KØBSAFTALE
KØBSAFTALE
Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Give
Undertegnede sælger:
Vejle Kommune XXX.xx. 29189900
Xxxxxxxxx 0
7100 Vejle Kommune
sælger og betinget overdrager herved til medundertegnede køber:
NAVN:
ADRESSE:
POSTNR. + BY:
CVR NR.:
den sælger ifølge tinglyst adkomst tilhørende ejendom matr. nr. 11æ, Give By, Give, areal ifølge tingbogen 1963m², heraf vej 0m² (i det følgende benævnt Ejendommen).
Ejendommen er beliggende Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Give.
Ejendommen har været i offentligt udbud i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. Nærværende købsaftale er indgået på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i det annoncerede udbudsmateriale samt de heri anførte bilag.
Parterne er enige om ejendommens beliggenhed og afgrænsning samt adgangsvejen hertil.
Ejendommen overdrages med de samme rettigheder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger. Der henvises til ejendommens blad i tingbogen, hvoraf fremgår, at der på ejendommen er tinglyst følgende servitutter:
• 01.11.1938 adgangsforhold – dokument om overkørsel, fælles ind- og udkørsel mv.
• 05.01.1966 varmeforsyning
• 03.05.1982 dokument om forsynings-/ afløbsledninger mv.
Køber respekterer, at der på ejendommen skal tinglyses ny servitut med indhold som anført i nedennævnte § 14.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 032026, der udlægger områdets anvendelse til boliger, butikker, kontorer og offentlige institutioner.
Overdragelsen sker i øvrigt på følgende nærmere aftalte vilkår:
§ 1
Handlens omfang
Under overdragelsen er indbefattet de på ejendommen værende bygninger med disses jord-, mur og nagelfaste tilbehør, alle slags ledninger og installationer, alle faste lampesteder, anlæg og hegn, buskvækster, andre beplantninger samt i øvrigt ejendommens rette tilliggende og tilhørende.
Der medfølger ikke løsøre. Ejendommen overtages uden særlig afmærkning eller afgrænsning af skel.
I det omfang, det forefindes på ejendommen, medfølger sanitet og alt i vægge og gulve monteret badeværelsesudstyr, faste indvendige lamper i opholdsrum og baderum, udvendige lamper, hårde hvidevarer, postkasse og renovationsstativer/ beholdere.
Kunstværk foran indgangspartiet medfølger ikke i handlen.
§ 2
Oplysninger
Sælger oplyser:
at bygningsarealerne og oplysningerne i øvrigt ifølge BBR-ejermeddelelsen og tingbogsattesten kan afvige fra de faktiske forhold, og køber er indforstået med selv at tilrette eventuelle unøjagtigheder,
at de på ejendommen værende bygninger og installationer sælger bekendt er lovligt opført, indrettet og benyttet, og at der sælger bekendt ikke findes skjulte fejl og mangler ud over, hvad der er nævnt i udbudsmaterialet samt nærværende købsaftale,
at eventuelle termoruder overtages i den stand, hvori de er og forefindes og beset af køber uden nogen form fra garanti fra sælger for punkteringer og defekter,
at der sælger bekendt ikke er rejst eller verserer sager eller består uopfyldte krav fra det offentlige eller private vedrørende ejendommen,
at der ikke påhviler ejendommen gæld vedr. tilslutning og anlægsarbejder, herunder vej, fælles anlæg, fællesantenne, el, gas, varme, vand, kloak, rensnings- og ledningsanlæg, og at der sælger bekendt ikke er planer om/ truffet beslutning om, udført arbejde eller afsagt kendelser vedrørende før- nævnte, for hvilke udgifterne senere vil blive pålagt ejendommen,
at sælger ikke har begæret ejendommen omvurderet eller indgivet klage over den fastsatte vurdering,
at ejendommen er fri for lejemål af enhver art,
at ejendommen er beliggende i et område, der er områdeklassificeret som lettere forurenet. Der er ikke kortlagte områder på matriklen.
I tilfælde af ombygning, ændret anvendelse eller lign. må køber påregne, at der kan blive stillet yderligere myndighedskrav for, at ejendommen lever op til gældende krav.
