A20 3
Samarbejdssporet – De kommunale rammer og aftaler i Odder Kommune – Udmøntningen af A20 i Od- der Kommune (2021)
Indhold
Samarbejdssporet – De kommunale rammer og aftaler i Odder Kommune – Udmøntningen af A20 i Odder Kommune (2021) 1
Udgangspunktet for samarbejdet, tilgange, aktiviteter på skolerne i Odder Kommune 3
§ 2. Samarbejde på kommuneniveau 7
§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau 10
§ 4.Samarbejde på skoleniveau 12
§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse 18
§ 9. Ændringer i løbet af normperioden 26
§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år 28
§ 11a.Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år 29
§ 12. Opgørelse af arbejdstiden 30
§ 13. Overarbejde og merarbejde 34
§ 17. Tillæg for delt tjeneste 39
§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv 40
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse 41
Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn 42
Bilag 1 - Rådgivningsmulighed 43
DE KOMMUNALE RAMMER OG AFTALER 45
SAMARBEJDSMØDE OG SKOLEPLAN 45
KL og Lærernes Centralorganisation er enige om, at lærerne i kommunerne udfører en opgave af stor betydning, og at folkeskolen er en afgørende grundsten i vores samfund. Undervisning er skolens kerneydelse. Den gode undervisning er afgørende for, at eleverne tilegner sig en række kundska- ber og færdigheder, der har stor betydning for dem, mens de går i skole, for deres tilværelse efter skolen og for samfundet som helhed. Skolen er vores vigtigste kulturformidlende institution, en vigtig faktor i forhold til at styrke sammenhængskraften i samfundet og bidrager afgørende til at fremme den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling og demokratiske dannelse. Skolen er fundamentet i vores uddannelsessystem. Lærerne er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Når lærerne oplever, at de har evner og mulighed for at kunne lykkes med deres arbejde og har indflydelse på skolens og undervisningens udvikling, har det en positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på undervisningsop- gaven. Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven. | De kommunale rammer og aftaler i Odder Kommune – Udmøntningen af A20 i Odder Kommune (2021) Udgangspunktet for samarbejdet, tilgange, aktiviteter på skolerne i Odder Kommune Børne- og ungepolitikkens vision er vores fælles overordnede ret- ning. Visionen er dét der driver og motiver os og dét vi rækker ud efter og stræber efter at opnå sammen: ”Livsduelige børn og unge, der inkluderer hinanden, og som hver især er en betydningsfuld del af fællesskabet” Med visionen for øje arbejder vi målrettet for alle børn og unge i Odder Kommune bl.a. med at børn og unge: - Udfolder deres potentiale for læring, trivsel og udvikling - Er en del af og bidrager til inkluderende fællesskaber Alle parter i og omkring folkeskolerne i Odder Kommune har derfor en kollektiv forpligtelse til og et individuelt ansvar for, at alle elever har mulighed for at realisere deres personlige, sociale og ikke mindst faglige potentialer. Der skal – både på elevniveau og på ledelses- og medarbejderniveau – være et arbejds- og læringsfælleskab, hvor det altid er visionen og målet for arbejdet, der er i centrum, og hvor elevernes læringspotentiale og læringsprogression, trivsel og dan- nelse er omdrejningspunkter for alle aktiviteter og tiltag, holdninger og tilgange i skolernes arbejde. I Odder Kommune er elevernes læring og trivsel således enestående styrende for, hvordan vi tilrettelægger og organiserer arbejdet. |
På kommuneniveau understøtter aftalen et tæt samarbejde mellem kommunen og de kredse/lokale repræsentanter af organisationerne i Lærernes Centralorganisation med det mål at bidrage til udviklingen af skolen og understøtte sammenhængen mellem lærernes arbejdstid og opgaver. Samarbejdet på kommuneniveau følges op af et tilsvarende samarbejde på skoleniveau mellem skoleleder, tillidsrepræsentant og lærere. Med samarbejdet mellem skolerne og det kommunale niveau indhentes viden og erfaringer fra skolerne, der indgår i samarbejdet på kommuneniveau. Parterne ønsker hermed at bidrage til kvalificerede drøftelser af priori- teringer af lærernes arbejdstid. Med aftalen ønsker parterne at skabe de bedste rammer for et tæt og kon- struktivt samarbejde på alle niveauer, mellem KL og LC, mellem kommune og kreds, mellem skoleledelse og tillidsrepræsentant og samarbejdet mel- lem kommune- og skoleniveauet. Parterne forpligter sig i fællesskab på, at samarbejdet realiseres på alle områder, der er dækket af aftalen – folke- skolen, ungdomsskolen og de kommunale sprogcentre. Vi ønsker med afta- len at understøtte vores fælles målsætning om at skabe størst mulig kvali- tet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den pro- fessionelle kapital. | Xxxxxxxxx ledelse har det overordnende ansvar for planlægningen, udførelsen og ikke mindst kvaliteten af skolens arbejde. Ledelsen, lærerne og øvrige medarbejdere er sammen ansvarlige for de arbejds- og læringsfællesskaber, der skal være på skoler med en nutidig og professionel profil. Arbejdstidsaftalen 2020 og Samarbejdssporet Det er i en klar sammenhæng med A20, at nedenstående skal læses og efterfølgende udleves. Redegørelsen er hermed til for at skabe en fælles forståelse af rammerne for arbejdets planlægning og udførelse på folkeskolerne i Odder Kommune. Redegørelsen og den fælles for- ståelse tager udgangspunkt i såvel den nationalt besluttet lovgivning og de lokalpolitiske beslutninger og intentioner fra Odder Kommunes byråd for skoleområdet især udtrykt i Odder Kommunes Børne- og Ungepolitik. Lovgivningen, de lokale politikker samt de tildelte res- sourcer fastsætter således tilsammen rammerne for planlægningen, gennemførelsen og udviklingen af skolernes arbejde i Odder Kom- mune i rammen, som A20 beskriver. Kernen i A20 og i denne redegørelse er således et samarbejdsspor på alle niveauer. Samarbejdssporet indebærer, at alle får en rolle i og en mulighed for at kvalificere ledelsens prioriteringer og fordeling af opgaver. |
Der er lokal enighed i Odder skolevæsen om at understøtte, at der på den enkelte skole sikres gode rammer for dialog og samarbejde om arbejdets udførelse mellem medarbejdere og skoleledelsen. Lærerens mulighed for at etablere optimale læringsmiljøer for alle elever er afhængig af, at ledelsen organiserer rammer, som under- støtter det pædagogiske og organisatoriske fokus. |
Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i det omfang, det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale indgået mellem KL og Lærer- nes Centralorganisation. Bemærkning I aftalen anvendes betegnelsen ”lærer” for alle ansatte, der er omfattet af af- talen. Ved betegnelsen ”kredsen” forstås den lokale kreds af Danmarks Lærerfor- ening, dog fsva. ungdomsskoler og sprogcentre den lokale repræsentant af Uddannelsesforbundet, medmindre andet fremgår af den enkelte bestem- melse. Lærere, der som en del af det samlede ansættelsesforhold varetager under- visning i såvel folkeskolen som ungdomsskolen, er omfattet af nærværende aftale. Ansatte som efter § 2, stk. 3, nr. 2, i Overenskomst for lærere i ungdomssko- len har valgt at være omfattet af overenskomstens bestemmelser for time- lønnede, er ikke omfattet. Kombinationsbeskæftigelse kan indgå i arbejdstiden efter de herom fastsatte regler, jf. Aftale om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl. (50.41). | § 1 Hvem er omfattet De kommunale rammer og aftaler har sit udgangspunkt i § 19 i ”Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne” (A20) og omfatter ansatte i hen- hold til § 14 stk. 1 i ”Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved spe- cialundervisning for voksne”. Indholdet i disse rammer og aftaler er alene supplerende til A20 (venstre ko- lonne). A20 med supplerende bemærkninger er gældende medmindre det konkret fremgår, at bestemmelserne i A20 fraviges. Xxxxxx og aftalen er gældende for lærere og børnehaveklasseledere i fol- keskolerne i Odder Kommune under et. I det følgende betegnet som lærere. Dette medmindre det konkret fremgår, at der for børnehaveklasseledere gælder andet. |
