storebox.
E. Medlemskaber
Medlemskaber er en funktion i MobilePay, der giver dig mulighed for at registrere dine medlemsnumre hos erhvervsdrivende, hvor du har et medlemskab. På denne måde slipper du for diverse kort i din pung.
MobilePay Denmark stiller registreringsfunktionen til rådighed for dig, men medlemskabet er udelukkende et anliggende mellem den erhvervsdrivende og dig.
Det vil fremgå af MobilePay, fra hvilke erhvervsdrivende du kan tilføje dine medlemsnumre. Du kan bruge funktionen, når du handler i en fysisk forretning hos en erhvervsdrivende, som modtager betaling med MobilePay, og som er tilmeldt funktionen ’Medlemskaber’.
Du tilmelder dig funktionen i MobilePay via menupunktet ’Medlemskaber’ i MobilePay. Funktionen er personlig, og hvis den misbruges, forbeholder vi os ret til at spærre din MobilePay-aftale.
E1. Hvilke informationer registreres, og hvad bruger vi dem til
Når du tilmelder dit medlemsnummer, vil vi i forbindelse med en betaling til en erhvervsdrivende, hvor du har indtastet dit medlemsnummer, videresende dit medlemsnummer til den erhvervsdrivende, så den erhvervsdrivende kan
anvende dit medlemsnummer på samme måde, som hvis du havde fortalt det til den erhvervsdrivende eller vist et medlemskort. Den erhvervsdrivende får ikke adgang til dine betalingsinformationer eller andre af dine personlige informationer i MobilePay.
MobilePay Denmark anvender ikke dit medlemsnummer til andre formål end til at administrere registrerings-funktionen for dine medlemskaber.
E2. Medlemskabet hos den tilmeldte erhvervsdrivende
Medlemskabet med den enkelte erhvervsdrivende skal du selv aftale direkte med den erhvervsdrivende, ligesom det er den erhvervsdrivendes betingelser for medlemskabet, der gælder. Det betyder bl.a., at det er den enkelte erhvervsdrivende, der giver dig eventuelle fordele. Alle spørgsmål eller eventuelle uoverensstemmelse i forbindelse med den erhvervsdrivendes medlemskoncept skal afklares direkte med den pågældende erhvervsdrivende.
MobilePay Denmark er ikke part i din og den erhvervsdrivendes aftale om medlemskab og kan ikke drages til ansvar for forhold vedrørende medlemskabet.
E3. Til- og framelding
I MobilePay kan du til enhver tid tilmelde eller fjerne dit medlemsnummer hos en erhvervsdrivende. Det gør du via menupunktet ’Medlemskaber’ i din MobilePay-app. Bemærk dog, at dette ikke er det samme som, at du til- og framelder dig hos den erhvervsdrivende.
Såfremt dit medlemskab ophører, uanset af hvilken årsag, vil din registrering i MobilePay af medlemsnummeret ikke blive fjernet automatisk.
F. Modtag regninger med MobilePay
MobilePay Denmark giver dig mulighed for at modtage og få vist regninger i MobilePay. Du vælger, om du vil betale dem med MobilePay, eller om du vil betale på anden vis. Du kan bruge denne service, hvis den erhvervsdrivende, der sender dig regninger, har en aftale med MobilePay Denmark om at kunne tilbyde denne mulighed.
Funktionen kræver, at du laver en aftale med den erhvervsdrivende om at modtage din regning i MobilePay og har oplyst dit mobilnummer til den erhvervsdrivende, som er din kreditor. Hvis virksomheden tilbyder det, kan du også benytte funktionen ved aktivt at klikke på en ’MobilePay-betalingsknap’ hos den erhvervsdrivende, fx i en e-mail eller i et selvbetjeningsunivers.
Du skal være fyldt 18 år, før du må benytte funktionen.
F1. Hvilke informationer registreres, og hvad bruger MobilePay dem til? MobilePay modtager en række informationer fra den erhvervsdrivende, så den erhvervsdrivendes faktura kan vises i MobilePay-appen. Den erhvervsdrivende kan vælge at sende de generelle data omkring fakturaen, fx oplysninger omkring fakturaudsteder, navn på betaler, beløb, moms, fakturadata og forfaldsdato etc.
Den erhvervsdrivende har endvidere mulighed for at sende detailoplysninger omkring varekøb, mængder etc. Disse detailoplysninger kan den erhvervsdrivende også udstille via et link, der vil omstille dig til den erhvervsdrivendes website, hvor en fuld faktura kan blive vist.
MobilePay registrerer og gemmer disse fakturadata, så du i minimum 13 måneder kan få vist dine betalte fakturaer i MobilePay-appen under ”Aktiviteter”.
MobilePay modtager udelukkende fakturadata fra den erhvervsdrivende og sender ikke fakturadata retur til den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende får ikke adgang til dine betalingsinformationer eller andre af dine personlige informationer i MobilePay.
MobilePay Denmark anvender ikke dine fakturadata til andre formål end til at kunne vise dig dine betalte fakturaer.
F2. Funktionen ’Modtag regninger’
For at kunne modtage regninger i MobilePay skal du først tilmelde dig selve funktionen. Det gør du i MobilePay-appen under ’Indstillinger’, ’Regninger og betalingsaftaler’, ’Modtag regninger’. Det eneste, du derudover skal gøre for at kunne bruge funktionen, er at indgå aftale med den erhvervsdrivende og bede pågældende sende regningen til din MobilePay, dvs. du skal oplyse dit telefonnummer, eller benytte funktionen ved aktivt at klikke på ’MobilePay- betalingsknappen’ i den erhvervsdrivendes betalingsflow.
Den erhvervsdrivende har herefter mulighed for at sende regningen til din MobilePay. Det sker ved, at den erhvervsdrivende sender dit mobilnummer til os, så MobilePay Denmark kan forbinde det med din MobilePay.
Når du modtager regningen, og hvis du vælger at betale regningen med MobilePay, skal du følge de retningslinjer, der er angivet i B2.2.3. Vær opmærksom på, at dine MobilePay-bekræftelser (for dine overførsler med MobilePay) kan ses under ’Aktiviteter’ i MobilePay – de må ikke forveksles med regningskvitteringer.
