AFTALE OM BENYTTELSE AF AREAL TIL OFFENTLIG STI
AFTALE OM BENYTTELSE AF AREAL TIL OFFENTLIG STI
Mellem matr. nr. xx, Klitmøller Xxxx, Xxxxxx Vandet, beliggende Xxxxx Xxxxxxxxxx Vej, Klitmøller Ejer:
og
Thisted Kommune CVR nr. 29 18 95 60
Teknik og Xxxxxxx Xxxxxxxx 0
7760 Hurup
er der indgået følgende aftale vedr. Thisted Kommunes brugsret til en del af matr. nr. xx, Klitmøller Xxxx, Xxxxxx Vandet.
Aftalen indgås i forbindelse med Thisted Kommunes etablering af en offentlig sti, boardwalk ved åen mm. langs Klitmøller Å i henhold til beskrivelse, tegning nr. LA-01-C, dateret 2019.06.04.
Gangstien anlægges som en sti i stenmel, principielt jf. tegning LA-01-A og LA-50-E1 gangsti efter nærmere præcis placering i terræn.
Der gives offentligheden ret til fri og uhindret færdsel til fods på stien. Aftalen indgås for en periode på 30 år og tinglyses på ejendommen.
§ 1
Brugsrettens genstand
Den til enhver tid værende lodsejer af matr. nr. xx, Klitmøller Xxxx, Xxxxxx Vandet, overdrager herved brugsretten til en mindre del af xxxx.xx. xx, Klitmøller Xxxx, Xxxxxx Vandet. Thisted Kommunes brugsret omfatter de på tegning LA-01-C viste arealer. Arealerne stilles til rådighed for Thisted Kommune uden vederlag eller årlig leje.
§ 2
Anvendelse
De af brugsretsaftalen omfattede arealer må anvendes til etablering af en offentlig sti.
Efter etablering af stien tillægges Thisted Kommune brugsret hertil. Stien vil være åben for almindelig gående færdsel for Thisted Kommunes borgere, besøgende, turister m.fl.
Der tillægges Thisted Kommune ret til fri og uhindret færdsel med de nødvendige maskiner på xxxx.xx. xx, Klitmøller Xxxx, Xxxxxx Vandet i forbindelse med såvel etablering af sti etc., som efterfølgende rengøring og vedligeholdelse heraf.
Der må ikke foretages ændringer i de anlæg, som Thisted Kommune har etableret og bekostet uden forudgående tilladelse fra kommunen.
§ 3
Ejendomsret
Ejendomsretten til stien og de inventardele, der måtte blive opstillet/etableret i forbindelse hermed, tilkommer Thisted Kommune, mens arealerne forbliver i lodsejerens eje.
§ 4
Rengøring og vedligeholdelse
Thisted Kommune forestår al rengøring og vedligeholdelse af alle af kommunen etablerede anlæg, men forbeholder sig ret til at overdrage den daglige vedligeholdelse til trediemand.
§ 5
Udgifter
Thisted Kommune afholder samtlige udgifter i forbindelse med etablering, rengøring og vedligeholdelse.
Thisted Kommune afholdes ligeledes samtlige udgifter i forbindelse med tinglysning af denne aftale.
§ 6
Ikrafttræden og opsigelse
Brugsretten træder i kraft den 1. maj 2020 og er gældende i 30 år frem. Brugsretsaftalen er uopsigelig fra begge parters side.
I sidste kvartal af 2049 optages forhandlinger mellem den til enhver tid værende ejer af matr. nr. 32bk, Klitmøller Xxxx, Xxxxxx Vandet og Thisted kommune om indgåelse af ny brugsretsaftale.
§ 7
Øvrige vilkår
Den til enhver tid værende lokasejer af matr. nr. 32bk, Klitmøller Xxxx, Xxxxxx Vandet afholder udgifter til skatter og afgifter for området som hidtil.
Med hensyn til misligholdelse henvises til dansk rets almindelige regler herom.
§ 8
Tinglysning
Aftalen tinglyses servitutstiftende forud for evt. pantegæld på xxxx.xx. xx, Klitmøller Xxxx, Xxxxxx Vandet.
Påtaleberettiget er Thisted Kommune.
Med hensyn til allerede påhvilende pantehæftelser og servitutter henvises til tinglysningens oplysninger desangående.
Klitmøller, den 2020 Thisted, den 1. maj 2020
……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………
Thisted Bolig Thisted Kommune