§ 2. Samarbejde på kommuneniveau Stk. 1 Med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det sam- lede skolevæsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kred- sen. Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørelsen: Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kom- munen Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af læ- rernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initie- rede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil. Bemærkning Kommunen beskriver, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet. Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umiddelbart sammenligneligt på tværs af kommunerne. Redegørelsen sendes til skolerne efter samarbejdsmødet i stk. 2. Stk. 2 Redegørelsen skal præsenteres ved et samarbejdsmøde mellem kommune og kreds med det formål, at parterne forud for kommunens endelige be- slutning om ressourceudmeldingen har en kvalificeret drøftelse af priorite- ringer af arbejdsopgaver. I drøftelsen indgår endvidere parternes fælles vi- den fra samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau, jf. § 3. Bemærkning Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes | §2 Samarbejde på kommuneniveau Den kommunale redegørelse Den kommunale redegørelse udgør grundlaget for den drøftelse og det samarbejde, der skal være mellem kommunen og kredsen, men ikke mindst fremstår redegørelsen som et fundament for det lokale samarbejde ude på den enkelte folkeskole i Odder Kommune. Undervisningstimetallet prioriteres lokalt med hensyntagen til de til- delte ressourcer og ikke mindst til elevernes læring og trivsel. For Odder Kommune er det årlige maksimale undervisningstimetal jf. det udvidede undervisningsbegreb, berammet til maksimum 810 timer for fuldtidsbeskæftigede lærere og børnehaveklasseledere og reguleres i forhold til beskæftigelsesgraden. En lærer kan undtagelsesvist læse mere end 810 timer, hvis der i hvert enkelte tilfælde tages konkret stilling til behovet for ekstra for- beredelsestid. Såfremt der planlægges med flere undervisningstimer end 810, eller timerne opstår akut i skoleåret, drøfter ledelsen med læreren og evt. TR, hvordan læreren sikres muligheden for tilstræk- kelig og sammenhængende tid til forberedelse, så opgaverne kan løses kvalificeret. Ledelsen og TR på den enkelte skole kan fastsætte nogle principper for, hvilke opgaver og funktioner, der giver fradrag i undervisnings- timetallet - udover den individuelle dialog mellem leder og medar- bejder. Nedenstående liste indeholder eksempler, men er ikke udtømmende: • Vejlederopgaver |
arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forbe- redelse. Samarbejdsmødet finder sted en gang årligt efter vedtagelsen af det kommu- nale budget og inden ressourceudmeldingen til skolerne. Det er forudsat, at kredsen har haft den fornødne tid til at forholde sig til redegørelsen forud for afholdelse af mødet. Stk. 3 Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i hen- hold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med in- tern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutio- ner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er ikke omfattet af § 2. | • Uddelegeret opgave (skemalægning, vikardækning m.v.) • TR-rollen • AMR-rollen • Klasselærer • Efteruddannelse/kompetenceudvikling • Den forventede andel af lærernes arbejdstid, der medgår til kommunale projekter eller initiativer, som har konse- kvenser for prioriteringen af lærernes arbejdstid • Etc. Udviklingsområder for skolevæsenet i Odder Kommune for skole- året 2021/2022: Sprog og literacy a) Digital understøttelse af test, tekstforståelse og læseha- stighed b) Særligt fokus på begynderlæsning Børn og unges fællesskaber I tiltagskataloget for sårbare børn og unge skal skolevæsenet blandt andet arbejde med a) LP, microteaching og professionelle læringsfællesskaber b) Co-teaching og andre praksisnære kompetenceudviklings- former c) Systematikker i overgangene d) Fravær e) Tværprofessionelt samarbejde, netværk mm. Der er tale om at en mindre andel af lærernes arbejdstid medgår til disse kommunale projekter eller initiativer. |
Den fælles drøftelse sker årligt i januar måned. Deltagere er kreds, lokale TR’ere, skoleledelserne og direktør. Den lokale fællestillids- mand for BUPL og SLF kan som centrale samarbejdspartnere indgå i disse drøftelser, Kredsen modtager den kommunale redegørelse og ramme inden på- begyndelsen af juleferien. |
§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau Stk. 1 Kommune og kreds samarbejder om at indhente fælles viden fra skolele- delser og tillidsrepræsentanter om, hvordan de arbejder med kommunens overordnede målsætninger samt erfaringer fra skolerne, som kan have be- tydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage det kommende skoleår. Hvis enighed ikke kan opnås, gælder bestemmelserne i stk. 2. Stk. 2 Kommune og kreds afholder mindst et årligt møde med skoleledelser, her- under leder af PPR, og tillidsrepræsentanter med henblik på at indhente fælles viden, jf. stk. 1. Kommunen udarbejder på baggrund heraf og forud for den kommunale re- degørelse, jf. § 2, en opsamling af den indhentede viden. Kredsen inddra- ges i udarbejdelsen med henblik på at kvalificere opsamlingen, inden den færdiggøres af kommunen. Opsamlingen indgår i drøftelsen på samar- bejdsmødet, jf. § 2, stk. 2. Bemærkning Det er forudsat, at kredsen har den fornødne tid til at kvalificere opsamlin- gen. Stk. 3 | § 3 Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau Fælles opsamling I forbindelse med drøftelsen af erfaringerne om samarbejdet arbej- der Odder Kommune og Skanderborg-Odder Lærerkreds med at skabe en fælles forståelse af rammerne for arbejdets planlægning og udførelse i det aktuelle og kommende skoleår. Den viden, som kommunen får i samarbejdet med kredsen og fra opsamling af fælles viden fra skolerne, indgår i kommunens beslut- ning om tildeling af resurserne til skolerne for det kommende skoleår dog jf. at rammerne for denne ressourcefordeling er fastlagt politisk i det vedtagne budget for året og efterfølgende udmøntet i tildelings- modellen. Indsamling af fælles viden omhandler: - Hvordan der arbejdes med kommunens overordnede mål- sætninger - Erfaringer, som kan have betydning for prioriteringen af arbejdstid og opgaver det kommende år. Denne fælles opsamling sker årligt i oktober måned. Deltagere er kreds, lokale TR’ere, skoleledelserne og direktør. Den lokale fælles- tillidsmand for BUPL og SLF kan som centrale samarbejdspartnere. indgå i disse drøftelser. |
Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i hen- hold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med in- tern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutio- ner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er ikke omfattet af § 3. Bemærkning For samarbejdet mellem kommune og hhv. ungdomsskoler og sprogcentre henvises til § 2a. |