Når du ønsker at se dine regninger i MobilePay, skal du klikke på linket på den tilhørende kvittering for betalingen i MobilePay. Du kan se regninger fra køb,
hvor du har valgt at modtage regningen i MobilePay.
Hvis du har aktiveret modtagelse af notifikationer, kan du få en notifikation om, at du har fået en anmodning om at acceptere modtagelse af regninger, hvis du ikke tidligere har modtaget regninger fra den erhvervsdrivende. Du modtager ligeledes en notifikation om, at du har fået en regning. Desuden vil du modtage en SMS i forbindelse med en regnings forfaldsdato. Så har du altid mulighed for at holde styr på, om regningen er betalt.
F3. Framelding til ’Modtag regninger’
Ønsker du ikke længere at kunne modtage anmodninger om accept af modtagelse af regninger eller regninger til betaling i MobilePay, skal du afmelde dig under menupunktet ’Indstillinger’ i MobilePay. Hvis du har frameldt dig løsningen, vil du ikke kunne modtage flere anmodninger, førend du tilmelder dig igen under ’Indstillinger’. Hvis du ønsker at tilmelde dig funktionen igen, skal du tilmelde dig på ny under ’Indstillinger’.
F4. Betaling af regninger
Du betaler en regning i MobilePay-appen ved at godkende anmodningen fra den erhvervsdrivende under ‘Venter’ i aktivitetslisten og i øvrigt i henhold til betingelser, beskrevet under pkt. B. MobilePay Denmark foretager ikke betalingen, men giver dig mulighed for selv at betale med MobilePay.
Du kan også vælge, at regningen skal betales på en bestemt dato til og med regningens endelige forfaldsdag. Så vil betalingen blive gennemført på den valgte dato, forudsat at transaktionen kan gennemføres – se mere herom under pkt. B1.1.
F5. Dit ansvar
’Modtag regninger’ i MobilePay er et personligt produkt og må kun benyttes af dig. Hvis regningen er fejlbehæftet eller ikke svarer til det aftalte, skal du selv rette henvendelse til den erhvervsdrivende. Det er dit ansvar at sikre, at du overholder betingelserne for MobilePay.
F6. MobilePay Denmarks ansvar
MobilePay Denmark er ikke part i aftalen mellem dig og den erhvervsdrivende om fremsendelse af regningen til betaling i MobilePay og har derfor ikke noget ansvar for regningen eller dens indhold, herunder om regningen er fejlbehæftet.
F7. Opbevaring af regninger
MobilePay Denmark gør dine betalte regninger tilgængelige i din MobilePay i
mindst 13 måneder. Hvis du har behov for at opbevare dem i længere tid, anbefaler vi dig at printe dem. Hvis en regning ikke betales med MobilePay, vil den fremstå som ubetalt i MobilePay. Ubetalte regningerne vil være tilgængelige frem til forfaldsdato plus 30 dage. Såfremt din aftale om MobilePay ophører, uanset af hvilken årsag, vil du ikke længere have adgang til din regninger.
G. MobilePay Connect
MobilePay Connect er en funktion, der gør det muligt for dig at dele visse af de informationer, du har registreret i MobilePay, med erhvervsdrivende, der benytter funktionen MobilePay Connect. Du bliver i forbindelse med en deling altid præsenteret for de oplysninger, som du har mulighed for at dele, og du vælger selv, hvilke oplysninger, der skal deles og dermed sendes videre.
Med funktionen er der forskellige muligheder for at dele informationer:
• Du kan fra MobilePay dele informationer til en erhvervsdrivendes app eller website.
• Du kan fra en erhvervsdrivendes app eller website tilgå MobilePay og vælge hvilke informationer, du ønsker at dele med den erhvervsdrivendes app eller website.
Du kan også anvende funktionen som login til en erhvervsdrivendes app eller website. Dette fungerer kun, hvis du allerede har delt informationer med den pågældende app eller website og forudsætter, at du har brugt MobilePay Connect til at oprette en brugerprofil hos den erhvervsdrivende.
Når du anvender funktionen, vil det fremgå, hvortil du deler dine informationer. Du vil altid have muligheden for at vælge præcis, hvilke informationer du ønsker at dele med den erhvervsdrivende. Dog kan deling af visse informationer være en forudsætning for, at du kan oprette en brugerprofil hos den erhvervsdrivende.
G1. Tilmelding til MobilePay Connect
Når du er registeret MobilePay-bruger, kan du benytte funktionen. Du vælger selv hvilke erhvervsdrivende, du vil dele informationer med og til hvilke formål. Du skal give samtykke til den erhvervsdrivendes adgang til dine informationer med MobilePay Connect.
Du skal være fyldt 18 år for at kunne bruge MobilePay Connect.
G2. Hvilke informationer kan deles/gives adgang til
Du kan dele udvalgte informationer såsom navn og adresse. Du kan se den fulde liste over informationer, som du kan dele, under din profil i MobilePay- appen. Når du vælger at bruge MobilePay Connect og vælger at dele informationer med den erhvervsdrivende, vil MobilePay Denmark registrere, hvilke informationer du har valgt at dele, så du efterfølgende kan logge dig på den erhvervsdrivendes app eller website via MobilePay Connect. MobilePay Denmark bruger kun informationerne til at administrere funktionen.
Du skal være opmærksom på, at så længe du bruger MobilePay Connect, vil den erhvervsdrivende få mulighed for at få dine til enhver tid opdaterede informationer, som du har i din MobilePay-profil og som du har valgt at dele med den erhvervsdrivende.
G3. Hvad bruges disse informationer til
MobilePay Denmark er ikke part i den eventuelle aftale, der indgås mellem dig og den erhvervsdrivende i forbindelse med brugen af MobilePay Connect.
G4. Tilmelding til den erhvervsdrivendes app/website via MobilePay Connect MobilePay Connect fungerer ved, at de informationer, du vælger at dele, vil blive tilgængelige for den pågældende erhvervsdrivende via MobilePay A/S’ sikrede servere. Derefter vil du blive videreført til den erhvervsdrivendes app eller website, hvor du kan færdiggøre din tilmelding.
