København Januar 2022 Dok.nr. 28898012.1 Forretningsbetingelser
København Januar 2022 Xxx.xx. 28898012.1 |
Bech-Bruun Advokatpartnerselskabs (i det følgende Bech-Bruun) forretningsbetingelser gælder for den juri- diske bistand og de ydelser, som Bech-Bruun leverer til klienten, medmindre andet er aftalt.
1. Udførelsen af opgaven
1.1 Bech-Bruun og klienten aftaler løbende den juridiske bistand og omfanget af hver opgave samt kli- entens og andres medvirken og ydelser.
1.2 Bech-Bruun forpligter sig over for klienten til at yde kvalificeret juridisk bistand, der leveres til aftalt tid og i aftalt omfang.
1.3 Alle opgaver udføres i overensstemmelse med retsplejelovens regler om advokater, anden rele- vant lovgivning samt Advokatrådets advokatetiske regler.
1.4 Bech-Bruun opbevarer alle sagsakter på arkiv i mindst fem år fra sagens afslutning. Originale do- kumenter tilbageleveres senest ved sagens afslutning.
1.5 Klienten får de nødvendige rettigheder til at bruge det skriftlige materiale, som Bech-Bruun leverer til klienten i forbindelse med sagen, men Bech-Bruun har og bibeholder alle ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder til materialet.
2. Hvidvask og databeskyttelse
2.1 Bech-Bruun er undergivet reglerne i hvidvaskloven og skal derfor indhente og opbevare identitets- oplysninger på klienten efter reglerne i denne lov.
2.2 Identitetsoplysninger indhentet efter hvidvaskloven behandles alene med henblik på forebyggelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme. Identitetsoplysningerne bliver ikke brugt til kommercielle formål.
2.3 Hvis Bech-Bruun skal foretage oprettelse af en klientkonto, er Bech-Bruun forpligtet til at videregive identitetsoplysningerne til det pengeinstitut, hvori kontoen oprettes, til brug for dettes opfyldelse af pligter, der påhviler det efter hvidvaskloven.
København Danmark ∙ Aarhus Danmark ∙ Shanghai Kina
T x00 00 00 00 00 ∙ E xxxx@xxxxxxxxx.xxx ∙ Advokatpartnerselskab ∙ CVR-nr. 38538071 ∙ xxx.xxxxxxxxx.xxx
2.4 Bech-Bruun behandler i forbindelse med rådgivning og andre ydelser til klienter personoplysninger i en række tilfælde. Xxxxx henvises der til Bech-Bruuns Privatlivspolitik, der kan findes på Bech- Bruuns hjemmeside.
3. Honorar, fakturering og klientmidler
3.1 Bech-Bruun fastsætter honoraret med udgangspunkt i arbejdets omfang, herunder arbejde uden for normal arbejdstid, den interesse, sagen repræsenterer for klienten, værdien af Bech-Bruuns ydelser, det ansvar, der er forbundet med opgaven, sagens kompleksitet, graden af specialistviden og det opnåede resultat. I sager, der afgøres ved administrative organer, voldgiftsretter eller dom- stolene, udgør Bech-Bruuns honorar mindst det beløb, som tillægges klienten i sagsomkostninger.
3.2 Klienten betaler opgaverelaterede omkostninger og udlæg, herunder gebyrer, rimelige rejse- og opholdsudgifter, forplejning, større kopierings- og forsendelsesudgifter samt eksterne transmissi- onsudgifter ud over honoraret.
3.3 Ved påbegyndelsen af en opgave vil Bech-Bruun efter anmodning oplyse klienten om honorarets størrelse, hvis det er muligt ud fra opgavens karakter. Kan honoraret ikke oplyses, vil den måde, honoraret beregnes på, fx de timepriser der anvendes, blive oplyst. Klienter, der er forbrugere, får oplysninger om honoraret, inden arbejdet påbegyndes.