Stk. 1 Grundlag for ledelsens prioriteringer Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsre- præsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, herunder ift. individuel forberedelse, det forventede gennemsnitlige undervisnings- timetal, de enkelte prioriterede indsatser og opgaver samt prioriteringer- nes eventuelle betydning for lærernes øvrige opgaver. For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialun- dervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) omfatter grundlaget endvidere kommunale be- slutninger som har konsekvens for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter. Bemærkning Grundlaget skal give indblik i og forståelse for ledelsens prioriteringer af lærer- nes arbejdstid. Der er ikke fastsat bestemte krav til hvordan grundlaget udfor- mes. Ved selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialunder- visning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om so- cial service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsud- dannelse (STU) beskriver skolen, hvad der er indeholdt i undervisningstimetal- let. Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forbe- redelse. Samarbejdet tilrettelægges under hensyntagen til den konkrete skolestruktur | § 4 Samarbejde på skoleniveau Skoleplanen Nedenstående i oversigtsform: • Skolens ledelse udarbejder og fremsender grundlaget for skolens prioriteringer for kommende skoleår til skolens til- lidsrepræsentant jf. §4 stk. 1 (Inspirationsskabelon – Grundlag for ledelsens prioriteringer) • Skoleledelse og TR drøfter skolens prioritering ved møde jf. §4 stk. 1. Det af ledelsen fremsendte grundlag danner grundlag for den fælles drøftelse ved mødet. På mødet drøftes ligeledes hvordan der sikres transparens i plan- lægningsprocessen – herunder forhold omkring mødetid, tilstedeværelse, mødeaktiviteter, selvtilrettelæggelse, op- gaveindhold etc. jf. §4 stk. 3 • Skoleledelsen udarbejder forslag til skoleplan jf. § 4 stk. 2 (Inspirationsskabelon - Skoleplan) på baggrund af drøftel- serne med tillidsrepræsentanten • Samarbejdsmøde: Skoleplanen præsenteres og kvalifice- res i dialog med lærerne jf. §4 stk. 4 inden fag- og opga- vefordeling påbegyndes. Ledelsen træffer på baggrund af dialogen med lærerne efterfølgende den endelige beslut- ning om skoleplanen • Endelig skoleplan forelægger på baggrund af samarbejds- mødet Uddybning: Skoleplanen er dokumentet, som skaber gennemsigtighed i grundla- get for de beslutninger og prioriteringer, ledelsen træffer om |
og organisering. Stk. 2 Skoleplan Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer, grundlaget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved individuel forberedelse samt an- tal lærere på skolen. Bemærkning Klasselæreropgaven kan fordeles på flere. Stk. 3 Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter endvidere, hvordan der sikres transparens i planlægningen og opgavefordelingen. Ledelsen fastlægger ef- ter drøftelse med tillidsrepræsentanten principper for lærernes tilstedevæ- relse, mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrette- læggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde. Bemærkning For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervis- ning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddan- nelse (STU) beslutter ledelsen efter drøftelse med tillidsrepræsentanten, hvilke principper det er relevant at fastsætte, jf. stk. 3, 2. pkt. Stk. 4 Samarbejdsmøde Målsætningerne og skoleplanen præsenteres på et møde mellem skolele- delsen og lærerne med henblik på, at lærerne kan kvalificere målsætnin- gerne og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer endelig beslutning. Bemærkning til § 4 Skoleplanen bidrager til en kvalificeret drøftelse af prioriteringerne af lærernes arbejdstid samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øvrige | anvendelsen af lærernes og øvrige medarbejders arbejdstid for det kommende skoleår. Skoleplanen skal indeholde prioriteringerne på skolen og grundlaget for disse sammen med en beskrivelse af opgavers og indsatsernes indhold. Klasselæreropgaven er fremhævet, ligesom der i skoleplanen skal være en definition af den individuelle forberedelse samt en beskri- velse af organiseringen af den fælles forberedelse/teamsamarbejdet. Indhold af skoleplanen: - ledelsens prioriteringer, - grundlaget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, - klasselæreropgaven, - hvad der forstås ved individuel forberedelse, den fælles for- beredelse samt skolens teamsamarbejde - antal lærere på skolen. Forud for skoleplanens endelige udformning holdes et samarbejds- møde mellem ledelse, TR og lærerne samt de øvrige medarbejdere. Formålet med mødet er, at det samlede kollegium kan kvalificere forslaget til skoleplan, inden lederen træffer en endelig beslutning om udformningen. På mødet får kollegiet dermed mulighed for kol- lektivt at drøfte de konkrete prioriteringer af f.eks. forberedelse, for- ældresamarbejde, klasselæreropgaven og de øvrige opgaver, der skal løses på skolen. Inden dette samarbejdsmøde mht. kvalificering af den endelige plan afholder skoleledelse og TR et møde om grundlaget for ledelsens pri- oriteringer og endelige beslutning om skoleplanen. |
opgaver. Ledelse og tillidsrepræsentant kan aftale alternative fremgangsmåder for at inddrage lærerne og sikre transparens i ledelsens planlægning og prioriterin- ger af lærernes arbejdstid. Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til samarbejdet, jf. også § 14, stk. 2 i Rammeaftale om med- indflydelse og medbestemmelse. Stk. 5 Samarbejde for lærere ansat i pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Xxxxx og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og læ- rere vil arbejde for i det kommende år og ledelsens prioriteringer af lærer- nes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræ- sentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, samt hvad der forstås ved individuel forberedelse. Ledelsen beslutter efter drøftelse med tillidsrepræsentanten, hvilke principper der er relevante at fastlægge fx principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mel- lem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde. Bemærkning Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng i lærernes ar- bejdstid og opgaver samt for de lærere i PPR, der varetager tale-/høre-under- visning af elever, et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Lærere i PPR er ikke omfattet af stk. 1-4. | Indhold: - Drøftelse af målsætning for skolens arbejde - Drøftelse af prioriteringer af arbejdstid overordnet set - Drøftelse af, hvordan der sikres transparens i planlægnin- gen og opgavefordelingen Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til TR udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer. Indhold: - Grundlaget for prioriteringerne - Individuel forberedelse, fælles forberedelse og skolens teamsamarbejde - Forventede gennemsnitlige undervisningstimetal - Øvrige prioriterede indsatser og opgaver - Prioriteringernes evt. betydning for øvrige opgaver - M.v. efter aftale mellem leder og TR Xxxxxxxx fastlægger samtidig, efter drøftelse med tillidsrepræsen- tanten, principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdsti- den og det fælles kollegiale samarbejde. Dette drøftes også på sa- marbejdsmødet og indskrives endeligt i Skoleplanen. Ledelsen fastlægger desuden principper for: - lærernes tilstedeværelse på skolen, - mødeaktiviteter og, - balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde herunder |