G5. Login til den erhvervsdrivendes app/website via MobilePay Connect Hvis du allerede har anvendt MobilePay Connect til at dele informationer med en erhvervsdrivende, og du har valgt at tilmelde dig som bruger hos den
erhvervsdrivende, kan MobilePay Connect efterfølgende bruges som login hos den erhvervsdrivende, hvis den erhvervsdrivende tilbyder denne funktion.
G6. Framelding
Du kan når som helst stoppe med at dele dine informationer med en erhvervsdrivende via MobilePay Connect. Dette administrerer du selv under ’Indstillinger’ i MobilePay-appen. Ved at stoppe med at dele informationer med den pågældende erhvervsdrivende i MobilePay ophører dit øvrige engagement med den erhvervsdrivende ikke. Her skal du kontakte den erhvervsdrivende direkte i henhold til den erhvervsdrivendes betingelser.
G7. Dit ansvar
Din MobilePay Connect er personlig og kan kun benyttes af dig. Hvis du misbruger funktionen, har vi ret til at opsige din MobilePay-aftale.
G8. MobilePay Denmarks ansvar
Vi stiller alene funktionen til rådighed for dig, så du får mulighed for at dele udvalgte informationer til en erhvervsdrivende.
Vi er ikke part i den aftale, du indgår med den erhvervsdrivende, og MobilePay Denmark er ikke ansvarlig for den erhvervsdrivendes løsninger, aftaler eller brug af informationer, du vælger at dele med den erhvervsdrivende.
H. Funktionen Betalingsaftaler
Du har mulighed for at lave betalingsaftaler med MobilePay ved at tilknytte din MobilePay til en betalingsaftale mellem en erhvervsdrivende og dig. Det betyder, at du på forhånd tillader den erhvervsdrivende at fremsende en tilbagevendende betalingsopkrævning til din MobilePay vedrørende den betalingsaftale, du har indgået med den erhvervsdrivende. Du godkender dermed, at den erhvervsdrivende kan anmode om en fremtidig betaling med din MobilePay, uden at du skal godkende hver enkelt betaling.
Du kan kun bruge denne funktion, hvis den erhvervsdrivende, du indgår en betalingsaftale med, har en aftale med Mobilepay Denmark om at tilbyde betalingsaftaler.
H1. Betalingsaftaler med MobilePay
Det eneste, du skal gøre for at kunne bruge funktionen, er at vælge MobilePay som betalingsform til dine tilbagevendende betalinger. Dette gør du ved at forbinde en betalingsaftale om en fast betaling eller et abonnement til din MobilePay enten ved at klikke på et link fra den erhvervsdrivendes hjemmeside, indtaste dit mobilnummer (hvis det fx er fra en tablet eller desktop) eller alternativt scanne en QR-kode udstillet af den erhvervsdrivende.
Du skal være fyldt 18 år, før du må benytte funktionen.
Når du har indgået aftalen med den erhvervsdrivende og godkendt tilknytningen til din MobilePay, vil den erhvervsdrivende kunne fremsende anmodninger om tilbagevendende betalinger til din MobilePay i overensstemmelse med din betalingsaftale med den erhvervsdrivende. Disse anmodninger vil blive gennemført, uden at du skal godkende hver enkelt
anmodning.
Når du tilknytter MobilePay til din betalingsaftale, vil den erhvervsdrivende få et betalings-ID, som den erhvervsdrivende benytter til fremadrettede
betalinger. Dit mobilnummer eller andet overføres ikke til den erhvervsdrivende.
Du kan altid slette en betalingsaftale i din MobilePay, og derved vil den erhvervsdrivende ikke fremadrettet kunne trække penge fra din MobilePay. Du skal være opmærksom på, at der kan gå op til 24 timer, før aftalen er slettet i vores systemer. Du kan altid afvise en kommende betaling.
Du skal være opmærksom på, at sletning i MobilePay ikke er det samme som en opsigelse af din betalingsaftale med den erhvervsdrivende. Du skal derfor kontakte den erhvervsdrivende, hvis du vil opsige jeres indbyrdes aftale. Din aftale med den erhvervsdrivende vil altid være et forhold imellem dig og den erhvervsdrivende, og MobilePay Denmark er ikke part i jeres aftale.
Den erhvervsdrivende vil umiddelbart efter din sletning modtage besked herom.
Du kan afvise en betalingsanmodning indtil dagen før den aftalte betalingsdato. Når en betaling er trukket, vil du ikke kunne tilbagekalde den igen. Der henvises i øvrigt til pkt. B4, B5 og B6 om dine muligheder for tilbageførsler af transaktioner, du har godkendt/ikke godkendt. Læs i øvrigt også pkt. H3 om særlige regler om tilbageførsel af MobilePay betalingsaftaler.
Du kan altid se gennemførte betalinger under ‘Aktiviteter’ i MobilePay. Du kan se i din MobilePay hvilke betalingsaftaler, du har tilknyttet din MobilePay. Her vil du også kunne se hvilke erhvervsdrivende, der tilbyder denne betalingsform.
Du skal være opmærksom på, at hvis den erhvervsdrivendes aftale om MobilePay betalingsaftaler ophører, uanset af hvilken årsag, så vil din tilknytning af betalingsaftalen om abonnementet til din MobilePay også bortfalde. Vi sender ingen besked herom, så du skal selv holde øje.
H2. Framelding af betalingsaftaler
Ønsker du ikke længere at benytte funktionen, skal du afmelde den under menupunktet ‘Indstillinger’ i MobilePay. Hvis du har aktive betalingsaftaler, skal disse slettes, før funktionen kan afmeldes. Hvis du ønsker at tilmelde MobilePay betalingsaftaler igen, skal du tilmelde dig på ny under ‘Indstillinger’.
H3. Tilbageførsel af betalinger i henhold til betalingsaftaler
Hvis du ikke kendte det præcise beløb, da du godkendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket med din MobilePay, oversteg hvad der med rimelighed kunne forventes, bl.a. under hensyn til dit tidligere udgiftsmønster og disse betingelser, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen.
Du skal kontakte os senest 8 uger, efter at beløbet er trukket med din MobilePay, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb.