§3
Ansvarsfraskrivelse
Ejendommen overtages i den stand, hvori den er og forefindes og som beset af køber. Sælger fraskriver sig ethvert ansvar med hensyn til ejendommens tilstand, herunder mangler på grund af jordbundens beskaffenhed, mangler for så vidt angår arealfravigelser og mangler ved bygningerne, synlige som skjulte, idet det bemærkes,
at sælger ikke er bekendt med ejendommens tilstand ud over det i udbudsmaterialet samt nærværende købsaftale nævnte.
Sælger fraskriver sig ligeledes ansvaret for så vidt angår retlige mangler, bortset fra vanhjemmel.
Køber erklærer sig udtrykkeligt bekendt med ovenstående klausul ved sin underskrift på nærværende købsaftale, ligesom køber samtidig hermed giver afkald på over for sælger at gøre misligholdelsesbeføjelser af enhver art gældende, herunder at kræve forholdsmæssigt afslag, erstatning eller kræve handlen hævet.
Handelsvilkårene, herunder ejendommens pris, er afstemt under hensyntagen hertil.
Køber erklærer i denne forbindelse at være blevet opfordret til sammen med egne rådgivere, herunder også byggeteknisk rådgiver, at foretage en nøje besigtigelse af hele ejendommen med installationer.
§ 4
Forbrugerbeskyttelse
Parterne er gjort bekendt med, at handlen ikke er omfattet af lov om forbruger- beskyttelse, herunder at køber har 6 hverdages fortrydelsesret, jf. lov nr. 391 af 14. juni 1995.
§ 5
Forsikringsforhold
Ejendommen er brand- og husejerforsikret i Gjensidige Forsikring under fællespolice nr. 30-1080639, og denne forsikring omfatter nyværdiforsikring ved bygningsbrand og anden bygningsbeskadigelse incl. stormskade.
Sælger oplyser, at bygningsforsikringen ikke omfatter angreb af svamp og insekter, skjulte rør og udvidet rørskade for så vidt angår nogen af bygningerne.
Køber bærer selv ansvaret for, at de af køber ønskede forsikringer kan tegnes i forbindelse med overtagelsen.
§ 6
Overtagelsesdag
Overtagelsen fastsættes til den / 2017, fra hvilken dato ejendommen
henligger for købers regning og risiko i enhver henseende.
I tilfælde af ildebrand og andre skader, for hvilke der er tegnet forsikring, er risikoen dog overgået til køber allerede fra tidspunktet for aftalens indgåelse med ret til at modtage forsikringssummerne til anordningsmæssig anvendelse mod forinden at opfylde nærværende købsaftales bestemmelser.
Ejendommen overtages hverken ryddeliggjort eller rengjort, og sælger forbeholder sig ret til at efterlade møbler og andet inventar, herunder gamle hårde hvidevarer m.v.
Sælger afleverer ejendommen senest på overtagelsesdagen kl. 12.00.
§ 7
Købesum m.m.
Købesummen er aftalt til kontant kr.
skriver kr. 00/100, der berigtiges kontant pr. overtagelsesdagen.
Såfremt overtagelsesdagen falder mere end 1 måned efter, at sælger har meddelt accept af nærværende købsaftale forpligtiger køber sig til at stille sikkerhed for sine forpligtigelser overfor sælger ved, senest 6 hverdage efter sælgers meddelelse af accept af købstilbuddet, at udstede en almindelig uigenkaldelig betalingsgaranti udstedt af et anerkendt dansk pengeinstitut på, at den kontante købesum er til sælgers disposition senest pr. overtagelsesdagen. Vejle Kommune, Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxx, indsættes som garanti begunstiget.
Der fremsendes digital faktura senest 8 dage før overtagelsesdagen.
Købesummen frigives til sælger på overtagelsesdagen, mod at sælger indestår for, at køber modtager endeligt og anmærkningsfrit skøde på restancefri ejendom.
Sælger forbeholder sig ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til forfaldstid eller bankgarantien ikke fremsendes rettidigt.
I tilfælde af forsinket betaling, forrentes købesummen med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats (Nationalbankens udlånsrente) med et tillæg, jf. Rente- lovens § 5 (pr. 1.8.2002 7 %), fra overtagelsesdagen og indtil betaling sker, eller – efter sælgers valg – enten til handlen eventuelt ophæves af sælger eller til den overtagelses-
dag, som efter en ophævelse af handlen måtte blive fastsat i forbindelse med sælgers salg af ejendommen til anden side.