lærerens forpligtelser og lederens forventninger til den selvtilrettelagte tid. Skoleledelsens prioriteringer og udarbejdelse af skoleplanen pågår i perioden fra omkring 1. februar til medio april. I denne periode indgår det såkaldte ”grundlags-møde” mellem sko- leledelsen og TR. Dette arbejde ender ud i samarbejdsmødet mellem skolens ansatte i april måned. |
Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer, inkl. xxxxx og helligdage, som falder på mandag til fredag. Arbejdstiden opgøres en gang årligt. Bemærkning Et skoleår regnes typisk fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år. Ved sprogcentre vil skoleåret typisk regnes fra den 1. januar til den 31. decem- ber. Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Kri- sti himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag. | § 5 Arbejdstid Arbejdstiden Arbejdstiden for skoleåret er aftalt til en fast årsnorm og dermed et timetal på 1.924 timer inklusive ferie og helligdage. Den årlige net- toarbejdstid udgør 1680 timer. Normperioden udgør en periode på 1 år fra 1. august til den 31. juli det efterfølgende år. Arbejdstiden placeres på maksimalt 215 arbejdsdage i normperioden. Udgangspunktet er at netto-årsnormen fordeles på 42 uger á 40 ti- mer, hvor arbejdsugerne er de 40 skoleuger (200 skoledage), samt første og sidste uge i elevers sommerferie. Der placeres arbejdsdage i umiddelbar forlængelse af skoleåret og arbejdsdage umiddelbart forud for skoleårets start med henblik på at sikre gode muligheder for sammenhængende tid til forberedelse og efterbehandling i for- bindelse med skoleårets begyndelse og afslutning. Arbejdstiden i før- ste og sidste uge er som udgangspunkt 40 timer pr. uge - andet kan aftales lokalt evt. individuelt. Ugerne kan anvendes til fælles forbe- redelse, teamsamarbejde, kompetenceudvikling og individuel tid. Antallet af arbejdsdage kan differentieres i forhold til de enkelte læ- rere, teams eller funktioner, så der i planlægningen tages højde for en hensigtsmæssig anvendelse af arbejdstiden. Dagen efter Kr. Himmelfartsdag og dagene mellem jul og nytår an- vendes ikke som arbejdsdage for lærerne. I forbindelse med planlægningen af skoleåret udarbejdes en fælles aktivitetskalender for skolevæsenet i Odder kommune, hvor der |
blandt andet fastsættes fælles pædagogiske dage og kompetence- udviklingsdage. Der planlægges årligt med ca. 3 fællesdage for sko- levæsenet. På hver skole udarbejdes en aktivitetskalender, hvor fælles planlæg- nings- og pædagogiske dage og øvrige fællesaktiviteter på skolen og på tværs af nogle skoler er fastlagt. Den fælles aktivitetskalender på skolen drøftes i det lokale MED-ud- valg, som en del af planlægningen af skoleåret. Aktivitetskalenderne udmøntes i en individuel kalender/grundskema, som sammen med opgaveoversigten anskueliggør årets aktiviteter og arbejdstid, så arbejdet kan tilrettelægges hensigtsmæssigt og i god tid. 6. ferieuge afvikles indenfor Ferielovens rammer. Dog afholdes fe- riedagene som hele feriedage med 7,4 timer/dag. |
§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse Stk. 1 Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, indenfor den daglige arbejdstid kl. 7.30-17.00. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Bemærkning Det er forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte ved den konkrete ar- bejdstilrettelæggelse, herunder ved så vidt muligt at undgå skæv arbejdsbe- lastning udover det, der følger af, at arbejdstiden er fordelt på færre uger som konsekvens af antallet af elevernes undervisningsdage. Ved sprogcentre, hvor aftenundervisning er en forudsætningsmæssig aktivitet, er det forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte, herunder ved kun undtagelsesvist at planlægge morgentimer efter aftenundervisning. Stk. 2 For fuldtidsbeskæftigede tilrettelægges den daglige arbejdstid på an- vendte arbejdsdage med mindst 4 timer. Bemærkning Deltidsbeskæftigede kan tilrettelægges med en lavere daglig arbejdstid ved enighed mellem lederen og læreren. | § 6 Arbejdstidens tilrettelæggelse Tilstedeværelse og selvtilrettelagt arbejdstid Lærerens arbejdstid er som hovedregel placeret med fysisk tilstede- værelse på skolen. Skolelederen kan over for den enkelte medarbej- der tillade, at en mindre del af arbejdstiden udføres på anden vis – tidsmæssigt og mht. den fysiske placering. Udgangspunktet er såle- des, at lærernes tilstedeværelse er på skolen i arbejdstiden, men ikke i en rigid forståelse af, at lærerne skal være til stede på skolen i hele deres arbejdstid. På den enkelte skole kan ledelsen og TR aftale rammerne for lærer- nes mulighed for fleksibel tilstedeværelsestid. Rammer for denne mulighed er således: - At der tages højde for, at elevernes læring og trivsel er udgangspunktet for alle beslutninger og tiltag i denne hen- seende - At der tages højde for ambitioner om et fælles skolevæsens med gode og professionelle arbejds- og læringsfælleskaber - At der tages højde for kvalitet i opgaveløsningen - At der tages højde for intentionerne om fælles tilstedevæ- relse, samarbejde og fælles planlægning af opgaver og un- dervisningen - At der tages højde for andre faggruppers mulighed for at udføre deres arbejdsopgaver, samarbejdet mellem de for- skellige faggrupper, og at andre medarbejdergrupper også kan opnå fleksibilitet i deres arbejdsliv |
Stk. 3 Ændringer i den planlagte arbejdstid udenfor tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30 skal varsles med mindst 4 uger, medmindre andet aftales med til- lidsrepræsentanten. Ledelsen kan undtagelsesvis med et kortere varsel beslutte at ændre den planlagte arbejdstid, således at et starttidspunkt er tidligere og/eller slut- tidspunktet senere end tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30. Bemærkning Med undtagelsesvis forstås ændringer, som ikke er systematiske. Stk. 4 Der er indgået aftale om dispensation fra hviletid/fridøgn, jf. Protokollat 1 om hviletid og fridøgn for lærere. | - At der arbejdes ud fra en individuel vurdering for den en- kelte lærer/medarbejder - At lærerens forpligtelser og lederens forventninger til denne selvtilrettelagte tid er tydelig gennemdrøftet mellem læreren/medarbejderen og lederen Hvis der fraviges fra den enkelte uges tilstedeværelsestid for den enkelte lærer/medarbejder, skal der mellem ledelsen og den enkelte være løbende opmærksomhed på omfang, konsekvenser og anven- delse af den omlagte arbejdstid/tilstedeværelsestid. Den del af arbejdstiden, der evt. udføres på anden vis, skal kunne opgøres og gøres til genstand for tilstedeværelse, også som rådighed uden fysisk tilstedeværelse på selve skolen. TR og skoleleder aftaler på hver skole rammerne for fleksibiliteten og registreringen af læ- rernes arbejdstid. |