Du har dog ikke krav på tilbagebetaling, hvis du har givet samtykke til at gennemføre betalingen direkte i MobilePay og oplysninger om den fremtidige betaling har været tilgængelig for dig mindst 4 uger inden forfaldsdagen.
H4. Dit ansvar
MobilePay betalingsaftaler er et personligt produkt og må kun benyttes af dig.
Hvis de tjenesteydelser/varer, du modtager fra den erhvervsdrivende i henhold til jeres aftale, er fejlbehæftede eller ikke svarer til det aftalte, skal du selv rette henvendelse til den erhvervsdrivende.
Det er dit ansvar løbende at kontrollere dine aktiviteter i MobilePay – læs mere om din pligt til løbende at kontrollere dine MobilePay-posteringer under pkt. B3. Det er desuden dit ansvar at sikre, at du overholder betingelserne for brug af MobilePay – læs særligt pkt. A og B.
H5. MobilePay Denmarks ansvar
MobilePay Denmark er ikke part i aftalen mellem dig og den erhvervsdrivende om de varer/tjenesteydelser, du modtager og betaler med MobilePay, ligesom vi heller ikke er part i jeres betalingsaftale herom. MobilePay Denmark har derfor ikke noget ansvar for jeres indbyrdes aftale og er ikke ansvarlig som følge af manglende eller for sen betaling i denne forbindelse.
H6. Opbevaring af MobilePay betalingsaftaler
MobilePay Denmark opbevarer ingen betalingsaftaler for dig. Vi har alene registreret din tilknytning til MobilePay.
Du kan se informationer om dine betalinger foretaget i henhold til dine tilknyttede betalingsaftaler i mindst 13 måneder under ’Aktiviteter’. Hvis du har
behov for at opbevare dem i længere tid, anbefaler vi dig at printe dem. Såfremt din aftale om MobilePay ophører, uanset af hvilken årsag, vil du ikke længere have adgang til dine tilknyttede betalingsaftaler i MobilePay, og det vil fra tidspunktet for ophør ikke længere være muligt at foretage betalinger med MobilePay. Det samme gælder, hvis den erhvervsdrivendes aftale med MobilePay Denmark ophører – uanset af hvilken årsag.
I. Oprettelse af MobilePay Box, køb af e-penge og betaling med e-penge fra en MobilePay Box
Du kan oprette en MobilePay Box i din MobilePay. Du og andre MobilePay- brugere kan indbetale e-penge til en MobilePay Box, ligesom du kan betale med e-penge fra din MobilePay Box til forretninger, der modtager betaling med e-penge fra MobilePay, til den modtagerkonto, du har tilknyttet til din egen MobilePay, til andre danske bankkonti eller til en anden MobilePay- brugers modtagerkonto.
Du kan købe e-penge af MobilePay Denmark. Købet betales med MobilePay. Når du gør det, vil det købte e-pengebeløb blive udstedt til den valgte MobilePay Box. Du kan enten selv oprette og købe e-penge til din MobilePay Box, eller du kan købe og udstede e-penge til en MobilePay Box, der tilhører en anden MobilePay-bruger.
I1. Oprettelse af en MobilePay Box
Du kan læse på xxxxxxxxx.xx, hvordan man benytter MobilePay Box i MobilePay.
Du kan i alt maksimalt oprette 3 MobilePay Box. Til hver MobilePay Box kan der pr. kalenderår maksimalt overføres i alt 15.000 kr. omvekslet til e- penge. En MobilePay Box kan maksimalt i alt indeholde 15.000 kr. omvekslet til e-penge. Læs mere på xxxxxxxxx.xx, hvor du også kan se gældende beløbsgrænser.
Bemærk, at der ikke er tale om et indlån, da MobilePay ikke er en bank. Derfor modtager du heller ikke rente af det e-penge beløb, du har placeret i din MobilePay Box.
E-pengene kan bruges til at betale varer/tjenesteydelser i fysisk handel hos forretninger, som modtager e-penge fra MobilePay. Du kan også overføre e- penge til din egen MobilePay eller til en dansk bankkonto. I alle situationerne vil e-pengebeløbet blive omvekslet til almindelige penge i forbindelse med
overførslen. Du kan ikke overføre e-penge fra én MobilePay Box til en anden MobilePay Box.
Du skal være fyldt 18 år for at kunne bruge MobilePay Box. Hvis du ikke er fyldt 18 år, kan du dog benytte MobilePay Box, hvis dine forældre/værger er indforståede hermed. MobilePay Denmark er berettiget til at lukke for MobilePay Box, hvis dette ikke overholdes. Vi vil herefter indløse din e- pengesaldo og overføre beløbet til den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay, jf. også pkt. I6.
I2. Gebyrer
Det koster ikke noget at oprette en MobilePay Box. Det koster ikke noget at få udstedt e-penge eller betale med e-penge fra en MobilePay Box. Det koster heller ikke noget at få indløst din e-pengesaldo, hvis din MobilePay Box lukkes.
Bemærk dog, at det koster et administrationsgebyr på 15 kr. for hver 1000 kr., der indgår i din MobilePay Box. Gebyret vil automatisk blive fratrukket din saldo i din MobilePay Box.
Læs i øvrigt mere om gebyrer under pkt. A9.
I3. Udstedelse af e-penge til en MobilePay Box
Du kan købe og betale e-penge med MobilePay. Læs mere om betaling med MobilePay under pkt. B.
Når du køber e-penge, vil disse straks blive udstedt til den MobilePay Box, du vælger at udstede e-penge til. Det kan være din egen MobilePay Box eller en MobilePay Box, der tilhører en anden MobilePay-bruger.
Vær opmærksom, at det ikke er muligt at sende flere e-penge til en MobilePay Box, hvis maksimum beløbsgrænsen for denne er nået.
Når du køber og får udstedt e-penge til en MobilePay Box, skal du være opmærksom på følgende:
• Det navn, billede og mobilnummer (også hemmeligt nummer), du har registreret dig med, vises til den MobilePay-bruger, der har oprettet MobilePay Box.
• MobilePay registrerer bl.a. dit og modtagers navn, billede og mobilnummer (også hemmeligt nummer), evt. besked og billede, beløb samt dato for
overførslen til den givne MobilePay Box.