I tilfælde af misligholdelse er køber under alle omstændigheder forpligtet til at holde sælger skadesløs for samtlige udgifter i forbindelse med handlens indgåelse og ophævelse, herunder bl.a. udgifter til advokat m.v.
Såfremt køber eller ny ejer på et senere tidspunkt måtte ønske at opføre yderligere byggeri på ejendommen i forhold til det eksisterende erhvervsareal på 888 m2, heraf tagetage 270 m2, jf. BBR-meddelelse, udløser dette en ekstra betaling til sælger pr. etagekvadratmeterbebyggelse på 700 kr./m2 excl. moms. Beløbet forfalder til kontant betaling til sælger 14 dage efter, at byggetilladelse er meddelt. Denne forpligtelse for køber gælder indtil 10 år fra overtagelsesdagen.
Køber eller den til enhver tid værende ejer af ejendommen forpligter sig til skriftligt og uden ugrundet ophold at meddele sælger, når der er meddelt byggetilladelse til udnyttelse af byggeretter, som overstiger de eksisterende 888 m2 bebyggelse.
Køber må påregne og bærer risikoen for, at den momsmæssige behandling af salget eventuelt kan afhænge af den påtænkte anvendelse af den eksisterende bygning.
Ejendommen sælges dog fra Vejle Kommunes side ikke med henblik på nedrivning. Skal købesummen eller tillægskøbesum ifølge skattemyndighederne tillægges moms påhviler det således køber – i forholdet til sælger – at afregne moms af købesum og evt. tillægskøbesum.
§ 8
Refusion
Med overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse over ejendommens indtægter og udgifter. Saldoen berigtiges kontant på anfordring.
Eventuelle forfaldne ydelser før eller på skæringsdagen betales af sælger.
Køber drager omsorg for rettidig betaling af alle forbrugsafgifter og ejendomsskatter, der forfalder efter overtagelsesdagen, og dette gælder uanset, om opkrævningskortene måtte lyde på sælgers navn.
Sælger sørger for aflæsning af forbrugsmålere pr. overtagelsesdagen. Sælger giver forsyningsselskaberne besked herom samtidig med meddelelse om ejerskifte.
Sælger sørger for evt. afmelding af PBS.
§9
Seneste ejendomsvurdering
Ejendommen er ved den senest foretagne ejendomsvurdering pr. 01.10.2016 vurderet til kr. 2.950.000 heraf grundværdi kr. 1.099.300.
Ovennævnte værdiansættelse tager udgangspunkt i ejendommens hidtidige anvendelse som er ”bygning til bibliotek”. Køber må påregne, at eventuel overgang til ændret anvendelse kan medføre en ændret værdiansættelse.
Sælger oplyser, at ejendommen på nuværende tidspunkt er fritaget for ejendomsskat af grundværdien. Køber må forvente, at ejendommen fremover bliver selvstændigt vurderet og skatteansat, og at der derfor skal betales ejendomsskatter mv. med hensyn til denne.
§ 10
Forsyningsforhold
Der henvises til ejendomsdatarapport, der indgår som bilag til denne købsaftale.
§ 11
Miljøforhold
Der henvises til ejendomsdatarapport, der indgår som bilag til denne købsaftale.
§ 12
Medlemsskaber
Køber indtræder i sælgers rettigheder og forpligtelser over for ejendommens forsyningsselskaber. Køber betaler samtlige tilslutningsafgifter efter de for de respektive forsyningsselskabers gældende takstbestemmelser. Køber afholder evt. udgifter forbundet med etablering af forsyningsledninger fra eksisterende hovedledninger og frem til ejendommen.
Sælger forbeholder sig retten til evt. andele, driftsfonde, andelskapital og lignende samt efterbetaling for leverancer indtil skæringsdagen.
§ 13
Momsreguleringsforpligtelse
Sælger erklærer, at der ikke på den solgte ejendom er nogen reguleringsforpligtelse for investeringsgoder, jf. lovbkg. nr. 966 af 14. oktober 2005 om merværdiafgift med ændringer.