Stk. 1 Efter drøftelse med læreren udarbejder ledelsen en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden. Bemærkning Opgaverne skal fremgå af opgaveoversigten med en så tilstrækkelig detalje- ringsgrad, at opgaveoversigten kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver. Min- dre opgaver kan samles i mere overordnede opgavekategorier. En kategori kan være ”diverse mindre opgaver på skolen”. Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lære- rens arbejdstid og opgaver, samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Stk. 2 På opgaveoversigten anføres endvidere den planlagte tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse, samlet estimeret tid til opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året samt estimeret tid til op- gaver som ledelsen skønner til mindst 60 timer. Bemærkning Den estimerede tid på opgaveoversigten er vejledende. Det er ikke hensig- ten, at opgaveoversigten skal føre til et utilsigtet timetælleri. Ved fastsættelsen af antal undervisningstimer tages højde for om læreren er deltidsbeskæftiget, har nedsat tid som følge af aldersreduktion, efter- og vi- dereuddannelsesaktiviteter samt større hverv og funktioner. For deltidsbeskæftigede mv. drøftes endvidere den pågældendes deltagelse i fælles aktiviteter, møder, teamsamarbejde mv. | § 7 Opgaveoversigt Opgaveoversigten er først og fremmest et redskab til at skabe over- blik for den enkelte lærer i forhold til løsning af de forventede opga- ver i normperioden. En god opgaveoversigt fungerer som retnings- giver i arbejdet for den enkelte og hermed dialogværktøj mellem læ- rer og ledelsen i forhold til løbende prioriteringer og selve opgaver- nes udførelse. Opgaveoversigten skal angive lærerens opgaver i løbet af normperi- oden og være udfyldt i en sådan grad, at leder og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens samlede arbejdstid og de opgaver, læreren forventes at løse i skoleåret. Der er ikke formkrav til opgaveoversigten, men der er en række indholdskrav. Opgaveoversigten skal indeholde: • den planlagte tid til undervisning • estimeret tid til den individuelle forberedelse og evt. fælles forberedelse og teamsamarbejde • estimeret tid til opgaver, der indholdsmæssigt planlægges senere på året • estimeret tid til opgaver, som ledelsen skønner til mindst 60 timer. Mindre opgaver kan samles i mere overordnede opgavekategorier. En overskrift kan være ”Diverse mindre opgaver på skolen”. Det skal understreges, at eventuelle tidsangivelser skal forstås som en rettesnor og ikke som en binding. Den estimerede tid på opga- veoversigten er således vejledende. |
Stk. 3 Opgaveoversigten udleveres til læreren senest 5 uger før normperiodens begyndelse. Stk. 4 Ledelsen og tillidsrepræsentanten kan aftale en anden model for udarbej- delsen af opgaveoversigten, som kan danne grundlag for, at ledelse og læ- rer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opga- ver. Bemærkning En lokal model kan tilpasses de lokale forhold på skolen og bidrage til at skabe lokalt ejerskab. | I 2021 betyder det, at opgaveoversigten senest udleveres søndag d. 27. juni. Opgavefordelingen mellem lærerne skal være gennemskuelig og ske i åbenhed. Sammen med opgaveoversigten udarbejdes et grundskema for den enkelte lærer. Opgaveoversigten og grundskemaet sandsynliggør løsningen af den samlede undervisnings- og opgaveportefølje, men kan dagligt fraviges i respekt for professionelle vurderinger og prio- riteringer. I grundskemaerne sikres det, at den enkelte lærer har sammenhængende tid til både fælles og individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Den sammenhængende tid kan placeres på varierede tidspunkter af dagen. Grundskemaet er ikke en mødeplan. Opgaveoversigten indeholder et løntilsagn på baggrund af det for- ventede undervisningstimetal. Løntilsagnet indebærer, at læreren som minimum er sikret undervisningstillæg svarende til den under- visning, der fremgår af opgaveoversigten. Opgaveoversigten inde- holder desuden det forventede arbejdstimetal uden for normal ar- bejdstid. Der skal sikres den nødvendige balance mellem de beskrevne opga- ver, undervisningen og forberedelsen, som den enkelte lærer vare- tager. Hvis det i helt særlige tilfælde (vurderes af både ledelse og den enkelte lærer) er nødvendigt for overblikkets skyld og forståelse af en opgave af en helt særlig karakter, kan der udarbejdes, i et gensidigt samarbejde mellem læreren og ledelsen, en præciserende opgavebeskrivelse. Det skal understreges, at en eventuel tidsangi- velse skal forstås som en rettesnor og ikke som en binding. |
For lærere, der løser mange opgaver udover undervisning samt læ- rere med nedsat tid udfærdiges opgaveoversigten i en balanceret form mellem forberedelse, undervisning og opgaver i øvrigt. Kompetenceudvikling af længere varighed afvikles med sammen- hængende tid til undervisning, forberedelse, opgaveskrivning og prø- veafvikling. I opgavefordelingen skal der tages hensyn til at nyuddannede kan have behov for en anden opgavesammensætning end rutinerede medarbejdere (se afsnit for nyuddannede lærere). Det er skoleledelsens ansvar at sikre, at opgaverne kan udføres. Le- delsesteamet skal kunne sandsynliggøre, at opgaven kan udføres in- den for de tildelte tidsressourcer, funktionsbeskrivelser og øvrige rammer. Opgaveoversigten for den enkelte lærer evalueres årligt in- den efterårsferien. På den enkelte skole aftales det, hvorledes der i samarbejde med den enkelte lærer sikres løbende drøftelser af even- tuelle justeringer og prioriteringer af opgaverne med den enkelte læ- rer. Forud for dette drøfter ledelsen og TR hvordan skolen kan struktu- rere dialogen om opgaveoversigterne. Dialogen om opgaveoversig- ten er netop et vigtigt omdrejningspunkt for udførelsen af arbejdet på skolen. Forhold som skoledagens struktur, skemalægning, ar- bejds- og læringsfælleskaber og andre forhold vedrørende skoleda- gens organisering skal indgå i drøftelsen af skoleårets planlægning og gennemførelse. |
Hvis der i løbet af normperioden opstår nye opgaver og/eller et be- hov for at ændre væsentligt på indholdet eller omfanget af de ar- bejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette sna- rest muligt mellem ledelsen og den ansatte. Drøftelsen indeholder eventuelle konsekvenser af ændringerne. Konsekvensen kan f.eks. være ned/om- eller bortprioritering af opgaver og/eller en direkte ledelsesbeslutning om, at overarbejde i et specifikt og aftalt omfang er forhåndsgodkendt. Ved større ændringer i lærerens opgaveover- sigt og mødeskema udarbejder ledelsen en ny opgaveoversigt og et nyt grundskema. |
Stk. 1 Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, som muliggør, at lærerens forberedelsestid afvikles som sammen- hængende og effektiv tid. Bemærkning Forberedelse planlægges ikke til at ligge i elevpauser, hvor læreren har un- dervisning umiddelbart før og efter elevpausen. Elevpauser anvendes typisk til fx elevkontakt i tilknytning til undervisningen, klargøring og oprydning, skift af undervisningslokale, akut opstået behov for forberedelse i forbin- delse med vikartime, rekreative formål, kopiering, sparring med kollegaer, beskeder til forældre, gårdvagt, eller lign. Stk. 2 Hvis læreren oplever, at den individuelle forberedelsestid reduceres, har læreren mulighed for at bede ledelsen om at placere forberedelsestiden. Den placerede individuelle forberedelsestid kan kun i særlige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre formål. Bemærkning Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at lærerens forberedel- sestid ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden. | § 8 Forberedelse Ledelsen skal forholde sig til forholdet mellem undervisning og for- beredelse. I drøftelsen mellem ledelsen og TR om grundlaget for le- delsens prioriteringer er det specifikt, at ledelsen skal forholde sig til prioriteringen af den individuelle forberedelsestid, men også til den fælles forberedelse og teamsamarbejdet. I skoleplanen beskriver le- deren også, hvad der forstås med individuel forberedelse på skolen, samt hvorledes den fælles forberedelse og teamsamarbejdet udleves og gennemføres på skolen. Der skal sikres mulighed for sammenhængende forberedelsestid i lø- bet af året. Den individuelle del af forberedelsen skal fremgå af læ- rerens opgaveoversigt med en estimeret tidsangivelse, så læreren ved, hvor meget forberedelsestid, der er planlagt med. Når læreren kender både den estimerede tid til den individuelle forberedelse og indholdet i den individuelle forberedelse, har leder og lærer et reelt grundlag for sammen at vurdere, om der er sammenhæng mellem lærerens tid til undervisning og forberedelse. Dette forhold kan være genstand for dialog i løbet af skoleåret. Forberedelsen kan ikke foregå i elevernes pausetid, men her løses andre opgaver såsom gårdvagter, klargøring og oprydning, sparring med kollegaer, beskeder til forældre, rekreative formål m.v. Ledel- sen og TR drøfter hvorledes disse opgaver tydeliggøres og fordeles i dagligdagen samt hvorledes disse faktisk og reelt udføres af alle an- satte, således dette ikke skal være genstand for forskellige håndte- ringer. |
Hvis læreren oplever, at forberedelsestiden reduceres eller forsvin- der, har læreren ret til at bede om at få forberedelsen skemalagt. Er forberedelsestiden blevet skemalagt, kan tiden kun i særlige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre for- mål. |
§ 9. Ændringer i løbet af normperioden Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter lederen efter dia- log med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opga- ven har for lærerens samlede opgaver. Bemærkning Xxxxxxxx kan fx beslutte at ned- eller bortprioritere opgaver, at justere må- den hvorpå opgaver løses, at opgaver omfordeles til andre lærere, at lære- rens nye samlede opgaver i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejds- tid ved normperiodens udløb vil kunne medføre overtid, hvis der ikke sker ændringer senere i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til at understøtte et rimeligt forhold mellem undervisning og forbere- delse. Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale om en ny større opgave el- ler større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, inddrages tillidsre- præsentanten. Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringens konsekvens for lære- rens samlede opgaver. | § 9 Ændringer i løbet af normperioden |
Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyuddannede med henblik på at understøtte nyuddannedes mulighed for at få en god start på lærerlivet. Bemærkning Der skal være opmærksomhed på antallet af undervisningstimer, at under- visningsopgaverne falder inden for nyuddannedes forudsætninger og erfa- ring med faget, at begrænse antallet af fag og klasser, ligesom der skal ska- bes rum for at nyuddannede kan reflektere over egen og andres praksis med henblik på udvikling i forhold til undervisningsopgaven, forældresamarbejde, inklusion samt samarbejde med PPR og øvrige kommunale personalegrup- per. Nyuddannede lærere er lærere med mindre end to års beskæftigelse som lærer. | § 10 Nyuddannede lærere Xxxxxxxxxxx lærere skal tilgodeses positivt de første to år af an- sættelsen efter endt læreruddannelse. Skolerne opfordres til at søge inspiration til håndtering inden for følgende tiltag: - Tydeliggørelsen af ledelsens rolle og ansvar i støtten til ny- uddannede - Tydeliggørelsen af teamets rolle og ansvar i støtten til ny- uddannede - Mentorordning eller andre støtteforanstaltninger - Introduktionsforløb med elementer omkring forældresam- arbejde, undervisningsdifferentiering, arbejds- og lærings- fælleskaber, supervision, co-teaching m.m. - Netværk for nyuddannede - Samarbejdet med kommunale støttefunktioner I opgaveoversigten skal der tages et særligt hensyn til nyuddannede lærere. Det tilstræbes, at det årlige undervisningstimetal til nyud- dannede lærere er på maksimalt 750 timer og er gældende for det første år af ansættelsen. Der afsættes den fornødne tid til den nyuddannede lærer til mentor- samarbejde eller lignende med erfaren lærer. Til den erfarne lærer afsættes det ligeledes den fornødne tid til mentorsamarbejde med nyuddannede lærere. |
§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år Stk. 1. For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende: a) For læ- rere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdoms- kostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæftigede. For deltidsbeskæftigede og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer for- holdsmæssigt. b) For lærere ved selvstændige kommunale institutioner for voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsæt- tes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret. Stk. 2. Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år. Stk. 3. Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdsti- den er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende ti- mer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1. | § 11 Ansatte, der er fyldt 60 |
§ 11a.Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år Stk. 1 Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad. Stk. 2 Deltidsbeskæftigede har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse. Stk. 3 Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori læreren fylder 60 år. | § 11a Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år |
§ 12. Opgørelse af arbejdstiden Stk. 1 Den præsterede arbejdstid opgøres således: Arbejdsdage medregnes med tiden mellem start- og sluttidspunkt for ar- bejdstiden. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsste- det. Bemærkning I arbejdstiden medregnes også arbejdstimer, som ikke er tidsmæssigt place- ret af ledelsen. Ledelse og tillidsrepræsentant aftaler den praktiske håndte- ring af, hvordan eventuel selvtilrettelagt tid medregnes i arbejdstidens opgø- relse, herunder ved dage med ret til fravær, jf. punkt 2. Håndteringen kan fx ske ved, at læreren registrerer arbejdstiden eller at læ- reren på forhånd meddeler, hvornår timerne præsteres. Arbejdstimer, som er godkendt af ledelsen eller har været nødvendige af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdet, fx tilfældig forlængelse af et forældremøde eller en akut opstået opgave i forbindelse med en elev, indgår i opgørelsen. 2. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal arbejdsti- mer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Bemærkning I det antal arbejdstimer, som den ansatte skulle have arbejdet den pågæl- dende dag, medregnes også arbejdstimer, der ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Såfremt intet andet er aftalt mellem ledelse og tillidsrepræsentant jf. punkt 1, medregnes den gennemsnitlige arbejdstid pr. anvendt arbejdsdag i normperioden. | § 12 Opgørelse af arbejdstiden Opgørelse af den præsterede arbejdstid med henblik på at afregne eventuelt merarbejde/overarbejde sker som hidtil, når skoleåret af- sluttes. Skolens ledelsesteam skal løbende være opmærksom på læ- rernes præsterede arbejdstid, så justeringer i løbet af normperioden registreres. Lærerne medvirker til at sikre en smidig registrering. Metoden for opgørelsen aftales mellem TR og skolelederen, og me- toden for opgørelsen udmeldes af ledelsen ved skoleårets start. Ved normperiodens afslutning skal lærernes samlede arbejdstid kunne dokumenteres med henblik på korrekt udbetaling af eventuel overtid og øvrige tillæg. |
Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Ved længe- revarende fravær af mere end 4 ugers varighed, fx sygefravær og fravær af familiemæssige årsager, medregnes for fuldtidsbeskæftigede 7,4 timer. 3. Afviklede ferietimer medregnes. 4. Helligdage, som falder på mandag til fredag, medregnes med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsbeskæftigede. 5. Afspadsering, som er afviklet i normperioden, medregnes. 6. Aldersreduktion medregnes, jf. § 11. 7. Arbejdstimer, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normpe- rioden efter de herom fastsatte regler, medregnes. 8. Lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udfø- res som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden med 14 arbejds- timer og 10 timers rådighedstjeneste pr. døgn. Udrejse- og hjemrejsedage medregnes ud fra konkret optæl- ling, således at der først medregnes op til 14 arbejdstimer og herefter medregnes op til 10 timer med rådighedstjeneste. Rå- dighedstjeneste medregnes i arbejdstiden med 1/3 eller udbe- tales med sædvanlig timeløn gange 1/3 ved førstkommende lønudbetaling efter registrering. Bemærkning Ved døgn forstås i denne sammenhæng kalenderdøgn, dvs. 24 timer fra døg- nets begyndelse kl. 00.00 til det efterfølgende døgns begyndelse kl. 00.00. Rådighedstjeneste medregnes med 1/3 pr. døgn, uanset om den ansatte til- kaldes til effektiv tjeneste under rådighedstjenesten. Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, studieture m.v. (arrangementer med |
overnatning) medregnes efter nr. 8, ikke efter nr. 9. 9. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn. Bemærkning Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn. Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden. Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse. 10. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 ti- mer. Bemærkning Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet. 11. Arbejdstimer, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes. Bemærkning til stk. 1 Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid. Stk. 2 Skal der på grund af til- eller fratræden i løbet af skoleåret foretages en op- gørelse af arbejdstiden, opgøres den i forhold til en normberegning på grundlag af 7,4 timer pr. kalenderdag i normperioden ekskl. lørdage og søndage i ansættelsesperioden. |
Stk. 3 Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervisning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved fol- keskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder: Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1. Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven hol- des uden for arbejdstidsopgørelsen. Timetaksten udgør 208,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomst- ansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjene- stemandslignende pension. Stk.4 Ledelsen udleverer til læreren en opgørelse over den præsterede arbejds- tid mindst ved udgangen af hver 3. måned. |
§ 13. Overarbejde og merarbejde Stk. 1. Hvisdenpræsteredearbejdstid har oversteget arbejdstiden for normperio- den, jf. § 5, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. Stk. 2. Deltidsbeskæftigedes arbejdstimer, derikkeoverstiger arbejdstiden for fuld- tidsbeskæftigelse, jf. § 5, godtgøresdog kun med afspadsering af samme va- righed eller med almindelig timeløn. Bemærkning til § 13 Overarbejdeogmerarbejdeskalværepålagtellernødvendigt afhensyntilenfor- svarligvaretagelseaf tjenesten. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikati- onsløn på udbetalingstidspunktet. | § 13 Overarbejde og merarbejde |
Stk. 1. Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode. Bemærkning Afspadsering gives som sammenhængende tid af minimum 4 timers varig- hed, medmindre andet aftales mellem leder og lærer. Resttimer gives som sammenhængende tid. Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling ved den førstkommende lønudbetaling. Stk. 2. Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 72 timer i forvejen. Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. | § 14 Afspadsering |
Stk. 1 For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehel- ligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg. Stk. 2 Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering. Stk. 3 Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Bemærkning til § 15 Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefor- deling udføres i følgende tidsrum: Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen). Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24. Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24. Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24. Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24. Tillægget efter § 15 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgø- relse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 16. Ulempetillæg udbetales efter afvikling ved den førstkommende lønudbeta- ling efter registrering, medmindre andet aftales. | § 15 Ulempegodtgørelse |
Stk. 1 Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et til- læg på 50 pct. Stk. 2 Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 12. Stk. 3 Der ydes herudover tillæg efter § 15. Stk. 4 Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Bemærkning til § 16 Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tje- nestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24. Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsbeskæftigets ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen. Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågæl- dende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten). Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. § 14. Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i ste- det kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling. | § 16 Weekendgodtgørelse |
Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fri- dage eller godtgørelse for over- eller merarbejde. Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 15 og weekendgodtgø- relse efter § 16. |
§ 17. Tillæg for delt tjeneste Stk. 1 For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (31/3 2000-niveau). Stk. 2 Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (31/3 2000-ni- veau) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget beta- les pr. påbegyndt halve time. Bemærkning Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mel- lemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11. | §17 Tillæg for delt tjeneste |
§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv. Stk. 1 Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (ar- rangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgø- relse, jf. § 15. Stk. 2 Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbe- gyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15, og weekendgodtgørelse, jf. § 16. | §18 Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv. |
Stk. 1. Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller sup- plerer denne aftale. Bemærkning Der henvises til rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler (04.82) samt aftale om konvertering af ulempetillæg (04.86). Stk. 2 Protokollat 1 om hviletid og fridøgn kan ikke fraviges ud over det, der føl- ger af protokollatet. | §19 Lokalaftaler |
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse Stk. 1 Aftalen gælder fra d. 1. august 2021, dog således at følgende bestemmel- ser om samarbejde og planlægning gælder fra den 1. januar 2021 med henblik på, at alle dele af aftalen kan virke senest fra skoleåret 2021/2022: § 3 Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau for så vidt angår at fælles viden om erfaringerne med samarbejdet på skoleniveau kan indgå i drøftelser på samarbejdsmødet i skoleåret 2021/2022, jf. § 2, stk. 2. § 4. Samarbejde på skoleniveau ift. skoleåret 2021/2022. § 7. Opgaveoversigten ift. skoleåret 2021/2022. § 8. Forberedelse ift. skoleåret 2021/2022. Stk. 2. For sprogcentre, der følger kalenderåret som normperiode, skal skoleåret 2021/2022 forstås som kalenderåret 2022. Stk. 3. Aftalen kan skriftligt opsiges af aftalens parter med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 20XX1. | §20 Ikrafttræden og opsigelse |