Når du modtager e-penge i din MobilePay Box, skal du være opmærksom på følgende:
• Det navn, billede og mobilnummer (også hemmeligt nummer), du har registreret dig med, vises til den MobilePay-bruger, der sender penge til din MobilePay Box.
• MobilePay registrerer bl.a. dit og afsenders telefonnummer, evt. besked og billede, beløb samt dato for overførslen.
I4. Betaling fra din MobilePay Box
Når du betaler med e-penge, vil det e-pengebeløb, du vil overføre, blive omvekslet til almindelige penge i forbindelse med overførelsen til enten en forretning, der tager mod e-penge fra MobilePay, til din egen MobilePay, til en anden brugers MobilePay eller til den bankkonto, du har valgt. Bemærk, at du ikke kan bruge e-penge til betaling ved fjernsalg.
Den maksimale gennemførselstid for overførsler for betalinger med MobilePay er som udgangspunkt én bankdag (dvs. en dag, hvor betalerens og betalingsmodtagerens udbyder holder åbent).
Når du betaler med e-penge fra MobilePay Box, skal du være opmærksom på følgende:
• Det navn, du har registreret dig med, dit mobilnummer samt evt. besked og billede vises til den private modtager, du har valgt at overføre til.
• Det navn, du har registreret dig med og de sidste 4 cifre af dit telefonnummer vises til den forretning, du betaler til.
Du kan kun overføre/betale fra MobilePay Box, hvis der er e-penge i den.
I5. Maksimalt forbrug
De e-penge, du modtager i din MobilePay Box eller bruger til at betale til forretninger, som modtager e-penge fra MobilePay eller overfører til bankkonti, vil påvirke din årlige og daglige beløbsgrænse. Læs mere herom under pkt. B2 eller på xxxxxxxxx.xx.
Bemærk dog, at såfremt du overfører e-penge fra din MobilePay Box til din egen MobilePay, påvirker dette ikke din årlige beløbsgrænse.
I6. Inaktivitet og lukning af din MobilePay Box
Du kan til enhver tid lukke din MobilePay Box. Det gør du ved at kontakte MobilePay Support. Din e-pengesaldo skal indløses, inden din MobilePay Box kan lukkes.
Det samme gælder, hvis din MobilePay-aftale opsiges, uanset af hvilken årsag.
Såfremt du ikke benytter din MobilePay Box i en periode på 13 måneder, forbeholder vi os ret at lukke din MobilePay Box. Vi vil herefter indløse din e- pengesaldo og overføre beløbet til den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay. Det samme gælder, såfremt MobilePay Denmark vælger at lukke selve funktionen MobilePay Box, så vi ikke længere vil tilbyde muligheden for at etablere og have MobilePay Box. En sådan mulighed vil blive varslet med 2 måneder, jf. også pkt. A10. Efter udløbet af de to måneder vil vi indløse din e- pengesaldo og overføre beløbet til den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay.
Såfremt din MobilePay lukkes, fordi du ikke har benyttet din MobilePay, jf. pkt. A8.2, vil vi også indløse din e-pengesaldo og overføre beløbet til den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay.
Se mere om spærring af din MobilePay under pkt. I13.
I7. Fejl og mangler
MobilePay Denmark har intet ansvar for eventuelle fejl og mangler ved de varer eller tjenesteydelser, som du betaler med e-penge fra din MobilePay Box, og MobilePay Denmark påtager sig intet ansvar for de indsamlinger, som du betaler til med MobilePay Box. Såfremt du har klager vedrørende de leverede varer, tjenesteydelser eller indsamlinger, skal du rette henvendelse til sælgeren og/eller indsamleren.
I8. Oversigt over Mobilepay Box og kontrol af posteringer I8.1. Oversigt
Du vil kunne se dine ind- og udbetalinger til din MobilePay Box på din
MobilePay Box-oversigt, som du finder under ’Box’ i menuen.
I8.2. Kontrol af posteringer
Du har pligt til løbende at kontrollere dine e-penge MobilePay-posteringer i appen under MobilePay Box. Opdager du betalinger
• Som ikke stemmer overens med dine bekræftelser for de enkelte træk,
• Som du ikke mener at have foretaget eller
Hvis du oplever, at andre uretmæssigt har sat penge ind på din MobilePay Box, skal du give os besked snarest muligt – vær dog opmærksom på tidsfristen i pkt. I11.
I9. Oplysninger om e-penge MobilePay-transaktioner
Du kan under MobilePay Box-oversigten i din MobilePay se oplysninger om dine e-pengetransaktioner i en periode på mindst 13 måneder.
I10. Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt (autoriserede betalinger)
I10.1. Tilbagekaldelse
Når du har godkendt en e-pengebetaling, kan du ikke tilbagekalde den. Bemærk, at du ikke kan benytte e-penge til betalinger ved fjernsalg.
I11. Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt (uautoriserede betalinger)
Hvis du mener, der er gennemført betalinger fra din MobilePay Box, som du ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget, skal du kontakte MobilePay Denmark snarest muligt, efter du har opdaget det og lave en indsigelse. Når vi vurderer din indsigelse, og om du har kontaktet os i rette tid, vil vi lægge vægt på din pligt til løbende at gennemgå og kontrollere dine MobilePay- posteringer. Under alle omstændigheder skal du henvende dig til os senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket fra din MobilePay Box.
Når vi har modtaget din indsigelse, undersøger vi den. Mens det sker, sætter vi normalt beløbet ind på den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay. Hvis indsigelsen viser sig at være uberettiget, har vi ret til at få beløbet refunderet. Vær også opmærksom på pkt. I12.
I12. Dit ansvar
Hvis din MobilePay har været misbrugt af en anden person, vil vi dække tabet,
medmindre du har handlet svigagtigt eller undladt at opfylde dine forpligtelser med vilje (med forsæt) eller undladt at spærre MobilePay, jf. pkt. A7.2.
Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår, efter vi har fået besked om, at MobilePay skal spærres, eller hvis du ikke har haft mulighed for at spærre MobilePay på grund af forhold hos MobilePay Denmark.