3.4 Normalt fakturerer Bech-Bruun månedsvis bagud. Større eksterne omkostninger kræves dog som udgangspunkt forudbetalt.
3.5 Betalingsbetingelserne er netto 21 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. Fakturabeløbet er betalbart uden hensyn til lokale skatter i klientens domicilland.
3.6 Alle klientmidler, der betros Bech-Bruun, forvaltes efter Advokatsamfundets regler og bliver indsat på klientkonti. Tilskrevne renter tilfalder klienten i overensstemmelse med Advokatsamfundets reg- ler. Klienten betaler renter, der debiteres en separat klientkonto som følge af, at denne forrentes med en negativ rentesats, såvel som eventuelle gebyrer, som det kontoførende pengeinstitut måtte debitere i forbindelse med oprettelse, vedligeholdelse eller nedlæggelse af en separat klientkonto. Indeståender på klientkonti er omfattet af det generelle loft på EUR 100.000, som er fastsat i lov om en indskyder- og investorgarantiordning for dækning i tilfælde af det kontoførende pengeinsti- tuts økonomiske sammenbrud. Dækningsloftet beregnes for det enkelte pengeinstitut pr. kunde og omfatter kundens indeståender på egne konti, på separate klientkonti og på samleklientkonto. Bech-Bruun påtager sig intet ansvar for en klients tab som følge af det kontoførende pengeinstituts økonomiske sammenbrud.
4. Fortrolighed og insiderregler
4.1 Bech-Bruun er forpligtet til at behandle alle oplysninger modtaget af klienten eller om klienten for- troligt. Alle i Bech-Bruun er pålagt en udvidet tavshedspligt, og derudover har Bech-Bruun sikker- hedsprocedurer for håndtering af alt fortroligt materiale.
4.2 Alle i Bech-Bruun er undergivet særlige regler i overensstemmelse med gældende lovgivning om forbud mod videregivelse af intern viden om børsnoterede selskaber og restriktioner for handel med børsnoterede værdipapirer.
5. Ansvar, ansvarsbegrænsning og forsikring
5.1 Bech-Bruun og dets partnere og medarbejdere er ansvarlig for den leverede rådgivning i overens- stemmelse med dansk rets almindelige regler.
5.2 Ansvaret er dog for såvel Bech-Bruun som dets partnere og medarbejdere begrænset til et beløb på maksimalt DKK 100 mio. pr. opgave, dog således at de samlede erstatningsbeløb, som én kli- ent er berettiget til at modtage, ikke kan overstige DKK 150 mio. for så vidt angår samtlige krav, som klienten rejser i ét kalenderår.
5.3 Bech-Bruun og dets partnere og medarbejdere er ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, omdømme mv.
5.4 Bech-Bruun og dets partnere og medarbejdere hæfter ikke for eventuelle fejl begået af rådgivere, som Xxxx-Xxxxx har henvist klienten til, ligesom Xxxx-Xxxxx og dets partnere og medarbejdere ikke hæfter for eventuelle fejl begået af underleverandører, som Bech-Bruun efter aftale med klien- ten har overladt dele af opgavens løsning til.
5.5 Bech-Bruun og dets partnere og medarbejdere er ansvarsforsikret i et anerkendt forsikringssel- skab.
6. Markedsføring
6.1 Når en opgave, hvor Xxxx-Xxxxx har medvirket som rådgiver, er afsluttet og offentligt kendt, er Bech-Bruun berettiget til at bruge den som reference i markedsføringsmæssig sammenhæng.
7. Lovvalg og værneting mv.
7.1 Eventuelle tvister om Bech-Bruuns rådgivning og disse forretningsbetingelser er underlagt dansk ret.
7.2 Eventuelle tvister indbringes for Københavns Byret.
7.3 Klienter kan klage til Advokatnævnet, Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X, eller via mail: xxxxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx. En klage kan vedrøre en advokats adfærd eller hono- rar.
*****