1 Parterne er enige om, at aftalen tidligst kan opsiges ved den førstkommende overenskomstfornyelse efter OK21.
Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn Stk. 1 Den daglige hvileperiode kan nedsættes fra 11 til 8 timer op til 12 gange pr. skoleår for den enkelte ansatte. Det kan lokalt aftales, at nedsættelsen kan ske op til 20 gange pr. skoleår. Stk. 2 Delt tjeneste kan ikke overstige en sammenhængende periode på 12 ti- mer, med mindre det aftales lokalt. Stk. 3 Der kan lokalt indgås aftale om, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn. Stk. 4 Under deltagelse i lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnat- ning) ses bort fra kravet om daglig hvileperiode. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn. Bemærkning til protokollat Såfremt den ansatte vælger ansættelse efter folkeskole- eller ungdomsskole- overenskomstens timelønsbestemmelse for ansættelse i ungdomsskolens fritidsundervisning, er denne ansættelse ikke omfattet af ovenstående be- grænsninger. I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fravi- ges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende be- skyttelse. | Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn |
Rådgivning ift. samarbejde på kommuneniveau I tilfælde af, at samarbejdet på kommuneniveau i henhold til aftalens §2, §2a, eller § 3 ikke fungerer, kan hver af de lokale parter anmode om råd- givning hos de centrale parter til at forbedre samarbejdet. I rådgivningen indgår, at de centrale parter anviser mulige løsninger og/eller forslag til det lokale samarbejde med henblik på, at de lokale parter med udgangs- punkt heri finder en løsning. De centrale parter bistår i fornødent omfang i de lokale drøftelser. Bemærkning Mulige løsninger og/eller forslag kan fx udledes af de centrale parters fælles inspiration fra lokale erfaringer i kommuner eller på skoler, hvor samarbej- det anses for velfungerende. Rådgivningsmuligheden for sprogcentre og ungdomsskoler gælder alene § 2a, hvor de lokale parter er skoleledelsen/kommunen og den lokale repræ- sentant af Uddannelsesforbundet. Samarbejde på skoleniveau I tilfælde af, at samarbejdet på skoleniveau i henhold til § 4 ikke fungerer, bistår kommunen og den lokale kreds med at forbedre samarbejdet. Bemærkning Ledelse eller tillidsrepræsentanten kan hver især eller sammen rette hen- vendelse til kommune og kreds med henblik på bistand. | Bilag 1 - Rådgivningsmulighed Det fagretlige system, rådgivningsmuligheden og det generelle samarbejde Arbejdstidsaftalen er en aftale i overenskomstmæssig forstand. Det betyder, at begge parter er forpligtet til at overholde overenskom- sten. Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt aftalens bestemmelser er overholdt, vil parterne kunne føre en sag i det fagretlige system. Kernen i aftalen er samarbejde, og derfor er det aftalt, at skolerne kan få bistand fra kommune og lærerkreds i fællesskab til at forbedre samarbejdet, ligesom kommune og kreds kan søge rådgivning om samarbejdet hos de centrale parter. Det er også en del af aftalen, at de centrale parter kan bistå i de lokale drøftelser mellem kommune og kreds. Så vidt muligt afklares eventuelle uenigheder vedr. arbejdstid i første omgang mellem nærmeste leder og den enkelte lærer, og efterføl- gende mellem læreren, TR og den nærmeste leder. Ved fortsat uenig inddrages i første omgang skolelederen og tillidsrepræsentanten. Så- fremt de lokale drøftelser ikke afklarer uenighederne inddrages Skanderborg-Odder Lærerkreds og direktøren for Børn, Uddannelse, Kultur. Arbejdet med at følge op på og evaluere samarbejdet er en fælles løbende forpligtelse og ikke mindst i forbindelse med skoleårets plan- lægning, og dette gøres bedst lokalt mellem ledelsen, den enkelte lærer, de øvrige medarbejdergrupper og den lokale TR. Som supplement til de lokale dialoger og til videreudvikling og sikring af den forståelse af dialog og samarbejde, som denne skrivelse in- deholder, afholdes der kvartalsvise møder mellem Odder Kommune |
og Skanderborg-Odder Lærerkreds, hvor det blandt andet foretages en løbende evaluering af forhold vedrørende lærernes arbejdsfor- hold. Odder kommune og Skanderborg-Odder Lærerkreds arrangerer des- uden årlige temamøder (1-2 stykker) med deltagelse af tillidsrepræ- sentanter og skoleledelserne samt øvrige samarbejdspartnere med henblik på at videndele om og udvikle de bedste rammer for realise- ring af folkeskolelovens visioner og målsætninger og Xxxxx Xxxxx- nes Børne- og Ungepolitik. Se tidsplaner. Temaerne i både de lokale drøftelser og på de årlige overordnede møder kunne være: - Forberedelse herunder fælles forberedelse (form, indhold, metode m.m.) og sammenhæng mellem undervisning, øv- rige opgaver og forberedelse - Rekruttering og fastholdelse - Arbejds- og læringsfællesskaber i rammen af et fleksibelt arbejdsliv - Temasamarbejde - Samarbejdet mellem TR og skoleledelsen - Etc. |
Tidsplan:
Dato/tidsrum | Aktivitet | Bemærkninger |
Oktober | Den fælles opsamling sker årligt i oktober måned. Deltagere er kreds, lokale TR’ere, skoleledelserne og direktør. Den lokale fællestillids- mand for BUPL og SLF kan indgå i disse drøftelser. | |
Inde julefe- rien | DE KOMMUNALE RAMMER OG AFTALER inkl. kommunens redegørelse. Kredsen modtager denne inden påbegyndelsen af juleferien. | |
Januar | Den fælles drøftelse sker årligt i januar måned. Deltagere er kreds, lokale TR’ere, sko- leledelserne og direktør. Den lokale fællestillidsmand for BUPL og SLF kan indgå i disse drøftelser. Kredsen har modtaget den kommunale redegørelse i december, inden juleferiens start, året før. | |
Februar - april | Skoleledelsens prioriteringer og udarbejdelse af skoleplanen pågår i perioden fra om- kring 1. februar til medio april. I denne periode indgår det såkaldte ”grundlags-møde” mellem skoleledelsen og TR. Dette arbejde ender ud i samarbejdsmødet mellem skolens ansatte i april måned. Pæ- dagoger og andre medarbejdere kan deltage i dette samarbejdsmøde. | |
Ultimo juni | Den færdige opgaveoversigt skal udleveres senest fem uger forud for normperiodens begyndelse (som er 1. august). Hvilket betyder at opgaveoversigten senest udleveres søndag d. 27. juni 2021. |