I13. Spærring af din MobilePay Box
Hvis din MobilePay er spærret, jf. pkt. A7, kan du ikke benytte din MobilePay Box. Når årsagerne til spærringen ikke længere er stede, vil spærringen blive ophævet, og du kan igen benytte din MobilePay Box.
I14. Mobilepay Denmarks adgang til at tilbageholde e-penge
Hvis vi konstaterer, at beløbet, der er brugt til køb af e-penge, hidrører fra svig, midler, der ikke tilhører dig eller uautoriserede betaleringer, kan vi tilbageholde dine e-penge til dækning af det krav, vi måtte have mod dig i den anledning.
J. Pengegaver med MobilePay (e-penge)
Du kan give og modtage en pengegave med MobilePay. Du skal være MobilePay-bruger for at kunne give og modtage en pengegave. Når du vil give en pengegave, køber du e-penge, som udstedes af MobilePay Denmark til dig som giver. Du bestemmer, hvornår modtager skal have pengegaven. Du kan læse om, hvordan pengegaver fungerer på xxxxxxxxx.xx/xxxxx.
Pengegaver består dels af e-penge og dels af en digital indpakning (gaveindpakning). Gaveindpakningen skal du som gavegiver betale for. Der kan ikke købes pengegaver uden gaveindpakning.
Når du køber en pengegave, herunder gaveindpakningen, skal du godkende vores handelsbetingelser for købet.
Da MobilePay Denmark ikke er en bank, er en pengegave ikke et indlån. Derfor modtager du heller ikke renter af e-pengebeløbet.
E-pengene kan bruges til at betale varer/tjenesteydelser i fysisk handel i de forretninger, som modtager e-penge fra MobilePay. Indehaveren af en pengegave (dvs. gavemodtager) kan også overføre e-penge til den modtagerkonto, der er tilknyttet pågældendes egen MobilePay, men ikke til andres MobilePay. I alle situationerne vil e-pengebeløbet blive omvekslet til almindelige penge i forbindelse med overførslen.
J1. Køb af pengegave i MobilePay
Du skal være fyldt 18 år for at kunne købe og give pengegaver. Hvis du ikke er fyldt 18 år, kan du dog købe og give en pengegave, hvis dine forældre/værger er indforståede hermed. MobilePay Denmark kan udbede sig dokumentation herfor, og vi er berettigede til at lukke for brug af pengegavefunktionen, hvis dette ikke overholdes. Vi vil herefter indløse en eventuel e-pengesaldo fra dine pengegaver og overføre beløbet til den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay.
Hvis du køber en pengegave til en modtager, der er yngre end 18 år, skal du sikre dig, at modtagers forældre/værger er indforståede med, at den mindreårige modtager din pengegave. MobilePay Denmark kan udbede sig dokumentation herfor, og vi er berettigede til at lukke for brug af pengegavefunktionen, hvis dette ikke overholdes. Hvis pengegaven ikke allerede er indløst af gavemodtager, vil vi herefter indløse en eventuel e- pengesaldo på dine pengegaver og overføre beløbet til den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay.
Du vælger selv størrelsen af det beløb, som du vil give som pengegave, jf. dine normale MobilePay beløbsgrænser. Se i øvrigt her og pkt. J6.
Bemærk, at du maksimalt kan have pengegaver til en samlet værdi af 30.000 e-penge placeret under pengegavefunktionen.
Bemærk også, at modtager maksimalt kan modtage pengegaver for 30.000 kr. pr. kalenderår, og i øvrigt reguleres dette beløb også af modtagers almindelige MobilePay-beløbsgrænser. Det betyder, at hvis du vil sende en pengegave til en MobilePay-bruger, hvis maksimum for modtagelse og/eller almindelige MobilePay beløbsgrænse er nået, vil levering ikke kunne ske. Hvis du benytter gavekodeløsningen og modtagers beløbsmaksimum er nået, vil modtager få en besked om, at gaven ikke kan åbnes. Modtager får ikke besked om pengegavens størrelse.
Når du køber en pengegave med MobilePay, skal du vælge, hvilken type digital indpakning (gaveindpakning), pengegaven skal have. Disse gaveindpakninger kan udbydes til forskellige priser. Prisen på de forskellige gaveindpakningstyper er oplyst i danske kroner inklusiv moms og vil altid fremgå tydeligt for den enkelte type gaveindpakning, som du kan se mere om under menupunktet ”Gaver” i din MobilePay. Du vil desuden skulle acceptere vores
handelsbetingelser for købet, hvilket vil være en del af købsprocessen, når du køber en pengegave.
Alle rettigheder til ”gaveindpakningen” af din pengegave tilhører MobilePay Denmark A/S eller MobilePay Denmark A/S´ licensgivere. Ét køb af en gaveindpakning kan bruges til én pengegave.
Når du har købt en pengegave, får du din købskvittering i MobilePay-appen. Denne vil fremgå på din aktivitetsliste og kan findes her i minimum 13 måneder. Hvis du har behov for at beholde en kopi i længere tid, kan du sende den til dig selv via mail eller printe den ud.
Du kan vælge, om du vil give pengegaven i MobilePay til en anden MobilePay- bruger, eller om du vil overdrage en gavekode.
Hvis du vælger at give pengegaven i MobilePay, skal du også vælge, om du vil sende din pengegave med det samme eller på et senere tidspunkt. Du kan maksimalt fastsætte et tidspunkt 30 kalenderdage senere end din købsdato for pengegaven. Hvis du vælger løsningen med et fremtidig gavetidspunkt, vil MobilePay sende pengegaven til den valgte modtager på den dato og det tidspunkt, du har fastsat. Det forudsætter dog, at pengegaven ikke er annulleret inden da, eller at modtagers MobilePay ikke er lukket eller spærret. I disse tilfælde vil vi indløse e-pengebeløbet fra pengegaven og overføre beløbet til den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay.
Hvis du vælger gavekodeløsningen, kan du selv overdrage din pengegave til den MobilePay-bruger, du har valgt som modtager. Du får en unik indløsningskode, der repræsenterer din pengegave og dennes værdi. Du er selv ansvarlig for din gavekode. En gavekode skal aktiveres af modtageren senest 30 kalenderdage efter købsdatoen for pengegaven. Hvis pengegaven ikke er aktiveret senest inden udløbet af de 30 kalenderdage, vil pengegaven blive tilbageført til den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay.
Du skal selv sørge for, at den rette MobilePay-bruger får din pengegave fx ved at overdrage den fysisk til modtager. Vær opmærksom på, at gavekoden repræsenterer det beløb, du har valgt at give i pengegave. Den kan aktiveres af enhver MobilePay-bruger, der kender gavekoden. Derfor skal du være påpasselig med, hvordan du opbevarer gavekoden. Du skal også gøre modtager af pengegaven opmærksom på dette, ligesom du skal gøre modtager opmærksom på aktiveringsfristen (30 kalenderdage). Hvis du mister
gavekoden eller ikke ønsker at have den mere, kan du, så længe den ikke er aktiveret, annullere og tilbageføre denne under ”Gaver” i MobilePay.
Når gavekoden er blevet aktiveret, vil du kunne se det under ”Gaver” i MobilePay. Du vil også kunne se MobilePay-navn og mobiltelefonnummer (også hemmeligt nummer) på den person, der har aktiveret koden.
Når du har købt en pengegave, kan du ikke bruge beløbet selv. Du kan dog annullere gaven frem til det tidspunkt, modtager får pengegaven i sin MobilePay eller har aktiveret den modtagne gavekode.
Du kan ikke købe en pengegave til dig selv.
J2. Modtagelse af en pengegave
Du kan som MobilePay-bruger modtage pengegaver fra andre MobilePay- brugere, som har valgt at give dig en pengegave. Pengegaven er e-penge.
Du skal være fyldt 18 år for at kunne modtage pengegaver. Hvis du ikke er fyldt 18 år, kan du dog modtage en pengegave, hvis dine forældre/værger er indforståede hermed. MobilePay Denmark kan udbede sig dokumentation herfor, og vi er berettigede til at lukke for brug af pengegave-funktionen, hvis dette ikke overholdes. Vi vil herefter indløse en eventuel e-pengesaldo fra dine pengegaver og overføre beløbet til gavegiverens konto.
Giveren kan vælge en af de to måder, du kan modtage pengegaven på:
a) Du kan modtage en pengegave som en e-pengeoverførsel i MobilePay. Du vil kunne se pengegaven under ”Gaver” i MobilePay.
b) Du kan også modtage en unik gavekode, som repræsenterer en pengegaveværdi. Denne kode kan du aktivere under ”Gaver” i MobilePay. Her vil du også kunne se pengegaven.
Vær opmærksom på, at gavekoden repræsenterer det beløb, du har modtaget, og at denne kan aktiveres af enhver MobilePay-bruger, der kender gavekoden. Derfor skal du være påpasselig med, hvordan du opbevarer gavekoden.
Uanset hvilken måde, du får pengegaven på, vil gavetransaktion kun blive gennemført, hvis pengegaven ikke er annulleret, allerede aktiveret, eller udløbet, jf. nedenfor. Det samme gælder, hvis gavegivers eller gavemodtagers MobilePay er spærret.
En gavekode skal aktiveres senest 30 kalenderdage efter købsdatoen. Hvis pengegaven ikke er aktiveret inden de 30 kalenderdage, vil pengegaven blive tilbageført til gavegiver.
Vær opmærksom på, at når du aktiverer gavekoden, vil det navn og mobilnummer (også hemmeligt nummer), du har registreret dig med, blive vist til den MobilePay-bruger, der har givet pengegaven.
Når du modtager en pengegave, vil beløbet kunne ses som e-penge i MobilePay under ”Gaver”. Du kan vælge at udbetale e-pengene til dig selv (dvs. beløbet overføres til den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay) eller betale i forretninger, der modtager e-penge fra MobilePay.
Alle rettigheder til ”gaveindpakningen” af din pengegave tilhører MobilePay Denmark A/S eller MobilePay Denmark A/S’ licensgivere og kan ikke bruges i andre sammenhænge end til den pengegave, du har modtaget.
J3. Priser og gebyrer
Det koster ikke noget at få udstedt e-penge til en pengegave. Det koster ikke noget at modtage e-penge som pengegave. Gavegiver skal dog betale for den digitale indpakning, der skal vælges ved købet, jf. også pkt. J2.
MobilePay kræver ikke gebyr, når du bruger din pengegave. Det koster heller ikke noget at få indløst en e-pengesaldo.
Læs i øvrigt mere om gebyrer under pkt. A9.
J4. Pengegaver er e-penge
Når du køber en pengegave, køber du e-penge. E-pengene vil straks blive udstedt til din købte pengegave. Du kan købe og betale e-penge til pengegaver med MobilePay. Læs mere om betaling med MobilePay under pkt. B.
Når du køber og får udstedt e-penge til en pengegave, skal du være opmærksom på følgende:
• Det navn, billede og mobilnummer (også hemmeligt nummer), du har registreret dig med, vises til den MobilePay-bruger, der modtager din pengegave sammen med en evt. tekst i dit digitale gavekort.
• MobilePay registrerer bl.a. dit og gavemodtagers navn, billede og mobilnummer (også hemmeligt nummer), eventuelle tekst i det digitale gavekort, beløb samt dato for overførslen af pengegaven.
Når du modtager en pengegave, modtager du e-penge.
Når du modtager en pengegave, skal du være opmærksom på følgende:
• Det navn og mobilnummer (også hemmeligt nummer), du har registreret dig med, vises til den MobilePay-bruger, der giver dig pengegaven.
• MobilePay registrerer bl.a. dit og gavegivers navn, billede og mobilnummer (også hemmeligt nummer), eventuelle tekst i det digitale gavekort, beløb samt dato for overførslen af pengegaven.
J5. Betaling fra din pengegave – gælder for modtager af pengegave
I forbindelse med overførelsen til enten en forretning, der tager imod e-penge fra MobilePay eller til din egen MobilePay, vil beløbet i e-penge blive omvekslet til samme beløb i almindelige penge.
Når du betaler med e-penge fra din pengegave, skal du være opmærksom på, at det navn, du har registreret dig med og de sidste 4 cifre af dit telefonnummer vises til den forretning, du betaler til.
Det navn, billede og mobilnummer (også hemmeligt nummer), du har registreret dig med, vises til dig, når du overfører e-penge fra din pengegave til den modtagerkonto, du har tilknyttet til din MobilePay.
Du kan kun overføre/betale fra pengegave, hvis der er e-penge i den. Bemærk, at du ikke kan bruge e-penge til betaling ved fjernsalg.
J6. Gennemførselstid
Den maksimale gennemførselstid for overførsler for betalinger med MobilePay er som udgangspunkt én bankdag (dvs. en dag, hvor betalerens og betalingsmodtagerens udbydere holder åbent).
J7. Pengegaver og beløbsgrænser/maksimalt forbrug
De e-penge, du giver som pengegave eller modtager som pengegaver, vil påvirke din årlige og daglige beløbsgrænse i MobilePay. Læs mere på xxxxxxxxx.xx.
J8. Inaktivitet, opsigelse af MobilePay-aftalen og lukning af pengegaver Hvis din MobilePay lukkes, fordi din MobilePay har været inaktiv, jf. pkt. A8.2, vil vi indløse din e-pengesaldo og overføre beløbet til den modtagerkonto, du har
tilknyttet din MobilePay.
Det samme gælder, hvis din MobilePay-aftale opsiges, uanset af hvilken årsag.
Såfremt du ikke benytter din pengegave med MobilePay i en periode på 13 måneder, forbeholder vi os ret at lukke din pengegave med MobilePay. Vi vil herefter indløse din e-pengesaldo og overføre beløbet til den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay.
Det samme gælder, hvis MobilePay Denmark vælger at lukke for muligheden for at give og have pengegaver. En sådan mulighed vil blive varslet med 2 måneder, jf. også pkt. A10. Efter udløbet af de to måneder vil vi indløse din eventuelle e-pengesaldo og overføre beløbet til den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay. Se mere om spærring af din MobilePay under pkt. J15.
J9. Fejl og mangler
MobilePay Denmark har intet ansvar for eventuelle fejl og mangler ved de varer eller tjenesteydelser, som du betaler med e-penge fra din pengegave. MobilePay Denmark påtager sig intet ansvar for de indsamlinger, som du betaler til med din pengegave. Hvis du har klager vedrørende de leverede varer, tjenesteydelser eller indsamlinger, skal du rette henvendelse til sælgeren og/eller indsamleren.
J10. Oversigt over pengegaver og kontrol af posteringer J10.1. Oversigt
Under ”Gaver” i MobilePay kan du se din gaveoversigt. Under din gaveoversigt kan du som gavegiver se gaver, som gavemodtager endnu ikke har modtaget/aktiveret.
Du kan som gavemodtager se modtagne, herunder aktiverede gaver.
I din Aktivitetsliste vil du som gavegiver kunne se dit køb af pengegaver.
I din Aktivitetsliste vil du som gavemodtager kunne se dit brug af pengegaver.
J10.2. Kontrol af posteringer
Du har pligt til løbende at kontrollere dine e-penge MobilePay-posteringer i appen under ’Gaver’ og i din Aktivitetsliste. Opdager du betalinger
• Som ikke stemmer overens med dine bekræftelser for de enkelte træk,
• Som du ikke mener at have foretaget eller
• Hvis du oplever, at andre uretmæssigt har givet dig en e-pengegave, skal du give os besked snarest muligt.
Vær også opmærksom på tidsfristen i pkt. J13.
J11. Oplysninger om MobilePay-transaktioner med e-penge
Du kan under ”Gaver” i MobilePay se oplysninger om modtagne, herunder aktiverede, gaver og gaver, der endnu ikke er overdraget eller aktiveret i en periode på mindst 13 måneder. I din Aktivitetsliste kan du også i en periode på mindst 13 måneder se brug af e-penge, når du har benyttet e-penge fra pengegaver ligesom du i samme periode kan se køb af pengegaver.
J12. Tilbageførsel af betalinger, som du har godkendt (autoriserede betalinger)
Når du har godkendt en e-pengebetaling, kan du ikke tilbagekalde den. Bemærk, at du ikke kan benytte e-penge til betalinger ved fjernsalg.
J13. Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt (uautoriserede betalinger)
Hvis du mener, der er gennemført betalinger fra din MobilePay pengegave, som du ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget, skal du kontakte MobilePay Denmark snarest muligt, efter du har opdaget det og lave en indsigelse. Når vi vurderer din indsigelse, og om du har kontaktet os i rette tid, vil vi lægge vægt på din pligt til løbende at gennemgå og kontrollere dine MobilePay-posteringer. Under alle omstændigheder skal du henvende dig til os senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket fra din pengegave.
Når vi har modtaget din indsigelse, undersøger vi den. Mens det sker, sætter vi normalt beløbet ind på den modtagerkonto, du har tilknyttet din MobilePay. Hvis indsigelsen viser sig at være uberettiget, har vi ret til at få beløbet refunderet. Vær også opmærksom på pkt. J15.
J14. Dit ansvar
Hvis din MobilePay har været misbrugt af en anden person, vil vi dække tabet, medmindre du har handlet svigagtigt, undladt at opfylde dine forpligtelser med vilje (med forsæt) eller undladt at spærre MobilePay, jf. pkt. A7.2.
Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår, efter vi har fået besked om, at MobilePay skal spærres, eller hvis du ikke har haft mulighed for at spærre MobilePay på grund af forhold hos MobilePay Denmark.
J15. Spærring af din MobilePay
Hvis din MobilePay er spærret, jf. pkt. A7, kan du ikke benytte din pengegave. Når årsagerne til spærringen ikke længere er til stede, vil spærringen blive ophævet, og du kan igen benytte din pengegave i MobilePay.
J16. MobilePay Denmarks adgang til at tilbageholde e-penge fra pengegaver
Hvis vi konstaterer, at beløbet, der er brugt til køb af e-penge, har at gøre med svig, midler, der ikke tilhører dig, eller fra uautoriserede betalinger, kan vi tilbageholde dine e-penge til dækning af det krav, vi måtte have mod dig i den anledning.