§ 14
Særlige forpligtigelser for køber – servitutstiftende lysning Overskydende jord
Vejle Kommune skal vederlagsfrit tilbydes ren tiloversbleven fyld fra enhver grundudgravning og terrænregulering på ejendommen. Fyldet leveres vederlagsfrit på det sted i kommunen, som kommunen anviser. For levering af fyld betaler den til enhver tid værende ejer i henhold til gældende takst.
Eksisterende ledningsforhold
Ledninger og kablers antal og placeringer skal altid påvises i marken af ledningsejerne inden evt. gravearbejde påbegyndes.
Hvis ejendommens bebyggelse indebærer, at der skal ske flytning eller forstærkning af ledninger og kabler eller lign., afholder køber eller den til enhver tid værende ejer af ejendommen i det indbyrdes forhold til sælger/Vejle Kommune selv de eventuelt hermed forbundne udgifter.
Eksisterende drænledninger som eventuelt afskæres ved byggeriet skal genetableres. Omkostningerne hertil afholdes af køber eller den til enhver tid værende ejer.
Regulering af købesum
Ejendommen må ikke uden Vejle Kommunes forudgående godkendelse bebygges ud over de ved denne købsaftale forudsatte 888 m2 bebyggelse. Ved bebyggelse herudover reguleres købesummen i overensstemmelse med nærværende aftales § 7 således:
Såfremt køber eller ny ejer på et senere tidspunkt måtte ønske at opføre yderligere byggeri på ejendommen i forhold til det eksisterende erhvervsareal på 888 m2, heraf tagetage 270 m2, jf. BBR-meddelelse, udløser dette en ekstra betaling til sælger Vejle Kommune pr. etagekvadratmeterbebyggelse på 700 kr./m2 excl. moms. Beløbet forfalder til kontant betaling 14 dage efter, at byggetilladelsen er meddelt. Denne forpligtelse for køber eller den til enhver tid værende ejer af ejendommen gælder indtil 10 år fra overtagelsesdagen.
Køber eller den til enhver tid værende ejer af ejendommen forpligter sig til skriftligt og uden ugrundet ophold at meddele Vejle Kommune, når der er meddelt byggetilladelse til udnyttelse af byggeretter, som overstiger de eksisterende 888 m2 bebyggelse.
Køber eller den til enhver tid værende ejer bærer risikoen for den momsmæssige behandling af salget af ekstra byggeretter. Et eventuelt momsbeløb erlægges af køber/ejer.
Nærværende § 14 tinglyses servitutstiftende på ejendommen med prioritet forud for al pantegæld og med påtaleret for Vejle Kommune.
§ 15
Omkostninger og berigtigelse
Køber eller dennes rådgiver varetager handlens berigtigelse, herunder tinglysning af ny servitut.
Der har ikke medvirket ejendomsmægler i nærværende handel. Omkostningerne fordeles som følger:
Sælger:
• ½ - registrerings- og værdiafgift til skøde og ny servitut.
Køber:
• ½ - registrerings- og værdiafgift til skøde og ny servitut,
• Salær til egen rådgiver for handlens berigtigelse samt udfærdigelse af refusions- opgørelse.
Køber er forpligtet til at få tinglyst endeligt skøde senest 3 måneder efter overtagelsesdagen.
§ 16
Betingelser
Nærværende handel er fra sælgers side betinget af betaling af købesummen samt refusionsbeløb i sælgers favør.
§ 17
Underskrifter og bilag
Købsaftalen består af 10 sider – herudover har køber modtaget:
Ejendomsdatarapport inkl. bilag, BBR-ejermeddelelse, tingbogsattest, tinglyste servitutter, skatter og afgifter 2017, forureningsattest, kort over vejforsyning, vurderingsmeddelelse, lokalplan 032026, tilstandsvurdering, energimærkningsrapport, tegninger og dokument vedr. vilkår for udbud og tilbudsgivning.
Køber erklærer sig bekendt med samt accepterer indholdet af ovenstående, som indgår i det samlede aftalegrundlag.
Sælger:
Vejle den / 2017 For Vejle Kommune
Køber:
Dato: / 2017
For køber: